Issuu on Google+

BoDanmarkNyt Nr. 114 december 2012

Projekt Stop udsættelser knækker kurven

Antallet af flytninger ved udsættelser og ophævelser falder De første opgørelser fra projektet bringer gode nyheder side 12-16 Sidste trykte udgave af BoDanmarkNyt side 3 Fælles solcelleanlæg i boligafdelinger side 11


Foto: Peter Elmholt

Boligkontoret Danmarks administrerende direktør, Michael Demsitz

Vi tænder for det digitale nyhedsbrev Fra 1. december skal vi alle bestille nyt sygesikringskort og meddele flytning til kommunen ved at gå ind på en hjemmeside. I 2015 forventer kommunerne, at 80 % af henvendelserne på en lang række områder sker ved digital selvbetjening. Det er smart at spare ressourcer på papirarbejdet i administrationen, men, for der er et men, der skal spændes et sikkerhedsnet ud under de borgere, især ældre, der ikke er med på internettet. I Boligkontoret har bestyrelsen netop besluttet en itstrategi, der går samme veje. Boligsøgende, beboere og bestyrelser skal have nemmere ved at betjene sig selv og komme i dialog med os på hjemmesiden. Vi tror, at boligsøgende og beboere vil opleve, at vi kommer tættere på. For bestyrelsen i Boligkontoret har det været afgørende, at vi i processen tager hånd om de beboere, der ikke er kommet med på den digitale vogn. Derfor skal der ligge en klar handleplan for, hvordan vi løser den opgave, når vi øger den digitale selvbetjening. På informationsområdet finder man et væld af digitale nyhedsbreve. Vi har været tilbageholdende med at lade BoDanmarkNyt overgå til et digitalt nyhedsbrev. At sidde med en trykt udgave i god papirkvalitet og flot

layout, ja det er vi sikre på tiltaler vores bestyrelser. Hvorfor fortsætter vi så ikke bare? Fordi der er en hastig udvikling i gang, hvor rigtig mange næsten udelukkende læser nyheder og finder alle oplysninger på nettet. Og det bliver nemmere. Ældre, der skal med i den digitale verden, springer computeren helt over og investerer i en tablet/iPad. Den er nem at gå til og have med rundt. Kunsten med digitale nyhedsbreve er at få gjort dem så læsevenlige, som var det den trykte udgave, man sad med. Et godt eksempel er de landsdækkende avisers elektroniske udgaver, der er en tro kopi af papirudgaven. Boligkontorets digitale nyhedsbrev vil vi på samme måde lave i et flot og indbydende design. Og tilføje de ekstra muligheder, nettet giver til at guide dig videre med links til kurser, boligstof etc. Glæd dig til vores digitale nyhedsbrev, der udsendes i januar 2013 og hver måned fremover. Glædelig jul og godt nytår.

BoDanmarknyt Nr. 114 december 2012

Redaktionen afsluttet den 30. november 2012

Udgives af: Boligkontoret Danmark Lundsgade 9 2100 København Ø

Udsendes til: Organisationsbestyrelsesmedlemmer, afdelingsbestyrelsesmedlemmer og suppleanter i Boligkontoret Danmarks medlemskreds. Alle ansatte i Boligkontoret Danmark samt ejendomsfunktionærer i medlemskredsen.

Redaktion: Michael Demsitz (ansv.) Anders Juel Hansen Mette Kramshøj Flinker

Michael Demsitz

Oplag 2.800 stk Almen boligadministration Lundsgade 9 2100 København Ø Tlf.: 35 44 80 80 Fax: 35 44 80 01 boligkontoret@bdk.dk www.boligkontoret.dk

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

2 BoDanmarknyt nr. 114

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Design: www.prik.dk


Boligkontoret har indgået en samarbejdsaftale med FoBo

107 år En af Danmarks ældste borgere, Signe Højer i Silkeborg, fyldte 107 år den 1. november. Driftschef Lars Larsen, Boligkontoret Danmark, var sammen med formanden, Bjarne Almind Johansen, på besøg hos fødselaren og overrakte en buket fra Midtjysk Boligselskab. – Signe sagde til os: Jeg har købt en kagemand, så tag en kop kaffe. Hun har boet i afdelingen, der ligger i gågaden midt i Silkeborg, siden 1. juli 1986, da den gik i drift, og jeg udleverede nøglen til hende, fortæller Lars Larsen. Familie og beboere fra opgangen var på besøg hos Signe Højer, der ifølge Lars Larsen har det godt og er glad for lejligheden på 2. sal. – Hun klarer stadig trapperne op, siger Lars.

FoBo – Fællesorganisationens Boligadministration i Hillerød – har indgået en samarbejdsaftale med Boligkontoret Danmark, der giver FoBo adgang til sparring og hjælp til it-systemer, personalejura, byggeopgaver etc. FoBo administrerer Fællesorganisationens 400 lejeboliger og Boligselskabet Nordsjællands 1.300 boliger, herunder afdelingen Skoleparken, der står foran en totalrenovering til 460 mio. kr.

BoDanmarkN yt Nr. 114 decem

ber 2012

Projekt Stop knækker ku udsættelser rven Antallet af flytninger ved

udsættelser De første opgø og ophævels relser fra proje er falder ktet bringer gode nyheder side 12-16

Sidste trykte udgave af BoDa nmarkNyt side 3 Fælles solce lleanlæg i bolig afdelinger side 11

Få vores digitale nyhedsbrev automatisk Hvis vi har din e-mailadresse, får du vores digitale nyhedsbrev direkte til din indbakke. Fra januar 2013 omlægger vi BoDanmarkNyt til et digitalt nyhedsbrev. I en læsevenlig opsætning kan du hver måned holde dig ajour med aktuelt boligstof, nyt om medarbejdere, kursustilbud og møder. Vi skal bruge din e-mail Har vi din e-mailadresse, får du automatisk vores digitale nyheds-

brev. Er du i tvivl, om vi har din e-mailadresse, skal du maile til dit afdelingskontor, og oplyse navn, boligorganisation og boligafdeling. Kontorernes e-mailadresse finder du på www. bdk.dk. Printet udgave Har du ikke adgang til en pc, kan vi

sende dig en printet udgave af nyhedsbrevet. Send dit navn og adresse til Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, att. Kommunikationsafdelingen. Har du spørgsmål om vores digitale nyhedsbrev, kan du kontakte Anders Juel Hansen, ajh@ bdk.dk, tlf. 35 44 80 21.

Boligselskabet Borgerbo vælger Boligkontoret Danmark Fra 1. januar 2013 bliver boligselskabet i Humlebæk medlem af Boligkontoret. Side 4. Generationsskifte på direktørgangen Lars Lehmann afløser Klaus Kramshøj som forvaltningsdirektør. Side 6. Et byggeri med en god stemning Rødtjørnen ved Horsens får gode karakterer af beboerne. Side 8-9. BoDanmarknyt nr. 114 3


Borgerbo i Humlebæk bliver nyt medlem i Boligkontoret Selvstændigt boligselskab med attraktivt beliggende boliger vælger Boligkontoret Danmark efter udbud af selskabets administration.

Blåbærhavens karakteristiske skrå tage er bebyggelsens kendetegn. En hyggelig gård hører til Borgerbos afdeling 1. Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Solide røde murstensejendomme et halvt minut fra Humlebæk Station, 500 meter til badestranden og 800 meter til Louisiana Museum. Attraktive rækkehuse tæt på Humlebæk center. Det er Boligselskabet Borgerbo, stiftet i 1956, der har 154 boliger i Humlebæk. Fra 1. januar 2013 sker udlejningen fra Afdelingskontoret Helsingør i Espergærde, når Boligkontoret Danmark overtager administrationen af Borgerbo. Selskabet har hidtil været administreret af en privat ejendomsadministrator, der normalt tager sig af privat udlejning. – Vi ville gerne skifte til en administration, der er specialister i almene boliger, og opfylder vores krav til professionalisme, lokal tilstedeværelse og en konkurrencedygtig pris. Vores valg faldt på Boligkontoret Danmark, fortæller Esther Schultz Nielsen, formand for Borgerbo. Fra sit køkken har hun udsigt direkte til parken og Humlebæk station, mens stuen vender ud til en hyggelig gård. Selskabets boliger er meget eftertragtede. – Vi har mange, der har skrevet sig op som en forsikring, når de engang skal sælge huset. Ventelisten er lang, siger Esther Shultz Nielsen. Driftschef kommer tæt på De røde murstensejendomme ved den smukke gamle stationsbygning udgør selskabets tre første boligafdelinger. De er slået sammen i én afdeling med 89 boliger, heraf 22 pensionistboliger. Boligerne er opført mellem 1956 og 1964 og fordeler sig fra 2-værelses lejligheder på 54 m2 til 4-værelses 4 BoDanmarknyt nr. 114

lejligheder på 100 m2. På Strandvejen huser afdelingen blandt flere butikker en blomsterhandel og en tøjbutik, der giver liv i byen. Boligselskabet Hejrevangen er nabo til Borgerbo, og Boligkontorets driftschef, Jan Larsen, har træffetid hver tirsdag morgen i Hejrevangen. – Vi er godt tilfredse med, at vores administration er rykket tæt på, siger Esther Schultz Nielsen, der ser frem til samarbejdet med Boligkontoret Danmark. Rækkehuse i Blåbærhaven Et par minutter væk, på den anden side af kystbanen, ligger Borgerbos attraktive rækkehuse på Teglgårdsvej. – Der er ikke mere end fem-syv minutters gang op til centret og stationen lige bag ved, fortæller Henrik Greisen fra Blåbærhaven. Han ser frem til, at nye øjne ser på afdelingens huse. – Vi er jo et typisk 70’er rækkehusbyggeri med et attraktivt miljø, der også kræver, at vi er over husene, når der viser sig skavanker. Vi glæder os til et tæt samarbejde om driften og sparring med Boligkontorets driftschef, siger Henrik Greisen, der er formand for Blåbærhaven og medlem af organisationsbestyrelsen i Borgerbo. Blåbærhaven består af 64 rækkehuse med boliger fra små 2-rums huse på 55 m2 til store fem-rums huse på 120 m2. Husene er opført i 1976, og har ugenerte haver foran og bag ved husene. Boligafdelingen omfatter også et ungdomskollektiv med otte værelser, som kommunen råder over.


Lisbet Riis i samtale med H.C. Andersen, næstformand for Boligkontoret Danmark, der indledte receptionen med en tale til fødselaren.

Lisbet Riis i snak med formanden for Danmarks Almene Boliger, Palle Adamsen.

Velbesøgt reception Gæsterne kom fra nær og fjern til receptionen for Boligkontorets Danmarks formand, Lisbet Riis, der fyldte 70 år den 20. november. Særligt bestyrelser fra Holte og Nærum, hvor Lisbet bor, var stærkt repræsenteret og blandede sig i den syngende fynske dialekt, der lød flere steder i det tæt pakkede lokale. – Beboerdemokratiet og medlemmernes selvbestemmelse, for ikke at tale om den enkelte beboers ve og vel er de primære fokusområder for dig. Beskyttelsen af den lille mand har altid været din

dagsorden, sagde administrerende direktør Michael Demsitz i sin tale til Boligkontorets formand, og kom ind på Lisbets store indsats i Boligkontoret. – Du har i mange år taget aktiv del i Boligkontorets arbejde med lokalrådene. Du tager med rundt i landet, sommer og vinter, Holte eller Gram, i sol eller sne, så er du der, og sammen med vores formandsmøder med medlemmerne, en gang årligt, er du i den grad med til at cementere nærværet og relationerne.

It-strategi for Boligkontoret Bestyrelsen i Boligkontoret Danmark har vedtaget en it-strategi, der lægger rammerne for udviklingen af digitale løsninger. I visionen for Boligkontorets digitale løsninger indgår, at vi giver kunderne stor indflydelse. Det sker ved at inddrage dem mest muligt i et partnerskab omkring leverance og brug af vores ydelser. Gode it-værktøjer og fremtidssikret it-udstyr skal medvirke i udviklingen af Boligkontoret som en spændende og nytænkende arbejdsplads, der er blandt de førende i branchen med hjemmesider og digitale løsninger. Nærvær Anvendelsen af digitale løsninger i Boligkontoret skal støtte op om Boligkontorets overordnede vision om nærvær. It skal være et redskab, der bringer Boligkontoret tættere på kunder og samarbejdspartnere

– uden at hægte nogen af. Der skal derfor ligge en klar plan for, hvordan Boligkontoret håndterer beboere, som ikke har adgang til den digitale verden. Strategi med tre fokusområder Strategien indeholder tre strategiske mål. 1. Nærvær og partnerskab er det eksterne fokus 2. Standardisering, effektivisering og udvikling er det interne fokus 3. Drift og sikkerhed er forudsætninger for at sikre strategien. Vores digitale løsninger skal give bestyrelser, beboere og boligsøgende øget mulighed for selvbetjening, løbende dialog med Boligkontoret og mulighed for at få hjælp, når det er nødvendigt. Helt overordnet bidrager den nye it-strategi til en øget digitalisering af forvaltningen i Boligkontoret.

BoDanmarknyt nr. 114 5


Generationsskifte på direktionsgangen Forvaltningsdirektør Klaus Kramshøj bliver fra årsskiftet seniorkonsulent, og Lars Lehmann overtager posten som forvaltningsdirektør. BoDanmarkNyt har talt med den afgående og den nye forvaltningsdirektør. Tekst: Kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Det er de personlige relationer der tæller Efter seksten år som leder af Boligkontorets forvaltning skifter Klaus Kramshøj gear og bliver konsulent, der skal løse særlige opgaver for direktionen. Det er en tværgående opgave at være leder for Boligkontorets forvaltning. Ikke alene skal samarbejdet i den decentrale organisation hjælpes på vej. Inddragelsen af bestyrelserne hos Boligkontorets 57 medlemmer kræver engagement og personligt kendskab, når der skal findes løsninger skræddersyet til det enkelte medlem. – Jeg synes, at vi bliver skarpere og skarpere på at definere Boligkontorets styrke, organisationens sjæl. I starten talte vi om dialekter, at vi er geografisk spredt. Som et udtryk for, at dagligdagen for bestyrelserne i Ribe ikke nødvendigvis ligner den for bestyrelserne i Holte. – Siden har vi udtrykt det i begrebet nærvær. Det, at vi er opmærksomme og forstår, hvad vores bestyrelser har på hjerte. Hvordan de synes, at vi skal løse opgaverne hos dem. Det ligger på rygraden og er en del af Boligkontorets DNA. Det handler om personlige relationer, siger Klaus Kramshøj. Et usædvanligt godt makkerskab Siden starten har Klaus tilbragt mange timer på de danske landeveje. På vej til møder, når der skulle løses op for en sag eller laves nye aftaler. – Klaus og jeg har kørt et tæt makkerskab til møderne med medarbejdere, bestyrelser og samarbejdspartnere. Jeg tror alle føler sig trygge ved Klaus, han er god til at lytte og finde praktiske løsninger, og han har en udpræget grad af empati, og var de første mange år med ved alle ansættelsessamtaler, siger administrerende direktør Michael Demsitz. I 1996 hentede han Klaus Kramshøj fra Danmarks almene Boliger, BL, til stillingen som forvaltningschef og i 2002 blev han udnævnt til forvaltningsdirektør. Digitalisering bringer os et skridt foran ESDH, GO Bolig, EG Bolig. Arbejdet som forvaltningsdirektør er fyldt med navne og forkortelser for IT-systemer. Eller begreber som forvaltningsrevision, forretningsgange, kvartalsstatistikker. Alt det, der skal kvalitetssikre og få den daglige administration af 28.000 boliger til at fungere. – Da jeg startede var der en enkelt medarbejder til at tage sig af it. I dag er det en stor afdeling, der er afgørende for vores forretningsudvikling. Vi var først med opnotering og betaling via hjemmesiden. Det er mere end ti år siden, og i øjeblikket er det drift og hotline til vores boligsystem, EG Bolig, der bringer os et 6 BoDanmarknyt nr. 114

skridt foran, når boligorganisationer søger en samarbejdspartner, fortæller Klaus. Der kom en traktor på tværs Nyeste skud på stammen er indførelse af Go Bolig, Elektronisk Sags og Dokument Håndtering (ESDH), som Boligkontoret indfører det kommende halve år. – Det lyder tørt og kedeligt og kom lidt på tværs af vores planer, da vi første gang blev præsenteret for det omfattende system, men det er helt sikkert vejen frem. GO Bolig skal f.eks. hjælpe, når en flytning sætter gang i en større proces, der slutter når næste beboer er flyttet ind. Fordelen er, at vi samtidig får let adgang til vores mange data. Det er en del af vores it-strategi, som bestyrelsen netop har besluttet, at boligsøgende, beboere og beboervalgte i løbet af et par år får langt bedre og overskuelig adgang til oplysningerne via vores hjemmeside. Når man ikke mærker det, fungerer det Med sit store netværk og kompetence på det almene boligområde blev Klaus fra starten udpeget til beboerklagenævnet i København, der hvert år behandler mange sager fra beboerne. – En af vores succeshistorier i Boligkontoret er, at vi har indført forretningsgange og målsætninger for arbejdet, som vi følger op på med vores kvartalsstatistikker. Vi har få sager i beboerklagenævnene, og det er ikke mange sager, hvor vi begår fejl og taber sagen. Det har stor betydning, at vi gør tingene ordentligt og har et godt omdømme hos beboerne og i kommunerne. En velfungerende boligadministration er jo kendetegnet ved, at den fungerer uden større knaster. At tingene kommer til tiden og man bemærker apparatet bag mindst muligt. Fortsætter som seniorkonsulent Klaus Kramshøj er 62 år og besluttede allerede for et år siden at stoppe som direktør ved udgangen af 2012. – Jeg har længe gerne villet have mere tid til at ordne sommerhuset og snedkerer. Første projekt er et orangeri – et drivhus – som jeg bygger af nogle flotte gamle sprossede vinduer. Så det er optimalt for mig at trappe langsomt ned som seniorkonsulent og arbejde et par dage om ugen. Så bliver der også tid til at rejse mere og passe børnebørnene. De tager jo én med storm, slutter Klaus, der stadig passer løbetræningen og tidligere har løbet Berlin og Copenhagen Maraton.


Klaus Kramshøj

Lars Lehmann

Vi skal bruge netværket Lars Lehmann vil satse på samarbejdet mellem afdelingskontorer og stabsfunktioner, når han 1. januar 2013 starter som forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark. – Mit fokus er det, vi leverer til beboerne og bestyrelserne. Det er motivationen og samarbejdet mellem de centrale stabsfunktioner og afdelingskontorerne, der er afgørende for den service, vi leverer. På afdelingskontoret i Helsingør formåede vi at skabe øget tilfredshed blandt beboerdemokrater og beboerne ved at styrke vores arbejde som et team af engagerede medarbejdere, konstaterer Lars Lehmann, der siden 1. august har kørt parløb med Klaus Kramshøj for at lære organisationen og bestyrelserne at kende. En stille vej frem Man skal ikke være mange minutter sammen med Lars Lehmann, før man bemærker en person med en stille, afvæbnende humor, der får tingene til at glide. Og det er heller ikke de store armbevægelser, der har bragt Lars frem som forvaltningsdirektør. – Jeg startede som driftschef på afdelingskontoret, og efter et år stoppede vores forretningsfører og jeg fik tilbudt jobbet. Efter jeg havde været forretningsfører et par år foreslog Michael (Demsitz. Red.) mig på en af de årlige medarbejdersamtaler, at jeg kunne efterfølge Klaus som forvaltningsdirektør, når han ønskede at stoppe. Det skulle jeg lige overveje, inden jeg sagde ja, fortæller Lars med et smil. Netværket er den store gevinst – Lars deltog på det første hold i vores talentudviklingsprogram (TUP), og som forretningsfører kunne vi se hans særlig lette greb på afdelingskontoret og beboerdemokratiet. At få en energisk leder på kun 39 år ind i direktionen, er det helt rigtige. Ikke mindst fordi Lars samtidig har stor erfaring, siger administrerende direktør, Michael Demsitz. 19 års arbejde med almene boliger har bragt Lars rundt i alle kroge af administration og drift af boliger. Sideløbende har en række efteruddannelsesforløb og en 3-årig diplomlederuddannelse klædt ham på til jobbet. Selv fremhæver han Boligkontorets TUP-uddannelse som et særligt uddannelsesforløb.

– TUP gav mig et netværk internt i organisationen, som jeg bruger, hvis jeg skal have andres blik på en problemstilling. Der er en stor effekt ved interne uddannelsesforløb, særligt når de er relateret til løsning af praktiske opgaver, vi møder i hverdagen. Netværk mellem medarbejdere, netværk mellem bestyrelser og netværk på tværs – det er noget vi skal dyrke. Det vi bliver målt på At automatisere arbejdsgangene ligger Lars lige for. – Jeg kan se flere it-løsninger, der vil gøre det nemmere for os og især for kollegerne på afdelingskontorerne. Kan vi frigøre ressourcer der, kan vi yde en bedre service. Det er driften af boligerne og kontakten til afdelingskontorerne, vi bliver målt på. Med vores nye it-strategi får beboere og bestyrelser langt bedre muligheder, når det bliver lettere at få oplysninger ud af vores system og komme i dialog med os. Uden at vi skal glemme dem, der ikke er IT-brugere, tror jeg på, at vi fremover kan løfte vores service med flere digitale løsninger. Det er rygraden i administration og service i dag, siger Lars. Opvokset med almene boliger Lars Lehman er 39 år, gift med Nana og sammen har de drengene Nicolas på 13 år og Rasmus på 10 år. Den tidligere håndboldspillers store passion er fodbold, en interesse, der i øjeblikket tærer på den ihærdige Brøndby-tilhænger, der bor med familien i Ålsgårde. Han er opvokset ikke langt fra, i Vapnagård, den store bebyggelse i udkanten af Helsingør. – Alle havde en opfattelse af, hvordan det er at bo der. Den stemte sjældent overens med den virkelighed, man selv oplevede, husker Lars. Vapnagård tilhører Helsingør Boligselskab, og det var her han i 1993 startede karrieren som elev – 20 år og læssevis af erfaring rigere, er titlen forvaltningsdirektør i Boligkontoret Danmark.

BoDanmarknyt nr. 114 7


Et byggeri med en god stemning Tilfredse beboere er flyttet ind i rækkehusene på Rødtjørnen i Horsens.

Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

– Kender du det? Når man kommer ud til et sted, hvor man føler sig tryg. Det er nemt at finde rundt, der er roligt. Man får sådan en god stemning. Susanne Jensen er ikke i tvivl. Hun har været på besøg i Rødtjørnen og er godt tilfreds med Midtjysk Boligselskabs nye rækkehuse, der ligger mellem Torsted og Hatting i udkanten af Horsens. Hun arbejder på Afdelingskontoret Skanderborg og tager sig af udlejningen, og det har ikke været svært. – Vi var ikke i tvivl. Vi var begejstrede. Vi var til messe i Horsens og så skitsen til byggeriet, fortæller Dorte og Per Schmidt Andersen, der var blandt de første, der blev skrevet op, lang tid inden det første spadestik til byggeriet blev taget. Gedigen kvalitet i energiklasse 1 – Vi er i starten af 50’erne og boede i centrum af Horsens og ville gerne have lettere ved at komme ud – have mere rum. Det er et godt område her. Vi ser lige ud på marker, og rideskolen bagved bliver der ikke bygget på, siger Per Schmidt Andersen, der arbejder som virksomhedskonsulent. – Og hold da op – der er kvalitet i det her hus. Det 8 BoDanmarknyt nr. 114

samme siger flere af mine bekendte, der er håndværkere, siger Per. Rødtjørnen er muret i massive sten, har kvalitetskøkkener fra HTH, klinker i entre og badeværelse, og opvarmningen i huset – bygget i energiklasse 1 – sker med gulvvarme fra eget gasfyr. – Der er så varmt i det her hus. Det er fantastisk, siger Dorthe. Hvert hus har 10 m2 solceller, der giver en lille modregning i elregningen, og på fælleshuset er der solcelleanlæg til fællesbelysningen og til opladning af elbiler. Børnefamilierne rykker ind Tina Frederiksen er flyttet ind i et trerums rækkehus med sin teenagedatter. – Jeg vil gerne bo i en boligforening. Det er mere trygt for mig frem for privat udlejning. Der er faste regler, og så er det lækkert at flytte ind i noget spritnyt. Det kan man ikke sige andet, end det er, siger Tina. Hun er glad for at slippe for varmeapparaterne i det energioptimerede hus, der dog mangler et vindue eller to efter hendes mening. Børnecykler og legetøj ved husene vidner om små-


Vi ser lige ud på marker, og rideskolen bagved bliver der ikke bygget på, siger Per Schmidt Andersen, der arbejder som virksomhedskonsulent.

børnsfamilier, der også er flyttet ind i Rødtjørnen. Som på denne november solskinsdag, hvor Michelle Therkelsen krydser forbi med barnevognen, mens naboen slikker sol sammen med hunden. – Vi er rigtig glade for at bo her. Vi var rundt og se i andre boligforeninger, og her synes vi, prisen er rigtig god for et helt nybygget hus. Det er perfekt at bo her. Nu er der ro på, indtil vi måske en dag vil finde noget andet, siger Michelle Therkelsen.

Rødtjørnen, afdeling 76 • 34 rækkehuse – familieboliger – med fælleshus på 131 m2 med gæsteværelse • Rødtjørnen 2A – 20A, Horsens • Indflytning: 1. september og 1. november 2012 • 3 rums 95 m2: husleje 6.869 kr.; indskud 36.530 kr. • 4 rums 106 m2: husleje 7.700 kr.; indskud 40.952 kr. Bygherre: Midtjysk Boligselskab Byggeforretningsfører: Boligkontoret Danmark Arkitekter: d.a.i. arkitekter ingeniører

Mange store byggesager Boligkontoret Danmarks medlemmer får et stort tilskud til de kommende byggeopgaver med renoveringer og moderniseringer. I de seneste fire år (inkl. 2013) har Landsbyggefonden uddelt støtte til en ramme på knap 22 milliarder og Boligkontorets medlemmer har fået tildelt en samlet ramme på knap 2 milliarder kroner eller 9 procent af den tildelte støtte. Boligkontorets medlemmer udgør 4,5 procent af alle landets almene boliger, og inden for de seneste måneder er der givet tilsagn til tre projekter med en ramme på i alt knap 800 millioner kroner. BoDanmarknyt nr. 114 9


Skovvejen i Kolding er blandt de større boligafdelinger, hvor det måske kan være fordelagtigt at installere solceller. Skovvejen består af mere end 450 boliger og har fællesvaskeri og beboerhus. Skovvejen tilhører Boligselskabet Kolding.

Ny lovgivning for fælles solcelleanlæg

Skru ned for forventningerne De økonomiske fordele ved fælles solcelleanlæg er usikre. I større boligafdelinger kan der måske blive tale om en fordelagtig investering. Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

Den nye aftale om solceller, der har et enigt folketing bag sig, giver nye muligheder for boligafdelingerne. Fællesanlæg ligestilles med private anlæg og får endda en midlertidig særstilling, hvis anlægget er opført eller planlagt i 2013 – se nedenfor. Hele ordningen er dog væsentlig mindre attraktiv end den hidtidige nettomålerordning for ejere af private solcelleanlæg på op til 6 kWh. Fra årlig afregning til afregning hver time Den nuværende ordning for private betyder, at ejeren kan lade måleren ”køre baglæns”, hvis der produceres mere el, end der bruges. Opgørelsen sker årligt, og det betyder, at ejeren kan trække gratis på den el, der er produceret ekstra, til at bruge om aftenen eller om vinteren. Er der derefter stadig overskydende el fra solcellerne, kan den sælges til en afregningspris på 60 øre. Med den nye lovgivning fastholdes nettomålerordningen, men den ændres samtidig betydeligt. Nu sker opgørelsen hver time og ikke årligt. Som en midlertidig ordning kan den overskydende el de første ti år 10 BoDanmarknyt nr. 114

sælges til en forhøjet pris. En ordning, der aftrappes over fem år. For anlæg fra 2013 er afregningsprisen 1,30 kr. kWh i ti år, for anlæg fra 2014 er prisen 1,16 kr. kWh i ti år osv. For anlæg fra 2018 er afregningsprisen igen normal, 60 øre. Allervigtigst er dog: Skal man bruge el f.eks. om aftenen, hvor der ikke produceres el af solcellerne, skal den købes til den almindelige pris omkring 2,20 kr. I praksis betyder det, at anlægget skal installeres hurtigt for at få fordel af 10 år med forhøjet afregningspris, og det bliver vigtigt, om man bruger el i de timer, hvor solcellerne producerer el. Attraktivt for boligafdelinger med elforbrug i dagtimerne – Jeg tror det bliver helt afgørende, om der er et tilstrækkeligt forbrug i afdelingens fællesområder i dagtimerne. Er der f.eks. elevatorer, fællesvaskeri eller andet fælles elforbrug, vil det formentlig kunne betale sig at investere i et solcelleanlæg, siger Jesper Telcs, energi- og miljøchef i Boligkontoret Danmark.


Samarbejde med Skanderborg Andelsboligforening Boligkontoret Danmark og Midtjysk Boligselskab har i november indgået aftaler om samarbejde med Skanderborg Andelsboligforening. Aftalen mellem Boligkontoret og boligforeningen indebærer, at Afdelingskontoret Skanderborg flytter til Skanderborg Andelsboligforenings lokaler i Adelgade 106 allerede den 12. december 2012 for at indgå i et kontorfællesskab. Forretningsfører i Skanderborg Andelsboligforening, Erling Weber Jensen, bliver forretningsfører for begge midtjyske boligorganisationer, når forretningsfører Alfred Larsen går på pension i juni 2013.

– Det kræver lidt forarbejde at finde ud af. Dels en analyse af elforbruget – hvad tid på dagen foregår det? – dels en analyse af de praktiske forhold; taghældningen, hvilken retning vender taget, og er taget overhovedet egnet til solceller? Vi skal huske på, at vi går igennem tagbelægningen, når der opsættes solceller. Det er supervigtigt, at vi ikke bagefter får fugtskader på tagkonstruktionen. – Mit foreløbige bud er, at det er større afdelinger, der kan få fordel af ordningen. Beboernes privatforbrug kan desværre ikke dækkes af et fælles solcelleanlæg. Det havde ellers været smart, for vi har mange beboere, der er hjemme i dagtimerne, siger Jesper Telcs. Vigtigt at komme hurtigt i gang I øjeblikket undersøger han de forskellige aspekter ved lovgivningen, f.eks. finansieringen, der er afgørende for, hvor økonomisk attraktiv ordningen bliver. – Jeg planlægger møder i det tidlige forår på vores afdelingskontorer for at informere bestyrelserne om ordningen. Det er vigtigt, at vi er hurtigt ude af starthullerne, da lovgivningen er indrettet sådan, at det er fordelagtigt at gå i gang i 2013. – Fællesanlæg kan nemlig starte med en forhøjet afregningspris på 1,45 kr. kWh. i de første ti år, hvis der er indgået kontrakt om anlægget i 2013, og det opføres senest i foråret 2014, slutter Jesper Telcs.

Fælles venteliste til 3.400 boliger på vej Aftalen mellem Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk Boligselskab betyder, at der oprettes en fælles venteliste til organisationernes 3.400 boliger. Heraf ligger de 2.000 boliger i Skanderborg Kommune, og de to organisationer får en stærk position i kommunen. Der bliver også tale om et driftssamarbejde, med indkøb af fælles materiel og samarbejde om driften, hvor boligafdelingerne ligger tæt på hinanden. I bestyrelsesarbejdet vil der blive mulighed for sparring, og de to organisationer vil arbejde mod fælles målsætninger. Skanderborg Andelsboligforening har 1.400 boliger. -ajh .

Afdelingskontoret Skanderborg flytter ned til Skanderborg Andelsboligforening, der ligger centralt i Skanderborg. BoDanmarknyt nr. 114 11


Projekt Stop udsættelser

Det nytter Et fald på 40 % i antallet af flytninger, der skyldes udsættelse eller ophævelse af lejemålet. Det er blandt de foreløbige resultater fra Boligkontoret Danmarks forsøgsprojekt, og ministeriet tildeler nu ekstra 4,5 mio. kr. til udvidelse af projektet. Af kommunikationschef Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk

En sammenligning af tallene for de første 10 måneder af 2011 og 2012 viser den glædelige udvikling. – Jeg er bare så tilfreds med, at vi lykkes med at hjælpe beboere, der måske ellers havde stået på gaden. Jeg får kontakt med mere end to ud af tre beboere, der får en ophævelse, (opsigelse – red.) Og det er hele 89% af de afsluttede sager, der ender med, at huslejen bliver betalt, fortæller projektleder Maria Wiktoria Karolini. For de øvrige beboere betyder udviklingen færre udgifter, når boligafdelingen undgår at stå med ubetalt husleje og udgifter til istandsættelse. Er der tale om en udsættelse med fogedens hjælp, løber der yderligere udgifter på. 4,5 millioner kroner mere til projektet – Jeg tror, at vores foreløbige afrapportering med positive resultater fra projektet har været medvirkende til, at Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter har godkendt vores ansøgning om udvidelse og forlængelse af projektet. Den oprindelige bevilling er på 2,5 mio. kr., og 12 BoDanmarknyt nr. 114

nu har vi netop fået 4,5 mio. kr., så vi kan forlænge projektet til udgangen af 2015. Sammen med vores samarbejdspartner 3B har vi søgt om midler til to boligområder i Kokkedal og Sydhavnen i København, der vil komme til at indgå i projektet. Økonomisk rådgivning når lejekontrakten underskrives – Som en særlig del af vores projekt tilbyder vi økonomisk rådgivning, inden man skriver under på lejekontrakten. Her tager hver femte imod tilbuddet, og i Nakskov er det hver anden, der siger ja til rådgivning. Lokalkontoret ligger i bymidten, og mange møder op på kontoret. Så kan vi nemmere fortælle om tilbuddet, og flere siger ja. Økonomisk rådgivning fra start har et helt andet forebyggende og planlæggende sigte. Det er ligesom, når man taler med sin bank ved huskøb eller andre økonomiske dispositioner. Den rådgivning bør man også kunne få som lejer, siger Maria.


Projekt Stop udsættelser Ny aftale giver kommuner flere muligheder Af projektleder Maria Wiktoria Karolini, mwk@bdk.dk

Projektet omfatter fem boligorganisationer. Andelsboligforeningen Hørsholm Kokkedal, Boligselskabet Birkebo, De Vanføres Boligselskab for Københavns Kommune, Nakskov Almene Boligselskab (NAB) og Boligselskabet Nordkysten (oprindeligt Boligselskabet Teglværksgården der 1. januar 2012 fusionerede med Espergærde Andelsboligforening og blev udvidet med 800 boliger.) Projektet startede 1. september 2011. Projektet har to hovedindsatsområder: • Tilbud om økonomisk rådgivning til nye beboere • Opsøgende arbejde over for beboere, som modtager en ophævelse af lejemålet Tilbud til nye beboere Boligkontoret Danmarks statistik viser, at over 40 % af de beboere, der sættes ud af deres bolig, har boet i den under et år. Over 80 % bor der i under 2 år. Derfor tilbyder vi allerede ved indflytning nye beboere et møde med gennemgang af deres personlige økonomi inden, de får udleveret deres lejekontrakt. Det sker som en forebyggende indsats og er udelukkende et tilbud. Mødet tager udgangspunkt i beboerens behov og omhandler typisk: Budgetlægning med gennemgang af indtægter og udgifter og gennemgang af berettigede sociale ydelser. Hertil kan komme en uddybende rådgivning med alt fra vejledning om gæld og afdrag, årsopgørelse og forskudsopgørelse til åbning af rudekuverter og prioritering af rådighedsbeløb, madplaner osv. Der er tale om konkrete redskaber f.eks. oprettelse af netbank, gennemgang af brugen af netbank og Nemid og hjælp ved møde med bankrådgiver eller kommune. Udsættelsestruede lejere Der er gode resultater med at guide og hjælpe beboere, der har modtaget en ophævelse. Det kan være hjælp til at forstå indholdet i breve og hjælpe beboeren videre til den rette myndighed, kommunale instans, bank etc. Guiden fungerer som partsrepræsentant i forløbet for den udsættelsestruede beboer, der sjældent har ressourcer til at ’sparke døre ind’ de rigtige steder. Projektet tilbyder alle udsættelsestruede beboere en personlig hjælper med indsigt i økonomi, jura, socialrådgivning og de lokale forhold. Alle beboere, som har modtaget en ophævelse pga. huslejerestance, kontaktes pr. telefon, og om nødvendigt

Som en del af finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten, skal kommunerne have bedre muligheder for at yde hjælp til huslejebetaling, hvis det kan forebygge udsættelser. Hjælpen kan gives i en midlertidig periode, og det er den enkelte kommune, der vurderer, hvornår hjælpen kan være hensigtsmæssig. (I den almindelige lovgivning kan kommunen almindeligvis ikke give støtte til forudsigelige udgifter, som f.eks. husleje. Der kan under særlige omstændigheder dog gives støtte, f.eks. for at ”sikre familiens livsførelse” – det beror på et kommunalt skøn. Red.) Samtidig skal boligorganisationerne underrette kommunerne tidligere, når en beboer, som kommunen har anvist, ikke betaler sin husleje. Her bliver kommunerne forpligtet til at holde opfølgningssamtaler med anviste beboere, der har restanceproblemer. Til initiativerne afsættes der 7 mio. kr. årligt. Tvivlsom effekt Maria Wiktoria Karolini ser en lille åbning for sit arbejde, men tvivler på, at det nye initiativ får den store betydning. – Det er et meget lille beløb, der afsættes på landsplan – mindre end 80.000 kr. i snit til hver kommune. Kommunerne er presset økonomisk, og når anvendelsen beror på kommunens eget skøn, er jeg desværre skeptisk. Det skal naturligvis prøves af. Når jeg sammen med en beboer skal lave en aftale med kommunen, vil jeg henvise til de nye muligheder, siger hun. – At varsle kommunerne før ved huslejerestance har vi i Boligkontoret Danmark jo prøvet før, men desværre uden resultat. Hvis ikke kommunerne har ressourcerne til at sætte ind, skal vi ikke forvente nogen effekt, mener Maria. -ajh

med et brev i en håndskreven kuvert med almindeligt frimærke, og tilbydes rådgivning. Her gives rådgivning om, hvordan beboeren undgår udsættelse, om beboerens privatøkonomi og eventuelt behov for en anden bolig. Typisk følges op med afklaring af mulighederne for at få hjælp fra bl.a. netværk, bank eller kommunen. Det kan være hjælp til at ansøge kommunen om økonomisk støtte til huslejerestance, brobygning mellem beboeren og kommunen eller hjælp til budgetlægning og gennemgang af berettigede sociale ydelser. BoDanmarknyt nr. 114 13


Opsøgende arbejde – beboere der har modtaget ophævelse af lejemålet Ophævelser i alt Ophævelser pga. lejerestance (projektmålgruppe) Kontakt opnået med beboer

348 lejemål 325 lejemål 216 lejemål

Afsluttede sager Heraf afsluttede sager med indbetaling Af disse afsluttet med indbetaling af kommunen

244 lejemål 218 lejemål 19 lejemål

89 % af de afsluttede ophævelsessager afsluttes med en udligning af huslejerestancen. 66 % af beboerne kommer i kontakt med projekt Stop udsættelser/juridisk afdeling. Nogle fraflytninger sker ved, at beboerne flytter uden at opsige lejemålet eller aflevere nøglerne. I statistikken kan de figurere som fraflytning enten ved ophævelse eller udsættelse.

Fraflytning ved ophævelser, udsættelser og total Fraflytning som følge af ophævelse af lejemålet Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%) Hørsholm Kokkedal 7 0 -100 Nordkysten 16 5 -69 NAB 4 7 75 Birkebo 0 0 0 DVB København 1 1 0 Total 28 13 -54 % Fraflytning med udsættelse ved fogeden Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%) Hørsholm Kokkedal 2 1 -50 Nordkysten 3 7 133 NAB 5 2 -60 Birkebo 4 1 -75 DVB København 1 2 100 Total 15 13 -13 % Fraflytning ved ophævelser og udsættelser – samlet Oktober 2011 Oktober 2012 Ændring (%) Hørsholm Kokkedal 9 1 - 89 Nordkysten 19 12 -37 NAB 9 9 0 Birkebo 4 1 -75 DVB København 2 3 50 Total 43 26 -40 % Kommentarer – ophævelser og udsættelser Der er opnået et markant fald på 54 % i antallet af ophævelser i årets første 10 måneder (pr. oktober måned 2012) sammenlignet med sidste års første 10 måneder (pr. oktober 2011). Nogle af disse ophævelser ville utvivlsomt siden have resulteret i udsættelser. Samlet set er der et fald på 40 % i antallet af udsættelser og fraflytning pga. ophævelser. • AB Hørsholm Kokkedal og Boligselskabet Birkebo har kun én udsættelse hver i 2012. • Boligselskabet Nordkysten har i 2012 et markant fald i antallet af ophævelser på trods af, at selskabet blev udvidet med ca. 800 boliger fra 1. januar 2012. Selskabet har i 2012 et samlet fald i ophævelser og udsættelser på 37 %. • For NAB er antallet af effektive udsættelser faldet med 60 %. Derimod har selskabet en forøgelse på 75 % i antallet af beboere, som flytter pga. ophævelse. Selskabet står foran at nedrive et stort antal boliger i Riddersborgparken, og beboerne i mere end 300 boliger skal genhuses. Tilsyneladende undlader beboere, der allerede nu søger væk, at betale husleje fra den dag, de får tilbudt en anden bolig. Da beboeren ikke er interesseret i at blive boende, er projektets opsøgende arbejde i disse tilfælde forgæves og uden resultat. 14 BoDanmarknyt nr. 114


Beboere truet af udsættelse 135 beboere har taget imod tilbuddet om et møde. Deltagernes alder, uddannelse etc. er vist i graferne nedenfor. Meget iøjnefaldende, men ikke overraskende, udgør beboere, der har lønindtægt, en ganske lille del af de udsættelsestruede beboere, hvoraf næsten halvdelen modtager kontanthjælp.

