Fællesskab – som brandkadet bliver du en del af et inkluderende fællesskab, hvor du kan være dig selv

FÆLLESSKAB – SOM BRANDKADET BLIVER DU EN DEL AF ET INKLUDERENDE FÆLLESSKAB, HVOR DU KAN VÆRE DIG SELV

Kadetterne beskriver fællesskabet i korpset med nogle særlige kendetegn. Det er en fortælling om et fællesskab, hvor man aldrig er alene, en del af familiære relationer, der holder sammen, og som man kan stole på. Et sted, hvor man altid kan få hjælp, støtte og opbakning.

KADET – FRA ‘OUT-SIDER’ TIL SAMMENHOLD

’Øhm jeg må jo sige, at i skolen har jeg også haft nogle problemer, jeg har haft svært ved at få venner og øh, jeg har egentlig været out-sideren i min klasse. Øhm, jeg har fået mere sammenhold efter jeg begyndte til brandkadet.’ De beskriver også fællesskabet som et sted, hvor der er plads til en, og hvor døren er åben for alle. Det er en beskrivelse af et meget inkluderende fællesskab, som de unge klart identificerer sig med og hvis værdier, de gerne vil repræsentere. En del af kadetterne fortæller om at opleve udfordringer i forhold til tidligere at have begrænset adgang til fællesskaber med andre unge, og nogle har oplevet at føle sig alene eller anderledes i socialt samvær med andre unge.

KADET – LIGESOM EN ANDEN FAMILIE

’Jeg synes det er fedt at lære en masse nye at kende, det bliver ligesom en anden familie man lærer at kende’

KADET – OM AT VÆRE MEGET ALENE

’Og så er jeg også kommet ind i et fællesskab. For før jeg startede, var jeg sådan meget alene og havde et par venner, men det var ikke så meget igen, og så gik jeg for det meste bare alene rundt og passede mig selv’

KADET - OM DET AT VÆRE SAMMEN MED ANDRE, DER HELLER IKKE ALTID HAR HAFT DET SUPER NEMT

’Jamen altså sådan noget med socialt og sådan nogle ting, altså det der med at være sig selv, øh der er mange der øh laver sig selv om, øh for at passe ind. Det har jeg aldrig haft nemt ved at gøre, fordi jeg er, den jeg er, men så har jeg bare holdt mig mere tilbage, og nu fordi jeg er sammen med folk, der heller ikke altid har haft det supernemt, så accepterer man hinanden og sådan, så må folk tage mig, som jeg er’.

KADET – OM AT FÅ ET FRIRUM, HVOR MAN PASSER IND

’Jeg har også haft lidt problemer med skolen. Det hele startede faktisk med at jeg gik i skole, i hele 6 år, eller rettere sagt 8 år, i skole med lort helt op til halsen, hvor jeg bare blev sat til side. Og så ville jeg gerne prøve noget nyt, hvor der var nogen, der gerne ville mig. Så det gjorde jeg så, og det hjalp med at holde skolen væk, så jeg ikke skulle have det der pres, for jeg blev bare mejet ned. Der er et frirum (brandkadetkorps), hvor jeg bare kan være mig selv. Det er ligesom, hvis du har en boks, og jeg passede ikke ned i den (skole), og så prøvede man at knække arme og ben for at få mig ned i.’