Autismemagasinet 2025 forår by Boostlydk

AUTISME + MAGASINET

SPISEFORSTYRRELSE

AUTISMESHOPPEN.DK HAR:

- Visualisering og struktur

- Hjælp til nonverbal kommunikation

- Sansestimulering

- Sanseintegration

- Sanserum

- Udviklingslegetøj

- Inkontinens

Autismeshoppen præsenterer serien Tyngdeprodukter Terra Curat (Earth cares)

Vi har udviklet en innovativ serie tyngdeprodukter, hvor vi bryder med brugen af det udbredte plasthagl (mikroplast) til fordel for naturlige sten som tyngdefyld og fokuserer på kvalitet og funktion.

Serien rummer både tyngdebamser, tyngdepuder til skuldre, lap pads, tyngdeveste, tyngdearmbånd og meget mere.

DU FÅR UNIKKE PRODUKTER SOM:

- Kan varmes i microovnen for varmeterapi

- Kan køles ned i fryseren for køleeffekt

- Kan vaskes i vaskemaskinen

- Mange af produkterne har udtagelig tyngdepose

- Alle produkterne, undtagen tyngdebamserne, er designet og produceret i Danmark

TYNGDEBAMSE

Charlie. 2 kg. 50 cm..

TYNGDEBAMSE

Thor. 5 kg. 80 cm.

TYNGDEPUDE

Til ben. 2 kg.

TYNGDEBAMSE

Grøn. 4 kg. 65 cm

TYNGDEBAMSE

Max. 2 kg. 40 cm.

TYNGDEPUDE

Til skuldre. 0,9 eller 1,3 kg.

TYNGDEARMBÅND TERRA CURAT

2x0,5 kg.

AUTISMESHOPPEN.DK

DJW Autismeshoppen ApS

Tel. +45 52 11 10 77 kundeservice@autismeshoppen.dk autismeshoppen.dk

Har du spørgsmål?

Vi er ved telefonen man-fre fra 8:00 til 15:00

HILLTOP - STU, OPHOLD OG BOTRÆNING FOR UNGE MED AUTISME

Hilltop er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge fra hele landet. Der er mulighed for at den unge bor på skolen i et miljø, som er tilpasset målgruppen: normaltbegavede unge med autisme. Hilltop er et helhedstilbud, som sigter mod at give den unge den bedst mulige start på voksenlivet – ikke blot hvad angår uddannelse og

beskæftigelse, men også hvad angår selvstændighed og socialt netværk.

Hilltop etablerer individuelle uddannelsesforløb, der tager de fornødne hensyn til de udfordringer, som unge med autisme står overfor. Vi vil finde den unges ressourcer og på baggrund af disse etablere muligheden

for, at vedkommende kan indgå i et uddannelsesforløb eller arbejdsforhold. Et forhold, som er meningsfuldt for den pågældende, og som helt eller delvist giver den unge et forsørgelsesgrundlag, et forøget selvværd og en deraf større livskvalitet.

Vi har også unge boende fra Skive college og Aspit.

Arvikavej 4

7800 Skive

Tlf.: 20 96 29 07

Forstander: Jeppe Østergaard Hansen jh@hilltop.dk www.hilltop.dk

06 TAK TIL VORES ANNONCØRER

LEDER: SIKON 2025 SÆTTER FOKUS PÅ AUTISME+

ARTIKEL: AUTISME PLUS OG DE MORALISERENDE DIAGNOSER

ARTIKEL: HER KAN MALTHE VÆRE MED LARMEN

ARTIKEL: SVEND BRINKMANN DILEMMAER I DIAGNOSEKULTUREN

ARTIKEL: AUTISMEN KAN KAMUFLERE SIG SOM ANDRE DIAGNOSER

ARTIKEL: DIT MEDLEMSKAB BIDRAGER TIL...

58 FIND DIN LOKALE KREDS

ARTIKEL: FÅ HJÆLP AF EN BISIDDER

BUREAU

info@boostly.dk www.boostly.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Karina Bundgaard

HEAD OF PROJECTS

Mathias Stage / mst@boostly.dk

TEKST

Mathias Stage mst@boostly.dk

ANNONCESALG annonce@boostly.dk

ART DIRECTION

Bureauet A/S

TRYK

Johnsen Print & Digital Media A/S

TAK TIL VORES ANNONCØRER

I dette magasin finder du omtaler af virksomheder, organisationer og fagprofessionelle personer. Vores annoncørers og samarbejdspartneres støtte muliggør Autismeforeningens arbejde for at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med autisme.

At Autismeforeningen har annoncører og samarbejdspartnere betyder ikke, at vi som forening anbefaler deres produkter og/eller ydelser frem for andre. Autismeforeningen er taknemmelig for den støtte og opbakning, vi har modtaget fra alle annoncørerne i dette magasin.

Det er alene deres støtte, der har muliggjort udgivelsen.

Autismeforeningens Hovedbestyrelse vedtog den 6. marts 2022, at ovenstående skal nævnes, så der ikke opstår tvivl om de samarbejder, som foreningen indgår med eksterne partnere.

Autismecenter Nord-Bo er en ikke-erhversdrivende fond, og vi tilbyder en bred vifte af indsatser til personer med diagnoser indenfor autismespektret og ADHD samt komorbide belastningstilstande. Find mere info på www.nordbo.dk

Rådgivende ydelser

Kurser og konferencer

Vejledende forløb

Kurser og konferencer

Psykolog

Vejledende forløb

Kurser og konferencer

Psykolog

Vejledende forløb

Psykolog

Supervision

VISO forløb

Supervision

VISO forløb

(Social- og Boligstyrelsen)

Supervision

VISO forløb

(Social- og Boligstyrelsen)

Indsatser

Rådgivende ydelser

Stu & beskæftigelsesindsatser under LAB-loven 80-90 pladser

Kurser og konferencer

Vejledende forløb

Stu & beskæftigelsesindsatser under LAB-loven 80-90 pladser

Autismecenter vifte af samt

Autismecenter Nord-Bo er en ikke-erhversdrivende vifte af indsatser til personer med diagnoser indenfor samt komorbide belastningstilstande. Find mere

Rådgivende Autismecenter vifte

Stu & beskæftigelsesindsatser under LAB-loven

Psykolog

Stu & beskæftigelsesindsatser under LAB-loven 80-90 pladser

80-90 pladser

Beskyttet beskæftigelse & Aktivites- og samværstilbud

50-60 pladser

Beskyttet beskæftigelse & Aktivites- og samværstilbud 50-60 pladser

Supervision

VISO forløb

Beskyttet beskæftigelse & Aktivites- og samværstilbud

(Social- og Boligstyrelsen)

Beskyttet beskæftigelse & Aktivites- og samværstilbud 50-60 pladser

50-60 pladser

Udgående støtte og mentorindsats

60+ borgere

Udgående støtte og mentorindsats 60+ borgere

Udgående støtte og mentorindsats

Bostøtte

60+ borgere

94 boliger inkl. fællesmiljøer

Bostøtte 94 boliger inkl. fællesmiljøer

Bostøtte

Bostøtte 94 boliger inkl. fællesmiljøer

94 boliger inkl. fællesmiljøer

Skansevej 7-9, 9400 Nørresundby Kontakt os på tlf. 98 27 90 02

Skansevej 7-9, 9400

Skansevej 7-9, 9400 Nørresundby Kontakt

En nonprofit-fond indenfor socialpædagogisk arbejde

I rammerne af en samlet pakke af fleksible døgn- og dagtilbud sikrer Fonden ConCura øget livskvalitet, øget uddannelse og øget selvstændighed for brugerne samt sikkerhed for resultater til samarbejdspartnere.

Fonden ConCuras tre konstanter:

En bred Palette - Inden for vores målgruppe er vi stand til at levere mange af de ydelser, som kommunerne efterspørger eksternt til børn og unge (6-23 år) samt deres forældre og familier. Vi kan spille forskellige indsatser sammen i kraft af vores mange tilbud, der dækker fra aflastningstilbud, over det akutte og behandlingsorienterede til efterværnsindsatser.

• Kvalificeret Faglighed - Vi arbejder systematisk, vurdere og måle på udviklingen inden for de seks fokuspunkter. På det behandlingsorienterede område arbejder vi med ART, TEACCH

• 80% af vores medarbejdere skal være faglærte, og den enkelte medarbejder er en god rollemodel, der personligt og uddannelsesmæssigt matcher sine opgaver hos Fonden ConCura. Frontmedarbejdere modtager fast supervision. Vi arbejder altid med en høj grad af inddragelse af dem, vores ydelser er målrettet til.

• Høj Kvalitet

døgntelefon

Fonden ConCura

Tveje Merløse 10, 4300 Holbæk kontakt@concura.dk

Tag en HF i dit eget tempo - specialdesignet til unge

med ASF

På HF & VUC FYN i Odense tilbyder vi et særligt forløb designet til unge med ASF, der gerne vil have en HFuddannelse med mulighed for at læse en videregående uddannelse efterfølgende.

I vores HF-klasser med særlig støtte er alle aspekter skræddersyet til unge med ASF – du kommer til at ind- gå i en fast klasse med maks 22 elever, der står i samme situation som dig. Undervisningen er tilrettelagt efter ASFbehov af lærere, der har stor erfaring med at møde elever med ASF, hvor de er i deres udvikling med stort fokus på kommunikation og struktur.

Udover vores erfarne lærere, kommer du også til at få en individuel mentor, der følger dig igennem hele uddannelsen med støtte og hjælp til social-, personlig-, og fagligudvikling. Vi ved, at de fysiske rammer er altafgørende for at få det bedste ud af vores unge med ASF – derfor har vi placeret vores ASF-klasse i et nøje udvalgt område af skolen, hvor der er roligt med plads til fordybelse. En HF Autisme er fuldstændig lige så

Ta’ en HF med særlig støtte

HF Autisme er tilrettelagt som en hfenkeltfagsuddannelse og er naturligvis adgangsgivende til de videregående uddannelser.

Hvis du kunne tænke dig at tage en HF Autisme hos os på HF & VUC FYN Odense, så scan denne QR-kode og læs mere:

80% af vores elever har job efter AspIT.

IT og uddannelse for unge og voksne med autisme eller lignende profil

Kom til AspIT Skolernes Dag Mød elever og lærere og hør om vores hverdag, IT-fagene og meget mere. Lørdag den 6. september 2025 kl. 10 - 14

Aspit er både for dig, der er vild med IT, og dig, der endnu ikke har prøvet så meget. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.

Vi er en skole med små klasser og et roligt miljø. Hos os ved du altid, hvad der skal ske og hvorfor. Sammen med dig tilpasser vi undervisningen, og vi går op i, hvordan du lærer bedst. Du lærer en masse forskelligt indenfor IT. Vi bruger også tid på at hygge os sammen, med andet end IT, fx brætspil, ture ud af huset og gaming.

I den sidste del af det 3-årige forløb kommer du i relevant praktik, så du kan afprøve dine færdigheder i virkeligheden. Med de gode faglige og personlige kompetencer du har udviklet, og erfaring fra praktikken, er vejen banet for et job.

Du kan komme i praktik og finde ud af, om AspIT er noget for dig.

Karina Bundgaard formand i Autismeforeningen

SIKON 2025 SÆTTER FOKUS PÅ AUTISME+

Om lidt afholder vi igen Danmarks største autisme-konference, SIKON. I år er temaet Autisme+ med sidetemaerne Familiedynamik, Skole & uddannelse og Beskæftigelse, og der er virkelig mange spændende oplæg at glæde sig til.

Autisme+, eller tillægsdiagnoser, er et emne, vi har meget fokus på i Autismeforeningens arbejde. Blandt andet fordi vi konstaterer, at utrolig mange autister diagnosticeres med en eller flere andre diagnoser, før autismen opdages. Det er problematisk, da tillægsdiagnoserne ofte kommer til, fordi autisten for længe ikke er blevet mødt på sine behov og som følge deraf er i alvorlig mistrivsel.

Når man går ind og forsøger at behandle en tillægsdiagnose som fx angst, depression eller en spiseforstyrrelse uden blik for, at det udspringer af uopdaget autisme, så kan det være meget vanskeligt at hjælpe autisten. Samtidig tager det også betydeligt længere tid, når der først er kommet tillægsdiagnoser til som følge af belastningsreaktioner.

Det er med andre ord afgørende, at man sætter ind med de rette, specialfaglige kompetencer i rette tid med henblik på at forebygge tillægsdiagnoserne.

I magasinet her kan du fordybe dig i både Autisme+ og sidetemaerne og få en smagsprøve på, hvad nogle af vores keynote speakers har at byde på til SIKON 2025.

Rigtig god læselyst.

/Karina Bundgaard Formand i Autismeforeningen

FotoRobinSkjoldborg

SVEND BRINKMANN DILEMMAER I DIAGNOSEKULTUREN

Danskerne har taget diagnoser som blandt andre autisme og ADHD til sig som aldrig før. Diagnoserne har vundet indpas hos den brede danske befolkning i sådan en grad, at vi nu lever i en diagnosekultur – en eksplosion af omtale og diskussion. Antallet af diagnoser er også stødt stigende, især hos den danske ungdom. Så er det store spørgsmål, om der reelt set er flere autister og ADHD’ere i dagens Danmark, eller om samfundets udvikling fordrer flere diagnoser. Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet og forfatter hos Gyldendal, har kastet sig over at nuancere debatten.

Skrevet af: Mathias Stage

Hvis man følger den offentlige debat om udviklingen på psykiatriområdet i Danmark, er man nok stødt ind i holdningen, at alle unge mennesker i dag har en diagnose og en masse bogstaver hæftet på journalen. Overdrivelse fremmer forståelsen, som man siger. Der er dog et gran af sandhed i den ellers bombastiske udtalelse – antallet af diagnoser, specielt hos de yngste, er stærkt stigende. På landsplan har 39 procent flere børn og unge under 18 år en psykiatrisk diagnose sammenlignet med for 10 år siden, viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed. En diagnosekultur blomstrer i fuldt flor. Et fænomen, som Svend Brinkmann, professor i psykologi på Aalborg Universitet, har kastet sit kyndige blik på:

”Jeg har to forskningsinteresser, der ligger op ad autismetemaet. Den ene er generel interesse for diagnoser i psykiatrien, som jeg har lavet forskning på i 15 år. Hvad betyder diagnoser for folk, og hvordan bliver de stillet? Den anden er neurodiversitet, blandt andet ADHD. For mig er det interessant, at mennesker kan få diagnoser for nogle problemer, uden at de problemer kan opfattes som psykiske sygdomme. Det ligger i neurodivergensperspektivet, at man godt kan have nogle problemer i sit liv på grund af den måde, man er skruet sammen på, som ikke passer godt til samfundets krav, men det er ikke det samme som, at den måde, man er skruet sammen på, er forkert, man er bare divergent i forhold til de typiske. Jeg har gennem lang tid været skeptisk over for de her sygeliggørende effekter af mange af diagnoserne fra psykiatrien.”

”Der har været to muligheder: enten går man ind for psykiatriens diagnoser, fordi man mener, at de udpeger reelle psykiske forstyrrelser, eller også er man ”anti-psykiatrisk”, hvor man synes, at det hele er stempling af mennesker som syge. En meget kedelig sort/hvid-opfattelse. Her kommer tanken om divergens ind og giver en tredje mulighed, hvor der er nogle reelle forekommende måder at være menneske på, som giver nogle problemer, men det er ikke det samme som, at det er mennesket, der er problemet, kan man sige,” forklarer Svend Brinkmann om de overordnede overvejelser omkring denne diagnosekultur.

SAMFUNDET TRÆKKES I FORSKELLIGE RETNINGER

Ud af den generelle stigning af diagnoser tegner ADHD og autismespektrumforstyrrelse sig for størstedelen - de nyeste tal fra Autismeforeningen viser, at der i 2022 var mindst 64.972 personer med en autismediagnose. En stigning på hele 5.709 personer fra 2021, hvilket naturligvis ikke er gået Svend Brinkmanns næse forbi:

”Der er flere og flere, der får diagnosen. Så er det store spørgsmål, om der er flere autister, eller om der er flere, der bliver opdaget. Langt de fleste vil sige, at det er den sidste mulighed. Mennesker, der tidligere ville gå under radaren, på godt og ondt, bliver opdaget i dag. Det kan være, fordi det manifesterer sig tydeligere, at det kan være problematisk for mennesker at fungere på denne måde. Det moderne samfund har nogle andre krav til os. Det går ikke længere at sidde på bagerste række i klasselokalet og passe sig selv. Vi har et samfund, der stiller ret store krav til socialitet, kommunikation og selvfremstilling. Derfor kan autister på mange måder have det mere vanskeligt ved at begå sig i dag end for 30-40 år siden,” forklarer Svend Brinkmann.

På trods af de øgede krav til det at være menneske i det moderne samfund, er der heldigvis en strømning, der trækker i den modsatte retning:

”Heldigvis ser vi også, at samfundet bliver mere tolerant på mange områder. Der er gang i en aftabuisering med solsikkesnore og tv-programmer med kendte mennesker, der har fået en autismediagnose. To bevægelser i gang på samme tid. En bevægelse, hvor det er blevet vanskeligere at være autist i samfundet, og en bevægelse, hvor der heldigvis også bliver presset på for at gøre det mere rummeligt, så der er plads til at være neurodivergent.”

Svend Brinkmann ser, at der både er fordele og ulemper ved den markante stigning af diagnoser.

”Det er svært at sige, om det er positivt eller negativt med det stigende antal diagnoser. Der sidder mange mennesker og familier, der har det virkelig svært, og hvis vi bare konklude rer, at der er alt for mange diagnoser, så kan de mennesker og familier sidde med en følelse af, at de har det virkelig svært og har brug for en diagnose. Det er jo også godt, at vi opdager flere, som kan få hjælp. På den anden side er det også udtryk for, at vi kun accepterer folks måde at være på, hvis de har en diagnose. Det er jo en trist udvikling. I den bedste verden havde man lov at være neurodivergent, uden at der skulle en psykiatrisk diagnose på,” mener professor Brinkmann.

Desværre er der oftest lang vej fra den bedste verden til dagens Danmark, hvor systemer og bureaukrati spiller en væsentlig rolle:

”Sådan som samfundet og psykiatrien er skruet sammen i dag, har jeg svært ved at se et reelt alternativ, som kunne være godt for de her mennesker, uden diagnoser.

”Sådan som samfundet og psykiatrien er skruet sammen i dag, har jeg svært ved at se et reelt alternativ, som kunne være godt for de her mennesker, uden diagnoser.”

FotoRobin Skjoldborg

NJORDRUM CARE – UNDERSTØTTENDE ARKITEKTUR

”Vi påvirkes alle af de omgivelser, vi lever i.”

– Med en autismediagnose kan det være livsafgørende, om ens hjem har en beliggenhed og en indretning, der understøtter trivsel, udvikling og muligheden for at være ligeværdig deltager i samfundet. ”Vores ambition er at skabe bygninger, som ikke bare er kasser, hvori der foregår noget pædagogik – bygningerne skal være en del af den pædagogiske indsats,” forklarer projektudvikler Lars Aarup om Njordrum Cares vision for understøttende arkitektur, der

skal give en bedre hverdag for blandt andet mennesker med autisme. I praksis føres denne vision ud i livet med præfabrikeret, modulært træbyggeri komponeret med naturlig indbygget fleksibilitet og skalérbarhed. En innovativ byggefilosofi, der er blevet finpudset over de sidste mange år: ”Den nyeste version af vores boliger står på skuldrene af nogle boliger, som jeg har været med til at realisere i mit tidligere job som områdechef for Specialområde Autisme i Region Midtjylland.

Der byggede vi 34 autismevenlige boliger, som blev en kæmpe succes. Efterfølgende ønskede vi at bruge de erfaringer til at lave en endnu bedre model,” forklarer Lars Aarup.

UNDERSTØTTER DET LEVEDE LIV

I en lang årrække har Njordrum Care finpudset deres bud på, hvordan arkitektur og design samt et bevidst valg af farver og materialer kan understøtte et godt liv for autistiske borgere.

En mission, der har fået en foreløbig kulmination med indvielsen af Ny Højtoft, hvor 46 lejligheder er samlet i en bebyggelse. En bebyggelse, hvor der er flere forskellige typer af levegrupper samt selvstændige boliger for at kunne imødekomme, at heller ikke når det drejer sig om bomuligheder for autistiske voksne kan man tale om ”one size fits all”.

Ny Højtoft, der sætter nye standarder: ”Vores ambition var at bringe arkitektur og design ind som noget, der understøtter det liv, der leves i vores huse.

Det er lykkedes ved hjælp af gode materialer og detaljer, så vi ikke bare skaber huse – vi skaber hjem og boliger for de mennesker, der skal bo der.”

- forklarer Lars Aarup, der er ansvarlig for projektudvikling i Njordrum Care. En ambition, der i skrivende stund kun kan beskrives som værende lykkedes. Thomas Viskum, der er forstander på Ny Højtoft, udtaler, at det hver dag er en fornøjelse at se, hvordan den faglige tilgang og de fysiske rammer spiller sammen, til gavn og glæde for de 46 autistiske borgere, der bor på Ny Højtoft. Succesen med Ny Højtoft følges nu op med et nyt botilbud, også udviklet af Njordrum Care, beliggende i Pindstrup på Djursland i naturskønne omgivelser. Indflytning i det nye tilbud forventes at ske i løbet af første kvartal 2026.

Det er nok en lang proces, så på kort sigt har vi brug for diagnoserne. Der er mange diagnoser, hvor der er noget alvorligt galt med de her mennesker. Gennemgribende angst og voldsomme depressioner. Det skal jo udredes og diagnosticeres, så man kan få hjælp. Når vi taler om autisme og ADHD, så synes jeg, at der er en vanskelig diskussion om, hvorvidt det er godt eller skidt, at de her tilstande er klassificeret som psykiske sygdomme eller forstyrrelser, hvis vi medtager, at det er en måde at være menneske på, som er helt legitim, og som altid har været her. Med god grund, fordi det formentlig har løst nogle evolutionære opgaver og måske stadigvæk gør det. Jeg er mest interesseret i, hvordan folk bedst hjælpes, og jeg kunne godt ønske mig, at der var en vej til hjælp, som ikke nødvendigvis indbefattede, at man skal klassificeres som forkert,” forklarer Svend Brinkmann med reference til bredden af autismespektret, hvor der er utrolig langt fra den ene til den anden ende.

HVAD SKAL DU EGENTLIG BRUGE DIAGNOSEN TIL?

Som så mange andre ting i livet kan diskussionen om denne diagnosekultur handle om et spørgsmål om perspektiv – hvordan ser vi som samfund på diagnoserne, og hvad bruges diagnoserne til hos det enkelte menneske:

”Der er mange mennesker, der åbenlyst har brug for hjælp, og det er selvfølgelig godt med en diagnose i den forstand, men der er også andre mennesker, hvor man

kan tænke, at de har levet et halvt liv, gjort karriere med succes. Hvad skal du egentlig bruge diagnosen til? Når det er sagt, skal man være varsom med at gøre sig til dommer over, hvordan andre mennesker har det. Nogle bruger betegnelsen diagnosesamfund – jeg kan bedre lide at tale om en diagnosekultur, fordi det henviser til den kultur, hvor diagnoserne bliver brugt. Både på gode og dårlige måder. Ligesom vi har en madkultur, hvor vi spiser både god og dårlig mad. Ligesom vi har en god praksis med diagnoser, og vi har problematiske praksisser med diagnoser.”

”Man kan se på diagnoser som et filter, som bruges til at filtrere sin livserfaring gennem. Mange vil måske sige, at nu giver det pludselig mening, at mit barn har fået en diagnose, jeg var selv på samme måde. Det er også fair nok, men hvis man ikke skal bruge diagnosen til andet end en form for personlig udvikling, hvor man vil lære sig selv at kende, så kan man spørge, hvad gavn diagnosen egentlig gør?,” siger Svend Brinkmann.

FORDELE OG ULEMPER VED DIAGNOSEN

Ifølge Svend Brinkmann skal vi til at tænke diagnoser, som vi tænker medicin.

”Der er virkninger, forhåbentlig gavnlige virkninger, men der er også bivirkninger. Det samme gælder med diagnoser.

”Der er mange mennesker, der åbenlyst har brug for hjælp, og det er selvfølgelig godt med en diagnose i den forstand, men der er også andre mennesker, hvor man kan tænke, at de har levet et halvt liv, gjort karriere

med succes.”

Der er forhåbentlig gavnlige virkninger ved at få en diagnose, man ændrer sin selvforståelse og får adgang til hjælp. Der er også nogle bivirkninger. Man skal kun give diagnoserne, hvis virkningen er bedre end bivirkningerne. Jeg ved ikke, om det altid er tilfældet. Heldigvis ofte, men nok ikke altid.”

Han forklarer, at bivirkningerne - eller ulemperne - ved at få diagnosen kan spænde bredt.

”Der er nogle lavpraktiske bivirkninger, hvor man måske ikke kan tegne en forsikring, emigrere til et land eller blive politibetjent eller soldat. Systematiske forhindringer forbundet med diagnosen. Der kan også være nogle eksistentielle bivirkninger, hvor man begynder at se sig selv i lyset af diagnosen. Det kan godt ende med at blive en selvopfyldende profeti. Man begynder at sige, at det kan jeg ikke, fordi jeg er autist. Dermed afskærer man sig fra at gøre noget, der kunne være spændende og gavnligt for en. Man fortolker sig selv gennem diagnosen og bruger diagnosen som en stopklods.”

Det gode ved neurodivergensperspektivet er, at man insisterer på, at diagnoser ikke kun skal beskrives som deficits, mangler og fejl – de skal også beskrives som muligheder. Der er måske knyttet nogle særlige evner til diagnosen.”

Foto Robin Skjoldborg

HØNEN ELLER ÆGGET?

Med teorien om denne diagnosekultur, der er opstået i samfundet, og det stigende antal af diagnoser hos især de unge, er det nærliggende at botanisere i spørgsmålet, om samfundet reelt set skaber flere diagnoser, eller om de altid har været her – hønen eller ægget:

”Der er virkelig mange meninger om dette emne. Det er svært at undersøge, fordi man ikke har studier, der bruger de samme metoder årti efter årti. Så ville man kunne sammenligne før og nu. Vi har dog studier, der går 5-7 år tilbage med de samme metoder. Der ser det ud til, at der er en øgning af symptomer i samfundet generelt angående psykiske lidelser. Det er dog selvrapporterede symptomer, så det kan handle om, at folk er blevet mere tilbøjelige til at fortolke deres problemer som symptomer. Epidemiologen Niels Bilenberg siger, at det ikke tyder på, at der er flere symptomer end før – til gengæld er man hurtigere til at reagere på de symptomer, der er, fordi det muligvis er vanskeligere at have de symptomer i dag. Det kan være tegn på, at rummeligheden er blevet mindre. Normalspektret er indsnævret,” spekulerer Svend Brinkmann.

På trods af usikkerheden i konklusionen omkring, hvad der skaber stigningen af diagnoser, er Svend Brinkmann dog klar i spyttet omkring en vej mod bedre tider:

”Det vigtigste er nok, at vi har den her samtale som samfund med inddragelse af alle relevante perspektiver fra sundhedsfolk, pædagogisk personale og alle, der har aktier i det. Hvad tænker vi om det, og hvordan skal det være fremover. Der er jo ikke nogen, der har onde hensigter i det her. Vi skal skabe et samfund, hvor flest mulige mennesker kan trives, uanset hvordan de fungerer.”

SE MULIGHEDER, IKKE KUN FORHINDRINGER

Med intentionen om at skabe et mere rummeligt samfund for neurodivergente har Svend Brinkmann ikke kun et blik for samfundet som helhed, men også en bøn til den sundhedsfaglige del af systemet:

”Jeg synes, de professionelle har et ansvar for dels at være nysgerrige på, hvilke muligheder der følger med en diagnose – ikke kun, hvilke forhindringer. Det må man gøre på trods af diagnosen, fordi den kun fortæller om problemerne. Man kunne ønske sig, at der ved en udredning også fulgte et papir med personens styrker. Det har de professionelle et ansvar for at lede efter og være nysgerrige på. Det er også interessant at have en samtale om, hvor grænsen går fra noget, der kræver udredning og behandling, til nogle menneskelige træk, som vi bare skal acceptere. Mennesker er forskellige og skal have lov til at være det. Jeg mener, at vi skal koncentrere indsatsen lidt mere hos de mennesker, der har det største behov for hjælp.”

Svend Brinkmann mener, det er vigtigt, at det ikke udvikler sig til, at man giver diagnoser for diagnosernes skyld.

”Det kan udvande diagnoserne. På den ene side kan det aftabuisere, at flere står frem med en diagnose, men det kan også være med til at udvande diagnosen, når tilsyneladende velfungerende mennesker står frem med en diagnose. Der er en risiko for, at samfundet sidder og tænker, hvorfor skal vi så give alle de her diagnoser, hvis velfungerende mennesker får dem? Det skal vi nødigt ende i, fordi mange mennesker med autisme virkelig har brug for hjælp,” konkluderer Svend Brinkmann.

Waldemarsbo Efterskole giver plads til at øve sig

Alle efterskoler kan åbne døren ind til hjernen og hjertet. Hos os opdager de pludselig, at vi siger: “Det kan du godt” i stedet for “det kan du ikke”. Vi er den perfekte øve-bane. Elever der øver sig, bliver bedre end elever, der ikke øver sig.

Efterskoleforeningen har et slogan, der lyder, at et efterskole-år er lige så mange år, som syv menneske-år. Efterskolen er en boble, og hver enkelt skole har sin egen dagligdag, rutiner og traditioner, som man som ung er meget modtagelig overfor og måske tager med sig resten af livet.

De unge får opbygget venskaber, der kan være for livstid, og så bliver de udfordret på de kompetencer og potentialer, de har. De finder ud af, hvad de er gode til, og det kan være noget helt andet, end det de troede.

Men hvordan bliver de så klar til et år på efterskole? ”Det gør de først og fremmest ved at forsøge at forberede sig på det - både personligt og socialt,” forklarer Tine Engell Kjøller, forstander på Waldemarsbo Efterskole: ”Og det er jo nogle gange nemmere sagt end gjort. Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i den enkelte elev, men den enkelte skal også øve sig i at være motiveret og klar til at møde fællesskabet. Det kan både være berigende og udfordrende.

En del af de elever som vælger Waldemarsbo Efterskole kommer fra enten en specialskole, en specialklasse eller har haft støtte i undervisningen i en almen klasse. Typisk er de udfordrede på de eksekutive funktioner, der er en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner. Rigtig mange af vores elever er indenfor autismespektret. Vores elever har rigtig mange potentialer og kompetencer, men kan have svært ved at sætte dem i spil. Det kan være, at eleven har svært ved forandring, udholdenhed eller store grupper.

Det er derfor vigtigt, at eleven får øvet sig i samt oparbejdet redskaber til at være i disse situationer, mere end at undgå dem. Vi kommer jo til at presse lidt mere på og udfordre dem mere, end de før har været vant til. Så fra den ene dag til den anden skal nogle elever måske gå fra et forholdsvist isoleret liv til at indgå, som del af et større fællesskab, hvor de vil opleve, at der kræves mere af dem end de er vant til.

Alle billeder er taget af Susanne Øhrgaard Friluftslivslinjen, Faxe Ladeplads strand

Så noget af det, vi ønsker inden eleven starter på efterskole, handler om, at der skal gøres en indsats for at forberede eleven på at gå på efterskole. Vi vil gerne forvente noget af eleverne, og forældrene for den sags skyld. For det kan også være en stor forandring for forældrene. Eleverne skal øve sig i selv at yde noget, og arbejde med det, der er svært. De skal blive klar til en verden, der er uforudsigelig, fyldt med krav og forventninger. I samarbejde med os på Waldemarsbo Efterskole arbejder eleverne på strategier, som gør, at de lærer, hvordan de bedst muligt agerer i forskellige sammenhænge, finder livsglæde og mod til at kunne være i forskellige sociale sammenhænge. Eleverne arbejder på at tilegne sig nye strategier samt at tilsidesætte mange af de gamle vaner. Gamle vaner som måske var uhensigtsmæssige for deres trivsel, og som måske er kommet af mistrivsel i tidligere skoletilbud.”

Forskellen på en specialefterskole og en ordinær efterskole er, at vi har en mere struktureret og forudsigelig hverdag, mere tid og ro, gentagelser samt nogle fag, som er tillokkende for vores målgrupper og som ofte har en mere praktisk tilgang. Vi har også et mindre elevtal end traditionelle efterskoler. Men den største forskel er på undervisningsdelen. Vi har mindre undervisningshold og en stor specialpædagogisk viden. Men vi er først og fremmest en efterskole og derefter en skole for elever med særlige læringsforudsætninger. Efterskoler er gavnligt for alle unge uanset baggrund. Alle har godt af at opleve et fællesskab, føle man hører til, men man skal selvfølgelig også være klar til det.

Fra venstre: Forstander Tine Engell Kjøller, elev Jonathan med hans mor

Fra venstre top: Marie, Emilie, Noah & Christoffer, Alexander og Frederik

Stranden i Faxe Ladeplads

AUTISMEN KAN KAMUFLERE SIG

SOM ANDRE DIAGNOSER

Autisme og komorbiditet rimer på hinanden – ikke sprogligt, men i diagnostikkens verden. Nyeste forskning viser, at mellem 30 og 70 % af børn og unge med autisme også har ADHD. 18% af de cirka 65.000 autister i Danmark har også angst. Forekomsten af spiseforstyrrelser er også høj blandt personer med autisme – ifølge Socialpædagogerne lider 75.000 danskere af spiseforstyrrelse, hvor næsten en tredjedel, i grove træk, har autistiske træk eller en egentlig autismediagnose. En tendens, der kan have mange årsager, hvis man spørger Christina Sommer, selvstændig psykologisk og pædagogisk konsulent. Hun forklarer, at autismen blandt andet kan kamuflere sig som andre diagnoser i sit udtryk.

Med en bred berøringsflade i kommuner, psykiatrien og på bosteder har Christina Sommer set talrige eksempler på, hvordan en autismediagnose kan udvikle sig til en lang journal med tillægsdiagnoser og vanskeligheder i hverdagen. Som selvstændig har hun også nogle unge mennesker helt tæt inde på livet:

”Udover mit arbejde ude i kommunerne har jeg enkelte forløb med primært børn og unge med autisme, som har haft det svært i en periode og er voldsomt belastede, ofte med tillægsdiagnoser til følge. Den helt store udfordring i dag for mennesker med autisme er, at man ikke bliver forstået og mødt. Hvis det pågår, nærmest fra man er født, op gennem barndommen og ungdommen, bliver man simpelthen syg af det. Det er en kæmpe stressbelastning, at man grundlæggende ikke bliver mødt i sine basale behov. Det ville vi andre også opleve, hvis vi var udsat for det samme. Vi snakker i dag mere om autisme, debatten er i gang, og viden kommer ud til den brede befolkning, men alligevel kan vi se, at flertallet af mennesker med autisme virkelig kæmper på daglig basis med at holde sammen på sig selv,” forklarer Christina Sommer.

Et livsvilkår, der kan fremkalde forskellige reaktioner for det enkelte menneske med autisme:

”Der er dem, som, når de presses, reagerer udad og tager kampen op, dem får vi typisk øje på. Så er der dem, der trækker sig og vender frustrationen og forpintheden indad. Dem får vi typisk ikke øje på. Mange synes nok, at det er mere besværligt at have med børn eller unge at gøre, der reagerer udad, men på lang sigt er det nok ”bedre”, fordi det er dem, vi spotter og så vil kunne hjælpe. Der sidder rigtig mange børn, som vi ikke ser, og derfor får svært ved at hjælpe. De bliver rettet ind i nogle miljøer, som de ikke er gearet til at være i.”

Skrevet af: Mathias Stage

”Udover mit arbejde ude i kommunerne har jeg enkeltforløb med primært børn og unge med autisme, som har haft det svært i en periode og er voldsomt belastede, ofte med tillægsdiagnoser til følge...”

DEN NEUROTYPISKE TANKEGANG DOMINERER

Det siges, at denne verden er bygget af neurotypiske hjerner til neurotypiske hjerner – der er således en stor andel af neurodivergente i befolkningen, som føler sig fremmedgjorte i denne verden. Derfor skal de neurotypiske vende blikket indad, hvis man spørger Christina Sommer:

”Autisme er ikke en psykisk sygdom – det er ikke noget, vi kan behandle. Det er noget, vi skal forstå, rumme og kompensere for, så omgivelserne bliver mere autismevenlige. I mange år har vi talt om, hvad børn og unge med autisme har svært ved. Det er utrolig vigtigt at have blik for, hvad den enkelte har svært ved. Vi skal dog også huske at være nysgerrige på deres styrker og måske i højere grad tale om hvor svært det kan være for os andre at forstå de autistiske perspektiver. Vi skal vende blikket væk fra kun at fokusere på, hvad det enkelte barn eller menneske har svært ved, til også at fokusere på, hvad der er så svært for os andre. Vi har faktisk meget viden ude i samfundet, og alligevel er der noget, der er svært for os.”

En observation, der blandt andet manifesterer sig i udformningen af de fysiske rammer rundt omkring i samfundet.

”Når jeg er rundt som supervisor på bosteder og skoler, så bliver mange forskrækkede, hvis man foreslår at ændre fx stedets spisefaciliteter. Ikke nødvendigvis for alle, men bare, at man kan tilbyde muligheden. En lillebitte ting, som ville fjerne en kæmpe stressfaktor for mange med autisme. Men det kan nærmest blive fremsat som et omsorgssvigt at ændre sådan en ting. Det er okay at gøre tingene anderledes.

Vi bliver så meget i vores egne perspektiver for, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt. Det er svært at vende den neurotypiske tankegang derude” siger Christina Sommer.

En tankegang, der ligeledes fordrer urealistiske forventninger til den neurodivergente hjerne:

”Der er måske nogle derude, som tænker, at hvis vi bare træner og øver det her, så bliver det nok godt for dig –det er bare ikke sådan, det fungerer med autisme.”

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at vi i Danmark har lagt vores æg i inklusionens kurv – alle skal kunne indgå i fællesskabet. Det gælder dog ikke helt, hvis den enkelte person viser sig svær at inkludere svær at inkludere i fællesskabet:

”Mange ender med at sidde bag en skærm, og ikke føle sig særligt inkluderet. Man bliver den særlige, som er med på sidelinjen, og det er der ikke nogen, som har det godt med, og det har i hvert fald ikke noget med inklusion at gøre. Vi skal have fokus på fællesskaber, for alle har brug for at føle sig som en del af et fællesskab, at høre til. Vi er dog nødt til at være mere åbne for, at vi kan have forskellige præferencer og behov for at kunne indgå i et socialt fællesskab som skolen. Der er mange måder at være en del af noget på.”

”Men det kræver, at vi kigger på, hvordan vi bedriver skole og åbner op for flere måder at være til stede i skolen på og ikke mindst anerkender, at der også er brug for de specialiserede skoler. På den måde kan vi måske undgå, at der går så mange mennesker rundt og føler sig så fremmedgjorte og forkerte,” siger Christina Sommer.

Christina Sommer selvstændig psykologisk og pædagogisk konsulent.

AUTISTISKE TRÆK OG BELASTNINGSREAKTIONER

KAN FORVEKSLES MED ANDRE PSYKIATRISKE

DIAGNOSER

En af de meget forunderlige, og til tider svære, ting ved autisme, er at når autister belastes, så træder de autistiske træk tydeligere frem og kan forveksles med andre diagnoser. F.eks. kan sanseforstyrrelser i forbindelse med spisning ende med at blive tolket som en spiseforstyrrelse:

”Der er utrolig mange symptomoverlap fra autismen ind til forskellige psykiske sygdomme. Et godt eksempel er en spiseforstyrrelse. Mange med autisme er meget sanseforstyrrede og kan derfor være selektive i deres præference for, hvad og hvor de kan spise. Det kan typisk ret hurtigt blive problematiseret med regler om, hvornår der spises, og hvad der spises. Det kan give stress omkring maden. Nogle kan også have svært ved at føle sult eller mæthedsfornemmelse, og har derved svært ved at regulere deres madindtag på en god og sund måde. Til sidst ender det som et problem, fordi personen ikke er blevet forstået og mødt. Det kan være, at personen holder op med at spise og taber sig,” forklarer siger Christina Sommer.

En situation, der kan ende med en anoreksi-diagnose. ”Der er nogle diagnosekriterier og logikker, man kigger efter, når man har anoreksi, som bliver efterfulgt af en behandling for anoreksi, og så vil det for alvor gå galt, når man har en patient med autisme,” forklarer Christina Sommer.

Det skal dog ikke lyde som om, at spiseforstyrrelser hos autister skal gå ubehandlet hen – det skal bare foregå med øjnene på bolden:

”Når man har en person med autisme, der taber sig vældig meget, og det hele er bekymrende, måske endda livstruende, er det enormt vigtigt at være opmærksom på, hvorfor personen ikke spiser. Er det de anorektiske logikker, eller er det sanseforstyrrelser og andre særlige logikker, som vi måske ikke har fået øjnene op for? Hvis man kører en behandlingsmanual af på en person med autisme, der har symptomerne på anoreksi, går det galt, fordi man står med en person, der ikke føler sig mødt, hørt eller hjulpet.”

- fortsættes på s. 32

”Jeg har opnået rigtig meget socialt og i forhold til min personlige udvikling. Det har givet mig troen på, at jeg fungerer.”

Morten, tidligere STU-elev, Special Minds Aalborg.

• 4 Special Minds-afdelinger sætter din kurs mod uddannelse og job

• 10 BOAS-afdelinger med målrettede botilbud til mennesker med autisme

Den Sociale Udviklingsfond Telefon: 70 19 28 00 Special Minds Telefon: 86 12 56 60

Den Sociale Udviklingsfond er en nonprofit almennyttig fond med speciale i individuelt tilpassede løsninger. Rundt om i hele Danmark er der 30 afdelinger.

- fortsat fra s. 30

Et tilfælde, hvor behandleren kan ende med at gå fra hjælper til modstander i patientens øjne og derved modarbejde behandlingen:

”Patienten kan få en oplevelse af, at de her mennesker, som egentlig skulle hjælpe mig, de er pludselig mine fjender. De forstår mig ikke, og deres behandling hjælper mig ikke. Når det først er sket, er der mange, som slår i bakgear.

Mennesker med autisme har ofte en stor stædighed og vedholdenhed, så de giver ikke op og overgiver sig til behandlingen.”

Det er ikke kun anoreksi eller spiseforstyrrelse, der kan snige sig ind i autismens verden og som en anden kamæleon lede fagfolk på afveje i behandlingen:

”Vi ser også et stort symptomoverlap mellem autisme og angst. Mennesker med autisme kan have svært ved at forestille sig, hvad der venter rundt om hjørnet, når man går ud i verden. Derfor har de ofte brug for en høj grad af forudsigelighed og forberedelse, så de ved, hvad der skal ske. Det giver en grundtryghed i verden, som vi andre for det meste har. Hvis man ikke bliver mødt og forstået på disse punkter, så kan man blive meget angst for at gå ud i verden uden den rette mængde information og forberedelse,” understreger Christina Sommer.

Som med spiseforstyrrelse og anoreksi er det vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en falsk diagnose, som ikke skal behandles – man skal bare vide, hvor skoen for alvor trykker:

”Det er utrolig vigtigt at sige, at angst i denne sammenhæng ikke bygger på irrationelle tanker som ved en klassisk angst-diagnose. For mennesker med autisme bygger det på nogle helt regulære behov, som ikke bliver mødt, og derfor kommer angsten i fuldt flor.”

KOMMUNIKATIVE VANSKELIGHEDER KOMPLICERER

YDERLIGERE

Listen med faldgruber på autisme plus-området er desværre ikke slut endnu – Christina Sommer står tilbage med en af de største udfordringer på området:

”Mennesker med autisme har en anderledes kommunikativ stil. Der er naturligvis en gruppe helt uden sprog, hvor vi skal gribe alternativt til værks for at kunne kommunikere, men hvis vi kigger på den typiske patient, der skal behandles på et bosted eller i psykiatrien, kan det også være en kompliceret opgave, selvom personen har et talesprog. Hvis man for eksempel skal spørge ind til autistiske menneskers følelsesliv for at afdække, hvordan de har det, kan det blive ekstremt abstrakt. Følelser er en abstrakt ting for alle.”

”Det kan være svært for personer med autisme at sætte ord på, hvad de føler, og hvordan de egentlig har det. Her kræver det viden om, hvordan kommunikationen kan være anderledes – det kan for eksempel være fokus på at være meget konkret og detaljeorienteret,” forklarer Christina Sommer og supplerer med en konkret oplevelse fra hendes eget faglige virke:

”Jeg sad for nylig med en ung pige i psykiatrien, som blev spurgt til, hvordan hun sover. Jeg forstod selvfølgelig med det samme, at der blev spurgt ind til hendes søvn, sover hun godt og længe nok.

”...For mennesker med autisme bygger det på nogle helt regulære behov, som ikke bliver mødt, og derfor kommer angsten i fuldt flor.”

Pigen blev helt stille og tænkte på livet løs. Der måtte jeg afbryde og spørge pigen, om hun sad og tænkte på, hvordan hun ligger i sengen og hvorhenne. Det var lige præcis dét, hun gjorde. Et fint eksempel på et helt almindeligt spørgsmål, der ødelægger samtalen. I sådan en situation skal man huske at nuancere sit spørgsmål.”

Et eksempel, der virker som en uskyldig misforståelse uden alvorlige konsekvenser for behandlingen af personen med autisme – det kan dog desværre blive en glidebane af negative konsekvenser:

”Når en person med autisme og en tillægsdiagnose sidder i sådan en situation, vil personen typisk være voldsomt belastet og stresset, og derfor blive endnu mere konkret og sanseforstyrret,” forklarer Christina Sommer.

”Det gør øvelsen endnu sværere for behandleren, og det kræver derfor viden om autisme og de forskellige kommunikative barrierer, der kan være i spil, for at kommunikationen bliver god.”

FLOOFERS® er tyngdebamser, tyngdepuder og tyngdetæpper som er en effektiv hjælp til børn, unge, voksne og ældre, som oplever psykisk eller motorisk uro, søvnudfordringer, sanseforstyrrelser samt ved overbelastning eller ængstelse.

Ludvig fås i 4 vægtvarianter - op til 2,7 kg

Vægtpose fyldt med økologiske kirsebærsten

Fås med adoptionsbevis, historie og 5 superkræfter

Valgfri lavendel aromaterapi

Kan opvarmes og nedkøles

ULTRA blød

Kendt fra TV!

FLOOFERS ApS Tlf: 22 73 75 90 www.floofers.dk

SMID AUTISMEKASSEN UD

På trods af den store stigning i komorbiditet hos mennesker med autisme og faldgruber på stribe i behandlingen, er Christina Sommer stadig optimistisk omkring fremtiden på området – det kræver dog forbedringer:

”Der mangler mere tid og flere ressourcer i psykiatrien i dag. At have god tid til en samtale, hvor man kan vente på et svar eller stoppe samtalen og udskyde resten, fordi personen er brugt. Den fleksibilitet, som de her mennesker har brug for, er ikke til stede i dag. Det er et kæmpe problem. Det hele er for tidspresset. Der er brug for ro og tid. Det kræver også god forberedelse, så behandleren ved, hvordan den enkelte patient skal gribes an.

Når man har med mennesker med autisme at gøre, skal man allerførst tage højde for deres autismeprofil. Har de en sanseforstyrrelse, der skal tages højde for, hvilken kognitiv stil har de, hvor konkrete er de i tankegangen, så vi har disse ting for øje i kommunikationen og derved får bedre vilkår for at lykkes.”

Med andre ord skal autismediagnosen altid sættes først i behandlingen – Christina Sommer vil dog alligevel smide et forbehold ind i den ligning:

”Når vi skal forstå noget som autisme, har vi en tendens til at lave en autismekasse, hvor vi konkluderer, at tingene er på denne måde. Autisme er sådan her. Diagnoser er bare konstruktioner. De kan bruges til at beskrive en gruppe mennesker. Det er bare vigtigt, at hver gang man møder et menneske, skal man opklare, hvordan autismen kommer til udtryk hos det her menneske. Vi kan ikke lave en behandlingsplan ud fra en standard autismekasse.”

Et ønske, Christina også møder hos den omtalte målgruppe:

”Mange af de mennesker med autisme, jeg taler med, bliver voldsomt frustreret over at blive mødt af bedrevidende mennesker, der har styr på autisme, men ikke kender dem. Alle os, der gerne vil hjælpe, skal huske, at lige meget hvor dygtige vi er, kender vi aldrig det menneske, vi sidder overfor. Vi skal være nysgerrige på, hvem vi sidder overfor. Det kan godt smutte lidt, fordi man tænker, at man er opdateret på den nyeste viden,” advarer Christina Sommer.

Elmelund er en selvejende institution under Jysk Børneforsorg/Fredehjem.

På Elmelund kan man gå i skole (STU), være i erhvervsafklaring eller beskyttet beskæftigelse. Udover dagbeskæftigelse, tilbyder Elmelund anbringelse til unge u. 18 år og botilbud til borgere over 18 år. Målgruppen er borgere med varige kognitive og mentale handicap, kombineret med fx autisme, ADHD, angst, OCD m.fl.

Vi arbejder hver dag med unge mennesker, der har brug for menneskelig og pædagogisk støtte for at udfolde sig i livet. Vi er til for at sætte retning og skabe mening, og tilbyde forløb i relation til at bo, arbejde, uddanne sig og leve et aktivt fritidsliv.

Hos Elmelund tror vi på, at alle mennesker har en plads i livet. At vi alle er lige meget værd, og at vi skal tilbydes de bedst mulige rammer, for at få lov til at blomstre og få mest muligt ud af tilværelsen.

Mail: info@elmelund-jbf.dk

Forstander: Alice Bojer Thomsen

Næstekærlighed • Anerkendelse • Udvikling • fællesskab

Find os her

HF ASF er en ordinær toårig gymnasial uddannelse for unge med autismespektrumsforstyrrelse, som åbner døre til en lang række videregående uddannelser.

ASF-behov

• Fast undervisningsstruktur

• Reduceret lektiemængde

• Fast undervisningslokale

• Fuld mentorstøtte

• Rummelighed og forudsigelighed Scan og læs mere

Det er dejligt at være i en klasse, hvor man kan identificere sig med de andre elever (...). Andreas 22R

FÅ HJÆLP AF

EN BISIDDER

For mange kan det være en kamp at holde møder med det offentlige – ikke alene fordi det ofte er svært at få den hjælp, man har brug for. Det kan også være en følelsesmæssig opslidende omgang at skulle tale sin sag med et system, der ikke altid forstår én. Ligeledes tales der ofte et sprog, som de fleste danskere ikke forstår.

Derfor kan det være en stor hjælp at have en bisidder med som moralsk og følelsesmæssig støtte. En bisidder skal ikke ses som en advokat, der kan føre ens sag – nærmere som et ekstra sæt øjne og ører, der kan hjælpe med at huske, hvilke emner,

der skal bringes på banen, og hvad der bliver sagt. Bisidderens rolle er også at facilitere et godt møde, hvor samarbejde mellem parterne er i fokus, hvilket kan være vigtigt, når bølgerne går højt, og følelser kommer i spil.

INDEN OG EFTER MØDET

Det er ikke kun på selve mødet, at bisidderen kan være en stor hjælp. Bisidderen hjælper også med at forberede mødet med blandt andet at få afklaret de forskellige punkter på dagsordenen og hvem, der deltager i mødet. Efter mødet ligger der også en opgave for bisidderen i at gennemgå mødet og tale de forskellige

emner igennem, så begge parter er enige om mødets forløb. Ligeledes skal de eventuelle næste skridt aftales.

FÅ HJÆLP AF OS

Det er målet, at Autismeforeningen skal have tilgængelige bisidder, i alle lokale kredse, så alle vores medlemmer i hele Danmark kan få hjælp. I skrivende stund har vi cirka 40 bisiddere spredt rundt i landet og der kommer hele tiden flere til. Hvis du gerne vil høre mere om muligheden for at få en bisidder tilknyttet, skal du kontakte din lokale kredsformand.

BLIV BISIDDER

Hos Autismeforeningen søger vi altid ildsjæle, der har lyst til at blive bisiddere. Det kræver ikke det store at blive bisidder – mest af alt, så skal man have lyst til at hjælpe andre. Det er ulønnet arbejde at være bisidder, man får dog stor taknemlighed igen.

Som bisidder skal man have indsigt i et lille udsnit love og paragraffer, så man kan hjælpe med det basale. Derudover, så ser vi gerne, at man gennemgår et bisidderkursus, hvor man får redskaber til at håndtere rollen. Det er dog ikke noget absolut krav.

• For at få hjælp fra en bisidder skal du kontakte din lokale kredsformand

• Det er gratis, hvis du er medlem af Autismeforeningen

• Som bisidder får man dækket sine transportomkostninger

BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienteret tilbud i Silkeborg for dig der har fx. ASF, ADHD eller ADD

• Bo-kollegie/botilbud

• Erhvervsrettet STU

• Erhvervsafklaring ASF Selvforståelsesforløb

• Stressprofil

• Sensorisk profil. Der er mulighed for online deltagelse i samtaler.

Stavangervej 9, Silkeborg, Tlf. 24 90 44 02, www.boskolejob.dk

Studentereksamen

for unge med AUTISME / ASPERGERS SYNDROM

Paderup Gymnasium i Randers optager hvert forår en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme/aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen. Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx). Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 • www.paderup-gym.dk

Se hvem vi er

AUTISME PLUS OG DE MORALISERENDE DIAGNOSER

Psykolog Bo Hejlskov Elvén kaster et kritisk blik på den hyppige forekomst af tillægsdiagnoser i psykiatrien, der kan være med til at forplumre behandlingen af personer med komorbiditet: ”Hvilken diagnose skal man kigge på først?

Oftest ender sundhedspersonalet med at agere ud fra den diagnose, de kender bedst, og det er ikke altid hensigtsmæssigt,” forklarer han.

Skrevet af:

Mathias Stage

En dansk undersøgelse offentliggjort i The Lancet Psychiatry fra 2022 viste, at for hver 100 patienter, der får en af de 20 mest almindelige psykiatriske diagnoser, vil 47 af dem inden for de efterfølgende 10 år få stillet en anden psykiatrisk diagnose. Det er således omtrent halvdelen af mennesker med en diagnose, der skal forholde sig til mere end én diagnose. En tendens, der kan komplicere behandlingen i psykiatrien, hvis man spørger Bo Hejlskov Elvén, autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige med fokus på problematisk adfærd:

”Jeg forholder mig primært til problemadfærd inden for autisme og arbejder med personale på skoler og bosteder. Grundlæggende er jeg interesseret i krænkelse af de menneskelige rettigheder af forskellige årsager. I denne sammenhæng er funktionsnedsættelse spændende, fordi det er enormt let at ignorere mennesker med funktionsnedsættelses menneskelige rettigheder. Det sker primært, når vi oplever adfærd, vi ikke kan lide. Her er autisme ekstra interessant, da det er en gruppe, der har rigtig meget problemadfærd. Vi har en opfattelse af, at vi har ret til at bryde de menneskelige rettigheder hos mennesker, der ikke socialt opfører sig som alle andre. Derfor er autisme ekstra spændende for mig.”

FLERE PROBLEMER, FLERE PENGE

Over hele verden ser vi i disse dage en generel stigning i antallet af psykiatriske diagnoser og tillægsdiagnoser – i Danmark ser vi specielt en markant stigning hos de yngste i samfundet. En tendens, der afføder en naturlig undren og søgen efter begrundelse. Her kan Bo Hejlskov Elvén være behjælpelig med en række mulige grunde:

”I nogle lande får lægerne flere penge, jo flere diagnoser, patienten har. Så det er en systemisk grund til, at vi ser en stigning i antallet af diagnoser. Det gælder blandt andet her i Sverige, hvor jeg bor. Derudover er vi begyndt at sætte diagnoser på al adfærd – også den forventelige adfærd. Derfor kan man få flere diagnoser på samme adfærd, hvilket ikke giver mening. Vi ser også en stigning af diagnoser, der ikke hjælper os. Diagnoser, der skaber nogle fordomme om en vis adfærd. Borderline og oppositionel adfærdsforstyrrelse er de to store i denne kategori. Når folk hører disse diagnoser, forestiller de sig, hvilken opførsel der følger med.

Med borderline tænker man, at personen vil manipulere og nægter at gøre, hvad der bliver sagt. Disse forventninger til adfærd kan ødelægge det pædagogiske arbejde, fordi man på forhånd har negative forventninger,” forklarer Bo Hejlskov Elvén. Det er faktisk ikke kun forventninger, der kan have en negativ indflydelse på personen med den pågældende diagnose – det kan selve diagnosen også:

”Der er undersøgelser om oppositionel adfærdsforstyrrelse, der viser, at hvis man har en gruppe af 10 personer, der opfylder kriterierne i en alder af 8 år, og giver halvdelen af dem en diagnose og undlader at give den anden halvdel en diagnose, venter fire år og ser, om de stadig opfylder diagnosekriterierne. I sådan en case viser det sig, at 75% af de 5 personer, der fik diagnosen, stadig opfylder kriterierne. Hos de 5 personer, der ikke fik en diagnose, opfylder kun 25 % kriterierne. Det tyder på, at selve diagnosen fastholder disse vanskeligheder, fordi diagnosen gør, at vi tror, at denne gruppe

mennesker skal lære at adlyde. De får altså en mindre hensigtsfuld behandling, og så bliver de mere udadreagerende,” forklarer Bo Hejlskov Elvén, der rent faktisk vil gå så langt som at sige, at selve diagnosen oppositionel adfærdsforstyrrelse ikke hører til i et samfund som det danske: ”Der står i kriterierne, at man er ulydig, og i Danmark er det ikke et problem at være ulydig. Det forventes nærmest på et vist niveau.”

DE MORALISERENDE DIAGNOSER

Ikke alene stiller vi i dag visse diagnoser ud fra forventelig adfærd, som Bo Hejlskov Elvén beskriver det – vi blander også moral ind i diagnosesystemet, hvis man spørger ham:

”Man får diagnosen oppositionel adfærdsforstyrrelse, fordi man er ulydig – det handler ikke om en vanskelighed. Det handler om moral. Man får måske en borderline-diagnose, fordi man manipulerer – det handler også mere om moral end vanskeligheder. Vi forestiller os, at de her personer kan bedre, hvis de vil. Det er forkert.

Vi tror jo, at folk gør deres bedste. Lige meget, hvor galt det går, så gør de nok deres bedste, men når vi skriver borderline eller oppositionel adfærdsforstyrrelse, så glemmer vi det og begynder at moralisere.”

”Jeg har det sådan, at hvis vi har en autismediagnose, så behøver vi ikke flere diagnoser.

Et fænomen, der kan lede til dårligere behandling, fordi man kræver en bestemt opførsel fra patienten:

”Jeg har forsket meget i betinget støtte. Hvis du opfører dig ordentligt, så får du den støtte, du har brug for. Hvis du ikke gør det, får du ikke den støtte, du har brug for. Det er en klassisk tilgang. Derved fjerner vi autonomien hos den enkelte person og kræver mere, end hvad vi kan forvente.”

Når det kommer til borderline, så kan denne moralisering spores helt tilbage til diagnosens oprindelse, og hvordan man tolkede opførslen hos personer med borderline, eller rettere mistolkede:

”Før i tiden så vi ikke de reelle vanskeligheder, vi så bare en problematisk adfærd. Ud fra dette lavede vi en tolkning, der hed, at de var manipulerende. I dag ved vi, at de har svært ved at opfatte indtryk fra kroppen. Det skaber vanskeligheder med at regulere sine følelser, og så bliver der kastet med møbler og sådan noget skidt og møg. Adfærd, der tidligere er blevet tolket som manipulation,” forklarer Bo Hejlskov Elvén og oplyser på samme tid, at blandt andet af disse grunde er diagnosen på vej ud af diagnosemanualen.

AUTISME FØRST

Hvis vi drejer blikket over på den primære diagnose i denne sammenhæng, autisme, og de klassisk forekommende tillægsdiagnoser hertil, er Bo Hejlskov Elvén ikke i tvivl om, hvordan han ser på det:

”Jeg har det sådan, at hvis vi har en autismediagnose, så behøver vi ikke flere diagnoser. Nogle argumenterer for, at det er godt med en ADHD-diagnose, hvis personen har gavnlig effekt af medicinen.

Det er også fint, men det kunne vi afprøve uden en diagnose. Problemet er, at når der kommer en lang liste med diagnoser, så ved fagpersonen ikke, hvilken diagnose de skal gå ud fra. Hvilken diagnose skal man kigge på først? Oftest ender sundhedspersonalet med at agere ud fra den diagnose, de kender bedst, og det er ikke altid hensigtsmæssigt. Vi har tidligere haft problemer med diagnosen tidligt skadet, som ofte kom efter autismediagnosen. Den bruges heldigvis ikke længere, men det betyder, at man har oplevet, at forældrene ikke har været opmærksomme på barnets specielle behov, da barnet var nyfødt. Opfattelsen af disse børn var, at de ikke kunne knytte an, hvilket ikke er sandt,” siger Bo Hejlskov Elvén og uddyber:

”Personen med autisme kan fint knytte an – det er bare på en anden måde. Det skal personalet bare være opmærksomme på. Derfor giver det ikke mening at stille disse to diagnoser på samme tid”

Et glimrende eksempel på, at fagpersonalet kan være i tvivl om, hvilken diagnose de skal gå ud fra, og derfor handler på egen hånd:

”Vi ser eksempler på, at personalet på et bosted står med listen af diagnoser i hånden og vælger at handle ud fra den diagnose, de forstår. I sådan en situation mener jeg, at man altid skal handle ud fra autismediagnosen. Den er gennemgribende – den overtrumfer alle de andre vanskeligheder. Hvis man står med en person med autisme, der skærer sig i armen, kigger man ikke på autismen først.

Man kører noget dialektisk adfærdsterapi, som ikke fungerer på personer med autisme. Det er helt hul i hovedet.”

”Jeg mener, man altid skal handle ud fra autismediagnosen. Den er gennemgribende - den overtrumfer alle de andre vanskeligheder.”

Velkommen til Sofie Rifbjerg Efterskole

Sofie Rifbjerg Efterskole er en specialefterskole med plads til 94 unge mennesker.

Vi vægter fællesskab og læring højt. Her får eleverne mulighed for at vokse personligt, socialt og fagligt i trygge rammer. Vi står klar til at støtte hver enkelt elev på deres unikke vej mod fremtiden. Vi har et bredt fagtilbud og udarbejder individuelle skemaer efter elevens valg.

Se mere information på skolens hjemmeside.

www.sofierifbjerg.dk

Tlf.: 54 43 21 26

Brarupvej 2 – 12

4840 Nørre Alslev

Bo Hejlskov Elvén Psykolog

På trods af flere problematikker med tillægsdiagnoser og den efterfølgende behandling vil Bo Hejlskov Elvén dog ikke lægge hovedet på blokken og sige, at alle tillægsdiagnoser til autisme er ligegyldige:

”Langt de fleste er, men diabetes kan også være en tillægsdiagnose. Den er jo rigtig vigtig. Det samme med for eksempel depression eller psykose, men det skal forstås ud fra autismen. Depressionen eller psykosen skal ses som en følgevirkning af autismen. De to diagnoser er ikke ligestillede – vi skal starte med autismen.”

Med denne devise om forskelle i diagnoser i forhold til, hvornår og hvordan de stilles, foreslår Bo Hejlskov Elvén en markant ændring i diagnosesystemet, der skal hjælpe sundhedspersonalet til bedre forståelse af patienterne:

”Vi burde ændre systemet, så vi stiller en hoveddiagnose og en bi-diagnose, når det er nødvendigt. For eksempel en person med autisme som hoveddiagnose, og så skal vi også være opmærksomme på nogle opmærksomhedsvanskeligheder, så derfor stiller vi ADHD som en bi-diagnose, hvis personen har gavn af medicin. Alle diagnoser sidestilles i dag, så personalet sidder med lange lister af diagnoser og spørger, hvad skal vi vælge at forholde os til. Hvilken diagnose skal vi behandle, og så udvælger man måske to. Det går ikke.”

”Vi skal hjælpe personalet til at træffe de rigtige valg i hurtigt opståede situationer – de arbejder meget ad hoc, og der skal diagnostikken hjælpe dem,” mener Bo Hejlskov Elvén.

Siden 1972 har SOVI udviklet arbejdsevnen hos mennesker med autisme/AD(H)D

Tilknyttet et jobcenter?

Få den rette støtte i en håndholdt indsats og find din fremtid på arbejdsmarkedet.

Beskyttet job som førtidspensionist?

Få et trygt og godt arbejdsliv på SOVI’s beskyttede værksteder.

Outsource til SOVI

Overlad de simple og rutineprægede opgaver til SOVI og styrk virksomhedens CSR.

Transformervej 13 og 18 · 2860 Søborg · Telefon 44 44 01 12 · administration@sovi.dk

GENNEMSNITLIG TILSYNSSCORE PÅ TVÆRS AF VORES KOLLEGIER. (Socialtilsynets kvalitetsvurdering)

Østerbro

SCAN QR

Ressourcer til mere: Stu fik Gustav i job

Tag selv ansvar og spørg kritisk ind, når der skal vælges stu, så uddannelsen ikke bliver spild af tid, råder Charlotte Hatting, mor til 20-årige Gustav.

Når unge med autisme nærmer sig afslutningen på deres skolegang, står forældre ofte over for et afgørende spørgsmål: Hvad nu?

For Charlotte Hatting, mor til nu 20-årige Gustav, var svaret klart – hendes søn skulle have en reel mulighed for at komme i arbejde og skabe en meningsfuld hverdag. Vejen dertil var dog langtfra ligetil, fortæller hun.

”Som forældre kan man ikke regne med, at den unge bare kan følge med strømmen igennem systemet, og så fører det til job. Man skal selv kæmpe for det. Hvis vi bare havde lænet os tilbage, var Gustav aldrig kommet videre,” siger Charlotte Hatting.

Tilbud uden fremtidsvision

Allerede fra Gustav gik i 8. klasse begyndte Charlotte at undersøge mulighederne for sin søn. Under et besøg på uddannelsesmessen Specialkompasset i Roskilde stødte hun på KLAR TIL START, et stu-forløb der giver unge med autisme en vej ind på arbejdsmarkedet. Det virkede som det helt rigtige.

Til at begynde med fik familien dog at vide af kommunen, at en stu ikke kunne komme på tale, før Gustav havde gået et år på ungdomsskole og derefter på FGU (forberedende grunduddannelse), der kunne tage yderligere to år.

”Det sagde jeg nej til. Jeg kunne ikke se, hvorfor han skulle spilde tre år på noget, der for ham bare ville være ren opbevaring. Han har alt for mange ressourcer til at sidde og lave ingenting,” siger Charlotte Hatting.

”Det blev også foreslået, at Gustav kunne komme et år på ride-efterskole, fordi han rider i sin fritid. Det kan selvfølgelig være fint for nogen at komme på efterskole – men munder det ud i noget? For Gustav ville det ikke have gjort det,” fortsætter hun.

Hun var fast besluttet på, at Gustav skulle i KLAR TIL START, fordi det kunne føre til målet om et fast job. Det tog flere år at overbevise kommunen, men til sidst lykkedes det: Efter 10. klasse kunne Gustav starte i KLAR TIL START, hvor han stortrives.

I KLART TIL START-forløbet følges de unge med en vejleder, som giver støtte og faciliterer de unges udvikling.

Prøv en gratis praktik og se, om

KLAR TIL START som STU er noget for dig.

Kontakt

KLAR TIL START på info@klartilstart.dk

Det ville være kedeligt, ikke at skulle på arbejde, men bare sidder derhjemme hver dag, siger Gustav, her sammen med sin mor Charlotte.

KLAR TIL START SOM STU

KLAR TIL START udbydes som stu i samarbejde med en række uddannelsessteder landet over. Undervisningen foregår helt eller delvist i en privat virksomhed, hvor den unge følges med en specialuddannet vejleder, som står for uddannelse og afklaring af arbejdsevne.

KLAR TIL START har jobgaranti og den unge kan starte i job umiddelbart efter stu’en er afsluttet.

Læs mere på: www.klartilstart.dk

Fast job lige efter stu

Til sommer er Gustav færdig med sin stu, og kan se frem til et fast fleksjob i Super Brugsen. Jobtræning og afklaring er klaret i løbet af stu’en, og dermed bliver Gustav sparet for et længere efterfølgende afklaringsforløb. Det er en stor fordel, mener Charlotte:

”Hvis ikke stu’en havde sikret fleksjobbet for ham, så ved jeg helt ærligt ikke, om jeg selv havde haft kræfterne til at kæmpe for det bagefter,” siger hun

Basereret på sin egen oplevelse vil hun råde andre forældre og unge til, selv at tage styringen, når der skal vælges ungdomsuddannelse.

”Det handler om at vælge det rette tilbud, med udgangspunkt i den unges kunnen, så det ikke bare bliver tidsspilde,” slutter Charlotte.

Gode råd fra Charlotte

1. Start i god tid

”Vi begyndte allerede at undersøge mulighederne i 8. klasse. Det tager tid at finde det rette.”

2. Brug netværk og forældregrupper

”Der er mange gode grupper på Facebook, hvor man kan få råd og lære af andres erfaringer.”

3. Forbered dig og vær skarp i møder med systemet

”Hav talegaverne i orden og være velforberedt. Skriv ned, hvad du vil spørge om, og vær vedholdende.”

4. Læs bogen Ud i fremtiden

”Den giver et godt overblik og nogle idéer om, hvad der er af muligheder – både i forhold til uddannelse, bosted og økonomi.”

5. Besøg en uddannelsesmesse

”Uddannelsesmessen ”Specialkompasset” var der, hvor vi fandt frem til den rigtige uddannelse til Gustav. Så den vil jeg anbefale til alle.”

HER KAN MALTHE VÆRE MED

LARMEN

18-årige Malthe har både autisme og ADD, men det er sidstnævnte, som udfordrer mest. Hos Special Minds har han mødt en ny form for fællesskab, og han gør sig nu klar til en autismevenlig gymnasieuddannelse.

Skrevet af:

Siden Malthe var fem år, har han vidst, at han havde autisme. Først sidste år kom yderligere en diagnose – ADD – og med den kunne Malthe få øje på nogle tydelige træk i sin historie.

”I mine tidligere år var jeg en meget stille dreng. I 4-10 årsalderen var jeg mere ustyrlig, let påvirkelig og kunne til tider blive sur. Det har helt sikkert skyldtes, at jeg og min familie har skullet lære at forstå mig og mit sind. Jeg reagerede ikke som mine neurotypiske søskende,” siger Malthe.

Når han kigger tilbage på sine teenage- og ungdomsår indtil nu, så er det ikke autismen, der har været vanskelig. ADD’en er den del, som har affødt de største udfordringer.

”Autismen ved jeg, hvordan jeg skal leve med. Det er som oftest ADD’en, der har skabt uro i mig, fordi helt små ting har fyldt vildt meget, og at jeg fx har svært ved at sidde stille,” forklarer Malthe.

OFF-PERIODER

Han har jævnligt haft det, han kalder ’off-perioder’, fordi hans ADD har larmet.

”I skolen har ADD ofte betydet, at jeg har zoomet ud, når læreren har undervist, og derfor har jeg ikke kunnet følge med. Samtidig oplever jeg at stå i et rum sammen med andre mennesker, hvor ADD’en gør, at jeg forholder mig til alle på én gang. Det er virkelig hårdt og føles som en masse larm.”

Thorsten Asbjørn, journalist

Men Malthe mærker, at han gradvist får nemmere og nemmere ved at håndtere sin ADD.

”Jeg er blevet bedre til at sige nej til ting og lytte til mig selv. Hvis mine venner spørger, om jeg vil med i byen, mærker jeg grundigt efter, om det er godt for mig, eller om det trigger noget, fordi indtrykkene bliver for voldsomme.”

For Malthe er der ikke den store tvivl om, at det er hans ADD, der larmer og for eksempel gør, at han i dagene efter en festlig aften med vennerne kan have svært ved at finde ro.

”Autismen har jeg levet med siden lille, og den har jeg fået hjælp til at forstå og indrette mig efter. Den har jeg en ret god fornemmelse af og har fået god hjælp fra bl.a. min mor til at skabe et liv, hvor den ikke er et problem. ADD’en er helt klart den del, som jeg skal blive klogere på.”

NY GYMNASIEDRØM

Malthe er i gang med en positiv udvikling, hvor han mærker stor ro, stabilitet og afklarethed. Han er i gang med et halvt års forløb hos Special Minds i Aarhus, der har en række tilbud, der gør unge og voksne med autisme klar til uddannelse eller job. Malthe fik pladsen via jobcentret efter en afbrudt gymnasieuddannelse.

”Udover at jeg føler, at jeg har fået et tiltrængt pusterum hos Special Minds, så har jeg også fundet et fællesskab, som jeg kan være i. Her er der ikke så megen fokus på alt det ydre, men derimod hvordan mennesker er indeni. Der er plads til alle, og det synes jeg er mega smukt. Herudover snakker jeg løbende med Tore (Ankjær Ibsen, kompetenceudvikler, red.), som er god til at give mig nogle værktøjer til, hvordan jeg bedst får kommunikeret de behov, jeg har, men uden at træde folk over tæerne,” siger Malthe og uddyber:

”Jeg kan godt have en tendens til at ville udtrykke mig ret kategorisk, og tit er det ikke nødvendigt.”

OM SPECIAL MINDS

Special Minds skaber uddannelses- og jobrettede forløb for unge og voksne med autisme og tilbyder bl.a. en treårig STU. Der er afdelinger i Kolding, Silkeborg, Aalborg og Aarhus. Derudover har Special Minds også IT-virksomheden Special Minds IT, hvor de målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil.

Læs mere på www.specialminds.dk

SER EN KLAR VEJ

Malthe har en række brudte skoleforløb bag sig. Efterskolen måtte han droppe ud af, og efter en uge i 2. g på gymnasiet måtte han give op. I dag mærker han, at der er sket en forandring i hans forståelse og håndtering af sine to diagnoser.

Hos Special Minds er jeg kommet til et sted, hvor der både er fokus på uddannelse og mig som menneske. Jeg mærker en rummelighed, som gør, at jeg bedre kan mærke, hvad der er godt for mig,” siger Malthe. Og troen på videre uddannelse har han fået. Efter sommerferien planlægger han at fortsætte på Paderup Gymnasium, der har en autismelinje.

”Lige nu er jeg nok ikke helt klar til det, men det bliver jeg,” slutter han.

DIT MEDLEMSKAB BIDRAGER TIL...

Autismeforeningen har over 13.700 medlemmer, som er med til at give foreningen en stemme, der bliver hørt. Dit medlemskab betyder, at foreningen er stærk demokratisk, kan hjælpe andre og kæmpe politisk.

POLITISK ARBEJDE

Som medlem bidrager dit kontingent til, at Autismeforeningen kan arbejde politisk for at sikre de bedste vilkår og muligheder for alle autister og deres pårørende.

Landsformand Karina Bundgaard går til møder med politikere og andre organisationer, og hun sidder i flere udvalg, hvor vi kan bidrage med viden om autisme.

Det er samtidig en del af det politiske arbejde, at vi gennem informationsmateriale og debatindlæg får autisme-viden ud i samfundet, og når vi samarbejder med andre foreninger og handicaporganisationer om projekter eller kampagner.

Det er i det politiske arbejde, at de store forbedringer kan ske. Det er derfor vigtigt at arbejde for, at vi i Autismeforeningen fortsat har en stærk stemme, som bliver hørt.

GRATIS ADGANG TIL

SOCIALRÅDGIVER

Vores socialrådgiver sidder hver dag klar til at rådgive og guide foreningens medlemmer, når de har spørgsmål eller problemer i forhold til lovgivningen og deres rettigheder. Mange medlemmer oplever store udfordringer i deres hverdag. Især får vi mange sager og spørgsmål ind omkring mødet med de offentlige myndigheder. Der er hårdt brug for hjælp. Dit medlemskab sikrer, at vi kan hjælpe så mange som muligt.

NETVÆRK OG AKTIVITETER I KREDSENE

Autismeforeningen er en demokratisk medlemsforening. Når du melder dig ind, bliver du automatisk også medlem i en af foreningens 16 kredse i Danmark eller den ene i Grønland.

Som medlem går en del af kontingentet direkte til din kreds. Det betyder, at du er med til at sikre, at foreningens fantastiske frivillige hvert år kan planlægge og afholde mange spændende aktiviteter, arrangementer, oplæg, netværkscafeer og ture i f.eks. legeland eller zoo for alle kredsenes medlemmer.

En del kredse har desuden en frivillig bisidderordning, hvor man som medlem kan få en frivillig bisidder med til møder med kommunen.

Autismeforeningens kredse er med til at skabe et fællesskab for autistiske mennesker og deres familier, hvor de kan komme og være sammen med andre, som har autisme inde på livet.

EN STEMME I FORENINGEN

Som medlem af Autismeforeningen har du medlemsrettigheder, kan stemme til generalforsamlinger og møde op på foreningens repræsentantskabsmøder og få indflydelse på, hvad foreningen skal lave, og hvad den skal prioritere politisk.

Dit medlemskab og din deltagelse er dermed med til at sikre, at Autismeforeningen er en stærk demokratisk forening.

Autismeforeningens hovedbestyrelse mødes flere gange om året, og hvert år er repræsentanter samlet til repræsentantskabsmødet, hvor de store linjer for foreningen besluttes. Desuden består Autismeforeningen lige nu af mange forskellige arbejdsgrupper, som er åbne for repræsentanter og medlemmer, og som arbejder med alt lige fra interne strategier til vores store inklusionsundersøgelse.

PROJEKTER

Du er som medlem med til at sikre, at vi i Autismeforeningen kan lave fondsansøgninger og søge projekter. På den måde kan vi finde og indgå i spændende samarbejder og lave projekter som f.eks:

KOMMUNIKATION OG AUTISMEBLADET

Autismeforeningens sekretariat arbejder blandt andet med kommunikation for foreningen. I en forening som vores er det vigtigt at kunne komme ud med vores budskaber og historier – både til medlemmer og til resten af samfundet.

Vi arbejder særligt med artikler, nyheder, personlige historier, pjecer, Autismebladet og nyhedsbreve. Det er her, hvor vi fortæller medlemmer og resten af befolkningen, hvad der sker af nyt på autismeområdet, og hvordan det står til for autistiske mennesker og deres familier.

Vores kommunikation er også politisk vigtig. Vi bruger pressemeddelelser, debatindlæg, høringssvar og kontakt til pressen til at råbe politikerne op, få indflydelse, nå ud til flere på sociale medier og sprede viden om autisme.

– en del af Vordingborg Kommunes Center for Psykiatri og Handicap

navn - samme gode tilbud

Vi laver stadig:

• Botilbud

• Aktivitetstilbud

• STU

• Aflastning

• Klub

• Familievejledning

• Kurser

– og meget mere for børn, unge og voksne med autisme, og for deres pårørende.

Autismeområdet Vordingborg

Tlf. 55 36 36 00 - www.psykiatri-handicap.vordingborg.dk/tilgange/autisme

HF-uddannelse for unge med autisme på

Aalborg Katedralskole

EN SKOLE, HVOR MAN TRIVES

- Student 2021

• I klassen optages

maksimalt 12 elever

• Eleverne har eget klasselokale og opholdsrum til pauser

• Eleverne har en autismefagligt uddannet mentor som understøtter den enkelte igennem hele uddannelsen

• Klassens lærere har indgående erfaring med undervisning og er efteruddannet i at undervise elever med autisme

• Uddannelsen kan forlænges til 3 år, hvis særlige forhold gør det nødvendigt for en elev

Den 2-årige HFuddannelse

HF-uddannelsen for unge med autisme ruster den unge bedst muligt til en efterfølgende videregående uddannelse, til deltagelse på arbejdsmarkedet og til voksenlivet generelt.

Aalborg Katedralskole · Sct. Jørgens gade 5 · 9000 Aalborg · Tlf 96313770 · www.katedralskolen.dk

 Roligt og autismespecifikt bomiljø

 Venlige og velkvalificerede pædagoger

 Et omsorgsfuldt miljø omgivet af ligesindede

På uddannelsen tages der udgangspunkt i den unges ressourcer for at sikre den enkelte elev størst muligt udbytte af undervisningen.

Bomiljø til unge/voksne med autisme eller andre udviklingsforstyrrelser

 En udviklende hverdag fyldt med mening

 Gode oplevelser og en hverdag i dejlige Aabybro

 Nem adgang til både natur og byliv

Vi dækker § 42, § 85 og § 107 og henvender os til dig, der er 16 år og ældre, eller som er fyldt 17 år og har et ønske om at komme i aflastning.

FIND DIN LOKALE KREDS

KREDS ØSTJYLLAND

Elisabeth Sørensen, Kredsformand. Kontakt: elisabethSoe@autismeforening.dk

KREDS LIMFJORD

Katharina Stendys Hammer, Kredsformand Kontakt: formand@kredslimfjord.dk

KREDS NORDJYLLAND

Kristina Valentin, Forperson

Kontakt: kv@autismenord.dk

KREDS MIDTVEST

Lise Lotte Bjerge, Formand Kontakt: lb@kredsmidtvest.dk

KREDS SØNDERJYLLAND

Malene Jørgensen

Kontakt: malenej@autismeforening.dk

KREDS FYN

Lilli Fischer Mærsk Jørgensen

Kontakt: lillijoe@autismeforening.dk

KREDS STORSTRØM

Camilla Thyregod Jørgensen

Kontakt: camillahol@autismeforening.dk

KREDS VESTSJÆLLAND

Gitte Serup-Sørensen

Kontakt: gittesoe@autismeforening.dk

KREDS GRØNLAND

Pia Kielsen Kontakt: fmd@autisme.gl

KREDS NORDSJÆLLAND

Bodil Dichow Kontakt: Bodildi@autismeforening.dk

KREDS BORNHOLM

Lone Pihl Kontakt: LonePi@Autismeforeningen.dk

KREDS VESTEGNEN

Janne Hjort Lund

Kontakt: vestegnen@autismeforening.dk

KREDS TREKANTEN

Lotte Bjerreskov Nielsen

Kontakt: trekanten@autismeforening.dk

KREDS KØBENHAVN/FREDERIKSBERG

Tinja Vandmose

Kontakt: tinja@autismeforening.dk

KREDS STORKØBENHAVN NORD

Flemming Rasmussen Kontakt: storkoebenhavn-nord@autismeforening.dk

KREDS MIDTSJÆLLAND

Rune Gamby

Kontakt: rune@au10sme.dk

KREDS SYDVESTJYLLAND

Anja Schmidt Hallum Hansen

Kontakt: anja@autismeforening.dk