Foto: Scanpix/Iris
Guide
Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
41enkle veje til glade børn ...og forældre
Få styr på: Mad Slik iPad Motion Pligter
20 sider
41 enkle veje til glade børn INDHOLD: Få styr på de dårlige vaner..............................................................4-5 Mindre skærmtid.................................................................................... 6-7 Familiemøde: Det kan du gøre..........................................................8 Få styr på det slemme sukker.................................................... 9-10 6 skridt mod en sund familie....................................................11-12 Eksperternes gode råd: Slip af med kræsenhed.......13-14 Mere vold mod børn........................................................................15-16 For høj service kan give lavt selvværd.............................17-18 Eksperternes råd: Hjælpsomme børn i et snuptag.19-20
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Få styr på de dårlige vaner
Hold et topmøde i familien, hvis der er noget, der skal ændres Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk For meget sukker og usund mad. Spil på iPad frem for leg i den friske luft og kræsne børn, der stikker til aftensmaden. Listen over små, dårlige vaner i en travl hverdag kan være lang. Men der er ingen grund til panik. Det er faktisk muligt at styre uden om uvanerne. Det kræver bare, at man som forælder tager ‘pilot-kasketten’ på derhjemme og tager en beslutning. Uanset hvad man gerne vil forandre, så er et topmøde i familien vejen frem, forklarer Ulla Dyrløv, familiepsykolog og forfatter til bogen ‘Pilot for dit barn’. - Allerførst skal forældrene beslutte, uden bør-
4
nene, hvad man gerne vil lave om. Man skal finde ud af, hvordan man gerne vil have det og lave et succeskriterie. Dernæst lægger man en plan for, hvordan man fører det ud i livet, siger Ulla Dyrløv. Hun opfordrer til at begynde med højst to ting - og kun én, hvis det er en større ting, såsom omlægning af kosten eller børn, der skal lære at hjælpe til. - Det, man beslutter, præsenterer man så for børnene. Sig noget i retning af ‘vi har besluttet, at der skal laves nogle ændringer herhjemme. Det er vores ansvar, at vi ikke har gjort det før. Men nu bliver det på denne måde’, siger Ulla Dyrløv, der samtidig opfordrer til at efterlade god plads til indflydelse. - Børnene vil have en mening, og det er kun godt. Sunde børn diskuterer. Forældrene skal
have gjort sig klart, hvad der er til diskussion, og hvad der ikke er. Ifølge familiepsykologen er det vigtigste i processen forarbejdet. Hvad skal der ændres. Hvor meget. Fra hvornår. Alle de lavpraktiske spørgsmål skal være på plads, inden man samler familien ved spisebordet.
Vigtigt med en dagsorden
- Det er ligesom på arbejdet. Hvis der ikke er en dagsorden, så bliver det et dårligt møde. Mødet må ikke foregå over aftensmaden. Det skal være en lille smule anderledes, for så signalerer man, at man tager børnene alvorligt, lyder rådet.
Det, man beslutter, præsenterer man så for børnene. Sig noget i retning af ‘vi har besluttet, at der skal laves nogle ændringer herhjemme. Det er vores ansvar, at vi ikke har gjort det før. Men nu bliver det på denne måde
FAMILIEMØDETS ABC ●● Beslut hvad der skal laves om. Uden børn. ●● Lav forarbejdet. Hvad, hvor, hvor meget, hvornår. ●● Indkald til familietopmøde - ikke over middagsbordet. ●● Fortæl hvad I har besluttet, men efterlad rum til indflydelse. ●● Rens budskabet for fælles skyld og dårlig samvittighed. Påtag dig ansvaret som forælder.
Kilde: Ulla Dyrløv
Ulla Dyrløv, familiepsykolog - Det er vigtigt, at budskabet er renset for skyld. Mange vil gerne dele ansvaret og sige, at vi alle sammen har været for dårlige til at hjælpe til eller spise sundt. Nej, det er forældrenes og kun deres ansvar. Det synes børn er skønt at høre, forklarer Ulla Dyrløv, der advarer mod at tale til barnets forståelse eller samvittighed. - De skal ikke godkende eller nødvendigvis forstå det, de skal bare gøre det. Man kan sige, at ‘vi ved, det er dødssygt, men vi lever for usundt, og det har vi besluttet at lave om’. - Visse ting er ikke til diskussion. Som voksne ved vi, at man skal have frisk luft, søvn og en sund kost. Det er os, der har overblikket til at vide, hvad der sker, hvis man ikke gør visse ting. Det kan børn, ikke og det ansvar skal forældrene tage på sig, forklarer familiepsykolog Ulla Dyrløv.
5
Gå ud he og ller leg e !
Mindre skærmtid
For meget tid foran de elektroniske skærme kan skade børnenes fysiske udvikling Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk De er på samme tid børnefamiliernes velsignelse og forbandelse. De elektroniske skærme, der sidder i alt lige fra mobiltelefoner, Nintendo-spil og tavlecomputere. Og der kommer kun flere og flere af dem. De skaber fred og ro på børneværelserne og tæmmer ulvetimen. Men der er en dårlig side ved de små passive underholdningsfavoritter, der ofte bliver foretrukket fremfor en frisk leg udenfor. - Fysisk aktivitet giver børnene mere overskud, bedre humør og det forbedrer deres motorik. Det kan være, at børnene ikke altid synes, det er sjovt at skulle ud at lege, men det er en situation, man som forælder bliver nødt til at tage ansvar for, siger sundhedsplejerske Helen Lyng
6
Hansen, der står bag www.netsundhedsplejerske.dk og er forfatter til bogen ’Helens bog om børn og opdragelse’.
Svært at slippe skærmen
Hun efterlyser officielle anbefalinger for, hvor meget tid børn må bruge i selskab med de små skærme i forhold til deres alder. Hun opfordrer alle familier til at finde frem til det niveau, der passer den enkelte, så al fritid ikke går i selskab med elektronikken. - Skærmene kan være svære at slippe. Men det er vigtigt, at børn oplever samvær med andre børn og voksne, så vi skal tilbyde dem et alternativ. En undersøgelse fra 2012, som TNS Gallup lavede for Politiken, afslørede at danske børn i gennemsnit brugte syv timer om ugen foran enten fjernsyn, dvd, konsol- og computerspil, onli-
nespil og aktivitet på internettet. Et tal, der forventes at stige i takt med, at der sniger sig flere og flere skærme ind i hjemmene og udbredelsen af streaming-tjenester som Netflix og Youtube.
Fysisk aktivitet giver børnene mere overskud og bedre humør Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske Der er derfor masser af gode grunde til at begrænse børnenes skærmtid, anbefaler en anden børneekspert. - Der findes ingen officielle anbefalinger, så jeg plejer at sige maksimalt to timer om dagen til hverdag, mens det gerne må være mere i
weekenderne. Lav et sæt spilleregler på forhånd, det kan børn godt lide, siger Ulla Dyrløv, familiepsykolog og forfatter til bogen ‘Pilot for dit barn’. Ifølge hende skaber det stigende antal iPads eller andre tavlecomputere mange problemer i danske børnefamilier. Men det er aldrig for sent at rette op, hvis skærmtid har fortrængt god, gammeldags leg i frisk luft eller med lego på gulvet. - Man skal være indstillet på, at jo længere tid man har ladet stå til, desto længere tid tager det. Men det kan lade sig gøre, siger Ulla Dyrløv.
Er der regler for skærmtid hjemme hos jer? Annika Antoniussen, 38 år og Andrass Henriksen, 8 år, Færøerne
Det fylder en del i min 8-årige søns hverdag. I skolen og SFO’en har de grænser for, at de kun må spille en halv time ad gangen, men hjemme har vi ikke faste regler for, hvor længe han må spille på Playstation eller iPad. Men det er ok, for han har en aktiv dag, hvor han spiller meget
7
Familiemøde
– det kan du gøre
●● Se på dig selv. Er du et godt eksempel? Tjekker du selv Facebook eller læser mail hele tiden, skaber det forvirring. Klar hjemmearbejde efter sengetid. ●● Beslut hvor meget skærmtid der er passende i jeres familie. Ulla Dyrløv anbefaler to timer til hverdag og mere løse rammer i weekenden. Vær på forkant og fortæl børnene om reglerne. ●● Tag et familiemøde med børnene. Budskabet skal være, at ‘mor og far har lavet en fejl, men at vi påtager os ansvaret. Nu er vi blevet klogere, så nu gør vi det, der er bedst for dig’. ●● Sørg for, at også de mindre børn forstår reglerne. Visualisér det ved at tegne et ur med visere eller et æggeur der bipper, når tiden er gået.
