Brevduen 2023

BREVDUEN BJERRESLÆGTEN 2023

PREFLEKSIONER EFTER BJERREMØDET

KÆRESTEBREVE FØR TINDER

HØJSKOLEN HAR FORSAT TAG I BJERRESLÆGTEN

Brevduen 2023

2

Brevduen 2023

INDHOLD 4

Formanden har ordet

6

Der er liv i Bjerreslægten

8

Efter Bjerremødet

12

Højskolen og Bjerre

14

Slægtens hukommelse

16

Kamp for klimaet

18

Der er brug for hjælp

19

Nyhedsbreve

20

Martinique katastrofen

23

På tur til Bjerre-arkivet

24

Kærestebreve før Tinder

26

Slægtens stamtræ

27

En levende juletradition

28

Stopper efter 28 år

29

Store Bjerre til salg

30

Drømmen om USA

32

Lys i mørketiden

34

Nyt betalingssystem

37

Årsregnskab 2022

38

Bestyrelsen 3

Brevduen 2023

Formanden har ordet Kære slægtninge Sidste år skrev jeg som nyvalgt formand følgende i Brevduen:

Vi skal have fornyet Bjerreslægten. Vi skal have revitaliseret vores forening. Vi skal have langt flere med.

Vi skal omfavne de nye medier. Digitalisere kontakten til medlemmerne. Gribe de nye muligheder og kommunikationskanaler. Skabe interesse for at slægtens unge, så de også vælger at gå med. Genskabe Bjerrestævnerne i en ny form uden at kaste vrag på det, som er gået forud.

Det er den opgave, vi nu har kastet os ud i. Vi må nytænke vores slægtsforening.

Første step har været at afdække, om det overhovedet giver mening at ville nytænke Bjerreslægten. Vi inviterede derfor en række af slægtens yngre medlemmer, som ikke har været aktive og som ikke gennem flere år har deltaget i Bjerrestævnerne.

og indhold. Det er ikke så ligetil, men vi giver det et skud

og vi håber meget, at I vil bakke op om alt det vi vil gøre.

Vi sagde: Riv en eftermiddag ud af jeres travle kalender og fortæl os om det giver mening at fortsætte med Andet step er at give Brevduen en lidt anden form. Bedre Bjerreslægten og om en slægtsforening overhovedet har indhold. Mere kvalitet. Nye spændende vinkler. Nyt fra en fremtid. aktive i slægten, der kaster sig ud i livet og debatten, men også blik tilbage på tidligere tider.

Vi mødtes i København på en varm sensommerdag i september. Vi gik derfra med optimisme og i god stemning, - for ja, deltagerne var enige om, at ville bevare vores slægtsforening, men i en ny form.

Vi er slet ikke færdige med at forme Brevduen på ny. Det forudsætter, at vi modtager indlæg, artikler og indspark til, hvordan Brevduen skal se ud. Det vil virkelig gerne bede jer om. Tøv ikke med at sende dit bidrag.

En af deltagerne - Signe Bjerre - udtrykker det på den her måde i sine refleksioner efter mødet: Jeg tror, vi mere end

nogensinde før har brug for den sammenhængskraft, der er i at være en del af noget større. En del af en slægt.

Tredje trin er at ændre vores betalingssystem. Det har været alt for besværligt at være kasserer og holde styr på medlemmerne. Vi møder en lang række krav fra regler om hvidvask til overholdelse af GDPR. Nu overgår vi til et

En anden af deltagerne Janne Bjerre Christensen siger det digitaliseret medlemssystem med en mere eller mindre sådan her: Den viden og følelse om at tilhøre en slægt - og automatiseret håndtering. Det forudsætter, at I alle vil ikke kun en familie - er for stærk og vigtig til at den må gå melde jer til det nye system og betale med jeres

tabt.

kreditkort. Det er nemt og enkelt, når det først kører.

Det er udgangspunktet. Nu må vi arbejde videre med form

Læs også mere om det nye betalingssystem inde i brevduen på side 34.

4

Brevduen 2023

Fjerde trin er udsendelse af nyhedsbreve. Vi vil gerne i en

Nu venter så femte, sjette, syvende trin. Ja sikkert flere

løbende kontakt med medlemmerne. Vi tænker at der vil komme 2 - 3 nyhedsbreve i løbet af året. Første

trin venter?

nyhedsbrev kommer her først i januar og vil informere om det nye betalingssystem. Tag godt imod nyhedsbrevene.

Det gælder om at finde nye mødeformer og nye måder at skabe kontakt til hinanden, til slægtens medlemmer - en digital platform. Fornyelse af Bjerrestævnet kunne måske ske fx. gennem andre mødeformer, nye aktiviteter, en højskoleweekend eller andre former. Der kom mange forslag på bordet.

Der var også enighed om, at lade Bjerrestævnet i sin

Jeg er vokset op i en familie og en slægt, hvor der er mange, der tager ordet, og det har jeg også lært at turde.

– Anne Bjerre Johansen

nuværende form leve så længe det kan. Hvorfor ikke også mødes på andre steder en Bovbjerg. De fleste af slægtens medlemmer er spredt ud over landet.

Der er nok at tage fat på. Lad ideerne blomstrer. Det vil kun lykkes med jeres hjælp og bidrag Da vi samlede stof ind til denne brevdue fik vi også et

Nyhedsbrevene vil også være en god måde at få kontakt

bidrag fra Anne, - klimaaktivist - 25 år. Vi bad hende skrive lidt om sig selv og så læste jeg hendes få linjer om, hvad

til de medlemmer af Bjerreslægten, som ikke er medlem af selve slægtsforeningen. Vi må ikke udelukke nogen.

hun er rundet af. Det er godt sagt og rammesætter, hvad det er for en slægt vi er medlem.

Helge Bjerre har ret, når han i sine refleksioner fra Bjerremødet (se side 10) skriver: "Jeg synes, det skal

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

være mere inkluderende. Der er mange forskellige måder at være Bjerre på. Og det skal der være plads til. "

Kresten Bjerre

5

Brevduen 2023

Der er liv i Bjerreslægten Jeg har selv mærket, at min interesse for slægten har

Refleksioner over Bjerremødet med yngre slægtninge Af Birgitte Bjerre (1465)

været stigende, siden jeg blev 40.

Min far var en ”dobbelt Bjerre” – fordi både hans mor og hans far var Bjerrer.

Selv om jeg er vokset op i København, tilbragte jeg min barndoms somre med besøg hos hans moster, onkler, fætre og kusiner og deres børn, fordi vi havde sommerhus ved Vestkysten – lige i min fars families hood.

På en trafikeret gade lige rundt om hjørnet fra Nyhavn stod jeg en dejlig septemberdag i sol Vi børn var med på kirkegårde med blomster på forfædres og lun vind og ventede foran en lille restaurant. grave, Bjerrefester, påske i Valgmenigheden i Lemvig. Vi Endelig var dagen kommet, for det første nytænknings-Bjerremøde med syv yngre medlemmer af slægten, som i løbet af foråret alle havde sagt ja til at deltage.

besøgte slægtsgårdene, vi besøgte Lomborg og glædede os til at se ”farbror” Mads vippe med ørerne. (en evne jeg senere har forstået, er gået i arv). Set i bakspejlet tror jeg, at selv om min far også havde mange venner og kolleger, var slægten det vigtigste for ham.

Kommer de mon alle?

Vil de sige, at slægten ikke interesserer dem og er støvet og kedelig? Mener de at vi skal lukke og slukke?

Tre timer senere stod Kresten og jeg igen ude på gaden – opløftede og glade for et dejligt og inspirerende møde, med slægtsmedlemmer, kreative, ærlige, fuld af spændende refleksioner og gode ideer. Og ikke mindst mærkede jeg, at slægten og slægtsfølelsen stadig er aktuel og værd at udvikle og nytænke – i en mere tidssvarende form. For mennesker har brug for at være en

”Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”

– Søren Kirkegaard Efter barndommen tager livet for alvor fart: kærester,

del af en sammenhæng.

ægteskab, venner, børn og arbejde/karriere - tiden er knap - døden og de store linjer langt væk. Men efterhånden som

Og helt praktisk var alle enige om, at Bjerrearkivet skal bevares og gøres mere tilgængeligt – og at der er et

jeg er blevet ældre, ser jeg længere bagud og mærker, at jeg har noget mere i mig end mine forældre - at jeg er

ønske om at finde en kontaktform, hvor man kan få mere glæde af hinanden og slægtskabet.

rundet af slægten, Vestjylland og generationer før mig.

Særligt bider jeg mærke i et positivt og lyst livssyn og en

På Bjerremødet var der stort set enighed om, at Brevdue

foretagsomhed, som jeg tror har været et kendetegn for slægtens Grundtvigianske ståsted.

og Bjerrefester er ”kedelige fætter kusinefester”, ”kedelig læsning” og ”for langt væk”. De fleste mødedeltagere

Da min far døde overtog jeg kasser af gamle breve, billeder, som står og venter på mit pensionistliv. Det bliver

oplever de nuværende Bjerretraditioner som kedelige, irrelevante og mest for de ældre, hvis de overhovedet

sjovt at få tid til at kigge i kasserne, for der er nu noget særligt over at sidde med et brev i hånden, skrevet i 1881,

kender til dem. ”Man skal være over 50 for at kunne se noget interessant i at kigge bagud i slægten”.

hvor min tipoldefar skriver til min oldefar om sit liv som studedriver.

6

Brevduen 2023

Vi indledte mødet med at kigge på en meget forenklet stamtavle, hvor mødets deltagerne kunne se deres plads i slægtskabet og deres indbyrdes forbindelse.

Stamtavlen gav anledning til en fornemmelse af sammenhæng.

• "Der er altså noget særligt i at møde mennesker, som er fra ens slægt."

