Beboermagasinet #91

Beboermagasinet #91 • oktober 2022

Tema:

Få indflydelse!

Demokratisk deltagelse Fotoreportage: Det starter med en god idé

Portræt af Ulrik Wilbek:

Det vigtigste er at ville

Kære læser Udgiver Boligkontoret Danmark Redaktion Nina Ulrich Østergaard Katrine Vestermark Køber Katrine Brahl Petersen Carina Wetlesen Niklas Ingerslev Ansvarshavende Adm. dir. Lars Lehmann Forsidefoto Roar Paaske Grafisk design prik Tryk Bording A/S Oplag 26.500 eksemplarer Udgivet 17. oktober 2022

Om Beboermagasinet Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger.

Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagsog boliglivets emner.

Du sidder med dette magasin i hånden, fordi du bor i en bolig hos et alment boligselskab, der er medlem af Boligkontoret Danmark.

Men hvad vil det egentlig sige at bo alment? Hvad er beboerdemokrati, og hvilke muligheder for indflydelse giver det dig som beboer? Det belyser vi i dette nummer af Beboermagasinet.

Du har mange muligheder for at bruge din demokratiske stemme som almen beboer. Nogle har tid og kræfter til at lægge rigtig mange timer i deres boligafdelings bestyrelse, mens andre engagerer sig i enkelte aktiviteter som f.eks. sommerfester og fællesspisninger – og der er plads til, og brug for, det hele.

Vi stiller skarpt på en række beboere, der har valgt at engagere sig på forskellig vis – hvem er de, hvilken forskel gør de, og hvad driver dem? Mød bl.a. Eva, der bruger sit imponerende netværk til stor glæde for sine medbeboere i Bramming Boligforening, når hun skaffer sponsorater fra byens butikker til sociale arrangementer. Du kan også tage med en tur landet rundt til Kerteminde, Espergærde, Hammel og Næstved i vores fotoreportage, hvor beboernes gode idéer har givet større tryghed, trivsel og hverdagsglæde.

Som almene beboere skal vi værne om vores beboerdemokrati, men det er også vigtigt, at rammerne for det følger med tiden, så nye kræfter fra kommende generationer har lyst til og mulighed for at være med. Hvordan kan vi i Boligkontoret Danmarks fællesskab støtte op om det arbejde? Det er spændende udfordringer, som du kan læse mere om på side 24-26.

For beboerdemokratiet og de almene boliger er ikke bare vigtige for os, der bor i dem, men så sandelig også for samfundet omkring os. En politiker, der sætter stor pris på samarbejdet med de almene boligselskaber, er Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek. Med en fortid som håndboldlandstræner ved han om nogen, hvad det giver til vores velfærdssamfund og kultur, at vi har foreninger med frivillige kræfter. Mød ham i interviewet på side 6-13.

Vi tegner også et portræt af Boligkontoret Danmarks nye administrerende direktør, Lars Lehmann, der fik det almene ind fra barnsben af i Helsingør, og så klæder vi dig på til den vinter, der snart banker på døren, og som desværre tegner til at blive både dyr og kold med de stadigt stigende energi- og fødevarerpriser.

Rigtig god fornøjelse, Klaus Bentzen Formand for Boligkontoret Danmark

Indhold

Inspiration 4, 5, 14, 15, 23, 34, 51 Boligkontoret rundt 20

Mission: Gode, sunde boliger til alle

31

Quiz: Test din viden om de almene

boligers historie

44

Guide – din vej til indflydelse

46

Initiativprisen 2022 skal skabe

sammenhold hos sammenlagte

boligafdelinger

50

Jurabrevkassen

Fotoreportage 35

Det starter med en god idé

Artikler 6

Ulrik Wilbek:

Det vigtigste er at ville

16

Mød beboerdemokraterne

24

Beboerdemokratiet i forandring

28

Er du klar til en kold og dyr vinter?

32

Boligselskaberne og byerne

48

Rundet af det almene

Konkurrence 27

Vind bog af Ulrik Wilbek

Ribe

På ladcykel over Storebælt Sommeren 2022 var ganske særlig for danske cykelentusiaster, da Tour de France kom til Danmark. Tre uger før de professionelle ryttere svingede sig i sadlerne, fik 16.000 glade cykelmotionister endda lov at prøve kræfter med dele af eller hele den rute, der udgjorde 2. etape af Tour de France 2022. Ribe Boligforening kørte med deres tre ladcykler i kortege med foreningen Cykling uden alder i Tour de Storebælts rute fra Korsør på Sjælland til Nyborg på Fyn. Det gav beboerne mulighed for at nyde den helt specielle oplevelse at køre på cykel over Storebælt. “Det var en helt vild oplevelse, der skabte en fantastisk fællesskabsfølelse,” fortæller Ribe Boligforenings boligsociale medarbejder, Lui H. Bruggisser, der kørte med på turen: “Det er skønt, hvilket fællesskab en cykeltur kan give!”

Kolding

36 nye lejeboliger i naturskønne omgivelser Boligselskabet Kolding barsler med et nyt byggeprojekt i det populære og naturskønne boligområde Dollerup Sø i Lunderskov. Kolding Kommune har godkendt boligselskabets planer om at opføre 36 nye familieboliger for at imødekomme efterspørgslen efter almene boliger i området.

Byggeriet er planlagt til at gå i gang i september 2023, så boligerne kan være klar til indflytning i april 2025.

4 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Bogense

Fra Ukraine til Bogense I Bogense Boligforening er Nataliia, der er flygtet fra krigen i Ukraine, blevet ansat som ‘sommerfugl’. Her hjælper hun – med sin baggrund inden for landbrugsvidenskab fra sit hjemland – ejendomsfunktionærerne med at passe de grønne områder i boligforeningen.

Nataliia kom til Danmark fra Ukraine den 21. maj, og siden da er det gået hurtigt med at falde til i et helt nyt lokalmiljø og en ny dagligdag. “Jeg er

virkelig taknemmelig for den modtagelse, jeg har fået af alle de danskere, jeg har mødt – ikke mindst her i Bogense Boligforening,” fortæller Nataliia.

Samarbejdet med Nataliia kom i stand, da Bogense Boligforening henvendte sig til Nordfyns Kommune, idet man blev opmærksom på, at ukrainske flygtninge ville blive tilbudt boliger i byen. “Vi ville gerne hjælpe både med ledige boliger, men også med et ledigt

job i vores grønne serviceteam, hvor vi har manglet kvalificeret arbejdskraft,” forklarer formand for boligforeningen og for Boligkontoret Danmark Klaus Bentzen.

Samtidig med sin opholdstilladelse har Nataliia fået en ledig bolig i Bogense Boligforening, hvor hun i dag bor med sine børn.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 5

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Ulrik Wilbek:

Det vigtigste er at ville Fra håndboldlandstræner til borgmester: Beboermagasinet har mødt Ulrik Wilbek til en snak om samarbejdet med de almene boligselskaber og et foreningsdanmark i forandring.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 7

sagt at være tæt på hinanden. Boligselskaberne er gode til at spørge, om de kan være med til det og det i vores regi, og vi er til gengæld ret gode til at være ærlige omkring, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.”

D

er er umiddelbart langt fra den energiske, temperamentsfulde håndboldlandstræner, vi kender fra tv, til den venlige og afdæmpede borgmester, der tager imod Beboermagasinets udsendte på borgmesterkontoret øverst oppe på Viborg Rådhus.

Med en baggrund inden for foreningslivets verden og en stor interesse for social- og boligpolitik er Ulrik Wilbek om nogen en politiker, der kender til de almene boligselskaber, og kommunen er kendt for sit tætte samarbejde med bl.a. Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg, der er Viborgs to største almene boligselskaber.

“Vi prøver som kommune hele tiden at være synlige og støtte op om de events, der foregår i det boligsociale arbejde ude hos de lokale almene boligselskaber,” forklarer Ulrik Wilbek, der selv for nylig delte diplomer ud efter en kursusrække for fædre med anden etnisk baggrund, og fortsætter: “I vores samarbejde forsøger vi kort

8 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Målet er den blandede by Viborg by er i disse år i rivende udvikling. På det tidligere industriområde syd for banegården er Banebyen ved at rejse sig, en helt ny bydel, hvor 25 procent af de nye boliger skal være almene.

Derudover skal der være både private lejeboliger, ejerboliger, institutioner og erhverv. Målet er en blandet by – det gælder både med hensyn til boligtyper og de mennesker, der skal bo der.

“Vi ønsker, at alt, hvad vi laver nu, skal være blandet boligbyggeri. Vi vil ikke kun have parcelhuse eller rækkehuse eller højt byggeri. Derfor stillede vi os selv spørgsmålet som det første, da vi planlagde Banebyen: Hvordan vil vi gerne have, at befolkningsgruppen bliver? Der skal både være ejer- og lejeboliger, hvis det skal appellere bredt til forskellige indkomstgrupper og aldersklasser,” siger Ulrik Wilbek.

En befolkningsgruppe, der fylder i bybilledet, og som kun vil vokse i fremtiden, er seniorerne. Ulrik Wilbek nævner Boligselskabet Sct. Jørgens nye seniorboligfællesskab i Banebyen, der ud over øget tilgængelighed med eks. niveaufri adgang og brede dørkarme i boligerne også lægger op til mere fællesskab beboerne imellem – og ikke mindst fællesskab med det øvrige lokalsamfund, da flere erhvervsdrivende rykker ind ved siden af. Her behøver beboerne bare at gå ud ad hoveddøren og slå sig ned på en bænk for at møde selskab. “Det virker fantastisk allerede, folk sidder og snakker, og beboerne er så glade for det,” siger Ulrik Wilbek og fortsætter: “Men vi har også flere uddannelsessteder i Viborg by, og derfor er det vigtigt for os, at der også kommer nogle ungdomsboliger. Vores største udfordring er, hvordan vi også får de helt billige boliger med, nu hvor alting

bliver dyrere i byggeriet – og det er blandt andet boliger til hjemløse og de, der er allermest socialt udsatte.”

Hvad giver det til Viborg, at her er almene boliger?

“Det giver lige præcis det, at vi som lokalsamfund kan rumme alle slags mennesker. Rige, fattige, unge, ældre, socialt udsatte, handicappede … Det er meget vigtigt for mig. Og det skal ikke kun gælde selve Viborg by, men hele kommunen. Der bor 55.000 i vores landdistrikter. Efter at planen for Banebyen blev vedtaget for fem år siden, besluttede vi i byrådet kun at give kvoter til alment nybyggeri uden for Viborg by i

“Det handler om at være rummelig som kommune. Vi tror på, at mennesker kan støtte op om hinanden.”

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 9

den næste årrække. Der skal gerne være almene boliger i hele kommunen, så vi er repræsentative for alle befolkningsgrupper så mange steder som muligt.”

Og den repræsentation er de almene boligselskaber og deres beboere medvirkende til at skabe, mener Ulrik Wilbek: “Det handler om at være rummelig som kommune. Vi tror på, at mennesker kan støtte op om hinanden, så hvis du er svag i perioder eller er udsat, så kan der være nogen i dit nærområde med flere ressourcer, der kan hjælpe. I gamle dage var der en berøringsangst, ‘uha skal vi nu også bo sammen med dem’, men der er en helt anden holdning i dag i vores samfund, er min oplevelse.”

Et boligsocialt samarbejde En ting er byudvikling, noget andet og mindst lige så vigtigt, som Viborg Kommune og de almene boligselskaber samarbejder omkring, er de boligsocia-

10 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

le udfordringer, som også findes.

Socialpolitikken har gennem hele Ulrik Wilbeks politiske karriere stået ham nært, og i dag sidder han også som formand for KL’s (Kommunernes Landsforening, red.) socialudvalg. Her oplever han de almene boligselskabers boligsociale medarbejdere som et helt afgørende bindeled til de borgere, der er udsatte på forskellig vis.

“I vores boligsociale helhedsplan på Ellekonebakken, som står over for en kæmpe ombygning, er vi gået ind sammen med boligselskaberne gennem de sidste to år i det, vi kalder en sammenhængsmodel: I stedet for at borgerne skal komme herind på rådhuset og udfylde en masse blanketter, som er noget af det, mange af dem har allersværest ved, så har vi en række fremskudte medarbejdere, der sammen med boligselskabet tager fat i sagerne direkte ude i boligområdet,” fortæller Ulrik Wilbek.

Dertil har man også skåret indsatserne ind til benet, så borgerne mødes af så få forskellige medarbejdere som muligt: “Hvad der før talte omkring 45 forskellige indsatser med frivillige organisationer – alle sammen velmenende, men hvor rigtig mange lavede det samme – er nu skåret ned til blot fire, hvor alle ved, hvad hinanden laver.

Tingene er blevet mere håndholdte, vi følger de samme mennesker i længere forløb, og det har været en stor succes: f.eks. er 4 ud af 10 familier med anden etnisk baggrund kommet i job efter vores seneste forløb.”

Hvordan ville det arbejde være anderledes uden de almene boligselskaber?

“De almene boligselskaber kan ganske enkelt komme tættere på beboerne, end vi fra kommunalt hold kan. Dem,

der har fingeren på pulsen, er de medarbejdere hos boligselskaberne, der går ude i boligområderne til daglig. De ved, hvor skoen trykker hos beboerne.

Det er slet ikke et arbejde, vi kan klare fra kommunal side. Når vi har fået tilliden gennem boligselskaberne, så kan vi træde ind. Men det ville være rigtig svært at nå dertil uden dem.”

For det kræver ikke bare faglige kompetencer, men også en stor menneskelig indsigt at løfte det boligsociale arbejde: “Når først vi er kommet ind på livet af folk, er der ingen problemer, men at få den indgang, det kræver noget særligt. De boligsociale medarbejdere har nogle helt specielle kompetencer, menneskelige egenskaber og en enorm viden i forhold til de udsatte beboere.

Man skal have et fantastisk overskud og kunne observere de helt små detaljer samt vide, hvordan de pågældende

Om Ulrik Wilbek • Født i 1958 i Tunesien, hvor han boede de tre første år af sit liv, inden familien flyttede til Virum nord for København.

• Uddannet folkeskolelærer.

• Karrieren som håndboldtræner begyndte for alvor i 1988, da han blev træner for Viborg Håndboldklubs kvindehold.

Træner for det danske kvindelandshold fra 1991 til 1998 og for herrelandsholdet fra 2005 til 2014.

• Medlem af byrådet for Venstre i 1998-2001 og siden 1. januar 2018 borgmester i Viborg Kommune. Derudover er han formand for KL’s socialudvalg.

• Ulrik Wilbek er en eftertragtet foredragsholder, ikke mindst i erhvervslivet, ligesom han har skrevet bøger om bl.a. ledelse og motivation.

• Gift med tidligere håndboldspiller Susanne Munk Wilbek.

Parret har to voksne sønner og bor i Viborg. Ulrik Wilbek har desuden en datter fra sit tidligere ægteskab.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 11

“Kultur er da det, der gør livet værd at leve. Vi har nok taget vores frivillige kultur for givet i mange år, og nu skal vi så til at tage fat igen.” mennesker reagerer i forskellige sammenhænge. Det tror jeg ikke, at de som sådan er uddannet til, det kan de bare.”

Foreninger i krise At der alligevel ikke er så langt igen fra håndboldtræneren Ulrik Wilbek til politikeren bliver mere tydeligt, da snakken drejer ind på foreningsliv. Politiske partier, sportsklubber, almene boligselskaber – alle melder om et fald i antallet af frivillige kræfter. Mærker han selv et skifte i måden, vi danskere engagerer os på?

“Det gør jeg, og jeg mener, at det er en af de allerstørste udfordringer, det danske samfund har!” Ulrik Wilbek læner sig frem i stolen, og det ellers rolige toneleje får et nyk opad: “Jeg er fra en generation, hvor vi alle sammen gik til noget og var i foreninger for at få fællesskab. Det smittede af på os – hvis vi fik noget, skulle vi også give noget tilbage. Derfor blev mange af os selv frivillige. Det har vi altid været gode til her i landet, og vi har brystet os af at have et enormt højt antal foreninger pr. indbygger. Men der er bare sket et kæmpe skred i forhold til det i dag. Nu vil folk hellere være sammen med familien, og man vil i sommerhus i weekenden. Det betyder, at forældrene melder afbud til børnenes sport, og så kan der ikke stilles et hold. Det kan man føre over i det sociale område på nøjagtig samme måde og i de politiske partier.”

12 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Han slår ud med armene, frustrationen er til at føle på: “Der er simpelthen færre ildsjæle. Når de er væk, falder det hele i sidste ende væk. Jo færre ildsjæle, desto mere arbejde er der for dem, der bliver tilbage, men desto færre kan vi så også hjælpe derude blandt borgerne.”

bekymringer. Hvis der er potentielle internationale konflikter, kommer det meget tættere på, også for vores børn.

Det er bare mega hårdt at være til som ung, hvis man ikke kan sortere i de ting.

Udviklingen er en gigantisk udfordring for os alle, og dem, der ikke forstår det, forstår slet ikke, hvad der rammer os lige om lidt … hold da op altså!”

Hvad er skrækscenariet for dig?

“Jamen, at der er en masse mennesker, der ikke kan lave de ting, som sætter kulør på tilværelsen. Kultur er da det, der gør livet værd at leve. Vi har nok taget vores frivillige kultur for givet i mange år, og nu skal vi så til at tage fat igen. Utroligt mange kommuner kontakter mig og efterspørger foredrag om motivation og frivillighed. Alle sidder med den udfordring, at de mangler frivillige.”

Hvad tror du så, løsningen kan være?

Hvad tror du, den udvikling skyldes?

“Corona har været en af synderne. Vi har vænnet os til at være meget derhjemme, så vi skal virkelig oppe os for at tage en frivillig tjans igen.”

I Viborg Kommune har man det derfor som erklæret mål at få flere frivillige, og man måler på antallet hvert år, fortæller Ulrik Wilbek.

“Der må vi desværre indse, at det går den forkerte vej. Færre af vores borgere går til noget i deres fritid. Det smitter af på foreningstallet. De helt unge er fra en generation, der er opvokset med sociale medier, og det, tror jeg, betyder for mange af dem, at fællesskabet simpelthen ligger nogle andre steder end f.eks. i sportsklubben, hvor det lå for os andre. Vi havde heller ikke så meget at bekymre os om tidligere, for vi vidste ikke så meget fra verden omkring os.”

Så verden er blevet større simpelthen?

“Lige præcis. Vi har fået flere ting, vi skal forholde os til – alting og alle

“Tag nu de politiske partier: Der er ingen, der melder sig ind længere, kun for at kunne stille op til valg. I stedet for at alle skal være medlemmer, så kunne man lave nogle åbne temamøder om noget, som folk interesserer sig for.

Vi er nødt til at gøre tingene på nogle nye måder, så man ikke nødvendigvis forpligter sig til at være afsted to gange om ugen fast. Måske vil det fremover primært være enkeltsager, der motiverer folk til at være med, og det er også fint.”

Det vigtigste er at ville Med et borgmesterjob er der ikke længere tid til at dyrke håndbolden aktivt, selvom interessen for sporten stadig bor hos Ulrik Wilbek. En lang karriere med talentopdyrkning på eliteplan har da også tydeligvis præget ham og hans tilgang til ledelse: “Helt grundlæggende er ledelse fuldstændig ens, hvad end du har med sport, politik eller erhvervsliv at gøre.

Det handler om at interessere sig for mennesker. Jo mere du finder ud af, om

Ulrik Wilbeks råd …

til at sætte det bedste hold frivillige • Tænk det som et jobopslag: Hvad har vi egentlig brug for, og hvilke kompetencer kræver det? Herefter kan man så kigge på, hvem der kunne tænkes at passe til dette..

• Skab netværk: Kender man folk fra forskellige dele af byen, bliver det nemmere at finde de rette, og udvalget bliver større.

hvad mennesker gerne vil, og hvordan de fungerer, jo bedre kan du lede dem – og via den nysgerrighed så få dem til selv at byde ind og bidrage til holdet.

Som håndboldtræner har jeg haft utrolig mange ‘talenter’, der godt kunne, men som ikke udnyttede det og måske glemte at træne. Så er der alle dem, der ikke har været helt så dygtige,

men som så er kommet langt, fordi de ville det. Jeg siger altid, at det er vigtigere at ville end at kunne. Det har jeg nok givet videre til mine børn. Jeg har et par ‘vil’-børn, der virkelig tager sig af deres kammerater og prøver at hjælpe, hvis de synes, at der er noget, der er uretfærdigt. Det er i virkeligheden det, jeg er mest stolt af.”

• Match opgaver og kompetencer: Alle kan ikke bare lave hvad som helst. Vær helt klar omkring, hvilke opgaver den enkelte frivillige kan få og ikke kan få.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 13

Grenaa

BDK-fællesskabet vokser I januar 2022 blev Boligkontoret Danmark beriget med endnu et medlem.

Grenaa Andelsboligforening, der har godt 600 boliger fordelt på 15 afdelin-

ger i Grenaa og Norddjurs Kommune, meldte sig ind med ønsket om at blive en del af et større fællesskab og få den styrke, der ligger i at kunne løfte i flok.

Det ønske er blevet indfriet, samtidig med at nærværet over for beboerne og det lokale kontor er bevaret.

Bestyrelsesformand Uffe Bech glæder sig over samarbejdet: “Vi er en lille boligforening, og at vi får flere muskler ved at blive en del af Boligkontoret Danmark kommer alle vores beboere til gode.”

Grenaa Andelsboligforening havde allerede et selvstændigt kontor i Grenaa, og det hører nu ind under afdelingskontoret i Silkeborg, der i dag udlejer boliger i flere kommuner i Midtjylland og på Samsø. “For os som boligadministration er det vigtigt at være tæt på dem, det drejer sig om, nemlig vores boligselskaber og dermed de beboervalgte beboerdemokrater og beboerne. Derfor er jeg også glad for, at der allerede er et kontor i Grenaa, hvor jeg selv vil sidde en dag om ugen,” siger forretningsfører på afdelingskontoret i Silkeborg, Anita Skarregaard Dideriksen.

Fyn og Nordsjælland

Hjælp til ukrainske flygtninge Mange frivillige danskere har siden Ruslands invasion af Ukraine i februar gjort en stor indsats for at hjælpe de ukrainske krigsflygtninge, der er kommet til landet. Også almene boligselskaber og beboere er trådt til, bl.a. fra Boligforeningen Lillebælt på Fyn (billedet).

“Med mange gode kræfter i vores boligforening og i lokalsamfundet måtte det være muligt at hjælpe,” siger Ulla Sørensen fra organisationsbestyrelsen. Hurtigt fik de organiseret indsamling af overskudsmad og andre fornødenheder fra de lokale butikker og delte det ud fra boligforeningens fælleshuse. Omkring 20 frivillige deltog i projektet, og lokale virksomheder har doneret forskellige ting.

Og i Nordsjælland stod Gl. Holte Boligselskab klar, da Rudersdal Kommune rakte ud efter hjælp. Sammen med andre lokale frivillige har boligselskabets beboere hjulpet til med klargøring af værelser og fællesrum til flygtningene og har engageret sig i aktiviteter som genbrugsbutik og café.

14 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Kokkedal

Stor opbakning til fælles musikfestival “Det var fantastisk at se, hvordan alle hyggede sig og nød hinandens selskab og den gode musik,” siger Lone Schrøder, formand for afdeling 9, Byengen-Nordengen, i AB Hørsholm Kokkedal og en af arrangørerne bag musikfestivalen, der løb af stablen i slutningen af august.

Festivalen blev til i et samarbejde mellem AB Hørsholm Kokkedals tre afdelinger; Byengen-Nordengen, Engen og Skovengen og ejerboligforeningen Blåbærhaven. Og det var noget af et tilløbsstykke: Mellem 150-200 glade beboere lagde vejen forbi Engen for at nyde fællesskabet og den gode musik.

Arrangørerne havde lagt et flot program for dagen, hvor Kaya Brüel og Ole Kibsgaard åbnede festivalen. Herefter gik Nordsjællands juniorkor på scenen og underholdt med sange på både dansk og engelsk. Takket være den store opbakning og glæde blandt de fremmødte, og et godt samarbejde med Ung Fredensborg og Café Karsen fra den lokale fodboldklub, er forhåbningen at gøre musikfestivalen til en ny tradition for hele familien i lokalområdet.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 15

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Mød beboerdemokraterne De almene boligforeninger er drevet af beboerne selv. Vi har mødt Gitte og Camilla til en snak, om hvorfor de gik ind i bestyrelsesarbejdet i deres boligområde, og om hvad opgaverne byder på.

Tekst: Katrine Brahl Petersen, kabp@bdk.dk

fremlagde den på vores afdelingsmøde.

På selve dagen for mødet besluttede jeg mig for at stille op til bestyrelsen – og blev valgt!” fortæller Gitte Iversen.

Gitte Iversen • Gitte Iversen, uddannet pædagog og mejerist – 61 år • Aktiv beboerdemokrat i to år. Formand for afdeling 9 i Bramming Boligforening siden september 2020. Afdelingen tæller 30 familieboliger.

• Har boet alment i to et halvt år – før det i ejerbolig.

Det var egentlig ikke en del af planen at blive beboerdemokrat, fortæller Gitte Iversen, formand for afdeling 9 i Bramming Boligforening. Men kort tid efter hun var flyttet ind i sin almene bolig, blev der stillet et forslag om opførelse

16 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

af nye garager, og hun så sig nødsaget til at handle.

“Forslaget betød, at vi ville miste endnu en parkeringsplads, og det duede simpelthen ikke, syntes jeg. Så jeg skrev et forslag til en anden løsning og

Hjælpen er nær Siden er lysten og motivationen for at arbejde videre i afdelingsbestyrelsen kun vokset. Et godt samarbejde med Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Ribe har været alfa og omega.

“Vores boliger står over for at skulle have skiftet tage, og i det projekt har vi haft et super samarbejde med vores driftschef, Morten, fra afdelingskontoret med den konkrete opgave og generelt at modernisere vores boligforening. Og i dagligdagen er hjælpen nær, da vores varmemester, Torben, er hurtig til at komme ud og hjælpe, så de fleste opgaver bliver løst med det samme,” siger Gitte.

Hun oplever, at man som afdelingsbestyrelse bliver godt klædt på til arbejdet. “Her i foråret har vi f.eks.

Egon Westergaard, bestyrelsesmedlem og tidl. stadsgartner, dækker op til sensommerfest, som afdelingsbestyrelsen har arrangeret.

arbejdet med budgetter sammen med vores chefkonsulent, Karin, og det arbejde har styrket os meget i bestyrelsen. Jeg synes kun, at det bliver mere spændende, jo mere man lærer om den almene boligform og beboerdemokratiet,” lyder det fra Gitte. Hun peger også på de mange kurser, der er målrettet beboerdemokraterne, og som udbydes løbende af Boligkontoret Danmark og afdelingskontoret. Gitte Iversen har blandt andet været på et heldagsseminar omkring husorden og kurserne ‘Ny i afdelingsbestyrelsen’ og ‘Det daglige arbejde i afdelingsbestyrelsen’.

Rare omgivelser prioriteres højt af afdelingsbestyrelsen i afdeling 9 i Bramming Boligforening. Her ses fælleshaven.

Alle kan bidrage med noget I afdeling 9 i Bramming Boligforening har de fem medlemmer i afdelingsbestyrelsen forskellige baggrunde og kompetencer at byde ind med.

“F.eks. er den tidligere stadsgartner

med i bestyrelsen, og han har anlagt en fælleshave og er med sin enorme viden en stor gevinst for vores afdeling og bestyrelsen. Andre kommer med andre kompetencer – der er plads til alle, ” siger Gitte Iversen. Bestyrelsen mødes

“Jeg vil gerne give gode og sunde boliger videre til næste generation” Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 17

ca. en gang om måneden og altid hjemme hos Gitte, men det er også muligt at benytte afdelingens fælleshus.

“Alt i alt bruger jeg nok en halv times tid i gennemsnit om ugen på bestyrelsesarbejdet. Det giver en stor tilfredshed i hverdagen, og for mig er det ikke kun en bolig – det handler også om at have et ansvar for at overlevere gode boliger til næste generation,” understreger hun.

Sådan kommer du i gang som beboerdemokrat

3 råd fra Gitte: med til afdelings1 Tag mødet og snus lidt til beboerdemokratiet.

2 3

Spring ud i det – der er masser af god hjælp at hente, f.eks. fra det lokale afdelingskontor.

Husk, at alle kan bidrage med noget, og at der er opgaver til alle.

18 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Camilla Corneliussen i snak med varmemester Theis Andersen.

Engparken kunne i 2020 fejre 70-års jubilæum, og der skal i de kommende år gennemføres en helhedsplan for området.

Camilla Corneliussen • Camilla Corneliussen, uddannet produktionsingeniør og arbejder med at forbedre arbejdsgange – 52 år.

• Aktiv beboerdemokrat i syv år, først som suppleant, siden næstformand og siden 2018 formand for Engparken, Dragør Boligforening.

Foreningen tæller i alt 262 boliger fordelt på 192 lejligheder og 70 rækkehuse.

• Har boet i Engparken som barn og igen som voksen siden 2009.

“Jeg er motiveret af at kunne påvirke og udvikle det område, hvor jeg bor.

At sætte en retning,” forklarer Camilla Corneliussen, formand for Engparken, Dragør Boligforening. Samtidig kan hun bruge ting fra sit arbejde i rollen som formand – og omvendt.

Og Engparken står netop over for en større udvikling de kommende år.

“Vi skal gennemføre en helhedsplan for området, som er et større renoveringsprojekt af vores efterhånden aldrende bygninger,” fortæller Camilla

om Engparken, der kunne fejre 70-års jubilæum i 2020, og hvis rækkehuse ligger få hundrede meter fra Øresund.

Ved store projekter er det altafgørende, at der er rådgivning at hente udefra, understreger hun: “I forbindelse med helhedsplanen har vi haft et godt samarbejde med byggeafdelingen i Boligkontoret Danmark og afdelingskontoret i Holte.”

Bred vifte af opgaver Det er ikke kun de store langstrakte

Da Camilla Corneliussen blev formand, indførte hun et nyhedsbrev til Engparkens beboere.

Det omdeles flere gange om året.

projekter, der fylder hos bestyrelsen i Engparken, fortæller Camilla Corneliussen. Arbejdet er mangfoldigt; der er både gentagne opgaver som budgetter, generalforsamling og afdelingsmøde. Derudover er der andre ad hocopgaver og henvendelser, hvor beboerdemokraterne bruger hinandens forskellige erfaringer, viden og kompetencer til at finde løsninger, der gavner Engparken.

“Medlemmerne af bestyrelsen kommer med forskellige baggrunde, og vi prøver at fordele opgaverne imellem os. Jeg har kontakt med kommunen og byggeafdelingen, mens andre medlemmer tager sig af at følge op på vores vedligeholdelsesreglement for haverne og andre opgaver,” siger Camilla.

Ry for at være en tidsrøver “Frister og underskrift af dokumenter

skal naturligvis overholdes, men jeg synes, at det er vigtigt, at man som bestyrelse taler om mødestruktur og finder sin egen måde at gøre det på,” fortsætter Camilla. I Engparken har man som et forsøg planlagt færre møder end sædvanligt i efteråret.

“Hvis man bare planlægger og gør tingene smart, behøver bestyrelsesarbejdet ikke være den tidsrøver, det måske har ry for at være,” mener hun.

Camilla er særlig glad for det nyhedsbrev, der omdeles til beboerne flere gange om året og lægges på hjemmesiden: “Her samler jeg sammen på de spørgsmål, der er kommet til bestyrelsen. Det er ofte spørgsmål, som er relevante for alle beboere, så det er en effektiv og nærværende måde af få informationerne ud på. Samtidig kan der være forhold fra driftskontoret, som skal med i nyhedsbrevet,” slutter hun.

“Hvis man er åben for dialog, er der masser af muligheder i fællesskabet”

Sådan kommer du i gang som beboerdemokrat

3 råd fra Camilla: dig som suppleant i 1 Meld bestyrelsen – det er en god og uforpligtende måde at komme ind på.

2 3

Spørg dem, der er i bestyrelsen, når du alligevel møder dem i boligområdet.

Der er en bred vifte af opgaver i en bestyrelse, så der er også én, der passer til dig.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 19

Mission:

Gode, sunde boliger til alle For mere end 160 år siden blev et filantropisk boligprojekt mod sygdomsspredning påbegyndt. Det blev startskuddet til den almene boligform, der i dag er rammen om 965.000 danskeres liv. Her kan du se en række skelsættende nedslagspunkter i den almene boligforms historie – og i Boligkontoret Danmarks.

1919

Tekst: Katrine Vestermark Køber

Foto: wikipedia

1853 1880 Arbejderbevægelsens byggeforeninger I løbet af 1880´erne opstår de første byggeforeninger ud af arbejderbevægelsen, og staten giver med spæde skridt økonomiske bidrag.

Det bliver starten på den almene boligsektor.

20 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Kolera i København I 1853 oplever københavnerne en voldsom koleraepidemi. Sygdommen spreder sig især på grund af de dårlige boligforhold, som mange lever under.

Det får læger og andre højtstående borgere med social indignation til at påbegynde missionen “gode, sunde boliger til alle”.

BL bliver født

I 1919 stifter 24 boligforeninger en organisation, der skal varetage deres interesser i forhold til myndigheder, regering og lovgiverne. Navnet er Fællesorganisationen Af Almennyttige Danske Boligselskaber. I dag kaldes den BL – Danmarks almene boliger, og Boligkontoret Danmark er sammen med vores boligselskaber medlem.

1912 Den ældste nuværende almene boligforening, AAB, stiftes

1948 Boligkontoret Danmark bliver født

Administrationsselskabet af 1948 etableres af en række københavnske boligselskaber med i alt 850 boliger.

1933 Kanslergadeforliget

Med “Kanslergadeforliget” bliver den almennyttige tanke bag de sociale boliger lovfæstet. Der afsættes 30 millioner kroner til opførelse af boliger for mindrebemidlede. Desuden kan der nu ydes lån til godkendte boligforeninger, hvis vedtægter er godkendt af Indenrigsministeriet.

1947

Boligområdet får sit eget ministerium Byggeriet og driften af boliger får sit eget ministerium, da Ministeriet for Boligvæsen og Byggeri bliver oprettet.

1958 Fra statslån til statsgaranti

Boligstøtteloven erstattes af “Lov Om Boligbyggeri”. Statslånene nedtrappes og forsvinder. I stedet gives der statsgaranti for de lån, de almene boligorganisationer optager på det private boligmarked.

Beboerdemokratiet styrkes Det vedtages ved lov, at beboerne har ret til at have et flertal af pladserne i de almene boligselskabers bestyrelser.

1970 1966 Landsbyggefonden Som led i et stort boligforlig vedtager Folketinget etableringen af Landsbyggefonden.

Ved samme lejlighed bliver der vedtaget en social boligsikring baseret på forholdet imellem husstandsindkomst og boligstørrelse.

1984 Beboerdemokratiets fødsel

I 1970 bliver det på opfordring fra både Fællesorganisationen (senere BL) og Lejernes Landsorganisation vedtaget af Folketinget, at hver boligafdeling kan vælge en bestyrelse, som kan føre tilsyn med afdelingens drift og vedtage byggearbejde. Før kunne beboerne kun udtale sig, men nu får de ret til at træffe beslutninger.

1987

Lokalråd sikrer medlemsindflydelse

I samarbejde med boligselskaberne på Fyn bliver Lokalråd Fyn som det første ud af nu seks lokalråd i Boligkontoret Danmark oprettet.

Lokalrådene er med til at sikre, at der lokalt er mulighed for at præge udviklingen i Boligkontoret Danmark, og at der er en tæt kontakt mellem boligselskaberne og administrationen.

1990

Boligkonferencen og Beboermagasinet ser dagens lys

Den 31. marts-1. april 1990 deltager 90 bestyrelsesmedlemmer og ansatte på Boligkontoret Danmarks første boligkonference. Samme år udkommer det første nummer af foreningsbladet BoDanmark, forløberen til Beboermagasinet, som du sidder med i hånden lige nu.

1988

Kurser til beboerdemokraterne I efteråret 1988 søsættes Boligkontoret Danmarks første kurser til beboerdemokraterne efter initiativ fra Lokalråd Fyn. Erfaringerne behandles efterfølgende af det nyoprettede kursusudvalg.

1988

Administrationsselskabet af 1948 skifter navn til Boligkontoret Danmark Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 21

1996

Ny selskabsform og direktør Michael Demsitz tiltræder som administrerende direktør.

2003

Indret dig som du vil Din bolig – dit valg – når du vil lave nyt i din bolig

Din bolig dit valg

Boligkontoret Danmark starter kampagnen ‘Din bolig dit valg’, der giver beboerne mulighed for at udnytte den individuelle råderet ved at tilpasse deres bolig efter deres behov. Beboerne kan enten låne pengene og betale af over huslejen eller lægge ud og få godtgjort deres udgifter ved fraflytning.

Lån til dit nye køkken eller bad

Hos os får du flere muligheder Få godtgørelse hvis du investerer

Står du for at flytte skulle ind i en boliger? af vore Eller er s at se på du træ t af dit gam le køk Vi hjæ ken lper dig med lån, ? bestilli ng og bet hvis du vil lave aling, nyt i din bolig.

2013

2011

Økonomisk rådgivning til beboere Boligkontoret Danmark igangsætter projektet ‘Stop udsættelser’ med økonomisk rådgivning til beboere, der har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes. Siden 2016 blev det en fast del af Boligkontoret Danmarks ydelser, og i dag har vi en hel afdeling for boligsociale indsatser.

2013-14 Digitale medier vinder frem “Lov om almene boliger m.v.” vedtages samme år, og det betyder bl.a., at Boligkontoret Danmark går fra at være en privat forening til et alment andelsselskab, der i dag fortsat er ejet af medlemmerne (de almene boligselskaber).

1997

Beboerdemokratiet styrkes på afdelingsniveau Boligkontoret Danmark ansætter de fem første forvaltningskonsulenter (i dag kaldet chefkonsulenter). Deres opgaver er at støtte op om beboerdemokratiet lokalt i de forskellige boligafdelinger ved at supportere afdelingsbestyrelserne.

Samme år får Boligkontoret Danmark sin første hjemmeside. I gennemsnit fik hjemmesiden besøg af 46 personer om dagen.

I 2020 var det tal steget til over 1.250 besøgende om dagen.

I 2013 gør Boligkontoret Danmark sit indtog på Facebook, YouTube, LinkedIn og Twitter, og mange boligselskaber kommunikerer i dag via Facebook til deres beboere. I 2014 ser det første digitale nyhedsbrev, BDKnyt, dagens lys. Det udkommer stadigvæk til de beboervalgte i boligselskaberne.

2022

Nye rammer for beboerdemokratiet?

Hvordan kan beboerdemokratiet gøres mere tilgængeligt og fleksibelt for flere beboere at deltage i? Det arbejder Boligkontoret Danmark sammen med boligselskaberne på nu og i den kommende tid med fokus på bl.a. nye rammer for afdelingsmøderne.

Ny organisering skal styrke medlemsfællesskabet Med Lars Lehmann som ny administrerende direktør indføres en ny organisering i Boligkontoret Danmark med bl.a. en direktør for kunde- og foreningsudvikling samt to regionsdirektører, der skal styrke den lokale forankring og nærværet til medlemmerne.

22 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Esbjerg

Stor administrationsaftale indgås med Esbjerg Kommune Esbjerg fik henover sommeren en del opmærksomhed i forbindelse med lanceringen af den massive havvindmøllesatsning samt offentliggørelsen af Esbjerg havn som militært knudepunkt. I Boligkontoret Danmark taler vi også meget om Esbjerg, men af helt andre årsager. Esbjerg Kommune har nemlig netop valgt Boligkontoret Danmark som administrator af deres flere end 1.700 boliger og 25 servicecentre med start 1. januar 2023.

“For os er det vigtigt at bidrage med den gode administration og service til beboerne i de kommunale ældreboliger m.v., som vi administrerer. Samtidig er netop administrationen af kommunale boliger med til at styrke vores afdelingskontorer og gøre dem mere robuste med både ressourcer og kompetencer. Derfor sætter vi også stor ære i netop samarbejdet omkring de kommunale boliger. Jeg er både glad og stolt over, at Esbjerg Kommune har valgt Boligkontoret Danmark til denne opgave,” fortæller adm. direktør Lars Lehmann.

Aftalen med Esbjerg Kommune betyder også, at Boligkontoret Danmark opretter et mindre lokalkontor i Esbjerg by.

København

Ministerbesøg fra Grønland I forbindelse med sit besøg i Danmark i august ønskede Grønlands minister for bolig og infrastruktur, Erik Jensen, også at lægge vejen forbi Boligkontoret Danmarks hovedkontor på Havneholmen i København. Han ville gerne høre om de konkrete erfaringer og tiltag, som Boligkontoret Danmark har gjort, når det gælder boligsociale indsatser, finansiering af nybyggeri og sikring af tilstrækkelig opsparing til fremtidens vedligehold af boliger og boligområder.

“Mødet har givet os et nuanceret indblik, som vi helt sikkert vil lade os inspirere af,” siger Erik Jensen. Ved mødet deltog fra Boligkontoret Danmark: adm. direktør, Lars Lehmann, økonomi- og forvaltningsdirektør Michael Pedersen samt chef for Boligsociale indsatser Katja Giebel. Fra Grønland deltog minister for boliger og infrastruktur Erik Jensen samt departementschef Ruth Lindhardt.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 23

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Beboerdemokratiet i forandring Det klassiske beboerdemokrati er trygt og genkendeligt for mange ildsjæle, men også begrænsende og formelt for andre. Hvad skal der til for at gøre det mere attraktivt og tilgængeligt for alle?

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk Illustration: Prik.dk

Som beboer i en almen bolig kan du bruge din stemme til at få indflydelse i dit boligområde. Herudover har du også mulighed for at få en stemme i, hvordan foreningsfællesskabet Boligkontoret Danmark – som administrerer dit boligselskab – udvikler sig. Det er essensen i beboerdemokratiet, men nye strømninger, der udfordrer den traditionelle foreningsstruktur, vinder frem.

Der har i den almene sektor gennem mange år været tale om fornyelse af beboerdemokratiet. Generationer og tidsånden skifter, og den måde, vi danskere engagerede os frivilligt på, er en anden, end den var for årtier tilbage. Antallet af ildsjæle falder over hele foreningsdanmark, og flere og flere boligselskaber melder om udfordringer

24 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

med at rekruttere nye, aktive bestyrelsesmedlemmer. Det betyder bl.a., at det bliver svært for bestyrelserne at være repræsentative i forhold til beboersammensætningen, når yngre kræfter holder sig tilbage fra at deltage, fordi det bliver for tidskrævende, begrænsende eller uoverskueligt.

Derfor er udviklingen af foreningsdemokratiet et hovedfokus for Karina Lauridsen, der 1. august 2022 tiltrådte som direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.

“Vi har arbejdet med udvikling af beboerdemokratiet i mange år og har prøvet mange ting af, men der, hvor vi er nødt til at gøre noget anderledes, er, at vi tidligere har arbejdet meget inden for de traditionelle rammer og det traditionelle beboerdemokrati. Fremover er vi nok nødt til at kigge på, hvordan vi kan nytænke rammerne,” fortæller Karina Lauridsen.

Faste rammer udfordrer En udfordring, der gør det beboerdemokratiske arbejde tungt for mange at tage del i, skyldes lovgivningen på området, der sætter nogle meget faste rammer: “Den almene sektor har en meget traditionel foreningsstruktur, som stort set ikke har ændret sig i årtier. Det skyldes, at den er lovbestemt, og at

vedtægter og bekendtgørelser udførligt beskriver, hvordan der skal holdes årlige afdelingsmøder, vælges bestyrelse osv.,” forklarer Karina Lauridsen.

Andre af beboerdemokratiets udfordringer er rodfæstet i gamle traditioner og kulturer – og de er ikke altid lige sådan at ændre på. Karina Lauridsen peger bl.a. på den manglende gennemsigtighed i bestyrelsesarbejdet for beboerne: “Beboerne ved ofte ikke rigtigt, hvad der sker på et afdelingseller organisationsbestyrelsesmøde, og

Hvordan kan vi tilpasse rammerne for beboerdemokratiet til kommende generationer?

Det er et af Karina Lauridsens vigtigste fokusområder som ny direktør for kunde- og foreningsudvikling.

hvorfor det holdes. Nogle møder bliver lagt i arbejdstiden eller på tidspunkter, hvor børn skal puttes eller hentes fra fodbold, og man signer op for en relativ lang periode til bestyrelsesposter.”

Hun fortsætter: “Derfor tror jeg, at tiden er inde til at gøre det mere let, gennemsigtigt og indbydende for beboerne. Her er vi nok nødt til både at tage nogle sværdslag med de utrolig mange detaljereguleringer, der er lovgivningsmæssigt på området, men også nogle vigtige forandringsgreb med den eksisterende kultur.”

Nye måder at bidrage på For mange beboere vil gerne bidrage, bare uden nødvendigvis at få trukket den klassiske foreningsstruktur ned over sig.

“Beboerne kommer med nogle virkelig vigtige frivillige kræfter, der kan gøre en kæmpe forskel ikke bare for boligområdet, men for hele lokalmiljøet. Vi så jo bl.a. under corona-krisen, hvordan beboerdrevne hjælpenetværk skød op, og beboere gik sammen om og støttede op om forskellige arrangementer som f.eks. fælleskoncerter i det fri,” siger Karina Lauridsen og påpeger, at det er enormt vigtigt, at beboerdemokratiet kan rumme disse nye – mere uorganiserede – strømninger, hvis det skal kunne overleve på sigt.

Hun kigger gerne i retning af andre medlemsejede organisationer for at få inspiration til at fremtidssikre beboerdemokratiet, eks. brugsforeninger, kreditforeninger og mellemfolkelige organisationer, der alle arbejder med at række ud til medlemmerne på nye måder for at engagere dem.

Beboernes input som rettesnor Uanset hvilken sti beboerdemokratiet kommer til at bevæge sig ned ad i fremtiden, kommer det til at ske i tæt samarbejde med det eksisterende be-

26 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

boerdemokrati og de lokale ønsker fra beboernes side til, hvordan man styrker viljen og lysten til at engagere sig.

Det er bl.a. en af grundene til, at Boligkontoret Danmark planlægger at afholde beboernetværksmøder på tværs af boligselskaberne for alle beboere. Det ser Karina Lauridsen frem til: “Nogle siger, at fremtiden tilhører den uorganiserede frivillighed, men vi skal gerne kunne forene både det uorganiserede med vores mere formelle demokrati. Min drøm er, at vi får skabt nogle veje ud til dem, der vil engagere sig på nye måder, og får bygget bro til den formelle del. Der er jo heldigvis mange måder at engagere sig og være frivillig på – det oplever vi i rigtig mange boligområder hver eneste dag.

Vores opgave er at få skabt rammerne for en foreningsstruktur, der på fleksibel vis rummer dem alle – for vi har brug for alle typer af engagement.”

I den kommende tid vil Karina Lauridsen i samarbejde med beboerdemokrater fra Boligkontoret Danmarks boligselskaber netop drøfte nærmere, hvordan man kan både understøtte de lokale spirende interesser og lysten til at engagere sig på egen vis og samtidig

få lagt de næste store sten i brobygningen til det mere formelle demokrati i boligselskaberne. Én ting er i hvert fald sikker ifølge Karina: “Vi kommer til at skulle være dér, hvor beboeren er klar til at engagere sig – hvad enten det er i traditionelt bestyrelsesarbejde, som tovholder på den lokale facebookgruppe eller noget helt tredje.”

Konkurrence Vind bog af Ulrik Wilbek Ulrik Wilbek er en mand med mange talenter. I dag er han borgmester i Viborg Kommune, men flest kender ham nok som den energiske håndboldlandstræner, der førte både kvinde- og herrelandsholdet helt til tops med store sejre ved VM, EM og OL. I bogen Jeg var der selv fortæller Ulrik Wilbek om sine mange år som landtræner – om sejrene og nedturene med kvindelandsholdet, og så kan hans levende fortællinger få dig til at genopleve de sindsoprivende kampe, ikke

mindst OL-finalen i Atlanta i 1996.

Vil du gerne genopleve Ulrik Wilbeks rejse, har du nu mulighed for at deltage i lodtrækningen om et eksemplar af bogen. Alt, du skal gøre, er at svare på følgende spørgsmål: Hvornår tiltrådte Ulrik Wilbek som borgmester i Viborg Kommune?

Send dit svar med dit navn, adresse, boligselskab og telefonnummer til kommunikation@bdk.dk. Skriv konkurrence

i emnefeltet. Vi kårer to vindere, der får direkte besked.

Alternativt kan du sende dit svar, dit navn, adresse, boligorganisation og telefonnummer til: Boligkontoret Danmark Att: Nina Ulrich Østergaard Havneholmen 21 1561 København V Vinderne offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Vinderne af konkurrencen # 90 blev: Dorte Starzec og Erik Møller Hansen. Det rigtige svar var: ‘50 år’.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 27

Er du klar til en kold og dyr vinter?

Vinteren venter forude, og med stigende inflation, høje energipriser og en forsyningskrise, der lurer, bliver det en dyr en af slagsen. Alle danskere rammes, men nogle mere end andre.

Hvordan er du rustet til vinteren?

Tekst: Niklas Ingerslev, nari@bdk.dk

28 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

“Vi kan desværre ikke standse prisstigningerne, men vi kan holde hånden under beboerne på andre måder,” siger chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark Jesper Telcs.

Den nuværende energikrise i Europa udvikler sig hele tiden, særligt forårsaget af Ruslands krig i Ukraine. Energipriserne er derfor fortsat presset meget højt op, og med en potentiel kold vinter i vente, hvor efterspørgslen på energi og i særlig grad naturgas vil stige, må det forventes, at varmeregningerne bliver en meget dyr fornøjelse.

Allerede sidste vinter oplevede danskerne markante prisstigninger på energien, hvilket du som beboer hos Boligkontoret Danmark formentlig har kunnet mærke. Det månedlige acontobeløb, der betales for forbrug, blev for rigtig mange beboere hævet markant, og da det årlige forbrugsregnskab skulle gøres op, var der endda flere, der fik endnu en ekstraregning på grund af de høje priser. Acontobeløbet er bestemt ud fra en forventet udgift for det kommende år, og desværre ser det for manges vedkommende ud til, at de nuværende acontobeløb skal fastholdes og måske endda sættes yderligere op nogle steder.

Skru ikke for meget ned for varmen – det kan medføre skimmel Det er fristende at skrue langt ned for varmen for at spare på varmeudgifterne, men undgå rumtemperaturer, der er lavere end 18 grader. Det øger nemlig risikoen for skimmelsvamp i boligen, og det er sundhedsskadeligt for både dig og for dit hjem.

“Som beboer er man nødt til at forberede sig på, at de nuværende energipriser og dermed næste års forbrugsregninger vil forblive høje og måske endda stige yderligere hen over den kommende vinter. Vi kommer i hvert fald til at varsle flere aconto-stigninger forskellige steder i landet, så forbrugsudgifterne bliver spredt ud, så man som beboer forhåbentligt ikke står med en kæmpe ekstraregning, når det årlige forbrugsregnskab skal gøres op,” fortæller Boligkontoret Danmarks chef for grøn omstilling, Jesper Telcs, og fortsætter: “Vi kan desværre ikke gøre noget ved prisudviklingen, men vi gør, hvad vi kan for at holde hånden under vores beboere på andre måder. Vi har blandt andet valgt sammen med boligselskaberne at forlænge tilbagebetalingsperioden i visse situationer, og vi har gjort en stor indsats for at få informeret vores beboere om situationen og om de muligheder, der er, for at spare på energien – og så tilbyder vores afdeling for boligsociale indsatser økonomisk rådgivning for dem, der kommer i økonomiske vanskeligheder,” fortæller han.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 29

Hjælp til dig, der har problemer med huslejen

Det er ikke skamfuldt at søge økonomisk rådgivning, understreger chef for boligsociale indsatser Katja Giebel, der har rådgivet mange beboere.

Hos Boligkontoret Danmark har vi en afdeling, der sidder klar med økonomisk rådgivning og hjælp til alt fra at få lagt et budget til at få tilpasset eventuelle afdrag.

“Vores mission er at undgå, at folk er nødt til at forlade deres bolig, fordi de ikke kan betale husleje,” fortæller chef for boligsociale indsatser Katja Giebel.

“Det er vigtigt, at man som beboer ikke skammer sig eller ser det som et tabu at søge hjælp og være åben omkring ens økonomiske udfordringer. I sidste ende kan det være økonomisk rådgivning, der gør, at man kan blive boende i sin bolig,” fortæller Katja Giebel.

Hun har i sin tid hos Boligkontoret Danmark oplevet rigtig mange situationer, hvor beboere er kommet i økonomiske vanskeligheder af den ene eller den anden grund, og det har faktisk været muligt at hjælpe en stor andel af dem til at kunne blive boende.

“Vi har rigtig mange eksempler, hvor vi har rådgivet beboere i forhold til at få lagt realistiske budgetter, hjulpet dem med at prioritere deres udgifter eller vejledt dem til at søge boligstøtte.” fortæller hun.

Gennem de sidste ni år har Boligkontoret Danmark ydet økonomisk rådgivning til beboere, der af den ene eller anden grund har svært ved at betale husleje. Det har nedbragt antallet af beboere, der må sættes ud af boligen, markant.

Hvad sker der, hvis du henvender dig?

“Det første vi gør, når vi får en henvendelse, er sammen med beboeren at få et økonomisk overblik: Hvor mange bor i husstanden, og hvad lever de af? Vi lægger et budget sammen med beboeren og rådgiver om de enkelte budgetposter. Vi vurderer samtidig, om der er mulighed for at søge boligstøtte, varmetillæg eller f.eks. økonomisk støtte efter Aktivloven. I øjeblikket har vi et ekstra fokus på den økonomiske håndsrækning, som nogle af vores beboere kan få via varmechecken. Denne check er jo en engangsydelse, som beboere, der opfylder specifikke kriterier, kan få. Det hjælper helt sikkert nogle beboere i den akutte situation, men det løser sjældent beboerens udfordringer på den lange bane,” fortæller Katja Giebel.

Nogle af de beboere, der henvender sig, er kommet i den ulykkelige situation, at de er kommet bagud med huslejen. Her vil det af og til kunne hjælpe beboeren på fode igen, hvis man indgår en afdragsordning på restancen, men det forudsætter, at der er luft i budgettet til, at beløbet kan tilbagebetales, slutter Katja.

30 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Vi ha r natu tavs rligvis heds pligt !

Vi sidder klar med hjælpen Har du problemer med at få betalt huslejen, eller kan du se, at det bliver et problem i den kommende tid? Så kontakt allerede nu vores økonomiske rådgivere på boligsocial@bdk.dk.

Har du brug for at tale direkte med en af vores rådgivere, kan du kontakte: For Jylland og Fyn: Stella Christiansen på tlf.: 29 74 32 72 Sjælland og Lolland: Kitt Sandell på tlf.: 23 46 47 59 Marianne Holm Jensen på tlf.: 30 30 94 86

Quiz Test din viden om de almene boligers historie Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Det var en epidemi, der lagde grobund til den almene boform, som vi kender i dag.

Hvilken epidemi var det? a) Den spanske syge b) Kolera c) Ebola

2. Den ældste nuværende almene boligforening blev stiftet i 1912. Hvilken er det? a) fsb b) KAB c) AAB

3. Hvilket år blev Fællesorganisationen Af Almennyttige Danske Boligselskaber, det vi i dag kender som BL, stiftet? a) 1923 b) 1927 c) 1919

4. Hvad hed Boligkontoret Danmark, da det blev stiftet i 1948? a) Administrationsselskabet af 1948 b) BoDanmark c) BDK

5. I 2003 starter Boligkontoret Danmark en kampagne, der giver beboerne mulighed for at udnytte deres individuelle råderet.

Hvad hed kampagnen? a) Tilpas dit hjem b) Din bolig dit valg c) Hvordan vil DU bo?

6. Hvilket år vedtager Folketinget etableringen af Landsbyggefonden? a) 1965 b) 1966 c) 1967

7. Hvilket år blev det muligt at vælge en afdelingsbestyrelse, der kunne føre tilsyn med afdelingens drift? a) 1950 b) 1960 c) 1970

8. Den 31. marts til 1. april 1990 deltog 90 bestyrelsesmedlemmer og ansatte i Boligkontoret Danmark i et arrangement.

Hvad var det for et arrangement? a) b)

c)

Boligkontoret Danmarks første boligkonference Boligkontoret Danmarks første repræsentantskabsmøde Boligkontoret Danmarks første netværksmøde

9. Hvor mange besøgende om dagen havde Boligkontoret Danmarks første hjemmeside i gennemsnit? a) 27 b) 46 c) 3

10. Hvilket år gik Boligkontoret Danmark, grundet “Lov om almene boliger m.v.”, fra at være en privat forening til at været et alment andelsselskab, der fortsat er ejet af medlemmerne? a) 1986 b) 1996 c) 2006 Kilde: Fagbladet Boligen, Boligkontoret Danmarks årsberetninger

Svar 1 =b, 2 = c, 3 = c, 4 = c, 5 = b, 6 = b, 7 = c, 8 = a, 9 = b, 10 = b.

1.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 31

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Boligselskaberne og byerne Sammen står vi stærkere! Det er devisen i Bramming og Ribe, hvor aktive boligselskaber dyrker deres netværk og samarbejder med lokalsamfundene – til glæde for beboerne såvel som byens øvrige borgere.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Sponsorater til beboeraktiviteter

I Bramming Boligforening har de ikke bare et tæt beboerfællesskab, men også tætte bånd til lokalsamfundet. Her er Eva (yderst t.v.) med Gitte fra Den Lille Bager, Dennis fra XL BYG og Ellen fra Min Købmand i Bramming.

32 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Man er nødt til at være om sig, hvis man vil rykke ved noget. Det ved Eva Feldborg Nielsen, der bor i Bramming Boligforenings afdeling 8. Siden 2014 har hun indhentet sponsorater fra de lokale forretningsdrivende i Bramming by til stor glæde for hendes medbeboere i boligforeningen.

“Vi syntes ikke rigtigt, at der skete noget her i boligforeningen, og vi tænkte, at det kunne være hyggeligt med nogle flere sociale sammenkomster,” fortæller Eva. Derfor fik hun sammen med sin medbeboer Lise Simonsen oprettet det aktivitetsudvalg, som stadig lever i

bedste velgående på tværs af boligforeningens afdelinger. Det startede med en fastelavnsfest, sankthansaften og kagedag, og siden er aktivitetsudvalget vokset og afholder nu også banko (i november 2021 var deltagertallet helt oppe på 128 beboere) og i maj i år tilmed en musikfestival, hvor også lokale uden for boligforeningen kom forbi.

