Opsamlende afsnit – brandkadet og forandringer

OPSAMLENDE AFSNIT – BRANDAKDET OG FORANDRINGER

Det har stor betydning for os, at andre ser, hvilke forandringer vi gennemgår, og særligt når det er vigtige personer i vores liv, der får øje på det. Deres funktion som vidner er med til at skabe nye selvopfattelser hos de unge og forstærke nye fortællinger om den unge i relationen til andre i fællesskaber. Det er blandt andet via andres blik, at vi forstår os selv og derfor også andres fortællinger om os, der er med til at tydeliggøre forandringer i vores liv. Vidners41 respons på kadetterne er med til at styrke deres selvtillid og skærpe deres bevidsthed om forandringernes udtryk og betydning. Det understøtter fortællingerne om, at de unge har udviklet sig og fået nye kompetencer, som påvirker de unges selvopfattelser og dermed er med til at forandre deres eget selvbillede. Vidnerne er derfor vigtige og betydningsfulde i forhold til kadetternes udvikling og kan være med til at forstørre den unges forandringer, styrker, succeser, strategier, kompetencer og være med til at skabe positive og proaktive fortællinger om den unge, som er med til at fastholde og forstærke den unges læring. Et af Unge i Beredskabets spørgsmål til ubekendte sigter mod at få mere viden om, hvorvidt primære personer rundt om de unge bemærker de unges udvikling og forandringer i forbindelse med deres forløb som brandkadetter og tilknytning til beredskabet. I kadetternes fortællinger er det tydeligt, at de kan identificere, hvad andre har sagt og fået øje på og koble dem på konkrete oplevelser. Som brandkadet bemærker både dine forældre, venner, lærere, instruktører og andre kadetter din udvikling, som de særligt får øje på i dine handlinger (nye handlemønstre i skole og familien) og humør (ændrede stemninger), men også opbakning og stolthed over, at du er brandkadet.

41Michael White (Australien) er grundlægger af den narrative metode indenfor terapi og socialt arbejde. I sin terapeutiske praksis arbejdede han blandt andet med at inddrage vidner, som ’publikum’ (forældre, venner og andre betydningsfulde relationer) i terapiforløb med børn, som han aktivt inddrog fordi deres spørgsmål, respons og anerkendelse på børnenes fortællinger (deres sproglig – og billedliggørelse af oplevelser og forståelse om dem selv og verden), havde en tydelig indvirkning på børns udvikling og var en måde at fastholde og `udvide` forandringerne. Michael White fik i sit arbejde en dyb forståelse for i hvor høj grad menneskets personlige narrativer videreudvikles i relation til betydningsfulde andre og vidner til børnene spillede derfor en stor rolle i børnenes udvikling (Michael White, s.186)