8
●● Hjælp børnene på vej ved at mødes på midten: Foreslå at gå en tur, følges ned til legepladsen, spille et spil eller sågar lave aftensmad sammen. Kilde: Ulla Dyrløv. ●● Find ud af, hvor meget skærmtid der passer til jeres familie, og fortæl det til børnene. ●● Vær fast på beslutningen, men vær åben for at inddrage børnene og forklare hvorfor: ‘Vi synes, der bliver brugt for meget tid foran tv, og det vil vi gerne lave om på’. ●● Tilbyd et alternativ til skærmene: Spil et spil, bag en kage eller lav aftensmad sammen. På den måde bliver hverdagen ikke delt op i tid, hvor man enten er sammen eller hver for sig. Kilde: Helen Lyng Hansen
Få styr på det slemme sukker Kate Rolsted, 38 år, geolog, har børn på 8 måneder, 4 år og 7 år: ’Jeg er meget årvågen over for mine børns sukkerforbrug. Slik er kun om fredagen, og min yngste får eksempelvis kun tilsat sukker i frugtmos. De har vænnet sig til det og har faktisk sagt fra over for mere slik hos deres bedsteforældre.’
Flertallet af danske børn spiser for meget sukker. I sidste ende kan det medføre sygdomme
Foto: Thomas Lekfeldt Laurits Bak Lyck laly@bt.dk Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk Vi ved det jo godt. For meget sukker er ikke godt for os. Hverken børn eller voksne. Det giver huller i tænderne, overvægt og i sidste ende livsstilssygdomme. Alligevel får flertallet af danske børn for mange af de søde varer. Hele seks ud af 10 børn spiser for meget sukker, ifølge Fødevarestyrelsen. De største syndere er soda- og saftevand, slik, chokolade og kage. Helt klassiske varer der også røg i indkøbskurvene, da BT en ganske almindelig torsdag besøgte Kvickly i Valby. Her genkender kunderne godt hverdagens søde fristelser. Særligt når der skal skrues op for hyggen. Men det er aldrig for sent at sige
farvel til sukkeret. Kampen begynder allerede i supermarkedet, lyder det fra en ernæringsekspert. - Hvad vi køber, spiser vi også. Det handler om at have sunde alternativer parat i skuffer og skabe. Sunde varer til hygge og snacks, sundt pålæg samt grøntsager og frugt på lager. Så er der stor sandsynlighed for, det bliver spist, forklarer Marie Steenberger, ernæringsekspert. Ifølge hende er en madplan vejen til at undgå de usunde impulskøb, færdigretter og pizza. På den måde skal man kun købe ind én til to gange om ugen. - Det handler om vaner, om at tage en beslutning som familie og så føre den igennem. Man skal i familien tage snakken om, hvad en sundere familie vil sige. Om det er de små skridt, man skal tage, eller om det er den radikale omvæltning, man vil gå efter, siger Marie Steenberger.
9
Fredagsslik er fint Fredagsslik er helt okay og en god idé. Børn plager om slik hver eneste dag. Derfor er det rigtig godt, at forældrene kan sige, at ’slik kun er noget, vi får om fredagen’. Det er en stensikker måde at forklare det på. Børn skal ikke have ret meget sukker, før det er for meget i forhold til det anbefalede indtag per dag. Men én gang ugentligt er fint nok, så kan alle se frem til det. Tag små skridt i den rigtige retning. Er man vant til at servere ’syntetisk’ slik, kan man købe økologisk slik i stedet (Købes i helsekostforretninger). Der er færre tilsætnings- og farvestoffer i og er dermed et lille nøk i den rigtige retning. Et større nøk er de sunde og søde alternativer til slik: hjemmelavet is, smoothie af friske bær eller smoothie, frosset ned og serveret som is, samt tørret frugt eller nødder. Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert
Tænker du over dine børns sukker-vaner? Camilla Lind, 30 år, og Maja på 5 år: ’Vi har ikke rigtig regler om sukker. Vi synes, vi er fornuftige nok til, at vi ikke har brug for det. På særlige dage – som i dag – køber vi da gerne lidt lækkert, men der er ikke slik, bare fordi det er fredag.’
