Nyt fra BØRNEfonden, 2010, nr. 4

Nyt fra BØRNEfonden 4 • 2010 I skole side 4 - 10 Mød Anna side 13 Dit bidrag stiger Side 14

Foto: KRedit Foto: Mario Travaini

LÆRE. At kunne læse, skrive og regne betyder, at man kan tilegne sig viden og påvirke sine omgivelser. Kan du læse, kan du for eksempel søge viden om dine rettigheder, eller hvordan du beskytter dig og din familie mod sygdomme. Kan du skrive, er det muligt at skrive til myndighederne og klage eller komme med forslag, der kan gavne din landsby. Og kan du regne kan du bruge det i forhold til, når du skal købe eller sælge, hvor stort høstudbytte du kan forvente, din gæld osv. BØRNEfonden har altid arbejdet for at sikre sponsorbørnene skolegang og uddannelse. I de lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder, er der nu indført gratis grundskole for alle, men ikke alle kommer i skole, og der er stadig enorm mangel på lærere, ordentlig undervisning og undervisningsfaciliteter i det hele taget. En indsats på uddannelsesområdet er derfor stadig nødvendig.

2

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

Jeg står i et klasseværelse i Afrika. Forældre til vores sponsorbørn sidder på skole-

Foto: Mario Travaini

Det kraftigste våben

Indhold

bænken. En efter en kommer de op til tavlen og staver sig igennem den tekst, som læreren har skrevet med kridt.

Aldrig før har de gået i skole. Aldrig før har de holdt på en blyant, læst i en bog eller skrevet i et hæfte. Gennem BØRNEfondens læse- og skrivekurser for voksne åbner der sig en ny verden med mange flere muligheder. ”Uddannelse er det kraftigste våben til at forandre verden,” siger Nelson Mandela. Skolegang er også BØRNEfondens kraftigste værktøj. En tidligere amerikansk præsident sagde noget i retning af, at en uddannet mand skaber flere muligheder, end han kan bruge selv. At gå i skole og lære noget giver den enkelte meget bedre kort på hånden og samtidig mulighed for at gøre noget for andre JACQUES. 9-årige Jacques fra Benin er et de knap 74.000 børn, der hver måned får støtte af en sponsor. Jacques er netop begyndt i 2. klasse i en ny skole, der ligger helt tæt på hans landsby.

– at skabe udvikling.

Det ved de godt, forældrene til sponsorbørnene, som efter markarbejdet sætter sig ved pulten og går i gang med staveordene. De vil lære at læse og skrive og regne, ikke blot for deres egen skyld, men fordi de ved, at de bliver bedre til at

4

støtte deres børn i skolen, bedre til at forsørge familien og bedre kan bidrage til,

Hvad har du lært i skolen i dag?

BØRNEfondens uddannelsespolitik

at lokalsamfundet finder vej ud af fattigdommen.

Fattige mennesker med uddannelse kan få del i udviklingen. Uden uddannelse

6 7

er man en isoleret ø. Skolegang er derfor obligatorisk i BØRNEfonden. Hvis man ikke går i skole, kan man ikke være sponsorbarn. Det står vi ret hårdt på.

Bedre grundskoler – især for piger

BØRNEfonden styrker skole-hjem samarbejde i Benin

En børnevenlig skole

Det lykkes alligevel ikke altid. Alt for mange børn og unge forlader skolen for tidligt. Både fordi skolen ikke er god nok, og fordi ikke alle forstår vigtigheden

8 10 11 12

af uddannelse. Mange unge piger bliver gift, taget ud af skolen og sendt bort til deres nye svigerforældre.

Det kræver en vedholdende indsats at holde 74.000 sponsorbørn på skolebænken, og vi ved også, at det koster for forældrene, når børn skal bruge tiden på at lære noget frem for at arbejde.

Det tager vi fat i med ordene fra Derek Bok, tidligere rektor på Harvard:

Uddannelse uden vold En stærk stemme

Skriv til hinanden Mød Anna

Kort fortalt

”Hvis du synes, at uddannelse koster, så tjek lige prisen på uvidenhed.”

Tak for jeres støtte.

14 16

Annette Lüdeking Direktør

Børn venter på at komme i skole

Foto: Mario Travaini

Nyt fra BØRNEfonden er udgivet af BØRNEfonden | ISSN 0909 - 9042 | Oplag: 57.000 ■ BØRNEfonden | Jagtvej 157 | 2200 København N | Tlf. 70 22 12 11 | Fax 35 84 02 11 | Telefontid: Mandag-fredag klokken 10-15 | Giro 1 95 97 00 | mail@bornefonden.dk | www.bornefonden.dk | ■ BØRNEfonden er en uafhængig, dansk sponsorbaseret udviklingsorganisation. Siden 1972 har BØRNEfonden forbedret sundhedstilstanden, uddannelsesmulighederne og levevilkårene for det enkelte barn, dets familie og lokalsamfundet.

■ BØRNEfonden formidler kontakt mellem 74.000 af de fattigste børn i udviklingslande og deres sponsorer.

■ BØRNEfonden ledes af en ulønnet bestyrelse: Stine Bosse (formand), Jes Stein Pedersen (næstformand), Anne Katrine Hjetting, Hanne Schmidt, Arly Carlquist, Barbara Læssøe Stephensen, Svend Ørjan Jensen, Jakob Grymer Tholstrup og Mads Rieper.

■ Direktør: Annette Lüdeking.

■ Redaktion: Marianne Schou Delkus (ansv.), Charlotte Toft (red.), Flemming Green, Cecilia Sejer, Jesper Marius Als, Jeanette Kørner og Carolina Mieres ■ Redaktionen modtager gerne indlæg via e-mail (ct@bornefonden.dk), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

3

TEMA

Foto: Henrik E. Jensen

Hvad har du lært i skolen i dag?

At kunne læse, skrive og regne er et vigtigt skridt på vej ud af fattigdom for den næste generation i Afrika. Både for piger og drenge. Det er dog ikke nok at bygge et klasseværelse, der skal også være kvalitet i undervisningen, og børnene skal føle sig trygge i skolen.

