DE FØRSTE TO ÅR BRANDKADETTER I DANMARK - BID 2013-2015
11
Lokale afdelinger Nordsjælland Nordsjællands Brandvæsen indledte samarbejde med BiD ultimo 2014. I løbet af foråret er forskellige udgaver af forløbet blevet afprøvet, og rammerne for undervisningen er løbende blevet udviklet og ændret. I starten af året 2015 gennemførtes en uges boosterforløb, hvor kadetterne blev taget ud af skolen og deltog på fuld tid hele ugen. Herfra valgte flere unge at fortsætte, sammen med ny-rekrutterede kadetter, på et 12ugers grundforløb ud fra BIDs koncept, hvor undervisningen foregik en aften om ugen. Kadetter som gennemførte grundforløbet fortsatte umiddelbart derefter i praktikforløbet, (hvad man i Nordsjælland benævner vedligeholdelsesuddannelse), også med en ugentlig undervisningsaften. Brandkadetterne kan forblive medlem af brandkadetkorpset til de fylder 18 år, hvor de kan overgå til Nordsjællands Brandvæsens frivilligenhed. I august 2015 begyndte hold 2s grundforløb. Her blev rekrutteringen og undervisningen afviklet ud fra BIDs anbefalinger, som del af heldagsskolen. Hold 2 har afsluttet deres grundforløb medio december. I oktober 2015 rekrutteredes otte unge til hold 3 i samarbejde med den lokale ungdomsskole i Fredensborg.
Kolding Kolding Brandvæsen indledte samarbejde med BiD ved indgangen til 2015 og har i løbet af året gennemført første hold og startet hold 2. Kolding Brandvæsen følger overordnet BiDs anbefalinger i forhold til opbygning og afvikling af undervisning. Forløbet består af 12 lektioner, de første otte lektioner fordelt over ca. 2,5 måneder, herefter en praktikperiode, hvor hver brandkadet bliver tilknyttet et vagthold, og til slut fire lektioner med ca. en uges mellemrum. De fleste lektioner foregår om aftenen, men to lektioner har været hele dagsforløb. Kolding Brandvæsen har et tæt samarbejde med ungdomsskolen, som står for rekruttering i samarbejde med skoler og AKT2-teams, samt kontakt til forældre og transport af kadetter. Yderligere deltager en medarbejder fra ungdomsskolen i kadetternes undervisning.
2
Adfærd, Kontakt og Trivsels team.