Beboermagasinet #92

Page 1

Tema:

Sammen

gennem svære tider

Fotoreportage:

“Man føler sig aldrig ensom her”

Portræt af Kristine Virén:

#92 • marts 2023 Beboermagasinet
“Vores udfordringer med energien går hånd i hånd med klimaet”

Udgiver Boligkontoret Danmark

Redaktion

Nina Ulrich Østergaard

Katrine Brahl Petersen

Carina Wetlesen

Niklas Ingerslev

Laura Bach Nielsen

Ansvarshavende

Adm. dir. Lars Lehmann

Forsidefoto

Roar Paaske

Grafisk design prik

Tryk

Bording A/S

Oplag 28.000 eksemplarer

Udgivet 27. marts 2023

Om Beboermagasinet

Beboermagasinet

Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.

Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

Har du forslag, ris eller ros til Beboermagasinet? Skriv til os på redaktion@bdk.dk

Kære læser

Når du åbner denne udgave af Beboermagasinet, er foråret kommet. Hvor har vi dog trængt til lysere og lunere tider – i år måske mere end nogensinde før. Stigende priser på energi og fødevarer såvel som krigen i Ukraine har, netop som vi var kommet ud af corona-pandemiens skygge, fyldt meget hos os alle gennem det sidste år. De hårde tider mærker vi også i Boligkontoret Danmark, hvor rigtig mange af jer beboere efterlyser råd til at spare på energien og i nogle tilfælde også til at kunne betale huslejen. Det er henvendelser, vi tager meget seriøst. Har du problemer med at betale din husleje, er du altid velkommen til at kontakte vores økonomiske rådgivning, hvor de boligsociale rådgivere sidder klar til at hjælpe. Kontakt dit lokale afdelingskontor eller skriv direkte til: boligsocial@bdk.dk

Der er stadig rigtig meget at være stolt og glad over, når vi kigger rundt til boligselskaberne i Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab. At sprede de gode budskaber ved at fremvise nogle af de mange lokale initiativer rundt omkring er en vigtig grund til, at vi laver dette beboermagasin. Forhåbentlig kan de inspirere og måske endda frembringe et smil.

Sammen kan vi komme gennem svære tider. Det er temaet for Beboermagasinet denne gang, hvor vi dykker ned i, hvordan vi i fællesskab i de almene boligafdelinger klarer skærene, når det brænder på.

Det kan være med sociale arrangementer, der styrker trivslen og holder ensomheden fra døren. I fotoreportagen fik Beboermagasinet lov at være med, da seniorerne fra Holtegårds Jorder mødtes til et af de mange arrangementer, som ildsjælen Linda afholder i samarbejde med det lokale frivilligcenter. Se de flotte billeder og læs interviewet på side 37-45.

Det kan også være med initiativer, der skaber tryghed, ikke bare for beboerne, men for hele lokalområdet. Du kan læse om Jesper fra Boligselskabet Strandparken i Dragør, der med en imponerende frivillig indsats har skaffet hjertestartere til flere forskellige boligselskaber, efter hans svigerinde i en alt for tidlig alder gik bort på grund af et hjertestop.

Vi har også mødt Kristine Virén, kendt fra DR’s tv-program ’Hammerslag’, der som formidlingschef i Videncentret Bolius har haft oplysning og rådgivning om vores alle sammens energiforbrug som sin største opgave det sidste års tid.

Hun giver os sine bedste råd til en mere bæredygtig bolig i interviewet på side 6. Nu er det bare om at komme ud og se alting spire på ny!

Rigtig god fornøjelse,

Boligkontoret Danmark

Inspiration

4, 5, 14, 15, 36, 49, 51 Boligkontoret rundt

20 Sådan slipper du fri af bekymringerne

24 Din guide til boligstøtte

29 Krydsord

34 Bliv forårsklar

46 Initiativprisen: Grønne områder styrker fællesskabet

50 Spørg Nikolaj

Fotoreportage

37 “Man føler sig aldrig ensom her”

Artikler

6 Kristine Virén: “Vores udfordringer med energien går hånd i hånd med klimaet”

26 Jespers hjertesag skaber tryghed i Dragør

30 Lui er boligsocial medarbejder

Konkurrence

23 Vind to Sirius Aston solcelle-krukker

Indhold

Hjælp til ladestandere i boligafdelingerne

Efterspørgslen på etablering af ladestandere i boligafdelingerne er støt stigende over hele landet. Derfor har Boligkontoret Danmark udarbejdet en vejledning, der gør det lettere at komme i gang. Her bliver man taget med i hele processen fra de indledende overvejelser, de opmærksomhedspunkter man bør have og ikke mindst anbefalinger til selve beslutningsprocessen.

“Med den udbredelse, som el-biler har fået i Danmark, er der behov for flere ladestandere i almene boligområder, og den efterspørgsel mærker vi også blandt beboerne. Men det er ikke altid ligetil at få etableret ladestandere, da der er en masse vigtige overvejelser at gøre sig i forhold til økonomi og finansiering, lovgivning, tekniske forhold, beboerdemokrati osv.”, fortæller Pia Nielsen, viceadministrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Er du interesseret i at høre mere om muligheden for el-ladestandere, kan du kontakte din afdelingsbestyrelse eller selv fremsætte forslag om etablering af ladestandere på et afdelingsmøde.

fylder 75 år

2023 er et ganske særligt år for Boligkontoret Danmark. Det er nemlig 75 år siden, at vores foreningsfællesskab så dagens lys – dengang under det knap så mundrette navn Administrationsselskabet af 1948.

Meget er sket siden da. Antallet af boliger er vokset fra de oprindelige 850 til de i dag mere end 30.000 lejemål hos almene boligselskaber over hele landet.

Fødselsdagen falder mere præcist den 14. juni, og vi fejrer den i næste nummer af Beboermagasinet.

4 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark

Pulje muliggjorde legeplads i Bramming Boligforening

“Legepladsen giver vores boligafdeling et kæmpe løft. Her kan børnene udfolde sig og styrke både motorikken og fællesskabet,” fortæller næstformand i Bramming Boligforening Eva Feldborg Nielsen.

Sammen med Per Bendix Pedersen, der er formand i boligforeningens afdeling 8, søgte hun midler til legepladsen gennem Norlys Vækstpulje Midt, hvorfra Bramming Boligforening har fået

tildelt 75.000 kr. og selv finansieret den resterende del.

Legepladsen er opført i genbrugsmaterialer. Aluminiummet er restprodukt fra anden produktion, og plastelementerne er genbrugsplast. Det er legepladsproducenten Copla, der har opført legepladsen.

Boligforeningens nye samlingspunkt blev indviet fastelavnssøndag med stort fremmøde, tøndeslagning og taler.

“Vores nye samlingssted blev flot markeret. Legepladsen bliver flittigt brugt af både børn og børnebørn i Bramming Boligforening, men også af de lokale dagplejebørn. Og de voksne får også en god snak, når børnene leger,” siger Eva Feldborg Nielsen.

5 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Bramming

Tema: Sammen gennem svære tider

Kristine Virén:

udfordringer med energien

Hvordan sikrer vi en sund og bæredygtig bolig, der styrker vores livskvalitet? Som formidlingschef i Bolius har Kristine Virén gennem det sidste år haft travlt med at hjælpe danskerne med at forstå og sænke deres energiforbrug.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Fotos: Roar Paaske

“Vores
går hånd i hånd med klimaet”

er er forår i luften, da Beboermagasinet møder Kristine Virén i København, hvor Videncentret Bolius sammen med foreningen Realdania holder til. Mange kender hende nok bedst som ekspert i DR’s populære boligprogram ‘Hammerslag’, men til daglig er det arbejdet som formidlingschef i Bolius, der fylder mest. Som uddannet arkitekt har Kristine Virén beskæftiget sig med byggeri gennem en hel karriere, men det er i lige så høj grad det levede liv i boligen, og hvad det betyder for os, der optager hende.

“Det har altid interesseret mig. Jeg har villet være arkitekt, siden jeg var barn. Når de andre børn tegnede heste, så tegnede jeg huse. Det bliver kun mere spændende af den historiske og samfundsmæssige udvikling omkring boligen – om det er en pandemi, en energikrise eller økonomiske forhold, der ændrer sig. Boligen er så vigtigt et omdrejningspunkt for, hvem vi er som mennesker. Det er fantastisk spændende at følge med i.” Hun fortsætter:

“Undersøgelser viser, at vi danskere er meget tæt knyttet til vores bolig. Sammenlignet med andre lande er vi nogle af dem, hvis livskvalitet og glæde hænger tættest sammen med vores boligforhold, og vi er et af de folkefærd, der bruger flest ressourcer og mest tid på at lave om i vores bolig og på indretning.”

Boligen og livskvaliteten

Bolius’ mission er at øge livskvaliteten i boligen for alle danskere og gøre dem klogere på deres bolig. Til det har de forskellige fageksperter tilknyttet, f.eks. byggesagkyndige, arkitekter og haveeksperter. Vigtigt er også, at Bolius er uvildige, understreger Kristine Virén –altså en neutral part, der kan klæde folk på til at tage en dialog med udlejere, banker, håndværkere eller lignende omkring boligen.

“Vi er i kontakt med rigtig mange danskere hver dag, der skriver ind til os, læser vores magasin, læser på vores hjemmeside og sociale medier med mere. Vi vil gerne hjælpe til, at man tænker langsigtet – hvad er væsentligt at vide, når man vælger sin bolig, og når man indretter sig? Hvordan får man mest ud af sin bolig? Det er en stor bane at bevæge sig på, lige fra naboskab til fugtskader og havearbejde.”

Realdania og Bolius foretager hvert år en landsdækkende undersøgelse af boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Hvad ser I, der fylder mest lige nu?

“Vi spørger over 7.000 danskere over 25 år i undersøgelsen, hvad der optager dem omkring deres bolig. Her kan vi se, hvad der udvikler sig over årene. Mange faktorer har ligget stabilt i meget lang tid med forskellige dagligdagsting, men nu kan vi se, at bekymringen omkring stigende energipriser og afgifter nærmest tredobles. Det er nok ikke anderledes, end det vi alle kender fra snakken omkring middagsbordet –vi har sjældent oplevet så stort et skifte i, hvad tingene koster, og det bliver så

8 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark

toppet med den usikkerhed, at vi ikke ved, hvor længe det vil vare. Det er virkelig markant, hvordan den bekymring skinner igennem.

Vi kan også se, at jo højere man er oppe i årene, jo mere bekymrer man sig. Muligheden for at rette op på sin privatøkonomi er mindre, end hvis man er yngre og er på arbejdsmarkedet stadigvæk. De yngre har flere handlemuligheder – de kan måske ændre deres jobsituation eller sammensætte deres liv på en anden måde – end de ældre har. Det belaster ens tryghed.”

Kend dit energiforbrug

Med kampagnen ‘Spar på energien’ har Bolius derfor formidlet forskellige råd til danskerne omkring, hvordan man reducerer sit energiforbrug i boligen.

“Vi har spurgt til, hvad folk savnede, og det var viden og råd. En gruppe sagde, at de havde tilstrækkelig viden, men manglede handlemuligheder. Der var også en gruppe, hvis vidensniveau var så lavt, at de kunne risikere at gøre noget rigtig dumt i forhold til deres sundhed og sikkerhed ved f.eks. at skrue alt for langt ned for varmen eller bruge havegrillen indenfor.”

Helt grundlæggende har det været for mange at finde ud af, hvad deres forbrug egentlig går til, fortæller Kristine Virén:

“Rigtig mange af os har ikke kendt beløbene for, hvad varme og strøm koster, og det har vi ikke forholdt os særlig aktivt til før nu. Man har ikke rigtig vidst, hvor de store syndere i ens forbrug var, og hvor man oplagt kunne spare. Man har bare betalt en fast regning. At gøre folk bevidste om deres forbrug har været en stor opgave for os.

Vi vil også gerne give folk et overblik over, hvad der egentlig batter. For år tilbage sad vi hele familien sammen og så tv. Nu er der flere iPads og skærme tændt i forskellige rum, samtidig med at tv’et kører i stuen. Blandt andet derfor er vores strømforbrug steget helt afsindigt i de seneste år, og det skal vi forholde os til. ‘Hvor mange ting, har jeg egentligt tændt ad gangen?’”

Men hvordan skal man forholde sig som forbruger til de mange spareråd uden at gå helt i panik?

“Jeg håber, at vi kan hjælpe til, at man lige stopper op og tænker sig om: Hvad vil jeg kaste mig ud i, og hvad gavner min situation? Det er en balance mellem hverken at lukke øjnene for problemerne eller panikke.

Vi ser blandt andet en gruppe danskere, der er meget handlekraftige, og som tror, at de kan købe sig ud af problemerne – med et nyt køleskab, en airfryer eller solcellelamper. Her har vi sat nogle regnestykker op: F.eks. hvis du har en ovn og har den kørende i fire timer om ugen, så er du fem til syv år om at tjene investeringen af en airfryer ind. Måske skulle du så bare bruge din ovn.”

For Bolius og Kristine Virén handler det nemlig også om at hjælpe folk til en mere bæredygtig adfærd på langt sigt:

“Hvis du køber en ny, mere moderne vaskemaskine, så kan du måske spare nogle penge her og nu, men samlet set for det store CO2-regnskab går der mange år, før den er tjent hjem. Det vil vi gerne oplyse folk om. Mange hårde hvidevarer bruger 80 % af deres energi i den produktion, der er, og kun 20 % i drift. Så vi bør beholde vores ting i længere tid, selvom alt bliver smartere og smartere med den teknologiske udvikling.”

“N år det går ud over vores egne el- og varmeregninger, så kan vi godt finde ud af at leve mere bæredygtigt.”
Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 9

“Boligen er en utrolig stærk markør for, hvem vi er.”

• Født i 1971.

• Uddannet arkitekt. Formidlingschef i Videncentret Bolius og ekspert i ‘Hammerslag’, et af de mest populære og længst tid kørende livsstilsprogrammer på DR.

• Har to voksne døtre og bor sammen med sin mand i Brønshøj.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 11
Om Kristine Virén

Mange danskere kigger da også ud over den privatøkonomiske ramme og vil gerne spare på grund af politiske og globale sager som krigen i Ukraine og miljømæssige udfordringer. Klima og bæredygtighed skal tænkes ind i det, som mange af os i dag handler på, tilføjer Kristine Virén.

Læren fra 70’ernes krise Hos Bolius ser man også en anden tendens hos de, der bliver lidt for gode til at spare på energien: Nogle lukker hele rum af i deres bolig og slukker for varmen.

“Under 1970’ernes energikrise lukkede vi også store dele af vores huse ned, og der har vi heldigvis i dag en helt anden viden og opmærksomhed på, hvad indeklima gør ved vores boliger og vores sundhed. Derfor råder vi nu til minimum 18 grader i boligen. Man kan måske ikke

se kondensen, men det er fuldstændig som på badeværelset, når der kommer dug på spejlet – det lægger sig på vægge og kølige overflader i et rum, der er for koldt, og så begynder skimmelsvamp at gro, der kan være rigtig sundhedsskadeligt. At udbedre sådan nogle skader efterfølgende er langt dyrere end at sørge for, at alle rum i boligen er på minimum 18 grader. Det er også små ting som at huske at trække sine gardiner fra om dagen, så sollyset kan skinne ind og være med til at opvarme boligen naturligt.”

Er vi i det hele taget klædt bedre på til at komme igennem en energikrise, end vi var i 1970’erne?

“Ja på flere måder, det er der ingen tvivl om. Efter 1970’ernes energikrise begynder vi at være mere energibevid-

ste i vores byggeri og i vores adfærd generelt. Vi bliver bevidste om at spare på strømmen, at efterisolere vores boliger, stramme bygningsreglementerne osv. Vi har fået indarbejdet en helt anden adfærd, og det gør, at vi i dag står et bedre sted.”

Kan man lige frem tale om, at der måske også er positive ting ved energikrisen? Kristine Virén nikker.

“Helt bestemt. Vi har arbejdet med bæredygtighed i Bolius i flere år, og der må man bare sige, at økonomi er en meget stærk drivkraft for at få danskerne med på den grønne omstilling. Når det går ud over vores egne el- og varmeregninger, så kan vi godt finde ud af at leve mere bæredygtigt.

Vores udfordringer med energien går hånd i hånd med klimaet, og i Bolius prøver vi nu at køre kampagner for at

12 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark

få folk til at holde fast i de gode vaner, de har fået skabt. For vi danskere lever over evne i forhold til CO2-udslip og ressourceforbrug. Vi kan ikke bare kigge på erhvervslivet og det offentlige og lade dem om at reducere deres forbrug, det er slet ikke nok. Vi har alle et helt personligt ansvar.”

Hvad tror du, at energikrisen kommer til at betyde for den måde, vi bor på?

“Der har været nogle år, hvor mange rev alt ud af boligen, når de flyttede. Det var helt mærkeligt at beholde et køkken, og man ville i hvert fald ikke overtage andre menneskers toiletter og badeværelser. Men nu ser det ud til, at der er en tendens mod, at alt ikke behøver at være helt perfekt og nyt, når vi flytter ind i en ny bolig. Nu kan vi måske bedre se, at det giver god mening at beholde det køkken, der er 15 år gammelt. Det er også enormt stressende og tidskrævende at lave en hel bolig om. Så jeg tror, det er sundt for os, at vi sænker tempoet lidt. Jeg håber også, at vi bliver bedre til at bo mindre. Som bygherre begynder man måske at se mere på de rum i boligen –og uden for – hvor man kan være fælles. Der har mange almene boligafdelinger noget godt at trække på i forhold til at skabe fællesarealer. Vi kan jo også se i Realdania og Bolius’ undersøgelser, at ensomhed, som var meget udtalt i årene med corona-nedlukninger, stadig er noget, mange slås med. Meget foreningsliv og mange naboaktiviteter er stadig ikke kommet op at køre igen.”

Godt naboskab styrker livskvaliteten Netop i forhold til det sociale liv omkring boligen har de almene boligområder et helt særligt potentiale, mener Kristine Virén. Hun uddyber:

“I vores undersøgelser ser vi en stor sammenhæng mellem, at hvis man har gode fællesarealer, så er sammenholdet mellem naboerne bedre, man er gladere for sin bolig, og det har en stor betydning for ens livskvalitet.

Et godt naboskab skaber også potentiale for at låne ting af hinanden og

få mere deleøkonomi, som også kan give en økonomisk tryghed. Her ser vi en stigende interesse hos mange, men det er, som om at der mangler noget til at facilitere det. Vi danskere er opdraget med, at ejerskab over ting er rart. At få sin boremaskine tilbage, og så mangler der nogle bits, det kan vi slet ikke overskue. Folk vil gerne prøve, men det er så uendeligt billigt at købe tingen selv og også nemmere ... Du kan jo næsten heller ikke få ting repareret længere. Men hvis nogen går forrest med nogle løsninger til eks. mere deleøkonomi, så tror jeg, at det kan rykke noget, for interessen er der hos mange.”

Det levede liv Beboermagasinets udsendte er selv en af de mange, der venter på nye afsnit af ‘Hammerslag’, og som drømmer om et nyt køkken, selvom det nuværende i hjemmet intet fejler. Hvorfor er vi danskere så optagede af vores boliger?

Kristine Virén har et bud:

“Gennem århundreder har vi været gode til at bygge, og vi har været rigtig gode til design. Vi kan godt lide kvaliteten i gode ting, og når det så bliver kombineret med et klima, der er koldt i mange måneder, og at vi har en god tradition med at invitere gæster hjem i vores bolig – mange ting forstærker, at boligen er meget central i vores liv, og at vi lægger meget identitet i den. Vi besøger også andre og lader os inspirere, og vi ser de mange boligprogrammer, der

er i tv. Vi er meget nysgerrige på at se, hvordan andre bor. Det, synes jeg selv, er enormt sjovt, når vi optager ‘Hammerslag’ – at komme ind i et rum og fornemme, hvilke mennesker der bor der. Boligen er en utrolig stærk markør for, hvem vi er.”

Så bliver det vel desto større en udfordring for os at forbruge mindre, når vi går så meget op i vores bolig?

“Det gør det da helt bestemt! Det er selvfølgelig også svært for mig som arkitekt helt at fraråde folk at ombygge og investere i deres bolig.” Kristine Virén ler lidt af sig selv, før hun fortsætter:

“Men måske kan man udsætte de store projekter lidt og blive mere opmærksom på værdien i de oprindelige detaljer, der er i ens bolig. Kigge lidt nærmere på, hvad det egentlig er, vi har med at gøre, og få øje på den kvalitet, der allerede er der. Du kan også sagtens bygge om på måder, der er mere bæredygtige end fuldstændig at skralde det hele. Mange firmaer tilbyder mindre løsninger som f.eks. nye skabslåger til køkkenet, der kan give et nyt udtryk. Modsat hvad mange måske tror, så går jeg faktisk ikke meget op i indretning hjemme hos mig selv, og jeg har haft mine møbler i mange år. Mine børn er flyttet hjemmefra, men jeg kan stadig se, hvor de engang har hakket i spisebordet med deres små barnegafler. Det er det levede liv i boligen – og det er også meget nemmere at være i!”

Videncentret Bolius

Videncentret Bolius er ikke-kommercielt, uvildigt og ejet af den filantropiske forening Realdania. Bolius’ formål er at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig, hvad end man ejer eller lejer sin bolig. Bolius udgiver magasinet Bolius, forskellige online nyhedsbreve, podcast m.m. Du kan finde dem og læse mere på www.bolius.dk

13 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Digital opsigelse er nu muligt

Hvis du skal flytte fra din bolig, skal du huske at opsige din bolig. Det kan du nu gøre digtalt – det er både nemt og hurtigt.

Du skal blot gå ind på ‘min side’ på www.bdk.dk. Her sikres det, at Boligkontoret Danmark har de nødvendige og korrekte informationer om dig og din bolig. Herefter skal du underskrive opsigelsen via e-boks. På den måde kan opsigelsen behandles hurtigt og sikkert af Boligkontoret Danmark. Husk, at du har et opsigelsesvarsel på løbende måned + tre måneder. Du kan altid kontakte dit lokale afdelingskontor, hvis du har spørgsmål til din flytning, eller læse mere på www.bdk.dk/beboere.

Nakskov

Tidligere BDK-direktør er ny formand i Nakskov Almene Boligselskab

Nakskov Almene Boligselskabs nye formand er ikke hvem som helst – det er nemlig Michael Demsitz, tidligere administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, der er blevet valgt ind.

“Selv efter 42 år i den almene boligsektor, synes jeg ikke, at jeg er færdig, så jeg er meget glad for valget til formand for Nakskov Almene Boligselskab og de gode opgaver, udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger her,” udtaler han, der i sommeren 2022 takkede af efter 27 år som administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Michael Demsitz har gennem mange år været i bedømmelseskomitéen til ‘Årets Landsby’, der uddeles en gang om året af Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit. Og netop det liv, der leves uden for de store byer, ligger den nye formand meget på sinde: “Jeg vil slås for udvikling, og her vil beboerne få en formand, som både kan lytte og tale deres sprog og på den måde være en god repræsentant for dem i spillet med kommunen på de mere bonede gulve,” siger han.

14 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark

Boligselskabet Birkebos rækkehuse får flot arkitekturpris

Årets Arkitekturpris 2022 i Rudersdal Kommune blev tildelt

Boligselskabet Birkebos rækkehusbebyggelse på Byager Vænge i Birkerød. “Rækkehusene har været igennem en større renovering og ombygning, så det er dejligt, at det færdige resultat bliver bemærket,” siger driftschef Finn Weidekamp fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte.

Rækkehusene fik blandt andet disse flotte ord med på vejen fra juryen: “Det er et fint stykke dansk hverdagsarkitektur, der nu er bragt frem til nutidig og bæredygtig standard.

Med grundighed, forståelse og respekt for det arkitektoniske udgangspunkt og udstrakt sans for detaljens arkitektoniske vigtighed er den gennemgribende ombygning eksemplarisk løst.”

Stort tillykke med prisen!

15 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Birkerød

Tema: Sammen gennem svære tider

Bytte, bytte købmand – eller bolig!

“Vil du bytte bolig med os?” Sådan lød den sms, der tikkede ind hos Nina fra Rødovre i december 2017. En besked, der kom på det bedst mulige tidspunkt.

Bente

• Bor med sin mand. Sammen har de tre voksne børn.

• Flyttede ind i Titusparken i 1991. Boede først i en 3værelses lejlighed, så flyttede de i rækkehus, og i 2018 byttede de bolig med Nina.

Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Vi gennemgår mange forskellige faser i vores liv, og det betyder, at vores boligbehov kan ændre sig. Måske du har behov for mere plads, trapperne op til 2. sal er du ikke længere gode venner med, eller du vil gerne have en lavere husleje.

Men somme tider kan ventetiden på en ny almen lejebolig virke uoverskuelig. Det kan betyde, at du flytter et helt nyt sted hen, selvom du måske egentlig hellere ville blive i den samme boligafdeling. Men vidste du, at der kan være

råd at hente? Du har nemlig mulighed for at bytte din bolig med en anden, der bor til leje. Det benyttede Nina og Bente fra Funktionærernes Boligselskab i Rødovre sig af.

En drøm gik i opfyldelse

Både Nina og Bente har boet i Titusparken i mange år, og deres nuværende boliger har de byttet med hinanden.

I december 2017 begyndte Bente og hendes mand at se sig om efter en mindre bolig, da den sidste af deres tre børn skulle til at flytte hjemmefra. Rækkehuset i to plan var derfor ved at blive for stort, og det var også vigtigt for ægteparret, at deres bolig var i ét plan, når de blev ældre.

“Vi ville gerne flytte internt i afdelingen, men det var nogle helt specifikke boliger, som vi var interesseret i. Blandt andet ville vi gerne op til boligerne ved parkeringspladsen, hvor Nina boede, så vi havde vores bil tættere på. Inden

16 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

vi begyndte at omdele breve i postkasserne, valgte vi derfor at sende Nina en besked,” fortæller Bente.

Og timingen kunne ikke være bedre.

“Jeg tænkte bare halleluja, da beskeden tikkede ind,” griner Nina. Hun boede sammen med sin datter og kæreste, og de havde netop fundet ud af, at der var et barn mere på vej. Deres bolig med tre værelser ville snart blive for lille.

Et rækkehus med flere værelser, ovenikøbet i samme lokalområde, var en stor drøm. “Havde vi ikke fået det rækkehus, måtte vi med tiden flytte af nød og ikke af lyst,” uddyber Nina.

Der var derfor kort betænkningstid, men Nina klarede da lige indkøbene, inden hun kiggede forbi Bente og takkede ja til at bytte bolig. Der var ingen af dem, der havde travlt med at flytte, men på grund af graviditeten aftalte Nina og Bente, at de skulle bytte bolig i maj 2018.

Nina

• Bor med sine to børn. Flyttede ind i Titusparken i 2013. Startede i en 2værelses lejlighed helt øverst oppe, flyttede bagefter i en 3-værelses, og i 2018 byttede hun til rækkehuset, som Bente havde.

Nemt at bytte bolig Derefter kontaktede Nina og Bente Boligkontoret Danmarks lokale afdelingskontor og fortalte, at de ønskede at bytte bolig, og fra hvornår ombytningen skulle ske. Afdelingskontoret

sendte de relevante dokumenter til underskrift, og så var aftalen i hus. Herefter var det bare at glæde sig til, at flytningen nærmede sig.

At bytte bolig er på mange måder som en helt normal fraflytning – bortset

17 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
I Ninas have står en 25 år gammel lyng, som Bente plantede, da hun boede i rækkehuset.

fra at man kan lave indbyrdes aftaler om, hvad der følger med i boligen, og om eventuelle ændringer i boligen skal laves om til, hvordan det var til at starte med, eller om den nye beboer gerne vil bibeholde dem.

Langt hen ad vejen valgte Nina og Bente at overtage boligerne med de småændringer, de hver især havde lavet. Det betyder dog også, at de hver især overtager ansvaret for en eventuel reetablering, når de fraflytter, selvom det er den tidligere beboer, der har lavet ændringerne. Alle aftaler bliver skrevet ned på et papir, som begge parter underskriver, og der vil derfor ikke være tvivl om, hvor ansvaret ligger ved en fremtidig fraflytning.

Og det er en model, der fungerer rigtig godt, hvis du spørger Nina og Bente. For i deres øjne har man som beboer større muligheder, når man bytter, end når man fraflytter.

“Vi gennemgik begge boliger med en ejendomsfunktionær, inden vi skulle flytte,” fortæller Bente og fortsætter: “for boligerne skal jo istandsættes som ved en normal fraflytning og skal derfor gennemgås. I vores tilfælde ville vi dog begge lave nye køkkener via råderetten, så vi aftalte, at der ikke var nogen grund til, at de blev istandsat.”

Og relationen mellem Nina og Bente betød, at Bente kunne komme forbi og tage mål til det nye køkken løbende, så

det kunne blive lavet, inden hun skulle flytte ind.

Flytter aldrig fra afdelingen

For de to kvinder er det faktisk svært at komme på noget negativt i forbindelse med, at de har byttet bolig. Det eneste, der kan være en hæmsko, er, at der skal bruges 14 dage til istandsættelse af boligen som ved en normal fraflytning – og det betyder, at man som beboer skal finde et andet sted at bo i de to uger, indtil boligen er indflytningsklar. Men når man ved det i god tid, er det muligt at planlægge sig ud af.

Boligbyttet har altså været en succes for Nina og Bente. Og for Nina er det allerede planen at forsøge at bytte

18 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Køkkenet har Nina fået lavet gennem råderetten.

Under corona-nedlukningen var der gang i perleværkstedet hos Ninas to børn. Nu pynter perlerne på trappen.

Bente fortæller om, hvordan hun havde indrettet sig i rækkehuset, før Nina flyttede ind.

Vil du gerne bytte bolig?

“Første skridt er at finde én, der gerne vil bytte bolig med dig. Vær opmærksom på, at du skal bytte med en anden, der bor til leje. Det kan være privat eller alment (herunder også en almen andelsboligforening).

Når du har fundet en, der gerne vil bytte, skal du kontakte dit afdelingskontor med oplysninger på personen, som du ønsker at bytte bolig med. Derefter vil du modtage en række dokumenter, der skal underskrives.

En intern bytning sker ikke fra måned til måned. Hvornår det skal ske, kan I selv bestemme, og det giver fleksibilitet til at få pakket ned og smidt ud, som måske ellers stopper mange i at flytte.

Når vi nærmer os dit boligbytte, skal din bolig synes af en medarbejder som vanligt, og du skal flytte ud af din bolig 14 dage før lejemålets ophør, så den kan blive istandsat til den næste beboer.”

– Charlotte Krebs, boligrådgiver på afdelingskontoret i Holte

bolig igen, når hendes børn en dag er flyttet hjemmefra, og boligen i to plan bliver for stor. Boligområdet, der ligger tæt på eng, sø og indkøbsmuligheder, og som har et godt fællesskab, vil hun nemlig ikke flytte fra. “Vi er rigtig glade for at bo her,” slutter Bente, og Nina stemmer i: “Ja, rigtig glade. Vi flytter aldrig.”

Vær opmærksom på, at din boligorganisation under visse omstændigheder har mulighed for at afvise et boligbytte. Du kan læse mere herom ved at scanne QR-koden herunder:

19 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Tema: Sammen gennem svære tider

Rikke Østergaard er sociolog og mentaltræner. Hun har fokus på, hvordan vi kan få mere overskud og mindre stress i vores hverdag ved at blive mere bevidste om vores valg.

Sådan slipper du fri af bekymringerne

For de fleste af os har der været nok at bekymre sig om de seneste par år. Først corona og nedlukning, så krigen i Ukraine og energi- og inflationskrisen, hvor priserne er steget med raketfart. Men tager bekymringerne overhånd, bliver vores hjerner hvirvlet ind i en negativ spiral. Læs her, hvordan du kan få styr på hjernen i en krævende tid.

Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

Illustration: Prik.dk

“Vores hjerner har slet ikke forstået, at vi ikke lever i stenalderen længere,” siger Rikke Østergaard, der er erhvervssociolog og mentalsundhedsekspert. Hun har gennem en lang årrække beskæftiget sig med, hvordan vi bedst agerer i en verden, hvor alting går hurtigere, og hvor der til tider er rigeligt at blive bekymret for. Og for at kunne hjælpe os selv og vores hjerne er det nødvendigt at forstå, hvordan hjernen fungerer i pressede tider, siger Rikke Østergaard.

“Når vi bliver nervøse, ængstelige

og bekymrede over den livssituation, vi står i, bliver vores naturlige stressrespons aktiveret. Hjernen går i overlevelsesmode og producerer massevis af stresshormoner, så vi bliver fysisk stærke og kan løbe, løfte og forsvare os fysisk. Smart, hvis vi står over for en brølende bjørn, men ikke så smart hvis vi er bekymrede over en stigende inflation,” forklarer hun.

Med stresshormonerne får vi tunnelsyn, og hjernen har kun fokus på overlevelsen. Den tænkende og reflekterende hjerne lukker ned, den sociale

intelligens lukker ned, og hjernen bliver som en svamp over for negativitet. Alle beslutninger bliver meget kortsigtede og impulsstyrede, som f.eks. at råbe ad børnene for at få ro, drikke alkohol for at få det bedre psykisk eller gå på online kasino for at redde økonomien. Kort sagt er hjernen ikke i ro til at kunne træffe fornuftige beslutninger, der peger fremad.

Husk at det er helt normalt “Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det er o.k. og helt normalt

20 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Foto: Morten Lundrup

at bekymre sig. Hjernen er simpelthen skabt til at bekymre sig og se farer alle vegne. Og der ER mange ting, man kan blive urolig over i de her år, både i verden og måske også i det nære. Men det, du reagerer på, er ikke livstruende, så du er simpelthen nødt til at stoppe op og få hjernen ned i gear, så den kan bruges fornuftigt,” siger Rikke Østergaard.

Men hvordan gør man så det, når det hele bimler og bamler? Der er heldigvis en række både nemme og effektive ting, vi kan gøre – og ting vi ikke skal gøre.

Det gælder altså om at få hjernen i ro. En simpel øvelse er at komme ned og mærke kroppen, fordi hjernen lukker kroppen af, når vi går i stressmode. Omvendt kommer hjernen i ro, når vi mærker vores krop.

“Og det er altså helt fysisk som f.eks. at tage et koldt brusebad eller gå en tur og mærke vinden på kinden. Det behøver bare være en lille gåtur. Det er så godt for hjernen, og den kan igen tænke klart,” siger Rikke Østergaard.

Søg fællesskabet

Undersøgelser viser, at vi får det mentalt godt af at opsøge og være en del af et fællesskab, og hvis vi har bare lidt overskud at give af, så får vi det godt, når vi gør noget for andre.

“Det hjælper hjernen på rette vej og væk fra den negative stressrespons. Vi mennesker er flokdyr, og en ægte lykkefølelse opstår i fællesskab med andre eller ved tanken om, at andre godt kan lide en, viser lykkeforskningen. Det er meget svært at være glad og elske sig selv, hvis du ikke har en flok at høre til i, hvor du er en del af et fællesskab og føler dig accepteret,” siger Rikke Østergaard og peger på, at fælleskabet ofte er lige uden for døren i f.eks. ens boligområde.

Rikke Østergaard har skrevet en række bøger og holder foredrag i både Danmark og udlandet og bliver også brugt af erhvervsledere for at skabe gode og inspirerende arbejdsmiljøer.

Beboermagasinet har fået lov til at udlodde to eksemplarer af bogen 'TAK!' til to heldige læsere. Hvis du vil deltage i lodtrækningen, så skal du blot sende en mail med dit navn, dit boligselskab og din adresse til: redaktion@bdk.dk

Vinderne får direkte besked.

Samtidig er der ofte hjælp at hente i fællesskabet, hvis vi konkretiserer vores udfordring.

“Se folk som muligere hjælpere. Hvis det er økonomien, der udfordrer, så er der måske hjælp at hente, f.eks. når det gælder spareråd eller nogen, der kan hjælpe med budgettet. Hvis vi mennesker føler os dårlige til noget, finder vi ofte sammen med andre, der også er dårlige til det, så vi ikke føler os som komplette fjolser – men dette er faktisk en dårlig strategi. Find i stedet en, der er god til økonomi og ikke har helt de samme problemer som dig, og bed dem om et godt råd,” siger Rikke Østergaard.

Magien ved et smil

En måde at bevare roen på og give hjernen de bedste betingelser er at

lade være med at lukke alt muligt negativt ind, der ubevidst fordrer hjernens stressrespons.

“Drop f.eks. de uhyggelige og voldsomme film og se noget roligt og sjovt i stedet, det virker rent faktisk. Og så er det vigtigt at huske, at stress og negativitet smitter, og igen sker det helt ubevidst,” siger Rikke Østergaard og peger på, at ét menneskes negativitet kan tage magten over en hel gruppe, som det f.eks. kan ske på en arbejdsplads.

Her er det vigtigt at huske sig selv på, at det intet har med dig at gøre. Der er ikke noget personligt i det, for personen er underlagt stresssignalerne, der får hjernen til at lukke ned, lyder rådet.

Et andet ganske simpelt, men effektfuldt trick, som din hjerne vil takke dig for, er at blive bedre til at udvise taknemmelighed.

Rikke Østergaard fortæller, at det er videnskabeligt bevist, at vi får det bedre ved at være taknemmelige – vi udløser simpelthen lykkehormoner. Derfor skal vi øve os i at se glæden, også i de små ting.

“Selv i den værste krise er der noget at være taknemmelig for. Det kan være en dagligdagsoplevelse, vejret eller familien. Hvis vi kan tænke sådan, så beroliger det hjernen,” siger Rikke Østergaard, der opfordrer til i en periode at skrive en taknemmelighedsdagbog. To ting du har været taknemmelig for i dag, og en ting du har gjort godt for et andet menneske, hver dag.

Rikke Østergaard foreslår desuden, at man over en lille periode tvinger sig selv til at smile til de tre første personer, man møder. Det gør dig simpelthen ubevidst glad, og dem, du smiler til, bliver helt sikkert også glade.

“Ja, det lyder lidt flippet. Men det virker, der er en magi omkring smilet. Vær den, der tør at bryde mønstret!” siger Rikke Østergaard.

22
Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Vind bogen ‘TAK!’ af Rikke Østergaard

Konkurrence

Vind to Sirius Aston solcelle-krukker (12

I denne udgave af Beboermagasinet har du mulighed for at vinde to fine solcellekrukker fra Sirius. Krukken giver et hyggeligt lys, når mørket falder på, i op til otte timer. Det er dog vigtigt, at du husker at placere den et sted, hvor den får sollys i minimum to timer.

For at deltage i konkurrencen om to solcelle-krukker skal du blot besvare nedenstående spørgsmål: Realdania og Bolius udsender hvert

cm)

år en landsdækkende undersøgelse til danskere over 25 år om boligens betydning for deres hverdag og livskvalitet.

Hvor mange danskere sender de denne undersøgelse ud til?

(Du kan finde svaret i interviewet med Kristine Virén).

Send dit svar med dit navn, adresse og boligselskab til redaktion@bdk.dk.

Skriv “konkurrence” i emnefeltet. Vi kårer én vinder, der får direkte besked. Alternativt kan du sende dit svar til:

Boligkontoret Danmark

Att: Nina Ulrich Østergaard

Havneholmen 21 1561 København V

Vinderen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Vinderne af konkurrencen #91 blev: Birgit Rasmussen og Hannah Puck. Det rigtige svar var: 2018.
23

Din guide til boligstøtte

Boligstøtte er et skattefrit tilskud til huslejen fra det offentlige. Tilskuddet varierer og beregnes ud fra en række kriterier, f.eks. boligens størrelse og husstandsindkomst. Boligstøtte udbetales ikke automatisk, og du skal derfor selv søge om at få det. Men hvad skal du være opmærksom på?

HVEM kan få boligstøtte?

Boligstøtten er til for at hjælpe de borgere, der har mest brug for det. Muligheden for at få boligstøtte afhænger derfor af din husstandsindkomst (bruttoindkomst) og formue.

Du skal desuden bo til leje i en helårsbolig for at kunne få boligstøtte.

HVORNÅR udbetales boligstøtten?

Boligstøtten bliver udbetalt første hverdag i hver måned.

HVOR MEGET kan du få i boligstøtte?

Det konkrete beløb, du kan få i boligstøtte, varierer og afhænger af:

• Antal voksne og børn på adressen (kun én person kan modtage boligstøtte)

Beregn din boligstøtte På borger.dk kan du både beregne, hvor meget du eventuelt kan få i boligstøtte og læse mere om boligstøtten for din specifikke situation.

• Din boligs størrelse

• Størrelsen på din rene husleje (dvs. uden forbrug m.v.)

• Din husstandsindkomst (bruttoindkomst) og din formue

Ovenstående oplysninger kan ændre sig hen over året, og det skal du være opmærksom på, da det kan påvirke beløbet på din boligstøtte.

HVORDAN søger du boligstøtte?

Du kan søge om boligstøtte på borger.dk. Her skal du lave en ansøgning og vedhæfte relevant dokumentation. Du kan også booke en tid hos borgerservice i din kommune.

Har du ikke NemID eller MitID?

Du kan også søge boligstøtte, selvom du ikke kan logge ind digitalt. Her skal du kontakte borgerservice i din kommune, som kan hjælpe dig med at ansøge.

24 Beboermagasinet
Danmark
Boligkontoret
Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

Hvad skal du være opmærksom på?

Beløbet på den boligstøtte, du kan få, er ekstremt følsomt over for ændringer. Det kan eksempelvis være, hvis din indkomst varierer, hvis nogen flytter ind eller ud af din bolig, eller hvis andre i husstanden har ændringer i deres indkomst.

Giv Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer, der kan påvirke din boligstøtte. Hvis du glemmer det, kan det betyde, at du får udbetalt for lidt i boligstøtte eller for meget, som efterfølgende skal betales tilbage.

Ændringer kan f.eks. være:

• Hvis du skal flytte

Boligstøtten følger ikke med, selvom du flytter internt eller til en anden lejebolig. Husk derfor at søge boligstøtte igen, så snart du har en lejekontrakt, der er underskrevet af begge parter.

• Hvis dit barn fylder 18 år

Det kan have store konsekvenser for din boligstøtte, når dit barn fylder 18 år, især hvis dit barn har en indtægt. Taksten for boligstøtte ændres nemlig, når et barn fylder 18 år, og barnets faste indtægter vil formentlig også stige og dermed forøge din husstandsindkomst.

Boligstøtte trin for trin

18ÅR

Ansøg om boligstøtte

Husk at søge boligstøtte så snart du har en lejekontrakt, der er underskrevet af begge parter. Der kan gå flere måneder, fra at du har ansøgt, til du får udbetalt din boligstøtte – dog med tilbagevirkende kraft.

Søger du inden for 30 dage efter din indflytningsdato, kan du få boligstøtte med tilbagevirkende kraft fra indflytningsdatoen. Ellers kan du få boligstøtte fra den 1. i måneden, efter Udbetaling Danmark har modtaget ansøgningen.

GODTNYTÅR

Årlig tilpasning af boligstøtten

1. 3.

Regler og takster for boligstøtte kan ændre sig. Senest blev der sat nye takster for 2023. Det kan derfor være en god idé at holde sig orienteret og tjekke op på reglerne ved årets udgang, når du skal lægge næste års budget.

Boligstøtte, boligydelse, boligsikring – hvad er forskellen?

2.

Husk at opdatere dine oplysninger løbende Det kan eks. være, at din indtægt eller antallet af personer på adressen ændrer sig. Det kan også være ændringer i din husleje, eller hvis du har børn, der fylder 18 år. Husk derfor løbende at få opdateret dine oplysninger til Udbetaling Danmark.

Ansøg igen, når du flytter til en ny lejebolig

Når du flytter, følger boligstøtten IKKE med. Du skal derfor søge igen. Husk at søge, så snart du har en underskrevet lejekontrakt.

Boligstøtte er en fælles betegnelse for både boligsikring og boligydelse – altså et tilskud til din husleje. Boligydelse er specifikt rettet mod folkepensionister og visse førtidspensionister.

25 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
4.
Læs mere om boligstøtte og hvordan du søger på www.borger.dk. Kontakt Udbetaling Danmark på: 70 12 80 63

Tema: Sammen gennem svære tider

Jespers sag skaber tryghed i Dragør

Som de første boligselskaber i Danmark er Boligselskabet Strandparken og Engparken, Dragør Boligforening blevet godkendt som Hjertesikker Zone.

Jesper Becks liv tog en drejning, da hans svigerinde den 9. september 2011 mistede livet af et hjertestop. Hun blev kun 50 år gammel, og hjertestoppet kom ud af det blå.

“Det var et kæmpe chok,” fortæller Jesper til Beboermagasinet. “Og det fik mig til at tænke, ‘kan jeg gøre noget, for at andre ikke skal igennem sådan en oplevelse?’”

Da der var afdelingsmøde i Boligselskabet Strandparken, hvor Jesper Beck i dag har boet sammen med sin kone i mere end 40 år, rejste han derfor et forslag om indkøb af hjertestartere til boligafdelingen.

Det blev stemt igennem uden tøven. “Folk rejste sig simpelthen op og klappede – der var en overvældende opbakning,” fortæller han.

Hjertesikker Zone som de første Jesper blev tovholder på at få skaffet hjertestartere til ikke bare sin og ko-

nens boligafdeling, men til hele Boligselskabet Strandparken – og siden hen også til det nærliggende Engparken, Dragør Boligforening samt Boligselskabet Birkebo i Birkerød.

“Jeg snakkede med vores driftschef Finn Weidekamp fra Boligkontoret Danmarks lokale afdelingskontor, som bakkede fuldt op om idéen, og derfra tog jeg kontakt til TrygFonden om at få hjertestartere” forklarer han.

Og Jesper fik ikke bare skaffet hjertestartere til beboerne i Dragørs boligselskaber. Gennem Trygfonden kom han med i en arbejdsgruppe om at udvikle det system, der sidenhen blev til Hjerteløber-app’en – hvor frivilliges telefonnumre bliver registreret, så de hurtigt kan tilkaldes og give førstehjælp.

I efteråret 2022 er Strandparken og Engparken som de første boligselskaber i landet tilmed blevet certificeret som ‘Hjertesikker Zone’. Et koncept, der skal sikre endnu hurtigere hjælp til hjertestop.

“Jeg sendte en ansøgning afsted, og så blev vi godkendt af Dansk Råd for Genoplivning som de to første almene boligselskaber. Faktisk var vi nogle af de allerførste i Danmark, der blev certificeret, sammen med bl.a. Københavns Lufthavn,” fortæller Jesper.

Og det er en certificering, som Jesper er stolt af:

“Der er sket meget, siden vi startede med vores første hjertestartere, og det giver en stor tryghed for vores be-

26 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Foto: Lars Græsborg Mathiasen

Svigerindens alt for tidlige død af et hjertestop fik Jesper til at kæmpe for udbredelsen af flere hjertestartere.

Vil I have hjertestartere?

Vil I vide mere om hjertestartere i jeres boligafdeling, så er I velkomne til at kontakte Jesper Beck for gode råd til at komme i gang. Skriv til strandenghs@outlook.dk eller ring på mobil: 22 29 49 45.

27 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

boere, at de ved, at hjælpen er nær, hvis uheldet er ude. Et hjertestop kan ramme os alle – ikke bare ældre eller kronisk syge,” som han siger.

Tryghed for hele lokalmiljøet I alt har de to boligselskaber i Dragør 13 hjertestartere fordelt på seks zoner, og i hver zone er der tilknyttet hjerteløbere, som er klar til at løbe ud til et hjertestop og hjælpe til med at give hjertemassage.

“Vi er nu ca. 35 hjerteløbere, og det er både beboere og vores driftspersonale, der har meldt sig på banen,” fortæller Jesper. Blandt beboerne er der både sygeplejersker, læger og andre med sundhedsfaglig baggrund, men også kontorfolk og håndværkere – alle, der kan løbe, kan blive hjerteløbere.

Boligselskabernes ejendomsfunktionærer har fået installeret Trygfondens Hjerteløber-app på deres arbejdstelefoner, så de hurtigt kan rykke ud, hvis alarmen lyder. “De kender jo beboerne og boligafdelingerne, så deres opbakning og deltagelse betyder rigtig meget,” siger Jesper.

Men det er ikke blot i de to boligselskaber, at initiativet er blevet modtaget med stor opbakning. I en afdeling, hvor der primært bor ældre beboere, som er meget plejekrævende, og som derfor

For at blive certificeret som Hjertesikker Zone skal hjerteløberne blandt andet gennemføre et kursus i genoplivning hvert andet år.

Strandparken,” understreger Jesper og forklarer: “Vi er ni boligafdelinger i alt, der ligger spredt ud over Dragør by, og der kommer mange forskellige folk forbi vores fællesarealer i løbet af en dag.”

“Vi har reddet liv”

ikke kan løbe, er der sågar to husejere fra de omkringliggende bebyggelser, der har meldt sig på banen.

“Hjertestarterne kommer hele vores lokalmiljø til gode, det er ikke bare for os, der bor her i Engparken og

Hjertesikker Zone

I dag, næsten 12 år efter at Jesper fik sin hjertesag stemt igennem på afdelingsmødet, har han fortsat nok at se til som administrator for hjertestarterne i Strandparken og Engparken. Som en del af ‘Hjertesikker Zone’-certificeringen skal hjerteløberne gennemføre et kursus i genoplivning hvert andet år, så Jesper har indgået en aftale med firmaet Heart2Start, der også uddanner de frivillige hjerteløbere i at servicere hjertestarterne.

“Om min svigerinde kunne have været reddet, ved vi ikke. Dengang var der ikke det beredskab, vi har i dag. Men vi har reddet liv med vores hjertestartere i Engparken og Strandparken,” slutter Jesper.

Hvert år får cirka 5.000 danskere et hjertestop uden for et hospital. For hvert minut der går uden genoplivning efter et hjertestop, falder chancen for overlevelse med cirka 10 %.

De første minutter efter et hjertestop er livsvigtige, og mange menneskeliv kan reddes, hvis der omgående gives hjertelungeredning og anvendes en hjertestarter. Hjertesikre zoner i Danmark skal sørge for, at den nødvendige hjælp er inden for rækkevidde, når behovet for akut hjælp opstår. På den måde kan zonerne skabe tryghed og medvirke til, at flere overlever hjertestop uden for et hospital.

En Hjertesikker Zone er et afgrænset areal, der opfylder en række krav til bl.a. opsætning af hjertestartere samt uddannelse i basal genoplivning herunder hurtig hjælp med hjertelungeredning og brug af en hjertestarter ved hjertestop.

Bag konceptet står Dansk Råd for Genoplivning sammen med Hjerteforeningen, Brancheforening for Hjertestartere, TrygFonden og de præhospitale direktioner.

Læs mere om Hjertesikker Zone, og se hvor i landet zonerne er placeret: www.hjertesikkerzone.dk

28 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Krydsord

Tværs

2. Hvad står du på, hvis du er skrevet op til en bolig?

5. Hvilket tv-program er Kristine Virén ekspert i?

6. Er almene boliger nonprofit eller profitorienterede?

7. Hvad hedder Boligkontoret Danmarks beboernyhedsbrev?

10. Hvor mange år skal man være for at blive skrevet op til en almen bolig?

12. Hvad hedder den årlige pris, man kan vinde til sin boligafdeling?

13. Hvad er det, der gør, at man som almen beboer kan lave ændringer i sin bolig?

14. Hvad hedder den bog af Rikke Østergaard, som du kan vinde her i magasinet?

15. Hvad hedder den nuværende boligminister til fornavn?

Lodret

1. Hvad hedder dette blad, du sidder med lige nu?

3. Hvad kaldes en vicevært også?

4. Hvad er det, der giver almene beboere medindflydelse i deres boligafdeling og -organisation?

7. Hvordan forkortes Boligkontoret Danmark?

8. I hvilken landsdel ligger den boligafdeling, der vandt Initiativprisen 2022?

9. Hvad kaldes den vilde natur, som mange boligselskaber gerne vil have i deres boligområder?

11. Hvor mange års jubilæum har Boligkontoret Danmark i 2023?

29 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
1 6 3 12 9 2 4 5 7 10 8 11 13 14 15

Tema: Sammen gennem svære tider

Lui Hellestrup Bruggisser

Uddannet: Socialpædagog

Alder: 33 år

Privat: Bor sammen med sin kone og to børn i Ribe. Ansat som boligsocial medarbejder i Ribe Boligforening siden 2020.

Lui er boligsocial medarbejder

Tryghed og trivsel. Det er nøgleord for Lui Hellestrup Bruggisser, der er boligsocial medarbejder i Ribe Boligforening. Opgaverne spænder bredt, men det er altid beboeren, der er i centrum.

Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

30 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark Foto: Sille Bruggisser

Lui og julemanden til den traditionsrige julefest i Ribehallen.

“Tryghed og trivsel for beboerne. Det er det helt overordnede fokus i mit arbejde, så Ribe Boligforening fortsat er et godt og trygt sted at bo,” siger Lui Hellestrup Bruggisser. Han har siden april 2020 været ansat som boligsocial medarbejder i Ribe Boligforening, der består af 1.121 boliger fordelt på 32 boligafdelinger.

Det er et job, der kræver nogle helt særlige menneskelige egenskaber. Man skal først og fremmest være nærværende og god til at lytte, og så skal man være omstillingsparat.

“For mig er samarbejdet med beboerne og beboerdemokraterne kerneopgaven. Jeg skal være til rådighed og støtte, vejlede og oplyse på bedste vis. Om det drejer sig om hjælp til at forstå post, eller at tage en snak om, hvordan man får et godt naboskab, så handler det om at skabe de bedste muligheder for den enkelte beboer. Jeg skal ikke finde løsningen, men hjælpe beboeren hen til løsningen,” fortæller Lui.

Ikke to dage er ens

Netop fordi opgaverne er mange, og beboerne er forskellige og lever forskellige liv, er to dage aldrig ens som boligsocial medarbejder. Her kommer omstillingsparatheden ind i billedet:

“Hvis en beboer har en udfordring og har behov for en snak, men skal på arbejde 8-16 hele ugen, så kommer jeg selvfølgelig en aften eller en weekend, hvor det passer. Mit arbejde foregår både bag computeren, rundt i boligafdelingerne og ude i byen hos vores samarbejdspartnere,” forklarer Lui. Han møder beboere, der er alle steder i livet. Nogle er ældre og skal måske have hjælp til overgangen til det digitale, andre kan være unge enlige forældre, der er nye i området og har brug for

nye sociale relationer –eller det kan være en psykisk sårbar beboer, der har svært ved at forlade sin bolig.

“Og selvom livet kan være udfordrende til tider, så er det liv, der leves i en almen boligforening, fyldt med muligheder, ansvarlighed og en stor omsorg. Det er det, jeg som boligsocial medarbejder støtter op om,” siger Lui.

Lokale samarbejder og events Ud over den daglige gang i Ribe Boligforening består arbejdet også i at planlægge større events for boligforeningens beboere. Blandt andet har Lui været primus motor i et samarbejde med Ældresagen og foreningen Cykling uden alder om etablering af et cykelfællesskab mellem Ribe Boligforening, plejehjem og snart også en folkeskole i kommunen. Sidste jul var han med til at planlægge en stor og traditionsrig juletræsfest i Ribehallen, hvor 226 beboere og pårørende mødte op.

“Jeg holder meget af den daglige tætte kontakt og mødet med beboerne, og samtidig synes jeg, at det er fantastisk at planlægge de store arrangementer, der understøtter fællesskabet og skaber gode minder for deltagerne,” siger Lui.

31 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
I juni 2022 deltog en håndfuld af Ribe Boligforenings beboere i Tour de Storebælt med deres fælles ladcykler. Ruten gik hele vejen over Storebæltsbroen. Foto: Lui Hellestrup Bruggisser

En dag med Lui

Vi har bedt Lui beskrive en almindelig mandag:

Morgen

I dag møder jeg ind kl. lidt over 8. En gang om ugen har jeg morgenmøde med vores ledende ejendomsfunktionær. Vi vender den sidste uge, har der f.eks. været henvendelser fra beboere? Og så ser vi frem mod ugen, der kommer. I dag taler vi også om muligheden for at lave et fælles arrangement for beboere om gas og el som opvarmningskilde, så vi sammen får åbnet op for en dialog omkring beboernes forestillinger til en løsning i boligafdelingerne. De her ugemøder er super vigtige. Jeg kommer lidt på forkant med, hvad der rører sig i afdelingerne, så jeg er endnu bedre klædt på til mine møder med beboerne.

Formiddag

Jeg sætter mig ved skrivebordet og gennemgår mine mails. Jeg er i kontakt med en af kommunens folkeskoler om et samarbejde om vores cykelfællesskaber, hvor beboere og andre kan få frisk luft og fællesskab fra vores el-ladcykler. Der er også en mail om en nabobekymring.

En beboerdemokrat kommer forbi og skal printe et opslag til en opgang, og en beboer kommer forbi for at låne vores beboer-pc. Jeg hjælper beboeren med at søge information på kommunens hjemmeside.

Lidt senere forlader jeg skrivebordet og går ud i boligafdelingerne og laver opsøgende arbejde. Det er en stor del af mit job. Her møder jeg en beboer, der ønsker at etablere en hyggekrog, og vi får konkretiseret idéen og aftaler at tales ved i næste uge.

Frokost

Jeg spiser frokost med ejendomsfunktionærerne. Det er hyggeligt, og i dag taler vi om løst og fast. Det er afgørende med gode kollegaer.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 32
Fotos: Sille Bruggisser

Eftermiddag

Sammen med en boligrådgiver og en chefkonsulent fra Boligkontoret

Danmark gennemgår jeg forskellige spørgsmål fra beboere og afdelingsbestyrelser. Jeg deltager også i en vigtig samtale mellem en boligrådgiver og en beboer, der gerne vil have forklaret sin aconto-varmeregning. Beboeren er glad for, at vi bagefter kan have en snak om det, der er blevet fortalt. Det giver tryghed, siger beboeren.

Hvad er en boligsocial medarbejder?

Boligselskaberne i Boligkontoret Danmark har nogle meget velfungerede boligafdelinger, og en håndfuld af dem har valgt at have et særligt fokus på beboernes tryghed og trivsel i hverdagen ved at ansætte en boligsocial medarbejder, der typisk kommer med en pædagogisk eller socialfaglig baggrund. Det kan også være, at der er en særlig beboersammensætning, der betyder, at boligselskabet ønsker en specialiseret ressource til at støtte de beboere.

Den boligsociale medarbejder har et væld af forskellig opgaver, både opsøgende arbejde i boligafdelingerne og brede samarbejder med kommunen og evt. andre samarbejdspartnere om forskellige initiativer. Opgaverne er unikke og tager udgangspunkt i den lokale kultur og de lokale udfordringer, der er i boligområdet.

En typisk opgave kan være at hjælpe en beboer, der har brug for hjælp til at forstå et brev om for eksempel boligstøtte eller nogle gode råd til at blive bedre til at kommunikere med en nabo.

Nogle af de boligsociale medarbejdere kan også have en støttende rolle over for beboerne, hvis der sker store forandringer i boligafdelingen. Det kan f.eks. være i forbindelse med en større renovering, hvor beboerne skal genhuses. Her støtter den boligsociale medarbejder den enkelte beboer og understøtter det arbejde, som en genhusningskonsulent og en boligrådgiver varetager.

Der kan også være behov og ønsker om at sætte fokus på at skabe fællesskaber, f.eks. i boligafdelinger hvor der er udfordringer med at etablere en afdelingsbestyrelse.

Tæt samarbejde med driften

Den boligsociale medarbejder ansættes ligesom ejendomsfunktionærerne i boligselskabet, og det vil være dem, der er de nærmeste kolleger i dagligdagen. Det kræver naturligvis en gensidig respekt for hinandens fagligheder, og derfor anbefaler jeg altid, at ejendomsfunktionærerne og det øvrige driftspersonale i boligselskabet inddrages i udviklingen af den boligsociale medarbejders funktion.

Nogle boligselskaber vælger at lægge ledelsesopgaven af den boligsociale medarbejder hos mig, så jeg står for medarbejderudviklingssamtaler osv.

33 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Tekst: Katja Giebel, chef for boligsociale indsatser i Boligkontoret Danmark
Ønsker jeres boligselskab at vide mere om rollen som boligsocial medarbejder? Kontakt Katja Giebel på kagi@bdk.dk

Bliv forårsklar

Trænger du til at få ryddet op? Eller til at bevæge dig noget mere? Med foråret kommer fornyet energi og muligheden for at skabe nye gode vaner – hos dig selv og i din boligafdeling.

Her får du tre ideer til, hvordan du får både fællesskabet, sundheden og det grønne til at spire.

Havedag, højbede og hygge

Sollys giver næring til mennesker såvel som til planter. I april sidste år skinnede solen i gennemsnit

249 timer landet over, så det er bare om at komme ud.

Med længere dage og flere solskinstimer i sigte er der anledning til at klargøre boligforeningens grønne områder. Hvad med at arrangere en havedag i fællesskab med dine naboer? Her kan I for eksempel etablere højbede. Højbede skaber mindre ukrudt, og det giver samtidig mulighed for at gå i gang med at så blomster og andet tidligt på sæsonen, da jorden nemmere holdes varm.

Med havedagen kan I være sammen om at bidrage til et flot og hyggeligt fællesområde. Du kan foreslå, at I hver især står for at medbringe noget til jeres havedag. Selvom vi er på vej mod varmere tider, kan en kande kaffe gøre underværker, når der skal ordnes udenfor.

Du kan samle inspiration til, hvordan du gør haven forårsklar ved at scanne QR-koden her.

Eller du kan læse om sidste års vindere af Initiativprisen, der vil styrke beboerfællesskabet gennem biodiversitet – det er her i magasinet på side 46-48.

34 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark
Tekst: Laura Bach Nielsen, lani@bdk.dk

Motion, samvær og ny energi

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive 30 minutter hver dag. 29 pct. af befolkningen opfylder ikke denne anbefaling – gør du?

Ud over at motion øger livsglæde og trivsel, er det samtidig forebyggende for en lang række sygdomme – og så styrker det også hjernen. Den bedste måde at holde sig frisk på er ganske enkelt gennem motion og socialt samvær.

Foreslå i din boligafdeling, at I sammen planlægger fælles aktiviteter, hvor I får rørt jer. Det kan f.eks. være at mødes på jeres fællesarealer til bevægelse eller at planlægge gåture sammen i nærområdet. På den måde lærer man sine naboer bedre at kende og får samtidig bevæget sin krop.

Næsten hver femte dansker smider ting ud, som andre kunne få gavn af.

Det kan være skønt at starte den nye sæson med at få ryddet op i gemmerne. Men hvad med alle de ting, du ikke længere bruger selv? Mange danskere smider hver dag ting ud, som sagtens kunne have fået liv et nyt sted.

Læs mere om, hvad motion bl.a. gør for din hjerne her:

Du kan foreslå i din boligafdeling, at I opretter en byttestation, hvor ting, man ikke længere selv har gavn af, kan stilles. På den måde kommer man nemt af med det og øger genstandens levetid, samtidig med at en anden får glæde af det.

Netop det har Boligselskabet Nordkystens beboere etableret i afd. Tibberupparken i Espergærde. Anette, som er frivillig i byttebiksen, fortæller om den store succes, det er blevet: “Mange beboere er glade for at kunne give videre af de ting, de ikke længere selv bruger.” Ud over at tingene får nyt liv, er byttebiksen også et sted, hvor beboerne falder i snak og får en kop kaffe.

Læs mere om Tibberupparkens etablering af byttestation her:

35 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Ryd op – og lad andre få glæde af dine aflagte ting

Lolland og Thisted

Nye medlemmer i nord og syd

Årsskiftet har budt på to nye medlemmer i Boligkontoret Danmarks foreningsfællesskab: Thisted Bolig samt Boligforeningen Lolland. Begge bevarer de deres kontorer med egne medarbejdere.

Thisted Bolig har 1.317 boliger i Thy. “Det har været altafgørende, at vi kan beholde den lokale forankring og nære kontakt med vores beboere, samtidig med at vi får fornyelse og endnu mere ekspertise ind,” fortæller formand Lilly Thorsen.

Boligforeningen Lolland har 1.234 boliger i blandt andet Rødby og Maribo. Her glæder formand Niels Kruse sig også til samarbejdet:

“Kravene og forventningerne til os som almen boligforening er steget betragteligt de seneste år hos både lovgivere, boligsøgende, beboere og øvrige samarbejdspartnere,” siger han og fortsætter: “Derfor er det vigtigt, at vi med medlemsskabet af Boligkontoret Danmark bibeholder vores lokale forankring og tilstedeværelse, samtidig med at vi får sikret robusthed og adgang til yderligere ekspertise, som vores beboere kan få glæde af.”

Dialogmøde gav

afklaring om energipriser

Beboere med fjernvarme i Søllerød almene Boligselskab, Gl. Holte Boligselskab og Boligselskabet BSB Søllerød er alle blevet hårdt ramt af de stigende energipriser. Derfor tog bestyrelsen i Søllerød almene Boligselskab initiativ til at få stablet et dialogmøde på benene i november 2022. Her kunne beboerne stille spørgsmål og høre nærmere om deres energiforsyning fra det lokale fjernvarmeselskab, Holte Fjernvarme.

“Beboerne fik rig mulighed for at stille alle de spørgsmål, de havde behov for, og jeg tror, at alle gik klogere og mere afklarede derfra,” fortæller organisationsbestyrelsesformand Pia Rosholm, der stod bag initiativet. På mødet deltog også to medarbejdere fra Boligkontoret Danmarks økonomiske rådgivning, der fortalte om, hvordan man som beboer kan søge hjælp, hvis man får problemer med at betale sine regninger.

36 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Holte

Fotoreportage

Tema: Sammen gennem svære tider

“Man føler sig aldrig ensom her”

I Gl. Holte Boligselskabs afdeling Holtegårds Jorder har et samarbejde med kommunens frivilligcenter skabt grobund for nye venskaber og større tryghed blandt beboerne. Beboermagasinet var med til onsdagshygge.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Fotos: Roar Paaske

HVEM? Seniorer i Holtegårds Jorder, Gl. Holte Boligselskab, Holte.

HVAD? Seniorfællesskab arrangeret i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal.

LINDA JACOBSEN er Holtegårds Jorders utrættelige ildsjæl og sociale primus motor. Hun står for at indkalde til arrangementerne og gøre klar i fælleshuset. Som tidligere sygeplejerske ved hun, hvor vigtigt fællesskabet er for os mennesker:

“Vi er primært ældre beboere i afdelingen, og man skal visiteres hertil af kommunen. Det betyder, at man enten selv skal være plejekrævende eller have en ægtefælle eller et barn, der er. Enkelte bor her også af psykiske årsager.

Der er flere beboere, der har en ægtefælle på plejehjem, og de har brug for det ekstra fællesskab her. Der er kommet en enorm omsorg blandt beboerne, siden vi startede vores arrangementer op.

Nu er arrangementerne blevet en tradition hos os. Søndag formiddag klokken 11 er vi her i fælleshuset, ligesom vi har kaffehygge den første onsdag i måneden. Det hører med i hverdagen, ligesom at man går ned til bageren. Man kommer bare og behøver ikke melde sig til eller melde afbud. Det er lidt som lokalsamfundet fra de gamle dage, der er kommet tilbage.”

38 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark
40 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark

OM ONSDAGEN er der ikke andet på programmet end kaffe, kage og hygge – og måske et glas vin eller to. Men beboerne afholder også kreative værksteder, strikkeklub, foredrag med folk udefra, julefrokost og meget andet, efter seniorfællesskabet startede op.

På ønskelisten står loppemarked, når vejret bliver lunere, og en sommerfest, når der til sommer er blevet indkøbt nye havemøbler for de penge, som beboerne har sparet sammen.

I DAG er der mødt 20 beboere op, flest kvinder – “for mændene dør som fluer, det er det sædvanlige problem”, siger Finn, der er gift med Gitte. Det er også kvinderne, der fortæller de frækkeste historier, forsikrer han.

Finn og Gitte er med, hver gang seniorfællesskabet mødes. “Før kendte man ikke rigtig hinanden her i afdelingen, men det er helt anderledes i dag. Vi kigger lidt til hinanden nu, så hvis man ikke har set en beboer i et par dage, går man lige over og banker på. Vi har masser af venner her, og vi skal aldrig væk herfra.”

Over for sidder Jonna og Bente, der nikker. “Vi er den hårde kerne, der er her hver gang og har faste pladser,” fortæller de, der også er begyndt at se hinanden privat som veninder: “Vi snakker om alt og ingenting, nogle gange strikker vi. Man føler sig aldrig ensom.”

“Før var der slet ikke det sammenhold, vi har i dag. Enhver passede sit. Nu er der en tydelig forskel. Man føler sig mere tryg. Jeg har aldrig været så glad for at bo et sted, som jeg er her – og jeg har boet mange steder,” siger Bente.

42 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
44 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark

SENIORFÆLLESSKABET er opstået som et samarbejde mellem Linda fra Holtegårds Jorder, Gl. Holte Boligselskab og Anette Helland fra det lokale frivilligcenter, Frivilligcenter Rudersdal, der ligger lige over for boligafdelingen.

Anette (t.h.): “Vi startede op i januar 2020, lige inden corona. Jeg var blevet ansat til at lave sociale seniorfællesskaber i kommunen i samarbejde med boligselskaberne. Jeg har tidligere lavet noget lignende med aktivitetscentre, men jeg tænkte, hvad med dem, der bor i en almen bolig, som ikke nødvendigvis har et aktivitetscenter i nærheden? De har jo ovenikøbet fælleshuse, hvor man kunne gøre noget. Så jeg søgte penge hos Sundhedsstyrelsen i første omgang til at lave et projekt. Efterfølgende har vi fået midler fra Trygfonden til at fortsætte.

Jeg begyndte at undersøge boligselskaber i Rudersdal Kommune, og så snakkede jeg med en, som sagde, at jeg skulle prøve ældreboligerne ovre på den anden side af vejen. ‘Det er Linda, du skal have fat i,’ lød det med det samme.”

Linda (t.v.): “Og jeg er også gerne behjælpelig med at starte noget op andre steder.”

Anette: “I starten var jeg med til alle arrangementerne, men stort set ikke længere, for I kan jo selv nu. Beboerne her er så aktive, og derfor tror jeg, at det er blevet forankret hurtigt.”

Linda: “Vi er selvkørende! Men beboerne spørger ofte efter dig.”

Anette: “Og så kommer jeg selvfølgelig lige over og siger hej. Da jeg stoppede med at komme fast, fik jeg blomster og chokolade og det sødeste kort fra ‘onsdagsvennerne’. Selvfølgelig vil jeg besøge mine onsdagsvenner.”

Frivilligcenter Rudersdal har pt. også seniorfællesskaber i samarbejde med Boligselskabet Birkebo og Søllerød almene Boligselskab.

initiativpr sen

Grønne områder styrker fællesskabet

Sidste år vandt afdeling 3 i Boligforeningen Lillebælt Initiativprisen 2022. Hvordan er det siden gået med deres ambitiøse projekt om “sociodiversitet”?

Hvordan samler man fem spredte bebyggelser og giver beboerne en følelse af at være én afdeling? Det havde bestyrelsen i afdeling 3 i Nr. Aaby, Boligforeningen Lillebælt, en helt klar plan for. Gennem forskellige biodiversitetsinitiativer, indkøb af fælles havemøbler og bålfade samt en årlig sommerfest var det målet at give beboerne noget at samles om og derigennem få styrket fællesskabet.

Afdelingsbestyrelsen kaldte det selv et “sociodiversitets”-projekt.

For at skyde projektet i gang var der dog behov for et økonomisk bidrag.

Afdelingsbestyrelsen indstillede derfor deres idé til Boligkontoret Danmarks initiativpris – og kommunikationsudvalget var så vilde med idéen, at den gik hen og vandt. I juni 2022 kunne Britta, Gitte og Inger fra afdelingsbestyrelsen således tage imod prisen og de 25.000

kroner på Boligkontoret Danmarks årlige repræsentantskabsmøde.

Gartnerlauget er på plads

Siden da har afdeling 3’s bestyrelse haft travlt med at få sat gang i deres initiativ. “Bevæbnet med kaffe og småkager startede vi med at tage en rundtur til de fem bebyggelser for at tale med beboerne om blandt andet biodiversitet. Resultatet blev, at seks beboere meldte sig til et gartnerlaug, og de vil fremover være ansvarlige for at vedligeholde vores forskellige biodiversitetsbede,” fortæller formand for afdeling 3 Britta Mejer. Efterfølgende er der kommet fire mere til i gartnerlauget.

Men det er ikke kun beboere og bestyrelsen i afdeling 3, der skal løfte opgaven – ejendomsfunktionærerne skal også være med. Et foredrag arrangeret af boligforeningens organisationsbesty-

relse med foreningen Middelfart Vilde Kommune, der arbejder for mere mangfoldig natur i hele Middelfart Kommune, var derfor en kærkommen inspiration. Til foredraget, der omhandlede biodiversitet, var afdelingsbestyrelser og ejendomsfunktionærer inviteret med, og det var medvirkende til, at ejendomsfunktionærerne i afdeling 3 kom med på idéen. Med deres opbakning kunne bestyrelsen derfor sætte gang i de forskellige initiativer rundt om i bebyggelserne.

De startede i Østergade, hvor de opfyldte beboernes ønske om at få en frugthave på et større område med en tom græsplæne – herudover blev der også plantet frugtbuske i deres gamle kartoffelbed. I bebyggelsen i Føns er der ligeledes blevet plantet forskellige frugttræer.

“Næste projekt er bebyggelsen på

46 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Hjørnet. Her ønsker beboerne sig i første omgang et stort, smukt blomsterbed på deres plæne ud mod vejen og plantekasser med krydderurter til fælles afbenyttelse i gården. Det bliver plantet i foråret,” siger Britta.

Foråret byder desuden på planlægning af etableringen af bede, planter, stendynger og kvashegn i Klyngerne.

Hvad med det sociale?

Foruden alle de spændende biodiversitetstiltag ligger der også i afdeling 3’s initiativ et socialt aspekt. Med de nye spirende grønne områder er det håbet,

at beboerne vil begynde at tage rundt til hinandens bebyggelser. Her kan de måske tage et stykke frugt og lidt krydderurter med hjem til maden – og på den måde komme hinanden mere ved.

Afdelingsbestyrelsen er dog klar over, at fællesskabet ikke kun spirer ved, at

der kommer beplantning. Derfor er der også flere sociale tiltag i spil. Der er blandt andet købt fodboldmål (for egne midler) til de unge i Klyngerne, og så har der været afholdt et arrangement og allerede planlagt et mere.

“I december holdt vi julehyggedag

47 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Britta, Gitte og Inger fra Boligforeningen Lillebælts afdeling 3 tog glade imod Initiativprisen 2022. Siden da har de ikke ligget på den lade side … Fotoet af biodiversitet er fra Boligselskabet Birkebos afdeling Byager Vænge, Birkerød.

for alle bebyggelserne, og der var tre ud af fem bebyggelser repræsenteret på dagen, hvor vi drak gløgg og spiste æbleskiver,” fortæller Britta og fortsætter: “Til sommer har vi planlagt en fest med grill, leg og musik for hele afdelingen. For midlerne fra Initiativprisen vil vi indkøbe blandt andet borde, bænke og bålfad.”

