det boligsociale arbejde . . . . . . . . . . . . . . side

Vi styrker frivilligheden

Beboerdemokratiet bygger på frivillighed og derfor vil AAB Kolding og Bovia styrke de frivillige kræfter.

En af hjørnestenene i den almene sektor, beboerdemokratiet, bygger på frivillighed. I AAB Kolding og Bovia vil vi gerne styrke de frivillige . Vi har i knap tre år haft en arbejdsgruppe på tværs af boligorganisationerne kaldet Udvalget til udvikling af beboerdemokrati. Her sidder beboerdemokrater fra hovedbestyrelserne i de enkelte boligorganisationer i Bovia. Bovia og udvalgets medlemmer har en klar ambition om at løfte beboerdemokratiet. Udvalget har blandt andet taget initiativ til et ensartet velkomstbrev til de nyvalgte beboerdemokrater, som udkom i 2021 og guiden ”Velkommen til beboer-demokratiet”, som udkom i 2020. Der har desuden i 2021 været afholdt infomøder for nye afdelingsbestyrelses-medlemmer i alle boligorganisationerne i Bovia. Nu hvor corona-pandemien er klinget af, og vi kan mødes igen, er det tid til at tage fat i de næste ønsker på listen. Tilbud til bestyrelserne, der giver anledning til, at de lærer hinanden bedre at kende og støtter hinanden, er stadig blandt ambitionerne. Ligesom dybere kendskab til FN’s verdensmål og erfaringsmøder mellem afdelingsbestyrelserne på tværs af de enkelte boligorganisationer. Omfattende kursusvirksomhed om almene emner, eksempelvis råderet, budgetter og gode tips til beboermødet, er også på programmet. Erfaringsudvekslingen på kryds og tværs skulle gerne blive forstærket henover de næste år. Det er stadig det mål, som Udvalget til udvikling i Bovia af beboerdemokratiet arbejder henimod.

Ansættelse vil gavne beboerdemokratiet

Bovia har i 2021 ansat Mette Hagesen som beboerfaglig teamleder. Hun tiltrådte stillingen pr. 1. maj efter at have været leder af ByLivKolding gennem mange år . Ansættelsen skete som led i en større organisationsændring, og stillingen har flere funktioner blandt andet som beboerfaglig sparringspartner for bestyrelserne og det tekniske personale samt teamleder for udlejningen i Bovia . Den beboerfaglige teamleder skal arbejde med at udvikle og engagere vores beboerdemokratiske fundament, og med ansættelsen styrker Bovia kontakten til beboerdemokratiet og sikrer, at vi altid har fokus på beboerne i driften og i de store renoveringer, vi står overfor i afdelingerne .

Ny boligsocial helhedsplan

Alle kan få brug for en hånd, og nogle beboere har mere brug for den end andre . At tage ansvar for samfundet og de svageste har traditionelt høj prioritet for AAB Kolding. Derfor har vi gennem 30 år været partner i stærke boligsociale samarbejder. ByLivKolding, som vi er en del af, har siden 2008 været fællessekretariat for boligsociale helhedsplaner, der dækker hele byen. En ny aftale med Landsbyggefonden for årene 2022-2025 sikrer, at den samlede indsats i ByLivKolding fortsætter, og den boligsociale tradition bæres videre.

Visionen for ByLivKolding

Visionen for ByLivKolding 2022-2025 er at skabe gode rammer for den enkeltes livschancer, udvikling og trivsel. Der skal være sammenhænge mellem boligområderne og den øvrige del af Kolding Kommune . Det boligsociale arbejde i Kolding bygger på en tradition for en tæt og koordineret indsats, hvor de lokale aktører arbejder i forlængelse af hinanden. Det boligsociale og kommunale har forskellige handlemuligheder og rammer - styrken i denne forskellighed bringes i spil for at skabe en bæredygtig udvikling i boligområderne.

De overordnede mål

Helhedsplanen 2022-2025 indeholder indsatser i 20 boligafdelinger fordelt på fire forskellige boligområder i Kolding:

•Fjordparken/Brændkjær/Haderslevvej •Knud Hansens Vej/Junghansvej •Skovparken/Skovvejen/Skovvænget/Nørremarksvej •Munkebo/Kikkenborggården

Den nye helhedsplan er delt op i 4 indsatsområder:

•Uddannelse og livschancer •Kriminalitetsforebyggelse •Beskæftigelse •Sammenhængskraft og medborgerskab

Hvert indsatsområde bygger på en delaftale med sit eget formål og målgruppe ligesom den indeholder en række aktiviteter, der skal bidrage til indfri delmålene og opnå de overordnede mål i helhedsplanen ByLivKolding 2022-2025.

God almen ledelse

God ledelse er også social bæredygtighed. I Bovia og AAB Kolding arbejder vi efter principperne om God Almen Ledelse. God Almen Ledelse handler om ordentlighed og transparens i boligorganisationens praksis og er anbefalinger om det gode bestyrelsesarbejde – for organisationsbestyrelsen og for den administrative ledelse. Formålet med God Almen Ledelse er at fastholde og fremme godt

bestyrelsesarbejde i de almene boligorganisationer – med bidrag og støtte fra de administrative ledelser. Det er en del af vores værdier. God ledelse i den almene sektor er kommet i fokus blandt andet på grund af, at en advokatundersøgelse sidste år pegede på mulig millionsvindel i Østjysk Bolig i Århus. Direktøren blev politianmeldt og fyret, og boligorganisationen skal være under administration i fem år. Østjyllands Politi efterforsker stadig sagen. God Almen Ledelse handler i bund og grund om, hvordan boligorganisationen løser sine opgaver i praksis. Det er den almene boligsektors retningslinjer og anbefalinger om den bedste praksis – med plads til fleksibilitet for den enkelte boligorganisation.

