Bladet Ø, foråret 2018, 2. udgivelse

BLADET

Årgang 46 Forår 2018 Nr. 2

HÅNDBOG TIL KAPSEJLADSEN REGERINGEN TRUER STUDERENDES INDFLYDELSE DET GODE STUDIELIV

Bladet Ø udkommer tre gange hvert semester i 250 eksemplarer. Signerede artikler udtrykker ikke redaktionens holdning og er trykt udelukkende under forfatterens eget ansvar. Alle indlæg modtages med tak - husk navn og adresse.

Indlæg kan endes til vores e-mail-adresse. Medmindre andet er aftalt skal alle indlæg, data og grafik afeveres digitalt i word.

E-mail: bladeto.au@gmail.com Find os på Facebook - her kan du holde dig opdateret og finde linket til vores web-arkiv!

Redaktion

Christian Juul Ansvarshavende Redaktør

Jan Kindt Nielsen Redaktør

Tanja Steenholdt Layoutter

Næste deadline for indlæg og læserbreve er: Tirsdag den 1. maj 2018.

Indhold

Lederen

Side 4

Det gode studieliv

Side 5

Regeringen truer studerendes indflydelse

Side 8

Månedens tal

Side 11

Håndbog til Kapsejladsen

Side 12

Studievejledningen for Økonomi

Side 15

Gode gamle oecon’er: Rikke Andersen

Side 16

QUIZZEN

Side 21

Øf-klummen

Side 22

Oeconrådets klumme

Side 24

Studienævnskronikken

Side 26

Ny bestyrelse i PØF!

Side 28

Kalenderen

Side 34

Leder Af Jan Kindt Nielsen

Vores trang til underholdning er bekymrende. Overalt, hvor vi befinder os, har vi behov for under-holdning.

En cykeltur i den tætte Århusianske morgentrafik synes ikke spændende nok uden musik i ørerne. Når vi stiger af cyklen, ser vi masser af små videoer på facebook. Fra lægefagligt hold råber man dog vagt i gevær. Her peger man på, at sociale medier også har negative effekter.

Da vi var små var der ingen sociale medier. Hvis man ikke havde noget at lave, var man nødsaget til at kigge ud i luften. Man kunne også lægge sig på græsplænen, hvor en nærmest ubrydelig tan-keproduktion kunne blive igangsat. Dette er svært i dag.

Vi kan hurtigt drukne vores tanker i sub-stansløst underholdning. Vi skal blot lave to-tre touch på vores smartphones, og så befinder vi os i et stort slaraffenland med alle vores venner.

Sociale medier er dog mere end det.

Det er fanta-stisk, hvordan man i dag kan snakke med sine bekendte, hvis de befinder sig på den anden side af Jorden. Ligeledes er det smart, at vi hurtigt kan svare på beskeder, hvis nogen har brug for os. Omvendt kan man ikke undgå at føle sig tilsidesat, hvis den person man taler med ikke er mentalt tilstede, men i stedet er dybt begravet i sin telefon. Vi glemmer at være tilstede. Det har konse-kvenser på flere niveauer. Den første konsekvens ses på individniveau. Hvis vi bliver vant til, at vores hjerner konstant skal være et andet sted, glemmer vi at være i nuet, hvor vi kan mærke ef-ter. Det er her vi kan stille de store spørgsmål. Hvad bruger jeg mit liv på, og hvorfor gør jeg det? Selvom det er en sjov tanke, tror jeg ikke, at Nietzsche, Kierkegaard eller nogen af de andre store filosoffer, kunne have

kommet med så sofistikerede bud på dette spørgsmål, mens de så memes på facebook. På makroniveau har det også konsekvenser, hvis vi glemmer at se udover vores egen telefon. Rundt omkring på kloden dør mennesker på flugt, og isbjørnene skal snart lære at svøm-me. Der er i den grad brug for, at vi engagerer os. Når det så er sagt, skal jeg passe på med, hvad jeg skriver. Økonomistudiet er fyldt med flittige studerende, der gør en beundringsværdig indsats for at få en god uddannelse, som gavner samfundet.

Pointen er bare, at vi ikke må glemme, hvorfor vi gør det. Desuden er de sociale medier skruen uden ende. Det er for længst blevet en offent-lig hemmelighed, at sociale medier kapitaliserer på vores tid og opmærksomhed. Om dette er godt eller skidt, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Vi skal blot huske, at vi ikke må fodre de sociale medier med alt for mange oplysninger om os selv.

Vi bruger alle de sociale medier. Jeg er selv ret god til det. Dette skyldes blandt andet, at de er praktiske. F.eks. er det smart, at Bladet Ø kan videreformidle sig selv over facebook. Du må ende-lig ikke tøve med at give os et like. Inden du finder tid til dette, kan du læse denne udgave af bla-det.

Vi kan ikke love dig svar på de store spørgsmål i livet, men hvis du blandt andet ønsker et ind-blik i de nye anbefalinger fra regeringens universitetsudvalg, gør du klogt i at læse videre.

4

Det gode studieliv Af Jan Kindt Nielsen

Der er gået noget tid siden vi bragte kapitel 1. Vores artikelserie er dog stadig yderst relevant.

Dette kommer til udtryk i kapitel 2. Her skal vi blandt andet stifte bekendtskab med en 4. semesters betragtninger om stress og studieliv.

Relevansen af vores artikelserie Vores artikelserie omkring studieliv og stress på BSS er stadig aktuel.

Dette understreges af nye tal, der blev offentliggjort af sundhedsstyrelsen i begyndelsen af marts.

Hvis man dykker ned i tallene, kan man se, at et stigende antal unge i alderen 16-24 år føler sig stressede. Hvis vi tager et blik mod storbror København, kan vi få et billede af, hvordan de unge har det med stress. Hos studenterrådgivningen oplever man her et stigende antal henvendelser, der handler om stress. Derudover oplever rådgivningen, at de studerende begynder at sætte lighedstegn mellem præsta-tioner og identitet. Kombineret med undersøgelsen fra DJØF, der peger i samme retning, kan vi med god grund stikke fingeren i jorden blandt 4. semester. Hvad tror den studerende på denne årgang, at årsagen kan være til, at flere unge føler sig stressede, og hvordan får han det hele til at hænge sammen?

Glæden ved at læse økonomi Den studerende vi skal møde i dette kapitel hedder Christian Have.

Christian er 21 år gammel og læser økonomi på 4. semester. Der er ingen tvivl om, at han er glad for dette. Dette kommer til udtryk, når

jeg spørger ham, hvorvidt han er glad for økonomi eller ej, hvortil han svarer ”jeg kan godt lide den type mennesker, der er på økonomi”.

Christian holder en lille pause, hvorefter han fortsætter ”jeg kan godt lide at blive udfordret fagligt. Derfor passer det drive, der er på økonomi mig godt. Her kan man både blive udfordret personligt og fagligt”.

Derudover har Christian aldrig haft noget imod matematik. Derfor trives han godt på studiet. Til sidst fortæller Christian, at han tror, at økonomi giver gode muligheder for at skabe sig en karriere globalt.

Mening i en hektisk hverdag Christian lægger meget vægt på, at han gerne vil udfordres fagligt og personligt. Jeg tænker der-for, at det kan være svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Han fortæller dog også, at han på de to første semestre vægtede det faglige meget højt.

”Jeg synes det er vigtigt at stoppe op og tænke over, hvem man er som person” Han synes nogle gange dette tog overhånd. Hertil fortæller han ”efter sommeren har jeg haft fokus på, at man også skal udfolde sig personligt. Man skal huske at pleje sine interesser.” Christian mener, at hvis man ikke husker dette, ender man med ikke at kunne stå inde for, hvem man er. Christian fortæller ”Jeg synes det er vigtigt at stoppe

5

op og tænke over, hvem man er som person.”

