Issuu on Google+

beboermagasinet

Boligkontoret

Danmark #74 • marts 2014

LÆG HJERNEN I BLØD MED SEBASTIAN KLEIN Side 6

BOLIGKONTORETS BEBOERE KEND DIN NABO Side 31

Side 18

BS CHRISTIANSEN

ET SLAG FOR

ORDENTLIGHEDEN


Udgiver Boligkontoret Danmark

Inspirationen finder du lige rundt om hjørnet

Redaktør

Eva Rastén

Åbn din dør og lad dig inspirere af din nabo. I dette forårsnummer af beboermagasinet Boligkontoret Danmark er der mulighed for at finde rejsetips, livshistorier – og alt muligt andet, som du måske ikke lige har tænkt på. Vi tager dig med på besøg hos Line – en nabo i Kolding, hvor du kan få opskriften på en god suppe. Du kan også få opskriften til et godt liv gennem seks råd fra BS Christiansen.

Skribenter

Mette Kramshøj Flinker

Anders Juel Hansen Grafisk Design www.prik.dk Tryk Stibo Graphic A/S

Hvad vi hver især føler er et godt liv er naturligvis individuelt, men en sund krop og en sund hjerne er en god start. Derfor har vi i dette nummer et tema om hjernen, hvor Sebastian Klein giver sit bud på, hvorfor vi egentlig skal bruge den. Mange vil også føle, at et godt liv er at have indflydelse på sin hverdag, og demokrati kan være et af redskaberne til at opnå indflydelse. Gennem beboerdemokratiet har du indflydelse på huslejeniveauet og livet i dit boligområde.Til vores nye beboere udarbejder vi en folder om beboerdemokrati, som du kan læse et uddrag af her i bladet. Om hjernen er demokratisk anlagt er en helt anden sag, men det får du også et bud på. Vi ønsker dig en god læseoplevelse og håber, du lægger mærke til beboermagasinets nye indpakning.

Lisbet Riis Formand for Boligkontoret Danmark

Oplag 28.400 eksemplarer Udgivet: 24. marts 2014 Kostpris 2,25 kr./pr. måned Ansvarshavende Adm. dir. Michael Demsitz Denne tryksag er CO2–neutral Tryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

NOR DI

5

41

MILJØMÆR

ING KN

SK

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdagssom boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Tr y k s a g 1 6

6


26 EV OPL YE N DET DK.DK W.B W W

42

Indhold Artikler 6

Læg hjernen i blød med Sebastian Klein

– er det use it or lose it?

12

Lej dig til muligheder

Vil I åbne dørene til jeres boligområde?

14

Alt-mulig-manden med det store overblik

Uddannelsen som ejendomsservicetekniker spreder sig som ringe i vandet

18

Slå et ordentligt slag for ordentligheden

BS Christiansen og vejen til et godt liv

28

Stina og Maria hjælper når pengene mangler

Langt færre bliver sat ud af boligen

36

Stop Tyven

Danmark har en kedelig 1. plads

40

Din stemme tæller

Det er nemt at få indflydelse på din husleje og livet i dit boligområde

44

Et mørkt midtpunkt forvandlet til et mylder af liv

Grydemosegård i Espergærde blev omdannet til familieboliger

46

Vi fandt ud af, at vi havde alle farver

- og blev glade for vores forskelligheder

48

Er mennesket demokratisk?

Er det naturligt for den menneskelige natur at lade demokratiet bestemme?

Reportager 31

Fotoreportage

Boligkontorets beboere – besøg Line og hendes datter fra Kolding

Nyheder fra Boligkontoret 4, 5, 11, 25 og 30

Inspiration 17 26 39

3 ting du aldrig skal klikke på Oplev det nye www.bdk.dk Kære Henriette

42 51

Gadgets til hjernegymnastik Det sker – rundt omkring

– juridisk brevkasse.

Konkurrencer 27 27

6

Vind en signeret bog af BS Christiansen Vind bøger eller en weber bordgrill


Boligkontoret rundt Kommunale kontrakter

OGSÅ I ALLERØD, GRIBSKOV OG DRAGØR KOMMUNER Flere kommuner lader Boligkontoret tage sig af deres boliger. Allerød, Gribskov, Dragør og Tønder kommuner har valgt at lade Boligkontoret Danmark administrere deres tilsammen 566 kommunale ældre- og plejeboliger. Kommunerne vil gerne slippe for besværet med boligadministration, der ikke er et kerneområde for kommunerne. Boligkontoret tager sig i forvejen af kommunale boliger i Rudersdal, Faxe, Stevns, Guldborgsund, Lolland, Faaborg-Midtfyn, Assens, Samsø og Silkeborg kommuner. Hovedparten er almene ældreboliger tilsvarende boligorganisationernes ældreboliger.

Boligkontoret

BOLIGKONTORET INDFØRER NYE PRISER TIL BEBOERNE Vinderne af seks priser til lokale aktiviteter går videre i dysten om BDKprisen på 10.000 kr. Boligkontoret Danmarks seks lokalråd, der består af bestyrelsesmedlemmer i vores lokale boligselskaber og boligforeninger, skal hvert år uddele en lokalrådspris. Vinderne af de seks lokalrådspriser går videre i konkurrencen om BDKprisen, der uddeles på Boligkontorets repræsentantskabsmøde i juni måned. Åbenhed gør forskellen – Med temaet Åbenhed gør forskellen vil vi gerne inspirere bestyrelser og beboere til aktiviteter, der kan være med til at bryde mure ned og styrke vores relationer til lokalsamfundet, siger H.C. Andersen, formand for Boligkontorets kommunikationsudvalg og næstformand i Boligkontorets hovedbestyrelse. Kender du til aktive beboere, medarbejdere eller andre i lokalsamfundet, der gør en indsats for dit lokalområde, kan du indstille dem til lokalrådsprisen. Kontakt formanden for din afdelingsbestyrelse eller boligselskab/boligforening eller kontakt Anders Juel Hansen i kommunikationsafdelingen, tlf. 35 44 80 21, ajh@bdk.dk.

4

beboermagasinet BoDanmark


De som er kloge og som har hjerne, begriber aldrig nogen ting – Peter Plys.

Boligkontoret

Vejen til det gode boligliv – Boligkontoret Danmark sætter nye mål Med arbejdstitlen: Lej dig til muligheder – vejen til det gode boligliv 2020 er Boligkontoret med et nyt målsætningsprogram ved at sætte mål for de kommende års udvikling. Vi har spurgt beboere, boligsøgende, bestyrelser og samarbejdspartnere om,

hvilke forventninger de har til den service, Boligkontoret skal levere, og de opgaver vi skal tage os af i fremtiden. De mange svar indgår i arbejdet med målsætningsprogrammet, der vil sætte fokus på, hvordan vi sammen med bestyrelser og kommuner kan bevare

og forbedre miljøet og livskvaliteten i vores boligområder. Målsætningerne bliver fremlagt for beboernes repræsentanter på Boligkontorets repræsentantskabsmøde i juni 2014.

beboermagasinet BoDanmark

5


Tema

6

Hjernen


Det kan både betyde, at du drukner din hjerne i væske – men det kan også betyde, at du vrider, skruer og drejer din hjerne for at finde løsninger, ideer eller tilegne dig ny viden. Men hvorfor lægge hjernen i blød? Hvorfor ikke bare læne sig tilbage og suge af livet på en strand på Gran Canaria i stedet for at suge viden ud af bøgerne i klasseværelset?

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: SØREN MALMOSE

Fordi det er – use it or lose it! Noget af et faktum omkring vores hjerne. Men uden at det skal blive religiøst, er det lige siden tidernes morgen blevet prædiket for os, at ejer vi visdom, beskyttes vi mod den onde vej, og det holder os i live. Med andre ord – kan du bruge hovedet, overlever du. Måske derfor er vi fra naturens side nysgerrige efter at tilegne os viden, og måske derfor findes der lærere, som vi ønsker at lære fra. Det er helt sikkert derfor, at Sebastian Klein har valgt at lave børnefjernsyn. Fordi han er blændende til at spille på de instrumenter, der gør, at vi har lyst til at lære om krible krable dyr, om kroppens funktioner og om naturens mange vidundere. Nemlig ved at vække vores nysgerrighed for de områder, han selv synes er rasende interessante, og formidle dem sjovt, sejt og ofte også med en sang.

Det skal gå hurtigere og hurtigere, være sjovt, spændende og uhyggeligt – Jeg bruger min hjerne og lærer nyt, når jeg skal finde på alle de her fjernsynsudsendelser, fortæller Sebastian. – Jeg har lavet rigtig meget om dyr, og jeg kan næsten ikke finde på mere, jeg skal lave om dyr. Man kan sige, at programmerne har en vis levelængde. Levelængden kræver, at jeg fornyr mig og sætter mine tv-præstationer op i et højere gear, for fjernsyn i dag skal gå hurtigere og hurtigere. Noget af det fjernsyn jeg startede med at lave, kan man ikke bede børn om at se på i dag, det er simpelthen for kedeligt. Men ellers har jeg lavet noget om dyr, om kroppen og nu kunne jeg godt tænke mig at lære børn om danmarkshistorien. Det har jeg brugt rigtig meget tid på – for hvor store skal de her børn være, før de kan sætte sig ind i, hvem Tordenskjold, Jens Langkniv og Egtvedpigen var? Hvor man kan sige “jamen hør lige her, de her personer, de var med til at definere os som danskere, de har defineret vores land og var med til at skabe vores danmarkshistorie”. Det er skide godt at lave noget om danmarkshistorien, for voksne ved nemlig heller ikke en kæft om den. Lige så snart man kan få de voksne til at kigge med og tænke “nåh okay, det er snogen, der har to gule kinder”, er det godt, for børn vil rigtig, rigtig gerne se fjernsyn sammen med deres forældre. Det kan jeg huske fra mig selv, og jeg kan også se det med mine egne børn. Så derfor er det godt at lave børnefjernsyn, der rammer bredt. Jeg har brugt mange år på at tænke på, hvordan jeg skal formidle denne her idé. Men det tror jeg, vi gør ved at følge blandt andre, Tycho Brahe, Grevinde Danner og Leonora Christine, som om de var med i et reality program. Det kunne være skide skægt, for det skal gerne være sjovt og lærerigt på samme tid. Jeg skal også lave noget krible krable tv om noget insektværk. Sjovt, spændende og uhyggeligt – det virker! Så er børn på stikkerne, så det er formen.

beboermagasinet BoDanmark

7


Hjernen

Hvad med at få ro på og koble hjernen fra? Hjerneforsker Peter Lund Madsen fortæller, at noget af det mest skuffende ved vores hjerner er, at vi ikke kan slappe af på kommando. Når man nu har været på arbejde og har haft travlt, så kan vi ikke komme hjem og koble fra. På mange måder har vi ikke særligt god kontrol over vores hjerner. Sebastian kobler fra, når han dyrker sin interesse for fugle. – Jeg går altid ud og prøver at finde en fugl, der er sjælden – det er skide svært, for de er sjældne sådan nogle. Så tager jeg rundt i landet i alle mulige mærkelige naturområder. I sommer tog jeg til Christiansø med mine børn. Vi havde lejet en hytte og rendte rundt og så på fugle. Det synes mine børn var helt vildt kedeligt, men så havde jeg lidt dvd’ere med og nogle fiskenet til at fange frøer. Det er nok sådan jeg synes, det er fedest at slappe af – jeg render rundt i naturen et eller andet sted.

Min farfar syntes, det var fedt at være i naturen. Han tog tit til Sverige for at overnatte i bivuaker, som han selv byggede, og da jeg var barn, tog han mig med. Min interesse for fugle startede med den almindelige barnebegejstring for dyr. I starten var det med de her nuttede dyr, som man kan ae. På et tidspunkt blev det også noget med de seje dyr, altså de der dyr, der kan slå andre dyr ihjel. Jeg begyndte at kigge på, hvad der ellers var i naturen, og min far havde en fuglebog, som jeg læste i. Det gjorde, at jeg begyndte at kunne genkende nogle af fuglene fra bøgerne i naturen. En ven i klassen, Rolf, begyndte også at kigge på fugle. Det gik vi op i sammen, og så løb det løbsk derfra. Rolf og jeg boede i en varevogn ved Hanstholm Fyr et forår i Skagen. Det var min mor noget bekymret over – hun tænkte, at det var der ikke nogen børnebørn i. Men der boede jeg og ringmærkede fugle, indtil jeg blev kaldt hjem af mine forældre, der ønskede, jeg skulle blive til noget. Det kom jeg så hjem og gjorde. Skagen er, som fuglelokalitet, Danmarks bedste. En gang fløj jeg også efter en sjælden fugl i en privatflyver fra Roskilde til Jylland og kørte op til AggerTange, hvor jeg så en Ørkenpræstekrave og kørte hjem igen. Så sådan slapper jeg af i hovedet.

8

beboermagasinet BoDanmark

Ved at vække og ægge hele

Vores hjerne bombarderer alle andre hjerner tilbage – Du kan styre din hjerne til at gøre noget, som vi i virkeligheden ikke har lyst til. Den frie vilje bombarderer alle andre hjerner tilbage, der findes i hele verden. I zoologiens verden giver det ingen mening. Alle dyr prøver bare at dække deres egne behov, og jeg tror ikke, der er nogen dyr, der træffer et valg, de ikke har lyst til, konkluderer Sebastian. Hjerneforskerne fortæller også, at evnen til at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker har det, er en af de mest avancerede funktioner, som er helt unik for os mennesker. Og vores indlevelsesevne gør, at når Sebastian vil formidle, så spiller han på hele følelsesregisteret, sådan at det starter en interesse og en nysgerrighed overfor det emne, han behandler.


dit følelsesregister bliver nysgerrigheden vakt, og der er nem adgang til din indlæring og hukommelse, om du er mellemfornøjet,

– At man kan gøre noget sjovt, pussenusset og bruge mekanismer som frygt, væmmelse, misundelse, og så kombinere det med en sang. Vi lavede en god sang om Tyche Brahe, som handlede om det, han gjorde, at han så på stjerner, var en hidsigprop og fik næsen skåret af i en duel. Kan man huske bare 10% af det efter 10 år ved at vække følelserne, så er det da fantastisk.

10 GODE RÅD TIL AT TRÆNE DIN HJERNE 1. Tro på at du har nemt ved at lære – så bliver det rent faktisk nemmere 2. Træn og aktivér din hjerne – lær nye sprog, spil, musikinstrumenter, lav sudokuopgaver 3. Motionér dagligt – få pulsen op. Det bidrager til at afværge hukommelsestab og forbedrer din koncentration og indlæringsevne, fordi du bliver mere afslappet og vågen 4. Reducer stress. Prøv f.eks. at dyrke yoga eller meditation. 5. Spis godt og spis rigtigt og få en sund hjerne. Fx broccoli, blåbær, spinat, samt omega 3-fedtsyrer synes at fremme en sund hjernefunktion og giver energi i form af glucose. 6. Giv dig selv tid til at huske ting 7. Gentag ting du har brug for at lære 8. Opdel ting du skal huske i grupper/kategorier 9. Organiser dit liv og opbevar ting som mobiltelefon, pung m.m. på samme plads 10. Sov godt, mindst 8 timer, for det kan forbedre din korttidshukommelse og din indlæringsevne

beboermagasinet BoDanmark

9


Hjernen

overrasket, frustreret, skeptisk, forelsket eller bare helt vildt glad.

NYTTIGE HJERNELINKS: • www.dr.dk/TEMA/Hjernen • www.netdoktor.dk/tema/ hjerne.htm • www.hjerneforum.dk • www.peterlundmadsen.dk • www.youramazingbrain.org/

BLÅ BOG SEBASTIAN KLEIN Sebastian Klein (født 20. juli 1972) er søn af Jesper Klein og Lykke Nielsen. Sebastian Klein er en ivrig ornitolog og har medvirket som Dr. Pjuskebusk i børnetv-programmet af Martin Keller og Ketil Teisen – “Naturpatruljen” – som blev en kæmpe succes. Sebastian har siden medvirket i en lang række børneprogrammer på radio og tv om både naturformidling, underholdning og indsunget et utal af sange. TV- og radioproduktioner Kom med ud og leg Naturpatruljen Kaninlandet Jul i Togvognen

Mens vi venter Mens du venter på at dø Anton, min hemmelige ven Afrikas Øje

Børnebøgerne af Martin Keller: Dr. Pjuskebusk og den mystiske fugl, Martin på sporet, Ketil i Knibe, Med Sebastian Verden rundt, Med Sebastian i Zoologisk Have og Den Ternede Tiger. Se mere på www.sebastianklein.dk

10

beboermagasinet BoDanmark


Boligkontoret rundt Boligkontoret

DIGITAL BEBOERSERVICE

Foto: Colourbox

Benyt vores selvbetjening Vil du indtaste din e-mail og kommunikere digitalt med os, eller bruge vores selvbetjeningssider, skal du gå ind på vores “Log ind”-side, som du finder link til på forsiden af www.bdk.dk. Som beboer skal du logge på med NemID.

Boligkontoret

Flest vil spare på varmeforbruget

Hvis du går en tur, og hjernen falder ud, så kan du ikke finde hjem igen, for så kan du ikke tænke klart længere – Susan 8 år.

6 ud af 10 beboere mener, at deres boligafdeling skal fokusere på at spare på varmeforbruget, mens 5 ud af 10 beboere vil have fokus på elbesparelser, og 4 ud af 10 beboere på vandbesparelser. Det viser Boligkontoret Danmarks nye beboerundersøgelse fra efteråret 2013. De stigende udgifter, især til varme, udgør i dag en betydelig post af boligudgiften. 8 ud af 10 beboere mener, at det er vigtigt at reducere ressourceforbruget og få information om, hvordan det kan ske. Boligkontorets energi- og miljøafdeling har som noget nyt lanceret en service til afdelingerne, der skal overvåge og optimere energiforbruget, for at undgå ressourcespild og spare penge for beboerne. Afdelingen udsender samtidig gode råd om, hvordan man sparer på ressourceforbruget. To heldige vindere af Ipads Beboerundersøgelsen udsendes hvert fjerde år til et repræsentativt udsnit af beboerne, og denne gang var der sat to Ipads på højkant til de beboere, der deltog i undersøgelsen. De heldige vindere er Charlotte Holm, DVB Helsingør og Daniel Zambelli fra Hareskov-Værløse Andelsboligforening. Resultaterne fra beboerundersøgelsen kan læses på www.bdk.dk.

beboermagasinet BoDanmark

11


Vil I åbne dørene til jeres Kampagnen Lej dig til muligheder har i 2013 afholdt seks events i boligområder rundt omkring i landet. Sammen med afdelingskontorerne, organisations- og afdelingsbestyrelser har vi skabt et attraktivt trækplaster med oplæg, boder, forplejning, konkurrencer og fremvisning af boliger. Kunne I tænke jer at få et Lej dig til muligheder-event til jeres område? AF MARKETINGCHEF KARINA LAURIDSEN, kal@bdk.dk

Nu hvor foråret viser sine spæde skud, er det igen tid til at åbne dørene og vise vores boligområder frem til alle interesserede. Er I interesserede i at udbrede kendskabet til jeres afdeling, at få flere på venteliste og påvirke jeres omdømme i positiv retning? Vi vil gerne sammen med jer stable et Lej dig til muligheder-event på benene hos jer. Vi står for annoncering i lokalvisen, koordinering af taler, boder, konkurrencer, præmier og merchandise samt pressemeddelelser. Men vi har brug for jeres hjælp til at planlægge dagen, få deltagelse eller sponsorater fra lokalt erhverv, sprede nyheden gennem jeres netværk, være tilstede på selve dagen, bemande boder, stå for fremvisninger og arrangere forplejning til de besøgende. Boligkontoret Danmark stiller roll-ups, skilte, boder, præmier og merchandise til rådighed under ’lej dig til muligheder’events, og boligselskabet betaler for annoncering, forplejning og fragt. Der er flere muligheder ved at bo til leje – end blot muligheden for at få et tag over hovedet Kampagnen Lej dig til muligheder blev lanceret i foråret 2013 med egen hjemmeside, facebook-gruppe og tegnefilm. Alt sammen for at sætte fokus på alt det ekstra, man kan få ved at bo til leje i et alment boligselskab – udover blot tag over hovedet.

12

beboermagasinet BoDanmark

Alle organisations- og afdelingsbestyrelser samt viceværter fik tilsendt et inspirationskatalog med forskellige muligheder, eksempelvis hvordan beboerne i nogle afdelinger er gået sammen om fælles haveredskaber, hvordan man som bestyrelse håndterer, at de grønne fællesarealer bruges til køkkenhaver, hvordan man får struktureret en personlig velkomst til alle nye indflyttere eller får etableret nabohjælp. Kataloget fortæller, hvordan I som beboere og bestyrelsesmedlemmer griber et lignende initiativ an, hvad det koster, hvem der skal godkende det o.lign. På www.lejdigtilmuligheder.dk kan I finde inspirationskataloget. Her kan I også læse om, hvilke initiativer andre boligafdelinger har gode erfaringer med. Events med effekt rundt i Danmark Kampagnen blev fulgt op af en række events i boligafdelinger rundt omkring i landet: I Odense åbnede seniorkollektivet Kragsbjerghave dørene en regnfuld lørdag i maj, hvor de besøgende kunne høre en folketingspolitiker, besøge de forskellige Lej dig til muligheder-boder, få fremvisning i kollektivets udvalgte boliger, møde beboerne og deltage i konkurrencer. Weekenden efter var Boligselskabet

Kolding vært, hvor eventet blev holdt i det flotte nye fælleshus på Skovvejen. Boderne blev stillet op, konkurrencer lanceret og aktuelt ledige boliger fremvist. Der var ballondame til børnene og borgmesteren i cykeltøj. På en græsplæne i Nærum fik afdelingsbestyrelserne i samarbejde med afdelingskontoret og de lokale erhverv stablet noget nær en byfest på benene en juni-lørdag. Udover Lej dig til muligheder-boder bød de lokale erhverv ind med boder og præmier, beboere arrangerede loppemarked, den lokale danseskole gav opvisning, en el-bil bød på prøvetur, og pigegarden skød det velbesøgte arrangement i gang sammen med taler fra formanden og borgmesteren. Næste stop var i Borupgård, Snekkersten, hvor flere beboere åbnede dørene til deres hjem for de mange interesserede. Herudover blev stemningen sat med line-dance, loppemarked og de forskellige boder med præmier. Også her indledte borgmesteren og formanden den vellykkede septemberdag. I Sakskøbing blev Lej dig til muligheder-arrangementet koblet sammen med Sakskøbing Boligselskabs deltagelse i den årlige frugtfestival i byen.Takket være en stor indsats fra bestyrelsen og viceværterne blev der hele weekenden


boligområde? HVAD BESTÅR ET LEJ DIG TIL MULIGHEDER-EVENT AF? langet mange flotte, gratis Lej dig til muligheder-tasker, frugter og opskrivninger over standen og boderne, og igen var fremvisningerne i udvalgte boligområder velbesøgte. Turnéen sluttede foreløbigt af i Nakskov, hvor vi en halvkold oktoberaften deltog på lige fod med byens butikker i købstadens ’Åben Aften’. Med afdelingskontoret dekoreret af boder, en livlig duft af gratis suppe, og et hyggeligt tomandsorkester i baggrunden, inviterede vi alle besøgende til at give deres bud på Riddersborgparkens kommende nye navn og at deltage i konkurrencen om en weekendtur til Paris.

Vi vælger sammen en dato, hvor dørene åbnes for offentligheden, og udvalgte boliger vises frem. Vi inviterer beboere, beboerdemokrater, boligsøgende, pressen og alle interesserede via postomdelte invitationer til beboerne, annonce i lokalavisen og pressemeddelelse til dag- og ugeblad. Et fælleshus eller telt dekoreres med roll-ups, skilte og markedsboder, der synliggør nogle af de mange ekstra muligheder ved at bo alment til leje: • PAS PÅ HJERTERNE: i boden vises hvordan en hjertestarter virker, og hvordan afdelingen kan indkøbe én. Konkurrence på postkort. Præmie: røgalarmer. • BYTTE BYTTE KØBMAND: i boden fremvises eksempel på en byttecentral, og hvordan man selv kan etablere én. Alternativt arrangerer I selv en byttecentral på dagen eller et loppemarked. Konkurrence på postkort. Præmie: valgfrie genstande fra byttecentralen. • DRØMMER DU OM EGEN HAVE?: i boden fremvises og fortælles om eksempler med nyttehaver, sansehaver og skolehaver. Konkurrence på postkort. Præmie: valgfrie blomster fra udsmykningen. • GRATIS INTERNET I DET GRØNNE: i boden visualiseres hvad gratis wi-fi kan bruges til i det grønne. Der fortælles hvad det koster, hvad det kræver osv. • RABATMULIGHED MED BOLIGKONTORET DANMARK: i boden fortælles hvilke rabatter beboerne kan få lige nu, og hvilke der kommer i fremtiden. Mulighed for i boden at tilmelde sig elektronisk mailservice om, hvornår der kommer ny rabat. Der uddeles gratis Lej dig til muligheder– tasker med brochure, vognmønt, postkort og kuglepen. • GRATIS OPSKRIVNING: Der er mulighed for gratis opskrivning på venteliste for de udefrakommende. Der vil også være mulighed for, at beboere kan få et boliggavebevis med en gratis opskrivning til en ven/bekendt. • NABOER HJÆLPER HINANDEN: her kan muligheden for at etablere en nabohjælp afprøves – hvad kan du tilbyde og hvad har du brug for? Afdelingens beboere kan få en særskilt farve, så nabohjælpskortet kan bruges efterfølgende. Konkurrence på postkort. Præmie: værktøjskasse.

PÅ DE 6 EVENTS VAR DER: Besøg fra 3 borgmestre og ét folketingsmedlem I alt knap 900 besøgende Der blev uddelt godt 800 tasker Spist 500 pølser, kager og drukket litervis af kaffe, spillet sax og danset

beboermagasinet BoDanmark

13


Boligselskabet Birkebo

Foto: Anders Wieström

Carsten Fuglsang, ejendomsfunktionær,

ALT-MULIG-MANDEN

med det store overblik

Det er sloganet for uddannelsen til ejendomsservicetekniker. En ny- og efteruddannelse, som i øjeblikket spreder sig som ringe i vandet i de fynske boligselskaber. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

– Det har været svært at sidde stille og få proppet en masse ind i hovedet, man er jo ikke 20 år længere. Det er den oplevelse, som to viceværter har haft, der er startet på skole her i januar, fortæller Ruth Christensen (formand for organisationsbestyrelsen i Middelfart Andelsboligforening). Alligevel ser viceværterne frem til at forsætte uddannelsen, som er specialudviklet til dem på baggrund af meritoverførsler. Blandt andet har vi en ordblind vicevært, der får ekstra uddannelse i edb og generelt opnår de større kompetencer inden for fx. vvs og

14

beboermagasinet BoDanmark

varme og bliver oplært i det, som de ikke kan i forvejen. – Det er vores driftschef Jan Olrik hos Boligkontoret på Fyn, der tidligere har undervist på uddannelsen og derfor kunne rådgive os. Det er smart, fordi vi nu har ansat to elever, og omkostningerne til dem er næsten


VOKSENLÆRLING? neutral på grund af den elevrefusion vi får, når viceværterne er på skole. Vi har hele tiden fuld bemanding med de to elever, og det er vores plan, at alle vores fire viceværter skal gennem uddannelsen, fortæller Ruth. Afdelingskontoret på Fyn tilføjer at de er blevet godkendt som uddannelsessted, og derfor kan alle boligselskaberne på Fyn få elever. – Jeg kendte ikke noget til uddannelsen, men læste om den en dag

Er du allerede ejendomsfunktionær, men ønsker efteruddannelse? Adgangskrav Du skal være fyldt 25 år og have 2 års praktisk erfaring som ejendomsfunktionær. Uddannelsesforløbet bliver skræddersyet til dig og dine kompetencer. Økonomi: Du får voksenlærlingeløn under forløbet, og arbejdsgiver kan søge om AERtilskud i praktikperioderne og tilskud fra jobcenteret. Læs mere på ejendomsservicetekniker.dk

beboermagasinet BoDanmark

15


i avisen, fortæller Ulrik Siehr, som har gået på Odense Tekniske Skole i voksenlære som ejendomsservicetekniker. Jeg fik nogle prøver til min meritafklaring og gik herefter på skole for blandt andet at lære om varme, grønne områder, syn af boliger, psykologi og arbejdsmiljø. Det er rart at have i baghovedet, det jeg har lært på skolen, så jeg er klædt på til lidt mere. Jeg skal både kunne se – som en tømrer, snedker eller smed – om det er lavet rigtigt. Men jeg synes, der mangler lidt om økonomi og varmestyring, men ellers er jeg glad for at have fået mit eksamensbevis. Ulrik arbejder i dag som ejendomsfunktionær hos Boligforeningen Fåborg Midtfyn.

Lars Schmidt fra BL opfordrer til, at man bruger uddannelsen som et strategisk værktøj og som en videreudvikling af ejendomsfunktionærerne. Ejendomsfunktionærerne får nogle redskaber, således at de bl.a. kan løse de driftsmæssige opgaver, i stedet for at købe håndværkere ude i byen, og derved bliver driftsudgifterne reduceret. Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning v./Peter Johansen udtaler, at ideen med uddannelsen er at fremme ufaglærte håndværkere, der skal omskoles. Både Lars Schmidt og Peter Johansen er enige om, at arbejdsløsheden er lav. - Hovedparten får arbejde hos boligorganisationer i den almene eller private sektor. En del af dem får også lov til at blive på deres praktikpladser udtaler Peter Johansen.

16

beboermagasinet BoDanmark

FAKTA OM

uddannelsen til ejendomsservicetekniker: Varighed? 3 år og 3 måneder, heraf de 45 uger på skole. Praktik? Uddannelsen er en kombination af skole- og praktikophold. Økonomi? Hvis du har en uddannelsesaftale, inden du påbegynder dit grundforløb, så får du løn allerede her. Har du ikke en uddannelsesaftale, når du starter, kan du søge om SU – vel at mærke, hvis du er over 18 år. Hvor kan jeg tage uddannelsen? På erhvervsskolerne i Odense og Vejle, Københavns Tekniske Skole, Aarhus Tech, Amu Nordjylland Hvor finder jeg job efter uddannelsen? Som ejendomsservicetekniker kan du blive ansat i både private og offentlige virksomheder og organisationer samt boligforeninger. Kan jeg læse videre? Som ejendomsservicetekniker kan du videreuddanne dig til ejendomsleder. Adgangskrav: 9 års skoleuddannelse. Læs mere på ejendomsservicetekniker.dk


3 ting du aldrig skal klikke på Du har vundet en Ipad. Din computer er inficeret med en virus – klik her for at få den fjernet. Du har fået penge tilbage i SKAT. Det er blot nogle af de lokkende fraser, der næsten per definition fører til en virus på din PC. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Usikkerhed, uopmærksomhed, uansvarlighed, godtroenhed eller blot slet og ret uvidenhed er måske nogle af de helt naturlige, menneskelige egenskaber, der gør, at vi får en virus på vores computer eller mister pengene på vores konto – fordi vi klikker, når vi skulle have ladet være.

Her er 3 gode råd til, hvad du kan gøre: 1. Tjek hjemmesidens URL Hvis du åbner et link i en e-mail eller på en hjemmeside, som du er i tvivl om – tjek hjemmesidens adresse også kaldet URL. Det gør du ved at holde musen hen over URL’en. Så vil hjemmesideadressen stå enten ved musen eller i nede i venstre hjørne. Er URL’en meget forskellig fra, hvad den burde – så lad være med at klikke på den. For eksempel starter SKAT’s hjemmeside med www.skat.dk. Kopisider, der vil tricke penge fra dig eller inficere din computer – ligner f.eks. SKAT’s hjemmeside, men URL’en hedder noget helt andet end www.skat.dk. 2. Opdatér dine programmer Husk at opdatere dine programmer som f.eks. Flash og Java. Det kan du gøre manuelt, eller brug f.eks. www.heimdalagent.com, som er et sikkerhedsprogram, der gør det automatisk for dig. 3. Det er sjældent sandheden Hvis en hjemmeside eller en reklame påstår, du vundet en Ipad, fordi du er besøgende nummer 1.000.000, eller at din computer er inficeret med virus, så er det desværre sjældent sandheden.

TIP TIL NET Gratis musik – dog med reklamer Spotify er en såkaldt streamingtjeneste, der leverer mere end 20 millioner gratis musiknumre fra et lydbibliotek. Musikken afspilles ved, at du er online og har installeret programmet på din computer eller hentet applikationen til din smartphone/tablet.

TIP TIL NET Guide til gratis hotspots i hele verden www.wificafespots.com hjælper dig med at finde gratis café eller restaurant wifihotspots i udlandet.

beboermagasinet BoDanmark

17


Tema

Hjernen

“Det har været en naturlig overgang fra Jægerkorpset til her, hvor jeg er nu. Jeg kunne ikke se mig selv bag et skrivebord, så jeg tog nok et af de største og mest uforudsigelige spring i mit liv - springet til det private erhvervsliv. Med mig havde jeg min erfaring og min menneskelige knowhow, og jeg satser på at blive ved med at udvikle mig og lære nyt – til jeg skal herfra.

18

beboermagasinet BoDanmark


Slå et

ordentligt

slag for

ordentligheden – Vi skal have ordentligheden tilbage. Det skal være in og højstatus at opføre sig ordentligt. Det vil jeg gerne bruge tid og energi på. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk FOTO: BS & CO.

beboermagasinet BoDanmark

19


Hjernen

Bjarne Slot Christiansen, eller blot BS, har været jægersoldat i 28 år og er vant til at flytte mennesker mentalt. – Jeg har arbejdet med udvikling af mennesker gennem fire årtier. Det har givet mig stor indsigt og erfaring med den menneskelige natur og psykologi. Jeg har udviklet en evne til at iagttage mennesker, og jeg kan i al beskedenhed ret hurtigt se, hvad det er for problemer og udfordringer, et menneske har. Jeg lytter i første omgang ikke så meget til, hvad folk siger, jeg iagttager og analyserer deres adfærd. Og det har jeg gennem årene udviklet en forfinet sans for. Det handler ikke om hvad folk siger, men hvorfor de siger det. Jeg bruger naturen som mit terapirum og undervisningslokale. I naturen er vi alle sammen ens. Når jeg sætter folk under pres, ved f.eks. at lade dem sove i færre timer, end de er vant til, skærer ned på deres madrationer og samtidig udsætter dem for udfordrende fysiske opgaver, så træder deres sande natur hurtigt og tydeligt frem via deres adfærd. Når jeg har set, hvem de i virkeligheden er, har jeg meget lettere adgang til at hjælpe dem til at kunne hjælpe sig selv, fortæller BS Her begynder den virkelige dialog. Udenomssnakken, undskyldningerne, overspringshandlingerne og bortforklaringerne er skåret væk.

Vi er ofte selv vores egen værste fjende – Vi mennesker er lidt nogle tosser, som ikke tænker så meget over livet, når bare det glider let og uproblematisk derud ad. Så det er min erfaring, at vi faktisk har størst mulighed og potentiale for at udvikle os, når vi på den ene eller anden måde kommer i krise. Livskriser opstår på forskellig vis – det kan være tab, sorg, skilsmisse, arbejdsløshed eller sygdom. Hvis man forstår at tackle en livskrise som en chance for udvikling, så er det dér, man som menneske kan rykke sig mest, fortæller BS. – Det pudsige er, at vi ofte selv er vores egen værste fjende. Vi fokuserer så meget på alt det, vi ikke har – alt det vi gerne vil have – at vi glemmer at tage

20

beboermagasinet BoDanmark

udgangspunkt i, hvem vi egentlig er – og det vi har. Det sværeste ved at få nye vaner er at slippe af med de gamle. Det er noget, der kræver en hård indsats. Men det er vitterligt min erfaring, at alle mennesker kan få et godt liv. Det er aldrig for sent. Men det kommer ikke af sig selv. Et godt liv skal man kæmpe for. BS & Basserne, BS & outsiderne og BS & recepten på lykke 450.000 danskere er på anti-depressiv medicin. Kan det være rigtigt? Kan det være rigtigt, at man skal være på medicin for at klare hverdagen? Medicinen løser aldrig det problem, som udløste depressionen. Det var tilgangen til det fjernsynsprogram, hvor BS i øjeblikket hjælper fire kvinder med at komme ud af deres forbrug af antidepressiv medicin i BS & recepten på lykke. – Jeg har valgt at lave tv-programmer, hvor jeg arbejder med menneskelig udvikling, i håb om, at jeg kan motivere og inspirere en større gruppe af mennesker, end dem jeg kan nå at arbejde med i mit daglige virke. Når jeg f.eks. hjælper 24 overvægtige, unge mennesker, som er kasseret til session, til at få en ny chance hos Forsvaret – ved på ganske få måneder at få dem i form mentalt og fysisk – så håber jeg på at hjælpe alle de unge mennesker, der sidder derhjemme bag tv-skærmene. Måske er de i nogenlunde

6 GODE RÅD FRA BS 1. Tag ansvar for dig selv, dine handlinger og dit liv. 2. Pas på din krop og din sjæl ved at leve sundt. 3. Vær taknemmelig og ydmyg over for det liv, du er blevet givet, og betragt livet som en gave. 4. Følg dit eget hjerte og instinkt. Du skal ikke leve op til alle andres forventninger og normer, men leve op til dine egne forventninger. 5. Du har, hvad du har, og få styr på det, som du kan få styr på 6. Skal dine drømme blive til et gennemførligt mål, så kræver det, at du lægger en plan – og følger den. Et mål uden en plan er bare en drøm.


samme situation og får lyst og mod på at gå i gang med deres egen udviklingsproces, fortæller BS. Det samme gælder ti handicappede i BS & outsiderne, hvor de kæmpede sig gennem 2.200 km ørken, fra Atlanterhavskysten i Namibia til Victoriavandfaldet, trods deres handicap. Man kan mere, end man tror. En kedelig, smålig tendens og en nedladende tone – Det overrasker mig – på den kedelige måde – at mange mennesker har så travlt med at tillægge andre mennesker dårlige motiver. Også når de gør en god gerning. Det synes jeg er en kedelig, smålig tendens, fortæller BS. – Som noget af det næste vil jeg slå et ordentligt slag for ordentligheden. Jeg er enormt ked af hele den nedladende tone, som efterhånden hersker mange steder i både de elektroniske aviser og de sociale medier. Det er som om, folk glemmer, at de skriver om andre mennesker af kød og blod og med hjerte, når de sidder gemt bag en computerskærm. Det er ofte laveste fællesnævner, der kommer til udtryk. Det gør mig ked af det, at folk skal nedgøre andre mennesker i den grad, som det forekommer.

Det er sjældent, at vi – når det hele bare kører - tager et tjek på vores værdier. Kigger os i spejlet og spørger os selv: lever jeg det liv, jeg gerne vil leve? Hvad betyder i virkeligheden mest for mig her i livet – og prioriterer jeg min tid og kærlighed rigtigt? Det er paradoksalt nok først, når vi på den ene eller anden måde kommer i krise, at vi stiller os selv de helt basale eksistentielle spørgsmål.

BS BLÅ BOG Bjarne Slot Christiansen, født 27. september 1952 På visitkortet står der også elektriker, dykker, pilot og fotograf. Har været i Jægerkorpset i 28 år fra 1973 - 2001. Sluttede i 1978 som nr. 3 ud af 200 på Rangerskolen i USA. Er gift og har 4 børn. Har udgivet bestseller-bogen: Et liv på kanten (2004)

beboermagasinet BoDanmark

21


Hjernen

» Jeg har altid helt overordnet troet på, at der er en højere mening med det, jeg laver. At gøre en forskel er drivkraften for mig. Som elitesoldat troede jeg på, at vores indsats gjorde en forskel i forhold til at bevare vores frihed og demokrati. Nu giver det mening for mig at indgyde andre håb og motivation - at give folk troen på, at det aldrig er for sent at få et godt liv. Uanset hvordan man er kommet fra start, eller hvad man har været udsat for, så kan man altid få et bedre liv.

22

beboermagasinet BoDanmark


beboermagasinet BoDanmark

23


Hjernen VIND EN OG SIGNERET B AF BS ANTEN ET LIV PÅ K SE MERE PÅ SIDE 27

Hvad er det, der gør, at folk har brug for at sidde og svine andre til på nettet? Hvad giver det dem personligt? Det kommer jeg nok aldrig til at forstå. Jeg er med så langt, at det handler om mennesker med lavt selvværd, som hævder sig selv – ved at nedgøre andre. Men at de ikke, på et eller andet tidspunkt, får et glimt af indsigt i den destruktive mekanisme og stopper sig selv – det er mig en gåde. Lovgivningen har ikke fulgt med den teknologiske udvikling. Stod det til mig, kunne man ikke ytre sig anonymt på nettet. Hvis folk skulle opgive deres identitet og stå inde for deres udsagn, så tror jeg, vi ville få en langt mere saglig debat uden de mange underlødige personangreb, som intet konstruktivt fører med sig. Jeg synes, der mange steder mangler respekt om autoriteterne, politifolk, brandmænd, ambulancefolk – skolelærere og socialrådgivere. Alle de mennesker der hver dag gør en kæmpe indsats for at holde vores samfund i gang, opretholde lov og orden, hjælpe os når vi har akut brug for det og undervise vores børn og unge. Dem skylder vi en stor tak – og de bør som det mest selvfølgelige i verden være omgærdet med stor respekt og autoritet, slutter BS Christiansen.

TV-PROGRAMMER: BS & recepten på lykke (2014) BS & Outsiderne fra (2012) BS & Basserne med kvinder (2011) BS & Basserne med mænd(2010) Stjernetræf (adskillige programmer, de sidste i 2008, 2009 og 2010) Bubber og BS i trøjen (2008) Bubber og BS på nye afveje i Canada (2007) Bubber og BS på afveje i Afrika (2006) Signe og BS på afveje (2003) Anja og BS på afveje (2001) Ranger Denmark (2000) Den store mission (2000) Den store mission, USA (2001) Læs mere om BS på www.bschristiansen.dk

Mille (Camilla Thorsen) har været under BS Christiansens vinger gennem en periode på 10 måneder – Gennem fjernsynsprogrammet BS & Recepten på lykke har BS givet mig nogle værktøjer, der kan styrke mig i det daglige i stedet for at dæmpe og ignorere mine problemer med anti-depressiv medicin, fortæller Mille, der har været på anti-depressiv medicin i 3 år og 6 måneder. – Jeg har lært at tage ansvar for mit eget liv. Fx blev jeg instrueret på et surfboard om at gå ind i bølgen i stedet for at undgå den. Det samme billede bruger jeg på mine problemer. Hvis jeg dykker ned i problemet, så løser jeg det, håndterer situationen og er så klar til at gå op på bølgen igen. Det er simpelt – men vi kan mere end vi regner med. Mange oplever måske BS som en hård militærmand, men han er blød, omsorgsfuld og et rigtigt godt menneske. Han kan se, når vi er pressede. Han ved, hvad han skal gøre, og han giver ro og tryghed. Derfor opdager jeg ikke, når jeg er ved at overskride nogle af mine egne grænser, fordi jeg kan mærke, at han har så meget tillid til, at jeg kan det, jeg vil. Og så er den hjælp, jeg har

24

beboermagasinet BoDanmark

fået fra BS på ingen måde klinisk som fra psykiateren og lægen. Han siger, hvad han mener, jeg skal ikke selv finde frem til det. Det er virkelig vigtigt – han giver retningslinier og kalder en spade for en spade – og så tænker han fremad i stedet for at bore i fortiden. – Nu når udsendelsen er forbi, er jeg sikker på, at jeg altid kan ringe til BS Han holder fast i relationerne resten af sit liv – fortæller Mille, der nu er fri for medicin.


Boligkontoret rundt Dragør

Hjertestarter Hjertestartere på vej i boligområderne – Vesterhav kom nu og blæs mig i gang, synger bandet Nephew på sangen Hjertestarter. Ribe Boligforening var da også først med hjertestartere et par udvalgte steder i boligforeningens områder og Boligforeningen Bevtoft har en. Boligselskabet Kolding har en hjertestarter i fælleshuset, og plejeboligerne i AOC Engholm i Allerød har i mange år haft en. Boligselskabet Birkebo vandt i 2013 Boligkontorets initiativ

pris som et tilskud til hjertestartere, der er sat op i selskabets boligafdelinger. Søllerød almene Boligselskab har hjertestartere i tre afdelinger og Boligselskabet Engparken i Dragør har for nylig opsat tre hjertestartere i deres boligafdeling. Naboselskabet Strandparken har også købt hjertestartere og er ved at udbrede kendskabet til beboerne (foto).

Hverken min hjerne eller mit hjerte ved, hvorfor jeg er forelsket i Agnete. – Nikolai 7 år.

beboermagasinet BoDanmark

25


OPLEV DET NYE

www.bdk.dk

Nem, hurtig og overskuelig – i et moderne og brugervenligt design, der tilpasser sig uanset, om du bruger en mobiltelefon, tablet eller pc. Det er målene for Boligkontoret Danmarks nye hjemmeside, der blev lanceret den 26. februar 2014.

Boligsøgende Læs om ventelister, om hvorvidt du opfylder de krav, der kan give dig en bolig hurtigere, og om hvad du skal gøre, når du får tilbudt en bolig. Under “Log ind” øverst på siden kan du logge ind som boligsøgende.

Boligsøgning Her kan du søge efter de boliger, der kan opfylde dine ønsker, du kan skrive dig op og betale online. Hele vejen gennem din boligsøgning, har du mulighed for at få vist dit resultat på et kort eller en liste, så du nemt kan orientere dig og finde relevante boliger.

26

beboermagasinet BoDanmark

Log ind Log ind som beboer eller som boligsøgende. Som beboer skal du logge ind med NemID. Som boligsøgende kan du blandt andet se opskrivninger, din ventelisteplads, betale ajourføringsgebyr og takke ja eller nej til boligtilbud.


Del www.bdk.dk Nem adgang til at dele en bolig eller en side på www.bdk.dk via facebook, printe siden eller sende et link til en ven.

Beboere Sådan får du en energivenlig bolig, find økonomisk rådgivning og inspiration til at indrette dig, som du vil, i din bolig.

e c n e r r u k Kon

DU KAN VÆLGE MELLEM: Dr. Zukaroffs Testamente af Peter Lund Madsen Et liv på kanten af BS Christiansen

Bestyrelser Hold dig opdateret om vores kurser og find indgange til de forskellige redskaber, vi stiller til rådighed for beboerdemokrater.

En weber bordgrill Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: bodanmark@bdk.dk og skrive “Konkurrence” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Lundsgade 9, 2100 København Ø, Att. Eva Rastén. Husk at skrive, hvilken præmie du ønsker. Besvarelserne skal være fremme senest 25. april 2014. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet. Navn:

Om Boligkontoret Læs om vores udviklingsprojekter, boligsociale indsatser og find kontaktoplysninger.

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

KONKURRENCEVINDERE BoDK73 Vindere af Lone Kühlmann – Afskaf Alderdommen Boligselskaber Se alle de boligorganisationer, der administreres af Boligkontoret Danmark og besøg deres hjemmesider Læs om din boligafdeling, din bestyrelse og find referater, budgetter og vedtægter med mere.

Susanne Hansen, Faxe og Hylleholt Boligforening Agnete Schmidt, Gram Boligforening Kurt Knudsen, Skovvej, Bogense Boligforening Vindere af Knud Kramshøj - Levedage Birrit Stensgaard, BSJ Viborg Peter Nielsen, NAB Peder Jensen, Søllerød almene Boligselskab

beboermagasinet BoDanmark

27


LÆS MERE WWW.BDK.D K/ BEBOERE

Stina og Maria hjælper, når pengene mangler Langt færre bliver sat ud af boligen, når projekt Stop udsættelser hjælper beboere med at få styr på økonomien. AF ANDERS JUEL HANSEN , ajh@bdk.dk

Flytter I fra hinanden, eller mister du jobbet? Der skal ikke meget til at vælte læsset, så huslejen ikke bliver betalt, og du er i fare for at blive sat ud af dit hjem. Maria Wiktoria Karolini og Stina Amdi Letvad fra projekt Stop udsættelser har stor succes med at rådgive beboere, der ikke har betalt huslejen. Dels med at få søgt boligstøtte, dels med at få overblik over økonomien, prioritere udgifterne og om nødvendigt få aftalt afdragsordninger. – Jo tidligere, vi bliver kontaktet, jo nemmere har vi ved at få en løsning på plads med kommunen, boligselskabet og andre kreditorer, siger Maria Wiktoria Karolini, der er leder af projekt Stop udsættelser. Projektet omfatter beboere i Boligselskabet Nordkysten, AB Hørsholm Kokkedal, Boligselskabet Birkebo, DVB København, Nakskov Almene Boligselskab og to boligafdelinger i Boligforeningen 3B. Færre mister deres bolig Siden projektet startede i 2011 er antallet af beboere, der ikke kan betale og er flyttet på grund af ophævelser og udsættelser, samlet faldet med 59

28

beboermagasinet BoDanmark

procent. Antallet af fraflytninger på grund af ophævelser (det brev, hvor man får opsagt sin lejekontrakt) – er faldet med 42 procent. Mens antallet af udsættelser – beboere der sættes ud af fogeden – er faldet med hele 73 procent. Det er især to boligafdelinger tilhørende Boligforeningen 3B, der har oplevet et stort fald i antallet af udsættelser. Målsætningen for projekt Stop udsættelser er en samlet nedsættelse på 33 procent efter tre år, og projektet, der varetages af de to socialrådgivere, fortsætter til udgangen af 2015. Kontanthjælpsreform skaber bekymring Kontanthjælpsreformen kan fra 1. januar 2014 betyde vanskeligere betingelser for Stop udsættelser. – Blandt vores beboere kan reformen betyde, at unge, samlevende og børnefamilier enten vil få reduceret deres ydelse eller miste den helt. Sammen med dagpengereformen med kortere dagpengeperiode, frygter jeg, at antallet af udsættelser vil stige, når flere beboere får sværere ved at betale deres husleje, siger Maria Wiktoria Karolini.

ØKONOMISK HOTLINE Er du i tvivl, om du får de rette ydelser fra kommunen, hvordan du får dine regninger tilmeldt PBS, hvordan du lægger et budget, eller har du andre spørgsmål om din økonomi, så ring til Maria og Stina på vores økonomiske hotline. Vi er klar til at rådgive dig over telefonen hver onsdag kl. 13-15 på tlf. 73 75 79 90. Hjemmeside Tjek vores hjemmeside på www.bdk. dk/beboere. Her finder du information om økonomi – f.eks. boligsikring, budgetlægning, kontokort og praktiske redskaber til at styre økonomien. økonomi ud fordrin en g?

Er din

Tag fat i os og få

Få rådgiv ning om din

boligsitua tion

gratis

hjælp

og din øk onomi...


KT N U P S D I T E RETT T E D Å P P L elig alene s d lu p FIK HJÆ d to s g ilsmisse o midt i en sk Josefine var if terne. med alle udg

tina fra Boligaf Maria og S fik g je , lp æ hj or oblemer. Jeg – Det var en st e klare mine pr nn ku lv se ke for i jeg ik tale udgifterne kontoret, ford penge til at be e vd ha d og rø ke ik lle g A i kontoret vidste, at je tede afdelings ak nt æller ko e fo D , . huslejen rt næste måned en løsning på de fin at e ed øv fortalte, at vi pr ng i projekt e. Josefin r søgt rådgivni ha r de e, er bo . de be med huslejen Hun er blandt n fik problemer hu n de in r se Stop udsættel vokser inden gælden rhelst inden du Henvend dig os tidligt. Alle te ak nt ko at t de en vigtig nemmere at fin – Det er utrolig å er det meget S e. nc elser ta yd es de er tide søge får en huslej situation og i ke is a om on S r øk n , fortælle tin løsning på de er berettiget til ke ås m du m op , so jder i St fra kommunen ojektmedarbe rådgiver og pr al ci so , ad tv Amdi Le d sammen med udsættelser. mdi Letvad sa A a at tin S og i etilskud, neds Maria Karolin ttet søgte børn ne på n hu da r alp, rne fo Josefine og hj te. Mulighede en og boligstøt av eh rn bø til betaling den øtte, når man økonomisk st hun skulle skulle flytte, og , var svære at være enlig mor finde rundt i. Hjælp i en ation st resset situ et glad for at – Jeg var meg tale ud med. have nogen at le flytte, vi Min mand skul samværsskulle aftale en res datter, ordning for vo tale, hvorog vi skulle af n skulle dan økonomie r meget ordnes. Jeg va g kunne stresset, så je

unen. Jeg har t undgå komm ls he l vi g Je alene. hertil, hvor ikke gøre det har hjulpet mig n ge in vn gi åd selv. R altid klaret mig til ller Josefine. æ rt , el-betalingen jeg er nu, fo er på huslejen ng ni rd hun so te ag lg dr lefonen va I stedet for af eningen og te or gf fa n til hu n , ge lin har ét sted DONG og beta en, så hun kun nk ba i t di re kassek at forhøje sin sin gæld. på e skal afdrag dem d regne med der er hjælp at Jeg kan alti at hun ved, at – en ng ni iv d rådg fine. Trygheden ve vinst for Jose allerstørste ge n ini de ke ås ia m m (Mar Karol hente – er n regne med de ka tid e al g ) je d. ttelser, re D – Jeg ved, at ekt Stop udsæ oj pr a fr ad e, tv Le Josefin og og Stina Amdi besked, sukker er gg læ og r ringe svarer, når man rdig . netop blevet fæ ser lettet ud er på 3 år, og er tt da , en r ge ha en , og får dagp Hun er 32 år domsmægler en ej m r so ha n se enhavn og med uddannel bor i DVB Køb un H e. jd tig be r ar ndes rig e mens hun søge derfor ikke he er e fin se Jo . anonym redaktionen. ønsket at være et er kendt af tit en id es nd navn, men he

FIK RÅDGIV N MERE I BOLI ING OG GSTØTTE Pro

jekt Sto p uds rådgivning ve ættelser tilbyder økonomis d indflytninge k n. Lars B. Je

nsen var lige flyttet ind, og havde god tid til at se på papirerne fra in dfl yt ni ngen. Efter mere end 10 år som jord- og be tonarbejder, va der ikke mere r fast arbejde. I april 2013 blev arbejdsløs. han Derfor var han flyttet til en bi lligere bolig i Kokkedal, og alligevel kunn e øk on omien dårligt hænge samm en. Lars havd e nemlig forlad kassen og var t akommet på ko nt an th jæ lp . – Jeg havde to muligheder: En ten fagforenin eller bolig. g Lars valgte at melde sig ud af fagforeningen 3F. Ingen hjælp i kommunen – Da jeg så pa pirerne igenne m efter jeg va ind, lagde jeg r flyttet mærke til tilbu ddet om økon omisk

rådgivning. D et så interess ant ud, det ku godt have brug nne jeg for. Jeg lagde besked på tele fonsvareren, og Stina fra Bolig kontoret ringe tilbage og tilbø de d at komme ud . Det var rart. kommunen fik P å jeg ikke hjælp . Jeg fik nej hv gang. Det er lo er ven, sagde de , når de af viste, jeg kunne få hj at ælp til huslejen . Rådgivning gav mere i bo ligstøtte – Det er rigtig godt, at Stina hj alp mig – nu få mere i boligst r jeg øtte. Hun har be søgt mig to ga og vi har lagt nge, et budget. Hun hjalp mig med betale regninge at r på netbank og tilmelde dem betalingsserv ice. Jeg har ku n haft compute sidste års tid, r det og har lidt svæ rt ved at brug Den vil ikke al e den. tid, som jeg vi l. beboermagasinet BoDanmark

29


Boligkontoret rundt Labradoren Cille har fået fast plads i den nye stue, som er delvist betalt af et lån på 200.000 kr. af Bolig-

Glostrup

foreningen Ringbo.

En ekstra stue giver ro Beboerne i Ringbo har en lav husleje og kan låne til at udbygge husene. – Det giver en frihed, at man kan gå ind ved siden af og sidde i fred og ro. Marianne Hallberg og Flemming Jensen nyder den store stue, der giver associationer til kirkens ro med højt til loftet og et stort vinduesparti i gavlen, der giver stuen et særligt flot lys. Siden Marianne flyttede sammen med Flemming har parcelhuset på Glentevej i Glostrup fået den helt store overhaling. – Vi ejer ikke huset, men vi føler, vi kan gøre hvad vi vil. Bare vi selv betaler. Nyt køkken, badeværelse, entré, terrasse og indkørsel møder besøgende, inden de kommer til parrets helt store investering – stuen, der er bygget ud ved gavlen og godkendt af kommunen. Små huse med store haver – Det var svært at indrette og det kneb med pladsen, når der var gæster, siger Marianne Hallberg. Alligevel var det lidt af en overvindelse for hende med den store investering. – Jeg har svært ved at betale penge, som jeg ikke kan få igen, hvis jeg flytter. Men hvis vi skal blive boende, så må vi også bekoste det, der skal til. Men vi havde ikke betalt hele beløbet på 300.000 kr. af egen lomme. Parret lånte 200.000 kr. af boligafdelingen og lagde selv 100.000 kr. til stuen. De hjalp selv til undervejs og malede hele stuen. I fem huse i Ringbo er der opført en tilbygning, mens 16 huse har en udestue, nogle i en kvalitet, så det reelt er ekstra stuer. De gør det selv Beboerne i Boligforeningen Ringbos 33 parcelhuse fra 1953 har altid selv svinget penslen og været med til at holde huslejen nede. – Man skal være villig til selv at gøre noget. Når vi skal sætte i stand indendørs, har vi en B-ordning med egen vedligeholdelseskonto, vi får maling og pensler af boligforeningen. Vi maler

30

beboermagasinet BoDanmark

selv vinduer og døre udendørs. Er der ældre beboere, der ikke selv kan ordne det, sørger boligforeningen for den udendørs maling, siger Marianne, der også er medlem af bestyrelsen i Boligforeningen Ringbo. – At vi gør alle de her ting selv, betyder, at vi har en overkommelig husleje, der gør husene attraktive for mange, siger Marianne.

TILBYGNING AF STUE Boligforeningen Ringbo Glentevej, tæt på Glostrup bymidte. Beboere: Marianne Hallberg og Flemming Jensen Størrelse: 82 m2 + udvidelse på 23 m2. Halv kælder bl.a. med husets toilet. 800 m2 have. Husleje: 4.500 kr.+1.500 kr. i huslejeforhøjelse for tilbygning. Husleje i alt: 6.000 kr. År: 2009-2010 – et års varighed. Pris for tilbygning: 300.000 kr. Finansiering: 200.000 kr. i lån fra afdelingen. (Huslejeforhøjelse: 1.500 kr.) 100.000 kr. i egen betaling. Andre moderniseringer Badeværelse: 50.000 kr. Køkken: 50.000 kr. Terrasse: 30.000 kr. Indkørsel: 25.000 kr. (belægning) Alle priser er anslået.


s t e r o t n o k g i l Bo

beboere Kend din nabo!

beboermagasinet BoDanmark

31


FOTO: LARS DAVIDSEN, FANTOMFOTO

Jasmin Elcin Skaarup (3 år), Line Skaarup (35 år)

Line læser i øjeblikket matematik, engelsk og biologi på HF. Jasmin går i børnehave og bedstemor Birgit bor i samme boligselskab som sin datter og barnebarn. Birgit er pensionist og frivillig i OK klubben. Alle bor de i Kolding.

32

beboermagasinet BoDanmark


Birgit Skaarup (56 år)

GENERATIONER OM SUPPEGRYDEN Opskrift til tomatsuppe – 2 pers • 1/4 l vand • 1 suppeterning • 1 ds flåede tomater muligvis med hvidløg eller chili i • 1 skvat fløde efter behov • Lidt oregano • Peber • Kødboller

Vandet koges op sammen med suppeterning, hvorefter resten kommes i (kødboller) til sidst. Servers sammen med nudler og flute. – Denne opskrift har jeg fået af min veninde, og vi laver den en gang imellem, når vi har venindeonsdag. Min datter hjælper til med at lave mad, når hun har lyst. Ellers sidder hun tit på køkkenbordet og kigger på, og i dag har vi også min mor med, fortæller Line.

beboermagasinet BoDanmark

33


FOTO: ALANYA TURİZM TANITMA VAKFI

TURTIL TYRKIET – Mit yndlingsrejsemål er Tyrkiet og vi rejser altid til Alanya. Vi elsker at rejse dertil, fordi befolkningen og landet ikke er til at stå for – deres gæstfrihed er helt enorm. Hvis jeg kan, rejser vi gerne derned et par gange om året – jeg har endda boet i Tyrkiet i 2 år – fortæller Line.

34

beboermagasinet BoDanmark


LINES REJSETIPS! Hvis min tur gik til Alanya… • Ville jeg se borgen, som deler byen i øst og vest og har en fantastisk historie • Jeg ville også se det røde tårn, der er 33 meter højt og bygget i 1226 • Sidst og ikke mindst ville jeg se Damlatasgrotten, som er en drypstenshule, der blev fundet i 1948 Hvis jeg skulle spise i Alanya ville jeg… • Spise på Royal, der ligger på østsiden hos Mustafa. Det er fantastisk mad til gode priser. Hvis jeg havde lidt flere penge, ville jeg spise på Red Tower, der ligger ved havnen. Der er fantastisk mad, de brygger deres egen øl og laver deres egen chokolade og kage. Mums – den er et besøg værd!

beboermagasinet BoDanmark

35


TOP S

Tænk hvis du…Sætningen plejer at forsætte med… vandt i Lotto – men der sker, desværre, oftere det modsatte – nemlig at en tyv selv skaber sig en mindre formue ved at røve dit hjem. AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk ILLUSTRATION: PRIK.DK

Op mod 400.000 indbrud og tyverier har vi i Danmark hvert år. Det er fire gange så mange som i Sverige og fem gange så mange som i Tyskland. Så hvis du ikke selv har oplevet et indbrud, så kender du måske én, der har – det gør nemlig 60%. Danmark er det land i Europa, der har flest indbrud – vi fører både over Grækenland, Belgien og Holland ifølge de sidste tal fra Eurostat og har således en kedelig 1. plads. Vi er et slaraffenland Fordi vi, i forhold til mange andre folkefærd, sikrer vores hjem dårligt, er vi blevet et slaraffenland for indbrudstyve og organiserede bander fra udlandet. Denne tendens understøttes af en lav risiko for at blive snuppet. Den gennemsnitlige opklaringsprocent var i 2011 kun 8,2. Er vi dum-naive? – Hvis vi kigger på indbrud, er vi lidt naive. Vi har for stor tillid til vores medborgere, blandt andet ved at vi glemmer at låse og sikre os når vi nu er dem, der bliver stjålet mest fra. Men vi er ikke dum-naive. Det er nærmere kulturelt/socialt betonet, at vi agerer, som vi gør. Det er buddet på vores europarekord fra Mark Vacher, lektor i etnologi ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. – Danmark er et af de mindst korrupte lande i verden. Vi har fundamentalt tillid til det offentlige, at SKAT har styr på vores indkomst, og at det offentlige har styr på os. Vi har tillid til, at busserne kører efter køreplanen, og at børnehaver og skoler er med til at socialisere og uddanne vores

36

beboermagasinet BoDanmark

børn. Og så meget desto større er ramaskriget, når vores tillid bliver svigtet. At der overhovedet kommer sager om f.eks. SKAT og DSB skyldes, at vi bliver overrasket, når systemet ikke fungerer, fordi vi i vores hverdag lever i en grundlæggende tillid til vores omverden. Derfor sikrer vi vores hjem dårligere, fortæller Mark Vacher.

HER KAN DU LÆSE MERE OM FOREBYGGELSE AF INDBRUD: www.dkr.dk – Det Kriminalpræventive Råd, http://www.dkr.dk/indbrud-i-din-bolig, www.nabohjælp.dk eller www.stopindbrud.dk. www.sikkerthjem. dk er alle leverandører i alarmer til lejligheder, villaer og kameraer. Kilde: Forsikring og Pension og Det kriminalpræventive råd og Eurostat, sikkerhedsfirmaet Secubi.


TYVEN!!! POPULÆRE TRICKS TIL AT FOREBYGGE INDBRUD De mest populære tricks mod indbrud: 1. Lade lyset brænde 2. Få en nabo til at holde øje med huset 3. Installering af bedre låse 4. En nabo parkerer sin bil i din indkørsel 5. Anskaf tyverialarm 6. Anskaf hund …og 5 gode tricks mere: 1. Flyt værdifulde ting, så de ikke kan ses gennem vinduet 2. Lad radioen være tændt når du er ude 3. Sig nej tak, hvis varen er alt for billig. Er det let at omsætte tyvekoster stiger antallet af indbrud 4. Arrangér nabohjælp – undersøgelser viser, at det kan mindske indbrud med op til 25% 5. Snak med din afdelingsbestyrelse om gode lysforhold, der fjerner alle mørke vinkler – det giver større tryghed for beboerne og fjerner mulige flugtveje for tyven 6. Overvej en alarm Særligt nabohjælp og tyverisikrede døre og vinduer fremhæves som noget af det bedste til at forebygge indbrud.

beboermagasinet BoDanmark

37


HVAD GØR JEG, HVIS JEG HAR HAFT INDBRUD? Det er afgørende, at tyveriet er anmeldt til politiet og at du har gemt kvitteringen for anmeldelsen. Hvis der er stjålet almindeligt, privat indbo, smykker etc. fra dit hjem, skal tyveriet anmeldes til din indboforsikring. Forsikringen dækker, hvis indbruddet er sket fra et forsvarligt aflåst lokale eller bygning. Har tyven lavet skader på ejendommen, som f.eks. vinduer og dørkarme, skal det anmeldes til udlejerens ejendomsforsikring. Når du har anmeldt tyveriet Gå en runde og skriv ned, hvad der mangler eller er blevet ødelagt på en så detaljeret liste som muligt. Hvis der er stjålet kreditkort, så få dem straks spærret. Overstiger din selvrisiko det stjålnes værdi, kan det være værd at overveje, om du skal anmelde tyveriet til din indboforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har spørgsmål til detaljerne i din police. – Henriette Fabritius Tengnagel, Advokat hos Boligkontoret Danmark

38

beboermagasinet BoDanmark

– Under påskud af at være hjemmehjælper fik en kvinde adgang til en af vores beboeres lejligheder på Malmbergsvej i Gl. Holte for 6 måneder siden. Kvinden ville også gerne låne køkkenvasken, men det blev der heldigvis sagt nej til. For da den rigtige hjemmehjælper dukkede op som planlagt, blev mistanken bekræftet om, at det var tricktyve, der tiltvang sig adgang til hjemmet på udspekuleret vis. Herefter fabrikerede afdelingen oplysningssedler om tricktyvene i området, fortæller Eva Salomon, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Skovkanten. – Der er også mange, der har oplevet at tyve er gået ind af hoveddøren og har snuppet dankort og kontanter, hvis der ligger noget fremme. Vi har etableret en effektiv nabohjælp. Der er lys i området – også ved skraldespandene. Der er kommet skilte op med Nabohjælp, og nu er der også kommet dørtelefoner, og politiet anbefaler sensorlamper på altanerne. De sidstnævnte foranstaltninger er blevet til efter et afdelingsmøde, forsætter Eva. – Vi blev enige om, at vi måtte gøre noget ved tyverierne og derfor deltog Skoleparken, Malmbergsvej, Buskehøj og Skovkanten her fra Gl. Holte i et møde med Nordsjællands Politi om kriminalpræventive foranstaltninger, hvor vi fik de gode råd. – Det har hjulpet gevaldigt, slutter Eva, som i dag aldrig efterlader en buldermørk bolig.

Vidste du, at der er færrest indbrud i de østeuropæiske lande? Både i Slovakiet, Rumænien, Tjekkiet og Polen er der under 100 indbrud pr. 100.000 indbyggere. I Danmark er det 809 indbrud pr. 100.000 indbyggere.


Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære Henriette Jeg har længe stået på venteliste til en bolig i en bestemt afdeling. Min drøm gik endelig i opfyldelse, da jeg fik brev om, at der var en ledig bolig, som passede præcis til mine behov. Jeg skyndte mig selvfølgelig at svare JA TAK! Nu har jeg i stedet for en lejekontrakt fået et brev om, at lejligheden er tilbudt ved en fejl, og tilbuddet trækkes tilbage. Kan man virkelig det?

Kære Henriette Jeg har haft store problemer med væggelus i min lejlighed. Udlejer har sørget for, at de blev bekæmpet ad flere omgange, men nu har jeg fået et brev om, at regningen for skadedyrsbekæmpelse skal betales af mig. Kan udlejer kræve det? Jeg er på kontanthjælp og har slet ikke de penge. Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler – kan jeg blive smidt ud af min lejlighed?

Venlig hilsen K Venlig hilsen J Kære K Jeg er ked af at måtte fortælle dig, at det ikke bare må, men skal boligselskabet gøre i den situation, som du beskriver. De almene boligselskaber er underlagt en streng regulering som også omfatter ventelisteregler. Det fremgår klart af reglerne, hvordan lejemålene skal tildeles, og de regler er uden undtagelser. Det betyder, at selvom man i andre situationer kan sige, at et tilbud fungerer som en juridisk bindende aftale, så kan boligselskabet i denne situation ikke tilbyde dig en lejlighed, der ifølge reglerne tilkommer en anden boligsøgende. Du må derfor væbne dig med tålmodighed lidt endnu og håbe, det snart bliver din tur på ventelisten. Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat Boligkontoret Danmark

Kære J Ifølge almenlejeloven er lejer ansvarlig for skader på ejendommen, hvis det skyldes uforsvarlig adfærd hos lejer. Det fremgår ikke af dit spørgsmål, hvordan væggelusene i første omgang er kommet ind i lejemålet. Hvis det skyldes din adfærd fx at du har bragt dem med ind med vilje, eller har opført dig på en måde, som du burde have vidst ville medføre, at der kom væggelus i lejligheden - så har udlejer ret, og så skal du betale for bekæmpelsen. Hvis det derimod ikke skyldes din adfærd, så må udlejer selv betale for bekæmpelsen, da det er udlejer, der skal sørge for at holde det lejede i en god stand. Svaret er, i første omgang nej til, at du kan sættes ud af dit lejemål, hvis du ikke betaler regningen. Kun manglende betaling af en såkaldt pligtig pengeydelse, som fx husleje og andre betalinger, der fremgår af lejekontrakten, kan medføre, at du kan sættes ud af dit lejemål. Det kan dog godt ende sådan, hvis jeres diskussion ender med, at det var din skyld, at væggelusene kom i lejemålet i første omgang, og hvis din udlejer får en dom på det fra retten. Venlig hilsen Henriette Fabritius Tengnagel, advokat Boligkontoret Danmark

beboermagasinet BoDanmark

39


Boligkontoret Danmark udgiver en folder om muligheden for indflydelse beregnet til nye beboere. Vi bringer et uddrag tilpasset beboermagasinet.

Din stemme Almene lejeboliger – en non-profit boligform, hvor beboerne er med til at bestemme. Se hvordan du nemt får indflydelse på huslejen og livet i dit boligområde.

Afdelingsmødet Mødet er beboernes generalforsamling. Her er du med til at vælge afdelingsbestyrelsen og beslutte budgettet med næste års husleje. Mødet indkaldes med fire ugers varsel, og vil du stille et forslag til mødet, skal du aflevere det senest 14 dage inden. Otte dage før mødet bliver dit forslag delt ud sammen med forslaget til næste års budget.

ber 2014 Den 7. sept em ber: n 23. septem gsmødet de in el fd a l ti g Forsla rd f bænk og bo bænk og et Opstilling a r indkøbes en de at , år sl re 21 fo e e gavl ved nr. Undertegned sydvestvendt n de ad op e bord til at still det Begrundelse len står på, er en, og når so vl ga d ve e læ rm n va Der er of te solen op ad de at kunne nyde se el let bænk øj rn lil fo en og går. En le er m m ko r de , folk , og mur og følge SuperBrugsen ing 2.000 kr. i kr om er st ko og bord dget tet. deholdes i bu kan sikker t in

AF ANDERS JUEL HANSEN , ajh@bdk.dk

nget iksen, Egevæ Nikolaj Freder

FÅ MERE INDFLYDELSE – GÅ MED I AFDELINGSBESTYRELSEN ELLER I ET UDVALG Afdelingsbestyrelsen samarbejder med ejendomsfunktionærerne, Boligkontorets medarbejdere og boligorganisationens bestyrelse. Som bestyrelsesmedlem bliver du valgt for to år. Mange steder nedsætter beboerne projektgrupper eller udvalg, der fx står for fester, klubber, motionsrum etc.

40

beboermagasinet BoDanmark

4.

KONTAKT DIN AFDELINGSBESTYRELSE Henvend dig til afdelingsbestyrelsen, hvis du gerne vil deltage eller har ideer til, hvad der skal ske i dit boligområde. Er der ikke en afdelingsbestyrelse i din afdeling, kan du henvende dig til Boligkontorets medarbejdere eller organisationsbestyrelsen.


tæller

Du er med til at bestemme Indret dig som du vil

valg Din bolig – dit g nyt i din boli – når du vil lave

Hos os får du r flere mulighede Lån til dit nyebad køkken eller

e Få godtgørelsterer hvis du inves

Står du for at skulle flytte ind i en af vores boliger? Eller er du træt af at se på dit gamle køkken? Vi hjælper dig med lån, bestilling og betaling, hvis du vil lave nyt i din bolig.

2013

Indret dig som du vil Det er nemmere end du tror. Lån til et nyt køkken eller lav investeringen selv. Læs vores folder Indret dig som du vil på www.bdk.dk/beboere eller henvend dig til vores afdelingskontor og få folderen. En plads i solen Savner du et sted at sidde ved opgangen eller en bænk på stien hen til dit rækkehus? Stil forslaget på det årlige afdelingsmøde.

Et sted til sjov Mangler dine børn en bedre og mere inspirerende legeplads? Stil forslag på afdelingsmødet om at nedsætte en projektgruppe til at forberede et forslag til en ny legeplads.

Hvad skal huslejen gå til? Skal komfurerne udskiftes næste år eller er det vigtigere at få malet vinduerne? På afdelingsmødet er du med til at prioritere, hvad huslejen skal gå til, når næste års budget bliver besluttet.

Lej dig til muligheder Gratis motionsrum med løbebånd, crosstrainer og styrkeredskaber. Haveredskaber og trailer til at låne. Lille bibliotek til at bytte bøger. Ved at være fælles om tingene, får du og dine naboer flere muligheder. Se hvordan du kommer i gang i din boligafdeling, på www.lejdigtilmuligheder.dk eller få en folder på vores afdelingskontor.

BOLIGKONTORET beboermagasinet BoDanmark

Lej dig til muligheder

41


Tema

Hjernen

t Sudoku til prin SuDoKu: d: Sværdhedsgra

Uge 43 # 13

Let

Let

Sværhedsgrad:

Sudoku På www.krydsord.dk kan du finde Sudoku opgaver af den lette og svære slags. Lav din egne skulpturer Med playableART ball i træ. Pris 299 kr. fra www.twistet.dk

7 8 3 5 9 3 1 6 9 7 5 4 1 2 3 8 2 4 1 6 2 1 9 5 8 3 7 2

1

5

5 7 3 5 2 8 6 5

1

9 2 7

8

9

8

4

7

4 4 6 1 3

8 1 3 9 5 2 7 6

8 5 7

2

3

8 1 9 2 6 4 1 8 9 7 5 2 3 1 5 7 8 1 6 8 9 5 4 2

2 3

3

8 4

2 5 3 5 2 7 3 6 9 5 8 1 6 4 5 7 3 4 1 7 9 5 2 8

2 6

7

1

5 2 3 9 6 1 3 7

6 1 5 2 3 1 7 5 4 8 6 7 4 2 1 8 7 7 8 6 2 4 5 3 1 4 6 5 7 6 3 8 1 5 1 9 6 2

Prøv også vores

k på Krydsord.d gratis krydsord

Rubiksterning i Sudokuversion Str. 6 x 6 x 6 cm. Pris 6 kr. www.iqleg.dk

Hjerne

Rubiksterning Brug din hjerne på at samle farverne – måske hurtigere end rekorden på 22,95 sekunder? Pris 99 kr. fra www.alphageek.dk

42

Moonwalk med Einstein Moonwalk med Einstein giver blandt andet et enestående indblik i et grundlæggende aspekt ved det at være menneske, nemlig vores hukommelse. Folk bruger i gennemsnit 40 dage om året på at kompensere for ting, de har glemt! Hvorfor lærer vi ikke længere, hvordan vi skal huske alt det, vi skal huske? Pris 224,95 kr. på www.gucca.dk beboermagasinet BoDanmark


4-D hjernepuslespil Byg en menneskehjerne og bliv klogere på hvad den består af og hvordan den er sammensat. Samlesættet består af 32 brikker, en holder og samlevejledning. Den færdige figur kan skilles ad og samles igen. Højde 10cm. Pris 149,95 kr. webshop.experimentarium.dk

Dr. Zukaroffs testamente Dr. Zukaroffs testamente af hjerneforsker Peter Lund Madsen. En fagbog om menneskehjernen, men ikke som andre fagbøger. Bogen formidler nemlig på nem vis stof om menneskehjernen gennem eksempler og historier. Normal pris 349,95 kr., men kan f.eks. købes hos Saxo.com for 278,95 kr.

gymnastik Brainstring – avanceret udgave Twist, vend, stræk og skub for at løse puslespillet – her i en avanceret udgave. Pris 149 kr. fra www.twistet.dk

Kram din hjerne En regnbuefarvet én af slagsen kan du nu lægge i din hånd og give et kram til den nette pris af ca. 11 kr. ($ 1,99) www.officeplayground.com. beboermagasinet BoDanmark

43


Et mørkt midtpunkt En kold, ubenyttet, gammel gård – omkranset i en halvcirkel af 148 boliger – lå øde hen med utætte vinduer, tomme lokaler og et festlokale, der aldrig blev festet i, som et mørkt midtpunkt.

Grydemosegård.

AF EVA RASTÉN, evr@bdk.dk

Det var hverdagen for Svend Poulsens 73 år gamle gård, Grydemosegård, i den tidligere frugtplantage i den sydvestlige del af Espergærde. Fra mørke til lys, liv og glade dage Den 12. april 2010 besluttede beboerne i Grydemosegård Syd, at nu skulle gården bringes til live igen og bruges til sit oprindelige formål, nemlig at være hjem for familier, sammenkomster, leg og nytte. En lille del af gården blev mest brugt af ejendomsfunktionæren – resten var koldt, mørkt og uindbydende og ikke nok med det – gården var fredet. Først tænkte beboerne kun på at bevare den del af gården, som varmemesteren brugte, og rive resten ned. Men det sagde kommunen nej til. Det åbnede op for den mere utraditionelle beslutning om en totalrenovering. Det er i dag blevet til 3 nye lejligheder og et mødelokale – som den store stue, man aldrig har, med plads til knap 50 mennesker – og et nyt kontor til varmemesteren. En lang proces begyndte med nedsættelse af et byggeudvalg, hvor Boligkontorets byggeafdeling hjalp med at kvalitetssikre og afstemme arkitektens visioner med byggeudvalgets ønsker og at holde styr på alle trådene, herunder de økonomiske samtaler med kommunen. Seks byggemøder og seks måneder Seks byggemøder og seks måneder senere, mere præcist den 13. december 2013 kl. 11.50, havde arkitekt og byggerådgiver Nova 5 med Entreprenør Nøraa genskabt livet i Svend Poulsens gamle gård. I dag soler gården sig i lys, leg og liv i det grønne område omkring gården med barnevogne og legetøj.

44

beboermagasinet BoDanmark

– Det har været et utroligt aktivt byggeudvalg, som jeg har oplevet i denne proces. Udfordringen har været at udfylde rammerne bedst muligt, da bygningen var fredet, og det synes både vi og afdelingsbestyrelsen er lykkedes, fortæller Lisbeth Steffensen, arkitekt i Boligkontoret Danmarks Byggeafdeling Øst.

BOLIGSELSKABET NORDKYSTEN Adresse: Blommevej 40-42-44 og ejendomskontoret Blommevej 38, 3060 Espergærde. Størrelse på boliger: 96m2, 104 og 99 m2 (nedefra) Udlejes gennem: Afdelingskontoret i Espergærde, pt. er alle udlejet. Renoveringsomkostninger: Ca. 9 mio.kr. (byggesagen er endnu ikke afsluttet)

Byggeudvalget bestod af AnneMarie Høberg og formand John Jensen fra afdelingsbestyrelsen, 3 beboere fra Grydemosegård Syd, som længe har haft tilknytning til gården, varmemester Manfred og driftschef Ib Hougs fra afdelingskontoret i Helsingør samt Lisbeth W. Steffensen fra Boligkontorets Byggeafdeling Øst.


forvandlet til et mylder af liv OVERRASKELSER

– Man skal være indstillet på, at når man går ind i sådan en renovering, koster det noget tid. Men det er også en spændende proces. Det er spændende at følge og se udviklingen, processen og det faglige. Som afdelingsformand er det rart at kunne møde nogle professionelle samarbejdspartnere, når vi taler med Boligkontorets byggeafdeling, som har været et eminent samarbejde, og som ikke kan roses nok. Derudover er det også rart at møde beboerdemokrater, der gerne vil yde et stykke frivilligt arbejde. Man skal have tålmodighed med sådan noget arbejde, men når man har det, ser man ideer blive til virkelighed, fortæller afdelingsformand i Grydemosegård Syd, John Jensen.

– En anden gevinst ved renoveringen er en ny legeplads, et familieområde, der bliver bygget her til foråret og spredt ud over hele det store, grønne fællesområde i Grydemosegård. Derved bliver den også en aktiv, central del, fortæller Lisbeth fra Boligkontorets Byggeafdeling Øst.

Foto: Scanpix

– Renoveringen bød på lidt overraskelser undervejs, som renoveringer ofte gør, fortæller Lisbeth. Dels var der slagger under gulvet i midterlejligheden, hvilket betød, at der skulle støbes nyt fundament, og dels var der en stor rude af enkeltlags glas, som betød en ny specialproduktion til 2-lags glas. Midtersprosserne i vinduerne, der var brandveje, måtte tilføjes en låseanordning, så de kunne åbnes. Alt dette uden at ændre på udtrykket i ejendommen for at imødekomme kommunens krav om at bevare det udvendige udtryk af ejendommen” fortæller Lisbeth W. Steffensen fra Boligkontorets Byggeafdeling Øst.

beboermagasinet BoDanmark

45


på Sæt kulør det moderne

tørre krav til r end nogen-

et – en bog om Samarbejd

den bruges t er en bog rbejdet i det

Sæt kulør på Samarbejdet

i

beboerdemokrat

– en bog om

Test af farver på Almene Boligdage i 2011

okrati e beboerdem det modern r (red.) kramshøj Flinke mette

øj Flinker (red.)

mette kramsh

ret Danmark

Boligkonto

VI FANDT UD AF, AT VI HAVDE ALLE FARVER En dag med Whole Brain-modellen styrkede vores tillid til hinanden og gjorde os glade for vores forskelligheder, fortæller Bjarne Almind fra Midtjysk Boligselskab. AF METTE KRAMSHØJ FLINKER, mkf@bdk.dk

Kulørte T-shirts, øvelser og en god debat var noget af det, bestyrelsen i Midtjysk Boligselskab kunne tage med sig hjem i bagagen efter en workshop i Whole Brain-modellens fire farver. – Vi lærte hinanden at kende på en helt ny måde og fik snakket nogle rigtig gode ting igennem. Vi er jo en samling mennesker, som er meget forskellige – men da vi begyndte at sætte ord og farver på, oplevede vi også, hvor godt og vigtigt, det er netop at være forskellige, understreger Bjarne Almind, der er formand for bo-

46

beboermagasinet BoDanmark

ligorganisationen med over 1900 lejeboliger i det midtjyske. Bestyrelsen i Midtjysk Boligselskab er en af de organisationer, der har prøvet sig selv af med Boligkontoret Danmarks koncept “Sæt kulør på samarbejdet”, der startede som en bogudgivelse i 2011 og udviklede sig


til en række kurser og workshops, for Boligkontorets medlemmer. – Og det er netop det at “sætte kulør på”, der er meningen med det hele, fortæller Susanne Manly, der er ekspert i Whole Brain-modellen. – For ved at sætte farver på den måde, vi tænker på – kan vi bedre se hvor – og måske hvorfor – vi er forskellige, og bruge vores forskellighed på en god måde. Vi bliver med andre ord klogere på hvorfra i hjernen, vi tænker – og derigennem får vi større forståelse for os selv og andre, forklarer Susanne Manly. Du og jeg og alle de andre. Hvad er problemet?? Modellen viser os noget om den måde, vi tænker på – hvilken “tankestil” vi foretrækker. Bruger vi vores fornuft eller vores mavefornemmelse?Tænker vi på hvad vi vil? Hvordan vi skal gøre det? Hvem der er med, eller i højere grad hvorfor? Der er ikke noget af det, der er rigtigt eller forkert – men hold da op, hvor kan det nogen gange føles sådan, når vi ikke lige er enige med resten af en gruppe om, hvordan et eller andet emne skal gribes an understreger Susanne Manly og forklarer: – Vi mennesker har det med at spejle hinanden. Det ligger dybt i os, fordi der på den måde er større chance for at blive accepteret i “klanen”. De mennesker, der siger det samme som os selv, synes vi sådan set er ganske fornuftige. Derfor reagerer vi også ofte med undren – eller måske ligefrem vrede – over for mennesker, der ikke ligner os selv. Jo mere bevidste vi bliver om denne menneskelige reaktion – jo større rummelighed vil vi kunne udvise over for andre. “Det var en god pointe!” Når vi begynder at forstå og acceptere forskellighederne, kan vi, ifølge Susanne Manly, få alle vinkler og tankestile med – og de beslutninger, der bliver taget i sådan en gruppe vil derfor kunne få meget større opbakning.

