1 minute read

Befrielse, alsang og varme hveder

Denne aften begynder i sognegårdens have. Ligesom man under krigen mødtes til Alsang i protest mod besættelsen, vil vi stå sammen og synge om vores land og frihedens uvurderlige værdi.

Vi får besøg af KreAktiv-koret, som vil guide os igennem en aften med lovsang ord om frihed og fællessang.

Advertisement

Efter alsangen byder menighedsrådet på varme hveder i sognegården. Befrielsesaften i år er nemlig den sidste Stor Bededagsaften, og den skal markeres med manér!

Torsdag den 4. maj kl. 19.30 i Sognegårdens have og sognegården

Stor Bededag den 5. maj kl. 9.30 i Ølst Kirke og kl. 11.00 i Haslund Kirke

Konfirmation

I Ølst Kirke:

Laura Tjørnfelt Rasmussen

Lærke Folkenberg

Nadia Birkemose Jakobsen

I Haslund Kirke:

Alba Hennessy

Aviaya Kenley Lindorff

Julie Møller Damsgaard

Sofie Mønster

Zander Hindborg

Hejs gerne flaget for vores skønne konfirmander! Evt. gaver kan lægges i våbenhuset.

Pinsedag – Gudstjeneste, rundstykker og samvær Den 28. maj kl. 10:00 i Haslund Kirke

Pinsen kaldes for kirkens fødselsdag, for netop Pinsedag kom Helligånden til disciplene. De sad forskræmte bag låste døre, men Helligånden gav dem mod og frimodighed til at bringe det kristne budskab om Jesu opstandelse og Guds kærlighed ud til andre mennesker. Disciplene nåede vidt omkring. Peter døde i Rom. Andreas var helt i Spanien, og selv den dag i dag er der såkaldte Thomas-krist- ne i Indien. Disciplen Thomas blev nemlig en apostel – et sendebud –der fortalte om alt det, han havde oplevet så langt væk som i Sydindien. Pinsen handler altså om et fællesskab, der fylder os med mod – fællesskabet mellem Gud og os og fællesskabet i kirken mellem mennesker.

Efter gudstjenesten vil vi nyde netop hinandens fællesskab og en kop kaffe/te og et rundstykke.

This article is from: