Husråd preview

Page 1

Foto: Scanpix/Iris

Guide

August 2014 - Se flere guider p책 bt.dk/plus og b.dk/plus

Glemte husr책d:

1sid6 er

KRYDDERURTER ER EFFEKTIV MEDICIN


INDHOLD: Krydderurter er effektiv medicin....................................................4 GUIDE: 30 GLEMTE HUSRÅD GØR DIG RASK................................6 FORKØLELSE OG DÅRLIG HALS.............................................................8 SÅR OG SKRAMMER.....................................................................................9 TRÆG FORDØJELSE OG MAVEONDE..............................................10 KREDSLØB.......................................................................................................11 GIGT OG MUSKELBESVÆR.....................................................................11 BLISTER OG BLÆRER...............................................................................12 URINVEJSINFEKTION................................................................................12 ØREPINE............................................................................................................12 ØJENBETÆNDELSE.....................................................................................13 INSEKTSTIK.....................................................................................................13 GRIMME NEGLE............................................................................................13 SKÆL I HÅRBUNDEN................................................................................14 SOLSKOLDNING............................................................................................14 HØJT BLODSUKKER...................................................................................14

2


PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.

3


KRYDDERURTER ER

effektiv medicin Vi kan selv lindre og helbrede mange skavanker i opløbet, vurderer en læge og en forfatter til ny bog om huskure Torben Bagge bagge@bt.dk

Timian og honning mod forkølelse. Rosmarin mod blister og sår i munden. Kamille som et mildt søvndyssende middel. Gamle husråd - mange af dem for længst glemt - vil kunne befri os for en masse ubehag og lidelse - og ofte spare besøget hos lægen. Det vurderer en læge og en forfatter af en ny bog, som anbefaler en lang række af de glemte husråd mod bl.a. forkølelse, sår, blister i munden og mavebesvær. Helge Volkmann har i mange år haft praksis på Amager. Her har han anvendt naturmidler i behandlingen af patienterne. - De har taget godt imod dem - og haft rigtig fine resultater. Jeg synes, danskerne går til læge med alt for mange ting, småskavanker, som de kunne have klaret selv - i opløbet. Der kunne sagtens spares en del lægebesøg, siger Helge Volkmann. Forfatter Anemette Olesen har netop skrevet bogen ’Krydderurter’. Her slår hun et slag for, at flere genopdager de medicinske muligheder i alt det grønne ude i haven. - Helt almindelige krydderurter er effektive våben mod alle mulige sygdomme. Det har jeg rigelig personlig erfaring med. Bl.a. holder jeg et for højt blodtryk og et forhøjet kolesteroltal i skak med masser af hvidløg, siger Anemette

4

Olesen, der er forfatter til mere end 30 fagbøger om planter. En del af de husråd, hun anbefaler i sin nye bog, har i nyere videnskabelige forsøg vist sig at have en dokumenteret virkning.

Ansvar for egen krop

Samtidig med at de to anbefaler en genoplivning af de gamle husråd, er de enige om, at den mindste tvivl bør føre til besøg hos lægen. - Vi vil på ingen måde fraråde nogen at søge læge, men de fleste patienter vil alligevel kunne drage fordel af at tage et større ansvar for egen krop og sundhed, siger læge Helge Volkmann, der i sin praksis bl.a. har ’ordineret’ havregrødsomslag og timian- og oregano-udtræk til behandling af sår og betændelse.

Optaget af oregano

- Jeg har på flere områder haft lige så fine resultater som med brugen af gængs medicin. Det er virkelig fantastisk. F.eks. har jeg haft rigtig god erfaring med at anbefale en te-blanding med salvie, oregano og timian mod forkølelse. Oregano er jeg lige nu meget optaget af. Det har en antibiotika-lignende virkning, siger lægen. Forfatteren Anemette Olesen gør opmærksom på, at mange almindelige krydderurter og lægeplanter kan købes i tørret tilstand, som udtræk og andet på apoteket. Dermed har de allerede en slags kvalitetsstempel. - Der kommer hele tiden nye videnskabelige beviser på, at de gamle husråd langtfra altid er overtro og hokuspokus. F.eks. har japanske for-


søg vist, at et stof i hvidløg forhindrer såkaldte fibriner i blodet i at klumpe sig sammen og dermed øge risikoen for en blodprop. Andre forsøg har vist, at pebermyntete er et effektivt middel mod kvalme hos gravide og kan mildne hedeture, når man kommer i overgangsalderen.

