Ordblindemagasinet - vinter 2025

Læs HF Ordblind i Hjørring eller Aalborg

Samme kvalitet og faglige niveau - bare tilrettelagt for dig med ordblindhed.

På HF Ordblind får du:

• Ekstra tid til eksamen

• IT-rygsæk og hjælpermidler

• 3-årig tilrettelæggelse

Læs mere her

Tag din HF over 3 år.

HF FOR DIG

TREÅRIG HF FOR ORDBLINDE

Dygtige lærere

Tid, ro og styrke

Hjælp til skriftligt arbejde og lektier

Studiemiljø med unge som dig

Ordblindhed har ingen udløbsdato

Kære læser

Først og fremmest tak, fordi du kigger med i denne udgave af Ordblindemagasinet, som vi har glædet os til at dele med dig.

Ordblindhed forsvinder ikke med alderen. Den følger os fra barndommens og ungdommens skolegang til voksenlivets arbejdsopgaver, familieliv og hverdag. Desuden handler ordblindhed ikke kun om bøvl med bogstaver og tests, der putter et prædikat på ens udfordringer. Ordblindhed handler om livsmuligheder, fællesskab og om retten til at blive mødt med forståelse – uanset om du er barn, ung, voksen eller ældre.

I Danmark lever næsten 500.000 mennesker med ordblindhed. Det er en halv million, der dagligt skal navigere i et samfund, hvor skrift og digital kommunikation fylder mere end nogensinde. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi fortsat sætter fokus på ordblindes rettigheder og tilværelse.

I dette nummer af Ordblindemagasinet stiller vi skarpt på de voksne med ordblindhed – på erfaringerne, udfordringerne og de mange styrker, der følger med at finde sine egne veje til læring, trivsel og deltagelse i samfundet.

Vi håber, at du vil finde inspiration og genkendelse i årets magasin, og måske opdage nye perspektiver på, hvad det vil sige at være ordblind som voksen.

”ORDBLINDHED HANDLER

OM LIVSMULIGHEDER, FÆLLESSKAB OG OM RETTEN

TIL AT BLIVE MØDT MED FORSTÅELSE.’’

GOD FORNØJELSE

Anna Marie Knudsen - Konstitueret forperson i Ordblindeforeningen

Ordblinde

Ordblindeforeningen

Scankodenoglyttil magasinetmeddine hjælpemidler

Danmark

Din vej til huen begynder her!

På VUC Lyngby hjælper og støtter vi dig gennem hele din HF-uddannelse

Ordblindeforeningen.dk

Ordblindeforeningen Danmark

Indhold:

Ordblindhed har ingen udløbsdato

S.4

Ordblindeforeningens protektor

S.8

Vinderen af plakatkonkurrencen 2025

S.14

BUREAU

Boostly | info@boostly.dk www.boostly.dk

FORMANDSKAB:

Konstitueret forperson: Anna Marie Knudsen

Konstitueret næstformand:

Morten Kornerup Frederiksen

Næstformand og kasserer: Gitte Nielsen

ØVRIGE BESTYRELSESMEDLEMMER:

Harald Pedersen

Alma Kirkemann

Carina Helligsø Allentoft Jensen

Per Knudsen

Skab forandring sammen med Ordblindeforeningen

S.9

HEAD OF PROJECTS

Mathias Stage | mst@boostly.dk

ANNONCER

annonce@boostly.dk

ART DIRECTION Bureauet A/S

TRYK

Johnsen Print & Digital Media A/S

FAKTABOKS:

Ordblindeforeningens formål er at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed og varetage deres interesser over for myndigheder og offentligheden.

Foreningen vejleder og formidler informationer om: muligheder, rettigheder, undervisning, støtteordninger med mere. Derudover arbejder foreningen for en generel anerkendelse af ordblindhed.

Magasin nr. 4 udgivet den 3. decemberr 2025 Kontakt Ordblindeforeningen Danmark på kontor@ordblind.org

Den digitale revolution

S.15

Karsten Lauritzen har valgt at fokusere på det, der lykkes

S.27

ORDBLINDEPRISEN 2025

5Ordblindeindsatsen for voksne og unge skal styrkes

S.44

Gør man det godt nok som ordblind forælder

S.18

Ordblindeprisen 2025

S.24

skarpe spørgsmål til succesfulde iværksættere med ordblindhed

S.32

Knuden i maven blev brugt som brændstof - førte til OL-medalje

S.38

Indkaldelse til Ordblindeforeningens årsmøde 2026

S.54

”Det handler om at finde den rette hylde i erhvervslivet”

S.50

S.56 Det er sket

i din forening

Faktaboks

S.59

Ordblindeforeningens protektor, H.K.H. Prinsesse Marie - en stærk stemme for mennesker med ordblindhed

H.K.H. Prinsesse Marie har siden maj 2024 været protektor for Ordblindeforeningen Danmark og spiller en altafgørende rolle i arbejdet for at nedbryde fordomme om ordblindhed. Prinsessens engagement er med til at sikre, at ordblindesagen får den nødvendige opmærksomhed, så mennesker med ordblindhed kan lykkes og trives på lige vilkår med alle andre.

H.K.H. Prinsesse Marie arbejder tæt sammen med foreningen, hvilket blandt andet blev bekræftet under et givende arbejdsmøde på Amalienborg den 10. december 2024. Her mødtes Prinsessen med foreningens forperson, Gry Kaalund Nicolaisen, forperson for Ordblind Ungdom, Alma Kirkemann, og direktør, Anna Ljundal. Under mødet blev Prinsessen præsenteret for foreningens aktuelle projekter både i Danmark og Grønland.

Prinsessens engagement i at nå ud til ordblinde og deres pårørende blev desuden tydeligt i forbindelse med Den Nationale Ordblindeuge 40 i 2025. Her sendte H.K.H. Prinsesse Marie en personlig videohilsen til alle ordblinde i Danmark, der blev taget imod med stor begejstring. Hilsenen var en vigtig markering af ugens betydning og et stærkt signal om, at alle ordblinde fortjener støtte og anerkendelse, og som Prinsessen fastslog: ’’Med viden, tidlig indsats og de rette hjælpemidler kan alle få mulighed for at lykkes.’’

Prinsessens fortsatte opbakning og engagement er en stor motivation for Ordblindeforeningen, da hun bidrager til et samfund, hvor ordblindhed ikke er en hindring for at blomstre og opnå sine drømme.

Foto: Steen Brogaard ©

”MED VIDEN, TIDLIG INDSATS OG DE RETTE HJÆLPEMIDLER KAN ALLE FÅ MULIGHED FOR AT LYKKES.”

Stor tak til H.K.H. Prinsesse Marie for at sætte fokus på ordblindesagen. Sammen skaber vi bedre vilkår for mennesker med ordblindhed.

Skab forandring sammen med Ordblindeforeningen

Vil du være med til at gøre en forskel? Så er der flere måder, hvorpå du kan være med til at skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed og deres pårørende. En ting er sikkert – sammen står vi stærkere!

BLIV FRIVILLIG

Har du lyst til at bidrage med dine idéer og bruge dine hænder aktivt i foreningens arbejde? I Ordblindeforeningen kan man bidrage som frivillig på mange forskellige måder – både lokalt og landsdækkende.

BLIV MEDLEM

Hos Ordblindeforeningen kan du få et medlemskab, der passer til dig og dine behov, hvad end du er ung, en familie, en virksomhed eller bare har lyst til at støtte sagen.

Se mere her

Se mere her

Frivillig-netværket rummer en masse forskellige mennesker, hvor de fleste har ordblindhed tæt inde på livet.

STØT MED EN DONATION

Du kan også støtte Ordblindeforeningen med et valgfrit beløb via MobilePay eller bankoverførsel. Alt er en kæmpe hjælp! Pengene går udelukkende til at understøtte, at foreningen kan fortsætte sit politiske arbejde, sin rådgivning og med at afholde aktiviteter på tværs af Danmark.

OVERFØR VIA MOBILEPAY:

Send dit valgfrie beløb til 21094

Overfør via bankoverførsel:

Reg.nr.: 2251

Konto nr.: 8974109248

NårduvælgeratstøtteOrdblindeforeningenmeddin frivilligeindsats,ditmedlemskabellermedendonation,erdumedtilatsikre,atmenneskermedordblindhedikkebliverglemt,ogatvifortsatkanvaretage ordblindeogderespårørendesinteresser.Dererbehov forOrdblindeforeningensindsats,fordilangtfraallefår denhjælpogstøtte,deharbrugfor–entensomfølge afuvidenhed,prioriteringellermangelpåressourcer–ogdeterikkeiorden.

Gør det ondt, når ordene driller?

Vi ved, at det kan være svært at være ordblind som voksen, men vi ved også, at det aldrig er for sent at lære.

Vores undervisning er moderne, effektiv og skræddersyet til dig, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive og bruge digitale hjælpemidler i hverdagen.

Du har mulighed for at få ordblindeundervisning (OBU) helt gratis hos AOF lokalt i din region.

"Det er ikke så uoverskueligt længere, og det er nærmest magisk i sig selv."

Carina Helligsø - tidligere kursist på OBU

For dig der er ledig eller i job

Max 6 kursister pr. hold

"Ordblindeundervisningen

har åbnet en hel ny verden for mig."

Maja Rahr Kristiansen - tidligere kursist på OBU

Gratis undervisning

Bliv bedre til at læse og stave

Vejen til erhver vsuddannelserne starter her

Ryå Efterskole er en ordblinde-efterskole med fokus på børn og unge med læse- og skrivevanskeligheder i 8 , 9 eller 10. klasse. Ryå Efterskole ikke kun en efterskole med fokus på læse- og stavevanskeligheder, men også en skole, der har fokus på hver enkelt elevs trivsel og lyst til at opnå et fagligt stabilt grundlag, der kan tages med videre i systemet. Vi tilbyder et efterskoleår, hvor der er fokus på alt det, man kan – fokus på at finde eget ståsted til den videre færd i uddannelsessystemet og livet.

Når det kommer til lige præcis næste skridt for eleverne, så er Ryå Efterskole også lidt anderledes – vi er en enkeltfagsprøveskole, og har fokus på dansk og matematik på skemaet! Det betyder i praksis, at vores elever udelukkende går op til Folkeskolens prøver i dansk og matematik Der er også under visning i engelsk, naturfag m.fl., men der er bare ikke nogen eksamen. Denne model er særligt brugbar for ordblinde unge, der allerede har besluttet sig for en erhver vsuddannelse

Det lukker ingen muligheder af, og vi tilbyder en god og grundig indføring i brug af hjælpemidler m.m. Vores elever har nogle gange kæmpet i skolen, følt sig overset og det vokser ingen af, tværtimod! Vi elsker forskelligheder, det er gennem mødet med andre, man vokser og lærer

Kort og godt - Vi tilbyder en 9. eller 10. klasses prøve med ekstra fokus på læse- og skrivevanskeligheder i de adgangsgivende prøver i dansk og matematik. Vores skoletilbud er derfor skræddersyet til at give eleverne adgang til erhver vsuddannelserne og ruste dem til de udfordringer, de kommer til at møde, - samtidig med at de får masser af gode oplevelser og personlig udvikling.

Endelig fik jeg hue på

Tag en HF Ordblind på 3 år i Odense. Vi hjælper dig hele vejen.

Støtte og hjælp i hverdagen

Godt fællesskab i klassen

Ekstra tid til eksamen

Mød Ida Malou Andersen, der med sit tankevækkende og flotte design er kåret som vinder af Ordblindeforeningens årlige plakatkonkurrence.

Vinderen af plakatkonkurrencen 2025

Vinderplakaten er ikke bare visuelt stærk, den bærer også på et budskab, som vi håber, vil resonere blandt

Ordblindemagasinets læsere: Ordblindhed er ikke kun en begrænsning – det er også et potentiale.

Ida Malou har sat ord på sine tanker bag designet: ”Min idé med denne plakat er at vise, at unge mennesker også kan spejle sig i ældre. I dette tilfælde handler det om ordblindhed. Jeg har valgt at illustrere det ved, at en lille pige læser i en bog og kigger i spejlet, hvori hun ser en ældre kvinde, der gør det samme. På grund af deres ordblindhed begynder bogstaverne

at flyve rundt, men de forvandler sig til sommerfugle. Det symboliserer, at det ikke kun er negativt at være ordblind.”

Skiftet fra flyvende bogstaver til frie sommerfugle indkapsler præcis den styrke og de nye perspektiver, som kan opstå i mødet med ordblindheden. Det er et positivt og håbefuldt symbol på, at ordblinde kan og vil lykkes.

Stort tillykke til Ida Malou Andersen! Dit design er et inspirerende bidrag, der formår at sætte fokus på ordblindesagen og samle os i fællesskab på tværs af alder.

DEN DIGITALE REVOLUTION – et nyt kapitel for ordblinde

Den digitale udvikling har åbnet helt nye muligheder. I dag kan man skrive, få oplæst og kommunikere på måder, der for få årtier siden virkede helt utænkelige.

For os, der er ordblinde, er det måske ikke den helt store revolution alligevel. Læseog skriveteknologi (LST) har i mange år været en trofast følgesvend, der har gjort det muligt at deltage på lige fod med andre i både skole, uddannelse og arbejdsliv. Allerede i 1990’erne lærte vi den syntetiske tale at kende – begyndelsen på det, der siden blev kendt som IT-rygsækken: en digital hjælpepakke, der gav ordblinde adgang til tekst, læring og deltagelse.

Siden dengang er teknologien eksploderet i omfang og kvalitet. I dag er digitale hjælpemidler langt mere end programmer, der kan læse højt og give staveforslag. Kunstig intelligens (AI) har ændret måden, vi tænker og arbejder på – den kan skrive, forklare, oversætte, skabe billeder og give idéer. Og vigtigst af alt: De redskaber, der engang var målrettet ordblinde, er nu blevet værktøjer, som alle kan få glæde af. Det er med til at normalisere brugen af hjælpemidler, hvilket bidrager til et tryggere rum for os ordblinde.

I det følgende giver vi et overblik over nogle af de mange digitale muligheder, der findes i dag – fra de klassiske læse- og skriveteknologier til de nye AI-assistenter, som kan hjælpe med alt fra skoleopgaver til kreativ formidling. Én ting står klart: Digitale værktøjer har ikke blot gjort det lettere at læse og skrive – de har givet mennesker med ordblindhed en ny frihed til at udtrykke sig på skrift som aldrig før.

DE KLASSISKE LÆSE- OG SKRIVETEKNOLOGIER (LST)

AppWriter og IntoWords er blandt de mest udbredte læse- og skriveteknologier for ordblinde elever og studerende. Afhængigt af din situation kan du få programmerne bevilget enten gennem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) eller via din kommune.

Mange får adgang gennem en SPS-bevilling i forbindelse med uddannelse, men programmerne kan også bevilges i grundskolen, på arbejdspladsen eller i privat regi. Begge er desuden godkendt til brug ved eksamen, så du kan anvende de samme digitale hjælpemidler, som du bruger i undervisningen.

• AppWriter tilbyder oplæsning, ordforslag og taletil-tekst og kan bruges som app, computerprogram eller direkte i browseren.

• IntoWords har de samme grundlæggende funktioner, men kan tilpasses individuelt og bruges på computer, tablet eller i browser.

NYE DIGITALE HJÆLPEMIDLER OG AI-VÆRKTØJER

Ud over de klassiske programmer findes der i dag flere nye løsninger, som kombinerer læse- og skrivehjælp med kunstig intelligens. Nogle af dem kan du få bevilget, mens andre kræver, at du selv køber licens. Det varierer dog fra kommune til kommune, hvad der bevilges.

• Cliarly er et AI-drevet værktøj, som tilbyder automatisk tekstkorrektion, oplæsning med naturlige stemmer og tale-til-tekst. Programmet fungerer i browseren og kan også læse tekst fra billeder via en indbygget OCR-funktion.

• SkrivSikkert fungerer som en digital skriveassistent i din browser, der kan rette tekster, oversætte, opsummere og skabe overblik.

• ReadSpeaker TextAid omdanner tekst og billeder til tale og giver brugeren mulighed for at tilpasse læsehastighed, farver og skrifttyper. Du kan desuden bruge TextAid til at oversætte. Programmet er webbaseret og kan bruges på alle enheder.

AI – DIN NYE KREATIVE VEN

AI-teknologi kan være en stor støtte for ordblinde –ikke kun til skrivning, men også til forståelse, struktur og kreativitet. Mange af værktøjerne findes i gratis versioner med mulighed for opgradering til mere avancerede funktioner.

• ChatGPT er en samtalepartner, der kan hjælpe med at formulere tekster, forklare svære begreber eller skabe billeder og ideer. Den findes både som app og i browser.

• Microsoft Copilot er integreret i Word, Excel og andre Office-programmer. Den kan foreslå formuleringer, skrive sammenfatninger og strukturere dokumenter.

• Google Gemini er en pendant til ChatGPT, der kan hjælpe med at generere kreativt indhold, såsom tekst, billeder og video. Du kan bruge den som app, i browser eller direkte i Googles tjenester såsom Docs og Gmail.

• Perplexity fungerer som en søgemaskine med korte, forklarende svar frem for lange linklister – en stor fordel, når man har svært ved at læse store tekstmængder.

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan få hjælpemidler bevilget, eller hvordan man gør?

Kontakt Ordblindeforeningen

Danmarks Vejledningscenter

på telefon 69 13 80 07, så kan vi drøfte dine muligheder

LYDBØGER OG DIGITALE BIBLIOTEKER

• Det Kgl. Biblioteks Nota-service er et handicapkompenserende bibliotek med lydbøger og e-bøger. Du kan blive medlem af Nota, hvis du har dokumentation på din ordblindhed. Du kan lytte til bøgerne via app eller hjemmeside.

• eReolen er det digitale folkebibliotek, hvor du gratis kan låne lydbøger og e-bøger med dit almindelige bibliotekslogin. Tjenesten findes som app og webplatform og giver adgang til både faglitteratur og skønlitteratur.

tilbyder gratis oplæsning af undertekster på alt deres indhold. Funktionen aktiveres direkte i DRTV-appen eller på dr.dk/tv ved at trykke på tandhjulet (indstillinger) under afspilning og vælge “Undertekster med oplæsning”. Herefter læses underteksterne højt samtidig med, at de vises på skærmen. Funktionen virker på alle enheder – helt gratis og uden login.

• SubReader er en app, der automatisk oplæser undertekster på film og serier, så du kan følge med uden at læse selv. Appen fungerer på både streamingtjenester og undervisningsfilm og gør filmoplevelser langt mere tilgængelige for ordblinde. Den er gratis at bruge i biografer, hvor SubReader er installeret, men kræver et abonnement for at virke på tjenester som Netflix, Viaplay og HBO.

Uanset om du er elev, studerende, i arbejde eller pensionist, findes der i dag digitale hjælpemidler, som kan støtte dig i at læse, skrive og forstå indhold på dine egne præmisser. Teknologien udvikler sig hele tiden – men det vigtigste er, at du finder netop de værktøjer, der passer til dig og din hverdag.

Gør man det godt nok som ordblind forælder?

Bestyrelsesmedlem i Ordblindeforeningen, Carina Helligsø Allentoft Jensen, åbner op om den følelse af usikkerhed, der kan følge med rollen som ordblind forælder. En udfordrende rejse med Aula, lektier der kun stiger i niveau og dårlig samvittighed over skærmtid.

Tilbage i 2021 sprang Carina ud som ordblind i DR-programmet ”Vi er ordbildne” på landsdækkende TV. En livsændrende oplevelse for Carina, der siden har engageret sig i ordblindesagen, blandt andet med posten som bestyrelsesmedlem i Ordblindeforeningen. Det er dog ikke kun i foreningen, at Carina skal forholde sig til sin ordblindhed – diagnosen som ordblind har også stor indflydelse på opgaven som forælder: ”Det giver en usikkerhed i forhold til at føle sig god nok til sine børn. Vi får at vide, at vi skal læse med og for vores børn, så de kan få sproget ind på livet, og vi skal naturligvis hjælpe vores børn med deres lektier.

De ting kan give en helt grundlæggende usikkerhed, når man er ordblind forælder,” forklarer Carina. Det er dog ikke kun fagligheden, der udfordrer Carinas forældreskab – det praktiske sluger også mange ressourcer i en øget digitaliseret hverdag: ”Aula er også en stor udfordring.

’’DET GIVER EN USIKKERHED

I FORHOLD TIL AT FØLE SIG GOD NOK TIL SINE BØRN.’’

Al kommunikation med lærere og pædagoger foregår via app’en og udelukkende på skrift. Det er jo en grundlæggende udfordring for os ordblinde, men det bliver ikke nemmere, når man ikke kan bruge sine hjælpemidler direkte i app’en. Jeg er tvunget til at tage et screenshot eller kopiere hele teksten, sætte det over i et andet dokument og få det læst op der. Der findes desværre ikke nogen oplæsningsfunktion i Aula.

Det er en stor udfordring for mig, der gerne vil gøre det godt som forælder ved at engagere mig og være sikker på, at jeg forstår det hele. Det ville være en stor hjælp, hvis Aula fik integreret en oplæsningsfunktion og fik tilføjet muligheden for at sende lydbeskeder gennem app’en. Det ville i hvert fald hjælpe mig meget.”

- Student 2021

Aalborg Katedralskole grupperer nye HF-elever med særlige udfordringer i forhold til læsning og skrivning i én klasse.

Her bliver undervisningen tilrettelagt ud fra elevgruppens faglige behov både i den daglige undervisning og i forhold til skriftlige opgaver.

Eleverne får, ligesom alle skolens øvrige HF-elever, gratis adgang til hjælpeprogrammet AppWriter, som kan anvendes i alle fag.

Kontaktoplysninger på læsevejledere:

Mette Skotte Engers ME@katedralskolen.dk 27 24 79 67

Mikkel Gade

MHG@katedralskolen.dk 23 69 23 77

Ligeledes arbejder Aalborg Katedralskole med fokuserede pædagogiske tiltag - herunder ekstralærere i timerne - til sikring af den enkelte elevs gennemførelse af uddannel

Aalborg Katedralskole · Sct. Jørgens gade 5 · 9000 Aalborg · Tlf 96313770 · www.katedralskolen.dk

”JEG

ER MOR TIL ET BARN I 7.

KLASSE

OG ET BARN I 4. KLASSE, OG ALLEREDE NU KAN JEG

MÆRKE, AT JEG ER UDFORDRET.”

STIGENDE NIVEAU STRESSER

De fleste ordblinde er vant til stejle læringskurver i deres eget liv, en udfordring nok i sig selv, men som forælder er man også passager på den rutsjebane, der hedder folkeskolen, hvor det faglige niveau kun går én vej – og det er som bekendt op ad. Et stigende fagligt niveau, der begynder at stresse Carina, når der skal læses lektier på køkkenbordet, inden aftensmaden er serveret: ”Jeg er mor til et barn i 7. klasse og et barn i 4. klasse, og allerede nu kan jeg mærke, at jeg er udfordret. I 7. klasse starter udskolingen. Den stigning i niveau kan jeg mærke. Jeg begynder at blive nervøs for, hvad hun får med hjem af lektier. Jeg må ærligt erkende, at niveauet begynder at være for højt for mig. Det giver nogle udfordringer. Jeg vil gerne gøre det så godt, jeg kan for mit barn, men det kan være svært at hjælpe. Nogle gange siger hun bare, at det har hun styr på, og så kan man stå tilbage og føle sig utilstrækkelig. Jeg skal først selv sætte mig ind i opgaven og finde en løsning. Det kan kræve meget tid og energi. Det er nok ikke kun os ordblinde, der oplever det, men det kræver bare endnu mere af os,” mener Carina.

SKÆRMTIDSDILEMMAET

Ikke nok med at det kræver ekstra tid og energi at hjælpe sit barn med de famøse lektier, så er ordblinde som Carina også tvunget til at have telefonen limet til hånden for at kunne hjælpe. En forudsætning, der sætter Carina og andre forældre i en penibel situation, når det kommer til at styre forbruget af skærme i hjemmet: ”Der er rigtig meget fokus på skærmtid i vores samfund i dag, hvilket skaber et dilemma for sådan en som mig, der skal bruge hjælpemidler hele tiden.

Vi bliver jo opfordret til at lægge de skærme væk, så man kan godt føle sig udskammet, når man egentlig bare prøver at hjælpe sit barn.” Det er dog ikke kun selve skærmtiden, der kan være et dilemma – det kan også være en tidskrævende udfordring at lære hjælpemidlerne at kende og formå at bruge dem i praksis. Det gælder især dem, der ikke er vokset op med en skærm i hånden. En aldersgruppe, som Carina er en del af: ”Jeg er nok lidt mere old school, jeg vil gerne holde mig til pen og papir, men det er jo svært med ordblindheden. Min generation og op efter er jo ikke så vant til at bruge teknologien. Det tager lang tid at sætte sig ind i hjælpemidlerne, så de kan løse udfordringerne i hverdagen. Det kan hurtigt blive en ekstra hovedpine.” På trods af berøringsangsten er Carina dog kommet til den erkendelse, at det er nødvendigt for hendes virke som forælder: ”Man bliver nødt til at acceptere brugen af skærmen og den ekstra tid, det tager. Ellers kommer man ikke rigtig videre.”

EN BYGGESTEN FALDER PÅ PLADS

Det er desværre ikke unormalt, at voksne danskere først får absolut vished omkring deres ordblindhed i en sen alder – det er dog unormalt, at man får diagnosen serveret på landsdækkende TV som i Carinas tilfælde med programmet ”Vi er ordbildne” på DR. På trods af den meget utraditionelle proces omkring diagnosen, så har det gjort meget for Carina at få papir på diagnosen: ”Der er nogle byggesten, der falder på plads i ens hoved. Det var ikke bare mig, der var dum eller doven. Jeg skulle bare have noget ekstra hjælp og undervisning. På det følelsesmæssige plan tænkte jeg over, hvorfor det lige var mig, der skulle være ordblind. Hvorfor ikke naboen? På det positive plan har det også været en styrke for mig. Jeg er ordblind, og jeg kan ikke komme af med det –jeg kan kun tage udfordringen op og løse tingene hen ad vejen.

Jeg kan kun dygtiggøre mig, så jeg bliver mindre afhængig af mine hjælpemidler. Den proces kræver engagement og viljestyrke. Man bliver kun bedre, hvis man øver sig. Det gælder om at udvide værktøjskassen, så man kan løse udfordringer hurtigere og bedre,” forklarer Carina med visheden om, at det bestemt er lettere sagt end gjort: ”Det kræver stort overskud.

Hvis man sætter barren højt, så kræver det meget overskud. Når man har ordblindhed, bliver man mere drænet af at læse og skrive, så det kræver endnu mere for os ordblinde at lære disse ting. Det skal man være indstillet på.

Man har måske ikke lige så meget overskud, når man har små børn og ikke sover så meget om natten. Det gælder om at prioritere sin tid, hvor det giver bedst mening.”

En proces med hårdt arbejde, der ikke kun giver bedre muligheder for at håndtere de udfordringer, som følger med ordblindheden, men også bedre selvindsigt: ”Jeg har lært nogle andre sider af mig selv at kende, og jeg har lært nogle grænser at kende i forhold til at vide, hvornår nok er nok for mig.

En god indsigt i, hvordan jeg gør tingene på en god eller dårlig måde.

Det har også givet mig en anden måde at tænke på, finde løsninger på andre måder.

Det kan godt være, at det tager lidt længere tid, men jeg finder frem til en løsning på et tidspunkt. Det handler igen om viljestyrke – der kommer ikke et mirakel fra himlen, og pludselig kan jeg det hele. Det gælder om at få det bedste ud af det, man har. Jeg føler, at jeg har fået nogle andre kvaliteter, der har rykket mig til at være den person, jeg er i dag.”

HJÆLP DIG SELV, FØR DU KAN HJÆLPE ANDRE

Udover at have sin egen personlige historie med ordblindhed og den rejse, som følger med, så kan man roligt sige, at Carinas liv ofte centrerer sig om ordblindheden, både i hendes virke som lærer på FGU, hvor hun har mange ordblinde elever, men også som bestyrelsesmedlem i Ordblindeforeningen.

En hverdag, der giver indsigt og mod på at give et råd eller to videre til mennesker, der står med samme udfordringer som hende: ”Jeg mener, at man skal finde sig selv i ordblindheden og anerkende, hvis man har brug for hjælp. Derefter skal man række ud efter hjælpen. Jeg har gode erfaringer med at være åben om, at man er ordblind – det kan for eksempel være at sige det til sine børns lærer, at man er ordblind og vil foretrække et telefonopkald eller en lydbesked. Det giver oftest forståelse fra den anden part.

Man kan hurtigt misforstå kommunikation på skrift – det er nemmere at forstå et budskab på den rette måde direkte i telefonen.”

En proces, hvor det handler om at hjælpe sig selv, før man kan hjælpe andre – i hvert fald, hvis man spørger Carina: ”Hvis man føler sig udfordret af sin ordblindhed, så skal man søge hjælp. Gå til noget undervisning. Det koster tid og ressourcer, men det er godt givet ud. Hvis man får det basale på plads, så kan man hurtigt blive mere selvkørende, og den følelse kan vi jo alle sammen godt lide. Det kan være ordblindeundervisning, hvor man bliver introduceret til de forskellige hjælpemidler. Det er en god start. Hvis ens barn også er ordblind, så kan man faktisk også få undervisning sammen. Det kan give et indblik i barnets udfordringer og gøre det nemmere at hjælpe, når man har den forståelse. Det giver nogle gode forudsætninger.”

Et lille opråb til de mange voksne med ordblindhed, der ikke har gjort brug af de mange tilbud om støtte og hjælp i hverdagen – en gruppe, der er lidt for stor efter Carinas erfaringer: ”Der er rigtig mange, der gemmer sig lidt. I min generation og op efter anses det som pinligt at gå til undervisning eller at få hjælp. Det er hårdt at gå ind til noget, hvor man ved, at man bliver udfordret. Det er ikke noget, man har lyst til. Det er bare vigtigt at sige, at hvis man ikke får hjælp selv, så har man ikke de rette forudsætninger for at hjælpe sit barn for eksempel. Man kan vise sig som et godt forbillede, hvis man erkender sin ordblindhed og får den hjælp, man har brug for. Man kan vise vejen for sit barn.

Det er svært at skubbe sit barn i den rigtige retning, hvis man ikke selv er villig til det,” mener hun. En devise, som Carina naturligvis selv forsøger at efterleve med sit arbejde i Ordblindeforeningen og ikke mindst til dagligt i sit hverv som lærer på FGU: ”Jeg bliver motiveret af at sætte mig selv i front og sige, at det er muligt at overkomme disse udfordringer med ordblindhed.

Hvis jeg kan gøre andres liv bare lidt bedre igennem mit arbejde, så er det rigtig godt givet ud i min bog. Jeg har en stor lyst til at hjælpe andre.

”DER

SKAL IKKE GÅ ORDBLINDE

RUNDT OG TÆNKE, AT DE IKKE

ER GODE NOK FORÆLDRE FOR DERES BØRN.”

- mener Carina Helligsø Allentoft Jensen, bestyrelsesmedlem i Ordblindeforeningen.

Følg ordblindeundervisning eller tag en særligt tilrettelagt 3-årig HF for ordblinde

Kontakt os på tlf. 5855 5050 eller besøg os på www.vucklar.dk

Ringsted |

Få viden til at vælge VIA University College

HF for elever med ordblindhed i Nørre Nissum

Det får du på HF for ordblinde:

• Høje faglige ambitioner

• Stort fokus på LST-værktøjer

• VUC ordblinde-undervisning i dansk og engelsk

HF i Nørre Nissum

Svinget 5, 7620 Lemvig

T: +45 87 55 32 81

E: hfnissum@via.dk

hf.via.dk

• Fritidsaktiviteter og plads til forskellighed

• Kostskoleliv

• Tid til at være studerende og ung

Drømmer du om at få hue på?

Scan QR-koden og læs mere om ordblinde-hf

Slagelse

Ordblindeprisen 2025 går til Socialistisk Folkeparti

ORDBLINDEPRISEN 2025

For deres markante og vedholdende kamp for mennesker med ordblindheds ret til lige adgang til viden, uddannelse og kultur tildeles Socialistisk Folkeparti Ordblindeprisen 2025. I spidsen for indsatsen står folketingsmedlemmerne Sofie Lippert og Charlotte Broman Mølbæk . De har blandt andet været bannerførere i kampen mod de nye restriktioner i Nota, som afskærer tusindvis af ordblinde fra et nødvendigt og handicapkompenserende hjælpemiddel. En anerkendelse, der skaber stor glæde hos modtagerne: ”Det er meget overvældende. Politik er ikke et helt almindeligt job, men det er heller ikke ofte, vi får priser. Det er utrolig dejligt, at Ordblindeforeningen sætter pris på vores indsats. Ofte kan det tage lang tid at lave forandringer, og her var vi lidt heldige med, at regeringen godt selv kunne se, at det var for dumt,” forklarer Charlotte, mens Sofie stemmer i:

”For os er det en selvfølge, at alle ordblinde skal have adgang til deres tekster, også på efteruddannelser. Vi har slet ikke tænkt det som noget ekstraordinært.”

Det bliver da heller ikke sidste gang, at Sofie og Charlotte kommer til at kæmpe de ordblindes kamp for mere lighed i samfundet: ”Helt grundlæggende er der lang vej igen, man skal dog heller ikke kimse ad de ting, der er blevet bedre. Det er blevet nemmere, hvis man er studerende på en almindelig videregående uddannelse. Vi er dog langt fra i mål,” forklarer Sofie. En vurdering, som Charlotte er enig i: ”Strukturelt set er der nogle, der bliver stillet dårligere. Alle mennesker med en eller anden form for handicap skal have muligheder på lige fod med alle andre i uddannelse, job og fællesskaber.”

Forperson for Ordblindeforeningen, Gry Kaalund Nicolaisen (i midten - på orlov), sammen med Charlotte Broman Mølbæk (til venstre) og Sofie Lippert (til højre) ved prisoverrækkelsen, der blev afholdt den 8. oktober 2025 på Christiansborg.

”JEG HAR FÅET MANGE HENVENDELSER FRA MENNESKER, DER ER ORDBLINDE, OG JEG KAN GODT HØRE, AT VI ER LANGT FRA I MÅL MED AT LØSE ALLE PROBLEMATIKKER.”

Helt konkret er der også nye forslag på bedding fra de to: ”Jeg har fået mange henvendelser fra mennesker, der er ordblinde, og jeg kan godt høre, at vi er langt fra i mål med at løse alle problematikker. Der er stadig alt for mange, der opdager ordblindheden alt for sent og først får hjælp for sent. Nogle steder er man heller ikke særligt gode til at bruge hjælpen, når man har opdaget ordblindheden,” fortæller Charlotte og giver ordet til

Sofie: ”Som uddannelsesordfører er min opmærksomhed altid på de studerende og rigtig meget på, hvilke udfordringer de ordblinde studerende har. Lige nu kigger vi blandt andet på, at hvis en studerende har en anden funktionsnedsættelse, så kan de ikke få adgang til de hjælpemidler, de har brug for. Det skal vi naturligvis sørge for, ikke sker.”

”Det, der på et ministerkontor kan virke som små ændringer i lovtekster, kan have enorme og uoverskuelige konsekvenser for mennesker med ordblindhed. At mange ordblinde stod til at miste adgangen til deres studie-materiale, som ville afskære dem fra at være en aktiv del af fællesskabet. Det er det stik modsatte af, hvad der er hensigten politisk - at vi politikere skal sikre muligheden for at tage del i uddannelse, arbejde og samfundsdebatten.

OM ORDBLINDEPRISEN

Ordblindeprisen gives hvert år i Den Nationale Ordblindeuge 40 til en virksomhed, institution eller anden professionel aktør, der har gjort noget ekstraordinært for mennesker med ordblindhed. Den kan også tildeles en ordblind person, som har haft mod og vilje til at nå sine drømme trods udfordringer.

”VI POLITIKERE SKAL SIKRE MULIGHEDEN FOR AT TAGE DEL I UDDANNELSE, ARBEJDE OG SAMFUNDSDEBATTEN.”

Derfor betyder det meget, at Ordblindeforeningen anerkender det arbejde. Prisen er en påmindelse om at fortsætte med at bryde barrierer, fjerne forhindringer og give muligheder. At SF modtager prisen for netop det, gør mig dybt stolt.” – Pia Olsen Dyhr, partiformand i Socialistisk Folkeparti.

Se vores linjefag

Hos os, Magleby Efterskole, kan du vælge mellem 6 forskellige linjefag Se mere på maglebyefterskole.dk

Karsten Lauritzen har valgt at fokusere på det, der lykkes

– ikke de røde streger

Den tidligere skatteminister anerkender, at det har været udfordrende at vokse op som ordblind på landet, hvor han heller ikke havde flair for hårdt fysisk arbejde – han vil dog hellere fokusere på alle de ting, ordblindheden har givet ham og de ting, der lykkes på trods af udfordringerne.

FOTO: Thomas Tolstrup

Jeg var godt klar over, at jeg var dårlig til at stave, da jeg gik i folkeskolen. Det fag, jeg hadede mest, var diktat. Det foregik altid i hånden, blev rettet med det samme, og jeg dumpede altid. Der går dog lang tid, før jeg opdager, at jeg har en indlæringsvanskelighed. Jeg troede, det var mig, der var noget i vejen med,” forklarer Karsten om sin tid i folkeskolen. Karsten voksede op i 80’ernes Løgstør, hvor man kunne kompensere for manglende boglige evner med en stærk fysisk indsats. Især som søn af en landmand – det viste sig dog heller ikke at være en god mulighed for ham: ”Jeg var endnu dårligere til fysisk arbejde, end jeg var til at stave. Jeg er vokset op på landet, hvor man kan gå en fysisk vej med at blive håndværker eller landmand, eller man kunne gå den boglige vej, men selvom jeg var dårlig til at stave, var jeg alligevel bedre til dét end til at skovle korn. Jeg har været hjulpet af at være dårlig til flere ting,” griner Karsten.

På trods af Karstens udfordringer på den boglige front får han gennemført folkeskoleafgangseksamen, fortsætter i gymnasium i Fjerritslev og ender på Aalborg Universitet, hvor han læser en bachelor i Politik & Administration – først her bliver Karsten for alvor konfronteret med sine skriftlige udfordringer: ”Det er først på universitetet, at jeg afleverer en opgave, og min vejleder spørger, om jeg er sikker på, at jeg ikke har et handicap. Hun forklarer, at mit sproglige niveau trækker opgaven voldsomt ned, så enten skal jeg få nogen til at læse den igennem, ellers skal jeg skrive, at jeg har stavevanskeligheder. Der gik det op for mig, at jeg var nødt til aktivt at søge hjælp. Tidligere har jeg selv kompenseret for mine mangler. Nu måtte jeg melde mig ind i et fællesskab for at få hjælp til mine opgaver,” forklarer han.

SÅ LÆNGE SNAKKETØJET ER I ORDEN

Med afsæt i en bachelor i Politik & Administration var det naturligt for Karsten at søge videre ud af den politiske gren, hvilket også passede til hans styrkeforhold mellem skriftlig og mundtlig kommunikation: ”Politik er et mundtligt erhverv, man skal tale meget.

Selvfølgelig er der også et skriftligt element, når man skal markere sig, men det kunne jeg få hjælp til. Jeg valgte at gå ind i politik, fordi man skal møde mennesker og kommunikere mundtligt. Det skriftlige er det sekundære. På den måde kunne jeg fokusere på noget, jeg vidste, jeg var god til, og som gav mig energi. Hele vejen igennem har jeg kunnet kompensere ved at være flittig og gøre mig umage,” forklarer Karsten. En rejse, der havde været lettere for ham, hvis han skulle starte forfra i dag – han vil dog ikke helt være det foruden:

”Jeg kunne have fået hjælp langt tidligere, hvis det var blevet opdaget. Hvis det var i dag, havde jeg haft meget lettere ved at kompensere for min indlæringsvanskelighed. Jeg vil dog betragte det som en fordel, fordi jeg fandt ud af, at jeg kunne kompensere et langt stykke hen ad vejen ved at lægge flere timer, mere energi og fokusere på det, jeg var god til, i stedet for det, jeg var dårlig til.”

En livssyn, der kom til udtryk i starten af Karstens politiske karriere i Venstre Ungdom, hvor han noget utraditionelt tog tjansen som redaktør på ungdomspartiets blad: ”Der var ingen andre, der ville være redaktør, så det blev jeg, selvom det er meget mærkeligt for en ordblind at være redaktør for et blad. Jeg endte selvfølgelig med at udgive et blad med enormt mange stavefejl. På et tidspunkt skal vi finde nye sponsorer, så jeg skriver en masse e-mails til lokale virksomheder, blandt andet bankdirektøren i den lokale Spar Nordafdeling i Løgstør. Han sendte min e-mail retur og markerede alle fejl med røde streger. Han ville dog også gerne give 1.500 kr. til bladet. Her kunne jeg vælge at fokusere på alle de røde streger, og at det var pinligt og uprofessionelt, selvom jeg stadig fik pengene. Jeg valgte at fokusere på, hvad jeg havde opnået i stedet for alle de røde streger.

Jeg kom fremad. Så kunne man måske sige, at hvis jeg havde lavet det bedre, havde jeg måske fået flere penge, men jeg følte, at jeg havde nået målet. Jeg prøver at fokusere på det, der lykkes og ikke det, der mislykkes. Det er lettere sagt end gjort,” erkender Karsten.

”JEG HAR IKKE VIDST, AT

JEG HAR ET HANDICAP, OG

JEG HAR OGSÅ BEBREJDET

MIG SELV OG TÆNKT, AT

JEG VAR DUM, MEN DET

HAR ALLIGEVEL TÆNDT EN FANDENIVOLDSKHED I MIG. ”

En oplevelse af lige dele modstand og fremgang, der var med til at fyre op under den aspirerende politiker fra Nordjylland – Karsten fik mod på mere: ”Jeg har ikke vidst, at jeg har et handicap, og jeg har også bebrejdet mig selv og tænkt, at jeg var dum, men det har alligevel tændt en fandenivoldskhed i mig. Det skal ikke begrænse mig. Det har gjort mig trodsig. Hvis andre kan, så kan jeg også. Hvis jeg havde vidst bedre, så havde jeg måske vidst, at jeg ikke kunne, men nogle gange kan uvidenhed være en hjælp, og det har det været for mig. Det er det ikke for alle. Man kan hurtigt ende i en situation, hvor andre synes, det er synd for mig, og det kan man også selv mene –sådan har det ikke været for mig, fordi jeg ikke har været klar over det.”

STILLER SIG OP PÅ SKAFOTTET

Man kan sige, at Karsten havde vundet den indre kamp med ordblindheden og vendt udfordringerne til en styrke – i 2016 var det tid til at tage livtag med en ydre kamp. På dette tidspunkt er Karsten på toppen af sin politiske karriere som skatteminister, og facaden begynder at sprække: ”Min daværende pressechef mente, at jeg bare skulle være ærlig omkring det. Min kæreste sagde det samme. Jeg synes, det var svært. Det her var i 2016, og der er heldigvis sket meget siden, men dengang var der ikke samme åbenhed om det.

FOTO: Thomas Tolstrup

Det var faktisk i forbindelse med noget, jeg havde skrevet på Twitter, hvor en eller anden intellektuel forfatter svarede, at jeg måtte være enfoldig. Jeg ved jo godt, jeg ikke er dum, for så var jeg ikke kommet så langt. Det var dog stadig nervepirrende at give interviewet til Politiken, hvor jeg annoncerede min ordblindhed. Det føltes som om, at jeg rejste mig op, rakte en hånd i vejret og sagde, at jeg var dum. Sådan føltes det inde i mit hoved,” fortæller han. Man kan lidt kækt sige, at det ligger indlejret i hvervet som politiker at tage fejl en gang imellem – og det kan man roligt konkludere, at Karsten gjorde denne gang:

”Der var enormt mange mennesker, der skrev til mig og sagde, at det var superfedt, at jeg stod frem med min ordblindhed. Udelukkende positiv respons. Stadig den dag i dag møder jeg mennesker, der siger, at det har betydet noget for dem, at jeg rakte en hånd i vejret. Især i min position.”

Det ville jeg dele, så jeg indtalte noget til ChatGPT, og den gjorde det kortere, og så sendte jeg det som en SMS til hende. Hun blev helt overrasket og tænkte, at gud, sådan en SMS har jeg aldrig fået af Karsten før,” forklarer han. Bare et lille eksempel på, hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde som Karsten med noget, som mange danskere tager for givet: ”Det er noget, jeg har savnet at kunne gøre. Det har jeg pludselig en mulighed for. Jeg prøver hele tiden at være på en læringsrejse. Da Google kom frem, brugte jeg den meget som stavekontrol, hvis jeg ikke kunne finde ordet i Word. Google kan meget tit gætte, hvilket ord man leder efter. Det er oftest vanskeligt, hvis det er et nyt ord, jeg ikke kender. Det bliver noget volapyk. Det er smart, men det tager tid, og jeg kan ikke være så effektiv, som jeg gerne vil være. Det er så blevet nemmere med ChatGPT, så det bliver hele tiden lettere for mig i forhold til

”DER

VAR ENORMT MANGE MENNESKER, DER

SKREV TIL MIG OG SAGDE, AT DET VAR SUPERFEDT, AT JEG STOD FREM MED MIN ORDBLINDHED.

UDELUKKENDE POSITIV RESPONS.”

I starten af 2025 trådte Karsten væk fra livet som politiker i offentlighedens søgelys til fordel for en mere anonym tilværelse som administrerende direktør i brancheforeningen Danske Advokater. Ordblindheden har han naturligvis stadig med sig i hverdagen: ”Jeg er langsommere til skriftlige produkter, det tager mig lang tid. Jeg er jo god til det mundtlige, men jeg kan ikke få det oversat fra det mundtlige til skriftsprog, og det går langsomt. Så er der heldigvis kommet ChatGPT, som simpelthen er en fantastisk hjælp i min hverdag. Min kone har også et travlt job, så vi SMS’er meget i løbet af dagen, og hun kender mig jo godt. Jeg vil rigtig gerne dele nogle oplevelser med hende, men får det ikke gjort.

Men her forleden havde jeg en sjov oplevelse med min datter, da jeg skulle aflevere hende, og hun sagde noget sjovt.

min indlæringsvanskelighed,” forklarer Karsten, der gerne vil give et lille råd med på vejen til ligesindede, der måske heller ikke har flair for fysisk arbejde: ”Mit bedste råd er at være ligeglad med, hvad folk tænker. Det er meget svært, det ved jeg godt. Vi lever i et samfund, hvor man helst ikke skal begå fejl – nogle gange begår jeg fejl med vilje. Både stavefejl og andre ting. Det handler ikke om de fejl, man begår – det handler om, hvordan man rydder op efter dem. Lad være med at være bange for at sende et brev. Der vil altid være nogen, der misforstår dig og tænker sit, men der vil også altid være mange, der forstår dig. Hellere gøre noget, end gøre ingenting. Det er meget lettere sagt end gjort, men jeg tror på det. Prøv dig frem og lad være med at fokusere på, hvad der er gået galt,” argumenterer Karsten Lauritzen, direktør i brancheforeningen Danske Advokater.

TRYGHED DER SKABER UDVIKLING

Rågelund Efterskole

Rågelundvej 179 • 5240 Odense NØ

Tlf. 65 95 13 86 • raagelund@raagelund.dk • www.raagelund.dk

SKOLEMILJØ MED PLADS TIL 96 ELEVER

Se mere på Facebook, Instagram og YouTube

Kom og besøg os! Book en rundvisning på vores hjemmeside.

Drømmer du om et år med nye venner, fantastiske oplevelser og personlig udvikling? På Nørbæk Efterskole får du det hele – og en undervisning, der tager hensyn til din ordblindhed.

Hos os kan du gå i 8., 9. og 10. klasse og blive en del af et trygt fællesskab, hvor du kan være dig selv og udvikle dig både fagligt og personligt.

Følg vores sociale medier og se vores hjemmeside:

Vi ligger mellem Viborg, Hobro og Randers - tæt ved afkørsel 37 og 38 på E45

Vi tilbyder mange muligheder – både i undervisningen og i fritiden. Vælg mellem vores forskellige SPOR:

På Nørbæk Efterskole vil du få et år fyldt med fællesskab, oplevelser, kvalificeret undervisning, kammerater, smil, latter og meget mere.

Idræt · Mad · Kreativitet Værksted · Outdoor · Fitness IT, tech og gaming

skarpe spørgsmål til succesfulde iværksæt-

tere med ordblindhed

Ordblindhed har været og er forbundet med stærke fordomme og forventninger til den ordblinde – især i en erhvervsmæssig ramme ses mulighederne for de ordblinde som begrænsede. Heldigvis er der talrige eksempler på iværksættere, der går mod strømmen og viser, at man sagtens kan være selvstændig erhvervsdrivende og ordblind. Her kan du møde fire iværksættere, der har overkommet udfordringer og brugt ordblindheden aktivt i sit arbejde.

JAKOB FREDERIK LYKKE

– Founder & CEO, Cliarly

HVORNÅR OG HVORDAN FANDT DU UD AF, AT DU VAR ORDBLIND?

”Det var tilbage i folkeskolen, hvor jeg tog testen i 7. klasse. Jeg vidste dog allerede, at jeg var ordblind. Der var ingen tvivl. Det var kun for at få papir på det, at jeg skulle tage testen. Jeg fik allerede støtte og specialundervisning, inden jeg fik papir på min ordblindhed. Jeg var heldigvis på en god skole, hvor der var fokus på det, og jeg var heller ikke den eneste ordblinde i min klasse.”

Mejlby Efterskole

Mejlby Efterskole er for unge med læseog skrivevanskeligheder. Vi har 8, 9, og 10. klasse, og tilbyder folkeskolens afgangsprøver.

På Mejlby forstår både lærere og kammerater, hvad det vil sige at lære med ordblindhed. Det giver tryghed i undervisningen og et helt særligt fællesskab.

Vi underviser på mindre hold, som sammensættes efter elevernes niveau, og har fokus på LST- og IT-hjælpemidler.

Smorupvej1-3,Mejlby,9610Nørager Tlf:98651155Mail:kontor@mejlbyefterskole.dkwww.mejlbyefterskole.dk

Besøg os til en snak og en rundvisning

Ring: 98651155

FOKUS PÅ FÆLLESSKAB

OPLEVELSER OG UDVIKLING STORT UDBUD AF VALGVAG

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING, DU MØDTE

PÅ DIN REJSE SOM IVÆRKSÆTTER, DER VAR DIREKTE

RELATERET TIL DIN ORDBLINDHED, OG HVORDAN OVERVANDT DU DEN?

”Min største udfordring er helt klart det basale med at skrive og læse. Der skal skrives e-mails, og jeg skal læse lange juridiske tekster, der er svære at forstå for alle. Hvis jeg ikke var iværksætter og sad som softwareudvikler eller lignende, så skulle jeg nok ikke læse lige så meget og skrive lige så mange e-mails. Det ville være nemmere at skjule.

Jeg har så mange hatte på som iværksætter, så jeg skal kunne mange ting. Det er en kæmpe udfordring. Jeg kan ikke bare få en kollega til at skrive mine e-mails, som jeg kunne på gymnasiet og universitetet. Nu skal jeg gøre det hele selv.

Min løsning har været det produkt, som vi har lavet –Cliarly, som er et læse- og skriveværktøj. Jeg ville ikke have kunnet starte virksomheden, hvis jeg ikke selv brugte produktet. Jeg bruger det sindssygt meget i mit arbejde. Det er fedt at lave et produkt, der er så vigtigt for én selv. Hvis jeg ikke selv var ordblind og lavede det for ordblinde, så var det et helt andet perspektiv. Når jeg selv bruger produktet hver eneste dag, så jeg kan passe mit arbejde, så bliver det endnu vigtigere for mig.

Når brugere skriver ind med fejl, så har jeg ofte selv fundet fejlen og kan melde, at vi allerede er i gang med at løse det. Jeg har selv manglet produktet, og det har været svært at komme igennem gymnasiet og universitetet uden denne hjælp. Det har været en kæmpe lettelse at få hjælp af dette værktøj.”

HVORDAN HAR DIN ORDBLINDHED VIST SIG AT VÆRE EN STYRKE I DIN FORRETNING ELLER DIN TILGANG TIL IVÆRKSÆTTERI?

”For mig ligger der en styrke i, at jeg har skullet kæmpe mere for det hele, fordi jeg er ordblind. Man bliver meget modstandsdygtig som ordblind. Det er meget vigtigt, når man er iværksætter. Der skal kæmpes hårdt for alt, og det har jeg været vant til. Man får også en anden måde at tænke på, når man er ordblind. Man kan ikke gøre alting på samme måde som alle andre gør. Man skal finde andre veje. Jeg har læst til softwareingeniør på universitetet, og der brugte jeg YouTube rigtig meget til at se videoer, der forklarer forskellige ting. Jeg så video i stedet for at læse bøger – den var nok ikke gået, hvis jeg læste medicin eller jura. Man finder andre veje til at løse problemerne, hvilket er godt, når man er iværksætter. Det giver noget kreativitet.”

”JEG HÅBER, AT DET KUN

BLIVER LETTERE FOR ORDBLINDE I FREMTIDEN.”

HVILKE VÆRKTØJER, TEKNOLOGIER ELLER STRATEGIER HAR DU FUNDET MEST UUNDVÆRLIGE FOR AT DRIVE DIN VIRKSOMHED EFFEKTIVT SOM ORDBLIND?

”I mit tilfælde er det åbenlyst, at jeg bruger produktet til at få hverdagen til at fungere. Vi har bygget det ud fra mine behov, så det er dejligt at se, at det også fungerer for andre mennesker. Vi hører historier om folk, der ville have droppet ud af universitetet, hvis de ikke havde brugt Cliarly. Den forskel, som det gør for andre, betyder meget for mig. Inden jeg havde produktet, brugte jeg Google Translate med tale til tekst. Det var den bedste mulighed dengang. Jeg har fundet forskellige løsninger og samlet dem til min egen lille løsning. Det er nu blevet til Cliarly.”

HVILKET RÅD VILLE DU GIVE TIL EN ORDBLIND PERSON, DER DRØMMER OM AT STARTE SIN EGEN VIRKSOMHED, MEN ER USIKKER PÅ, HVORDAN ORDBLINDHED VIL PÅVIRKE DEN REJSE?

”Mit generelle råd til alle ordblinde er, at det handler om perspektiv – enten er ordblindheden en udfordring eller en undskyldning. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilken man vælger. Jeg kan bruge min ordblindhed som undskyldning – jeg kan ikke lave en virksomhed på grund af min ordblindhed, jeg kan ikke tage en uddannelse på universitetet på grund af min ordblindhed. Jeg kan også se det som en udfordring og acceptere det. Udfordringer kan løses, og man kan komme videre fra det. Det har været mit perspektiv hele vejen igennem, og det er derfor, jeg er her i dag som iværksætter. Jeg ser det som en udfordring og ikke en undskyldning.

I forhold til iværksætteri skal man acceptere, at det er hårdt at starte en virksomhed. For alle, ikke kun ordblinde. Hvis man har brug for, at andre skal motivere én hver dag, så går det ikke. Man brænder ud, hvis man ikke er passioneret og kan se målet hele tiden. Jeg er naturligvis motiveret, fordi jeg prøver at løse mit eget problem. Det er vigtigt for mig selv, men jeg vil selvfølgelig også gerne hjælpe alle andre ordblinde.

EKSTPERTER I

MICHAEL MØLBÆK – Founder & CEO, Nordic Coffee House

HVORNÅR OG HVORDAN FANDT DU UD AF, AT DU VAR ORDBLIND?

”Det var for tre år siden, hvor et nært familiemedlem blev konstateret ordblind. For at støtte op blev jeg også testet – jeg vidste dog godt, at jeg var ordblind. Jeg gik ned på den lokale VUC og fik lavet testen, så jeg kunne få papir på det. Jeg blev jo ikke testet, dengang jeg gik i skole; jeg har bare måttet kæmpe mig gennem min skoletid. Jeg mener, at ordblindheden gør, at man er villig til at gå de ekstra meter for at komme i mål. Man finder altid vejen fra A til B. Andre mennesker, der har haft lidt lettere ved tingene, giver måske lidt hurtigere op, når man møder modstand. Det er hårdt at sidde i en klasse og føle, at man er bagud på point fra start af i forhold til sine kammerater.

ERTER I HED

VI ER EKSTPERTER I ORDBLIN

”JEG HAR VÆRET GOD TIL SPORT, SÅ DER HAR JEG KUNNET KOMPENSERE LIDT

FOR DET BOGLIGE.”

ORDBLINDHE

• 8., 9. og 10. klasse

- find os her:

- find os her:

Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge med læse - og skrivevanskeligheder. Skolen startede i 1978 og har alle dage haft profil som ordblinde efterskole.

Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge med læse - og skrivevanskeligheder. Skolen startede i 1978 og har alle dage haft profil som ordblinde efterskole.

Vi optager elever i 8., 9. og 10. klasse. Skolen er beliggende 3 km øst for Tønder og rummer 97 elever fordelt på 42 værelser, 32 af disse er med eget bad og toilet.

være

Vi optager elever i 8., 9. og 10. klasse. Skolen er beliggende 3 km øst for Tønder og rummer 97 elever fordelt på 42 værelser, 32 af disse er med eget bad og toilet.

Tønder

6270 Tønder Et godt sted at lære og

Vi optager elever i 8., 9. og 10. klasse. Skolen er beliggende 3 km øst for Tønder og kan rumme 97 elever. Vi har et bredt udvalg af valgfag, som både rummer udeliv, motion, praktiske fag og krea.

ER VI ALLE

• Håndværk, praktiske og kreative fag

• Læse- og skrivestøttende IT

• Oplevelser, fællesskaber og udfordringer

• Tryghed og nye venner

• Erhvervs- og uddannelsesafklaring

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING, DU MØDTE PÅ

DIN REJSE SOM IVÆRKSÆTTER, DER VAR DIREKTE

RELATERET TIL DIN ORDBLINDHED, OG HVORDAN

OVERVANDT DU DEN?

”Som iværksætter får du alle hatte på – det er marketingshatten, bogføringshatten og sælgerhatten. Du skal lære rigtig mange ting. Man bruger tid på alt muligt andet end det produkt, man brænder for. Der går noget tid, før man kan få hjælp til alle disse ting, så man kan fokusere på produktet. Der har været mange kampe for at få det til at gå op. Min erfaring er dog, at hvis man rækker ud til folk for hjælp, så møder man næsten kun positive vibes og folk, der gerne vil hjælpe.”

HVORDAN HAR DIN ORDBLINDHED VIST SIG AT VÆRE EN STYRKE I DIN FORRETNING ELLER DIN TILGANG TIL IVÆRKSÆTTERI?

”Jeg er 100 % overbevist om, at min ordblindhed har gjort, at jeg står her i dag som iværksætter. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er lige før, at jeg vil sige, at jeg ikke ville undvære min ordblindhed i dag. Det har givet mig en ballast til at klare livet som iværksætter.”

MICHAEL JEPSEN & DANNY SKYTTE – Indehavere, DM Greenkeeping

HVILKE VÆRKTØJER, TEKNOLOGIER ELLER STRATEGIER HAR DU FUNDET MEST UUNDVÆRLIGE FOR AT DRIVE DIN VIRKSOMHED EFFEKTIVT SOM ORDBLIND?

”Jeg har været god til at lave skabeloner. Jeg sidder med alt salg til erhverv i vores virksomhed, og når jeg skal lave et tilbud eller oplæg, så gemmer jeg altid tingene. Jeg er meget perfektionistisk, så det skal sidde i skabet. Der er selvfølgelig nogle stavefejl ind imellem, det vil der nok altid være. Det sparer rigtig meget tid at have en masse i arkivet. Jeg har været iværksætter i mange år nu, så jeg har opbygget meget erfaring, jeg kan trække på.

HVILKET RÅD VILLE DU GIVE TIL EN ORDBLIND PERSON, DER DRØMMER OM AT STARTE SIN EGEN VIRKSOMHED, MEN ER USIKKER PÅ, HVORDAN ORDBLINDHED VIL PÅVIRKE DEN REJSE?

”Jeg vil helt klart anbefale at tage fat i Ordblindeforeningen – de ved, hvem man skal tage fat i for at få noget hjælp. Man kan også tage fat i de lokale erhvervsråd, som oftest tilbyder iværksætterforløb for ordblinde. Generelt skal man række ud til folk for at få hjælp. Man skal ikke tænke så meget over det. Man kommer til at fortryde, hvis man ikke gør det.”

HVORNÅR OG HVORDAN FANDT DU UD AF, AT DU VAR ORDBLIND?

DS: ”Jeg gik i femte klasse og kunne hverken læse, skrive eller stave. De sendte mig op til en dame, der skulle lave nogle tests på mig, hvor de fandt ud af, at jeg var lyddøv og ordblind. Efter det fik jeg nogle behandlinger med sådan nogle lyde. Det hjalp. Jeg kunne i hvert fald stave mig eget navn og sådan. Siden har jeg hakket igennem.”

”JEG

GIK I FEMTE KLASSE OG KUNNE HVERKEN LÆSE, SKRIVE ELLER STAVE.”

Fra venstre mod højre: Jan Lehrmann, Michael Jepsen, Vicki Skytte, Danny Skytte og Jesper Buch.

MJ: ”For mit vedkommende er det mine kollegaer, der konstaterer, at jeg ikke kan stave i mine e-mails. Jeg er mest til at snakke mig ud af problemerne. Jeg gik på en skole, hvor man ikke gik så meget op i det. Jeg gik i hjælpeklasse fra 1. klasse til 3. klasse, og så i normal skole efterfølgende. Jeg har aldrig fået min ordblindhed konstateret. Jeg har også kun en 9. klasse, så efterfølgende er der ikke sket så meget. Man er ikke i tvivl, når man ser mig skrive. Jeg har svært ved at stave. Jeg har vendt den rundt og været god til at tale mig ud af situationer. Jeg har også været fantastisk god til at koble mig på de rigtige hold i skolen, så jeg er kommet igennem nogenlunde.

HVAD VAR DEN STØRSTE UDFORDRING, DU MØDTE PÅ

DIN REJSE SOM IVÆRKSÆTTER, DER VAR DIREKTE

RELATERET TIL DIN ORDBLINDHED, OG HVORDAN OVERVANDT DU DEN?

MJ: ”For mig har den største udfordring været lange e-mails med spørgsmål, hvor det skal være på skrift. Vi har praktiseret at ringe til folk fra starten af. Vi har også fået god hjælp. Dannys kone, Vicki, har været god til at hjælpe med at lave håndbøger og alt muligt. Efterfølgende har vi kunne betale os fra det. Det gælder om at udnytte de muligheder, man har med stavekontrol og tale-til-tekst. Der er kommet rigtig mange hjælpemidler. Generelt er vi til møder, hvor vi taler i stedet for at skrive.”

DS: ”Den største udfordring for mig har været, at jeg tager telefonen og aftaler et eller andet, og så kan det så godt være, at man ikke er enige om, hvad man har aftalt. Det er sværere, når man ikke har det på skrift. Vi startede bare med at køre rundt og lave en masse haver, og så kiggede vi på hinanden og tænkte, at vi hellere måtte få lavet nogle fakturaer og alt muligt andet, så det har vi fået hjælp til af min kone. Vi har været gode til at række ud for at få hjælp til ting, vi ikke selv har styr på.

HVORDAN HAR DIN ORDBLINDHED VIST SIG AT VÆRE EN STYRKE I DIN FORRETNING ELLER DIN TILGANG TIL IVÆRKSÆTTERI?

MJ: ”Man kan sammenligne det lidt med fodbold – hvis man ved, at man ikke er så god med venstreben, så skal man være dobbelt så god med højrebenet. Jeg tror, at det har fremmet vores teknik til at møde folk og præstere bedre mundtligt.”

DS: ”Vi vil rigtig gerne mødes med folk, det giver en anden form for forbindelse og ærlighed i min verden i stedet for at sende e-mails frem og tilbage.

Jeg får ikke sagt det, jeg gerne vil på en e-mail. Mange har det måske omvendt, at de ikke får sagt det, de vil ansigt til ansigt. Jeg føler, det giver troværdighed.”

MJ: ”Vi vil gerne gøre det, vi er gode til. Vi har omkring 30 ansatte, der kan hjælpe os med forskellige ting, og så hiver de fat i os, når de mangler den viden, vi har til deres opgaver. Så får vi det sendt ud til kunderne gennem vores ansatte.”

HVILKE VÆRKTØJER, TEKNOLOGIER ELLER STRATEGIER HAR DU FUNDET MEST UUNDVÆRLIGE FOR AT DRIVE DIN VIRKSOMHED EFFEKTIVT SOM ORDBLIND?

MJ: ”Jeg bruger meget stavekontrol og Google til at gennemskue, hvordan det enkelte ord staves. Jeg har med tiden lært, at det bare skal give nogenlunde mening, så ved de andre nok, hvad jeg mener. Det hjælper altid med lidt selvironi.”

DS: ”Når jeg skal lave en længere e-mail, så bruger jeg faktisk SMS på telefonen, fordi den kender mine fejl efterhånden. Når jeg skriver de her fire bogstaver, så ved den, hvad jeg mener. Så jeg kopierer den faktisk over i e-mail og sender til mig selv, som jeg så kan sende videre. Det kan godt se lidt mærkeligt ud, men det virker. Hvis jeg skal sidde ved computeren og lede efter bogstaverne, så tager det simpelthen for lang tid. Man har gjort det så mange gange på telefonen efterhånden.”

HVILKET RÅD VILLE DU GIVE TIL EN ORDBLIND PERSON, DER DRØMMER OM AT STARTE SIN EGEN VIRKSOMHED, MEN ER USIKKER PÅ, HVORDAN ORDBLINDHED VIL PÅVIRKE DEN REJSE?

DS: ”Mit bedste råd er, at man skal gøre det, man er god til. Det man ikke er god til, skal man få nogle andre til.”

MJ: ”Mit fokus har været på slutproduktet, det skal være i orden. Hvis man ikke kan levere det, fordi man er ordblind, så skal man få nogle andre til det. På den interne front med personale og alt muligt andet, så skal man sgu ikke være så nervøs. De forstår godt, hvad jeg mener, selvom jeg laver en fejl. Det er ligegyldigt. Det hjælper altid med et lille smil. I værste tilfælde så må man ringe til folk i stedet for. Man skal også turde give ansvaret fra sig. Vi har rigtig mange dygtige ansatte i dag, så der er jeg ikke nervøs. Det kan selvfølgelig være svært i starten, men så må man spørge om hjælp.”

Knuden i maven blev brugt som brændstof - førte til OL-medalje

Tidligere topatlet, Fie Udby Erichsen husker tydeligt knuden i maven, når hun skulle læse højt i dansktimerne i folkeskolen – følelsen af at blive udstillet foran sine kammerater. En følelse, som Fie senere brugte som drivkraft til at nå til tops på den internationale ro-scene med blandt andet en sølvmedalje ved OL i London 2012.

Lang tid før Fie kæmpede om medaljer til det ene Olympiske Lege efter det andet, skulle hun kæmpe sig gennem livet i folkeskolen i 80’ernes Hobro – en noget anderledes kamp end den på vandet, men nemt var det bestemt ikke: ”Jeg syntes ikke, det var så sjovt at gå i skole. Jeg kunne egentlig godt lide at være der og visse fag som matematik og naturvidenskab, men det var ikke særligt sjovt at have dansk. Jeg var faktisk meget heldig med de lærere, jeg havde. Min dansklærer var faktisk også speciallærer, skolens ordblindespecialist,” forklarer Fie. På trods af det lykkelige sammentræf mellem Fies vanskeligheder og den tildelte lærer, så var tingene faktisk ikke så lige til, som de måske burde være: ”Fra jeg var meget lille, sagde min mor, at jeg var ordblind. Min mor er selv ordblind og kunne se, at jeg havde de samme udfordringer.

Det mente min dansklærer dog ikke; jeg fejlede ikke noget. Det var nok fordi, at jeg øvede mig meget. Hvis jeg fik en tekst for til næste time, kunne jeg den udenad dagen efter. Jeg kunne ikke læse ordene, men jeg kunne huske, hvad der stod. Jeg var flittig og meget struktureret.”

✓ Fokus på fag og fællesskab

✓ 8., 9. og 10. klasse med hvert sit indhold

✓ Stort udvalg af fede valgfag

✓ Gode oplevelser og mennesker du aldrig glemmer

✓ Dejlige rammer med kun 1 km til Ringkøbing Fjord

På Sdr. Feldings Efterskole betyder din ordblindhed alt og intet

5 ting, der giver dig verdens bedste efterskoleår:

1. Undervisning, der faktisk virker.

2. Hjælpemidler, du lærer at bruge naturligt.

3. Lærere, der er klar til altid at snakke med dig og hjælpe dig.

4. Elever, der gerne vil være dine venner.

5. Aktiviteter, der er sjove og hyggelige.

Book plads på en af vores informationsaftener!

Sdr. Feldingvej 32 7280 Sdr. Felding Kun 1,5 time fra Aarhus C! Tlf. 97 19 89 00 kontor@sfeefterskole.dk

MAN ER NØDT TIL AT LÆRE AT FEJLE, MAN ER NØDT TIL AT KÆMPE FOR TINGENE. JEG ER

MELLEM MIN ORDBLINDHED OG SUCCES

MED SPORT.”

På et tidspunkt bliver Fies mor dog nødt til at tage affære: ”I 4.-5. klasse siger min mor, at det ikke duer mere. Vi bliver nødt til at gøre noget andet, så jeg begynder til ekstraundervisning i dansk. Min mor var en stor støtte i den tid. Hun kunne forstå mig og kunne altid læse, hvad jeg skrev, selvom det ikke gav mening. Det har været en stor kamp at komme hertil, hvor jeg er nu.

Mine forældre har været gode til at hjælpe mig med at træffe de rigtige beslutninger. I 8. klasse ville jeg gerne til USA for at gå i skole, så jeg kunne lære engelsk. Den bold greb min mor og far lynhurtigt. Min mor fandt en skole til mig, og min far hjalp mig med at finde et sted, hvor jeg kunne ro. Jeg er blevet hjulpet rigtig godt igennem, og da jeg startede på gymnasiet, havde jeg været igennem hele 1. års pensum, fordi jeg havde været i USA. Hvis min mor ikke havde de samme udfordringer som mig, havde jeg nok ikke været det samme sted i dag,” spekulerer Fie. En arv og historie, der rent faktisk fortsætter videre til Fies egen søn, der også er udfordret af ordblindhed: ”De siger i skolen, at min søn ikke er ordblind, men jeg kan se, at han har alle de samme symptomer som mig. Jeg fik heldigvis muligheden for at undervise ham under coronapandemien, så jeg har skånet ham for de problemer, jeg havde i sin tid. Jeg har jo vidst, hvilke udfordringer vi skulle igennem. I dag har han heldigvis ikke nogen problemer. Så kan jeg så huske tilbage på, da jeg gik i 6. klasse, og hvor svært jeg havde det.”

KORKPROPPEN, DER ALTID STIGER TIL VEJRS

Det er nok de færreste, der ønsker en hård start på livet for hverken sig selv eller sine børn – Fie er dog sikker på, at det har givet hende et solidt fundament at bygge resten af livet på: ”Når man har det svært fra starten af og finder ud af, at man skal kæmpe for at gøre tingene bedre, og at det kan lykkes, så har man et godt grundlag. Man undgår perfekthedskulturen, som man ikke kan bruge i sport. Alting kan ikke være perfekt hele tiden; det kommer ikke til at ske. Man er nødt til at lære at fejle, man er nødt til at kæmpe for tingene. Jeg er sikker på, at der er en sammenhæng mellem min ordblindhed og succes med sport,” forklarer hun.

Fie skulle da også kæmpe lidt for at finde ud af, hvilken sport hun skulle give sig i kast med: ”Jeg har gået til alle mulige sportsgrene til at starte med – det klikker først, da jeg starter til roning i 6. klasse. Jeg har størrelsen med mig, og jeg er det, man i dag kalder et talent. Det faldt mig nemt, men jeg vidste også, at hvis jeg ville mestre noget, så skulle jeg virkelig øve mig. Den iver har jeg helt sikkert fået, fordi det har jeg været tvunget til i andre henseender af mit liv.”

Helt konkret har Fie kunnet overføre den ængstelige følelse fra klasselokalet til båden og omdanne den til brændstof: ”Der var ikke noget værre end at blive bedt om at læse højt i dansktimerne. Det gav en knude i maven, og jeg fik det fysisk dårligt.

Få studenterhuen på 3 år

HF for ordblinde

Tag en 3-årig HF for ordblinde på VUCV og bliv en del af et stærkt fællesskab med fokus på faglighed, trivsel og det gode studieliv.

I over 20 år har vi været blandt landets førende inden for under-

visning af ordblinde – og hjulpet mere end 400 elever med at gennemføre en HF og tro på sig selv og deres fremtid.

Læs mere på vucv.dk/hfo

Vi glæder os til at møde dig!

VUCV er et moderne uddannelsescenter målrettet unge og voksnes forskellige behov. Det digitale, videndeling og høj fleksibilitet kendetegner vores uddannelser. Vores skoler i Vallensbæk og Rødovreunderstøtter det gode studiemiljø og er udstyret med topmoderne undervisningsfaciliteter.

Farsø Efterskole lærer eleverne at blive dygtige til at være ordblinde

Efterskolen skaber rammerne for en nytænkende, inkluderende og niveaudelt undervisning

FE10 – Fra idé til handling: Praktisk faglighed, boglig styrke og medborgerskab i virkelighedsnære projekter

Den fornemmelse af, at man ikke vil udstilles på den måde. Det samme gælder i sporten. Jeg har haft den samme knude i maven, når jeg har været til ro-stævner. Jo mere du øver dig, jo større er sandsynligheden for succes. Min gamle træner definerede mig som en korkprop – man kunne trække mig ned lige så mange gange, man ville, men jeg endte altid oven vande igen. Det har kostet en masse ar på sjælen gennem tiden, men man lærer at rejse sig op igen. Det er forfærdeligt, at verden skal være så skideuretfærdig, men der er ikke noget at gøre ved det,” mener Fie. På trods af hendes flittige tilgang til det meste i livet, har der dog alligevel været drømme, hun har måttet opgive: ”Mit højeste ønske var faktisk at blive tandlæge, og jeg kom faktisk også ind på tandlægehøjskolen. Jeg fik også gode hjælpemidler til at klare studiet, men det var svært, fordi jeg ville ro så meget.

Det gav mig dårlig samvittighed, så jeg måtte vælge mellem roning og studiet. Jeg kunne ikke begge dele. Jeg har måttet tage nogle hårde valg gennem livet.

Jeg kunne ikke se mig selv stoppe med at ro, så jeg måtte stoppe på studiet.”

”JEG HAR MÅTTET TAGE NOGLE HÅRDE VALG GENNEM LIVET.

JEG

KUNNE IKKE SE MIG SELV

STOPPE MED AT RO, SÅ JEG MÅTTE

STOPPE PÅ STUDIET.”

I dag kan Fie se tilbage på en lang, flot karriere med mange store resultater – deltagelse ved fire Olympiske Lege, sølvmedalje til OL i London, en tredjeplads ved EM i 2011 samt en tredjeplads ved VM i 2008 i Østrig. I 2024 sluttede ringen på smuk vis for Fie, der vendte hjem til det sted, hvor det hele startede i Holstebro Roklub. Her varetager Fie rollen som cheftræner med fokus på at inspirere og støtte unge talenter på samme måde, som hun selv blev inspireret i sine unge år.

Ordblindeindsatsen for voksne og unge skal styrkes

Stine Fuglsang Engmose, specialkonsulent og ph.d. med særlig faglig ekspertise i skriftsprogsvanskeligheder, er ikke i tvivl om, hvor hun ser et behov for, at samfundet løfter ordblindeindsatsen bedre end i dag:

”GENERELT MANGLER DER FORSKNINGSKAPACITET PÅ VOKSENOMRÅDET I FORHOLD TIL, HVORDAN VI BEDRE

KAN UNDERSTØTTE DE VOKSNE, OG HVORDAN VI KAN

FÅ DEM IND PÅ EFTER-/VIDERE-UDDANNELSESTILBUD, NOGET VI HAR SVÆRT VED LIGE NU,”

- argumenterer Stine Fuglsang Engmose

Som man måske kan fornemme, så har Stine et længere CV end de fleste – et dokument, der tæller en bachelor i audiologopædi fra Københavns Universitet, en kandidat ligeledes i audiologopædi fra Københavns Universitet og til slut en ph.d. fra Københavns Universitet. En karriere, der lige fra sin start har centreret sig om undervisning af ordblinde: ”Min interesse for læsevanskeligheder og mennesker med ordblindhed kommer tilbage fra min kandidatuddannelse, hvor jeg blandt andet skrev om kompenserende hjælpemidler i mit speciale. I mit første job ved LæseTek i Holbæk arbejdede jeg også med at understøtte kommunens indsats for ordblinde elever –inklusionsarbejde og understøttelse af elever, forældre og lærere omkring elevernes dagligdag.

Det har så været min interesse siden fra forskellige vinkler,” forklarer Stine. Med en fagkapacitet som Stine til rådighed er det oplagt at få det basale på plads omkring, hvordan vi definerer ordblindhed i Danmark og dens forekomst i genetikken: ”Læseprofessoren, Carsten Elbro definerer ordblindhed som markante vanskeligheder med at lære og bruge skriftens lydprincip – det vil sige nøglen til at omkode bogstaver til lyde. Hvis man har svært ved at lære det, har man svært ved at tilegne sig motoren til at lære at læse og skrive. Det er faktisk kun en afgrænset indlæringsvanskelighed omkring skriftens lydprincip, der får massive konsekvenser for den enkelte person. Det er almindelig kendt, at der er mange flere ordblinde i nogle familier end i andre. I en dansk undersøgelse af Elbro og Petersen med københavnske børn af ordblinde forældre fandt forskerne mellem 2,4 og 4 gange så mange med ordblindhed som blandt deres klassekammerater,” forklarer Stine.

Ordblindhed optræder også ofte sammen med andre diagnoser, hvilket kan give yderligere udfordringer for det enkelte individ: ”Ordblindhed kan også optræde med andre udviklingsforstyrrelser. Der er en højere andel af mennesker med ordblindhed, der også har ADHD eller sprogforstyrrelsen DLD, Developmental Language Disorder. På den måde, skal den enkelte kæmpe med flere vanskeligheder samtidig. Ofte kan det betyde at indsatser, som virker for individer, der alene er ordblinde, virker langsommere eller har mindre effekt ved individer med sammensatte vanskeligheder. Lad os tage et eksempel med ADHD. Opmærksomhedsforstyrrelsen kan spænde ben, når man for eksempel skal prøve at koncentrere sig om noget svært, som det at lære at skrive og læse,” påpeger Stine.

”DE ER NOK BARE DUMME OG DOVNE”

Man kan højst sandsynligt finde mange forskningsområder, der er behæftet med myter og misinformation – ordblindhed må dog være én af topscorerne på listen. Lav intelligens, dovenskab, bogstaver, der hopper og danser på papiret, man vokser fra det, og listen fortsætter måske ud i det uendelige. En lang række myter, som Stine naturligvis også møder i sit arbejde: ”Det har været forskellige myter på forskellige tidspunkter i mit arbejdsliv. I mit første job ved LæseTek arbejdede vi meget med voksne ordblinde, der var blevet mødt med en forståelse af, at de var dumme eller dovne med nærmest traumatiske skoleerfaringer som resultat.

Ordblindeforeningen.dk

Ordblindeforeningen Danmark

Det ser vi ikke kun i praksis, det er også en generel tendens i forskningslitteraturen,” forklarer Stine, der dog heldigvis ser en ny tendens udfolde sig i dagens Danmark: ”Min oplevelse er, at vi generelt er på vej et andet sted hen. Et bedre sted i forhold til fordomme om børn, unge og voksne med ordblindhed. Vi har dog stadig mange, der møder og kæmper med fordommene. Det fremgår for eksempel af den nye undersøgelse gennemført blandt handelsskoleelever i Danmark i 2024 - Ordvrideranalysen, men også af NOTAs undersøgelse af fordomme om ordblindhed i grundskolen.

Men der er faktisk ikke en sammenhæng mellem intelligens og ordblindhed.

”MYTER KAN OGSÅ

TRANSFORMERE SIG TIL STEREOTYPE FORVENTNINGER TIL ORDBLINDE.”

Mennesker med ordblindhed kommer i alle afskygninger, ligesom mennesker uden ordblindhed. Forestillingen om, at mennesker med ordblindhed er dumme og dovne, er nok blandt de myter, som det er helt afgørende at afsløre som værende blot en myte,” påpeger Stine. ”Myter kan også transformere sig til stereotype forventninger til ordblinde. For eksempel, at alle ordblinde er meget kreative, gode med hænderne og passer godt til en vis type job. Der er, mig bekendt, ikke påvist nogen sammenhæng mellem ordblindhed og kreativitet – der kan sagtens være ordblinde, der er kreative eller supergode med deres hænder, men det er altså også en myte, at alle ordblinde er praktisk begavede. Fordomme kan fx være problematiske ved overgangen til ungdomsuddannelser. En velmenende uddannelsesvejleder kan komme til at lede de unge i retning af nogle forkerte uddannelser, ud fra stereotype forventninger om, hvad der er gode uddannelser og job for mennesker med ordblindhed.

Derfor kan en myte om, at alle med ordblindhed er kreative være et problem for den enkelte”, understreger Stine.

I 2021 kunne NOTA konstatere i deres undersøgelse om fordomme, at undervisere og læsevejledere i høj grad oplever, at fordomme kan stå i vejen for uddannelse. Seks ud af 10 undervisere og læsevejledere vurderer således, at fordomme har en negativ påvirkning på tilbøjeligheden til at uddanne sig.

En tendens som Stine også har noteret sig, samt de negative konsekvenser heraf: ”Læsevanskeligheder kan have store konsekvenser for den enkelte. Hvis man kigger på de internationale undersøgelser af danske voksnes læsning, så er der blandt voksne med læsevanskeligheder, ikke kun ordblinde, en overrepræsentation af kortuddannede. Vi ser også flere, der står uden for arbejdsmarkedet og flere med dårligt helbred. Vi ser også en sammenhæng med lavere andel af voksne, som tager en efteruddannelse. Så kan man jo så spørge om, hvorvidt myter, stereotyper og fordommene er den direkte årsag til, at det ser sådan ud? Det kan jeg ikke svare sikkert på ud fra de internationale læseundersøgelser. Formentligt har både de følelsesmæssige følger af negative læringserfaringer, mødet med fordomme og stereotyper og de konkrete læsevanskeligheder betydning for, at man fx ikke deltager i efteruddannelse, hvor man risikerer at skulle honorere læse- og skrivekrav” spekulerer Stine.

STÅR STÆRKT TEKNOLOGISK

Med stort samarbejde på tværs af landegrænser har Stine også fingeren på pulsen i forhold til, hvordan vi danskere er stillet i forhold til vores europæiske naboer, når det kommer til ordblindeindsatsen – her vil hun blandt andet fremhæve brugen af teknologi: ”Når jeg eller mine kollegaer tager på internationale forskningskonferencer, så står vi med oplevelsen af, at vi er rigtig godt i gang med at bruge læse- og skriveteknologi i sammenligning med andre lande – og det både i forhold til børn og voksne. I Danmark har vi også fået godt gang i brugen af OBU, eller Ordblindeundervisning for voksne. Denne virkelig gode mulighed for voksne med ordblindhed har desværre faldende deltagerantal. Der er dog udfordringer nok at tage fat på i vores arbejde med at sikre gode livs- og læringsvilkår for børn, unge og voksne med ordblindhed. Et problem knytter sig til, at vi i Danmark har et sektoransvarsprincip. Dette kan være en hindring for overgangen mellem grundskole, uddannelse og voksenlivet med arbejde og privatliv. Vi har en god handicaplovgivning, men fra praksisfortællinger hører vi, at det kan være utrolig svært at få bevilgede hjælpemidler lagt ind på kommunens system. Her er der potentielt store praktiske hindringer for kompenserende hjælpemidler i arbejdslivet, som ikke er kortlagt. Vi har med lovgivningen gode muligheder for at bevilge hjælpemidler, men hvis det er svært at få disse ud på sin arbejdsplads, så er det et stort problem. Det mangler vi viden om og løsninger på”, påpeger hun.

FOKUS PÅ VOKSNE

Hvis man stiger op i helikopteren, og beskuer området fra oven, så vil Stine gerne have mere fokus på voksenområdet – vi ved for eksempel for lidt om voksnes muligheder for at anvende kompenserende hjælpemidler på deres job. Vi ved også meget lidt om de læse- og skrivekrav, som voksne møder i deres arbejds- og privatliv, om de stereotyper og fordomme, som voksne møder, og om hvorfor andelen af voksne, som søger mod OBU er faldende. ”Det er for mig klare tegn på, at der er brug for mere forskning på de voksne. Generelt mangler der forskningskapacitet på voksenområdet i forhold til, hvordan vi bedre kan understøtte de voksne, og hvordan vi kan få dem ind på efter-/videre-uddannelsestilbud, som vi har svært ved lige nu.

Vi har ikke et samlet forskningsmiljø, der har fokus på unge og voksne. I Nationalt videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, NVOL, har vi taget hul på at formidle eksisterende viden på voksenområdet, og vi har også kastet os over de første par videnshuller.

Undervisningen

Undervisning på små hold. Der er i gennemsnit 8 elever på vores danskhold

Vi tilbyder

Folkeskolens prøver, spændende valgfag , IT som en naturlig del af hverdagen og

MA SSER AF IDRÆT

Nislevvej 11, 5450 Otterup, Tlf. 64 82 12 64, nislevgaard.dk

Vi tilbyder 8., 9. og 10. klasse – og folkeskolens prøver i alle obligatoriske fag.

Bliv parat til ungdomsuddannelse

Særlige brobygningsforløb til gymnasier og erhvervsuddannelser

Alle vores lærere har eller får en diplom uddannelse

Linjefag: fodbold, Esport, design, performance/teater, outdoor, sport og rytme og mange valgfag

”DET ER FOR MIG KLARE TEGN PÅ, AT DER ER BRUG FOR MERE FORSKNING PÅ DE VOKSNE.”

Også fra dette arbejde er det min erfaring, at voksenområdet er meget mere komplekst end børne- og ungeområdet, alene på grund af de mange forskellige uddannelser og jobs, som voksne står i, men også fordi det er mindre klart, hvilket forskningsmiljø og hvilket ministerium, der har incitament til at samle og drive forskning og praksis frem.

Når man er barn og ung, så bliver man grebet af viden fra den traditionsrige forskning om læseudvikling og læsedidaktik på universiteterne samt professionshøjskolerne og af kommunernes og undervisningsministeriets ansvar for uddannelse, men hvilket forskningsmiljø og kommunalt kontor og ministerium driver forskningen frem indenfor voksenområdet?

Værdier

Faglighed, fællesska tillid, tryghed og varm Det skal være SJOVT gå på efterskole!

Målsætning

Vi gør alt for, at det unge menneske bliver kvalificeret til at tage en uddannelse

vrigsted-efterskole.dk

Jeg mener derfor, at der er brug for mere sammenhængskraft på voksenområdet mellem de meget forskellige forskningstraditioner, som skal til for at belyse et komplekst felt, hvis vi vil vide mere om voksne med ordblindhed. Jeg mener, der er brug for et nationalt center, der driver indsatsen omkring de voksne fremad. Vi er begyndt i NVOL, og Ordblindeforeningen har haft fokus på voksenområdet længe, men der er brug for meget større og langvarige investeringer, hvis vi vil løse udfordringen omkring voksne ordblindes deltagelse i efteruddannelse og OBU.”

Efteruddannelse er endda en indsats, hvor det må være en stor gevinst for hele samfundet, især når det kommer til kroner og ører, hvis man spørger Stine: ”Når man ser på tallene i de store læseundersøgelser og på hvor mange voksne, der deltager i efteruddannelse, så kan man roligt sige, at det slet ikke er nok. Hvis vi vil ændre dette, så mener jeg, at der må være brug for noget andet end det, vi gør i dag. Jeg mener, at der ligger et kæmpe uforløst samfundspotentiale på dette område,” pointerer Stine Fuglsang Engmose.

Gratis efteruddannelse

Tilbud til medarbejdere og ledige, der er ordblinde

Brancherettet OBU

Bliv bedre til at læse, stave og skrive samt anvende IT

IT-hjælpemidler til ordblinde

Du får IT-programmer og andre hjælpemidler, der kan hjælpe dig – nu og i fremtiden

Et fleksibelt tilbud

Vi tilrettelægger undervisningen, så det passer ind i din hverdag. Undervisning dag og aften på små hold

Økonomi

Ordblindeundervisning er gratis for virksomheder og deltagere. Der kan søges offentlig løntabsgodtgørelse (SVU)

Få afklaret, om du er ordblind

Få en gratis test. På baggrund af testen klarlægger vi, hvilke udfordringer du har

Vevo – Skolen for Velfærdsog Voksenuddannelser www.vevoskolen.dk mdg@vevoskolen.dk

VUC Holstebro, Lemvig, Struer www.holstebro-vuc.dk amr@holstebro-vuc.dk

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern www.ucrs.dk hv@ucrs.dk

Herning HF og VUC www.herninghfogvuc.dk kja@hhfvuc.dk

Randers HF & VUC www.randershfvuc.dk hh@randershfvuc.dk

Kontakt dit lokale VUC og hør om dine muligheder

Th. Langs HF & VUC www.thlangshf-vuc.dk vm@thlangs-vuc.dk

Videndjurs www.videndjurs.dk cl@videndjurs.dk

Aarhus HF & VUC www.aarhushfogvuc.dk mlb@aarhushfogvuc.dk

Skanderborg-Odder Center for Uddannelse www.scu.dk kcp@scu.dk

Horsens HF & VUC www.horsenshfogvuc.dk de@horsenshfogvuc.dk

”Det handler om at finde den rette hylde i erhvervslivet”

Amalie Banggaard Smidt, Ungeminister hos Coop, er ikke i tvivl om, at der er plads til alle ordblinde i erhvervslivet – det handler blot om at finde den rette hylde. Det har hun selv gjort, efter hun druknede i folkeskolens fokus på det boglige. Amalie fandt glæden i den lokale SuperBrugsen.

Coop har cirka 40.000 ansatte landet over i butikker, lagre, logistik og hovedkontoret, hvor cirka 25.000 af disse ansatte falder ind under kategorien unge medarbejdere, defineret som unge under 25 år. For at varetage denne store del af koncernens ansatte har Coop skabt stillingen Ungeminister – en repræsentant, der skal arbejde for Coops selverklærede mål om at være Danmarks bedste første arbejdsplads. I spidsen for det hele står den 22-årige fynbo, Amalie Banggaard Smidt, nyudnævnt Ungeminister. En rejse, der startede med at fylde varer på hylder for Amalie: ”Jeg startede som 15-årig i den lokale SuperBrugsen sammen med alle mine venner, og så blev jeg bare bidt af det og tog en elevuddannelse hos Coop. En såkaldt ledertrainee. Det var lige mig. Jeg fandt ud af, at dét var jeg skidegod til. Inden jeg overhovedet var færdig, røg jeg ud som salgsleder; jeg blev faktisk én af de yngste souschefer hos Coop. Sideløbende tog jeg en EUX efter 9. klasse,” forklarer hun. Lidt af en kometkarriere inden for detailbranchen, som ikke gik ubemærket hen på hovedkontoret i Coop: ”Siden 2021 har jeg arbejdet tæt sammen med HR-afdelingen på hovedkontoret, hvor jeg blandt andet var i praktik hos den tidligere Ungeminister. Det var virkelig interessant at komme på hovedkontoret i Albertslund.”

Det er dog ikke hovedkontoret, der har peget på Amalie som ny Ungeminister – den unge del af Coop har talt: ”Jeg er demokratisk valgt, så det er alle vores unge i Coop, der har stemt på den, de mente kunne repræsentere deres stemme i Coop. Jeg har arbejdet mod det i mange år, så det var rart at få den støtte. Det gav et boost, at folk mente, at jeg var den rette til det.

Det var rart at få anerkendelsen fra mine jævnaldrende, der kunne se, at jeg arbejdede for nogle gode ting,” forklarer Amalie. Med titlen som Ungeminister skal Amalie agere bindeled, så alle unge medarbejdere i Coop har en ligesindet at gå til, hvis de har spørgsmål eller problemer i deres hverdag. Udover rollen som bindeled har Amalie fokus på tre punkter i sit arbejde: trivsel, fællesskab og karrieremuligheder.

ALTING HAR EN MENING

På trods af kometkarrieren i Coop, og hvervet som repræsentant for den næste generation i de mange Coop-butikker landet over, så fik Amalie ikke ligefrem en flyvende start, da folkeskolen ringede ind til time: ”I hele min folkeskoletid har jeg gået til ekstraundervisning sammen med min bedste veninde i alt – dansk, matematik, jeg har haft svært ved det hele. Jeg har hovedsageligt svært ved stavning. Jeg staver det, som jeg siger det. Det var dog først i 9. klasse, at jeg fik diagnosen som ordblind, så det var mange års udfordringer med at stave uden en egentlig diagnose.”

En række udfordringer, der fik Amalie til at tænke grundigt over næste skridt efter folkeskolens afgangseksamen: ”Jeg tog en EUX, erhvervsfaglig studentereksamen, fordi jeg ikke kunne overskue tre års undervisning på det almene gymnasium. Jeg vidste godt, jeg skulle blive til et eller andet – jeg vidste bare ikke lige hvad. Det var ikke til at overskue med det almene gymnasium, når jeg allerede havde svært ved det boglige i folkeskolen, og niveauet stiger jo kun.

”JEG HAR ALTID VÆRET KLOG, BARE IKKE LIGE TIL DET BOGLIGE.”

Det var en dealbreaker for mig, så jeg tog en EUX – to år på skole, og så kunne jeg komme ud og bruge mine hænder i et år.” En indledende skepsis omkring det boglige, der fortsatte for Amalie, da hun skulle vælge i Coop – hun havde dog alligevel fået blod på tanden i forhold til at tage udfordringen op og gå en anden vej: ”Jeg elskede mit job i SuperBrugsen og fik øjnene op for, at der var mulighed for at tage en lederuddannelse, så jeg tog en dialog med min chef. Jeg var dog ikke sikker på, om jeg skulle tage uddannelsen som ledertrainee eller salgsassistent. Som ledertrainee skal man igennem mere bogligt, end som salgsassistent.

Jeg var ikke sikker på, at det var noget for mig i forhold til min ordblindhed, men min chef sagde, at vi skulle tage det, som det kom, og at han gerne ville hjælpe mig med det boglige. Jeg gik fra folkeskolen, hvor jeg fik dårlige karakterer, og endte med topkarakterer som ledertrainee.

Det gav noget selvtillid,” fortæller Amalie.

”JEG HAR ALDRIG RIGTIG FØLT

MIG DUM. JEG HAR ALTID HAFT

MEGET GÅPÅMOD OG VIDST,

AT JEG NOK SKULLE BLIVE TIL

NOGET, FORDI JEG HAR HAFT

TALEGAVERNE I ORDEN.”

Et scenarie med topkarakterer, der tidligere virkede ganske usandsynligt for Amalie – hun er dog sikker på, at ordblindheden har givet hende nogle andre muligheder for at komme frem i verden: ”Jeg tror på, at alting har en mening. Jeg har altid snakket meget åbent om min ordblindhed, så mine kollegaer ved godt, at jeg har udfordringer. Hvis de skriver en lang e-mail, så ringer jeg dem op i stedet. Jeg er langt bedre mundtligt, det er nok noget, jeg har udviklet for at kompensere for min ordblindhed.”

SKAL NOK BLIVE TIL NOGET

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at man som ordblindt barn kan føle sig udenfor, måske endda lidt dum i forhold til sine jævnaldrende, når man ikke kan få ordene til at give mening på papiret. Helt så langt vil Amalie dog ikke gå i forhold til tiden i folkeskolen: ”Jeg har aldrig rigtig følt mig dum. Jeg har altid haft meget gåpåmod og vidst, at jeg nok skulle blive til noget, fordi jeg har haft talegaverne i orden.

Generelt er jeg meget selvsikker, men det er klart, at de dårlige karakterer i skolen har givet et hak i den selvtillid. Jeg har dog altid vidst, at jeg nok skulle blive til noget – det var bare lige, hvad fanden det skulle være. Der er jo så mange muligheder i dag,” fortæller Amalie, der sagtens kan se sig selv i alle de børn, der bliver erklæret ordblinde i dag: ”Der er jo flere og flere, der får diagnosen ordblind. Sindssygt mange børn og unge mennesker der bare sidder og venter på, at skolen er færdig, så de kan komme ud og finde deres hylde. Sådan havde jeg det også. Jeg skulle bare ud at bruge mine hænder.”