Det er dog ikke alle, der har tid og overskud til at stoppe op og tænke.

I den forbindelse nævner jeg undersøgelsen fra DJØF for Christian.

Dernæst spørger jeg ham, hvad han tror årsagerne er til, at mange unge studerende føler sig stressede. Christian fortæller ”jeg tror det er samfundet. Du bli-ver presset hurtigt igennem, og så kan man ikke lade være med at tænke på arbejde bagefter. Hvad venter der på den anden side?” Han peger på, at dette er særligt kendetegnede for økonomi.

Christian fortæller ”vi går på et meget konkurrenceminded studie, hvor folk på 4. semester allere-de begynder at tænke meget på CV. Det tror jeg er en kæmpe stressfaktor.” Han synes det er en skam, at det skal gå så hurtigt nogle gange. Ifølge ham når man ikke at spørge sig selv, om man er glad for det man foretager sig. Dette er et problem i det lange løb ifølge Christian. Her peger han på, at man godt kan presse sig selv, men at det går galt, hvis man ikke har sig selv med.

Kan man få det hele?

En hyppigt nævnt årsag til stress og mangel på værdi i sit studieliv er, at følelsen af tidsmangel bliver dominerende. Jeg spørger derfor Christian, om han tror, at man både kan klare sig godt fag-ligt og socialt.

Christian fortæller ”jeg tænker det er muligt. Du skal dog være god til at lægge no-get til side og planlægge. På den måde kan man optimere sin tid.” Selvom man kan komme langt med planlægning, er der også andre faktorer, som spiller ind. F.eks. kan Christian ikke benægte, at det er vigtigt, at du har et godt hoved.

Derudover tror Christian, at de mennesker, som klarer sig godt på studiet må have det nemmere socialt.

Derfor tror han også, at det er svært for folk at ab-strahere fra eventuelt dårlige resultater i skolen. Ifølge ham må der være en sammenhæng mel-lem, hvordan du begår dig socialt, og hvordan dine resultater er i skolen.

Et større problem Til spørgsmålet om, hvad AU kan gøre, synes Christian, at det kunne være rart med noget mere information. Han fortæller ”man tænker, at hvis man ikke lægger i top 10, får jeg ikke noget ar-bejde.” Derfor synes han, at det ville være godt, hvis universitetet påpegede, at der er muligheder, selvom man ikke klarer sig perfekt på alle parametre.

Baggrund for artikelserien ”det gode studieliv” • En undersøgelse foretaget af DJØF blandt knap 1.000 studerende i 2016 viste, at 59% af de studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser er stressede i hverdagen. 21% har søgt lægehjælp.

• Studiemiljøundersøgelsen af AU fra 2017 viste, at der næsten er sket en fordobling i antal-let af studerende, der oplever stress i hverdagen.

• Undersøgelsen fra AU viste dog også, at 88% er tilfredse med deres studie.

Christian peger gentagende gange på sam-fundet i forbindelse med stress. Dette gør han med god grund. I første kapitel af ”det gode studie-liv” så vi også, hvordan Kathe mente, at stress hænger sammen med udviklinger i samfundet. Begge

6

vores interviews afspejler argumenter fra en større debat. Forkvinde for Danske Studeren-des Fællesråd Sana Mahin Doost fremhæver ofte, at de unge bliver presset igennem deres studie. Dette bliver de i en tid, der ellers skulle være præget af glæde. Et andet argument, der blev frem-ført af vores to interviewpersoner er, at man ønsker at præstere godt. Dette er i sig selv harmløst, men der kan opstå problemer. Ifølge studenterrådgivningen i København opstår problemerne, når de studerende sætter lighedstegn mellem præstationer og selvværd.

Spørgsmålet om stress og studieliv er komplekst. Derfor findes der mange løsninger på proble-met. For igen at fremhæve Sana Mahin Doost påpeger hun, at de studerende skal blive bedre til at tale med hinan-

den om stress. Dette kan dog være svært, hvis problemet ikke anerkendes på sam-fundsplan. Det første skridt kan dog være, at den studerende på BSS anerkender, at livet ikke altid er lige nemt. Dermed ikke sagt, at vi alle skal gå i sorg. Oftest er det de små skridt, der vægter tungest i det lange løb. På denne måde kan vi undgå at tabe gode økonomer på gulvet.

7

Regeringen truer studerendes indflydelse Af Christian Juul

Måske har du bemærket de små orange vindmøller mellem M og S bygningerne eller set plaka-terne med budskabet om at studerende og underviseres indflydelse er truet.

Dette er en reaktion på en rapport, som udvalget om bedre universitetsuddannelser (under Uddannelses- og Forsk-ningsministeriet) i marts publicerede, hvor udvalget bl.a. anbefaler at indskrænke studienævnenes kompetencer fuldstændigt.

Rapporten, der ikke just er den mest pirrende læsning, indeholder i alt 37 anbefalinger og særligt de sidste to har vagt opsigt blandt studienævnene og studenterrådet på Aarhus Universitet. Her får du serveret en koncentreret dosis af det du som studerende bør vide om anbefalingerne.

Need to know - Studienævnene står til at blive afskaffet De to anbefalingerne, som har skabt uro i det studenterpolitiske miljø, lægger optil at afmonterer studienævnenes beslutningskompetencer, som bl.a. indebærer tilrettelæggelse af undervisning og eksamener (se faktaboks), og gøre studienævnene til rådgivende enheder for universitets og fa-kulteternes ledelse. Ifølge studenterrådsformand Emil Outzen (oecon studerende), som Bladet Ø har talt med, vil dette de facto afskaffe studienævnene, som man kender det. ”For mig at se, så ændrer man det helt grundlæggende ved studienævnet, nemlig at det er medar-bejdere

Hvad er et studienævn?

Obligatoriske studienævn, bestående af lige dele studerende og undervisere, blev indført ved lov i 1970 efter studenteroprøret i 1968. Et studienævn skal jf. denne lov varetage en række opgaver, såsom at kvalitetssikre og udvikle af uddannelser, udarbejde studieordninger, godkende undervis-ning og eksamensplaner, samt at godkende merit- og dispositionsansøgninger.

Det er et organ med beslutningskompetencer, som sikrer undervisere og studerende medbestem-melse over uddannelserne på deres fagområder.

og studerende, som har retten til at træffe alle de fagnære beslutninger og hvis man frata-ger studienævnet den ret, så afskaffer man for mig at se, studienævnet, som vi kender det.” Udtaler Emil.

Skal politikerne gennemføre, det som rapporten kalder ”en ændring af kompetencefordelingen mel-lem studienævn og ledelsen”, så vil det kræve en ændring af universitetsloven. Denne har siden 1970 sikret studerende og undervisere medbestemmelse over deres fælles uddannelser og stu-diemiljøer.

Med anbefalingerne fjernes altså det mest fagnære led i beslutningskæden og flere kompetencer skubbes opad i systemet. Dette går kraftigt på kompromis med den demokratiske struktur, som har præget de danske universitetet. Hertil kommer,

8

at de beslutninger, som studienævnene i dag vare-tage, vil blive afgjort af en ledelse, som ikke har samme kendskab til det fælles fagmiljø og som undervisere og studerende.

Den, ifølge rapporten, klare fordel ved anbefalingerne er, at omfordelingen af kompetencerne giver mulighed for ”et mere strategisk sigte for udvikling af uddannelserne.”

Fremfor at fastholde den fagnære udvikling, som studienævnene står for, ønskes altså mere kontrol med uddannelserne. I Emil Outzens optik udspringer dette ønske fra Christiansborg. ”Det giver langt bedre muligheder for den politiske styring, fordi man i dag, qua studienævnet, skal føre forslag hele vejen ned igennem systemet. Politiske hensyn kan få lov til at overtrumfe faglige hensyn og hensyn til trivsel, som i høj grad

er det, som studienævnet fostrer.”

Forklarer Emil.

Som studerende er det svært ikke at have en mening om kvaliteten og udformningen af den uddan-nelse og det studie, man har valgt at dedikere fem år til at være en del af.

Det er måske ikke hver dag, at man tænker over det store stykke arbejde, som Studienævnet for Økonomi gør for vores uddannelser, ikke desto mindre er det, det vigtigste organ i forhold til at varetage studerende og underviseres interesse.

Det er ikke kun studenterrådet og studienævnene, som er uenige i disse anbefalinger, men også dele af udvalget selv. Så ønsker du heller ikke at se den medindflydelse, som studerende og un-dervisere har, forsvinde, er det med at holde øjne og ører åbne i den næste tid.

9

Nice to know - Rapporten kortfattet Hvad står der så helt konkret i rapporten og hvordan skal det forstås?

Udvalgets sidste og mest kontroversielle anbefaling lyder: ”37. At ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet forankres entydigt i den enstrengede ledel-se.”

Den enstrengede ledelse, som der omtales, er de ledelseslag, som udgår fra rektor og ned til insti-tutledelsen. Dette er ikke et hierarki, som studienævnene indgår i, hvilket ifølge udvalget bag rap-porten skaber uklarhed om ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet.

For at skabe mere klarhed ønsker et flertal i udvalget at omfordele beslutningskompetencerne mellem studienævnene og ledelsen, således at disse kompetencer fuldt ud placeres hos den en-strengede ledelse og i sidste ende hos den pågældende bestyrelse. Denne omfordeling vil kræve en lovændring.

Dog ønskes det at ”studienævnene” bevares indenfor nogle rammer, som fastsættes af ledelsen. Studienævnene vil antageligvis blive til rådgivende organer for ledelsen, da de skal varetage no-genlunde samme arbejdsopgaver, som det er tilfældet i dag, men uden deres nuværende beslut-ningsevner. Som kommentar til dette siger studenterrådsformand Emil Outzen: ”Ved man bare lidt om, hvordan studienævnet fungerer i dag så ved man også, at ledelsen, allerede er helt afgørende i forhold til at sætte rammerne for de tilgængelige ressourcer og de helt overord-nede

linjer, som studienævnet arbejder indenfor. At få det til at fremstå, som om at studienævnet er en fuldstændig afkoblet enhed, er simpelthen ikke sandt. Jeg mener ikke, at det giver mening, at ledelsen skal have stærkere rammer.”

Anbefalingen indebærer også at formandsposten i studienævnene ubetinget tilfalder studielederen.

Dette ligger i forlængelse af anbefaling nr. 36, som foreslår, at studielederen skal udpeges direkte af ledelsen og samtidig lægges der optil at studielederen bliver et mere fast forankret led i ledel-seshierarkiet. Som tingene står nu, er det som udgangspunkt studienævnet, som indstiller studie-lederen før vedkommende udpeges af ledelsen.

Flertallet i udvalget ønsker altså en tydelig top-down organisering af ledelsen på de danske uni-versiteter og at give studienævnenes beslutningskompetencer over til den nye ledelsesstruktur. Anbefalingerne begrundes med, at de formodentligt vil styrke det ledelsesmæssige fokus og mu-liggøre en mere strategisk udvikling af uddannelserne. Som tidligere nævnt, vil dette uundgåeligt være på bekostning af en den fagnære, nedefra kommende og demokratisk udvikling, hvor stude-rende og undervisere inddrages.

Det mindre tal i udvalget, som mener at ulemperne vejer tungere end fordelene består blandt andet af repræsentanter for Akademikerne, Danske Universiteter og Tine Bering, som er lektor og vice-centerleder ved Center for Undervisning og Digitale Medier her på AU.

10

Irrelevant

Relevant

Månedens tal

Lokal

Global

150 parkeringspladser

50 mio. Facebook profiler

18 kunder

7 modkandidater

...er ikke længere til rådighed for studerende på BSS.

...havde sexdukke-bordellet i Viby på åbningsdagen.

...er blevet solgt til konsulenthuset Cambridge Analytica.

...stillede op til det russiske præsidentvalg udover Putin.

11

Håndbog til Kapsejladsen Af Jan Kindt Nielsen

Kapsejladsen nærmer sig. Det er en dag, hvor der sker meget. Det kan være svært at finde rundt i, men frygt ej! Bladet Ø har lavet en håndbog til dagen, hvor du kan finde de vigtigste informationer.

Hvad er Kapsejladsen?

Jeg tillader mig at antage, at du har den basale viden omkring Kapsejladsen. Derfor hopper vi di-rekte i historiebøgerne, hvor vi kan optimere vores viden endnu mere. På den måde er du ikke helt fortabt, hvis snakken skulle falde på Kapsejladsen i Konverterbar.

I tidens løb har flere forskellige foreninger vundet sejladsen. Medicin, der også er medstifter af begivenheden, har vundet flest gange. De er dog skarpt efterfulgt af økonomi, der har vundet fire gange. Det er dog ikke kun Umbilicus og ØF, der kan snurre rundt og drikke øl. Psykologi er forsva-rende mestre, og PF vandt Det Gyldne Bækken i 2014.

Kapsejladsen er en begivenhed, der er fyldt med traditioner rundt omkring i festforeningerne. F.eks. har Tågekammeret, der er foreningen på matematik, en regel om, at de ikke må vinde Det Gyldne Bækken. De må dog gerne vinde Kapsejladsen, hvilket de, ifølge dem selv, altid gør.

Der er også andre traditioner, men hvis denne artikel ikke skal drukne i historier om alkohol, må vi nøjes med at dække et par stykker af dem.

Kom godt fra start Som de gode økonomer vi er, skulle

vi helst ende med at nyttemaksimere d. 4. maj. Dette maksi-meringsproblem kan kun blive løst, hvis du får en optimal start på dagen. I denne forbindelse er der to kandidater. Det er din opgave at evaluere kandidaterne og finde ud af, hvilken løsning der passer bedst til dig.

Du kan vælge at tilslutte dig den ekstreme kandidat. Dette indebærer, at du skal være villig til at gå på kompromis med din skønhedssøvn.

Nogle studerende vælger nemlig at troppe op i unipar-ken mange timer før den officielle start, der er klokken 06:00. Dette gør de for at kapre den bedste plads. Med sig har de store plastikpresenninger, der skal bruges til at kolonisere og besætte øko-nomibakken. Det er uden tvivl en hæderlig instans de gør, men du kan vide dig sikker på, at de fryser fra inderst til yderst. Dette på trods af, at de drikker den ene kaffe bailey efter den anden. Det hele resulterer, at promillerne stiger eksponentielt.

På den anden side er du med til at indgy-de respekt hos de andre foreninger, der formentlig stadig sover.

Derudover er det ikke hver dag, at man får lov til at se en solopgang i uniparken.

Hvis du ikke ønsker at smadre din døgnrytme fuldstændigt, findes der også en mere human til-gang til Kapsejladsen. Du kan vælge at gøre som mange andre studerende. En del vælger nemlig at mødes med hinanden til morgenmad eller brunch inden det går løs. Hvis du tilslutter dig denne kandidat, skal du stadig regne med at drikke øl til de uskyldige morgenboller. Det kan dog ikke

12

måle sig med de studerende, der på samme tidspunkt sidder i uniparken, hvor de rammes af de første tømmermænd. I stedet vælger du at påskønne et godt morgenmåltid og en velvalgt playli-ste på spotify. Måske hører I nogle af de mange Kapsejladssange. En sjov tradition omkring sej-ladsen er nemlig, at foreningerne indspiller sange til dagen. Nogle er betydeligt bedre end andre. De har dog alle et komisk element, og de hænger ved længe tid efter. Efter nogle timer bevæger I jer ned i uniparken. Når I rammer parken, går I et godt stykke op foran, hvorefter I sætter jer til rette og hilser på jeres medstuderende. Snart går dagen for alvor i gang.

