1 minute read

Undersøgelsesrapport – del 1

Next Article
Litteraturliste

Litteraturliste

UNDERSØGELSESRAPPORT – DEL 1

Denne undersøgelsesrapport er første del af en samlet undersøgelse af tre dele, der er færdig i foråret 2021, hvor Unge i Beredskabet overordnet vil undersøge, hvad der særligt har betydning for kadetters trivsel, læring og udvikling i forbindelse med deres deltagelse i korpset.

Undersøgelsen skal ses som dynamisk i den forstand, at resultaterne af denne undersøgelse kan inspirere og bidrage til nye perspektiver, spørgsmål og temaer, som skal vægtes og undersøges nærmere i de kommende undersøgelser. Det giver mulighed for tilpasning og justering af undersøgelsesspørgsmål i forhold til de indsigter, som Unge i Beredskabet får undervejs i processen.

Første del undersøger særligt de unges perspektiver på deres læring og udbytte med afsæt i deres erfaringer fra deres brandkadetforløb. Dette blev undersøgt i forbindelse med to `Ungeekspertpanelmøder` i Øst – og Vestdanmark i første kvartal 2020.

Anden del bliver lavet i efteråret 2020 og på baggrund af individuelle interviews med kadetter, panelmøder med instruktører og forældre og observationer og deltagelse i aktiviteter og undervisning i brandkadetkorps, hvor der blandt andet undersøges `vidners` perspektiver på de unges læring og andre relevante resultater fra undersøgelsens del 1.Tredje del er den samlede undersøgelse, hvor undersøgelsens to første kvalitative dele sammenfattes med resultater af en survey, kvantitative data og andet baggrundsmateriale. Den samlede undersøgelse er færdig i foråret 2021.

I beredskaberne er der mange betegnelser for unge, herunder brandkadetter, ungdomsbrandmænd, juniorbrandmænd og mange andre. For overskuelighedens skyld vil betegnelserne brandkadet/kadet/ung, brandkadetinstruktører/instruktører og brandkadetkorps/korps anvendes i undersøgelsen.

‘Jeg var den der `lonely guy`, der var meget for mig selv og havde det sådan lidt svært med andre folk. Og så, hvad kan man sige, der jeg blev færdig med kadet, der var jeg sådan, ja nu gør jeg det fand’me med mere gå på mod. ’

Brandkadet

This article is from: