Slip smerterne med hypnose preview

Page 1

Foto: Scanpix/Iris

Guide

Oktober 2014- Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

1sid4er

SLIP SMERTERNE

MED HYPNOSE


Slip smerterne med hypnose INDHOLD: Slip smerterne med hypnose.............................................................4 GUIDE: Kort selvhypnose til at synke ned i en mere afslappet tilstand........................................................................................9 GUIDE: Hvad er hypnose, og hvordan virker det?.............13

PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

2


3


SLIP SMERTERNE

MED HYPNOSE

Hypnoterapi har en særdeles gavnlig effekt på en lang række lidelser. Faktisk er der tale om hjælp til selvhjælp, da behandlingen gør dig bedre i stand til at håndtere og arbejde konstruktivt med eksempelvis kroniske smerter Af Dorthe Brøker Kristensen

Kroniske smerter kan ikke kureres ved at tage en pille. Derimod har hypnose vist sig at have særdeles gavnlig effekt. Hovedpine, gigtsmerter, eftervirkninger af kræftbehandling og rygsmerter. Ja der er stort set ikke den lidelse, der ikke kan påvirkes ved hjælp af hypnose. Mange undersøgelser, både internationale og dem, jeg selv har stået for, viser, hvordan smerteopfattelsen ændrer sig under hypnose, siger Bobby Zachariae, der er cand.psych. og dr. med. med speciale i sundhedspsykologi. Han er professor ved Onkologisk Afdeling på Aarhus Sygehus og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har siden 1980’erne forsket i og publiceret adskillige studier om effekterne af hypnose. Ifølge Bobby Zachariae er hypnose ikke noget nyt fænomen og er blandt andet blevet anvendt i forbindelse med operationer, før man kendte til bedøvelse. Og hvad er det så der sker under hypnosen? Er effekten på smerte bare noget, den hypnotiserede påstår, eller sker der virkelig noget i hjernen?

4

Vores forskning viser, at det gør der. I flere forsøg har vi udsat forsøgspersoner for smerte, for eksempel ved at give dem elektriske stød eller bede dem om at holde hånden i isvand. Generelt oplevede de højt hypnotiserbare personer, at hånden var følelsesløs, og de reagerede ikke ved at trække hånden til sig. Vi har også påvirket forsøgspersoner med smertefuld laser og guidet dem til at genkalde sig følelsen af bedøvelse. Målinger af hjerneaktiviteten viste, at hjernen oplevede mindre smerte, og flere af forsøgspersonerne var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet var blevet udsat for laseren, siger Bobby Zachariae og forklarer, at forsøg med hjernescanninger tyder på, at højt hypnotiserbare er i stand til at overse og omfortolke smertepåvirkningen under hypnose. Han understreger, at enkeltstående undersøgelser ikke er tilstrækkelig dokumentation. - Men når man analyserer mange forskellige undersøgelsesresultater samlet, så er der faktisk god dokumentation for effekten af hypnose på smerte – først og fremmest blandt personer, der er særligt hypnotiserbare, siger Bobby Zachariae. Senest har tandlæge Randi Abrahamsen igennem sin forskning på Aarhus Universitet påvist, hvordan kroniske ansigtssmerter kan mindskes markant ved hjælp af hypnose. 42 af de 44 patienter, der deltog i undersøgelsen oplevede, at deres smerter i ansigtet,


kæbeled eller tyggemuskler blev dæmpet markant eller helt forsvandt. Og de kunne reducere indtaget af medicin væsentligt, efter at de havde været igennem en række hypnosebehandlinger. I forbindelse med forskningsprojektet kunne vi på hjernescanninger se, at aktiviteten i det center i hjernen, der registrerer smerte, blev mindre under hypnosen, siger Randi Abrahamsen, der har arbejdet med hypnose i 30 år. I første omgang til behandling af tandlægeskræk. I dag behandler hun alle slags patienter, og hendes erfaring er, at ikke kun kroniske smertepatienter har gavn af hypnose. Når du er i hypnose, bliver du mere afslappet, og det gør det muligt at komme ned i nogle dybere lag og åbne op til underbevidstheden, som vi ikke har megen fokus på til hverdag, hvor logisk og rationel tænkning dominerer. Når du har åbnet op, kan du begynde at arbejde med at flytte fokus væk fra eksempelvis smerte eller angsten for at flyve, blandt andet ved at arbejde med visualisering, forklarer Lone Bennedsen, der er psykolog, har en toårig uddannelse i medicinsk-klinisk hypnose og har arbejdet med hypnose i 20 år. Hun har blandt andet hjulpet en klient, der havde så kraftig hovedpine, at hun ikke var i stand til at få en helt almindelig dagligdag til at fungere, og hendes livskvalitet var væsentligt forringet. Men ved hjælp af hypnoterapien er hun i dag i stand til at passe sit arbejde og har lagt de stærke smertestillende piller på hylden. - Du kan så at sige deaktivere og bedøve smerter ved at tale til underbevidstheden og sætte gang i klientens indre ressourcer. Det handler om at omprogrammere tanker og handlemåder, så patienten får kontrol over sine smerter, ikke ved hjælp af medicin men ved at blive guidet i en anden retning. Beskriver en klient sin hovedpine som et bånd der strammer, kan jeg for eksempel under hypnosen bede ham eller hende om at forestille sig, at skruerne, der holder båndet, bliver løsnet, siger Lone Bennedsen. Ifølge Lone Bennedsen er der ikke tale om noget mirakelmiddel, der med et fingerknips gør dig smertefri. - Effekten holder et stykke tid, men det er ikke sådan, at processen er afsluttet, fordi du er færdigbehandlet hos mig. Når du kan mærke at for eksempel smerter eller trangen til at ryge er på vej, skal du ved hjælp af selvhypnose og ved at bruge det bånd, jeg udleverer, hvor hypnoserne er indtalt reaktivere de bedøvende effekter,

og jo oftere du gør det, jo bedre bliver du, og jo bedre effekt vil du opnå, siger Lone Bennedsen. Også praktiserende læge, Peder Olesgaard, har gode erfaringer med hypnose, som han har tilbudt sine patienter siden 2000. Han har i dag i snit 6-7 behandlinger pr uge, og han arbejder mest med hypnose i forhold til angst, fobier, nåleskræk og uspecifik angst, der pludselig jager ned i folk. At være i trance kan bedst beskrives som den tilstand, du er i, lige inden du vågner, hvor du er så vågen, at du lytter efter, men du er samtidig så langt væk at du er modtagelig for en hypnotisk ordre. I den tilstand er det muligt at flytte dit fokus til et sted, hvor du har det rigtig rart. Eksempelvis i skoven eller på fodboldbanen. Jeg beder patienterne bore sig ned i, hvad de mærker i skoven af lys, lyde og dufte, og hvad det gør ved dem i form af frihed og afslappethed. Og så går øvelsen ud på, at øv-følelsen, som patienten kommer med, skal vige pladsen for de gode følelser, og det er faktisk begyndelsen på forandringen, siger han.

5


Er dine led

kommet op i årene? Bengt Burg startede på Movizin, fordi han fik problemer med leddene. Effekten viste sig hurtigt, og han valgte derfor at fortælle hele Danmark om Movizin.

Problemer med leddene efter 50 års alderen, er noget mange oplever. Leddene fungerer ikke længere som de gjorde tidligere. Det begynder langsomt at give problemer i hverdagen, og måske sætter de begrænsninger for, hvad man kan foretage sig.

Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Movizin – 45 dages forbrug kun kr. 89,Prøv Movizin i 45 dage til halv pris - kun kr. 89,Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Movizin hver 2. måned for kun kr. 179,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bedste pris.

6

Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.


Slip af med dine ledproblemer Movizin er et naturmiddel udviklet til dig, som ønsker at slippe af med ledproblemerne, så du kan leve et aktivt og rørigt liv, uden gener fra leddene. Movizins sammensætning er helt unik. Produktet er 100% naturligt og indeholder en stærk kombination af planterne boghvede og ingefær, der virker i alle kroppens led. Opdaget af forskere på universitetet i Odense Ingefærs gode virkning på leddene, blev oprindeligt opdaget af forskere på Odense Universitet, der efterfølgende lavede flere studier, som beviste den gode effekt. Uden begrænsninger Den viden vi har omkring den gode virkning, fra de mere end 10.000 danskere der hver dag bruger Movizin, kan i dag komme alle med ledproblemer til gavn. Du skulle også prøve Vil du også starte på Movizin og opleve den gode effekt på dine led, har vi lige nu et godt

Nu er mine led i topform Efter flere år med problemer ”med mine led, startede jeg på Movizin, og det har haft en fantastisk effekt.

Med venlig hilsen Bengt Burg

tilbud, hvor vi samtidig tilbyder en unik virkningsgaranti. Prøv selv og mærk forskellen i dine led.

Hvem er Wellvita? Wellvita en dansk virksomhed med 30 års erfaring i at udvikle virksomme naturmidler, herunder også Movizin. STARTTILBUD

8900

Spar 90,-

Direkte til din postkasse Movizin leveres direkte i din postkasse,så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.