• "Det bliver måske lidt mere interessant at tale sammen eller gøre noget sammen."

• "Det giver en lidt udefinerbar fornemmelse af sammenhæng – og med tidens

individualisering vil slægten kunne være en velkommen sammenhæng."

Her er det håndtegnede stamtræ over de yngre Bjerre'r, der deltog i mødet og som er vist som slægtled 120 og 11 Det er måske først i 40-års alderen, at interessen for de

Den positive stemning på mødet – og alle de gode ideer

store sammenhænge for alvor bliver præsent.

Bjerremødet den lune septemberdag med deltagere

vil skulle prøves af i den kommende tid. Selve mødet og de tiltag der allerede er gjort, kan i læse om i resten af

overvejende i 40-50 år alderen – bekræftede at der er noget særligt ved os i Bjerreslægten og at vi alle sammen

denne Brevdue.

Tak til Jer der var med til mødet. OG til alle jer, der ikke var

mærker det – hvad det så end er.

med: Send jeres tanker og ideer og jeres bud på en ny udgave af Bjerreslægten til bestyrelsen – vi afholder også

På mødet drøftede vi, hvad det er der binder os sammen?

Og vi var enige om, at det i hvert fald er helt unikt at have

gerne flere inspirationsmøder i andre dele af landet.

et arkiv som Bjerrearkivet – at vi faktisk kan finde en masse om vores fælles historie flere hundrede år tilbage.

Rigtig god jul og godt nytår.

Birgitte Bjerre

7

Vi har spurgt deltagerne på Bjerre-nytænknings-mødet om, hvorfor de valgte at deltage i mødet.

Bjerremødet Hvorfor kom du?

Her er nogle af deltagernes svar.

Refleksioner Mathias Rodrigues Bjerre, København Jeg tog til Bjerremødet af nysgerrighed, dels fordi min farfars svigerinde Kirsten havde anbefalet mig at deltage. Jeg er interesseret I mit eget ophav fra min fars side af familien, og jeg forestillede mig at mødet ville kaste noget lys over ting, jeg ikke var klar over, havde fundet sted i min familie.

I forhold til at bidrage til nytænkningen var det en sekundær prioritet for mig, da jeg aldrig før har deltaget til sådan et arrangement og ikke rigtig har forestillingsevnen til at vide, hvad der er op og ned i sådan en familiekonstellation.

Jeg har desværre ikke haft muligheden for at danne relationer på tværs af fjerne familiemedlemmer. Jeg tror også at mit tilfælde mere er normen nu til dags.

Det var et skønt arrangement og dejlig lærerigt, at få kastet mere lys over ens families personlige fortid!

Nynne Bjerre Christensen (3059),København Det var dejligt at møde folk, som man er i familie med. Deler man så også nogle værdier eller kommer man på en eller anden måde det samme sted fra?

Det gik vi straks i gang med at finde ud af - hvad er det unikke Bjerre-dna, der ligger derinde? Så masser af nysgerrighed og gode snakke.

Dernæst var det vigtigste vel, at vi ville forsøge at danne fundament for at lave en interaktiv, IT-baseret stamtavle, hvor man kunne se, hvordan man var relateret og hvem der var den fælles forfader.

8

Brevduen 2023

Refleksioner Signe Bjerre (3002), Hareskovby Jeg blev glad og meget beæret over at blive inviteret med til Bjerre-mødet.

For mig er der en særlig stolthed over at være født ind i Bjerre-familien. Det er en del af mit DNA og ikke mindst en del af min far, som døde, da jeg var 7 år gammel. Når jeg er sammen med Bjerre'ne, føler jeg mig tæt forbundet til ham. Men også med mine mange fastre og onkler, fætre, kusiner og grandkusiner.

Bjerre'ne kan være temmelig selvoptagede, men de har hjertet på rette sted og er sjældent kedelige. Eller jo, måske er de. I hvert fald husker jeg den sidste Bjerre-fest, jeg var til for mange år siden, som en fest for de gamle.

Der var ikke meget spræl i den fest. Måske var det rammerne. Måske var tiden bare løbet fra Bjerre-slægten.

Hvis ikke vi yngre generationer bidrager til nytænkning af Bjerre-slægten, er der ingen tvivl om, at den langsomt vil dø ud. Så vil vi i stedet blive en masse små familiecirkler. Og måske er det fint nok. Måske kan det ikke være anderledes, når slægten er blevet så stor og forgrenet, som den er.

Alligevel er der noget forstemmende ved tanken. Så meget historie og kulturarv, der risikerer at gå tabt.

Jeg tror, vi mere end nogensinde før har brug for den sammenhængskraft, der er i at være en del af noget større. En del af en slægt. Derfor tøvede jeg ikke med at sige ja, da Birgitte og Kresten inviterede mig med til Bjerremødet. Heldigvis blev det alt andet end kedeligt. Tværtimod. Det var på alle måder en givende aften, der bekræftede mig i, at det er værd at gentænke Bjerre-slægten på ny.

Noget af det, jeg tog med mig fra mødet: • at det kunne være sjovt at afholde et årligt højskoleophold, hvor både unge og gamle generationer kan være sammen om fællessang, sport, kultur og samfundsdebatter. Som alternativ til Bjerre-festen. Eller måske bare nogle højskoleaftener rundt omkring i landet.

• at det er en tidskrævende opgave, som nok vil være en lidt for stor mundfuld for de fleste. Men at foreningen måske kan betale sig for nogle af opgaverne.

• at vi som minimum bør digitalisere Bjerre-slægten, så historien og info om alle Bjerre'ne ikke går tabt.

• at man kunne oprette en Bjerre-fond.

• at det er altafgørende, at vi får fat i de helt unge generationer af slægten, hvis ikke det skal ende med kun at blive en 'klub' for de gamle.

• at lidt er bedre end ingenting Glædelig jul!

KH Signe

9

Brevduen 2023

Refleksioner Janne Bjerre Christensen (3058), København Slægten betyder noget. Jeg har stadig en gammel veneration for Bovbjerg og alle de gamle historier. Men vi skal jo finde en ny måde at holde det i live på, når nu de gamle Bjerre-stævner langsomt løber ud i Vesterhavets sand og ikke længere samler os – jeg prioriterer dem heller ikke.

Så jeg ville gerne deltage for at tænke med og finde ideer til, hvordan vi kan holde det både konkrete og forestillede fællesskab om at tilhøre en slægt ved lige. Om det skal være digitale platforme, lokale afstikker-grupper, eller nytænkte storformater øst for Storebælt er stadig ikke helt til at sige.

Men jeg tror, vi alle var enige om, at den viden og følelse om at tilhøre en slægt - og ikke kun en familie - er for stærk og vigtig til at den må gå tabt.

Rolf Bjerre, Utterslev, København Jeg tog til bjerreslægt mødet for at finde tilbage til de rødder jeg er skabt af.

I vores accelererende verden kan jeg tit miste vejen og ved søge i min slægt, kan jeg finde bud og eksempler, der får mig på sporet igen.

Vi er vores historie og slægt.

Helge Toksvig Bjerre (3792), København Jeg deltog i mødet fordi jeg synes det er vigtigt, at vi holder fast i vores historie - og ikke mindst slægtshistorie.

Men også fordi tiden nok er løbet fra Bjerreslægten i dens nuværende form, så det hele skal gentænkes, hvis det skal sige kommende generationer noget. Det gælder formen men også måden man mødes på.

Jeg synes, det skal være mere inkluderende. Der er mange forskellige måder at være Bjerre på. Og det skal der være plads til.

10

Brevduen 2023

Refleksioner Gertrud Baun (3061), København Jeg er ikke den mest innovative 'Bjerre' på jord, så jeg kom mest af alt til mødet om fornyelse, fordi jeg - trods protester - blev kraftigt opfordret ved et tilfældigt møde på min arbejdsplads Røde Kors, som det viser sig, at jeg delte med Birgitte. Og se, allerede her kan jeg så alligevel godt sige en smule mere om, hvorfor jeg deltog i mødet.

For bare det at skrive mails i arbejdssammenhæng med en kollega, der hedder Bjerre, satte min nysgerrighed voldsomt på prøve. ER vi mon fra samme Bjerreslægt, tænkte jeg straks? Og ikke bare var vi det - Birgitte kendte så udmærket min far, min farmor og farfar og mit barndomsland, Hyldevang i Sengeløse uden for København.

Og selvom jeg ikke engang bærer navnet Bjerre, så kan jeg ikke løbe fra det jeg er lige så møgnostalgisk som en del andre af mine familiemedlemmer fra fædrene side. Og socialt og nysgerrigt anlagt måske også? Eller måske er vi bare som de fleste andre mennesker – nysgerrige på eget ophav.

Min far, Jørgen, har også været god til at fortælle historier i flere led tilbage og endda nedfældet nogle af dem i sin bog ’Fornuften fik aldrig overtaget’ for et par år siden. Og selvom man ikke har kendt dem, er det alligevel interessant at høre om foretagsomme, kulturelle folk tilbage i stamtræet.

Det ER skægt og nostalgisk at møde nogle, man er beslægtet med.

– Gertrud Baun Til gengæld har han ikke været så god til at få samling på sine fire børn og inviteret os med til Bjerrefester. Jeg har kun været med to gange. Og nu ligger det mig efterhånden meget fjernt. Den fætter-kusinefest er blevet for stor i mine øjne. Men jeg er også så privilegeret, at vi i min gren af familien har vores egne ’Bjerrefester’. Vi samles op mod 40 familiemedlemmer to gange om året. Alene i den flok kan det være svært at følge med i hinandens liv. Skulle man mødes i større skala, var en slags højskoleophold på en to-tre dage, som min halvkusine foreslog på mødet, en sjov ide.

For det ER skægt og nostalgisk at møde nogle, man er beslægtet med. Eller i det mindste at have et digitalt stamtræ. Jeg har nemlig to kolleger mere i Røde Kors, som viste sig at være fra ’vores’ Bjerreslægt. Grafiker-Helle og jeg har haft det finurligt med at finde ud af, at vi er ’fjerdekusiner’. Det skaber et lille bånd, et stærkt netværk. Det skal vi værne om.

11

Brevduen 2023

Højskolen har fortsat tag i slægten Nyt forstanderpar på Højskolen Marielyst Det er med stor glæde, at bestyrelsen på Højskolen Marielyst kan løfte sløret for, hvem der fremover skal være forstandere på seniorhøjskolen. Et enigt ansættelsesudvalg bestående af bestyrelse og medarbejdere har valgt ægteparret Jesper Lorentz Bertelsen og Malene Bjerre til posten. Det vil således være Jesper og Malene, der overtager depechen efter forstanderparret Christian Schou og Jannie Lehmann, og skal stå i spidsen for højskolen fra 1. april 2024.

Jesper har de sidste seks år arbejdet som leder hos Odsherred Bibliotek, Borgerservice og Kulturhuse (BOK), Odsherreds største kulturinstitution. Han er uddannet folkeskolelærer og har desuden været knap 20 år ved Røde Kors; først som udviklingskonsulent og senere souschef.

Malene er uddannet inden for sprog, kommunikation og konflikthåndtering. Hun har bl.a. undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er indehaver af kursus- og rådgivningsvirksomheden Sprogvaskeriet, hvor hun arbejder med kommunikation, undervisning og foredrag. Hun holder foredrag om alt fra journalistik og poesi til tro, konflikthåndtering og kærlighed, og har som foredragsholder på seniorhøjskolen Rude Strand allerede erfaring med seniorhøjskolens kursistgruppe.

Begge dybt optagede af højskolebevægelsen. Højskolelivet er i det hele taget ikke ukendt land for hverken Jesper og Malene, der mødte hinanden på Røddinge Højskole i 1986.

Begge er de dybt optagede af den særlige dannelse og det fællesskab, der knytter sig til højskolebevægelsen.

I Jespers kulturhus i Nykøbing Sjælland er højskolesangbogen, morgensamling, debatter og foredrag da også en uundværlig del af hverdagen – ligesom den er det på Højskolen Marielyst.

12

Brevduen 2023

Forstanderen på Egå Ungdomshøjskole er en Bjerre Helt tilbage i 2005 kom Peter Wang til Egå Ungdomshøjskole. Efter næsten 10 år som lærer i Folkeskolen havde han fået mod på at gå nye veje. Det blev i første omgang til et årsvikariat og senere til en fastansættelse som lærer og senere pædagogisk leder på Egå Ungdomshøjskole.

I 2019 fik Peter Wang jobbet som forstander og dengang sagde han i et interview til Aarhus Stiftstidende: "Som pædagogisk leder havde jeg fået smag for lederarbejdet, og jeg stortrives med udvikling og udfordring. Når de unge kommer her, er de ofte forvirrede, har måske afbrudt en uddannelse og ved ikke, hvad de vil.

Når de slutter, bliver man helt rørt over den udvikling, de har gennemgået."

For 5 år siden tiltrådte Peter Wang, forstanderstillingen på Egå Ungdomshøjskole, sammen med sin hustru Lotte Essebo. Han er dermed endnu en Bjerre, der med pædagogik og stærke sociale værdier gør en forskel i ”de frie skoler”, hvor livsmod og livslæring er essentielt.

Endnu en Bjerre tager favntag med højskolelivet Æblet falder ikke langt fra stammen – Peter Wang er rundet af Forenings Danmark og højskolebevægelsen.

Peter Wangs mor – Thyra Bjerre (1488) er også uddannet lærer.

Thyras far og Peters morfar Siliam Bjerre (621) var både Pastor Emeritus, landbrugskandidat, lærer ved Stevns højskole og Dalum Landbrugsskole, forstander for Høng husmandsskole og sad i bestyrelsen for Den Fri Lærerskole i Ollerup.

Siliams far og Peters oldefar Mads Fiskbæk

Abonnenter kan læse den fulde artikel i Aarhus Stiftstidende: https://stiften.dk/navne/portraetforstanderen-leger-i-livstraeets-krone

Bjerre (177) var optaget af foreningsarbejde og var med til at starte en husmandsforening og Petes tipoldefar Bertel (47) var degn i Lomborg..

13

Brevduen 2023

Kasserer, blæksprutte og slægtens hukommelse Birgitte Bjerre Trankjær takker af som kasserer efter 17 år. Hun er formentlig den, der har mest kendskab til Bjerre-slægtens historie, for ud over kontakt til alle medlemmerne har hun i næsten lige så mange år utrætteligt vedligeholdt det digitale Bjerre-stamtræ på MyHeritage.

Han ville hellere piskes med gloende skorpioner end være kasserer! Sådan sagde et medlem af Foreningen Bjerreslægten for nogle år siden til Birgitte Bjerre Trankjær. Helt så slemt har det ikke været, fortæller hun, men hun indrømmer, at arbejdet som kasserer indimellem har været mere pligt end glædeligt frivilligt arbejde.

Det er kun fire år, tænkte hun, da hun blev valgt ind i bestyrelsen i 2006. Siden er Birgitte Bjerre Trankjær blevet et kendt ansigt i foreningen, fordi hun ihærdigt og omhyggeligt har sørget for opkrævning af medlemskontingent, udarbejdet foreningens regnskab og været bindeled for mange til Brevduen og også selv skrevet til Brevduen.

17 år blev det til som kasserer, men i efteråret 2023 gav hun kasserer-stafetten videre, og hun er nu almindeligt bestyrelsesmedlem. ”Det er en lettelse!” siger Birgitte Bjerre Trankjær.

Det er første gang i 17 år, at hun ikke skal sende Brevduer til Bjerre-slægtens medlemmer i december. Et krav fra banken hjalp beslutningen på vej.

Banken kræver fra 2024, at foreninger aflægger regnskab og opkræver kontingenter elektronisk via et it-system, der er udvalgt af banken. ”Arbejdet med medlemsdatabasen har ind i mellem være tidskrævende, for der er masser af muligheder for fejl. Et medlem skulle for eksempel sende sit kontonummer, men det var først i 4. forsøg, at kontonummeret var skrevet rigtigt. Det kostede en bøde til banken for tilbageførsel,” fortæller hun.

Birgitte Bjerre Trankjær er født i 1959, uddannet kontorassistent i Ringkjøbing Kommune og har været hjemmegående i mange år. Opgaven med et nyt elektronisk regnskabs- og opkrævningssystem stod ikke øverste på ønskesedlen, og da det stod klart, at bankens krav var ufravigelig, var det nemt at træffe beslutningen om at stoppe, fortæller hun.

På trods af det store arbejde med bogføring, bank, medlemshåndtering og det praktiske med at udsende Brevduen, er Birgitte Bjerre Trankjær taknemmelig over alt det positive, som bestyrelsesarbejdet førte med sig.

14

Brevduen 2023

6. generation: Birgitte Bjerre Trankjær bor på gården Dejgaard, hvor hun også er født. Hun er 6. generation, men der har ikke altid været en Bjerre for bordenden. Hendes tiptipoldeforældre overtog gården i 1814 og først senere, i 1922, gifter hendes farmor, Birgitte Bjerre, sig ind i familien.

Mor til det digitale slægtstræ Der har nemlig været masser af spændende oplevelser og sjove kontakter til slægtens medlemmer. De kom via arbejdet med slægtens stamtræ. ”Næst efter mine børn og børnebørn er slægtsforskning det mest spændende, jeg har arbejdet med,” siger hun.

Birgitte Bjerre Trankjær begyndte helt tilbage i 2006 at registrere sin familie digitalt, og i 2014 overtog hun også Bjerreslægtens stamtræ, som ligger på hendes side i MyHeritage.

I dag rummer det elektroniske slægtstræ 12.734 personer, der alle tilhører Bjerreslægten, og hvor alle kan føres tilbage til Store Bjerre i Sir. Den del af bestyrelsesarbejdet giver hun ikke fra sig. ”Det er fantastisk at opleve, hvordan vores familietræ hænger sammen! Nogle gange har jeg ledt i flere år efter en manglende person eller en familiehistorie, der har modstridende fortællinger. Når jeg så pludselig finder løsningen, giver det hele mening,” siger Birgitte Bjerre Trankjær.

Rig på historier Allerede som barn interesserede hun sig for slægten. Hun husker sig selv som lille pige, siddende på gulvet hos sin farfar. ”Jeg sad med et fotoalbum og spurgte ham, hvem alle de mennesker var. Han rystede på hovedet, lidt opgivende, for han vidste det ikke,” siger hun.

Albummet er i dag hendes eget, og det indeholder 52 billeder, og hun har fundet frem til 48 navne og kan fortælle en del af deres historier og ved, hvordan de hænger sammen familiært. ”Det er rent detektivarbejde, for tænk på at næsten alle kvinder

skiftede navn dengang, når de blev gift."

Nogle steder indgår de i kirkebøgerne med deres pigenavn, nogle steder er der fejl i kirkebøgerne, og hvis en person har boet i København, er det næsten umuligt, hvis jeg ikke ved, hvilket sogn de hørte til. Der er så mange kirker, og der findes ikke et samlet digitalt register,” fortæller hun. At grave i slægtens historier kan også give knubs. Der kan komme slægtninge frem, som ingen kendte til eller familiehistorier; om hvem der er hvem på gulnede fotografier på væggen, kan pludselig vise sig at være forkerte. ”En gang fandt jeg ud af, at en kvinde, som familien troede var min tipoldefars første kone, umuligt kunne være korrekt, for hans første kone var død som helt ung allerede et år efter brylluppet, og kvinden på billedet var en ældre kvinde! Hun var i stedet min tiptipoldemor.