De forskellige heats og indmarch Omkring klokken 12:00 starter de første heats. Inden da har der blandt andet været taler. Det er dog ikke dem du er kommet for at høre.

Du vil hellere se ØF vinde sit første heat. Inden dette kan ske, skal for-

eningerne have lov til at melde deres ankomster. Dette gøres ved, at hver forening holder en indmarch før hvert heat. Det er her foreningerne får lov til at vise, hvad deres kreative evner rækker til. Her får man et indtryk af, hvor meget Kapsejladsen betyder for de studerende og foreningerne. De forskellige indtog er nemlig yderst gennemførte.

F.eks. byggede ingeniørerne en bro over søen sidste år, og Tågekammeret lavede en replika af Super Mario. ØF gjorde sig også bemærket. TIFO-drengene gjorde et stort arbejde, hvor de blandt andet havde arrangeret et fly med et øf-banner, der fløj ind over uniparken.

Når de forskellige indtog er oversået, skal deltagerne i gang. Flere måneders intensiv træning skal nu forløses. Selvom det er fantastisk sjovt at se, afvikles et heat på cirka fire minutter, hvorefter man kan vente et par timer, indtil ØF skal sejle i finalen. Heldigvis er der masser

Vores formand under træning til dette års Kapsejlads.

13

af ting, der sker i parken indtil da.

Udover at vende hele verdenssituationen i en toiletkø, kan du besøge nogle af de forskellige boder. Her kan du forsøde dagen med alt fra mad til en dobbelt ølbong. Alternativt kan du se de andre foreninger sejle i mellemtiden. Det kunne være nogen faldt i vandet.

Finalen og festen derefter.

Når det bliver sen eftermiddag er det tid til finalen. Uanset om du har været i parken i 16 eller 8 timer, har det været værd at vente på. Selvom den ikke er stor, eksisterer sandsynligheden for, at ØF ikke vinder. Hvis de ikke gør det, vil jeg love dig for, at du oplever dit livs antiklimaks.

Unipar-ken vil på dette tidspunkt ligne Roskilde Festival på dag syv. Hvis du ikke har været meget heldig, har du mistet en ejendel eller to. Det kommer sikkert også til at regne.

Alt sammen er det dog ligegyldigt, hvis ØF vinder. I så fald skal du nyde hvert øjeblik. Det er noget en hver øf’er drømmer om. Når du har fejret, at Det Gyldne Bækken endelig har fundet hjem, kan du vælge mellem to muligheder. Den første mulighed er at tage til en af de mange efterfester. Sidste år bød den offi-cielle efterfest på inspirerende toner fra Dj Alligator. Hvis du ikke føler for at feste videre, kan du finde vejen hjem til din seng. Her kan du få et velfortjent hvil og se frem til sublime tømmer-mænd.

Kapsejladsens styrke Kapsejladsen er god på mange måder. Det er fascinerende, hvordan en begivenhed kan skabe så meget sammenhold på tværs af festforeningerne. Derudover er det en begivenhed andre universi-teter misunder. Københavnere er derfor

ikke et sjældent syn i uniparken d.

4. maj. Mest af alt er sejladsen et fantastisk samlingspunkt, hvor man har anledning til at være sammen med sine medstuderende. Derfor er det også forståeligt, hvis ventetiden til d. 4. maj synes alt for lang. Der er heldigvis hjælp at hente.

Du kan f.eks. tage en tur til uniparken, hvor ØF træner jævnligt.

Derud-over kan du tage til udtrækningsfesten, der afholdes i klubben den 6. april. Det er her banerne skal fordeles. Hvis du slet ikke kan få nok, har Kapsejladsen 2018 sin egen podcast. Den finder du ved at søge ”Søvand” på facebook. Her kan du blive opdateret om alt, der har relevans for Kapsejlad-sen. Uanset hvor meget du ønsker at engagere dig i Kapsejladsen, ønskes du en fantastisk dag. Du skal huske at passe på dine medstuderende. Kapsejladsen er alt andet lige sjovere, når du har no-gen at skåle med.

14

Studievejledningen for Økonomi Kommende arrangementer 3. april: Kandidatuddannelsen i Økonomi – informationsmøde for 6. semester Bsc. Oecon om retningslinjer og studieprogrammer for kandidatuddannelsen i Økonomi.

4. april: Valgfag på dit 5. semester – informationsmøde for 4. semester BSc. Oecon om valg af valgfag på 5. semester.

Husk at Like os på Facebook Studievejledningen er på Facebook. På siden vil du finde opslag om kommende arrangementer og informationsmøder, som er aktuelle for dig. Giv siden et Like og få de nyeste opdateringer. Du finder den på ”Studievejledningen for Økonomi og Erhvervsøkonomi med tilvalg”. Åbningstider i foråret Åbningstiderne vil i vanlig stil være at finde på Studieportalen under Studievejledning Studievejledningens kontaktinformationer er: Bygn. 2610 (S) lok. 421 Email: counsellor@econ.au.dk Tlf. nr.: 8716 5268 De bedste hilsner fra Maria, Jonas og Anna Studievejledningen for Økonomi og Erhvervsøkonomi med tilvalg

15

Gode gamle oecon’er: Rikke Andersen Af Christian Juul

Anders Fogh, Jørgen Vig Knudstorp og Anders Dam. Sværvægterne blandt aarhusianske økonomer er nok de første, som popper op på pandelappen, når snakken falder på cand.oecon’er.

Men hvem er alle de andre, som hvert år tilkæmper sig den samme titel?

En af dem er Rikke Andersen, som færdiggjorde sit studie i 2014. Inden hun blev færdig engagerede hun sig i høj grad i foreningslivet og prøvede kræfter med en bred vifte af mindre studiejobs. I dag arbejder hun som commercial portfolio manager ved NETS, er formand for Oeconforeningen og har indvilget i at deltage i et interview med Bladet Ø.

Uddannelse, udfordringer og udveksling Formand for ØF og russekretær er to af de titler fra studietiden, som Rikke har stående på sit CV. To fede titler, som har krævet en masse tid og energi, alt imens den faglige indsats skulle opretholdes. Mit første indtryk af Rikke er, at hun var en af de studerende, som lå inde med flere timer i døgnet end os andre. Jeg spurgte hende derfor, hvad hun havde oplevet, som det mest krævende i løbet af sin studietid. ”Jeg tog ret tidligt et aktivt valg om at vælge foreninger og sociale arrangementer til og jeg valgte fra starten at prioritere det højt. Det krævende var at få tid til at finde det rigtige studiejob. Det var meget udtalt, at man skulle have et studierelevant arbejde, for ellers fik man

ikke noget arbejde, når man var færdig.

Der var så mange, som skulle have de jobs og når man aktivt har valgt, at engagerer sig i så meget socialt, så kan det godt gå lidt udover, at man ikke får læst det hele. Også prioriterer man det, hvilket godt kan gå lidt udover at søge studiejobs. Så jeg fandt aldrig det perfekte studiejob. Det var krævende psykisk og det var hårdt. Tid udover studiet er det sværeste. Det er sindssygt frustrerende, men på bagkanten er det ret godt givet ud.”

Rikke Andersen I starten af sin kandidat, fandt Rikke tid til, at flyve over Atlanten, for at læse et semester ved San Diego State University i Californien. Det var jeg naturligvis nød til at høre mere om.