10
6
skridt mod en sund familie
Spis havregryn eller grød til morgen. Det indeholder sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Undgår man at drysse sukker på, er det helt perfekt. Brug i stedet rosiner, nødder, skåret frugt eller kanel. Er havregryn ikke sagen, så sats på A38 med frisk eller tørret frugt. Ristet rugbrød med smør er et alternativ til hvidt brød. Udnyt at børnene er sultne, når de kommer hjem fra institution. De spiser hvad som helst, så hav gulerødder, æbler, agurker eller andet grønt klar. Fald ikke i fælden og giv dem kiks eller andet usundt.
En hurtig løsning er at fylde aftensmaden med grøntsager: Tænk grøntsager ind i traditionelle retter som spaghetti med kødsovs, lasagne, frikadeller, boller i karry o.s.v. Tommelfingerreglen er, at kødet skal svare til grøntsagerne. Hvis der er 250 gram kød i en ret, skal der også 250 gram grøntsager i. Det skal rives i kødsaucen, frikadellefarsen eller lasagnen. Fjern saftevand, sodavand og juice fra spisebordet. Det indeholder for mange kalorier og giver huller i tænderne. Drik i stedet koldt postevand, evt. med en skive citron, til hverdag. Kilde: Marie Steenberger, ernæringsekspert
11
Sukkerbomber Så mange gram sukker er der i forskellige søde sager: • Vingummi (50 g): 20,3 • Flødechokolade: (100 g): 49,5
Mariekiks (50 g): 10,0 • Et glas fortyndet saft: 16,6 • Cola (0,5 l): 51 • Vaniljeis (150 g): 24 • Jordbærmarmelade (15 g): 7 • Lakrids (50 g): 24 • Marcipan (50 g): 20
12
Her er eksperternes
gode råd
Slip af med kræsenhed Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk ’Det kan jeg ikke lide. Mor, jeg er ikke sulten. Hvis der er tomat i, vil jeg ikke have det.’ Kreativiteten er stor, når kræsne børn kæmper sig fri af et måltid. Forældrenes frustration er tilsvarende stor. Men sådan behøver det ikke at være. Her får du eksperternes tre bud på, hvordan man kurerer kræsenhed. Helen Lyng Hansen, netsundhedsplejersken. dk Lav om muligt mad sammen med barnet, der ser, hvad der kommer i og får appetitten forstærket af madduften. Lad barnet få indflydelse på menuen en gang imellem ved at lade det bladre i en kogebog med billeder – det er sjovere at spise noget, man selv har været med til at vælge eller fremstille. Hvis barnet er meget afvisende over for mad, så sørg for, at der er lidt på tallerkenen (pasta, et stykke rugbrød), der er blandt favoritterne. Så er der noget at gå i gang med, og sandsynlighe-
den for, at barnet vil smage noget af det andet, er øget. Stil modkrav, hvis barnet vil have mere pasta eller rugbrød. ‘Så skal du også spise en halv frikadelle’. Der må ikke være så meget af favoritten, at barnet kan blive mæt.
Ulla Dyrløv, familiepsykolog
Man skal gøre kræsenheden til så lille et problem som overhovedet muligt. Det eneste krav, man skal stille, er, at børnene skal sidde med ved bordet. Hvis de ikke vil spise noget og er sultne, når de skal i seng, så kan de få en rugbrødsmad. Ikke noget højt belagt, en ganske simpel leverpostejsmad, som de selv kan smøre. Børn kan sagtens overleve nogle dage, hvor de ikke får noget at spise. Den store fejl er, at de voksne tror det modsatte, og derfor går i panik og begynder at give dem alt muligt. De skal nok klare sig, bare de får hygge, noget at drikke, nærvær og samvær. På et tidspunkt bliver de så sultne eller trætte af kedelige rugbrødsmadder, at de nok skal spise maden.
13
Marie Steenberger, ernæringsekspert Hos os er reglen, at man gerne må sige, at man ikke kan lide noget, hvis man har smagt på det. Så er der ét eneste alternativ, og det er havregryn. Det er sundt og nærende. Vi gider ikke gå rundt og smøre alt muligt andet. Man skal ikke give kræsne børn alt for megen
Johanne Dal-Lewkovitch, 38 år, skuespiller og mor til to børn på syv og 11 år: ’Min søn på 11 spiser nærmest alt, men vores datter er lidt mere kræsen. Det bliver vi bare nødt til at acceptere, for ellers bliver det bare en evig kamp ved middagsbordet. Og det har man ikke lyst til hver eneste aften. Foto: Thomas Lekfeldt
14
opmærksomhed, tvinge maden i dem eller sidde med et falkeøje og holde øje. Vær afslappet om det, lad snakken fortsætte og stil havregryn på bordet, hvis de ikke vil spise. Kræsne børn oplever alt for meget fokus, og det forkramper situationen i sig selv.
Mere vold mod børn Stor stigning i anmeldelser om vold mod børn. Både godt og skidt, siger Red Barnet Laurits Bak Lyck laly@bt.dk Det er tilsyneladende blevet farligere at være barn i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. I 2013 blev der 441 gange politianmeldt vold mod 0-9-årige børn. Det er 215 procent mere end i 2001, hvor der kun tikkede 140 tilsvarende anmeldelser ind hos politiet. Det er både trist og opløftende, fortæller Gitte Jakobsen, seniorrådgiver hos Børns Beskyttelse. - Udviklingen er trist, for det er et udtryk for, at der stadig er meget vold mod børn. Men på samme tid er det godt at se, at det bliver mere kendt, for vi kan først gøre noget ved vold mod børn, når vi taler åbent om det, siger hun. Socialministeriet, Red Barnet og flere andre organisationer søsatte i 2011 en kampagne under navnet ‘Vores ansvar - Nej til vold mod børn’, hvor sangeren Anna David var ambassadør. Den har ifølge Gitte Jakobsen, sammen med flere andre faktorer, kultiveret et øget fokus på problemet og været med til at skabe den stigning i anmeldelser, man særligt kan se i årene 2011-13. - Men alt for mange ved stadig ikke, at det er forbudt at slå børn. Vi møder stadig skolebørn, der ikke ved, at det, deres forældre gør mod dem, ikke er i orden. Så vi skal alle blive ved med at fortælle og snakke med børnene om det, for det er dem, der skal sige fra, siger hun. Tallene fra Danmarks Statistik afslører desuden, at det er drengene, der oftest er udsat for vold, men også at anmeldt vold mod piger udgør en større og større andel af de samlede anmeldelser. Af de 441 voldsanmeldelser i 2013 var 45 procent således med piger som ofre, mens det i 2001 var 37 procent.
15
Vold mod børn 441
Antal anmeldelser 397 397
252 183 181
172
185
205 213
Kilde: Danmarks Statistik
16
13 20
12
20
11
20
10 20
09
20
08 20
07
20
06 20
05
20
04
20
03 20
02
131
20
20
01
140
207
GRAFIK
For høj service kan give lavt selvværd
Ungerne bør hjælpe til i hjemmet fra de er helt små - sådan gør du Mads Korsager Nielsen mkn@bt.dk
pert i børn, unge og familier.
Rydde op, tømme skraldespand, støvsuge, lave mad og dække bord. De praktiske opgaver i en moderne dansk husholdning er nærmest utallige. Ofte er det mere besværligt at lade børnene hjælpe til, frem for at klare det selv i et snuptag. De er måske midt i en god leg, som man synes det er synd at forstyrre. Men faktisk er det endnu mere synd at lade være, lyder det fra to børneeksperter. Et højt serviceniveau i hjemmet risikerer i sidste ende at give børnene lavt selvværd. - Man svigter sine børn, hvis ikke man inddrager dem i de ting, der skal gøres i hjemmet. Dels fratager man dem muligheden for at gøre en forskel, og de risikerer at tænke ‘der er ikke brug for mig, det er ligegyldigt, om jeg er her’. Dels får de det ikke lært, til de flytter hjemmefra, siger Ulla Dyrløv, familiepsykolog og eks-
De fleste danske forældre tøver, når det handler om at give deres børn pligter eller ansvar i hjemmet. Det var en af konklusionerne i en undersøgelse af dansk børneliv i 2012, som TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen stod bag. 43 procent af forældrene i undersøgelsen oplevede, at deres børn havde færre pligter i hjemmet, end de selv havde. Af børn i alderen 6-15 år hjalp 15 procent med at gå ærinder og købe ind ugentligt, mens kun 18 procent hjalp til med at gøre rent en eller flere gange om ugen. Forældrene skal ikke være bange for at stille krav, lyder opfordringen fra en anden ekspert. - Det er vigtigt, at de spiller en rolle i familien og dermed forstår, at der er brug for deres hjælp. Det giver en følelse af værdi, siger sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen.
Bange for at stille krav
17
Hjælper din datter til derhjemme? Michelle Hansen, 29 år og Vitus, København Min datter derhjemme er kun 4½, men hun kan da godt hjælpe til med at dække bord, rydde af og hænge tøj op. Alle de små ting hun nu kan finde ud af. Jeg synes, det er vigtigt, at vi indrager hende i, at vi i familien hjælper hinanden. Og tit vil hun gerne selv, fordi vi er sammen om det.
18
Eksperternes råd
Hjælpsomme børn med et snuptag ●● Begynd når barnet kan gå selv. Man kan indlede med at lade dem gå ud med egen ble i skraldespanden. Ros dem, de elsker det, når det lykkes. ●● Fortsæt med at lade dem løse små opgaver i takt med, de vokser. Budskabet skal være, at alle er med til at få hjulene til at løbe rundt i flokken (familien) og at børnene er med til at gøre en forskel. ●● Når store børn skal lære at hjælpe til, må man indstille sig på, at det bliver lidt sværere. Men det kan lade sig gøre. ●● Fortæl ved at familiemøde, at alle nu skal hjælpe til i familien. Lav på forhånd en liste over alle passende opgaver for barnet. Lad barnet vælge de to ting, han helst vil hjælpe med og begynd der. ●● Undgå ord som ‘pligt’ eller den løftede pegefinger. Anerkend at det er dødssygt arbejde, men det skal gøres, og det er noget, som alle hjælper med til. Det er ikke til diskussion. ●● Man kan også hjælpe med at gøre det hele sammen. Madlavning, dække bord, gøre rent, slå græs. På den måde bliver sure pligter til hyggeligt samvær.
Ulla Dyrløv
●● Børn bør hjælpe til i hjemmet. Hvis ikke, så fratager man dem muligheden for at gøre en forskel, og de risikerer at føle sig overflødige. ●● Adskil lommepenge og opgaver i hjemmet. Børn skal hjælpe til, fordi man som en familie løfter i flok og deles om opgaverne. Ikke fordi de skal have penge for det. Kilde: Ulla Dyrløv
19
●● Begynd tidligt. Et barn på halvandet år kan godt dække bord; en tallerken og et glas ad gangen. Det er nemmere og hurtigere at gøre det selv, men investeringen belønner sig. Lad opgaverne udvikle sig med tiden til at fylde skårne grøntsager i skåle, rydde op, gøre rent o.s.v. ●● Det er vigtigt at vise barnet, at det spiller en rolle i familien, at der er brug for indsatsen. Det giver dem selvværd og en følelse af at kunne noget, være god til noget. Senere vil det gøre, at de tør kaste sig ud i nye projekter. ●● Det er aldrig for sent. Alle børn, uanset alder, kan lære at hjælpe til. Indkald til et familiemøde, hvor budskabet er, at hele familien nu skal være fælles om at lave det praktiske. Fortæl barnet, hvad du godt kunne tænke dig. “Jeg vil gerne have, at du hjælper mig med at lave mad”. ●● Efterlad rum til forhandling. Spørg om der er noget, de selv kunne tænke sig at lave. Begynd i det små og skru op for sværhedsgraden senere. De må ikke knække halsen
20
Helen Lyng Hansen
●● på det fra begyndelsen. Det skal være sjovt og budskabet skal være, at det praktiske er noget, vi gør sammen.
Kilde: Helen Lyng Hansen