Af Cecilia Sejer Hvis man kan regne, bliver man ikke snydt, når man går på markedet. Hvis man kan læse og forstå det officielle sprog i sit land, forstår man også indholdet, når en oplysningskampagne informerer om, hvordan man undgår eksempelvis hiv/aids eller malaria.

Derfor skal både piger og drenge have muligheder for at komme i skole, også i de fattige lande i Vestafrika syd for Sahara, der ellers traditionelt har ligget i den lave ende af skalaen over lande, der sender sine børn i skole.

Men den tendens er ved at vende nu. Og pigerne, der endnu sjældnere end drengene kom i skole før, bliver nu også i stigende grad indskrevet i en klasse.

4

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

Ifølge Carolina Mieres, der er programkoordinator med fokus på uddannelse i BØRNEfonden, er der grund til at glæde sig over det.

For ikke alene bliver pigerne bedre uddannede, der er også andre effekter af uddannelse. ”Der er undersøgelser, der viser, at uddannede kvinders børn har lavere dødelighed end ikke uddannede kvinders børn. Så ikke alene bliver børnene bedre oplyst end før, uddannelse har også den positive effekt, at børnedødeligheden bliver nedbragt,” siger Carolina Mieres.

Læser og skriver Stort set alle unge mellem 15 og 24 år i Danmark har lært at læse og skrive, men i Vestafrika ser det anderledes ud.

I Benin kan 63 procent mænd og 41 procent kvinder læse og skrive. I Burkina Faso er det kun 47 procent mænd og 33 procent kvinder. I Mali er tallet endnu lavere. Her kan 36 procent mænd og 23 procent kvinder læse og skrive.

Bedst ser det ud i Togo, hvor 84 procent mænd og 64 procent kvinder er i stand til at læse og skrive.

Unicef 2009

uddannelse I SKOLE. I Kap Verde, hvor billedet her er fra, går de fleste børn i skole. På verdensplan er antallet af børn i grundskolealderen, der ikke går i skole, ifølge Unicef, faldet fra 115 millioner i 2002 til 101 million i 2007.

Vest- og Centralafrika er det område i verden, hvor færrest børn går i skole.

BØRNEfondens uddannelsespolitik Børn der dropper ud

Bygger også skoler

BØRNEfonden sikrer, at børn får adgang til undervisning. Men det er ikke altid let at fastholde børnene, når de først er kommet i skole, for i Vestafrika er det ikke som at gå i skole i Danmark. ”Der er mange, der kommer i skole, men læringsmiljøet er hårdt. Der mangler ofte latriner, mad og vand, og der er hård disciplin, for ofte sidder der op til 80-100 elever i samme lokale. Somme tider er der tre klasser, der bliver undervist samtidig i ét lokale, som kun én lærer skal tage sig af,” forklarer Carolina Mieres.

Og alt dette gør, at mange dropper ud.

Forældrene har somme tider også svært ved at se, hvad det umiddelbart nytter at gå i skole, og så begynder børnene igen at arbejde derhjemme, hvor der altid er brug for flere hænder til praktisk arbejde.

Forældrenes skepsis er ifølge Carolina Mieres forståelig. Hun forklarer, at skolesystemet er bygget til at uddanne børn inden for den offentlige sektor, som vi kender den fra vores del af verden. Men i Vestafrika findes den kun i meget lille grad. Ud over i Kap Verde er der derfor også relativt få, der går videre til Secondary School på gymnasieniveau, for der er få job at få bagefter, og det er meget svært at komme på universitetet. ”Vi arbejder ud fra den tankegang, at børn skal udfolde deres fulde potentiale, og det er ofte ved at blive eksempelvis mekaniker, cykelsmed, frisør, syerske eller tømrer. Det er her de reelle job er at få,” siger hun.

Det er ikke nødvendigvis et mål i sig selv at komme på universitetet og blive læge eller ingeniør, understreger Carolina Mieres. Det ville være godt, men det primære er stadig at opnå basale færdigheder som at kunne læse, skrive og regne og lære det officielle sprog.

For det er sådan, man får adgang til viden om det samfund, man er en del af.

Når man er sponsor, går en del af ens månedsbidrag blandt andet til skolebyggeri og skolematerialer, men der skal også bruges penge på vaccinationer, sundhed, ernæring, indkomstskabende aktiviteter og børns udvikling.

Netop derfor samler BØRNEfonden ofte ind til konkrete projekter i programlandene.

Projekter, der er vigtige, men som der ikke er midler til igennem sponsorbidragene. ”Hvis vi brugte alle sponsorpengene på at bygge skoler, så kunne vi bygge overalt. Men så vil problemet blandt andet være, at vi ikke har tilstrækkeligt af godt uddannede lærere.

Vi kan ikke bare satse på én ting og så håbe på, at resten løser sig af sig selv,” siger Carolina Mieres.

Netop derfor er hun glad for, at BØRNEfonden har muligheden for at arbejde det samme sted i en længere periode. For det gør blandt andet, at der også er mulighed for at bruge midler på at efteruddanne lærere, så de bliver bedre undervisere til gavn for børnene.

BØRNEfondens overordnede mål inden for uddannelse er at sikre, at børn, unge og voksne får de nødvendige lærings- og livsfærdigheder til at realisere deres fulde potentiale og derved medvirke til en positiv udvikling af deres lokalsamfund.

BØRNEfondens uddannelsesprogram består af tre komponenter: adgang til skole, forbedring af skolemiljø og kvalitet i uddannelsen.

Adgang til skole BØRNEfonden arbejder for at øge adgangen til førskoleområdet ved at fremme og udvikle børnehaver i lokalsamfundene.

Vi arbejder aktivt på at fremme ligestilling i skolen ved at fokusere på pigers indskrivning, og vi igangsætter initiativer, der støtter pigers og drenges mulighed for at gennemføre grundskolen.

Endvidere har vi også et vigtigt fokus på ”efter grundskole” ved at tilbyde teknisk-faglige forløb til unge; både dem, der er i skolesystemet og dem, der af en eller anden grund er uden for.