Virker beroligende

- Jeg har en citronmynte i min store have. Når jeg er forkølet med tilstoppet næse, plukker jeg bare et blad, holder det helt op ved næseboret og gnider det lidt. Straks får jeg luft i næsen. Igen et husråd, som virkelig hjælper, siger Anemette Olesen, der også fremhæver citronmelisse. - Planten virker beroligende og søvndyssende. Jeg bruger den i kombination med baldrian og humle. Hvis jeg er stresset eller har tendens til at fare op, snuser jeg bare til den. Så falder jeg helt til ro, siger forfatteren og planteeksperten. Professor Helle Johannessen, Syddansk Universitet, der forsker i alternativ behandling, oplyser, at det endnu ikke er undersøgt, i hvilket omfang danskere anvender de gamle husråd. - Det er min fornemmelse, at mange af rådene er glemt og i hvert fald ikke bruges i samme omfang som for bare 30 år siden. Dengang var der flere, der drak urtete. I dag vil de fleste hellere tage piller, som de køber på apoteket eller i Matas. Folk gider ikke det mere besværlige. Det er lettere bare at købe sig til tingene. Det skal være nemt, siger Helle Johannessen.

5


GUIDE: 30 GLEMTE HUSRÅD GØR DIG RASK 6


7


FORKØLELSE OG DÅRLIG HALS

1. HONNING: Anvendt siden oldtiden mod sygdomme. Te med honning giver lindring ved forkølelse og halsbetændelse.

4. TIMIAN: Bland kogt vand med honning, citron og timian (eller ingefær). Mindsker slimdannelse og hoste ved forkølelse.

2. HVIDLØG: Et gammelt dansk husråd mod snue og dårlig hals lyder: Pres et par fed hvidløg i en kop lunken mælk, smag til med honning. Et andet effektivt råd: Kom 10 afskallede fed hvidløg i en flaske og overhæld dem med sirup - gerne en god akasie-honning. Lad det trække og tag en spiseskefuld på fastende hjerte.

5. KAMILLE: Teen er god ved halsonde. Stoffet azulen i kamille har i forsøg vist sig at virke bakteriehæmmende. Planten har også febernedsættende virkning og virker mildt beroligende og søvndyssende.

3. INGEFÆR: Riv frisk ingefær og hæld kogt vand over. Drik teen flere gange dagligt. Forebygger og lindrer forkølelse og halsbetændelse.

8

6. SALVIE: Teen er god ved forkølelse. Frisk (dobbelt dosis) eller tørret te overhældes med kogende vand. Trækker fem min. Kom citronskive i.


SÅR OG SKRAMMER 7. HONNING: Smør lidt honning på mindre sår og skrammer. Honningen får såret til at heles hurtigere end ellers. 8. KAMILLE: Ten af planten har en hæmmende virkning på visse bakterier og kan derfor

bruges til afvaskning af sår og betændelser. Den nedsætter smitterisikoen. 9. KARTOFFELMEL: Hvis dit sår har udslæt og klør, kan kartoffelmel ofte lindre.

9


TRÆG FORDØJELSE OG MAVEONDE 13. PEBER: Ved mavebesvær oplever nogle lindring, efter at de har indtaget 10-15 hvide peberkorn. 14. HØRFRØ: Kom hørfrø i kogt vand - en spiseskefuld pr. dl vand. Fjern frøene og drik afkoget mod forstoppelse.

10. ANIS: En værdsat medicinsk plante helt tilbage fra det gamle Egypten. Frøene stimulerer fordøjelsen og modvirker oppustethed.