Ingen indtægt

indtægtsgrundlag

Elevløn SU Starthjælp

Kontanthjælp Løn

Sygedagpenge

Uddannelse

• Under uddannelse • Folkeskole • Gymnasiet HF, HTX • Kortere videregående • Mellem videregående • Lang videregående

alder

• Alder 18-30 • Alder 30-40 • Alder 40-50 • Alder 50-60 • Alder 60+

børn

• Ingen børn • 1 barn • 2 børn • 3 børn • 4 børn eller flere

civilstatus

• Single • Samboende • Gift • Kæreste

BoDanmarknyt nr. 114 15


Økonomisk rådgivning til nye beboere (Tal fra december 2011 – oktober 2012) 431 kommende beboere har modtaget vores tilbud om økonomisk rådgivning. 88 (20 %) har takket ja til tilbuddet. Deltagernes alder, uddannelse etc. er vist i graferne nedenfor. Det er bemærkelsesværdigt, at de 18 – 30-årige udgør tæt på halvdelen af deltagerne, der efterspørger økonomisk rådgivning.

alder Alder > 50

Alder 18-30 Alder 40-50

Alder 30-40

Indtægtsgrundlag

• Kontanthjælp • Sygedagpenge • A-kasse • Førtidspension • Løn • SU • Elevløn • Pension • Ingen indtægt

civilstatus

• Single • Samboende • Gift • Kæreste

uddannelse

• Under uddannelse • Folkeskole • Gymnasium • Kortere videregående • Mellem videregående • Lang videregående

Børn

• Ingen børn • Gravid • 1 barn • 2 børn • 3 børn

16 BoDanmarknyt nr. 114


Der er langt til gode trafikforbindelser i Københoved i Sønderjylland, hvor Rødding Egnens Boligselskab har boliger.

Fremtiden for almene boliger i landdistrikterne Boligkontoret Danmark gennemfører undersøgelse med støtte fra ministeriet.

Af marketingchef Karina Lauridsen, kal@bdk.dk

Den almene bolig har en række fortrin. Mobilitet, fleksibilitet og økonomisk frihed gør det nemt at flytte ind og ud og få en anden bolig efter behov. Viceværten tager sig af vedligeholdelsen, og der er integrations- og fællesskabsfremmende aktiviteter. Fortrin, der imidlertid er sat delvist ud af spillet i landdistrikter, hvor boligmarkedet er presset, bl.a. af vigende indbyggertal. I hvilken retning bør de almene boligområder udvikle sig i disse egne for at få en positiv udvikling? Undersøgelse i Vejen Kommune For at få en veldokumenteret viden om boligønskerne i et landdistrikt, har Boligkontoret Danmark fået midler af Ministeriet for By, bolig- og landdistrikter til at undersøge, hvilke præferencer, der ligger bag befolkningens til- og fravalg af bolig- og boform i et af disse områder. Undersøgelsen skal belyse almene boligers udviklingsvilkår i landdistrikterne ud fra et casestudie i Vejen Kommune. Vi vil spørge borgere fra Vejen, Holsted og Københoved – både ejere og lejere – for at få belyst bosætningspræferencerne i Vejen Kommune. Hvor langt må der være til stationen? Vi spørger bl.a. om beskæftigelse og bosætning hænger uløseligt sammen? Hvor langt må der være til arbejde, til indkøb, og hvor langt kan borgerne eksempelvis acceptere, der er til stationen? Hvor vigtig en

rolle spiller naturen? Hvor vigtigt er det med hurtige bredbåndsforbindelser i borgernes bosætningspræferencer? Kan et forringet offentligt transportnet opvejes ved eksempelvis delebilsordninger? Undersøgelsen udmunder i en rapport, der offentliggøres i sommeren 2013. Ministeriet har bevilget 320.000 kr. til undersøgelsen, som ledes af Boligkontorets marketingafdeling.

Petanque i S

akskøbing

Lørdag den 10. august 2013 inviterer Sakskøbing Boligselskab Boligkontorets medlemmer til petanqueturnering i Sakskøbing. Alle boligafdelinger og interesserede er velkomne til at stille med hold og deltage i turneringen, der slutter med fælles spisning og underholdning lørdag aften. Der er flere forskellige overnatningsmuligheder i byen og i vores boligafdelinger. Reservér weekenden og kom med jeres gode humør – vi udsender invitation i det nye år. Venlig hilsen, Conny Krogh, Sakskøbing Boligselskab. BoDanmarknyt nr. 114 17


Esma Birdi

Samira Obari (tv) og Fatima Faraj fra Dialogkorpset var ikke lang tid om at skabe debat og god stemning på kurset.

En halv time efter lukketid

– et kursusforløb for ejendomsfunktionærer, der øger forståelsen for beboere med indvandrerbaggrund. Hvorfor er det, at nogle beboere ikke tager åbningstiden højtideligt? Og hvorfor bliver der hældt husholdningsaffald i storskraldscontaineren? Af Anders Juel Hansen, ajh@bdk.dk og Eva Rastén, evr@bdk.dk

Institut for integration afholder kurser for arbejdspladser, hvor medarbejdere med forskellige kulturer og nationaliteter lærer at forstå hinanden, og gør det lettere at samarbejde. Esma Birdi og Helle Mørk Balling har nu udviklet et AMU kursusforløb sammen med Boligkontoret Danmark og Erhvervsakademiet Nordsjælland. 24 ejendomsfunktionærer i Nordsjælland har som de første været på et forløb med 3 x 1 dags kursus. Vær præcis i dine holdninger og sprog – De holdninger vi har til andre, hvad enten det er unge, ældre eller nydanskere, er vigtige, når vi skal i dialog. De kan være med til at blokere for en dialog, hvor vi afkoder hinanden rigtigt. Og sproget er meget vigtigt. Når vi taler med ældre, tager vi f.eks. særlige hensyn, helt naturligt, uden vi tænker over det. Med nydanskere tænker ejendomsfunktionærer måske 18 BoDanmarknyt nr. 114

ikke på, at de for nydanskere er en myndighedsperson, en autoritet, som skal være meget klar i sin tale og personlige udstråling. De fleste nydanskere forstår ikke den egentlige mening, når du henkastet siger, at du kan gå der hen og stille møblerne. Det du mener, er, at du skal gå derhen med møblerne, og det skal du sige venligt og bestemt, siger Esma Birdi. Besøg af unge nydanskere Kursusforløbet indeholder øvelser, der viser, hvor stor betydning holdninger har, når vi taler med andre. Og hvor meget mere viden om hinanden betyder for dialogen. Laver indvandrerdrenge pr. definition ballade og er piger med tørklæder undertrykte? På kursusforløbet var der besøg af indvandrerdrenge, der fortalte om, hvordan de oplever at bo i deres boligområde. På kursets sidste dag stillede to unge kvinder med iranske og marokkanske rødder op til debat om tørklæder og normer.