Hvad var din motivation bag udvekslingsopholdet?

16

”Den største motivation - let’s be honest - det var selvfølgelig, at det kunne være fedt at komme på udveksling. Det er altid mega fedt.

Jeg kendte en ældre studerende fra Oeconrådet, der havde været i San Diego, som havde fortalt meget godt om deres management og business administrations afdeling. Så det var faktisk for at få nogle high-level management fag, at jeg valgte San Diego.

Det var også fordi jeg vidste at det ville se godt ud [på CV’et]. Da jeg blev ansat ved TDC, fik jeg at vide, at mit ophold i USA havde haft betydning for, at jeg kom igennem screeningsprocessen.”

”Vi boede ved stranden - det gør man jo, når man er på udveksling” Kan du fortælle lidt om din oplevelse med at være på udveksling i USA? ”Vi boede tre økonomer og en der læste geografi sammen. Skole tiderne var meget korte. Vi havde timer fra klokken 16 til 19 eller fra 19 til 22 tre dage om ugen - det var fordi, vi havde MBA-classes, så det var en form for aftenskole for dem fra virksomhederne.

Det gjorde, at vi havde ekstremt meget fritid og der er rigtig mange overspringshandlinger i San Diego, så vi var nødt til at dedikere to hele dage på universitet. Det var et stykke væk fra, hvor vi boede, for vi

boede ved stranden - det gør man jo, når man er på udveksling. Så vi kørte til universitetet om morgenen og tog hjem om aftenen. Der var sindssygt meget læsestof. Jeg har aldrig læst så meget som jeg gjorde i San Diego.

Der er også rigtig stor forskel på at gå til undervisning i USA og herhjemme. Du sidder i et klasselokale og underviseren noterer hver gang du siger noget, rækker hånden op, afleverer noget eller kommer før tid. Det var meget hårdere end herhjemme, hvor man kan sidde og sove i to timer og forelæseren ikke aner, hvem du er. Stort set. Det var egentligt meget sjovt at prøve. Jeg havde eksempelvis en forlæser, som gav credit-points, hvis man bagte kage til holdet.”

Man får ret hurtigt et indtryk af at Rikke er en kvinde, som har fået meget mere ud af sin studietid, end bare sin uddannelse. Men i bagklogskabens klare lys kan man jo altid ærgre sig over et eller andet, så jeg spurgte Rikke, om der var noget, som hun gerne ville have gjort anderledes. ”Jeg kunne godt have tænkt mig at have taget et semester i praktik.

Da jeg kom ud og skulle arbejde, så vidste jeg i princippet ikke rigtigt, hvordan man ’arbejdede’. Og det lyder måske som om, man er total tungnem, men det handlede mere om den daglige gang på en arbejdsplads. I og med at jeg ikke havde det der studiejob i en stor organisation, så havde jeg ikke forståelsen for, hvordan man arbejder i

17

et kontormiljø. Det er det eneste jeg gerne ville have lavet om eller rettere tilføjet. Det skulle helst ikke udelukke noget af det, som jeg har lavet, fordi det ville jeg ikke bytte for noget.”

Studieliv til arbejdsliv Når man på et tidspunkt står, med et glas champagne i den ene hånd og en buket blomster i den anden, på den sidste dag bag de gule murer, står man også overfor en større omvæltning. For at blive klogere på, hvordan man kan tackle dette, spurgte jeg Rikke ind til overgangen fra studiet til arbejdsmarkedet.

”Det gjorde det meget lettere at lave Lagrange funktioner, når det var med de samme mennesker, som jeg drak øl med i fredagsbaren” Tror du, at de fleste oplever det, som en større udfordring eller en befrielse, at blive færdige med deres uddannelse? ”Det er mere en befrielse. For mig selv var det en sikkerhed. Jeg vidste, at når jeg var færdig, så havde jeg et godt fundament, til at finde mig et arbejde, som jeg gerne ville have.

Personligt og i min omgangskreds havde vi ret meget ro i maven, i forhold til at finde et arbejde. Jeg har én studiekammerat, som var arbejdsløs [efter uddannelsen] og

han var kun på dagpenge i halvanden måned. Det er jo ingenting. Så på den måde tror jeg faktisk, at alle har haft lidt ro i maven omkring, at det er okay at stille krav til, hvad man gerne vil. Den frihed har vi som økonomer.”

Hvad troede du, at du skulle arbejde med, da du gik på universitetet? ”I løbet af min bachelor har jeg måske tænkt, at jeg skulle være konsulent, fordi det lød alsidigt, fedt og spændende. På min kandidat indså jeg ret hurtigt, at det skulle jeg ikke.

Jo tættere jeg kom på mit speciale, jo mere fandt jeg ud af, at det skulle være noget med strategi koblet med analyse. Det med tal, datadrevende beslutninger og markedsanalyser syntes jeg var fedt. Det var først, da jeg kom ud i arbejdsmarkedet, at jeg indså, at det fandtes.”

Rikke fortæller i interviewet, at det naturligvis har gjort overgangen til arbejdsmarkedet lettere, at have tætte venner fra studiet, som hun har vedligeholdt kontakten med. ”ØF, tutorjobs og russek, har betydet, at jeg kender folk fra rigtig mange forskellige årgange, som jeg også kender nu. Det har betydet alverden.

Med hensyn til studieliv, så tror jeg, at økonomi er ret godt stillet, fordi vi har nogle fede foreninger, men samtidig er vi så lille et studie, at vi holder sammen på en anden måde.

Det gjorde det meget lettere at lave Lagrange funktioner, når det var med de samme mennesker, som jeg drak øl med i fredagsbaren. Det betyder helt vildt meget. Jeg anbefaler alle [studerende], som jeg snakker med, ikke nødvendigvis at være

18

med i en forening, men i hvert fald at støtte op om foreningerne.” Økonom på arbejdsmarkedet – pak ydmygheden væk!

Selvom Rikke aldrig fandt det perfekte studiejob, så blev hun ansat som management trainee ved Clear Channel, et internationalt mediehus, mens hun skrev sit speciale færdigt.

Her arbejdede hun tæt sammen med den administrerende direktør og hun fortæller, at der blev lagt vægt på hendes formandskab i ØF og hendes arbejde som russekretær i forbindelse med ansættelsen. For at bliver klogere på, hvordan Rikke har brugt sit netværk, spurgte jeg hende, om det har spillet en stor rolle i forhold til hendes karriere. ”Det har det. Jeg har brugt min chef fra mit første arbejde, lige siden jeg stoppede. Jeg spurgte ham til råds, da jeg skiftede til TDC. Min direktør fra Clear Channel er i dag min direktør i NETS. Han rykkede til NETS og så ringede han og sagde: ’jeg har lavet et job og jeg har skrevet det, så det passer på dig’. Det var 100% netværk.”

Ved NETS beskæftiger Rikke sig med udvikling af forretningsstrategier og hendes arbejdsopgaver består bl.a. af markeds- og kundeanalyser.

Ifølge en undersøgelse lavet af AU arbejder ca. 20% af cand.oecon’er med analyse og/eller evalueringsopgaver.

Om sit nuværende job fortæller Rikke, at hun som universitetsøkonom tydeligt kan mærke, at hun tænker på en anden måde, end eksempelvis de af hendes kollegaer, som har en ingeniøruddannelse i rygsækken.

”Jeg bygger opgaven fra bunden af, hvor mine kollegaer ser hele opgaven.” Rikke fortæller, at det kan give nogle udfordringer, ”men på den fede måde!”

”Hvis du har en ambition, en holdning eller en løsning, som du stoler og tror på, så skal du holde fast” ”Det fede ved at vi har forskellige baggrunde er, at vi kan lære rigtig meget af hinanden. I en gruppe af ens medstuderende på økonomi, er det mere den samme tilgang, man vil have til en opgave.”

Som kvinde og økonom er der naturligvis også et andet område, der differentierer Rikke fra størstedelen af sine kollegaer i bank- og finansverdenen, som beskæftiger en overvægt af mænd. Derfor spurgte jeg indtil, hvordan Rikke har oplevet, det at være en del af det kvindelige mindretal i hendes branche såvel som på studiet. ”Det har jeg det faktisk super godt med. Det fungerer vildt godt for mig. Jeg var ekstremt glad for at læse økonomi også af den årsag, at det var en del af dynamikken på det studie. Det er det som økonomi kan; de kan lave nogle super fede grupper af mennesker, fordi vi netop er skævt fordelt.”

Har du nogle råd, som du gerne vil give videre til andre kvinder, som læser økonomi?

19

”Man skal pakke sin ydmyghed væk. Det var det råd, som jeg fik af min chef, efter jeg stoppede på mit første job. Det er et af de råd, jeg har brugt allermest. Nu er jeg selv fra Sønderjylland og vi jyder er bare ekstremt ydmyg og det skal man pakke væk. Hvis du har en ambition, en holdning eller en løsning, som du stoler og tror på, så skal du holde fast. Jeg tror det er sådan en ting, som der har præget os fra Jylland, men især os kvinder. Det skal vi lære at pakke væk, for det er måden man bliver set på. Det er måden, du bliver husket på i møder, hvor du ikke selv er med. Når der skal laves opgaver eller store projekter, så skal du sørge for, at du har sat dig selv på agendaen. Det jeg er det eneste råd jeg har brugt.”

Skal man som studerende (og jyde) tage bare én ting med sig fra denne artikel, så må det være dette råd.

Forhåbentligt har den også givet dig en bedre forståelse af, hvor man kan ende som cand.oecon. og lidt inspiration til resten af din studietid.

Herfra skal lyde et kæmpe stort tak til Rikke, for at medvirke i interviewet, som lå til grund for denne artikel! For at runde det hele af på bedste vis slutter vi på Rikkes sidste bemærkning: ”Jeg synes virkelig, at det er vigtigt, at oeconerne står sammen, fordi det lukrerer vi på, når vi kommer uden for de gule murer.”

20

QUIZZEN

Mad og drikke

1. Hvor mange Michelin restauranter ligger der i Aarhus?

Underholdning

2. Hvad hedder musicalen af Trey Parker og Matt Stone, som i 2011 vandt ni Tony Awards?

Personer

3. Hvem spillede den nu afdøde Stephen Hawkings i filmen ”The Theory of Everything” fra 2014?

Økonomi

4. Hvad var Danmarks BNP, afrundet til nærmeste tusinde, i 2017?

Filosofi

5. Hvilken filosof har skrevet værket med navnet ”Staten”?

Geografi/verden

Erhvervsliv

6. Hvor mange procent af stemmerne fik Putin ved det russiske præsidentvalg 2018? a) 76,66%, b) 86,66% eller c) 96,66%

7. Hvilken dansk virksomhed havde den største omsætning i 2017?

1. 19, 2. The Book of Mormon, 3. Eddie Redmayne, 4. 2.000, 5. Platon, 6. A) 76,66%, 7. Mærsk A/S

21

klumme Så nåede vi til klumme nummer to i 2018 og er I helt færdige, hvor har vi rasende meget på hjerte!

Siden sidst, så har næsten alle udvalg været i spil og hostet op med den ene bragende succes efter den anden, hvilket skyldes den helt fantastiske opbakning fra jer, vores medlemmer!

Fagligt Udvalg diskede op med en kanon Københavnertur, hvor bl.a.

Beskæftigelsesministeriet og Implement (Et konsulenthus) blev besøgt, til stor glæde for alle de deltagende! Derudover er der blevet langet et Stata-kursus over disken til stor glæde for alle de 4. semesters studerende, som sidder og knokler med det kære QQL! Socialt Udvalg har haft gang i en fuldt-booket gin-smagning ved Kjær-Sommerfeldt, som bød på en efterfølgende tur på vores alle sammen yndlingsbar, Guldhornene.

Derudover hostede Socialt Udvalg den største fodboldturnering i nyere tid, hvor 18 hold i start marts tæskede rundt i en hal, i håbet om at kunne kalde sig vinder af de årlige indendørs ØF-mesterskaber! Der skal lyde et stort tillykke til ’Reaktive Artritter’, som nu kan bryste sig af denne titel!

Som sidste led skal der også kastes et stort skulderklap efter det nye Socialt Udvalg, som virkelig har formået at skabe nogle kanon fede fredagsbar-temaer, hvor den seneste er ØFonomisk Vismands Bar, hvor den enkelte får muligheden for at drikke sig til Vismand og/eller Overvismand.

Festudvalget diskede, sammen med resten af ØF og hele Umbilicus, op med et brag af en Medikonomifest!

Jeg tør godt, på alles vegne, sige at det var en fed fest for os bag baren.

I var en kæmpe fornøjelse. Festen foregik med mange deltagere og live-musik – to ting som vi virkelig syntes er fedt!

Tilbage har vi nu studietursudvalget, som rejser til Krakow i påsken. Det er en tur som tager de deltagende forbi så forskellige ting som den polske nationalbank og den barske koncentrationslejr: Auschwitz-Birkenau. Vi håber at alle deltagende får en superfed tur!

Vender vi blikket mod hvad der kommer til at ske i april for os i ØF, så bliver det en begivenhedsrig måned.

Lad os starte med festudvalget som har scoret os en fest med PF (Statskundskabs festudvalg). Det kommer til at ske d. 26/4, hvor vi håber på at se så mange af jer skønne ØF’ere som muligt til en superhyggelig fest med vores kære venner fra PF. Vi deltager også i et brag af en fest: Udtrækningsfesten d. 6/4 i Aulaen.

Agendaen til festen er at der først skal trækkes lod om hvilke festforeninger der skal i heat med hinanden og dernæst skal en udvalgt ØF’er dyste i bord-til-bord-ølbunding om hvilken bane vi skal sejle på d.

4. maj.

Og når vi nu er ved vores kære Kapsejlads: Vi er talstærkt repræsenteret på søen på daglig basis – vi har kørt med 1-2 hold hver dag

22

den seneste måned. Det kommer vi også til den kommende måned, så I skal være mere end velkomne til at smutte op forbi vores træninger. De er lige så åbne som en døgnåbent Netto, og det er særligt hyggeligt at komme forbi, nu her når vejret bliver bedre. Derudover skal vi også lige slå et slag for vores udtagelse.

Vi afholder intern Kapsejlads-udtagelse d. 12/4, hvor formatet er at alle bestyrelsesmedlemmer skal en tur i båden 3 gange, vi skal have minimum én af hvert køn og dem som er hurtigst kommer i båden d. 4. maj. Vi har også hørt rygter om at TIFO-drengene måske kommer forbi og sælger lidt pølser og andet godt.

Apropos TIFO-drengene, så holder

TIFO-drengene TIFO-bar i Fuglesangs Allés bedste fredagsbar: Konvertérbar. Det bliver en bar som har åbent til 22 og der kommer en kæmpe auktion, orkestreret af TIFO-drengene, hvor man kan købe alskens lækre sager og samtidig støtte stemningstribunen aka Økonomi-bakken. Det bliver pisse fedt!

Her til slut vil vi blot bede jer om at sætte krydser i kalenderen, fortsætte jeres fede opbakning til vores (og dermed jeres) arrangementer og så nyde en april fyldt med Kapsejlads, forår og bajere!

Mathias Saaby Formand for Økonomisk forening.

23

klumme Nu er foråret for alvor skudt i gang hvilket betyder, at bachelorskrivning for alvor er skudt i gang. De forskellige kurser er halvt ovre og kapsejladsen nærmer sig med store skridt.

I Oeconrådet har vi travlt med diverse arrangementer og studenterpolitiske tiltag.

den bedste undervisning. Stemmerne vil blive indsamlet senere på foråret og ud fra den procentvise andele relativt til holdenes størrelser vil vinderen blive fundet. Hvad aftenen ellers kommer til at byde på vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Arrangementer I foråret har vi to lækre arrangementer, der kræver et kryds i kalenderen.

Studiepladser i R I Oeconrådet har vi nedsat en arbejdsgruppe, der vil forsøge at forbedre studiepladser samt mødelokaler i R bygningen, som nu for alvor er blevet en vigtig del for Oecon, PØ- og Soc-studerende. Der vil blive arbejdet på at indrette rummet overfor køkkenet til 8 grupperum med plads til 4-6 studerende, disse vil blive opdelt ved brug af skillevægge. Har I andre gode idéer til udnyttelse af R-bygningen er I meget velkomne til at tage fat i én fra Oeconrådet hurtigst muligt, så skal vi undersøge om det kan blive implementeret.

EØ- og Oeconaften afholdes i samarbejde med DJØF tirsdag den 17. april. Dette er en aften,

hvor du som studerende får muligheden for at blive klogere på livet udenfor murene. Der bliver mulighed for at høre tre cand.oecon’er eller 3 cand.soc’ere fortælle om deres arbejde efter endt studie samt hvad de har taget med sig videre fra deres respektive uddannelse. Der vil efter deres oplæg blive mulighed for at netværke med sine medstuderende og oplægsholderne over en sandwich og en sodavand. Det er nu muligt, at finde begivenheden på Facebook, hvor oplægsholdere vil blive offentliggjort løbende.

Den Gyldne Pegepind bliver i år afholdt fredag den 18. maj. Det

vil i år blive afholdt i et lidt andet format end tidligere år. Der vil blive lagt op til et helaftensarrangement, hvor vi på bedste gallaformat kårer årets bedste forlæser. Dette er en pris vi overrækker til den forelæser, de studerende mener har leveret

Nedlæggelse af studienævn Søren Pinds udvalg for bedre universitetsuddannelser har foreslået, at studienævnene skal nedlægges.

I dag er det den eneste indflydelse de studerende har på deres egen uddannelserne. Ser man bort fra de to studenterrepræsentanter, der sidder i universitets bestyrelse er studienævnene den eneste vej til indflydelse for de studerene. Oeconrådet vil selvfølgelig kæmpe imod, at dette bliver indført. Det er dog vigtigt at påpege, at det ikke var alle i udvalget, der var enige om at

24

afskaffelse af studienævnene er en god idé.

På 50 års jubilæet for de studerendes medindflydelse ønsker Søren Pind og co. at nedlægge studienævnene – Oeconrådet vil selvfølgelig kæmpe imod dette forslag sammen med Studenterrådet og de andre fagråd.

Nye medlemmer

I Oeconrådet er der altid plads til en ekstra. Har du et ønske om at vide lidt mere om hvad vi laver eller har du interesse i at være en del af foreningslivet, så er du mere end velkommen. Vi slår løbende op på vores facebookside hvornår der er møder – alle er velkomne!

Rikke Clausen Formand for Oeconrådet.

DEN GYLDNE PEGEPIND 18. MAJ

25

Studienævnskronik De foregående møder i studienævnet har primært stået på kursusevalueringer, fagklynger og fagbeskrivelser. Kursusevalueringerne er blevet kigget efter i sømmene og kursusevalueringer og fagklynger er blevet lavet for Efterårets semesteret. Derudover har vi arbejdet med følgende emner.

Valgfag på 5. Semester Valgfagene for oecon-studerende kommer til, at se en anelse anderledes ud til efteråret. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at finde undervisere til 3121: Corporate Finance, hvilket betyder at dette fag udgår. Det bliver i stedet erstattet af muligheden for at vælge mellem to finance valgfag på HA og et finance valgfag på Matematik-Økonomi. Det ene er tilsvarende 3121, bare som kandidatfag på HA og hedder ligeledes Corporate Finance. Det andet er et nyt fag som bliver udbudt på HA: Investment and Corporate Finance.

Dette er et fag, som vil blive afholdt af Charlotte Christiansen og Einar Kjenstad. Der vil være et lille overlap med faget Financial Market, men ikke noget der er afgørende og det er derfor blevet besluttet, at Oecon-studerende skal have mulighed for at tage dette.

Desuden vil det blive muligt, at vælge Investment and Finance på Matematik-Økonomi. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at dette fag er et meget mere matematisk orienteret fag.

Derudover har det ikke været muligt, at finde en underviser til faget Mergers & Acquisition. Dette vil blive løst ved, at man kan følge det tilsva-

rende fag på HA. For HA studerende vil dette være et 5 point fag, mens det for Oecon-studerende vil være et 10 points fag, da oecon-studerende afslutter med at skrive et projekt.

De resterende fag vil stadig være mulige at tage. Dette drejer sig om Macro 1, Micro 1 og Econometrics 1.

Ydermere er accounting faget blevet ændret en smule og hedder nu Cost Accounting.

Cand.Oecon for HA studerende Det blev på studienævnsmødet i januar besluttet, at HA studerende ikke længere skal have direkte adgang til kandidaten i Økonomi.

Grunden til dette er primært, at man ønsker, at de studerende der søger ind på cand.oecon uddannelsen har de faglige forudsætninger indenfor metode og nationaløkonomi. Det blev dog også besluttet, at de studerende stadig skal have en mulighed for, at søge ind. På sidste møde blev det derfor besluttet at HA studerende kan få adgang såfremt de vælger en bestemt valgfagspakke på deres 5. semester. Denne pakke vil skulle bestå af minimum én af følgende økonometriske fag: Introduction to Emperical Economics, som er et HA fag eller Econometrics 1 som bliver udbudt på Institut for Økonomi. Derudover skal man vælge 2 af de 3 følgende: Micro 1, Macro 1 eller Corporate Finance. Det vil blive muligt for HA studerende at få meritoverført, hvis de finder tilsvarende niveau i udlandet og udveksling er derfor også en mulighed for disse studerende.

26

Udvalg for bedre universitetsuddannelser Et internt uenigt Udvalg for bedre universitetsuddannelser, der i sin tid blev nedsat af Søren Pind, har anbefalet at fjerne beslutningskompetence fra studienævnene på de danske universiteter. Et samlet studienævn på IfØ har skrevet under på, at de er uenige i dette forslag.

Andet Udover overnævnte punkter har studienævnet også evalueret på evalueringsprocessen og kigget på eventuelle forbedringsmuligheder til fremtidens kursusevalueringer.

En glædelig nyhed for IfØ er at der er flere studerende, der har søgt om optagelse på cand.oecon. uddannelsen som deres 1. prioritet i år. Dette er ikke kun glædeligt for instituttet, men også for de studerende, da flere studerende betyder muligheder for et større fagudbud i fremtiden.

Har du noget på hjertet, du gerne vil have at studienævnet tager sig af, er du meget velkommen til at kontakte én af os studenterrepræsentanter, så skal vi kigge på mulighederne for at tage det op til ét af de kommende studienævnsmøder.

Mange hilsner Studenterrepræsentanterne i Det Økonomiske Studienævn: Kasper Selmar Pedersen, Oecon Kathrine Hyldgaard Poulsen, PolØk Rikke Clausen, Oecon Simon Ravnsbæk Bruun, Oecon

27

Ny bestyrelse i PØF! Hvad glæder du dig mest til i PØF? Jeg glæder mig mest af alt til et godt år med mange sjove og mindeværdige stunder blandt bestyrelsesmedlemmer og medlemmer.

Jeg ser frem til at se, hvordan PØF kommer til at udvikle sig.

Navn: Matvei Andersen Semester: 4. semester Post: Formand Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Jeg valgte at stille op til PØF, da det var her jeg følte, at jeg kunne bidrage mest til et godt studieliv for de PØ-studerende og være med til at fastsætte nye traditioner, som vil blive husket i fremtiden.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Jeg ser det helt klart som det vigtigste, at medlemmerne føler, at PØF lever op til deres forventninger.

Jeg vil derfor gøre mit ypperste og bruge den tid og energi, der skal til, for at tilfredsstille medlemmernes ønsker.

Hvad er dine mærkesager?

Min primære mærkesag er at få sendt en ansøgning afsted og håbe at PØF kan være med i Kapsejladsen 2019!

Navn: Emma Thusgård Semester: 2. semester Post: Næstformand Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? På PØ har vi et godt fællesskab, og jeg vil gerne være med til at sætte rammerne for dette igennem de sociale og faglige arrangementer, som PØF arrangerer.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Langt, selvfølgelig! Det er medlemmerne, som har stemt os ind, så det handler om at gøre dem tilfredse!

28

Hvad er dine mærkesager?

Jeg har to; at lave arrangementer som rammer bredt - det skal være arrangementer, som er interessante, relevante og sjove for alle i PØ. Derudover få spredt det gode budskab om PØ - vi har meget at byde på.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? Jeg glæder mig mega meget til at møde og lære endnu flere PØ’ere at kende. Og så bliver det bare helt vildt sjovt at sætte gang i alverdens aktiviteter.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Jeg vil som i alle henseender altid gøre mit bedste, og det vil jeg også gøre for at tilfredsstille PØF og vores medlemmer.

Hvad er dine mærkesager?

Fortsat studietur i PØF samt gennemsnitligt ét socialt og ét fagligt arrangement i måneden.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? At være med til at arrangere spændende arrangementer samt se hvordan udviklingen af PØF bliver i forbindelse med at 5. årgang starter til september, og vi nu bliver endnu flere.

Navn: Mia Thiim Johnsen Semester: 2. semester Post: Kassér Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? At kunne være en del af foreningslivet på mit studie, og alt hvad det indebærer. Herunder være med til at arrangere både faglige og sociale arrangementer for medlemmerne, og i den forbindelse være med til at fremme det god sammenhold på tværs af studiet.

Navn: Esben Møller Petersen Semester: 4.semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Som bestyrelsesmedlem sidste år

29

fik jeg smag for at være med i PØF. Det er fedt at være med til at præge de sociale og faglige arrangementer, der binder de studerende sammen på tværs af årgangene. Og ikke mindst være med til at finde endnu flere områder, hvor vores tværfaglighed har relevans.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Først og fremmest vil jeg bruge megen tid på PØF. Derudover er jeg villig til at kaste op på en storskærm til ølbowling-turneringen ved Danmarks Største Fredagsbar (igen), hvor vi forhåbentlig vinder over ØF i finalen.

Hvad er dine mærkesager?

Forhåbentlig en case competition og oprejsning til ølbowling-turneringen ved Danmarks Største Fredagsbar.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? Endnu mere af det vi lavede sidste år. Et fyldt lokale til Tour De Forening. Faglige arrangementer, hvor fokusset er på problemstillinger med en politologisk og økonomisk vinkel.

Virksomhedsbesøg, så erhvervslivet ved at de fra næste år af skal holde øje med færdiguddannede PØ’ere.

Navn: Simon Leonhard Semester: 4. Semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? At komme med i foreningslivet, samt det unikke fællesskab der medfølger. Derudover også altid at have et bord til rådighed til gruppearbejde.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Til underbukserne.

Hvad er dine mærkesager?

Jeg har en konkret mærkesag: En stortromme til PØF! Hele universitetet skal høre dens sprøde rytme, når undertegnet hamre i skindet til DM i ølbowling.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? Jeg glæder mig til at lave en masse spændende faglige og sociale arrangementer til vores medlemmer. Helt bogstavelig talt kæle for dem, på undersiden af bugen. Samt knuse PF til DM i Ølbowling.

30

Hvad glæder du dig mest til i PØF? At løfte den tunge arv, som Kristoffer Ibsen overlader efter at have tilbragt nærmest en hel menneskealder i PØF.

Navn: Simon Kromann Semester: 7. Semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Kristoffer Ibsen ”The man”, som med sin karakteristiske Ibsen Power har foretaget en ironman i bestyrelsesarbejde med sine godt 3,5 år i PØF. En bedrift, der inspirerede mig til at stille op til PØF. Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Hvis jeg skal have den mindste forhåbning, om at løfte arven fra Kristoffer Ibsen er vi oppe i størrelsesordenen af en ironman. Der skal med andre ord være fart på, barmave-fest, en til to hjernerystelser, og hvad det ellers indebærer at have Ibsen Power.

Hvad er dine mærkesager?

Jeg har en overordnet mærkesag, som går på at gøre erhvervslivet opmærksom på Politik og Økonomi og de kandidater, som står færdige om halvanden års tid.

Navn: Frank Gaardsvig Semester: 4. semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Jeg genopstillede, fordi jeg godt kan lide det sociale i foreningslivet og så synes jeg det var sjovt at bruge tiden på arbejdet i PØF. Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Jeg vil gå langt! Jeg regner med at lægge en god del arbejde i det, samt ydmyge mig selv til medlemmernes underholdning.

Hvad er dine mærkesager?

Svært spørgsmål, men det må være at sikre sig at der skabes sociale arrangementer for medlemmerne og derved skabe et yderligere fællesskab på tværs af årgange end bare

31

uddannelse.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? Se hvilke nye udfordringer der kommer, om det er ølbowling-turnering, studietur eller andet så glæder jeg mig bare til at være med i det.

Navn: Jesper Poulsen Semester: 4. semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Jeg ville for enhver pris bevare ”drik dig til …”-legen, som er blevet mytisk til Tour De Forening.

Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Jeg er 100% klar til at engagere mig i en masse forskellige arrangementer, så alle medlemmer kan føle sig inkluderet.

Hvad er dine mærkesager?

Fastholdelse af ”drik dig til …”-legen

Hvad glæder du dig mest til i PØF? Jeg glæder mig mest til næste Tour De Forening, så jeg kan drikke mig til …

Navn: Kathrine Poulsen Semester: 6. semester Post: Alment medlem Hvad var dit inspirationsgrundlag for at stille op til PØF? Det var ikke rigtigt meningen at jeg skulle med igen, men så blev stemningen god til GF. Hvor langt vil du gå for at tilfredsstille PØF + medlemmer?

Forholdsvist langt.

Hvad er dine mærkesager?

PØF skal være med i Kapsejladsen på et tidspunkt.

Hvad glæder du dig mest til i PØF? At have det sjovt.

32

� I failed in some subjects in exam, but my friend passed in all. Now he is an engineer in Microsoft and I am the owner of Microsoft�

- Bill Gates

33

Kalenderen April 12. april 13. april 17. april 19. april 20. april 25. april 26. april 26. april

ØF’s udtagelse til båden 2018, ØF TIFO-bar, ØF EØ- og Oeconaften, Oeconrådet A Day with Lind, Financelab Tour de Fredagsbar, PØF Hold-ud-café, PØF ØF og PF fest Autonomics - Responding to the 4th Industrial Revolution, FACCA

2.

4.

11.

18.

Summer BBQ, Financelab Kapsejladsen Sommerfest, SAF Den gyldne pegepind, Oeconrådet

Maj

maj maj maj maj