Til de mange aktiviteter skal der naturligvis bruges noget forplejning osv. til beboerne, og her kommer Evas evne udi at skabe gode relationer på banen.

“Der må da være nogen, der kan sponsorere os,” tænkte hun, og så gik hun ellers i gang med at banke på hos de lokale butikker og forretningsdrivende.

I dag er listen over lokale samarbejdspartnere i både Bramming og Esbjerg by imponerende lang: Min Købmand, Den lille bager, XL Byg, Super Brugsen, skobutikken Sketcher’s, JYSK og Spangsberg flødeboller samt flere lokale håndværkere er blot nogle af dem, der donerer produkter og anden hjælp til boligforeningens arrangementer for beboerne. “Jeg banker simpelthen bare på døren og præsenterer mig selv og mit ærinde,” fortæller Eva om, hvordan hun

Ribe Boligforenings hyggeeftermiddage med Ældre Sagen har været en stor succes, og et videre samarbejde mellem de to foreninger drøftes allerede.

Til kamp mod ensomhed med Ældre Sagen

lykkes med at indhente mad og præmier til eks. den årlige bankodag.

Gode relationer er alt afgørende for Eva, og også en solid portion gåpåmod og vedholdenhed. “Der er stort set ingen, der ikke vil samarbejde med os – men nu tager jeg heller ikke et nej for et nej, og efter lidt tid kommer jeg ofte listende igen,” griner hun.

Og gevinsten går da også begge veje, for beboerne kommer ofte tilbage til sponsorerne som kunder i andre sammenhænge, slutter Eva.

Evas råd til at samarbejde med lokalsamfundet: • Bare kom i gang! Ofte vil det være win-win for alle.

• Vær smilende og venlig og bliv ikke sur, hvis du får et nej i første omgang.

• Mød op personligt. Gode relationer er altafgørende, og at stå ansigt til ansigt giver meget mere end en seddel i postkassen.

Efter en lang og underlig coronatid, hvor fysisk kontakt med venner og familie har været holdt på et minimalt niveau for langt de fleste af os, og arrangementer er blevet aflyst på stribe, kender mange nok følelsen af, at man lige skal op i omdrejninger igen, hvad socialt liv angår. Det hjælper ikke just på at modvirke den ensomhed, som flere og flere danskere – især den ældre del af befolkningen – ifølge undersøgelser fra VIVE oplever.

I Ribe Boligforening har man derfor påbegyndt et samarbejde med den lokale Ældre Sagen for at mindske ensomhed blandt byens borgere i kølvandet på corona-tiden. Sammen med boligforeningens boligsociale medarbejder, Lui, har man afholdt hyggeeftermiddage med kaffe, kage og fællessang, hvor boligforeningen har lagt lokaler til. “Vi skal have fællesskabet op at stå igen efter corona,” fortæller medlem af organisationsbestyrelsen Holger Black-Jensen.

Arrangementet var både for beboere i Ribe Boligforening og for medlemmer af Ældre Sagen i Ribe, og således blev der snakket

på kryds og tværs. “Det fremmer det sociale netværk for os ældre i byen, og man får måske snakket med nogen, man ikke lige møder hver dag,” fortsætter Holger.

Og netop de tværgående møder blandt beboerne og andre lokale er noget, boligforeningen gerne vil fremme. “Vi har sociale aktiviteter i de enkelte boligafdelinger, såsom fællesspisning en gang i mellem, men der er ikke meget på tværs for alle beboere ud over vores årlige juletræsfest. Derfor kunne vi godt tænke os at udbygge samarbejdet med Ældre Sagen,” slutter han.

Og formand for Ældre Sagen i Ribe Jenny Beck er enig: “Arrangementerne har været en succes for de særligt sårbare ældre, som de var tiltænkt. Vi har et rigtig godt samarbejde med Ribe Boligforening og snakker godt sammen, så det er dejligt at kunne inspirere hinanden til forskellige projekter,” siger hun.

Boligforeningen og Ældre Sagen er pt. i dialog omkring visioner for et muligt kommende seniorbofællesskab i Ribe, men det er endnu blot på idéstadiet.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 33

Hillerød

Nyt medlem ser frem til et samarbejde med lokal forankring Hillerød almennyttige Boligselskab tæller 833 boliger fordelt på tre boligafdelinger i Hillerød, og pr. 1. august 2023 bliver boligselskabet en del af fællesskabet i Boligkontoret Danmark.

Boligkontoret Danmarks decentrale opbygning med syv afdelingskontorer fordelt i landet har spillet en afgørende rolle i valget, fortæller formand Anie Plovgaard Frederiksen: “Vi oplever, at man i Boligkontoret Danmark møder medlemmerne i øjenhøjde i både ord og handling. Det er vigtige værdier for os.”

Hillerød almennyttige Boligselskab vil blive administreret fra afdelingskontoret Allerød/Hillerød, og også her ser forretningsfører Christian Fries frem til samarbejdet: “Vi vil blandt andet bruge vores indgående kendskab til lokalområdet og vores allerede gode samarbejde med Hillerød Kommune,” siger han.

Stort velkommen til Hillerød almennyttige Boligselskab!

Adm. direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann (t.v.) og formand for Hillerød almennyttige Boligselskab Anie Plovgaard Frederiksen (t.h.) skriver under på det kommende samarbejde.

34 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Boligkontoret Danmark

Ny organisering skal styrke lokale bånd Da Lars Lehmann den 1. august 2022 tiltrådte som ny adm. direktør i Boligkontoret Danmark, skete der samtidig en omorganisering i organisationen. Ambitionen er at styrke Boligkontoret Danmarks lokale forankring og nærværet for både beboere og beboerdemokrater, og derfor udvides direktionsgruppen, så de enkelte direktører kan komme endnu tættere på de ansvarsområder, de dækker i dagligdagen.

Ud over Pia Nielsen (tidl. fsb), der er tiltrådt som viceadm. direktør, bliver det fire velkendte navne, der skal udfylde de nye roller: Tonny Bjørn, tidligere forretningsfører på afdelingskontoret i Allerød/Hillerød, er tiltrådt som regionsdirektør for region Øst, mens Kim Johansen, tidligere forretningsfører på Fyn, er tiltrådt som regionsdirektør for region Vest.

Herudover tiltræder Karina Lauridsen, tidligere kommunikation- og marketingchef, som ny direktør for kunde- og foreningsudvikling, hvor hun bl.a. vil have fokus på udvikling af beboerdemokratiet, mens Michael Pedersen, tidligere økonomi- og regnskabschef, er ny økonomi- og forvaltningsdirektør.

Fotoreportage Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Det starter med en god idé Går du og savner noget i dit boligområde? Der behøver ikke være langt fra tanke til handling. Fotoreportagen besøger denne gang fire boligafdelinger, hvor beboernes egne gode idéer har givet mere tryghed, fællesskab og hverdagsglæde.

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk Fotos: Roar Paaske

Hvor: Boligforeningen Fyn-Bo, afd. 6, Kerteminde Hvad: Hjertestarter Hvorfor ville I have en hjertestarter?

“For at skabe tryghed blandt beboerne og mulighed for hurtig hjælp i tilfælde af, at der skulle indtræde et hjertestop. Vi har en del ældre beboere, både her i afdelingen, og så ligger der en række kommunale ældreboliger lige ved siden af.”

Hvordan fik I den?

“Vi søgte penge til den både via Boligkontoret Danmarks initiativpris og hos TrygFonden i 2021 og igen i år. En dag faldt jeg så over en konkurrence mellem Hjerteforeningen og BL – Danmarks Almene Boliger, hvor man kunne vinde en hjertestarter. Her var vi så heldige at komme i betragtning sammen med to andre boligselskaber. Efterfølgende fik vi faktisk en bevilling fra TrygFonden, som vi så måtte takke pænt nej til.

Der medfulgte både opsætning og en serviceaftale, og den dag, hjertestarten blev sat op, kom en instruktør fra Hjerteforeningen forbi os og gav et gratis hjerteredderkursus. Vi var 16 ud af 20 tilmeldte husstande, så tilslutningen blandt beboerne har været virkelig stor. Efterfølgende har vi tilmeldt hjertestarteren hos TrygFonden, så deres hjerteløbere ved, hvor den står. På den måde kommer den hele vores lokalområde til gode.”

Hvad betyder hjertestarteren for jeres boligafdeling?

“Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra beboerne, både i vores egen afdeling og i vores nabobebyggelser. Hjertestarteren giver os alle tryghed, og så har den bragt os lidt tættere sammen. Her er vi fælles om noget alvorligt.”

Marianne Machon, formand for afdelingsbestyrelsen

36 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

38 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Hvor: Boligselskabet Nordkysten, afd. Tibberupparken, Espergærde Hvad: Byttebiks Hvordan startede byttebiksen?

“Vi var i gang med en større renovering af vores boligområde, og så var vi nogle beboere, der tænkte, at det ville være en god idé med en byttebiks. Nogle boligsociale medarbejdere fra boligselskabet hjalp os med det praktiske, fik sat hylder op osv. Afdelingsbestyrelsen er ikke inde over, de har travlt med så mange andre ting, så byttebiksen er drevet af os frivillige beboere, men vi har selvfølgelig deres fulde opbakning.”

Hvordan fungerer det?

“Lige nu er vi fire beboere, der passer byttebiksen. Den har åbent en gang hver 14. dag. Det er meget enkelt: Du kan komme og aflevere eller tage ting. Vi har ikke plads til møbler, men ellers er det mest tøj, legetøj, køkkenting og andre småting.

I tidens løb har vi også givet ting til flygtninge, der er flyttet ind i enten vores afdeling eller andre i nærområdet, f.eks. i Helsingør. Så har jeg samlet lidt ting sammen og kørt ud til folk med det. På den måde er byttebiksen også åben for folk ude fra. Beboerne er generelt rigtig gode til at give ting til biksen, så nogle gange rydder vi ud i hylderne og donerer en masse til Kræftens Bekæmpelse og lignende steder.”

Hvad giver byttebiksen til afdelingen?

“Det er jo bæredygtighed. Mange beboere er glade for at kunne give videre af de ting, de ikke længere selv bruger.

Og så er det et sted, hvor folk falder i snak og måske lige får en kop kaffe. På den måde får man snakket med nogle, man måske ikke ellers ville møde til daglig.”

Annette Dinsen, frivillig i byttebiksen

Hvor: Flexbo Sjælland, afd. Engparken, Næstved Hvad: Sansehave Hvor længe har I haft sansehaven?

“Vi havde en stor renovering i afdelingen i 2010. Dengang var der en stor, flad græsplæne, der ikke blev brugt til ret meget. Så i forbindelse med renoveringen fik vi anlagt sansehaven i stedet. Nu har vi både forskellige bede, en urtehave og forskellige plateauer med parasoller. Det gør, at vi beboere i langt højere grad bruger haven som samlingssted end tidligere.”

Hvordan bruger I den?

“Ejendomsfunktionærerne passer græsset og hækkene rundt om, men vores bede og urtehaven, det står vi beboere selv for.

I urtehaven har vi bl.a. persille og rabarber. Alle beboere må høste det – det er bare først til mølle og helt op til folk selv, om de vil bruge det. Vi har også en beboer, der selv har lavet redekasser til småfuglene, som han passer. Så vi har masser af fuglesang her.

Alle kan være med til at passe haven, hvis de har lyst. Der er mange ældre beboere, der kommer fra hus med egen have, og som gerne vil have, at her ser pænt ud. Når folk kommer forbi udefra, bemærker de også, hvor dejligt vi har det.

Vi har mange sociale aktiviteter i vores afdeling, men under corona måtte vi jo sætte det på pause. Så var det godt, at vi stadig havde vores have, hvor folk kunne mødes i den friske luft og samtidig holde sikker afstand. Den sommer i 2020 kom en af vores beboere, der spiller trompet, i en periode hver søndag og spillede nede i haven, så vi andre kunne høre og se det fra vores altaner.”

Anne Knudsen, medlem af afdelingsbestyrelsen

40 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

42 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Hvor: Midtjysk Boligselskab, afd. Nørreport, Hammel Hvad: Træterrasse med havemøbler Hvordan fik I træterrassen?

“Vi er en ret ny afdeling, og da vi flyttede ind i 2020, var her sat grå skærme op rundt om gården. Det var slet ikke hyggeligt. Afdelingsbestyrelsen fik derfor idéen til at sætte en træbeklædning på i stedet, og det har gjort en enorm forskel for os. Det er blevet meget pænere, og nu har vi lyst til at være her ude. Det havde vi ikke før. Det har været en længere proces, og træet kom på i starten af året. Og så har vi fået købt havemøbler hertil.”

Hvordan bruger I den?

“Vi har fællesspisning hver torsdag kl. 12, hvor alle tager deres egen mad med. Vi har mange ældre beboere, så der er mange hjemme i dagtimerne. Folk tager også ofte gæster med herud, og vi har holdt sankthansfest og har også et juletræ til jul.”

Hvad har det givet til jeres naboskab?

“Det kan slet ikke beskrives, hvor godt vores sammenhold er blevet, efter vi har fået terrassen – uden den havde vi ikke haft det nær så godt, det siger alle beboerne her.

Vi hjælpes ad med at holde terrassen pæn, og det bidrager også til fællesskabet, at vi er sammen om noget.

Det er virkelig et lille smørhul, vi har her.”

Conny Graugaard-Jensen, formand for afdelingsbestyrelsen

Tema: Få indflydelse! Demokratisk deltagelse

Guide – din vej til indflydelse HER STÅR DU

Generalforsamling

e ød m gs lin de Af

Beboernes forslag

En gang om året inviteres alle beboere til afdelingsmøde i deres boligafdeling. Her vælges afdelingsbestyrelsen, og alle beboere kan stille forslag (skal være fremsendt forinden).

Budgetgodkendelse

Det er også her, at huslejen for det kommende år godkendes.

Hvis det kræver økonomi at realisere et forslag, skal budgettet godkendes af afdelingsmødet.

Afdelingsbestyrelsen Udvalg

Aktiviteter i boligafdelingen Byttecafe

nta t n e ræs mødet p e R abs sk

Strikkeklub

44 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Hjertestarter

nKøkke have

Afdelingsbestyrelsen kan nedsætte forskellige udvalg for at uddelegere opgaverne, eks. et aktivitetsudvalg, hvor alle beboere kan deltage.

... elle r n o g et helt a n d et !

Afdelingsbestyrelsen er talerør for beboerne i afdelingen.

De er bindeleddet til Boligkontoret Danmarks medarbejdere, med organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne i boligafdelingen.

Organisationsbestyrelsen kan nedsætte udvalg, der tager sig af de forskellige opgaver.

Udvalg

Og vejen går videre ...

Organisationsbestyrelsen

En boligorganisations øverste myndighed er enten en generalforsamling eller et repræsentantskab.

Organisationsbestyrelsen vælges en gang årligt på generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet.

De har den overordnede ledelse og ansvar for driften af boligorganisationen.

... BDK's lokalrådsudvalg ... BDK’s repræsentantskab ... BDK’s bestyrelse

Hvis det er et repræsentantskab, består den øverste myndighed af beboerrepræsentanter fra hver afdeling samt organisationsbestyrelsen.

Hvis det er en generalforsamling, består den øverste myndighed af alle beboere.

Det er vigtigt med god dialog mellem afdelingsbestyrelserne og organisationsbestyrelsen.

Du har som almen beboer en række muligheder for at få indflydelse.

Det gælder både det helt nære fællesskab i din boligafdeling, hvor du kan deltage i forskellige aktiviteter, men du kan også få indflydelse på de store linjer - i dit boligselskab såvel som i Boligkontoret Danmark.

Her kan du få et overblik over de tråde, der binder dit boligselskab sammen, og hvor du som beboer kan få indflydelse.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 45

2022 initiativpr sen

skal skabe sammenhold hos sammenlagte boligafdelinger

I juni blev vinderen af Initiativprisen 2022 kåret på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde. Prisen gik til et initiativ, der ønsker at gøre op med en udfordring, som mange sammenlagte boligafdelinger rundt om i landet står med.

Tekst: Carina Wetlesen, cawe@bdk.dk

Gitte (t.v.), Inger (midten) og Britta (t.h.) fra afdeling 3 i Boligforeningen Lillebælt modtog Initiativprisen 2022 på vegne af hele afdelingsbestyrelsen til repræsentantskabsmødet i juni.

“Vi skal ikke længere være en masse spredte boligafdelinger – vi skal være én samlet afdeling 3!”. Sådan siger afdelingsformand Britta Mejer fra Boligforeningen Lillebælt om det initiativ, hun sammen med resten af afdelingsbestyrelsen har indstillet til Initiativprisen 2022 – og som blev kåret til årets vinder.

Prisen giver økonomisk støtte til at realisere fremadskuende initiativer, der kommer beboerne til gode. “I år har vi lagt vægt på, at det vindende initiativ har et længere varigt sigte, og at det involverer mange beboere med fokus på at styrke et bredt fællesskab,” fortæller Jonna Lund Hansen, der er formand for kommunikations- og marketingudvalget i Boligkontoret Danmark, som uddeler prisen.

46 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Biodiversitet og stærkere fællesskab Og i år tilfaldt prisen altså afdeling 3 i Boligforeningen Lillebælt. Afdelingen består af boligområder, der tidligere var selvstændige afdelinger, og som er lagt sammen til én afdeling. Områderne har stor geografisk spredning, og det udfordrer følelsen af at være ét samlet beboerfællesskab. Det vil Britta og afdelingsbestyrelsen gerne gøre op med, og deres idé er, at det kan ske gennem boligafdelingens grønne fællesområder.

De kalder det ‘sociodiversitet’ – altså biodiversitetsprojekter, der styrker fællesskabet på tværs blandt beboerne.

“Vi ønsker at tilføje bærbuske, kvasbunker, frugttræer, krydderurter m.m. rundt om på vores fællesarealer i bolig-

områderne. De skal invitere beboerne på tværs af bebyggelserne til at kigge forbi og nyde de grønne områder, plukke noget frugt og være mere sammen,” fortæller Britta Mejer og fortsætter: “Vi vil desuden indkøbe bålfade og sammenklappelige havemøbler, der kan rykkes rundt mellem bygningerne, så vi kan holde nogle sociale arrangementer for alle beboerne i afdelingen. Det ene år er vi i Østergade, det næste på Hjørnet og næste år et tredje sted.”

Stort engagement skal løfte ambitiøs plan Afdelingsbestyrelsen er klar over, at det er en ambitiøs plan, men de er også fulde af gåpåmod i forhold til at nå i mål, for som de selv siger: “Vi kan næsten ikke få armene ned over, at vi har vundet Initiativprisen! Det bekræfter os i, at vores ambition om at styrke sammenholdet gennem biodiversitet har gang på jord, og at andre også tror på, at vi kan lykkes med vores vision,” slutter Britta.

Temaer blandt indstillingerne til Initiativprisen 2022 5 %: Genbrug i afdelinger (byttebiks mv.)

10 %: Biodiversitet

25 %: Styrkelse af fællesarealerne (hyggekroge, baner mv.)

10 %: Andet (indkøb af inventar til fælleshuse)

50 %: Fællesskabsfremmende initiativer (sociale arrangementer)

Vind Initiativprisen 2023 og op til 25.000 kroner Har du en idé, der bidrager positivt til din boligafdeling og jeres beboere, kan du allerede nu lave din indstilling til Initiativprisen 2023!

Genbesøg hos sidste års vindere Sidste år var det Boligselskabet Hareskovgård, der løb med Initiativprisen for deres projekt ‘Lommepengejob’. Hvordan det er gået siden, har vi talt med varmemester Anders Knigge og de to unge, Tilde og Rebecca, der er med i projektet, om.

“Det er gået rigtig godt siden sidst. Rebecca og Tilde er kommet godt ind i opgaverne og er rimelig selvkørende,” fortæller Anders og fortsætter: “De unge hjælper mig med at få taget hånd om opgaver, der ellers er blevet udskudt i en travl hverdag, såsom at få indkøbt ting til legepladsen i vores boligområde.”

Men udover at det har haft stor værdi for Anders og boligselskabet, får de unge, der er en del af projektet, også nyttig viden og læring til fremtiden, når de skal ud og søge job senere. Anders fortæller blandt andet, at Tilde selv har været med inde over oprettelsen af sit frikort og holder skarpt øje med, om hendes løn kommer hver måned.

Spørger man de unge selv, hvad jobbet betyder for dem, siger Rebecca: “Jeg lærer rigtig meget og er glad for, at jeg tjener mine egne penge. Og når jeg på et tidspunkt skal have et andet job, vil jeg især tage det med at have ansvar med videre og huske at give besked, hvis jeg f.eks. ikke kan komme.”

Projektet er allerede så stor en succes, at Boligselskabet Hareskovgård har valgt, at de, efter at projektet er afsluttet, vil fortsætte med at have unge ansat til at hjælpe til med opgaverne i varmemester Anders Knigges daglige arbejde.

Sådan indstiller du dit initiativ Du kan læse mere om Initiativprisen og indstille dit initiativ online på www.bdk.dk/beboere/initiativprisen eller udfylde en printet formular på dit lokale ejendomskontor. Indstillingen skal være os i hænde senest den 10. april 2023.

Vinderen af Initiativprisen 2023 præsenteres på Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 10. juni 2023

Gode grin og et godt samarbejde mellem Rebecca (t.v.) og varmemester Anders Knigge (t.h.) fra Boligselskabet Hareskovgård sidste års vinder af Initiativprisen.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 47

Rundet af det almene Lars Lehmann fik den almene boligsektor ind med modermælken, da han voksede op i boligområdet Vapnagaard i Helsingør. Nu er han tiltrådt som administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Hvordan har opvæksten formet ham, og hvad driver hans engagement for den almene boligsag?

Tekst: Nina Ulrich Østergaard, nird@bdk.dk

Somme tider går der en lige linje fra ens opvækst til karrierevejen senere i voksenlivet. Det er netop sådan, fortællingen om Lars Lehmann – Boligkontoret Danmarks nye adm. direktør – lyder. Beboermagasinet har mødt ham til en snak om det, der formede hans engagement i den almene boligsektor, og om hans visioner for fremtidens Boligkontoret Danmark.

Barndommens land Det første, Lars kommer i tanke om, når snakken falder på opvæksten i Vapnagaard i Boliggården i Helsingør, er det stærke sammenhold, der prægede livet i boligblokkene: “Nabofællesskabet i Ponydalen, den blok hvor vi boede, var ret godt efter min erindring. Man hjalp hinanden. Jeg ved ikke, hvor mange gange i mit liv jeg har glemt min nøgle, men min mor havde altid nøgler hængende hos forskellige naboer. Man havde en enorm tillid til hinanden, og der var altid nogen at lege med,” husker Lars.

Moren var både aktiv i fagbevægelsen og i det, der dengang blev kaldt ‘blokrådet’ i Ponydalen, og hun tog Lars med til beboermøderne, hvor stort som småt

48 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

blev vendt og besluttet. “Jeg oplevede, hvordan alle, der havde lyst til at engagere sig, kunne få indflydelse på deres egne bo forhold, og det var vildt inspirerende for mig – det var mit allerførste møde med beboerdemokratiet, og jeg fik følelsen af, at her stod de voksne sammen om en fælles sag,” fortæller han.

Det andet, knap så positive billede af hans barndomsland, der også dengang fyldte i medierne, blev han først opmærksom på langt senere: “Først da jeg blev teenager, fik jeg en indsigt og forståelse af, at Vapnagaard i nogle kredse havde et dårligt renommé.

Så snart man sætter ordet ‘udsat’ på et boligområde, så bliver det selvforstærkende og overtager hele den offentlige fortælling. Og så træder alle de positive og stærke fortællinger om et godt beboerfællesskab desværre mange gange i baggrunden.”

Det almene som karrierevej I 1993, da Lars var blevet student, søgte han en stilling som økonomielev i Boliggården, hvor han stadig boede med sin mor. “Jeg husker endnu den jobsamtale og fornemmelsen af, at dette her, det gav

mening. Det var en stilling, hvor jeg kom godt rundt i det administrative arbejde med både økonomi og udlejning og fik en rigtig god fornemmelse for, hvordan man administrerer og driver et boligselskab. Samtidig var det jo også en del af mit liv, fordi jeg selv var beboer i Boliggården. Jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg ville fortsætte ad den vej,” fortæller han.

Elevstillingen førte til en fastansættelse i Boliggården, indtil 2006 hvor Lars Lehmann trådte ind ad døren hos Boligkontoret Danmark for første gang.

Nu ser Lars frem til at stå i spidsen for en organisation, der nok har udviklet sig og er vokset gevaldigt siden fødslen i 1948, men hvis formål stadig er præcis det samme: “Det er et stort privilegie at arbejde for en sag, der både for mig selv og for alle vores medarbejdere i Boligkontoret Danmark er så meningsfuld: at sikre gode, betalelige boliger til alle danskere. I den almene sektor favner vi en enorm vidde. Vi er ikke så berømmede i den store samfundsdebat, men vi er uden tvivl en vigtig hjørnesten i vores velfærdssamfund. Det håber jeg, at vi husker hinanden på og bliver endnu

Som ny adm. direktør vil Lars Lehmann bl.a. fokusere på, hvordan de tætte lokale bånd til boligselskaberne kan styrkes endnu mere.

Barndommen i boligområdet Vapnagård gav Lars et tidligt indblik i beboerdemokratiet.

bedre til at fortælle samfundet omkring os,” siger Lars og fortsætter: “Jeg mener virkelig, at den almene boform fortjener at blive endnu mere udbredt, både kendskabet til den og som modpol til ejerboligformen, som om 10 år vil være endnu sværere at komme i nærheden af for rigtig mange mennesker.”

For fremtidens udsigter på boligmarkedet vækker bekymring hos ham: “Det er allerede vanskeligt for rigtig mange at komme ind på ejerboligmarkedet, selv for dem med helt almindelige lønninger. Boligen i dag er desværre blevet noget, man spekulerer i. Det er da ikke sådan, et samfund skal være.

Jeg mener, at, at vi har en forpligtelse til at sørge for gode, betalelige og trygge hjem til alle aldersgrupper. Vi har derfor et kæmpe ansvar for at tale den almene boligsag op og samtidig opnå politisk forståelse og opbakning til opførelse af flere betalelige boliger, samtidig med at vi støtter op om vores mange frivillige beboervalgte landet over.”

Kreativiteten skal blomstre Beboerdemokratiet i mange boligselskaber står over for et generations-

skifte. Gamle, garvede kræfter takker af, og nye må træde til. Samtidig er presset på de beboervalgte større i dag med den øgede politiske styring af den almene sektor. Derfor er ekstra støtte til beboerdemokratiet også et fokus, der er særlig vigtigt for Lars Lehmann:

“Som beboerdemokrat i dag skal man både efterleve og imødekomme de stigende politiske krav, sikre velvedligeholdte og attraktive boligområder, deltage i den grønne omstilling, fremme boligselskabets og beboernes interesser og meget andet. Det betyder selvfølgelig, at man har brug for en tæt sparringspartner, som har ens ryg. Det oplever jeg heldigvis, at vores medarbejdere har, når de på kryds og tværs af Boligkontoret Danmark arbejder for vores medlemmer,” siger Lars om det, han kalder ‘BDK-guldet’ – det tætte forhold mellem medarbejdere og beboerdemokrater, hvor man er på fornavn med hinanden, og vejen til den øverste ledelse er kort.

Udfordringen for Boligkontoret Danmark bliver nu fortsat at imødekomme de mange politiske krav til sektoren samtidig med at give plads til, at beboerdemokratiet kan udvikle sig: “Hvordan understøtter vi de beboervalgte i at tænke tanker, der kan udvikle boligområderne til at blive endnu bedre, end de er i dag? Kreativiteten skal blomstre, og det er svært for de fleste, hvis alt går op i budgetmøder, effektiviseringstal og oplæg fra en administration,” slutter Lars.

Om Lars Lehmann • 48 år og gift med Nana, som han har to sønner med, Rasmus på 20 år og Nicolas på 23 år.

• Han er vokset op i det store almene boligområde Vapnagaard i Helsingør og bor i dag fortsat i det nordsjællandske i Ålsgårde.

• 1993: Begynder sin karriere som økonomielev i boligselskabet Boliggården i Helsingør.

• 2006: Ansættes som driftschef på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Helsingør og efter kun 13 måneder som forretningsfører samme sted.

• 2012: Forvaltningsdirektør på hovedkontoret i København.

• 2022: Tiltræder som adm. direktør den 1. august.

• Parallelt med jobbene i den almene sektor har Lars videreuddannet sig inden for ledelse og Public Governance.

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark 49

Jurabrevkassen

?!

Juridisk brevkasse ved Boligkontoret Danmarks juridiske afdeling, jura@bdk.dk

?

Kære brevkasse Jeg har for noget tid siden installeret en varmepumpe i mit lejemål.

Nu har min udlejer bedt mig om at fjerne den, hvilket jeg synes er meget uretfærdigt, da jeg mener, at jeg selv bestemmer over mit lejemål. Kan det virkelig være rigtigt, at de kan forbyde mig at have en varmepumpe?

Hilsen Ole

!

Kære Ole Det følger af almenlejelovens §§ 35-36, at man som lejer har ret til at foretage sædvanlige installationer indenfor i sin egen bolig. Da størstedelen af en varmepumpe også sidder uden for boligen, hører opsætning af en varmepumpe ikke under installationsretten.

Du skal have tilladelse af afdelings-/beboermødet til at opsætte en varmepumpe, og tilladelsen skal godkendes af dit boligselskab. Jeg anbefaler dig at tage kontakt til dit lokale afdelingskontor, så de kan hjælpe dig med at finde en løsning. Du kan finde dit lokale afdelingskontor på www.bdk.dk/om-boligkontoret-danmark/kontakt/afdelingskontorer/ Med venlig hilsen brevkassen

?

Kære brevkasse Jeg er meget generet af, at min underbo ryger i sin bolig for åbne vinduer samt udendørs på sin altan, idet røgen trænger op i min bolig og gør, at alle mine ting lugter frygteligt meget af røg.

Mit boligselskab har oplyst mig om, at de ikke kan gøre noget ved problemet.

Kan det virkelig være rigtigt?

Hilsen Julie

!

Kære Julie Med mindre det fremgår specifikt af din boligafdelings vedtægter, at man ikke må ryge i og uden for sin bolig på fællesarealerne, så kan dit boligselskab ikke forbyde beboerne at ryge på altanerne. Det skyldes, at boligen anses for at være privat, og at man som beboer derfor har frihed til selv at indrette sig, som man vil.

Med venlig hilsen brevkassen

?

Kære brevkasse Mit boligselskab har endnu en gang varslet forhøjelse af min a-contobetaling for varme. Det forstår jeg ikke helt, da jeg også sidste år fik hævet min a-contobetaling og samtidig har sænket mit forbrug. Jeg vil derfor vide, om det overhovedet er lovligt, og om mit boligselskab må tjene penge på den måde?

Hilsen Annette

!

Kære Annette Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at dit boligselskab ikke tjener nogen penge på at forhøje din a-conto-betaling til varme.

De øgede udgifter skal dække de omkostninger, som det pågældende energiselskab opkræver dit boligselskab.

Når din a-conto-betaling hæves for anden gang på to år, skyldes det, at energipriserne er steget markant, og at den seneste forhøjelse ikke var tilstrækkelig til at kunne dække dit forbrug med de nuværende energipriser. Dit boligselskab har ret til at hæve din a-conto-betaling i henhold til almenlejeloven, hvis udgiftsstigninger berettiger hertil.

Når din a-conto-betaling hæves, er det også for at undgå, at du kommer til at stå med en stor efterregning, når det årlige forbrugsregnskab gøres op.

Med venlig hilsen brevkassen

50 Beboermagasinet Boligkontoret Danmark

Birkerød

Samarbejde om seniorfællesskaber

Boligkontoret Danmark

To nye forretningsførere Den nye organisering i Boligkontoret Danmark, hvor Kim Johansen og Tonny Bjørn fremover varetager rollen som regionsdirektør i hhv. vest og øst har betydet, at der skulle findes ny forretningsfører til afdelingskontoret på Fyn og i Allerød/Hillerød. Her er valget faldet på Line Kleelund Højsgaard og Christian Fries.

Line Kleelund Højsgaard har været ansat i Boligkontoret Danmark siden 2006, hvor hun startede som sagsbehandler på afdelingskontoret på Fyn. Siden har hun bestredet rollen som boligadministrator og i de sidste syv år som chefkonsulent, inden hun den 1. august 2022 tiltrådte som forretningsfører.

Christian Fries har arbejdet i den almene boligsektor de seneste 13 år, bl.a. som kundechef i KAB og som regionsdirektør hos Domea, og siden september 2020 som driftsforretningsfører på Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Allerød/Hillerød.

Flere og flere danskere, særligt i den ældre del af befolkningen, føler sig ensomme. Det mærker man også i Rudersdal Kommune, og derfor har Boligselskabet Birkebo indgået et samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal og Ældre Sagens lokalafdeling om et seniorfællesskab på tværs af boligselskabets afdelinger.

Her mødes seniorerne til f.eks. foredrag og fællesspisninger, og til hvert arrangement har man forsøgt at blande beboere fra forskellige boligafdelinger for at øge bekendtskabskredsen. “Det har åbnet døre mellem boligafdelinger på kryds og tværs og fået trivslen og livskvaliteten til at blomstre,” fortæller boligsocial medarbejder Simon Svan Thomsen fra Boligselskabet Birkebo.

Det er Frivilligcenter Rudersdal, der planlægger indholdet af de enkelte arrangementer, og som Boligselskabet Birkebos repræsentant bidrager Simon med f.eks. at booke lokaler og invitere beboerne.

Boligkontoret Danmark – din boligadministration På www.bdk.dk kan du finde information om alt, der vedrører dig som beboer. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 post@bsjviborg.dk

Lokalkontoret Grenaa Aarhusvej 22c, st.

8500 Grenaa Telefon 86 30 04 44 grenaa@bdk.dk Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 holte@bdk.dk Afdelingskontoret Allerød/Hillerød Uglevang 2A 3450 Allerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk

Afdelingskontoret Silkeborg Borgergade 10 8600 Silkeborg Telefon 86 52 21 77 silkeborg@bdk.dk

Hillerødsholmsallé 17A 3400 Hillerød Telefon 48 26 90 00 ah@bdk.dk Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 1561 København V Telefon 35 44 80 80 bdk@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Bøge Allé 2 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 ribe@bdk.dk

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 sakskoebing@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding Haderslevvej 75B 6000 Kolding Telefon 76 60 32 32 kolding@bdk.dk

Lokalkontoret Faxe Østervej 17 4640 Faxe Telefon 56 71 32 30 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Telefon 75 39 35 66 holsted@bdk.dk Lokalkontoret Bramming Godthåbsparken 44 6740 Bramming Telefon 75 17 32 60 post@brammingbolig.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivmosevænget 2K, 1. sal 5260 Odense S Telefon 63 12 75 80 fyn@bdk.dk

Lokalkontoret Nakskov Pragtstjerne 6 4900 Nakskov Telefon 73 75 76 40 nakskov@bdk.dk