Jeg har også fundet ud af, at jeg er i familie med min mand! Omkring år 1700 har vi en fælles forfar, der hed Christen og boede ved Stadil,” siger hun.

Slægtens hukommelse Birgitte Bjerre Trankjær har en søn og en datter og der er tre børnebørn. Ingen af dem bærer navnet Bjerre, men de er selvfølgelig en del af Bjerre-slægten, fordi deres genetik for evigt er forbundet til slægten. Hun indrømmer også, at de heller ikke er medlem af foreningen. ”På det område ligner mine børn de fleste andre Bjerrebørn. Jeg ved godt, at de fleste yngre ikke ønsker at være medlem af foreningen og ikke interesserer sig for slægtens historie, men jeg håber inderligt, at vi kan bevare arkivet, udgive Brevduen og fortsat opdatere det elektroniske stamtræ. Alt andet vil være tåbeligt, vi har så meget materiale, som helt sikkert vil interessere eftertiden,” siger hun.

15

Brevduen 2023

Det, der gør os stærke, er troen på, at det umulige er muligt Kronik i Information - 2023

Bragt i Brevduen med tilladelse fra skribenterne.

Abonnenter kan se den her: https://www.information.dk/debat/2023/11/gro enne-ungdomsbevaegelse-troen-paa-umuligemuligt-goer-staerke

Kronik af Anna Bjerre Johansen, Alma Torp, Flora Veronica Willumsgaard I Den Grønne Ungdomsbevægelse har vi hverken forperson eller bestyrelse. Vores bevægelse findes kun i kraft af, at vi skaber den hver dag. Sådan flytter vi magten ved først at flytte folket.

Det trækker op til politiske landbrugsforhandlinger, hvad du sikkert er klar over, hvis du er jævnlig læser af denne avis. Hvad du måske ikke ved er, at det også er

Anna Bjerre Johansen

Lidt kort om mig: jeg er 25 år og midt i en kandidat i bæredygtighedsvidenskab på Lunds Universitet.

Jeg har siden sommeren 2019 været klimapolitisk aktivist med ståsted i Den Grønne Ungdomsbevægelse, et handlingsfællesskab jeg er meget stolt af at være en del af og hvor jeg bruger mine kræfter på presse, debat, strategi og kampagner.

Jeg er vokset op i en familie og en slægt, hvor der er mange, der tager ordet, og det har jeg også lært at turde. Men dét, jeg særligt har med mig, er vigtigheden af at gøre det i fællesskaber, i foreninger, i bevægelser.

Der er intet, jeg løfter alene.

startskuddet på en ny politisk sæson i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Med et væld af aktivistiske taktikker lægger vi nemlig lige nu pres på landbrugets største lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer. Vi er midt i vores nationale kampagne for et grønt og fremtidssikret landbrug. Det er en klassisk magtkamp.

En kamp om den historie, der fortælles om dansk landbrug, nu og i fremtiden. Historier skaber virkelighed, og vi søger magten gennem fortællinger. Men det er sjældent, vi får lov til at fortælle vores egen historie.

I Den Grønne Ungdomsbevægelse har vi hverken medlemslister, bestyrelse eller forperson. Men det betyder langtfra, at vi svømmer rundt i strukturløs-

16

Brevduen 2023 hedens tyranni. Der er driftsgrupper og arbejdsgrupper,

så nye og gamle kan finde hoved og hale i det hele.

fællesmøder og koordinering på tværs af alle lokalafdelinger. Penge til vores projekter søger vi fra

Vores organisering opstod og udviklede sig, mens vi voksede - skabt af alt dét, vi havde brug for at kunne og

filantropiske fonde - der er heldigvis flere af dem, som synes, vi laver noget sejt arbejde. Hurtig online

være. Der er nu gået over fem år, siden en gruppe studerende fandt hinandens frustrerede blikke i maj 2018

kommunikation, faste mødesteder og et tæt fællesskab danner rammen for vores aktivisme.

og stiftede bevægelsen i København. Det første navn var Den Grønne Studenterbevægelse, en hyldest til 50-året for

Vi har intet hierarki og ingen, man skal spørge om lov

det, vi stod på skuldrene af: studenteroprøret i ‘68. Meget hurtigt voksede vi, og allerede næste forår var vi en

Unge finder os i afmagt, men bliver i troen på forandring.

Vi er bygget af stærke venskaber og tillid til hinanden. På

national bevægelse, da klimavalget blæste det politiske system bagover i 2019.

den måde har vi sneget os udenom både tungt hierarki og langtrukkent bureaukrati. Det betyder, at vi kan tage

Sidenhen har vi skiftet 'studenter' ud med 'ungdom' for at favne dét, vi gerne ville være og tiltrække: en bevægelse

lynhurtige beslutninger, ændre strategi, når det er nødvendigt, og hele tiden evaluere på, hvad, vi oplever,

for alle unge i Danmark, som ønsker at være en del af kampen for en grøn, retfærdig fremtid. Ikke kun hvide,

virker bedst. I en tid hvor alt forandres hurtigt, er det en fordel, vi ikke undervurderer. Vi har ingen hierarkisk

ressourcestærke, akademikertyper, som stadig udgør en betydelig del af vores bevægelse i dag. Vi arbejder hele

stige, man kan arbejde sig opad, for alle er velkomne til at tage del i al arbejdet fra første dag.

tiden for at blive en mere mangfoldig bevægelse af unge for eksempel ved at gøre intromøderne så

Vi er kort sagt et handlingsfællesskab, og der er ingen, man skal spørge om lov, hvis bare man ellers holder sig

imødekommende som muligt, vidensdele og have en dialog med fagforeninger landet over.

inden for vores få sider lange formålsprogram. Det betyder selvfølgelig også, at de med flest ressourcer og

Man siger i den aktivistiske verden, at enhver bevægelse efter fem år enten er opløst eller er blevet til en NGO. Vi

mest energi også er dem, der har mest indflydelse.

har endnu ingen planer om, hverken at blive det første eller sidste. I stedet har vi de seneste år gjort, hvad vi

Det er en pris, vi betaler. For eksempel er det os fire, der

skriver indlægget her, som beslutter, hvad der skal stå - helt kunne for at søge magten. Og dét kræver bevægelse.

Vores arbejde er ikke det samme som det var for et, to uden blåstempling fra andre.

Det er en frihed, vi tager alvorligt, så vi gør os umage, giver eller tre år siden. Om et år har vi sikkert rykket os igen. feedback og diskuterer løbende med hinanden. Selv om vi Findes bevægelsen så om 10 år? Ja, det er vi sikre på. ikke har mange afstemninger, er vores processer demokratiske, eller måske mere præcist sociokratiske, for

Med præcis den samme vilje til forandring. Men uden tvivl på en ny måde. Og med nye strategier, nye taktikker, nye

al handling kræver opbakning fra øvrige aktivister for at kunne lykkes. Den er der heldigvis for det meste, og nye

ansigter, måske under nye navne. For sådan er bevægelse. Vi ved, vi kommer til at leve med de

projekter bliver søsat hele tiden.

Lige nu eksploderer det med landbrugslobbysatire,

økologiske kriser resten af vores liv. Men vi ved også, at vi altid vil have brug for hinanden. For der kommer aldrig til

plakatstorme, kreative flyeruddelinger, demonstrationer og at være en dag, hvor det er for sent at skabe forandring. onlineaktivisme. Nogle holder styr på vores materialer, Borgerne går forrest, politikerne kommer efter andre organiserer sociale events. Og mens vi skriver her, er en stor gruppe af vores medaktivister fra hele landet samlet Samtidig forstår vi, at vi skal kæmpe for indflydelse i et på Øm Klostergård for at skrive et utopisk manifest for fremtidens landbrug, som vi kan sprede for alle vinde, så

politisk landskab, der i høj grad er domineret af industriens lobbyisme. Derfor søger vi folkemagten. En

snart forhandlingerne for alvor går i gang.

naturkraft, som alle partier har blikket rettet mod. Det har altid været borgere, der er gået forrest, og partier, der er

Vores bevægelse findes ved, at vi skaber den hver dag Alle vores aktivister er netop dét: aktive. Vores bevægelse

fulgt efter. Ingen forandring er nogensinde sket uden et folkeligt pres.

findes ved, at vi skaber den hver dag. Mest af alt er vores organisering et produkt af mange smukke dynamikker,

Også i dag er det de færreste politiske partier, der reelt har forstået, hvad transformativ forandring betyder - dét, som

venskaber og længslen efter at handle. Ingen satte sig ned FN's klimapanel IPCC understreger nødvendigheden af. At og tegnede den på et papir, ingen fandt på den. Først vi skal leve andre liv, at velstand og trivsel kan se ud på senere i vores historie er de strukturer blevet skrevet ned, nye måder, er også en kulturrevolution. Og den spreder sig

17

Brevduen 2023 overalt, selv om det politiske system har svigtet i at

I så fald er vores sten i slangebøssen at skabe utopier,

formidle visionerne selv.

Men nu er vi nået et tipping point - og vi har brændende

manhar lyst til at tro på og tage ejerskab over. Og helt ærligt. Lige nu er vores fortælling om et fremtidigt dansk

brug for de mennesker i det politiske system, der tør varetage forandringen. At vi søger folkemagten gennem

landbrug, der sikrer natur og ordentlige arbejdsvilkår, brødføder flere mennesker på mindre plads og genskaber

mobilisering betyder derfor langtfra, at vi aldrig bevæger os inden for Christiansborgs mure. Vi holder jævnligt

livet i åer og fjorde, virkelig meget federe end den historie, vi er oppe

møder med politikere over hele linjen, for vi ved, at vi kan påvirke dem direkte, og at ingen social forandring er lineær, heller ikke hos politikere. Pludselig skrider jorden og nye forståelser bygges op.