Man kan roligt sige, at Amalie fik aktiveret sine hænder og fik sat gang i sin lokale SuperBrugsen. Med stillingen som Ungeminister vil Amalie gerne bruge sin egen ordblindhed til at sætte fokus på sagen: ”Det har fra start af været intentionen at bruge stillingen som Ungeminister til at sætte fokus på ordblindhed. Jeg skal blandt andet medvirke i en podcast om emnet. Jeg gør det ikke for min egen skyld, eller fordi det skal lyde godt og flot, men mest for at være et forbillede for de mange unge ordblinde derude. Der er mange, der ikke tør at snakke højt om det; derfor er det vigtigt. Jeg har selv siddet og ikke vidst, hvad jeg skulle bruge mit liv på. Nu kan jeg vise, at der er en vej for de mange unge ordblinde derude,” proklamerer hun. En mission, der skal lykkes ved hjælp af forskellige strategier og værktøjer for at overkomme udfordringerne med ordblindheden i hverdagen: ”Jeg bruger teknologien meget. Hvis jeg skal lave et opslag på LinkedIn, så bruger jeg ChatGPT til at rette og foreslå ting. Jeg er jo stadig udfordret af min ordblindhed, så det er vigtigt med hjælp til de ting, jeg ikke kan se eller høre. Generelt prøver jeg at holde min skriftlige kommunikation kort og præcis.

Sådan kan jeg også bedst lide at modtage kommunikation selv. Jeg drukner i lange mails – jeg vil gerne have tingene i punktform, så det bliver mere overskueligt. Det er mine kollegaer heldigvis vant til,” griner Amalie.

PÅ VEJ I DEN RIGTIGE RETNING

Med devisen om åbenhed overfor kollegaer in mente fornemmer Amalie generelt, at vi som samfund er på vej i den rigtige retning, når det kommer til at skabe gode rammer for ordblinde på arbejdsmarkedet: ”Der er kommet meget mere dialog om ordblindhed, folk er åbne for at lytte. Jeg fornemmer, at vi er på vej i den rigtige retning. For mig er det vigtigt, at det ikke bliver et handicap. Folk skal ikke have ondt af mig, fordi jeg er ordblind. Selvfølgelig giver det nogle udfordringer, men de kan alle sammen løses,” forsikrer hun. Amalie er jo lige præcis et eksempel på, at der er muligheder for at få en god karriere, man skal bare vælge retning: ”Vi ordblinde har så meget at byde på, det handler bare om at finde den rette hylde i erhvervslivet. Jeg druknede fuldstændig i skolen – det var ikke fedt for mig. Når jeg er ude at holde foredrag, siger jeg altid, at jeg godt kan forstå, hvis de synes, det er kedeligt nu, men det kan blive rigtig fedt på et tidspunkt.”

Det bliver som bekendt ikke fedt af sig selv – det kræver en indsats, hvis man spørger Amalie: ”Det er vigtigt for mig, at ordblindhed ikke bliver en undskyldning – vi er rigtig mange med diagnosen i dag, og der findes mange teknologiske løsninger på de forskellige udfordringer. Det har altid været vigtigt for mig, at det ikke måtte være en stopklods. Vi har så meget at byde på,” understreger Amalie Banggaard Smidt, Ungeminister hos Coop.

Indkaldelse til Ordblindeforeningens årsmøde 2026

Dato: lørdag den 25. april 2026

Tidspunkt: kl. 11.00 – 16.00

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Ordblindeforeningen afholder årsmøde lørdag den 25. april 2026. I år afholdes årsmødet som et hybridmøde, hvilket giver mulighed for deltagelse både fysisk og online via Teams.

Fra søndag den 1. februar 2026 kan du tilmelde dig på foreningens hjemmeside. Du skal tilmelde dig til årsmødet senest søndag den 5. april 2026, hvis du er medlem og ønsker stemmeret på dagen.

Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal være indsendt til sekretariatet senest 20 dage før årsmødet, det vil sige søndag den 5. april 2026. Vi opfordrer alle, der ønsker at indgive deres kandidatur til bestyrelsen, til at indsende en skriftlig indstilling til sekretariatet senest søndag den 12. april 2026.

DAGSORDEN TIL ÅRSMØDET 2026

1. Velkomst v. forperson

2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning for 2025

3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse

4. Orientering om det gældende årsbudget m.v.

5. Fastsættelse af kontingent

6. Behandling af indkomne forslag

7. Valg til Hovedbestyrelsen:

• 1 næstforperson og kasserer (vælges for en 2-årig periode)

• 3 bestyrelsesmedlemmer (vælges for en 2-årig periode)

• 2 suppleanter (vælges for en 1-årig periode)

8. Eventuelt

TIDSPLAN

Kl. 11.00 – 11.15: Velkomst v. forperson

Kl. 11.15 – 12.00: Årsberetning, regnskab for 2025 og budget for 2026

Kl. 12.00 – 12.30: Pause – Frokost

Kl. 12.30 – 14.00: Fortsat generalforsamling

Kl. 14.00 – 14.15: Pause - Kaffe/kage

Kl. 14.15 – 15.45: Fortsat generalforsamling

Kl. 15.45 – 16.00: Tak for i dag!

OBS! Ændringer kan forekomme i forhold til det endelige program, som sendes ud i april 2026.

Ordblindeforeningen Danmark

Tilbud til ordblinde på Djursland

Viden Djurs tilbyder:

• Uddannelser med støtte til ordblinde

• Undervisning for voksne i Grenaa og Hornslet

• Kurser for ordblinde forældre, der vil støtte deres børn

Kontakt Charlotte M. Jensen og hør mere om dine muligheder!

i din forening

VI HAR ÅBNET EN AFDELING I GRØNLAND:

OBF KALAALLIT NUNAAT SKAL STYRKE VILKÅRENE FOR ORDBLINDE

Ordblindeforeningen krydser isen med etableringen af OBF Kalaallit Nunaat. En afdeling, som er oprettet i samarbejde med lokale kræfter, der har til formål at sikre, at ordblinde og deres pårørende får den nødvendige hjælp og støtte – også i Grønland. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 22. januar 2025 i Nuuk.

Formand Ellen Lerch Høj udtaler:

”I Grønland er arbejdet med at fremme forståelse og kendskab til ordblindhed i en meget tidlig fase, men intentionerne er til stede. Vi forsøger at opbygge en medlemsskare, så vi kan lave meningsfyldte aktiviteter for ordblinde i alle aldre. Vi har en ekstra opgave i, at der skal ske udvikling til det grønlandske sprog, da det er afgørende for at skabe en meningsfuld indsats.”

Bestyrelsen vil fokusere på at skabe et stærkt netværk, fremme ordblindesagen og forbedre forholdene i Grønland. Vi er utrolig stolte af tilblivelsen af denne afdeling og ser frem til at dele mere herom med jer alle.

Pssst,den1.september2025indgikUddannelsesstyrelsen iGrønlandenaftalemedVitecMV,derharresultereti,atalle uddannelsesinstitutionerfårgratisadgangtillæse-ogskriveværktøjetIntoWords.

Gry Kaalund Nicolaisen, forperson i Ordblindeforeningen Danmark (på orlov), sammen med formand for OBF Kalaallit

Nunaat Ellen Lerch Høj.

DYSLEKSI UNGDOM HEDDER NU ORDBLIND UNGDOM

Hovedforeningens ungdomsafdeling Ordblind Ungdom, der tidligere var kendt som Dysleksi Ungdom, tog et vigtigt skridt, da de valgte at justere sit navn for i højere grad at afspejle klarhed og nå ud til flere unge.

Navneskiftet skyldes en erkendelse af, at ordet ’’dysleksi’’ for mange kan virke distancerende, mens ordet ’’ordblind’’ er mere velkendt. Dermed ønsker de at skabe et bredere og mere genkendeligt fællesskab.

Forperson, Alma Kirkemann sætter ord på vigtigheden af Ordblind Ungdom: ”Ordblind Ungdom er et fællesskab for unge, hvor der er plads til at være sig selv, også selvom man staver forkert eller hellere vil sende en talebesked. Her handler det ikke kun om ordblindhed, men om at være ung i et fællesskab.”

Navneskiftet blev vedtaget på Ordblind Ungdoms generalforsamling, der blev afholdt i slutningen af marts 2025, hvor de fremmødte også fejrede den nye identitet med hygge og sociale aktiviteter.

Medlemmerne af foreningen var begejstrede for at møde ministeren, og de fik mulighed for at stille ham spørgsmål, som ministeren besvarede grundigt og med stor entusiasme.

Tusind tak til ministeren for at komme forbi og indgå i en direkte dialog med foreningens medlemmer og være lydhør over for deres bemærkninger. Vi er taknemmelige for opmærksomheden på ordblindeområdet!

og undervisningsminister,

TAK TIL ALLE, DER GJORDE ORDBLINDECAMP TIL

NOGET SPECIELT

I uge 27 afholdt vi for første gang vores Ordblindecamp – og det blev en stor succes! Hele 68 børn og voksne deltog på familiecampen, mens 20 unge var med på teencampen.

Campen gav familier og unge mulighed for at møde ligesindede, knytte nye venskaber og dele erfaringer om livet med ordblindhed.

MINISTERBESØG VED ÅRSMØDET - MATTIAS TESFAYE

BESØGTE FORENINGENS MEDLEMMER

Ordblindeforeningens årsmøde 2025, som blev afholdt den 10. maj, bød på noget ud over det sædvanlige, da vi fik besøg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ugen var fyldt med hyggelige og sjove aktiviteter samt flere inspirerende oplæg. Campen bød også på fællesudflugter: Familiecampen besøgte Verdenskortet i Hobro, mens Teencampen tog turen til Maximum i Aalborg, hvor der blev konkurreret i forskellige sjove discipliner.

Til Ordblind Ungdoms generalforsamling i marts 2025.

Børne-

Mattias Tesfaye til Ordblindeforeningens årsmøde 2025.

Deltager på Ordblindecampen: ”Jeg havde tilmeldt os campen for at få en større viden om ordblindhed, og hvordan jeg som forælder bedre kan støtte mit barn.

For mit barn fornemmer jeg, at det var vigtigt at møde ligesindede børn/unge og se sig selv i forhold til andre.”

Ordblindeforeningensenderenstortaktilalledeltagereog frivilligeforenfantastiskcamp!Vigentagersucceseni2026.

ORDBLINDELØFTET 2025 – EN STATUS PÅ ORDBLINDESAGEN

Ordblindeforeningen Danmark og Ordblind Ungdom var inviteret med til Ordblindeløftet 2025, der vanen tro blev afholdt i Slagelse Musikhus. En aften, der bød på en status på ordblindesagen, givende dialoger, musikalske indslag og ikke mindst personlige fortællinger fra ordblinde. Vores forperson (på orlov), Gry Kaalund Nicolaisen, var på scenen og fremlagde et udpluk af foreningens mærkesager og vigtigheden af dem, herunder vores forslag om en fritvalgsordning af læse- og skriveteknologi.

Tak til Frederik Vad og Socialdemokratiet i Slagelsekredsen for at samle ildsjæle, politikere, mennesker med ordblindhed og pårørende om den vigtige sag – og ikke mindst tak for at lytte til os og tage vores stemme alvorligt.

Vores frivillige fra Ordblindeforeningen Danmark og Ordblind Ungdom. Fra venstre mod højre: Gry Kaalund Nicolaisen (forperson - på orlov), Lea Hasselstrøm Jensen (næstforperson OU), Johanne Høffner Kjær (bestyrelsesmedlem OU) og Alma Kirkemann (forperson OU).

Her sidder nogle af de frivillige sammen med deltagerne på teencampen.

Faktaboks

AT BLIVE TESTET FOR ORDBLINDHED…

Er gratis, uanset alder, uddannelsesniveau eller beskæftigelse. Diagnosen stilles altid med Den Nationale Ordblindetest , som kun må udføres af fagpersoner.

LÆSE- OG SKRIVETEKNOLOGI FOR ORDBLINDE

Ordblinde kan få adgang til læse- og skriveteknologi (LST), som hjælper med læsning og skrivning, for eksempel med oplæsningsfunktioner, tale-til-tekst og ordforslag. Undervisning i brug af LST tilbydes af egen skole eller uddannelsesinstitution.

FORÆLDRE TIL ORDBLINDE BØRN

Fra skoleåret 2025/2026 er det obligatorisk at screene alle elever i 1. klasse for læsevanskeligheder.

Screeningen skal hjælpe med tidlig indsats og afgøre, om der er behov for Risikotest for ordblindhed. Det er først fra 3. klasse, at man kan gennemføre Den Nationale Ordblindetest, som man indstilles til i samarbejde med læreren og læsevejlederen på skolen. Er du selv ordblind, kan det være en fordel at være opmærksom på dit barns tidlige læse- og staveudvikling.

HVORDAN DU STØTTER DIT

ORDBLINDE BARN

Mange forældre til ordblinde børn oplever, at lektier og læsetræning er en kamp, hvor ingen nogensinde vinder. Men sådan behøver det ikke at være.

Skolens læsevejleder eller ordblindelærer skal klæde dig godt på som forælder til at støtte dit ordblinde barn med lektierne. Det er lærerne og de læsefaglige personer på dit barns skole, der primært er ansvarlige for, at dit barn kan udvikle sig fagligt på trods af ordblindheden, og du skal først og fremmest være forælder til dit barn.

SPS PÅ UNGDOMSUDDANNELSER OG FGU

Din uddannelsesinstitution skal søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS), hvis du har dokumentation for ordblindhed. Du kan søge om SPS, så snart du har papir på, at du er optaget på uddannelsen. Har du endnu ikke en test, men mistanke om ordblindhed, kan du kontakte SPS for at ønske at modtage en ordblindetest.

ORDBLINDHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Som ordblind medarbejder bestemmer du selv, om du vil fortælle om det, for din ordblindhed er først og fremmest din egen sag. Åbenhed kan dog gøre det lettere for dig, kolleger og ledelse at skabe en kultur med plads til forskellighed. Som ordblind på arbejdsmarkedet kan du få støtte til dine arbejdsopgaver, hvilket kræver dokumentation for din ordblindhed.

HVOR MANGE ER ORDBLINDE?

Det antages, at 8 % af befolkningen i Danmark er ordblinde – næsten 500.000 mennesker. Det er dog langt fra alle ordblinde, som er blevet udredt for ordblindhed i forbindelse med deres skoletid, hvilket især gør sig gældende hos den ældre generation. Derfor ved vi ikke præcist, hvor mange ordblinde, der er i Danmark.

HJÆLP OG RÅDGIVNING

For spørgsmål eller hjælp kan Ordblindeforeningens

Vejledningscenter kontaktes på 69 13 80 07.

Se åbningstider ved at scanne QR-koden.

Se mere her

Ordblindeforeningen Danmark