Ordentlig og gennemsigtighed

De væsentligste værdier er som nævnt ordentlig og gennemsigtighed. Ordentligheden vedrører i princippet alle facetter af en boligorganisations virke både internt og i forhold til omverdenen. Den knytter sig til de almene boligorganisationers formål og rollen som lokal samfundsaktør. Ordentlighed omkring drift, vedligeholdelse, nybyggeri og renoveringer . Ordentlighed ved servicering af beboerne og de boligsøgende. Ordentlighed ved at påtage sig et socialt ansvar og ved at have fokus på miljømæssig bæredygtighed. Ordentlighed i samarbejdet med omverdenen, dvs . det øvrige civilsamfund samt kommunerne og andre myndigheder. Vi skal kunne spørge os selv: ”Er det her ordentligt, når vi ser på det med øjne udefra?”. Gennemsigtighed/transparens er afgørende. Det er vigtigt, at praksis i de almene boligorganisationer kan tåle offentlighedens opmærksomhed. Vi skal kunne besvare skarpe kritiske spørgsmål fra omgivelserne. Det, som der ikke er åbenhed omkring, kan hurtigt komme til at virke mistænkeligt. Besluttede retningslinjer for den enkelte boligorganisations praksis kan med fordel gøres synlig for omverdenen . Vi skal kunne spørge os selv: ”Kan dette tåle at stå på forsiden af avisen?”.

”Følg eller forklar”

Anbefalingerne følger princippet om ”følg eller forklar”. Princippet betyder, at bestyrelsen i den enkelte boligorganisation selv afgør, i hvilket omfang bestyrelsen ønsker at efterleve anbefalingerne. Følger boligorganisationen ikke en anbefaling, er der ikke tale om et regelbrud. Det er et udtryk for, at bestyrelsen konkret, og af grunde den kan redegøre for, har valgt at handle anderledes end anbefalingen . Pointen er, at bestyrelsen bør redegøre konkret og begrundet for, hvorfor og hvordan den vælger at afvige fra anbefaling – og stå på mål for det overfor offentligheden. Gør den ikke det, så risikerer man at skade ikke bare organisation men hele sektorens troværdighed. Materialet om God Almen Ledelse er tilgængeligt på bl.dk og udbygges og tilpasses løbende.

Flygtninge fra Ukraine

AAB Kolding er klar til at tage sit ansvar på sig i forbindelse med husning af flygtninge fra Ukraine. Men endnu er meget uklart og en endelig løsning kræver aftaler med kommunen, som ikke er på plads. Vi er i dialog og kan ikke sige mere på tidspunktet for redaktionens afslutning (april 2022).

“Medbestemmelse gør folk glade”

Interview med Helle Thrane Pagh, formand i afdeling 9:

- Hvordan bruger I beboerdemokratiet i jeres afdeling?

Vi inddrager vores beboere mest muligt. Tag for eksempel vores klimaprojekt. Her har alle beboere haft mulighed for at komme med input. Der har været aktiviteter i afdelingen, fordi det var vigtigt at beboerne var med til at bestemme, hvad er det egentlig vi godt kunne tænke os, når vi nu får muligheden for det her. Er det flere bænke? Et rekreativt område? Biodiversitet? Det er beboernes ønsker, vi skal have fokus på. Så det ikke bare er bestyrelsens ønsker, der kommer frem.

- Hvorfor er det vigtigt?

Fordi hvis beboerne har medbestemmelsesret, så er de meget mere glade for at bo der, hvor de har valgt at bo. Og så føler de sig som en del af det fællesskab, vi hele tiden arbejder på at få frem i vores afdelinger. Det arbejder vi på hver eneste dag. Svend og Annegrethe er lige flyttet, men de har stået for mange aktiviteter her hos os. For eksempel stolegymnastik, gåture, banko, madlavning.

- Mangler der fællesskab i dag?

Ja, vi kunne godt bruge nogle yngre kræfter, som kunne lave aktiviteter for børn i sommerferien, men det ville kræve, at nogle forældre har mod på det og satte sig i spidsen for det. Indtil videre har ingen meldt sig, men vi ville blive overlykkelige, hvis der igen var nogle, der ville gøre det. Det kræver jo frivillige, og dem der stod for det tidligere er flyttet. Der er ingen, der har taget over. Endnu. Man skal jo også have tid og føle, at det er vigtigt.

- Kommer der nogen til jeres afdelingsmøder

Vi er cirka 30-40 mennesker, og jeg ville da ønske, der kom flere. Det arbejder vi konstant på. Det er meget de samme, der dukker op, men der kommer heldigvis også nye til. Men dejligt, at der kommer nogen. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til beboerdemokratiet og vores afdelingsmøder. For eksempel at de kan læse i vores beboerblad, at vi er nogle, der brænder for det her beboerdemokrati og fællesskab.

- Er det svært at få folk til at være en aktiv del af fællesskabet?

Nogle gange er det svært, andre gang er det nemt. Sådan er det nok de fleste steder, uanset hvilken forening, du er med i.

- Betyder det noget, at det er et demokrati, der handler om folks boliger og deres hjem? Det er jo nærmest så tæt på, som det kan komme.

Ja bestemt. Jeg synes selv, det var megaspændende at være en del af vores klimaprojekt. At vi kunne sige: "Det kunne vi faktisk godt tænke os, og det er det, vi arbejder ud fra". Vi havde som beboere en enorm indflydelse.