15. BLÅBÆR: Måske mavens ’bedste ven’. De friske bær virker mildt afførende, de kogte stopper ofte diarré.

11. KARTOFFELMEL: Rør et par skefulde ud i koldt vand og drik det. Husrådet giver ofte hurtig lindring ved diarré.

12. KARDEMOMMEFRØ: Godt husråd ved problemer med fordøjelsen: Hæld kogende vand over de knuste frø og lad dem trække - overdækket - ca. 15 minutter. Si frøene fra. Drik en kop mellem måltiderne.

10

16. KOMMEN: Effektivt husråd mod oppustethed og mavekramper: Kommenfrø (1 topteskefuld) knuses og overhældes med 2,5 dl kogende vand. Trækker i 10 min. og sies. Drikkes i små slurke.


KREDSLØB 17. HAVREGRYN: Hvis du har et for højt kolesteroltal, er det ifølge et velafprøvet husråd godt at indlede dagen med en portion havregrød. Spiser man en stor portion hver dag, vil kolesteroltallet falde med ca. fem procent, viser forskning.

18. HVIDLØG: Kendt længe som en vigtig spise, når det handler om at forebygge hjertekar sygdom. Effekten er dokumenteret i en række lægelige studier.

GIGT OG MUSKELBESVÆR 19. HYBEN: Strø en teske tørret hyben over din morgenmad hver dag. Lindrer gigtsymptomer. Har i forsøg på danske hospitaler vist sig at have en sikker virkning.

20. GURKEMEJE: Lindrer betændelse i led og muskler. Kom en teskefuld i maden to-tre gange om dagen i en måned.

11


BLISTER OG BLÆRER

21. SALVIE: Fyld en kop med kogende vand og en spiseskefuld salvieblade og lad trække i ti minutter. Si teen. Skyl munden flere gange daglig. Modvirker ømme blærer i munden.

22. ROSMARIN: Teen kan bruges til gurgling for at bekæmpe blister i mundhulen. Husrådets virkning er senere dokumenteret i et lægeligt forsøg

URINVEJSINFEKTION 23. TRANEBÆR: Juice af tranebær sænker pH-værdien i urinen og gør det sværere for bakterierne at få fæste. Drik det for at forebygge og lindre urinvejsinfektioner.

ØREPINE 24. HVIDLØG: Ifølge en husråd kan lidt rå hvidløg hjælpe mod betændelse i øret. Lidt frisk hvidløg indpakket i gaze anbringes i den yderste del af øret - eller anbring en vattop dyppet i saften fra det knuste løg.

12


ØJENBETÆNDELSE 25. KAMILLE: Poser med kamillete - brugt som omslag - hæmmer ifølge et husråd øjenbetændelse. Kamillen virker også blødgørende og resende på huden.

INSEKTSTIK 26. ÆBLECIDEREDDIKE: Dup på stikstedet med fortyndet eddike for at lindre kløen. Man kan også smøre det på huden for at holde myggene på afstand. Æblecidereddiken kan også lindre gener ved solskoldning og ved fodsvamp.

GRIMME NEGLE 27. OLIVENOLIE/CITRONSAFT: Neglene bliver pænere, hvis man masserer dem med en blanding af lige dele olivenolie og nypresset citronsaft.

13


SKÆL I HÅRBUNDEN 28. HØRFRØ: Anvend et afkog med hørfrø som balsam. En spiseskefuld hørfrø i en dl kogt vand. Si frøene fra og brug teen som en slags balsam i hovedbunden.

SOLSKOLDNING 29. YOGHURT: Når du har taget for meget sol, og det svier og gør ondt, giver kølig yoghurt på huden god lindring.

HØJT BLODSUKKER 30. KANEL: Krydderiet kan ikke stoppe diabetes, men mange har oplevet, at kanel kan sænke blodsukkerværdierne, lette kroppens omsætning af sukker og mindske insulinresistens. Men vær opmærksom noget kanel indeholder stoffet kumarin, som i høje doser er giftigt for leveren.

14


Forfatter og planteforsker Anemette Olesen vil have flere til at anvende gamle, glemte husråd. Privatfoto

Kilder: ’Krydderurter’ af Anemette Olesen (forl. Hovedland), ’Alla tiders huskurer’ af Siv Hellgren, Farmorsapotek.com, læge Helge Volkmann m.fl. 15


Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed

Slank

Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 16

Motion


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.