Endelig tilbyder BØRNEfonden kurser til voksne i at regne, læse og skrive i forbindelse med indkomstskabende aktiviteter.

Forbedring af skolemiljø

Foto: Charlotte Toft

BØRNEfonden arbejder på at forbedre skolemiljøet ved at støtte istandsættelse og konstruktion af skolebygninger og ved at arbejde aktivt for at sikre alle børn lige muligheder for at få skolebøger og materialer.

Kvalitet i uddannelse

DISCIPLIN. ”Der er mange, der kommer i skole, men læringsmiljøet er hårdt. Der mangler ofte latriner, mad og vand, og der er hård disciplin, for ofte sidder der op til 80-100 elever i samme lokale,” siger Carolina Mieres, der er programkoordinator i BØRNEfonden.

BØRNEfonden arbejder på to niveauer i forhold til at styrke og forbedre udannelseskvaliteten: 1) Vi indgår i forskellige aktiviteter med relevante samarbejdspartnere blandt andet med det formål at påvirke de lokale uddannelsesmyndigheder og regeringer til at prioritere kvalitet i uddannelse.

2) På lokalt niveau arbejder vi for, at nationale politikker og initiativer bliver omdannet til konkret handling ved at styrke kapacitetsopbygningen ved at uddanne, støtte og samarbejde med lærere, lokale uddannelsesmyndigheder, forældre og andre relevante aktører.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

5

TEMA

Bedre grundskoler – især for piger I 2009 fik BØRNEfonden 12,8 millioner fra Danmarks Indsamling. Penge, der over fire år bliver brugt på at forbedre skolegangen for tusindvis af børn i Burkina Faso. Især for piger. af Cecilia Sejer og Charlotte Toft

Projektet for at forbedre skolegangen i Burkina Faso er efter et års forsinkelse nu i fuld gang. ”Igangsættelsen af dette Danmarks Indsamlingsprojekt har været længere tid undervejs end normalt, bl.a. fordi vi har valgt en lidt anderledes måde at arbejde på. Vi har valgt at etablere et mere varigt samarbejde med de burkinske uddannelsesmyndigheder end, vi har gjort tidligere, og det forventer vi os rigtigt meget af. I den proces har vi selvfølgelig været nødt til at tage hensyn til de lokale myndigheders eksisterende aktivitetsog tidsplaner, men det betyder også, at vi på denne måde sikrer en bedre forankring af projektet i lokalsamfundet,” siger Marianne Schou Delkus, kommunikationschef i BØRNEfonden.

Uddannelsesprojektet er fordelt på 442 skoler i fire provinser i Burkina Faso. Når der

Vil påvirke uddannelsespolitik

er særligt store forventninger til uddannelsesprojektet handler det om, at BØRNEfonden også håber på, at projektet vil bidrage med konkret viden om, hvordan børnenes skolegang kan forbedres, så flere klarer sig bedre i grundskolen. De børn, der er sponsoreret gennem BØRNEfonden klarer sig nemlig ikke altid så godt, som man kunne håbe. En af årsagerne er antagelig den pædagogiske og fagligt dårlige undervisning.

Skolebutikker BØRNEfonden etablerer også 'skolebutikker', hvor undervisningsmaterialer kan købes til reduceret pris. Det skal sikre, at alle børn har det nødvendige skoleudstyr, så de kan følge undervisningen.

Foto: BØRNEfonden

Undervisningsprojektet i Burkina Faso handler i høj grad om netop at gøre undervisningen bedre. Derfor bliver der trænet supervisorer, der underviser lærerne, som også bliver evaluerede i de nye metoder, de skal implementere. Samtidig fokuserer de nye pædagogiske metoder også på, at ikke alle børn lærer på samme måde. Blandt andet kan der være forskel på, hvordan en pige og en dreng lærer bedst.

En anden del af projektet er at træne skolebestyrelserne i, hvordan de fremover kan spille en afgørende rolle i fordelingen af ressourcer. Det sker ved, at undervise medlemmerne i skolebestyrelserne i, hvordan man styrer budgetter, og hvordan man driver en skole. Og så bliver der bygget latriner, og der bliver sørget for skolematerialer. ”Det største problem i alle vores programlande er, at der ikke er midler nok til uddannelse. Så selvom et land har rigtig gode planer for uddannelsespolitik, så er der ikke altid råd til at føre dem ud i livet. Det er et langt sejt træk. I landområderne, hvor vi arbejder, har myndighederne ikke ressourcer til at bygge skoler, uddanne lærere og sikre skolematerialer til alle. Det koster mange penge. Derfor er det her projekt fantastisk,” siger Carolina Mieres.

En sidste, men vigtig del af uddannelsesprojektet er at anvende projektets resultater til at påvirke uddannelsespolitikken i Burkina Faso. ”Vi er meget glade for, at undervisningsministeriet har tilkendegivet, at de vil følge projektet nøje og lade vores forhåbentlige gode resultater få indflydelse på fremtidens uddannelsespolitik i Burkina Faso,” siger Carolina Mieres.

442 SKOLER. Tusindvis af børn på 442 skoler i Burkina Faso er med i BØRNEfondens nye uddannelsesprojekt, der er finansieret af midler fra Danmarks Indsamling 2009.

6

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

uddannelse STANDPUNKT. En halv million standpunktskort er på vej ud til skolerne i 32 kommuner i Benin.

Farvesystem viser, hvordan det går

Foto: BØRNEfonden

BØRNEfonden styrker skole hjem samarbejde i Benin Hvordan kan man som forældre engagere sig i sine børns skolegang, når man ikke selv kan læse? Hvordan motiverer man forældrene til at støtte og bakke op om deres børns skolegang, når de aldrig selv har gået i skole og hverken kan hjælpe med lektier eller følge med i børnenes bøger?

Ideen til kortet er taget fra de sundhedskort, som BØRNEfonden har brugt i mange år i samarbejdet med familierne til at følge barnets udvikling. Hvis udviklingen i vægt eller højde kommer ned i det gule eller røde felt, skal der handles på det. Det er et enkelt farvesystem, som ikke kræver, at man kan læse eller regne. Alle kan forholde sig til det, og nu er ideen blevet kopieret til standpunktskort for skoleeleverne.

BØRNEfonden har i første omgang fået trykt godt og vel en halv million kort, som er blevet distribueret ud til de 32 kommuner, som er omfattet af den første test af kortene.

2757 skoledirektører, 116 pædagogiske rådgivere og otte amtsskolechefer er blevet undervist i brugen af kortene.

Initiativet afprøves i hele det kommende skoleår, og det vil herefter blive besluttet, om projektet skal udvides. Men hvis kortene som forventet slår an og bliver en succes, er det meningen, at dette initiativ vil blive udbredt til hele skolevæsenet i Benin, og BØRNEfonden vil efter de første erfaringer med brugen af kortet kunne være behjælpelig med at udbrede systemet til de andre lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden arbejder.

Af Lars Kaaber Nyt samarbejde mellem BØRNEfonden og undervisningsministeriet i Benin skal gennem et styrket skole-hjem samarbejde få flere forældre motiveret til at støtte op om deres børns skolegang. Der er tale om en ny måde at involvere forældrene på, og midlet er et standpunktskort uden tal og tekst, men med en rød, gul og grøn zone, som læreren udfylder og giver eleverne med hjem.

"Kortene skal hjælpe lærerne og forældrene til bedre at støtte børnene i skolen og i tide at spotte de børn, der har vanskeligheder. BØRNEfonden ude i landsbyerne er i denne tid rundt hos familierne for at undervise forældrene i, hvad kortet viser, og hvordan de kan bruge det til at følge med i børnenes skolegang," fortæller Ingrid Poulsen, BØRNEfondens landedirektør i Benin.

Fødselsattester BØRNEfonden arbejder også for at indhente fødselsattester til sponsorbørnene.

Mange forældre er ikke opmærksomme på at få udarbejdet en fødselsattest, når børnene bliver født, men hvis man ikke har en fødselsattest, er det blandt andet ikke muligt at tage eksamen.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

7

TEMA

Foto: Mario Travaini

En børnevenlig skole I flere af BØRNEfondens samarbejdslande kan man støde på begrebet Child Friendly Schools – børnevenlige skoler, hvor børnene bliver både tryggere, sundere og dygtigere af at være.

Men hvad betyder det egentlig at være en børnevenlig skole?

Af Cecilia Sejer Det er frikvarter på Pinget Elementary School i byen Baguio i det nordlige Filippinerne. Klare børnestemmer fylder den friske luft på legepladsen foran skolen. Nogle sjipper, hopper i elastik eller spiller bold, andre er i gang med en rask fangeleg.

Scenariet fra skolegården kunne foregå mange steder i verden og er ikke et usædvanligt syn, men alligevel er skolen en lille smule usædvanlig. Det er nemlig en såkaldt Child Friendly School, der direkte oversat betyder: en børnevenlig skole. Og det kan umiddelbart lyde mærkeligt i danske ører, for hvad er alle de andre skoler så? Uvenlige?

Begrebet Child Friendly School er opfundet af UNICEF for at gøre op med en gammeldags autoritær måde at undervise børn på og signalerer, at undervisningen skal være tilpas-

8

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

set nutidens børns behov. Og den opfindelse har BØRNEfondens søsterorganisation ChildFund International taget til sig og implementeret i forskellige lande verden over. Blandt andet i Filippinerne, der traditionelt har et meget autoritært skolesystem.

Ydmygede børnene Det kan Marc Dasco, der er programchef i ChildFund Philippines, bekræfte. ”Vi har set en tendens til, at kvaliteten i undervisningen i Filippinerne ikke er ligeså god som i resten af Asien, og der er mange, der dropper ud af skolen. For et par år siden blev der så lavet en undersøgelse blandt børnene om, hvorfor de droppede ud. En af de tungeste årsager til det store frafald var, at børnene var bange for deres lærere, fordi de

slog børnene og ydmygede dem, som en del af undervisningsformen,” siger han.

Marc Dasco fortæller, at et af børnene i undersøgelsen sagde, at læreren puttede en chili i munden på dem, når de var uartige.

Mange af børnene klagede også over faciliteterne på skolerne, som var meget dårlige, og de syntes, at undervisningen var kedelig og ikke motiverende.

Nu er det derimod meget anderledes. Lærerne har fået pædagogiske redskaber til at gøre undervisningen vedkommende og spændende. De slår ikke mere, og de taler ordentligt til børnene og behandler dem kærligt og med respekt. Børnene er blevet gladere, de lærer mere, og de dropper ikke længere ud af skolen i samme grad som tidligere.

uddannelse Foto: Mario Travaini

GRIN. Det var ikke altid sjovt at gå i skole på Pinget Elementary School i Baguio, Filippinerne før det nye pædagogiske system blev indført med den ”børnevenlige skole”. Nu er både elever og lærere gladere, og børnene lærer meget mere.

Nye undervisningsmetoder

Udbredt begreb

Lærerne selv har reageret meget forskelligt på de nye metoder. Nogle har haft svært ved at slippe den gammeldags og autoritære undervisningsfacon, men de fleste har været glade for den nye form. De kan se, at børnene bliver mere motiverede.

Betty A. Adiwang er rektor på Pinget Elementary School, og hun er meget glad for den nye skolemodel. ”Denne skole blev til en såkaldt Child Friendly School i 2008. Vi har blandt andet fået toiletter, hvilket vi ikke havde før. Børnene måtte gå meget langt for at komme på toilettet, og vi har fået vand. Og vigtigst, så er lærerne blevet trænet i nye og bedre undervisningsmetoder. Før var det bare oplæsning og udenadslære, nu er det undervisning med pædagogisk indhold, og det kan mærkes over hele linjen,” siger hun.

I 2004 havde ChildFund Philippines været med til at starte 17 Child Friendly Schools i Cordillera regionen i den nordlige del af landet. I 2009 var der i samme region 47 Child Friendly Schools, og ChildFund International er en af de største aktører, når det gælder implementeringen af Child Friendly Schools, som ud over Filippinerne også er udbredt i blandt andet Indien, Bolivia og Ecuador.

I BØRNEfondens egne programlande arbejder man efter nogenlunde samme principper, men man anvender ikke begrebet Child Friendly Schools. ”Vi arbejder også for at skabe bedre læringsmiljøer, for vi skal skabe rare og trygge rammer for børn i skolerne, så de har lyst til at være der og ikke frygter at skulle derhen.

Det gør vi blandt andet ved at give lærerne de rette pædagogiske redskaber og forbedre undervisningsmaterialerne,” siger Carolina Mieres, der er programkoordinator med fokus på uddannelse i BØRNEfonden.

VÆLG MIG. Lysten til at lære nyt og engagere sig i, hvad der sker i klasselokalet er mærkbart større i forhold til tidligere, hvor undervisningsformen var mere autoritær og gammeldags, fortæller rektor Betty A. Adiwang.

Det ”ringer” ind til time ...

Foto: Karen Oppfeldt

Foto: Mario Travaini

Foto: Jesper Marius Als

Foto: Charlotte Toft

… i Kap Verde.

… i Benin.

Vær med til at samle fotos af, hvordan og med hvad, der bliver ringet ind til time i hele verden. Send dit foto til ct@bornefonden.dk.

… i Gambia.

… i Togo.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

9

TEMA uddannelse

Uddannelse uden vold Vold på mange niveauer

Med pengene fra Danmarks Indsamling 2011 vil BØRNEfonden lave et projekt, der skal sikre uddannelse uden vold for de unge i mellemskolerne og på lærepladser i Togo.

Af Cecilia Sejer Foto: Karen Oppfeldt

”Vold er en del af den måde, man opdrager børn på i Togo. Volden er både fysisk og psykisk og foregår på mange niveauer i samfundet. Det er helt fundamentalt og afspejler nogle generelle holdninger til børn og børneopdragelse”, siger Jeanette Kørner.

Det vil BØRNEfonden med sit kommende Danmarks Indsamlingsprojekt gerne gøre noget ved.

Projektet, skal blandt andet sætte de unge i stand til at beskytte sig selv mod vold i de forskellige uddannelsessituationer, de er i.

Det skal gøres ved at uddanne ung-til-ung formidlere, der blandt andet skal oplyse deres jævnaldrende venner og ligesindede om deres ret til at blive beskyttet mod vold, og hvad de kan gøre, hvis de er blevet udsat for vold. ”Uddannelse af ung-til-ung formidlere er en metode, vi har brugt med stor succes i vores hiv/aids projekt i Togo,” siger Jeanette Kørner.

Trygge rammer i uddannelsesmiljøerne

SKETCH. Ung-til-ung formidlere er ude i en landsby i Togo og laver teaterstykke, der handler om lærere, der begår overgreb på elever, og hvad man skal gøre ved det, hvis man bliver udsat for det.

I Togo er fysisk afstraffelse og vold mod børn i skoler forbudt ved lov. Alligevel er vold den barske hverdag for mange unge, der er under uddannelse. Mange lærere i mellemskoler og på ungdomsuddannelser kender ikke andre alternativer end at benytte sig af voldelige metoder som en del af undervisningen. ”Ungdommen er en vigtig gruppe at arbejde med, da Afrika har en meget ung befolkning. For eksempel er gennemsnitsalderen i Togo lige nu 19 år, og det er de unge, der skal føre kontinentet videre. Det er derfor vigtigt, at de får en god uddannelse i nogle

10

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

trygge rammer. Ellers risikerer vi, at de ikke udvikler sig og opnår de nødvendige kompetencer, der skal til for at bidrage til den positive udvikling af deres samfund,” siger Jeanette Kørner programkoordinator i BØRNEfonden med fokus på børn og udvikling.

Hun står selv i spidsen for et større børnestudie, der netop er blevet gennemført i BØRNEfondens programlande, og hvor omkring 1.000 børn er blevet interviewet. I Togo har knap halvdelen af de interviewede børn sagt, at vold er dét, der bekymrer dem mest i deres hverdag.

Desuden skal der uddannes skoleledere, forældreråd, lærere og håndværksmestre, som kan etablere og styrke uddannelsesmiljøer uden vold. Træningen vil blandt andet bestå i at videreuddanne lærere i at benytte sig af alternative ikke-voldelige metoder i undervisningen.

Den sidste del af projektet består i at mobilisere og bevidstgøre det omkringliggende samfund om børn og unges ret til beskyttelse mod vold. At vold har negative konsekvenser, men at der også er alternativer til vold, som en del af børneopdragelsen. Det skal blandt andet ske ved at oplyse og rådgive forældre gennem de såkaldte mødreklubber og årlige hjemmebesøg, som BØRNEfonden allerede udfører hos tusindvis af børn.

indSAMLING. Danmarks Indsamling 2011 løber af stablen den 29. januar. Sammen med DR samler 12 af de største humanitære organisationer i Danmark penge ind til Afrika.

uganda Foto: ChildFund Uganda

STEMMEN. Katherine Ageno er tidligere sponsorbarn. Hun er overbevist om, at hendes sponsors støtte har betydet, at hun kunne nå sin drøm om at være en stemme, der bliver lyttet til. Katherine er i dag stedfortrædende nyhedschef på Ugandas primære radiostation.

En stærk stemme Allerede som barn vidste Katherine Ageno fra Uganda, at hun havde vigtige ting at sige.

Hun var fast besluttet på at finde en måde, så hendes budskaber kunne blive hørt – og hun kunne være med til at gøre en forskel i verden omkring hende.

Af Jane Nandawula Okumu, ChildFund Uganda og Charlotte Toft Som ét af 10 børn i en lille to-værelses lejlighed i Ugandas Jinja distrikt var Katherine Ageno ikke vant til at blive hørt. Endnu mindre var hun vant til at hendes forældre og andre voksne lyttede til, hvad hun havde at sige. Forældrenes og de voksnes daglige kamp for at få hverdagen til at hænge sammen, prægede familielivet, og der var ikke plads til at lytte til en lille piges stemme.

Men det fik ikke Katherine til at tabe modet.

