dec_Lovligt nytårskrudt øger antallet af skader på børn.doc

Page 1

Pressemeddelelse September 2008

Lovligt nytårskrudt øger antallet af skader på børn Til trods for at Folketinget sidste år ved lov fjernede det kraftige fyrværkeri fra butikkerne, så fortsætter antallet af fyrværkeriskader nytårsaften alligevel med at stige kraftigt. Det viser en landsdækkende undersøgelse af fyrværkeriskader, som H.C. Andersen Børnehospital har gennemført sammen med Børneulykkesfonden. En skærpelse af reglerne om salg af fyrværkeri, som Folketinget foretog i 2005, ser ud til ikke at virke efter hensigten. Antallet af anmeldte fyrværkeriskader er således steget fra 223 ved nytåret 2005 til 264 ved festlighederne nytårsaften sidste år. Det er en stigning på knap 20 pct. I samme periode er andelen af tilskadekomne børn og unge under 18 år steget markant med mere end 40 pct. 146 børn og unge kom således til skade sidste nytårsaften. Det er 60 flere børn og unge end ved nytåret 2005, da reglerne blev strammet op. Sidste nytårsaften var hver fjerde af de alvorligst tilskadekomne børn under 13 år. "Reglerne ser ud til at virke mod hensigten, eller i bedste fald slet ikke at virke. Undersøgelsen viser, at fyrværkeriskaderne igen især rammer børnene og de helt unge, selvom det ulovlige fyrværkeri nu skulle være fjernet fra butikkernes hylder. Det er en meget bekymrende udvikling. Vi bliver nødt til at være kritiske og hele tiden vurdere godkendelsen af fyrværkeri til private. Danske forældre er typisk rigtigt dygtige til at passe på deres børn i hverdagen. Men vi får hele tiden den fejlagtige besked, at fyrværkeriet er blevet mindre farligt. Det må ikke blive en sovepude. Lovligt fyrværkeri er også farligt, og vi skal som forældre stadig tage deres børn i hånden og sige: Sådan gør man, sådan gør man ikke," siger Henriette Madsen, som er medlem af Børneulykkesfondens bestyrelse. Kortlægning siden 1995 "I den tid Ulykkesanalysegruppen har indsamlet og dokumenteret information om fyrværkeriskader har der generelt set været et fald i antallet af skadestueanmeldte ulykker. Det er derfor bekymrende at se, at der på to år, fra 2005 til 2007 er sket en konstant stigning. Mere bekymrende er det, at mange af disse skader nu især sker hos unge under 18 år, og at en fjerdedel af de alvorligste skader nu rammer børn helt ned under 13 år", udtaler Niels Dieter Röch, ledende overlæge, dr.med. og bestyrelsesmedlem i Børneulykkesfonden. Samtlige danske skadestuer har hvert år siden 1995 oplyst Ulykkesanalysegruppen om fyrværkeriskader på de to nytårs-døgn 31. december og 1. januar. For yderligere information, kontakt venligst: Børneulykkesfonden Henriette Madsen Relations Manager Tlf.: 30 37 77 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
dec_Lovligt nytårskrudt øger antallet af skader på børn.doc by Børneulykkesfonden - Issuu