– Når en gruppe – for eksempel en bestyrelse – giver plads til at tænke i alle fire farver, vil mange flere mennesker kunne forstå og identificere sig med beslutningerne. Det betyder større tillid og større tryghed hele vejen rundt blandt de beboere, som bestyrelsen repræsenterer. Men det giver først og fremmest mulighed for at skabe et helt fantastisk konstruktivt og inspirerende samarbejde, fortæller Susanne Manly. Dette er også Bjarne Alminds oplevelse af arbejdet med Whole Brain-modellen. – Vi har en meget fri og diskussionsivrig bestyrelse – vi sidder ikke og putter med vores meninger, men siger hvad vi tænker om tingene – og derfor er det utrolig vigtigt, at vi også kender hinanden godt og stoler på hinanden. Og det var Whole Brain-øvelserne med til at styrke, slutter Bjarne Almind.

Det rationelle jeg Kritisk Logisk Essens Konkret Objektiv Rationel Realistisk Kvantitativ Nøjagtighed Faktuel hukommelse Faktuel argumentation Performanceorienteret Matematisk/økonomisk Analyserende (graver dybere) Velorganiseret/ordentlig Punktlig/tidsbevidst Resultatorienteret Detaljeorienteret Trinvis tilgang Vedholdende Struktureret Planlægger Traditionel Sekventiel Pålidelig Tryghed Grundig Sirlig

Det eksperimenjeg

terende Fleksibel Nysgerrig Strategisk Risikovillig Spekulerer Fantasifuld Kunstnerisk Undersøger Visualiserer Ustruktureret Eksperimenterer Søger alternativer Gør flere ting samtidig Holistisk/det store billede Forkærlighed for forandring

Social (en-til-en eller i grupper) Opmærksom på mennesker Non-verbal kommunikation Imødekommende Gruppearbejde Samarbejde Respektfuld Tilgængelig Udtryksfuld Involveret Berøring Følsom Empati Støtter Leger

Det praktiske jeg Det relationelle jeg

beboermagasinet BoDanmark

47


Tema

Hjernen

ER MENNESKET DEMOKRATISK? Demokrati betyder folkestyre, og i Danmark tager vi det for givet, at alle har lige rettigheder. Sådan er det dog langt fra i hele verden, og det ligger ikke altid naturligt til den menneskelige natur at lade demokratiet bestemme.

AF MIKKEL AIS ILLUSTRATION: RASMUS JUUL PEDERSEN

Bølgerne kan gå højt, og mudderkastning er blevet en fast del af politiske debatter. Men selv om der er delte holdninger om, hvordan de politiske valg skal træffes, har vi anerkendt, at det i sidste ende er flertallet, der bestemmer. Vi respekterer demokratiet og den enkeltes stemme, og vi har endda i Danmark et af de bedst fungerende demokratier i verden. Jill Byrnit er adfærdsforsker og har forsket i aber, og hun fortæller, hvordan mennesket er et flokdyr, hvor fællesskab og demokrati er essentielle instanser for overlevelse. Mennesket arbejder avanceret sammen helt ned til mindste detalje for at få vores fælles system til at fungere. Og selvom det måske kan komme som en overraskelse, skal vi helt ned til insekterne for at finde et samarbejde, hvor fællesskabet på samme måde er afhængigt af det enkelte individ, ligesom vi ser det hos bier og myrer. Den demokratiske alfahan Jill Byrnit fortæller videre, at vi er flokdyr, der kan se det gavnlige i at arbejde sammen for at nå det bedste resultat og derfor tilslutter os en demokratisk tankegang. Det, der så adskiller os fra andre flokdyr, er, at vi er reflekterede omkring vores egen rolle i fællesskabet. Vi har empati og medlidenhed med andre og er i stand til at sætte kollektivet højere end os selv i langt højere grad end andre abearter, siger hun og eksemplificerer. Vi giver nødhjælp til fattigere lande ud fra et moralsk synspunkt. Samtidig kan vi tænke mere abstrakt og kan undlade at smide skrald på gaden ud fra en fælles norm om ikke at forurene. Sådan vil du ikke opleve selv den mest smarte abe tænke. Alligevel ligner vi andre abearter mere, end vi umiddelbart bryder os om, og vi inddeler os på samme måde hierakisk i grupper. Aberne vælger den bedst egnede leder – alfahannen – ud fra en

48

beboermagasinet BoDanmark


beboermagasinet BoDanmark

49


Hjernen

grundlæggende enighed i gruppen. På samme måde bruger vi demokratiet til at vælge den bedst egnede og stærkeste leder. Tillid til de ens Jon Wegener er hjerneforsker, og han uddyber, hvordan mennesket er et flokdyr med stor villighed til at samarbejde. Man kan måle en tilfredshed i hjernen på mennesker, når de samarbejder, giver gaver eller gør noget godt for andre. På den anden side kan man måle den samme tilfredshed ved afstraffelse af andre mennesker, når de bryder regler og tillid. Menneskets hjerne vil altså i høj grad læne sig mod demokratiet og fællessskabet, der jo bygger på samarbejde. Den vil tillige straffe dem, der bryder den fælles tillid, siger han. Og tillid er netop et kodeord for den menneskelige hjerne, når det handler om demokrati, fortæller Jon Wegener. Vi har størst tillid til dem, der minder mest om os selv, og dem vil vi i højere grad gerne indgå i et samarbejde og demokrati med. Det kan så være en af grundende til, at Danmark har et af de bedst fungerende demokratier i verden, fordi vi er så lille et land, hvor vi minder om hinanden. Derimod oplever et enormt og multifacetteret land som USA mere vold per indbygger og et større socialt skel pga. en kæmpe forskellighed – og det på trods af, at landet har en demokratisk styreform. Holdånd mellem sorte og hvide Jon Wegener beretter om sociale forsøg i USA, der viste, at sorte og hvide ikke stolede lige så meget på den anden gruppe, fordi de ikke var ens. Da man derimod blandede de to grupper i to hold og gav dem to forskellige farver sportstrøjer på, viste det sig, at trøjernes farver overtrumfede hudfarven, og folk havde større tillid til deres “holdkammerater” – uanset hudfarve. Han fortæller, at selvom mennesker har tendens til at samarbejde og leve i demokratisk sameksistens, er der en stor filosofisk diskussion om, hvad baggrunden er. Er det ren egoisme, eller vil vi i virkeligheden hinanden det bedste? Jon Wegener hælder til, at der ikke eksisterer en ren altruisme – næstekærlighed – ligesom i kristendommen. Hjernescanninger viser som sagt, at vi bliver glade af at give gaver, gøre tjenester og samarbejde, så vi er nok tilbøjelige til at handle sådan for at opnå glæde for

50

beboermagasinet BoDanmark

os selv frem for at styrke fælleskabet og demokratiet. Men det er jo i og for sig bare et filosofisk spørgsmål, når vi i sidste ende er styret mod en demokratisk levemåde, konkluderer han. Pas på demokratiet Professor i psykologi, Steen Visholm har skrevet flere bøger om demokratiet ud fra et psykologisk synspunkt. Han fortæller, at viljen til demokratiet ikke ligger basalt til mennesket, men at vi har skabt civilisationen ud fra et demokratisk synspunkt, fordi det er det mest fornuftige, logiske og etisk forsvarlige. Det ligger måske mest naturligt til mennesket at slås, men vi undertrykker den impuls, fordi fornuften peger på, at vi opnår det mest optimale samfund ved at bruge fornuft og empati. Og vi har så igennem mange år fundet ud af, at demokrati er den bedst mulige måde at leve i samhørighed. Steen Visholm forklarer, at demokratiet ikke kommer naturligt, at det er skrøbeligt, og at vi konstant skal værne om det, som vi har bygget op og ikke tage demokratiet for givet. Han peger på USA som et eksempel på, hvordan et land kan have tendens til at give

køb på sine demokratiske grundprincipper, når det føler sig truet. Under Bush-administrationen oplevede man, hvordan USA begyndte at krænke borgernes rettigheder og derved demokratiet efter 11.september ved fx uautoriserede anholdelser og aflytninger. Man søger tilbage til en form for falsk tryghed, hvor det netop er i krisetider, at man burde styrke demokratiet som nation. Vi kan frygte, at de bevæger sig tættere på Kina og Rusland, som slet ikke har den samme demokratiske tradition, advarer han. Steen Visholm frygter dog ikke, at vi i Danmark kommer til at miste vores demokratiske rettigheder. Vi har igennem mange års tradition fået demokratiet ind under huden med bl.a. andelsforeninger og fagforeninger, så demokratiet sidder dybt i os. Men vi skal altid være opmærksomme på at værne om demokratiet, som ikke ligger naturligt i mennesket, men er fremelsket gennem mange års civilisation, konkluderer han.


r e k s t De

Midtjysk Boligselskab

UNDER FIRE KONGER OG EN DRONNING

rløse Hareskov-Væ

Kong Christian den 9. Kong Frederik den 8. Kong Christian den 10.

GEMTE SIG I TÅGEN

Kong Frederik den 9. Dronning Margrethe den 2.

De store torsk blev ved bunden, da 36 beboere og ejendomsfunktionærer i Hareskov-Værløse Andelsboligforening en tåget søndag i marts var af sted på årets fisketur på Øresund. Dagens undermåler blev hevet op af Rikke.

Signe Højer i Silkeborg har levet under dem alle. Fredag den 1. november 2013 fyldte hun 108 år. Hun bor hos Midtjysk Boligselskab midt i Silkeborg i en af gågaderne. Lejligheden ligger på 2. sal og Signe klarer stadig trappen ned og tager derefter rollatoren, når hun skal ud og købe ind. – Signe er stadig frisk bortset fra lidt hørenedsættelse, fortæller Boligkontorets og Midtjysk Boligselskabs driftschef, Lars Larsen, der er til fødselsdag hvert år. Vanen tro overrakte han 1. november en buket blomster fra boligselskabet og i følge Lars, er Signe Højer en af Danmarks fire ældste personer.

Boligkontoret Danmark

FLYTTERTIL G PÅ HAVNEH RØNT KONTORHUS OLMEN Boligkont

oret Danmark flytt er den 31 . mar ts ind i et lige bag indkøb nyt og grønt ko scentret Fisk ntorhus. Hus et or ve t i K øbenhavn og med solcelle et ligger er opført ef te r på taget. Hus r 2015 energist et er udgiftsn andard eutralt for Bol Boligkontoret igkontoret og deler fire et ag beboerne. er med Bolig Samarbejdet fo re ni ng en 3B, mens med 3B betyde fe m te r, salen skal ud at IT-afdelingern kontorfacilit et lejes. e er lagt sam er deles. men, og alle ka nt in e- og 3B er en stør re københavns k boligforening Herlev, Balle m ed 13.000 bolig rup, Gladsaxe er i Københa og Kokkedal. vn, Hvidovre, Se mere på w ww.3B.dk. Vores nye ad resse er: Boligkontoret Danmark, Hav neholmen 21, 1561 Københa vn V, Tlf. 35 44 80 80, www.bdk .dk


Boligkontoret Danmark – din boligadministration Skriv dig op til en bolig hos os

Opskrivning til boliger og betaling til venteliste kan ske på www.boligkontoret.dk under Søg Bolig. For boliger i Viborg området www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligselskabet Sct. Jørgen Brovej 18 – 8800 Viborg Telefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 72 post@bsjviborg.dk eller viborg@bdk.dk Afdelingskontoret Skanderborg Adelgade 106 – 8660 Skanderborg Telefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 74 skanderborg@bdk.dk Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv. 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25 (Ingen udlejning)

Afdelingskontoret Holte Røjelskær 15, 2. sal – 2840 Holte Telefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 01 holte@bdk.dk

Afdelingskontoret Allerød Kirkevænget 8A – 3450 Allerød Telefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 03 alleroed@bdk.dk

Afdelingskontoret Helsingør Vestermarken 16A – 3060 Espergærde Telefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 77 helsingoer@bdk.dk

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 - 1561 København V. (Fra 31. marts 2014)

Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Afdelingskontoret Sakskøbing Guldborgvej 2 – 4990 Sakskøbing Telefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 51 sakskoebing@bdk.dk

Afdelingskontoret Ribe Tangevej 30 – 6760 Ribe Telefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 27 ribe@bdk.dk

Lokalkontoret Fakse Østervej 17 4640 Fakse Tlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 25 fakse@bdk.dk

Lokalkontoret Kolding C.F. Tietgensvej 1C 6000 Kolding Tlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 32 kolding@bdk.dk Lokalkontoret Holsted Nørregade 1 6670 Holsted Tlf. 75 39 35 66 holstedboligforening@bdk.dk

Afdelingskontoret Fyn Sivlandvænget 27B – 5260 Odense S. Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 81 fyn@bdk.dk

Afdelingskontoret Nakskov Axeltorv 18 4900 Nakskov Tlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 19 nakskov@bdk.dk


Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 74