Peter Tranberg, afdeling 1, Espergærde Hvad har kurset givet dig? Privat kan jeg bruge det over for mine børn. Det giver en viden om, hvordan indvandrere tænker og handler. Vil du tale anderledes med indvandrere efter kurset i dag? Ja, du skal fortælle, hvad du vil have med det samme. Jeg vil sige det lige så bestemt, som jeg altid har gjort, om det så er indvandrere eller danskere, der er vi alle ens. Indvandrere har blot andre holdninger og kultur. Sig præcis hvad du gerne vil have – så er der mere respekt for tingene.

En debat, der hurtigt tændte de ejendomsfunktionærer, der havde børn, og staks kastede sig ud i en debat om børneopdragelse og normer for piger og drenge. De to kvinder er en del af Dialogkorpset, der er tilknyttet Socialministeriet. Vi må også rykke os Jan Larsen, Boligkontorets driftschef i Helsingør, har været en af initiativtagerne til udannelsesforløbet og været sparringpartner for Esma Birdi og Helle Mørk Balling på kursusforløbet. – Det er så vigtigt, hvordan vi tager imod vores beboere med indvandrerbaggrund. Jeg forstår godt, at mange der kommer til Danmark bliver frustrerede. Hvis bare vi er lidt mere opmærksomme – det er måske kun små ting, der skal til, for at nydanskere føler sig respekteret. Vi danskere er også nødt til at rykke os, vores boligområder er multietniske samfund, siger Jan Larsen. AMU-kurset er kompetencegivende og koster boligorganisationen eller afdelingen 1.560 kr. for hver deltager. Kursusdagene starter kl. 7.30 og varer til 15.30 og er inklusiv forplejning. Det nødvendige deltagerantal er 24. Boligkontoret Danmark planlægger flere kursusforløb andre steder i landet. Institut for integration www.inin.dk Dialogkorpset Det er gratis at få besøg af Dialogkorpset, der er tilknyttet Socialministeriet. www.sm.dk

Leif Jensen, afdeling 83 og 87, Snekkersten Hvad har kurset givet dig? Jeg kan bruge kurset ved indflytninger, og når jeg i dagligdagen møder beboere med anden etnisk baggrund. Men jeg har lavet det her de sidste 10 år, og jeg gør, som jeg altid har gjort. Vil du tale anderledes med indvandrere efter kurset i dag? Jeg synes, vi siger tingene på en god og pæn måde. Lige nu er det svært at svare på – vi er hjælpsomme og flinke – vi er et serviceorgan.

Tom Frederiksen, afdeling 83, Snekkersten Hvad har kurset givet dig? Jeg har fået en forståelse for deres baggrund, og hvordan de ser på os danskere. Flygtninge har været gennem forfærdelige ting, og fremover vil jeg prøve at sætte mig lidt mere ind i det. Jeg er blevet mere åbensindet. Vil du tale anderledes med indvandrere efter kurset i dag? Jeg vil bruge mere konkrete ord, men passe på at jeg ikke støder. Det er for mig en helt anden måde at snakke på. Det er jeg blevet klogere på. Ejendomsfunktionærerne arbejder i Boligselskabet Nordkysten BoDanmarknyt nr. 114 19


Al henvendelse til: Boligkontoret Danmark • boligkontoret@bdk.dk • Telefon 35 44 80 80

Magasinpost SMP ID-nr. 42804

Afdelingskontoret Skanderborg flytter

Afdelingskontoret flytter i bofællesskab med Skanderborg Andelsboligforening i foreningens lokaler i Adelgade 106, Skanderborg. Afdelingskontoret er derfor lukket fra den 7. december og åbner igen i de nye lokaler den 12. december 2012.

Nyt telefonnummer i Espergærde

Afdelingskontoret Helsingør har fået nyt telefonnummer i forbindelse med flytningen til Vestermarken 16A, i Espergærde. Nyt telefonnummer er 73 75 76 60.

Medarbejdere Faxe Tina Jensen er startet i en 20 timers stilling som kontorassistent på lokalkontoret i Faxe. Tina skal primært tage sig af kunde- og telefonekspeditioner og andet forefaldende arbejde på kontoret. Sagsbehandlingen i forbindelse med ind- og fraflytninger vil stadig ske fra Afdelingskontoret Sakskøbing. Holte Sagsbehandler Lena Scott stopper med udgangen af februar 2013. Lundsgade Økonomi Danichiya Skov, 21 år, er startet i en tidsbegrænset 20 timers stilling på seks måneder. Hun vil deltage i telefonpasningen, foruden hun skal varetage en række andre opgaver i afdelingen. Mette Linnemann, 41 år, er startet i en 20 timers stilling og skal bl.a. håndtere de daglige udbetalinger. Ny leder i jura Henriette Fabritius Tengnagel starter som leder af juraafdelingen den 1. januar 2013. Henriette er 38 år, advokat og tidligere dommerfuldmægtig ved Sø- og Handelsretten. Hun har senest arbejdet som advokat for Advokathuset Nordsjælland. Hun afløser Bjarne Nigaard, der stopper i afdelingen. Ny forvaltningsdirektør Lars Lehmann, 39 år, bliver ny forvaltningsdirektør i Boligkontoret fra 1. januar 2013. Han afløser Klaus Kramshøj, der fortsætter som seniorkonsulent. (Se interviews side 6-7.) Kommunikation Eva Rastén er ansat som kommunikations- og marketingskonsulent. Hun har været barselsvikar for webredaktør Louise Honoré Pryn, der vender tilbage fra barsel efter årsskiftet. Eva Rastén er 41 år og har arbejdet med marketing herunder løsning af grafiske opgaver. Ansættelsen sker som led i, at Boligkontoret satser på flere digitale løsninger, bl.a. med webfilm og digitalt nyhedsbrev.

Lukket mellem jul og nytår Boligkontoret Danmark holder lukket mellem jul og nytår. På afdelingskontorerne vil der være en ordning med vagttelefon i tilfælde af, at der er brug for afdelingskontorets hjælp ved akut opståede problemer i boligafdelingen. Telefonnumre kan du finde på www.boligkontoret.dk/afdelingskontorer. Glædelig jul og godt nytår Boligkontoret Danmark ønsker alle bestyrelser og andre samarbejdspartnere en glædelig jul og et godt nytår.


BoDanmark nyt