Men vi tror grundlæggende på, at forandringen kommer fra borgerne, borgersamlinger og aktivistisk organisering.

Selv de største ildsjæle indenfor murene har brug for at kunne pege ud på nogen for at kunne sige: ‘se - de vil og tør forandringen’. Dem stræber vi efter at være.

Fælles utopier er en stærk drivkraft At være udenomsparlamentariske er også en måde, vi holder fast i os selv på. Vi vil ikke opsluges af de samfundsstrukturer og den magt, vi forsøger at forandre.

Og så har vi et langt større spillerum sådan her, end de politiske partier har.

Nogle gange leger vi med at efterligne systemet for at drille og udfordre. Som nu, hvor vi har grundlagt Fødebrug & Landvarer som et satirisk modsvar til Landbrug & Fødevarer. Så fyrer vi hele den kommunikationsprofessionelle pakke af med LinkedInprofil, reklamevideoer, flyers, tone of voice, corporate

design. Og så går der ikke længe, før advokater og kommunikationsfolk diskuterer os i fagmedierne, og L&F skriver advarselsmails ud om vores satire.

Andre gange slipper vi vores fantasi løs og skriver utopiske visioner ned om, hvordan alting kunne være anderledes, hvis bare vi ville. At vi har den varme strøm med os er altafgørende. Sådan viser vi andre unge, der som os skal bære en ramlende verden, at det ikke er naivt at være utopisk, når man er det i fællesskab. Og at visioner også er en måde at klare at være i verden på. Vi tror i forvejen på det umulige - at vi kan få en grøn, retfærdig fremtid.

Den Grønne Ungdomsbevægelse søger magten på sin egen måde. At alle vores kræfter er frivillige gør os hyperstrategiske i, hvor vores energi giver det største aftryk. Det har også skabt en form for professionalisme og en evig opkvalificering af hinanden i alle typer af aktivisme. Og ikke mindst betyder det, at vi tager hinandens trivsel alvorligt. Vi vil være knivskarpe, men også forblive et omsorgsfuldt fællesskab.

Nogle gange kan det føles som Davids kamp mod Goliat.

imod: gældsspiraler, et manglende generationsskifte, en overdreven dyreproduktion, voldsomt store udledninger af drivhusgasser, og en død, fedtet ørken på den danske havbund. Status-quo fortællingen.

Vi tror på forandringen. Det er derfor, vi er aktivister. Ånden fra bevægelsens første dage lever stadigvæk, og i vores nuværende armlægning med landbruget har vi brug for flere kræfter end nogensinde.

18

Brevduen 2023

Er du journalist eller kommunikatør?

Har du en journalist i maven?

Er du god til at fotografere?

Har du lidt tid til overs?

Vi har brug for din hjælp Der er nok at se til i Bjerreslægten.

NYT NYT NYT

Nyhedsbrev til Bjerre-slægten Bestyrelsen vil gerne i kontakt med flere i Bjerreslægten. Alle er velkomne - også ikkemedlemmer af foreningen.

Hjælp os og bliv frivillig 😊 Vi vil meget gerne have din hjælp ”på kontoret” - med at lave interviews, skrive gode historier, nyhedsbreve, lave hjemmeside, tage gode billeder, digitalisering af Bjerre-arkivet og måske noget helt andet, som du har talent for!

Lad os høre fra dig: Birgitte Bjerre bjerre.birgitte@gmail.com 2961 5279

Fremover vil vi sende lidt nyheder og gode fortællinger ud til alle, der har Bjerre-gener i kroppen.

Vi vil derfor oprette et nyhedsbrev, som alle kan tilmelde sig. Det gælder både medlemmer og ikke-medlemmer. Giv derfor besked til dine børn, slægtninge, søskende, børnebørn og alle andre i Bjerreslægten, at de snart kan holde sig orienteret om slægten ved at tilmelde sig nyhedsbrevet første gang det udsendes.

Første nyhedsbrev med mulighed for tilmelding udsendes i foråret 2024.

19

Brevduen 2023 Af Birgitte Bjerre (xxx)

Martinique katastrofen Historien om vulkaner er historien om verdens uforudsigelighed og menneskers uformåenhed, når store kræfter er på spil.

For tiden hører vi, at alle beboere i Grindavik i Island er evakueret fra deres hjem, fordi en vulkan er gået i udbrud.

I Philippinerne blev 10.000 indbyggere i juni evakueret af samme grund.

en, t chokeret over oplevels Siliam Martin var mege n. ilie fam til et langt brev som han beretter om i

Et af vores slægtsmedlemmer (Siliam Martin Bjerre 180) var tilskuer da Vulkanen Mount Pelee gik i udbrud d. 8. maj 1902 kl. 7 om morgenen. Han var ombord på krydseren Valkyrien, der befandt sig ved den danskvestindiske ø St. Thomas i forbindelse med forhandlinger med USA, om at købe de danske kolonier. Skibet satte straks efter udbruddet kurs mod Martinique, for at hjælpe den nødstedte befolkning og det danske skib ankom som det første til øen.

Udbruddet dræbte over 30.000 mennesker – de to eneste overlevende i øens hovedstad Saint Pierre var en skomager og en kriminel, der sad i fængslet. Vulkanudbruddet blev dermed århundredets største katastrofe.

Martinique var på den tid en fransk koloni – på linje med de danske kolonier Sankt Thomas, Sankt Jan og Sant Croix. Den danske kolonisering i Vestindien er en grum historie om en særdeles indbringende trekantshandel, hvor Danmark eksporterede skydevåben og andre varer til Afrika i bytte for slaver, som derefter blev fragtet til sukker- plantagerne på de vestindiske øer. Sukker og rom blev til sidst fragtet til Danmark og solgt med stor profit. Økono-mien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri.

Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1884 og plantagedriften i Dansk Vestindiens økonomiske nedgangsperiode fortsatte. Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske Øer væk i slutningen af 1800-tallet og i begyndelse af 1900-tallet.

Krydseren Valkyrien i ha vnen i Martinique Siliams svigerdatter finder brevet i 1958 og sender det til sin søn: ”Kære Jamme” ”Her får du farfars skildring af Martinique katastrofen. Du vil nok opbevare den, nu er du stor nok til at forstå, det var en skrækkelig oplevelse – også for farmor – send et ord når du har fået brevet med brevet” Hun sender også et postkort med Valkyrien i havnen i Martinique – og spørger om ”det måske interesserer Bjerre Slægtsbrevet, nej jeg mener det lille hæfte, der bliver sendt ud en gang om året”.

20

Brevduen 2023

Martinique katastrofen Fra Brevduen 1962

21

Brevduen 2023

Martinique katastrofen Fra Brevduen 1962

22

Brevduen 2023

Ta' på tur til Bjerre-arkivet Engang i foråret 2024 arrangerer bestyrelsen en tur til Bjerrearkivet i Lemvig - giv os besked hvis du er interesseret!! Vi sender et nyhedsbrev ud til alle om, hvornår det bliver.

Arkiver lyder af støv og gotisk skrift. Men de er også fortællingen om, hvad du er rundet af, hvad dine tipoldeforældre levede af og gik op i. Eller hvordan du er i familie med andre medlemmer af Bjerreslægten. Bjerreslægtens arkiv er en samling af dokumenter, billeder, korrespondance, bøger mv. som gennem tiden er overgivet i foreningens varetægt for at bevare det i slægtens eje. I foråret 2009 er hele arkivet blevet gennemgået og registreret af foreningens bestyrelse, så det er nemt at få et overblik over indholdet.

Tidligere formand Jakob Bjerre (2853) deponerer arkivmaterialet i Lemvig d. 9. juni 2009

Deponeringsaftalen underskrives Jeg har fx læst at mine oldeforældre Bertel (47) og Ane Katrine gik op i at holde kontakt til sin familie og sine 9 børn – de fik sammen omdannet en hedegård, fra at kunne føde 2 køer til at både at kunne føde svin, køer, heste og får. Han var kirkesanger og aktiv i valgmenigheden, som måske var datidens Facebook?? Hun fik præmier for sit smør før mejeriernes tid. Er det mon fra de to jeg har min virkelyst og samfundsinteresse – og måske det lyse og grundtvigske livssyn?

Arkivmaterialet finder sin plads på biblioteket På turen til Bjerrearkivet får du mulighed for at se, om der ligger breve, billeder eller andet om netop dine forfædre og du får en hyggelig dag i selskab med andre fra din slægt. Forhåbentlig kan en sådan dag bidrage til at få en større følelse af sammenhæng.

Meld dig til hos Birgitte Bjerre (1465) Bjerre.birgitte@gmail.com eller telefon: 29615279

23

Brevduen 2023

Af Klaus Bjerre (1490)

Kærestebreve før Tinder Nu om dage er der mange muligheder for at møde en kæreste. Man går mere direkte til sagen. Min far, Siliam Bjerre (nr. 621) 1901-1994, har efterladt en række breve fra sin ungdom. Brevene afspejler, hvor meget der er forandret.

I juli 1927 skrev min far

org Siliam til min mor Ingeb

:

sen.