Hun vidste, at hun havde vigtige ting at sige.

Fra drøm til virkelighed ”Jeg har altid drømt om at lave radioudsendelser, og dét at jeg fik en sponsor, betød at jeg pludselig fik et springbræt,” siger Katherine Ageno, hvis personlighed og evne til at tage initiativer også har haft indflydelse på hendes karriere.

I dag er hun stedfortrædende nyhedschef på radiostationen KFM, der er den primære radiostation i Uganda. ”Jeg elsker mit arbejde. Jeg har altid ønsket at give en stemme til de mennesker, der ikke selv er i stand til at sørge for at blive

hørt. Og den perfekte måde er gennem medierne,” siger Katherine.

Katherine Ageno arbejder også deltid som medie- og PR-konsulent. Endelig er hun i gang med at tage en uddannelse inden for mikrofinansiering og udviklingsøkonomi.

Ændringen Det var, mens familien kæmpede en daglig kamp for at klare sig, at Katherines liv ændrede sig. Katherine var lige blevet teenager, hendes far var arbejdsløs, og hendes mor var familiens eneforsørger. ”Min mor havde en lille virksomhed. Hun solgte genbrugstøj, og vi var alle afhængige af, hvad hun tjente. Pengene skulle gå til alt – inklusive skolepenge,” fortæller Katherine.

Det var på dette tidspunkt, at en fremmed – en sponsor – fik stor og afgørende indflydelse på Katherines liv og fremtid. ”Som sponsorbarn fik jeg adgang til sundhedsydelser. Jeg risikerede heller ikke længere at måtte blive væk fra skole på grund af ubetalte skolepenge,” siger hun.

”Jeg vil være et ikon” Selvom Katherine ifølge hende selv ikke havde nogen særlig kontakt med sin sponsor, husker hun tilbage på hende med stor taknemmelighed og varme. ”Jeg værdsætter hendes offervilje over for et menneske, hun aldrig har mødt, og jeg er hende evig taknemmelig,” siger Katherine.

I dag er Katherine selv en travl karrierekvinde, men har fundet tid til at støtte den organisation, der i sin tid selv hjalp hende på vej, nemlig BØRNEfondens søsterorganisation ChildFund Uganda. Her hjælper hun blandt andet med at organisere møder og events for at skaffe midler til forskellige aktiviteter.

Katherine har store mål for fremtiden, så hun kan blive ved med at vise, at det nyttede at hjælpe hende på vej – og hun skal nok nå sit mål: ”Jeg vil være et ikon inden for radioudsendelser”.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

11

Lær hinanden at kende

Skriv til hinanden Det særlige ved at være sponsor i BØRNEfonden er, at man får ansigt på sin hjælp. I BØRNEfonden kan man skrive sammen med sit sponsorbarn. Det er naturligvis frivilligt, men en god måde at få mere at vide om, hvordan livet leves andre steder i verden.

Her er uddrag af nogle breve fra børn og unge i Benin, spørgsmål til danske børn fra børn i Togo og information om at skrive breve.

Af Charlotte Toft · Foto Mario Travaini

ELLA FRA BENIN: ”Jeg er 11 år gammel, og jeg går i 4. klasse.

Min far hedder Léon og min mor hedder Ida. De er landmænd.

Min far holder også husdyr, og min mor laver og sælger skåle på markedet. Hun arbejder også i en børnehave. Jeg vil gerne være sundhedsassistent, når jeg bliver stor.”

En verden til forskel Dit sponsorbarns verden er meget forskellig fra din, så skriv om ganske almindelige ting som din hverdag, arbejde, studier, vejret og fritidsinteresser – og send eventuelt et par fotos. Det kan også være en god idé at sende et postkort ind i mellem i stedet for længere breve.

ikke vant til at skrive Mange sponsorbørn er slet ikke vant til at skrive eller tegne som danske børn, men de gør deres bedste. Du må ikke forvente at få beskrivelser eller tegninger, der svarer til, hvad man kan forvente af et dansk barn. De fleste børn og unge får hjælp af voksne, blandt andet fordi de ikke selv ved, hvad de skal skrive.

Spørg eventuelt børnene om de vil skrive til dig om deres liv, hvad de kan lide i skolen osv. Du kan også bede dem om at skrive nogle spørgsmål til dig om dit liv.

Husk

Prudencia fra Benin: ”Jeg er 12 år gammel. Jeg går i 6. klasse i grundskolen, og jeg er i gang med at forberede mig til eksamen. Jeg bliver stolt, hvis jeg går videre. Jeg vil gerne udvikle mig, og min ambition er at blive skoleinspektør.

Min far er landmand, og min mor sælger stegte fisk.”

12

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

For at beskytte både dit sponsorbarn og dig som sponsor er det BØRNEfondens politik, at der ikke må udleveres privatadresser mellem sponsor og sponsorbarn.

Derfor sendes al post til det udviklingscenter, barnet er tilknyttet. Skriv altid til den adresse, der står i folderen med billedet af dit sponsorbarn – husk også barnets nummer og nummeret på udviklingscenteret. Din egen adresse skal kun stå udenpå en kuvert.

Du skal regne med, at der går tre-fire måneder fra den dag, du sender dit brev, til du selv modtager svar. Selvom der kan være anledning eller lyst til at skrive oftere, så vent med at skrive igen til du selv har fået brev.

Læs mere om at skrive breve i folderen ”Sponsor for et barn – din håndbog”. Du kan downloade folderen på www.bornefonden.dk. Du finder den under typiske spørgsmål og svar. Du kan også bestille en ny på mail@bornefonden.dk

mød anne

Spørgsmål til danske børn fra børn i Togo

Mød Anna I BØRNEfondens nye ven- og venindebog, inviterer vi sponsorbørn fra forskellige steder i verden til at svare på en række spørgsmål.

Vi vil jævnligt bringe børnenes svar i Nyt fra BØRNEfonden.

I dette nummer kan du møde 10-årige Anna fra Filippinerne.

Af Cecilia Sejer · Foto Mario Travaini

”Kan I også lave biler af tomatdåser? Arbejder I i marken, som os?”