TRUSTPILOT

f 10 Perfekt 9.0 a

7


8


GUIDE: Kort selvhypnose til at synke ned i en mere afslappet tilstand

9


●● Vælg et uforstyrret sted og tidspunkt i 15-20 minutter. ●● Sæt dig eller læg dig på så behageligt et underlag som muligt. ●● Sørg for at hoved og nakke også er understøttet. ●● Vælg en positiv sætning, du kan gentage for dig selv, når du slapper mere af, som gør dig glad og giver dig selvtillid. ●● Tag nu en dyb indånding mens du ser op mod loftet, pust derefter langsomt den overskydende luft ud, mens du lukker øjnene. ●● Gentag ca 20 gange eller til du ikke orker at åbne øjnene mere. ●● Mærk hvordan du hviler på underlaget fra isse til fod. ●● Når du puster ud, så saml alle spændinger og bekymringer og pust dem ud sammen med den overskydende luft. ●● Forestil dig at du er beskyttet af en boble, som omgiver dig – hvor ingen bekymringer eller negative tanker når ind under den boble. ●● Kun de ting, du puster ud, kan slippe igennem boblen og væk fra dig. ●● Bliv ved ca 15-20 minutter. ●● Med øvelse mærker du, at du kan gå dybere og dybere ned i afslappet ro. Kilde: Lone Bennedsen

10


11


Læs mere på www.slipsmerten.dk og www.lonebennedsen.dk Sådan finder du den rette behandler:

●● Både læger, tandlæger og psykologer tilbyder hypnoterapi. ●● Tandlæger og læger er organiseret i Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. ●● Psykologer finder du via Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose

12


Der er forskel på hypnose og hypnoterapi

Og en lille del af os kan slet ikke hypnotiseres.

Hypnose er ikke en behandling i sig selv, men en teknik til at fremkalde en bestemt sindstilstand, nemlig trancen, der er nødvendig for at kunne gennemføre terapien. I trancen får du spontant forbindelse mellem dit bevidste og underbevidste sind.

Hypnose til smertelindring

Trancetilstanden kender du fra hverdagen, hvor du kan sammenligne det med at falde i staver, at dagdrømme eller være så opslugt af et projekt eller en film, som du lever dig så meget ind i, at du glemmer alt om tid og sted. Det er en dejligt afslappet tilstand, hvor du er halvt i drømmeland, men du behøver ikke frygte at miste kontrollen, da du til enhver tid vil kunne hoppe ud af trancen. Men højst sandsynligt vil du opleve, at du ikke gider reagere på verden omkring dig, for det er et rigtig rart sted at være I hypnoterapi er det terapeuten, som hjælper med at aktivere dit parasympatiske nervesystem. Og det får hjernebølgerne til at svinge mellem alfa- og det dybere theta niveau, hjerneaktiviteten falder, og du er i en hypnotisk trance, hvor du kan arbejde med eksempelvis dit ønske om vægttab eller at mindske dine rygsmerter, mens alle andre tanker er skubbet til side. Visualiseringer er en vigtig del af hypnosen. Og har du eksempelvis en brændende smerte, kan en af visualiseringerne være at forestille sig, hvordan det vil føles at afkøle det smertefulde område i koldt vand. At forestille sig den dejligt kølende fornemmelse, eller simpelthen at flytte sig fra smerten ved at visualisere sig et rart sted hen, for eksempel at være på stranden en sommerdag. Der er forskel på, hvordan vi er modtagelige for hypnose. Nogle mennesker er højt hypnotiserbare, andre er lavt hypnotiserbare.

Alt hvad du lærer livet igennem bliver lagret som programmer i hjernen, for eksempel at cykle. I begyndelsen var det svært, men så lærte du at holde balancen. Nu cykler du let og uden at tænke over, hvordan du gør. Alle dine sanser og muskler følger automatisk dit indlærte cykelprogram med den sindrige koordination af balance og muskelaktivitet. Det er et hensigtsmæssigt program, som altid hjælper dig. Din hjerne er fantastisk, men nogle gange narrer den dig. På samme måde som cykelprogrammet kan hjernen desværre også lave et smerteprogram for et bestemt område i kroppen. Det er velkendt at man kan have fantomsmerter, og for eksempel have ondt i en arm, der er amputeret, akkurat som om armen stadig var der. Med hypnose kan du lære at lave om på programmerne, og med hypnose kan du også lære at skabe din egen bedøvelse. Hypnose til at give slip på problemer og uønskede tilstande Har du engang haft en ubehagelig oplevelse i en bestemt situation, vil du automatisk blive bekymret eller bange, bare du tænker på eller nærmer dig en situation, som ligner den, du blev bange i første gang. Dine angstreaktioner kører helt af sig selv, uden at du kan påvirke dem med viljens kraft. Med hypnose kan du omprogrammere dine tanker, og din måde at reagere på, så dine reaktioner bliver mere hensigtsmæssige. Kilde: Randi Abrahamsen og Lone Bennedsen

13


Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 14

Motion


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.