Kære Ingeborg Rasmus t skønt og godt, ar man har oplevet noge na i, t tris t ge no re væ n Der ka et i, hvis en Oplevelse ndet til. – Noget forband at det kun skal høre Mi g skyldig i – helst af delene vil jeg gøre mi tages for alvorligt. Ingen Carlshøj og paa på hin Søndag her paa er nk tæ jeg r nå n, Me ikke. ng og Lyst atter r jeg dog en ubændig Tra Lyngby Højskole, saa ha var – og saa frisk og ligefrem som De – m De d me ale mt sa engang at der er ødelæggende . pigepjattede Koketteri, alm t de for fri de ren velgø t er dog ogsaa Muligt De nu tænker: de for al virkelig Samtale. et Par Danse ke en Smule og danse ak sn n ka e ikk n ma at , irriterende al skrive et rosenfarvet at han 14 Dage efter sk en ud nd Ma g un en d me en. Det agen Nat at sætte samm va lv ha en m ha et tag r Brev, som det ha e tænkt. n saadan er mit brev ikk me , de en ter irri re væ ig kan neml med mig igen, saa De har Lyst til at snakke så alt is hv […] . od tim Tvær 1. Komp. 11. n er Rekrut 253 Bjerre, se res Ad […] . rom de d send et Par Or else af livet som [her kommer en beskriv Batl. Kastellet, Kbh. Ø. værnepligtig] . kommer en kort er jeg, at der i næste Nr I ”Dansk Ungdom” tænk r lærer på Stevns vns Højskole [Siliam va Ste på de ne t de Mø af Omtale noget sammen derom. g har i hvert fald griflet Je ]. tid rt ko en ole jsk Hø det dobbelt d til gode Møder, saa er me ret væ r ha s de ale – Naar jeg sa t der forfladige n, hvor Tomheden og de rne se Ka på m hje e mm trist at ko komme hjem til Skolen derfor ogsaa inderlig at liv har til Huse. Haaber nen og saa at vaagne op om Morge d en ere rlig he jeg d ve til Vinter. Intet friske Gutter. Det er ve Timer sammen med ha og en stu ole Sk i d skal ne ukkere og kortere end heddet Inger – det er sm ve ha rde bu De e”. lev ”at det er varmt er jo ikke mig ved – (ja mm ko t de nå – d me det der –borg et godt Forslag til at til mig – og helst med nu riv sk , så alt n me – i Dag) nter Leg og Sang. vi kan mødes igen til mu De venligste Hilsner Siliam Bjerre

Siliam som ung rekrut Forholdet udviklede sig, de unge blev forlovet og i 1931 blev de gift. Min far var uddannet landbrugskandidat fra 1923 og blev højskolemand og præst hele livet. Han nød godt af min mors evner, dels de husmoderlige men også af kontorarbejdets ”orden, korrekthed og omtanke”. Jeg husker hvordan hun passede regnskaberne på Vestbirk Højskole og havde overopsynet med køkkenet og meget andet praktisk.

Den gang stod forstanderkonen i skyggen af forstanderen, men uden hendes rygstød ville han aldrig have kunnet klare forstanderopgaven.

24

Brevduen 2023 Ingeborg tog ikke mere anstød af at få sit navn kritiseret, end at hun sva rede positivt, og snart skrev Siliam igen:

Kære Ingeborg.

Rigtig mange Tak for dit Brev. Kender du til det, naar Modløshed vil for kommer et herligt forsta mørke én Tilværelsen og aende Brev og lyse op. saa der Sa a va r de t me d dit Brev. Vi skulde ha ”Abekattemarken”, som ve Stroppetur ude paa vi kalder Øvelsesplads en. Men jeg kun lo af Be mine Tanker gik ad egne falingsmændenes Band stille Baner. Jeg skriver en og Skælden, ”Du”. […] til Dig falder de Ogsaa har jeg en følels t mig mest naturligt at e af, at vi begge er saa skrive ”Du”. frigjorte og jyske Natur med et ærligt ment Du er, at det svarer bedst til – og ikke det stive forme vo r Karakter lle De. Haaber Du give Vi Mennesker er saa fat mig ret heri. […] tige uden Fællesskab --i det dybeste. I én af de jeg hvilken – bruges Ud gamle islandske Sagaer trykket ”Samtaleven”. De – ikke husker t ud try kk er sa a godt, hvad jeg mener. Og meget Fejl af dit Væse jeg skulde tage n – om der ikke bag din Kaadhed skjuler sig et at kende Grunden dertil Gemyt, der ikke har lan – en vemodig Ensomh gt til Graad uden edsfølelse. Misforstaa vanskelig at faa skrevet mig nu ikke! Paa papiret det som man tænker – kan det være og nemt kan det misfo jeg en umiddelbar Følel rstaas – gør det ikke. Ov se af, ”at hende maatte erfor dig havde jeg kunde tale med” – derfor er det, at det har og dit Bre v ha r be sty rket mig deri – glædet mig så meget.

Du spørger mig, hvad Du skal tage hjem eller ikk e? Ikke er det let for mi udmærket godt, at Du ka g at svare paa. – Men jeg n føle Dig en Smule træ forstaar saa t af stadig at arbejde for Husvæsenet. Jeg kan ikk an dre .

Me n go dt aligevil Du er ved e se rettere end at det er en ung Piges rette ste fleste, da de for eget Hje d. Den Dag kommer jo m – og det er nu engang dog for de Husmoderen der skal præ forfinet Kontordame sæ ge Hjemmet – og det Præ tte for et Hjem er saa sa g en lille ndelig ikke altid lystelig. kønt Navn – blot man tæ […] (Ingeborg er egentlig nker paa det). Jeg er vir og sa a et kelig saa optimistisk at sig til virkelig sund og go tro paa, at vor Venskab d Kammeratskab – og skal udvikle da, ja, da vilde jeg natur jeg nu og da kunde tale ligvis helst Du blev i Kø med Dig. Og dog tror jeg be nhavn, saa for din egen skyld at ma Mor og Far. […] Kontorar atte raade Dig til at rejse bejdet har nu endelig og hjem til din saa sin gode Side: Orde Den i dit Brev omtalte Be n, Korrekthed og Omtan rtel Bjerre er min Fætte ke. […] r (en underlig Snegl for Taars. Min ældste Bror resten), Pastor B. Bjerre hedder ogsaa B.B. – og s Søn fra det er ham, der er besty hedder Enrico. Underlig rer pa a Ca rls hø j .

De e navne! Nævnte Fabri n lys-krølhaarede kant, der bærer samme min Farbroder. Vi har vis – grimme! – Navn som t ogsaa Patent derpaa.

Undertegnede er God og vennesæl hilse Siliam Bjerre

n

25

Brevduen 2023 Af BIrgitte Bjerre Trankjær (3016)

Opdag din slægts historie Før 1978 udgav slægtsforeningen stamtavler i bogform.

I stedet for bøger bruger Bjerreslægten nu MyHeritage – som er et online system til slægtstavler/slægtstræer.

Sådan får man adgang til MyHeritage: www.myheritage.dk

Slægtsbøgerne er kommet i flere udgaver – den seneste er ”den grønne” udgivet i 1978. Den er for længst udsolgt og hvis man ikke har et eksemplar og gerne vil kigge i den kan den lånes på biblioteket.

1.

Man søger om adgang ved at sende en besked til birgitte-bjerre@hotmail.com, hvor man oplyser:

Hvis I tænker over, hvor mange børn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn, der er blev født i jeres familier

a. hvem man er? b. evt. hvem ens forældre er?

siden dengang i 1978, ja, så er der mange I ikke kan finde i den gamle grønne bog.

c. Måske oplysninger længere tilbage i træet, fx hvis ens forældre ikke har fået registreret deres

I Foreningen Bjerreslægtens nyeste vedtægter (som blev vedtaget på generalforsamlingen i 2010) står, at det er bestyrelsens pligt at vedligeholde slægtstavlen over Bjerreslægten, og sikre tilgængelighed til slægtstavlen for medlemmerne af slægten.

børn.

2.

Når vi /jeg har fundet frem til, hvordan slægtskabet

For at sikre at det kun er familiemedlemmer, der får adgang til slægtstavlen, skal man selv være med i træet.

Det kommer jeg nærmere ind på senere.

Hvordan bliver man en Bjerre? Man skal for det første være efterkommer efter Chresten og Maren Bjerre fra Store Bjerre i Sir, eller man skal have været gift med eller have levet sammen med en efterkommer.

Til slægten regnes desuden de indgiftedes forældre, som vi giver deres barns nummer samt to plustegn, min

hænger sammen, sætter jeg jeres e-mailadresse ind i slægtstavlen, der automatisk sender en invitation til jer om at deltage.

3.

Herefter logger man sig ind med sin mailadresse og en selvvalgt kode, som man så selv skal huske.

mor har derfor min fars nummer (1482) og skrives (1482+) mens hendes forældre hedder (1482++)

Appel fra Birgitte Bjerre Trankjær: Skriv navne, årstal og familierelationer på bagsiden af dine gamle billeder. Fortæl dine arvinger, at foreningen har et fælles arkiv, hvor vi opbevarer billeder, breve m.v.

Til sidst – jeg har ikke sat numre på alle i slægtstavlen, men hvis man er en del af slægten, kan man få sit nummer.

Slægtstavleansvarlig: Birgitte Bjerre Trankjær (3016) Mail: birgitte-bjerre@hotmail.com Tlf. 5192 2833

26

Brevduen 2023 Af Vagn Bjerre Christensen (1505)

En levende juletradition Julen var ubetinget årets største begivenhed, da vi var børn. Den overstrålede alt. Fra den 1. december, hvor den første låge blev åbnet i julekalenderen og frem til juleaften var der faste ritualer i hjemmet på Hyldevang. Tradtionen lever endnu 80 år efter.