Djona, 11 år, Togo

Hvad hedder du? ”Jeg hedder Anna. Jeg er 10 år og bor i Pasay City i Metro Manila.”

Er du fan af nogen? ”Regine Velasques som er en lokal sangerinde.

Hun synger godt og er rigtig pæn og lidt buttet.”

Hvad klasse går du I? ”4.klasse.”

Mode? ”Jeg kan godt lide kjoler. Den, jeg har på nu, skal jeg også have på juleaften, det er min fineste kjole.”

Hvad er dine yndlingsfag? ”Historie, geografi og kulturfag.”

Hvad er dit ”hade”fag? ”Jeg kan ikke så godt lide filippino, det er så svært.”

Hvad hedder din bedste ven? ”Melba Brun. Hun er min bedste veninde.”

Hvorfor er det din bedste ven? ”Hun er sød og deler sin mad med mig. Vi går sammen til hjælpeklasse i engelsk og matematik. Vi leger også sammen. Vi hopper i elastik, og somme tider tager vi hjem til Melba og ser Svampebob Firkant i fjernsynet.”

”Bruger I også sten, når I skal lære at regne?”

Tatoaalaga, 10 år, Togo

Hvad er din største drøm? ”Jeg vil gerne være læge, fordi jeg gerne vil hjælpe folk, når de er syge.”

10-årige Anna er bor i slumkvarteret Pasay City, Metro Manila, Filippinerne. Hun bor sammen med sin lillebror, sin kusine, kusinens to søstre, sin bedstemor og sin far, der er håndværker. Annas mor døde under fødslen af lillebroren for seks år siden.

Se flere billeder fra Anna’s hverdag på www.bornefonden.dk/anna.

Har du nogen pligter? ”Ja, jeg hjælper til derhjemme med at feje og hente vand.”

Hvad er din yndlingsret? ”Kylling.”

Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at spise? ”En hel masse spareribs. Det får vi ikke så tit, fordi de er dyre.”

Tror du på Gud? ”Ja, jeg tror på Gud og går i kirke hver lørdag.”

Fejrer du fødselsdag? ”Ja, jeg er født den 12. februar 2000 og fejrer min fødselsdag.”

Fejrer du jul? ”Ja, vi går rundt og synger ved folks døre, og så giver de os penge. Det er rigtig sjovt.”

“Hvis jeres lærere spørger om noget, svarer I så hurtigt? Er der også 54 børn i klasserne i Danmark?”

Faore, 10 år, Togo

Har du nogen kæreste? ”Nej, jeg har ikke.” (fnis) Hvad er din yndlingsmusik? ”’I will survive’ med Gloria Gaynor.”

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

13

kort fortalt

Ishockey og udviklingsarbejde i Burkina Faso BØRNEfonden og ishockeyklubben Rødovre Mighty Bulls har indgået et samarbejde om at bygge et sportsområde til 187 skolebørn i landsbyen Sanogho i Burkina Faso. Undersøgelser peger nemlig på, at børn generelt bliver gladere og mere motiverede for at gå i skole, når de får mulighed for at dyrke sport og bevæge sig, og i landsbyen Sanogho er der lige nu ingen faciliteter for børnene.

Det er første gang, at BØRNEfonden indgår et samarbejde med en sportsklub.

Annette Lüdeking, direktør i BØRNEfonden er meget positiv over for samarbejdet. ”Næsten ligegyldigt hvilke forhold vi lever under, om vi er rige eller fattige, så er sport og leg universelt, og noget, der altid vil være behov for. Jeg synes, at det er prisværdigt af Rødovre Mighty Bulls, at de som sportsklub vil være med til at gøre en forskel for børn og unge,” siger hun.

Ishockeyklubbens spillere har blandt andet BØRNEfondens logo på skulderen, og klubben reklamerer for BØRNEfonden på deres egen hjemmeside. De reklamerer også på deres bander i hallen. Alt er stillet til rådighed på Rødovre Mighty Bulls initiativ, og har altså ikke kostet BØRNEfonden penge.

Klik ind og læs mere om samarbejdet og om hvordan du kan komme gratis til ishockeykamp på www.bornefonden.dk/rmb Sidder du og har idéer til, hvordan din lokale sportsklub kan indgå i et samarbejde med BØRNEfonden, så kontakt Peter Schweitz, ps@bornefonden.dk CS

Under overskriften ”Small voices – big dreams” har paraplyorganisationen ChildFund Alliance (CFA), som BØRNEfonden er medlem af, netop afsluttet en verdensomspændende undersøgelse, hvor 3.289 børn mellem 10 og 12 år er blevet interviewet om deres liv, ønsker og drømme. De er blandt andet blevet spurgt om, hvad de vil gøre for børn, hvis de blev præsident, og hvad de har mest brug for eller er bange for.

Projektet har involveret 33 lande heriblandt fire af BØRNEfondens programlande: Mali, Burkina Faso, Kap Verde og Nicaragua.

Men også sponsorbørn fra samarbejdslande som for eksempel Filippinerne, Indien, Indonesien, Kenya og Uganda er repræsenteret i undersøgelsen.

ChildFund Alliance består af 12 medlems-

14

Nyt fra BØRNEfonden 4·2010

organisationer, og Danmark har ved kommunikationschef Marianne Schou Delkus været repræsenteret i styringsgruppen for undersøgelsen. ”Det har været vores mål at undersøge, hvilke tanker og drømme børnene har om deres liv. På den måde bliver vi klogere på, hvad der rører sig hos børnene, og derigennem også bedre til at udføre det arbejde, som skal komme børnene til gavn,” siger Marianne Schou Delkus.

Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om, hvad 10-12 årige børn i Syd- og Mellemamerika, Asien og Afrika mener om deres liv, så læs mere på www.bornefonden.dk. Her finder du også link til videooptagelser af nogle af børnene – blandt andet fra Afghanistan.

CT

Nu har BØRNEfonden fået sin egen YouTube-kanal – bornefondendotdk. Her finder du en lang række videoer, blandt andet nye og gamle reklamer for BØRNEfonden og videoer om vores arbejde og projekter.

Du kan også se indslag fra skolebørn, der på eget initiativ har fundet videokameraet frem og laver skæg, eller opleve praktikanten Thomas fra Det Nye Talkshow på DR1 finde ud af, at børnene i Afrika faktisk godt kan sige BØRNEfonden – med Ø.

JLU Foto: børnefonden

Hvad tænker 10-12 årige?

Se os på YouTube

ØNSKET. “Jeg ønsker, at alle børn skal gå i skole, for børn har brug for at lære at læse og skrive, så de en dag kan skrive breve.” Sida, 10 år, Burkina Faso.

kort fortalt

Vil du give julegaver, der støtter BØRNEfondens arbejde?

BØRNEfonden fik for nylig ny hjemmeside.

Her kan du løbende følge med i små og store ting fra vores verden. Hvis du er til sociale tjenester, så har vi vores egen officielle side på Facebook under ”børnefonden”, hvor du også kan debattere med andre sponsorer.

Endelig kan du følge os på Twitter – find os som ”bornefonden”.

På Ulandsnyt.dk har både direktør Annette Lüdeking og formand Stine Bosse hver deres blog, hvor de skriver om emner indenfor udvikling i verdens fattigste lande.

CS

Af Cecilia Sejer Foto: børnefonden

Online og social med BØRNEfonden

Vil du glæde dig selv og din egen familie med en julegave, der varer længere end til påske... …så bliv sponsor for et barn for 205 kroner om måneden og få et unikt indblik i, hvordan det er at være barn i en anden del af verden. Besøg www.bornefonden.dk.

Vil du glæde hele din familie med tøj, ting til boligen eller noget helt tredje...

Foto: Cecilia Sejer

…så har du muligheden for at få dækket stort set alle behov og få julegaverne leveret direkte til døren via webshoppen Stokvis.

Stokvis sælger også mærkevarer og har et bredt udvalg af varer – og dermed julegaver – indenfor bolig, kufferter og tasker, sport og fritid, ting til børn, mad og vin samt øvrige produkter.

15 procent af alt hvad du køber, går til BØRNEfonden.

Besøg www.bornefondenshop.dk.

ond

Vil du glæde andre med en smuk kop... …så køb Mette Ditmers Hjertekoppen, der koster 49 kroner. Fem kroner går ubeskåret til BØRNEfonden. Hjertekoppen kan blandt andet købes hos Salling og online på www.lisa-b.dk.

Vil du glæde din kære med et eksklusivt smykke... …så køb Charlotte Lynggaards My Friend halssmykke som fisk eller pingvin.

Pingvinen findes også som nøglering eller mobilvedhæng. 10 procent af salget går direkte til BØRNEfondens brøndprojekter i Togo.

Besøg www.myfriendcare.com.

Har du dit eget firma, og vil du sende dine samarbejdspartnere og kunder en julehilsen...

Kunstner: Silvia Pesi

Foto: Ole Lynggaard Copenhagen

Fra den 1. januar 2011 stiger månedsbidraget med fem kroner til 205 kroner. ”Vi oplever store prisstigninger i de lande, hvor vi hjælper børn og deres familier, og for at BØRNEfonden kan blive ved med at levere de samme ydelser til sponsorbørnene, har vi valgt at hæve bidraget med fem kroner fra næste år,” siger Søren C. Toft, vicedirektør i BØRNEfonden.

Betaler du via Betalingsservice (BS), sker reguleringen automatisk, og du behøver ikke at foretage dig noget. Ønsker du at tilmelde dig Betalingsservice, kan du downloade et skema på www.bornefonden.dk/tilmelding.

MSD

nef

Foto: Boligmagasinet

Månedsbidraget stiger med fem kroner

Fot o: bør

...så find og køb dine julekort hos Calligraphen. 10 procent af salget går til BØRNEfonden, og du kan også vælge at få et lille BØRNEfonden logo trykt på dine julekort.

Besøg www.calligraphen.dk.

4·2010 Nyt fra BØRNEfonden

15

en

Sorteret Magasinpost

BØRNEfonden Jagtvej 157 2200 København N

ID-nr: 41080

Foto: Mario Travaini

Børn venter på at komme i skole Flere børn venter på at komme i skole i landsbyen Bègnèna i Mali, men der er ikke plads.

Du kan være med til at få børnene i skole ved at støtte opførelsen af tre nye klasselokaler.

Af Cecilia Sejer I 2006 stillede høvdingen i landsbyen Bègnèna i Mali et lokale til rådighed, så børnene i landsbyen kunne komme i skole. Lokalet var nedslidt og uegnet som undervisningslokale, men ved BØRNEfondens hjælp blev lokalet renoveret. 77 elever blev indskrevet i grundskolen, og siden er det gået rigtig godt med at indskrive børn i skolen. Så godt, at det ved året skolestart var umuligt at få plads til flere elever. Og det er netop problemet. Derfor vil BØRNEfonden nu bygge tre helt nye klasselokaler til landsbyen, så flere børn kan komme i skole.

I BØRNEfondens vestafrikanske programlande, er der ofte kun én lærer til at undervise op til 100 elever i en klasse, og mange gange er der oven i købet flere klasser i samme lokale.

I Mali er det sådan, at når man bygger over tre klasselokaler af mursten, så bliver skolen en officiel skole. Det udløser en skoleinspektør, og så bliver det nemmere at søge om ekstra lærere, når behovet stiger i takt med flere elever. Der kommer altså ikke kun mere plads, kvaliteten i undervisningen bliver også bedre, da tre nye klasselokaler vil give skolen en anden status og dermed ekstra ressourcer og arbejdskraft.

Det koster 207.487 kroner at bygge de tre klasselokaler. Vil du være med til at give børnene i Bègnèna mulighed for at komme i skole, så gå ind på www.bornefonden.dk/projekter.

Det kan du også støtte

Brønd i Burkina Faso

Læs mere på bornefonden.dk/projekter

Foto: børnefonden

Foto: børnefonden

Foto: ditte valente

Sundhedshytte i Benin

Skolebygning i Togo