Sommerfesten bliver i år afholdt i bebyggelsen på Østergade, og næste år skal den afholdes i en anden bebyggelse. “På den måde håber vi, at det med tiden vil blive lidt af et tilløbsstykke,” forklarer Britta.

Afdeling 3 er altså i fuld gang med at realisere deres vinderinitiativ, og vi glæder os til at følge resultaterne af den store indsats gennem de næste mange år. Ambitionerne og viljen til at lykkes er der til fulde, og vi håber, at det kan inspirere andre afdelinger, der ønsker at styrke beboerfællesskabet.

initiativpr sen 2023

Sådan kan du vinde næste års Initiativpris

Har du en idé, der bidrager med noget positivt til der, hvor du bor, kan du stadig nå at lave din indstilling til Initiativprisen 2023! Præcis hvad dit initiativ er, bestemmer du selv. Det eneste krav til din idé er, at det på en eller anden måde kommer beboerne i dit boligområde til gode. Er du den heldige vinder, følger der med prisen en præmie på op til 25.000 kroner, der skal bruges til at realisere dit initiativ.

Det gode initiativ kan for eksempel være …

• At styrke af fællesskabet, sundheden og trivslen

• At sætte et positivt klimaaftryk

• At hjælpe andre beboere

• … eller noget helt andet!

Sådan indstiller du dit initiativ

Du kan læse mere om Initiativprisen og indstille dit initiativ online på https://bdk.dk/beboere/initiativprisen/. Vi skal have modtaget din indstilling senest den 19. april 2023. Du kan også indstille ved at scanne QR-koden her:

Vinderen af Initiativprisen 2023 præsenteres på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 10. juni 2023.

48 Beboermagasinet
Boligkontoret Danmark
Bestyrelsesmedlem Anja bagved et af de plantede frugttræer på Hjørnet.

Nordens bedste boligområde …

… ligger i Skanderborg. Det mente juryen ved NBO Housing Award i hvert fald, der kårede boligområdet Højvangen som vinder af konkurrencen Nordens Bedste Boligområde 2022. Højvangen favner både Midtjysk Boligselskabs og Skanderborg Andelsboligforenings boliger i området og har undergået en stor forvandling de seneste år med gennemgribende renoveringer og en boligsocial helhedsplan. Det har haft en enorm betydning for beboernes trivsel og fællesskab, fortæller afdelingsformand Maiken Koch Poulsen fra Poul la Cours Vej: “Vi er super glade for prisen, og jeg er utroligt stolt af den måde, området har udviklet sig fra et udsat boligområde til et område med høj trivsel, hvor folk er rigtig glade for at bo. Vi har gjort rigtig meget for fællesskabet med blandt andet café hver onsdag, krea-aften om torsdagen og fællesspisning en gang om måneden, og det er med til at bringe folk sammen.”

Vi ønsker stort tillykke med prisen!

Beboernetværksmøder for at fremme engagement

Boligkontoret Danmark er medlemsejet. Det betyder, at alle boligselskaber og dermed også beboerne i vores foreningsfællesskab har stor indflydelse på både eget boligområde, eget boligselskab og boligadministration. Det vil vi sammen med vores lokalrådsbestyrelser gerne slå et slag for, hvorfor vi har startet vores beboernetværksmøder op igen i år efter en længere corona-pause.

I januar 2023 blev alle beboere i Boligkontoret Danmarks boligselskaber på Fyn og i Trekantsområdet derfor inviteret til en aften i beboerengagementets tegn. I panoramabiografen på Kulturøen i Middelfart mødte knap 70 lokale beboere op for at høre mere om mulighederne for at bruge sin stemme og måske også gå ind i frivilligt og beboerdemokratisk arbejde.

Årets første beboernetværksmøde fik en rigtig fin evaluering: 87 % var tilfredse eller meget tilfredse, en tredjedel fik i høj grad mere lyst til at deltage aktivt i fællesskabet i egen boligafdeling eller boligselskab, og 91 % var interesserede i at deltage en anden gang til et lignende arrangement med fokus på beboerdemokrati og frivillighed.

49 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
Fyn

Spørg Nikolaj

Kære Nikolaj

Må man fremleje sin bolig, når man bor i en almen boligforening? Jeg skal på sommerferie i tre uger og overvejer at leje min bolig ud i ferieperioden, så jeg kan spare lidt husleje. Men er det i strid med reglerne i min boligforening, og er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på?

Med venlig hilsen Birgitte

Kære Birgitte

Hvis du ønsker at fremleje din bolig i en periode, hvor du er ude at rejse, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. For det første skal feriefremleje være godkendt i dit boligselskab. Det er derfor vigtigt, at du starter med at kontakte dit lokale afdelingskontor og spørger dem til, om der er mulighed for feriefremleje, der hvor du bor. Hvis det er tilladt, kræver det altid en forudgående skriftlig tilladelse fra din udlejer, altså dit boligselskab.

Dernæst er det vigtigt, at du hos dit lokale afdelingskontor også undersøger, hvor lang tid du har mulighed for at feriefremleje din bolig, da dette også er lokalt bestemt.

Herudover skal du være opmærksom på, at du ikke må opkræve en højere leje, end den du selv betaler. Du må altså ikke tjene penge på at feriefremleje din bolig. Det er heller ikke tilladt at feriefremleje til flere personer, end der er rum i din bolig. Har du f.eks. en 3-rums bolig, er det ikke tilladt at fremleje til en større gruppe end tre personer.

Du bærer ansvaret for din feriefremlejer. Det vil sige, at du vil være ansvarlig for f.eks. hærværk, støj og lugtgener – selvom du ikke har været til stede i boligen.

Endelig vil jeg altid anbefale, at du spørger dit forsikringsselskab, om de dækker skader i forbindelse med fremleje, da det ikke er alle forsikringsselskaber, der dækker den type skader.

Venlig hilsen Nikolaj

Kære Nikolaj

Min søn bliver student til sommer og vil gerne flytte hjemmefra. Jeg står på venteliste i flere forskellige boligafdelinger, men ønsker egentlig ikke at flytte lige foreløbig, da jeg er glad for min nuværende bolig. Derfor tænkte jeg på, om jeg kan overdrage min plads på ventelisterne til min søn?

Med venlig hilsen Nina

Kære Nina

Nej, din ventelisteplads er personlig og kan ikke uden videre overdrages eller gå videre til din søn. Almene boliger skal ifølge loven udlejes efter en venteliste. Enhver person, der er fyldt 15 år, kan opskrives på den almindelige venteliste. Som undtagelse er, hvis der er tale om fraflytning til plejehjem grundet alderdom eller ved død. I disse situationer kan man overdrage ventelistepladsen og derved den medfølgende anciennitet. Begge undtagelser kræver også, at du og din søn er boende sammen på tidspunktet, hvor ventelistepladsen og anciennitet ønskes overdraget.

Venlig hilsen Nikolaj

Kære Nikolaj

Jeg kunne godt tænke mig at få opsat en varmepumpe. Hvordan er reglerne – skal jeg selv betale for installationen, og hvad hvis jeg fraflytter min bolig efterfølgende, får jeg så pengene for installationen refunderet af mit boligselskab?

Med venlig hilsen Niels

Kære Niels

En varmepumpe har både en teknisk installation uden for og inden for boligen. Omfanget af varmepumpen er herudover, at der skal etableres en åbning ind i boligen. Derfor er det blevet politisk vedtaget, at en installation af varmepumpe hører ind under kategorien ‘råderetsarbejde’ (forbedringsarbejde i boligen), og at det således kræver en godkendelse fra dit boligselskab at få lavet. Udgiften for varmepumpen skal du selv skal betale, men da der er tale om et råderetsarbejde, vil du kunne få godtgørelse ved fraflytning.

Venlig hilsen Nikolaj

50 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark
? ? ! ! ? ! ?!
Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling. Send dit spørgsmål til: jura@bdk.dk

Fra gamle vinduer til nye møbler

“1.400 udtjente vinduer skal da ikke bare ende på lossepladsen,” tænkte driftschef Lars Sørensen fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Holte, da vinduerne i lejlighederne i Egevang Nord, afdeling 726-08 i Søllerød almene Boligselskab skulle skiftes. Og faktisk viste det sig, at hele 98 % af vinduerne kunne genanvendes. Det er entreprenørfirmaet HETO Aps, der har stået for pilotprojektet og har samarbejdet med Norrecco, der er en af Danmarks førende behandlere af jord- og byggeaffald, som står for sortering, kvalitetssikring og sporbarhed.

Trærammerne fra vinduerne blev omdannet til spånplader og andet plademateriale, der bruges til køkkener og i møbelindustrien, f.eks. hos Ikea. Vinduesglassene blev til ny emballage, og noget af glasset fra Egevang Nord er endt som flasker med tysk vin i.

“Projektet i Egevang Nord taler virkelig ind i vores ambitioner om at tænke hele vejen rundt om bygge- og renoveringssager og få de klimavenlige løsninger med,” siger driftschef Lars Sørensen.

Faaborg-Midtfyn

Optimeringer i driften giver store besparelser

Der har over en årrække været fokus på at optimere driften i almene boligafdelinger, og det går rigtig godt blandt Boligkontoret Danmarks medlemmer. Boligforeningen Faaborg-Midtfyn er et af de selskaber, hvor effektiviteten er øget markant. Fra at have 10 såkaldte ‘særligt røde’ afdelinger i 2020 er boligselskabet gået til kun at have gule og grønne afdelinger i 2021. Det skyldes blandt andet, at man har sendt maler-, gulv- og rengøringsarbejde i forbindelse med flytning i udbud og på den måde opnået store besparelser, fortæller driftschef Jørgen Slangerup fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor på Fyn.

Derudover har boligforeningen også arbejdet med fællesbelysning i afdelingerne, og det har mindsket elforbruget på fællesarealerne. Det er et arbejde, der fortsættes.

Kravet om effektiviseringer i driften udspringer af den politiske aftale om effektivisering af den almene boligsektor fra 2016, der løb til 2020 og blev forlænget med en aftale fra 2021 til 2026.

Søllerød

Boligkontoret Danmark – din boligadministration

På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Afdelingskontoret Thisted

Jernbanegade 19 7700 Thisted

Telefon 97 92 61 66 mail@thistedbolig.dk

Afdelingskontoret Silkeborg

Borgergade 10

8600 Silkeborg

Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st. 8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte

Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A

3060 Espergærde

Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Afdelingskontoret

Ribe

Bøge Allé 2

6760 Ribe

Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding

Haderslevvej 75B

6000 Kolding

Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted

Nørregade 1

6670 Holsted

Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk

Lokalkontoret Bramming

Godthåbsparken 44

6740 Bramming

Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Lokalkontoret Esbjerg

Niels Bohrs Vej 6, 1. sal 6700 Esbjerg

Telefon 73 76 27 30 esbjerg@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V Telefon 35 44 80 80 bdk@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2

4990 Sakskøbing

Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe

Østervej 17

4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6

4900 Nakskov

Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk

Afdelingskontoret Lolland Maribo-Møllen 1

4930 Maribo Telefon 54 78 62 64 boliglolland@boliglolland.dk

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.