Frem til juleaften var der faste ritualer i hjemmet på

garden trække op. Dernæst spiste vi på restaurant. Det

Hyldevang. Tre aftner i løbet af måneden samledes alle omkring langbordet i spisestuen. Det var medarbejderne i

skete kun den ene gang om året, så det var stort! Kulturen skulle også tilgodeses med et museumsbesøg, og

gartne- riet, de to piger i huset og alle os børn. Den første aften lavede vi pebernødder. Gartnerne sad med vaskede

dagen sluttede med en teaterforestilling på Folketeatret: ”Nøddebo Præstegård” eller ”Jul i Købmandsgården”. Det

hæn-der sammen med os unger og trillede dej ud i pølser, der derefter blev skåret i passende bidder og rullet i

kunne dog også være en film.

hånden før de kom i ovnen. Moster Signe, Jens Tybjergs mor, der altid var god for en replik, sagde, at pebernød-

Denne tradition har vi holdt ved lige gennem mere end 80 år. Det ambitiøse program har naturligvis ændret sig

derne fra Hyldevang smagte af niveacreme! Ugen efter lavede vi julegodter. Det var i krigens tid, så det var

gennem de mange år. I en periode, sluttede vi dagen hos mors gode veninder, Tante Kagge og Tante Hebbe, der var

umuligt at skaffe marcipan. Vi tog til takke med sælsomme erstatninger, men sødt var det. Den sidste aften

ledere af en børnehave på Nørrebro, til kaffe og kager.

lavede vi julepynt.

Årene er gået. Nu er vi blevet mange og 3. generation har taget over. Vi er nu 39 direkte efterkommere efter far og

Den vigtigste tradition inden juleaften var juleturen til København. Programmet lå fast. Først var vi til

mor, men to af mine søskende lever desværre ikke længere. Dertil kommer ægtefællerne. Grundlæggende er

gudstjeneste i Vartov valgmenighed. Derefter gik turen til fods gennem strøget. Dengang blev der gjort meget ud af

programmet det samme, men med variationer. Hviids vinstue er nu inde i billedet efter kirketid inden

forretningernes juleudstillinger.Vi elskede det. Stod med næsen mod vinduerne og så på små elektriske tog, der

vagtparaden. Og vi finder en restaurant med et lokale, hvor vi kan spise samlet. Derefter går det på omgang i familien,

kørte rundt, på nisser, der nikkede og hvidpudrede landskaber med kaner trukket afrensdyr. Turen gik videre

hvem der lægger hus til yderligere fornøjeligt samvær med gløgg og æbleskiver. I år var det hos os, vi var 36, og

forbi Det Kongelige Teater til Amalienborg, hvor vi så

nu er jeg såmænd den ældste i familien.

27

Brevduen 2023

Karen Bjerre Madsen, Holstebro

Grundtvigsk formand takker af Karen Bjerre Madsen (829) stoppede i 2022 som formand for menighedens bestyrelse efter 28 år på posten.

Karen Bjerre Madsen (829) stoppede i 2022 som formand for menighedens bestyrelse efter 28 år på posten. Hver dag takker hun for det, som det kirkelige og folkelige fællesskab har givet og giver hende. Selv om hun nu takker af fra bestyrelsesarbejdet, fortsætter hun både som kirkegænger og ulønnet kirketjener i menigheden.

Selv gør hun ikke noget nummer ud af sine 28 år som formand og kalder sig selv ”en almindelig gammel kone”. Af mange er hun imidlertid kendt som en kvinde med et ualmindeligt stort engagement, og skal hun selv forklare, hvor det kommer fra, er svaret enkelt: ”Havde jeg ikke min tro på en Gud, der passer på os på trods af alt, var livet ikke værd at leve for mig. Det er stort at kunne folde sine hænder og løfte hovedet og sige tak for livet hver dag”.

Karen Bjerre Madsen blev født på landet i 1943 og voksede op i et grundtvigsk præget hjem. Søndag aften blev der sunget højt fra højskolesangbogen i hjemmet, og alle aftener blev Karen og hendes søskende lagt i seng med et Fadervor og et par aftensalmer.

I det meste af voksenlivet har hun været engageret i både gudstjenestelivet og menighedens forskellige og folkelige aktiviteter. Det er bl.a. Karens fortjeneste, at konfirman-derne i valgmenigheden får lov at tænde lys i kirken, sætte nadverbægre frem og byde kirkegængerne velkommen ved at uddele salmebøger ved døren.

Karen Bjerre Madsen blev født på landet i 1943 og voksede op i et grundtvigsk præget hjem. Søndag aften blev der sunget højt fra højskolesangbogen i hjemmet, og alle aftener blev Karen og hendes søskende lagt i seng med et Fadervor og et par aftensalmer.

Født 1943. Bor i Holstebro.

Uddannet inden for gymnastik og pædagogik, blandt andet fra Ollerup Gymnastikhøjskole.

Har arbejdet som dagplejemor og

Friheden til som valgmenighed under folkekirken selv at styre sin

konsulent i Holstebro Kommune.

Har siddet i Grundtvigsk Forums styrelse.

økonomi og skabe og tage ansvar for det fælles liv, er helt essentiel for hende. I sin afskedstale sendte hun en tak til Grundtvig og de

Formand for Holstebro Valgmenighed 1994-2022.

tanker om frihed og fællesskab, der ligger bag etableringen af valgmenigheden i Holstebro.

Byrådsmedlem for Venstre i 20 år Desuden i en årrække DDGU, nu DGI.

(Uddrag af artikel i Kristeligt Dagblad)

28

Brevduen 2023 Af Mads Bjerre (1492)

Store Bjerre er på vej ud af slægtens eje Bjerreslægtens vugge - Store Bjerre Sir - er beliggende for foden af Sir Lyngbjerg bakke i Sir nær Holstebro. Skal Store Bjerre bevares i slægtens eje? Så er det nu, der skal handles.

Store Bjerre har været i slægtens besiddelse siden

som formand i 30 år. Han medvirkede også aktivt til

begyndelsen af det 17. århundrede og frem til nu, hvor den er sat til salg.

dannelsen af Holstebro Valgmenighed og kirkebyggeri samt meget mere.

En af de mere kendte personligheder fra Store Bjerre var

Der havde i flere år været talt om, at lave en stamtavle

Mads Bertelsen Bjerre 1848 - 1936. Faderen døde tidligt og Mads måtte som 21 årig bestyre gården for sin moder,

over Bjerreslægten og at samle folk. Maren og Mads i Store Bjerre tog initiativ og indbød til fest den 5. juli 1898.

der først i 1871 fik gården fri til selveje fra stamhuset Ausumgård. Mads nåede både at komme på Ryslinge og

Ikke mindre end 300 kom. Der blev spist, holdt taler og lagt dansegulv i haven. Holstebro Hornorkester leverede

Askov højskole. På Ryslinge var det især præsten Vilhelm Birkedals vækkende, grundtvigske forkyndelser, der gjorde

musikken. Det var en vellykket fest, og man talte om at lave en forening, og det lykkedes. Efter et par år fik man

indtryk på den unge vestjyde og som han sagde: Der blev sat så meget skub i mig, at jeg aldrig senere kunne gå i

lavet Brevduen ti slægtens medlemmer og man glædede sig til at få op mod jul hvert år.

stå.

I hundredåret 1998 efter den første Bjerrefest samledes vi Vinteren 1876-1877 blev tilbragt på Askov højskole og han var derefter klar til livets opgaver. Dem var der nok af.

atter i Store Bjerre, drak kaffe i haven og beundrede de ca.

60 originale tegninger af slægtens ældste medlemmer,

Billigt korn fra USA nødvendiggjorde en omlægning af landbrugsproduktionen og i 1880’erne opstod de første

som netop blev færdige til den første Bjerrefest - udført af maleren Niels Bjerre.

andelsmejerier. Der var en stigende utilfredshed med, at købmændene både bestemte prisen på de varer som

Det blev en tradition med Bjerre fest hver 4 år i mange år

bonden solgte og de varer som skulle købes med hjem.

Det resulterede i dannelsen af Ringkøbing Amts

på Bovbjerg Badehotel. Altid med gudstjeneste med en af slægtens præster efterfulgt af generalforsamling ofte med

Indkøbsforening i 1885 for indkøb af foderstoffer. Senere opstod RAV, som omfattede flere varegrupper, bl.a.

muntre indslag, taler og anekdoter. Så samledes man familievis og spiste medbragt smørrebrød. Festen

kolonial - begge med Mads B. Bjerre

sluttede naturligvis med dans i den lyse sommeraften.

29

Brevduen 2023 Af Birgitte Bjerre Trankjær (3016)

Drømmen om USA blev skabt i en skuffe-ske Jeg modtog en mail fra Edgar Bjerre Madsen (1450) i november, hvor han skrev:

Kunne du måske hjælpe mig? I to dage har jeg forsøgt at gennemføre et køb online fra Bogparadiset.dk. Min computerskærm går dog ikke videre til det sted, hvor jeg kan indtaste betalingsoplysninger. Varen jeg ønsker at købe, er vist i den vedhæftede fil. Er du i stand til at kontakte sælgeren, enten online eller telefonisk, og gennemføre købet for mig (til levering til mit hjem i Princeton, NJ)? Mange tak og hils alle, Ed. Jeg svarede: Naturligvis, jeg vil gerne hjælpe dig, Ed. Så måtte jeg afsted og hente bogen og videre til postbutikken, hvor jeg fik den videresendt til Ed. Jeg åbnede ikke pakken, jeg havde modtaget, den fik en ny adresseseddel på, og så afsted til Princeton i New Jersey, USA.

Uddrag af bogen: The Shoestring Letters, A Tribute to the Immigrant.

Af Edgar Bjerre Madsen (1450), Princeton NJ

Bogen, som Ed var så interesseret i, var en håndbog i skolesløjd, skrevet af Anders Nielsen (1864-1950), han var forstander på Askov Sløjdlærerskole 1908-1938. Det viste sig, at Edgar Bjerre Madsen’s far havde gået på skolen, da han var 15 år. at Edgar Bjerre Madsen har udgivet en bog om farens udvandring fra Danmark og at Askov Sløjdlærerskole/Askov Højskole spillede en helt central rolle.

På højskoler*, i slutningen af det nittendeårhundrede fik unge voksne fyldt deres hoveder med spændende ideer plantet af lærere som Anders Nielsen. For hundrede år siden gav han hver dreng i sin klasse en træblokke og sagde: ”Inden i denne træblok er der en smuk ske. Dit job er at fjerne det udenom og sætte skeen fri”.

Blandt mine skatte er en elegant mel-ske, der blev sat fri af en af disse træblokke af en 15 år gammel dreng i den klasse. Mens min far skar det overskydende træ væk omkring sin mel-ske, skabte Nielsen en kraftfuld drøm i drengens hoved, beskrevet i et brev af 12. januar 1913 til min fars forældre hjemme på gården.

Et sidste besøg dagen før afrejsen til Amerika i 1928 Med deres seks måneder gamle søn, Harry, Signe (1898-1963) og Niels B. Madsen (1897-1980) til højre.

”I dag fortalte Anders Nielsen os om Amerika, om Chicago, hvor han havde arbejdet som tømre. Han sagde, at når toget nåede Chicago, tog det stadigvæk en helt time at nå stationen, hvor han skulle af.

Når en tømrer har sparet 300$ op, kunne han købe en jordlod i udkanten af byen, tømmer og mursten for 100$. Så ville han og 7-8 af hans kammerater begynde at bygge en bygning en søndag. De ville begynde at synke 6" x 8" stolper ned i jorden. Så lagde de strøer

30

Brevduen 2023

og gulv ovenpå stolperne. Derpå rejste de 2" x 4"s. I loftshøjde blev der lagt endnu et sæt strøer. Derefter spær, sidespor og tag. På to søndage ville de have bygget huset uden at miste en eneste arbejdsdag.

Iført overalls foran et halvbygget hus, skrev far på bagsiden af et billede, sendt til Danmark i 1955: Dette er Dr. Norths hus under opførelse. Det er 69,5 fod langt (garage inkluderet) og 30 fod bredt. Kælder under hele huset. Sammen med en anden tømrer udførte jeg Frugtbar er en teenagers sind! Den drøm mistede aldrig sit alt tømrerarbejdet på under 900 timer (60 arbejdsdage). greb. Femten år senere sejlede min far til Amerika med Huset kostede lidt mere end $25.000. Det er ligger i sin unge familie. De kørte med toget for at slå sig ned i Lake Forest på en af de fornemme gader (Sheridan Chicago. Efter to årtier i Amerika fulgte han i sin lærers Road). Grunden er 100 fod gange 347 fod. Det første fodspor som tømrer. Efter et par år brugte han sine nætter læs tømmer ankom den 29. juni. Familien flyttede ind og weekender på at designe og bygge det hus "i den 8. oktober. Jeg fik 5 % af den samlede pris som udkanten". Men det tog en hel del mere end $100 og to totalentreprenør, hvilket var $1.250 oven i den løn, jeg søndage at få det bygget. modtog pr. arbejdstime.

Som tømrer og bygmester i efterkrigstidens byggeboom, fandt min far mulighed for at lytte til den stemme, som Isak Dinesen’s Babette erklærer: Der er en stemme i hjertet af enhver kunstner, som råber: "Giv mig en chance for at gøre mit allerbedste! "

Selvom det er skrevet til hans far og brødre, kan man næsten høre min far råbe tilbage – henover de fyrre år til Anders Nielsen, læreren, der gav ham drømmen om at bygge et hus i udkanten af Chicago.

"Her er jeg, Anders, jeg gjorde det!"

Edgars far, Niels Bjerre Madsen, er i gang med at bygge sit hus og nå ud efter drømmen

Sådan forklarer Edgar Bjerre Madsen sine amerikanske læsere, hvad en folkehøjskole er: Det var Grundtvig, der i 1836 foreslog oprettelse af ”folkehøjskoler”, det vil sige "en skole for folket” der var tilgængelige for unge voksne. Disse statsstøttede skoler var krævet ved lov og målet var, at give en generel bred uddannelsen.

Disse statsstøttede skole havde forbud mod at give karakterer. Deres hovedopgave var at uddanne elever til livet, baseret på elevernes engagement og lærerens motiverende færdigheder. Den "afsluttende eksamen" var selve livet!

31

Brevduen 2023

Julehilsen fra Nordnorge

Lys i mørketiden Efter at have tilbragt flere år i Nord Norge (nærmere bestemt Tromsø) end i Danmark (næsten 40 år), har jeg lyst til at fortælle lidt om den mørkeste tid på året her i nord.

21.november forsvinder solen under horisonten og bliver der i to måneder til 21 januar. Det betyder dog ikke, at vi lever helt i mørke og egentlig er det forkert at kalde det mørketid, for ofte ser vi det smukkeste lys over himlen, havet og fjeldene, specielt i den såkaldte « blå time» formiddag og eftermiddag, i skumringen, når det hverken er dagslys eller helt mørkt.

Jeg har nok ikke holdt ud at bo her, hvis jeg har syntes, at mørketiden er en tung tid. Tværtimod bliver jeg altid glad, når vi efter to måneder om sommeren med lys hele døgnet, endelig får mørke nætter sidst i august.

I løbet af en kort sommer er der ikke grænser for hvad folk skal nå her, male hus, ordne have, vandre i fjeldene og rejse hid og did. Når efteråret sætter ind falder der en dejlig ro over folk og fæ. Når mørketiden sætter ind i november er det som regel sne som lyser op og heldigvis ,når det er allermørkest, ved vintersolhverv, fejrer vi jul med lys ude og inde.

Birgitte Bjerre Petersen (1494)

32

Brevduen 2023

Julehilsen fra Nordnorge Denne nordnorske julesalme bliver sunget meget i hele Norge men allermest i nord. Skrevet på dialekt af Trygve Hoff, en nordnorsk visedigter og musiker. Ønsker alle en glædelig jul!

Birgitte Bjerre Petersen (1494)

Velsigna du dag over fjordan Velsigna du lys over land Velsigna de evige ordan Om håp og ei utstrakt hand Verg dette lille du gav oss Den dagen du fløtta oss hit Så vi kjenne du aldri vil la oss forkomme I armod og slit Vi levde med hua i handa Men hadde så sterk ei tru Og ett har vi visselig sanna Vi e hardhausa vi som du Nå har vi den hardaste ria Vi slit med å karre oss frem Mot lyset og adventstida D'e langt sør til Betlehem Guds fred over fjellеt og åsen La det gro der vi byggе og bor Guds fred over dyran på båsen Og ei frossen og karrig jord Du ser oss i mørketids-landet Du signe med evige ord Husan og fjellet og vannet Og folket som leve her nord

33

Brevduen 2023

Nyt betalingssystem til kontingenter Betaling af kontingent til Bjerreslægten skal ikke ske nu, men først når vi udsender opkrævning først i det nye år. Vi går over til automatisk opkrævning med kort.

Vi går NU over til et helt nyt betalingssystem. Det

Vi vil gerne have, at betalinger sker ved hjælp af

gør vi fordi det bliver lettere at betale og meget

jeres kreditkort. Når I har tilmeldt jeres kort, så bliver

lettere for kassereren i Bjerreslægten at holde styr

kontingentet automatisk hævet på jeres konto og

på det hele.

bogført hos os. Man kan naturligvis altid standse aftalen og opsige medlemskabet.

Bjerreslægten har konto i Vestjysk Bank i Lemvig.

Det fortsætter uændret.

Samtidig overholder vi alle regler om hvidvask og GDPR-regler om datasikkerhed.

Men Vestjysk Bank forlanger, at vi fremover skal benytte et program, der hedder Unioo, hvis vi ønsker

Vi vil virkelige gerne have, at I fremover betaler med

at have en konto hos dem.

kort, men ønsker I ikke at gøre det, så kan det fortsat lade sig gøre at overføre manuelt til vores

Unioo ser ud til at være et glimrende system, der er

konto i Vestjysk Bank.

udviklet til foreninger. Unioo holder styr på medlemmer, kontingenter, arrangementer og ikke

BEMÆRK:

mindst på betalinger, men også på bestyrelses-

Vi sender information ud om det nye system først i

møder og meget andet. Samtidig overholdes alle

det nye år. Betaling af kontingent til Bjerreslægten

regler om hvidvask, datasikkerhed og GDPR.

skal først ske på det tidspunkt.

34

Brevduen 2023

Fra Bjerrestævnet 2021

35

Brevduen 2023

Fra Bjerrestævnet 2021

36

Brevduen 2023

Årsregnskab 2022

37

Brevduen 2023

Bjerreslægtens bestyrelse Kresten Toksvig Bjerre (1493)

Medlemsskab

Formand Fungerende kasserer

af Bjerreslægten Kontingentet er

Rosensgade 106 8300 Odder

fortsat kun 100 kr. årligt.

Tlf. 2280 1250 Mail: kresten@bjerre.dk

Bemærk: Vi overgår til nyt betalingssystem.

Vi sender vejledning og opkrævning ud

Birgitte Bjerre (1465) Trustrupvej 8 8350 Hundslund Tlf. 8655 0315 Mail: bjerre.birgitte@gmail.com

først i det nye år.

Vent derfor med at betale indtil du hører fra os igen.

Bankkonto: Vestjysk Bank Konto 7730 1069207 Betaling udland: For medlemmer,

Birgitte Bjerre Trankjær (3016) Slægtstavleansvarlig Koustrupvej 2, Velling 6950 Ringkøbing Tlf. 5192 2833 Mail: birgitte-bjerre@hotmail.com

der betaler fra udlandet, er bankens Swiftadresse: BlcVEHODK22 Husk ved betaling at opgive navn, adresse og slægtsnummer

Asger Bjerre-Nielsen (4533) Redaktør af hjemmesiden Bjerreslaegt.dk Branteviksgatan 6B 21441 Malmø, Sverige Tlf. 4266 1008 Mail: repzzaj@hotmail.com

Tak til Ane Margrethe Bjerre (1511) for alle de smukke fotos fra Bjerre-stævnet og Bovbjerg

38