2 minute read

SOGNETUR

Turen Hjerl Hede

Program:

Advertisement

Kl. 10.50 Afgang fra Ølst Kirke

Kl. 11.00 Afgang fra Haslund Kirke, vi kører over Skive. Undervejs får vi kaffe og frugt i det fri, som menighedsrådet har medbragt hjemme fra.

Kl. 13.00 Guidet tur på Hjerl Hede.

Kl. 15.30 Vi får kaffe og kage på Hjerl Hede.

Kl. 18.00 Forventes tilbage i Haslund.

Tilmelding sker (efter først til mølle-princippet) til: Finn Sørensen på 86 44 55 00 eller 40 20 74 03 senest tirsdag den 30 maj.

Max antal deltager er 52 personer. Prisen for turen er kr. 100,- (opkræves i bussen)

Gudstjeneste, sommer og rundstykker i Ølst

Søndag den 18. juni kl. 10 i Ølst Kirke

Sommerferien banker på døren, men før et par søndage uden gudstjeneste i pastoratet, vil vi nyde en udvidet kirkekaffe med rundstykker og lidt ekstra tid til gode snakke og samvær.

Sommersange i det fri

Onsdag den 28. juni og onsdag d. 9. august kl. 10 i Sognegårdens have Ligesom de forrige år byder menighedsrådet til to sangarrangementer i sommerens løb. Vi vil nyde kaffe/te, morgenbrød og fællessang i sognegårdens have. Vi regner med, at solen skinner, så vi kan sidde i skyggen under havens løvtræer, men skulle det regne eller blæse for meget, rykker vi indenfor.

Gudstjeneste i Johanneskirken

Vores præst, Bart, har denne søndag gudstjenesten i Vorup, da præsterne der har sommerferie. Der plejer at komme en lille gruppe fra vores sogne, og det er dejligt med denne mulighed for at hilse på kirkegængerne derinde og at se hinanden igen under et andet tag.

Søndag den 23. juli kl. 10:00

Pilgrimsvandring i Ølst og omegn

Onsdag den 16. august kl. 18.30

Årets pilgrimsvandring bliver i Ølst Sogn, så hvis du ikke kender den del af pastoratet så godt eller måske bare bor der, så kom med på opdagelse. Vi begynder vandringen på Karlsbergvej 95, hos Grethe og Henning Brøgger, som har gode parkeringsmuligheder. Helt hvad turen vil bringe, vil der stå mere om på sognenes hjemmeside og landsbyernes Facebooksider, når tiden nærmer sig, men sikkert er det, at turen vil rumme natur, samvær, refleksioner over livet og det at vandre. Vandringen er på 4-5 km., og vi slutter tilbage hos Grethe og Henning, der byder på kaffe i deres dejlige have.

Friluftsgudstjeneste med Søndermarkens Blæseorkester

En af årets dejlige traditioner i vores sogne er denne gudstjeneste under fri og forhåbentligt blå himmel. Blæseorkestret vil spille for os både under gudstjenesten og til kaffen bagefter.

Søndag den 27. august kl. 10.00 i Sognegårdens have

I Haslund-Ølst har vi i mange år haft tradition for at holde konfirmationer på Stor Bededag. Folketingets beslutning om at afskaffe helligdagen medfører, at vi er nødt til at ændre konfirmationsdato.

Fra 2024 og frem vil konfirmationen i Haslund – Ølst finde sted første søndag i maj. Beslutningen gælder i første omgang for 2024 og 2025, men vi vil løbende evaluere situationen.

Menighedsrådet er bevidst om, at den pludselige ændring i en planlagt konfirmationsdato kan være en udfordring for konfirmationsfamilierne. Kontakt derfor venligst præsterne, hvis ændringen skulle volde jer problemer, for så vil vi prøve at finde en individuel løsning.

Med venlig hilsen

Bart Vanden Auweele

Sognepræst i Haslund-Ølst Pastorat

Tlf. 40 41 79 73 / mail: baau@km.dk

Hvis du har et problem med at komme frem og tilbage i forbindelse med en gudstjeneste eller et af vores arrangementer i Sognegården eller i kirkerne, er du velkommen til at kontakte formand Finn Sørensen, eller et af de øvrige menighedsrådsmedlemmer for at få kørelejlighed. Der er også mulighed for at benytte kirkebil. Du bestiller en taxa ved Randers TAXA på telefon 87 11 30 30, og så er det kirken, som betaler.

Fra Ølst sogn og Fra Haslund sogn

Forfattet af Karl A. Johansen

Kan forsat købes ved:

Karl A. Johansen, Karlsbergvej 48, Askildrup

Tlf. 21 18 48 34

Eller

Finn Sørensen

Møllevangsvej 14, Haslund

Tlf. 40 20 74 03

This article is from: