Middelalderen og tiden derefter
Fæstebreve Bønderne lejede/forpagtede deres gårde af herremændene, og der var efterhånden kommet en lovbestemmelse om, at der skulle oprettes en fæstekontrakt mellem dem, ligeledes var der også indført uvildigt syn af fæstegården, inden den nye fæster tog over. I disse synsforretninger kan man mange gange få et godt indblik i, hvordan gårdene var indrettet, og hvilke materialer de var opført af. Der findes mange eksempler på fæstebreve, og gennem dem kan man få et ganske godt indblik i, hvilke vilkår og betingelser en fæstebonde havde. Jeg har som eksempel valgt et fæstebrev fra 1780, hvor Arreskov bortfæstede gården matr. 3a, senere kaldt Albrechtslund. Et uddrag af fæstebrevet lyder således: Jeg Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell til Arreskov, Gelskov, Brobygård og Ølstedgård, Ridder af Dannebroge, Hans Kongelige Majestæts bestaltede Gehejmeråd og Kammerherre, - fæster til Lars Hansen, der med fri Attest er kommet fra Haastrup, én mig tilhørende Bondegaard i Stenderup By, som Peder Hansen har afstaaet, hartkornet er efter matr. 1668, seks tønder og to skæpper. Fæsteren må nyde og bruge denne Gaard sin Livstid med al dens tilliggende, på de Conditioner, som er, eller herefter paabydes, til hver Mortensdag svare i Landgilde 24 Rigsdaler og 24 Mark. Han skal holde Gaard og Besætning i god og forsvarlig stand, saa det altid kan staae for lovligt Syn. Han maa ikke lade Gaardens jorder ulovlig omgaas, han skal opfrede Skov, plante Pile, Frugt eller andre nyttige Træer, lægge Humle, saa Hamp og saa videre, som allernaadigst ved Love og Forordning er givet.
I fæstebrevet står, at Lars Hansen var” kommet med fri attest fra Håstrup”. Der var stavnsbinding på den tid, så ingen unge mænd eller karle kunne, uden godsejerens tilladelse, forlade det sted, hvor de var født. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet, og 100 år senere blev begivenheden fejret ved frihedsstøtten i København, som det ses her på billedet. Frihedsstøtten blev rejst i 1792.
Sådan forestillede maleren Rasmus Christiansen sig, at tiendeudtagningen foregik. Hvert tiende neg blev udtaget og synet af ridefogeden, og det ser ud til, at det neg karlen kommer med ikke fandt nåde for hans øjne. Tiende kunne dog også afregnes i rede penge.
Desuden paalægges det ham at levere til forrige Fæster Peder Hansen og Hustru, saa længe de lever: 20 skæpper tør Rug - 20 skæpper Byg 12 skæpper Boghvede – 12 skæpper Havre – 4 skæpper Ærter – 2 skæpper Humle – 4 Gæs og 1 Svin aarligt. Fæsteren skal være mig og min Fuldmægtig hørig og lydig, alt under Fæstets fortabelse.
Der nævnes ikke noget om hoveripligt, så hvorvidt denne gård har haft det eller alene skulle betale landgilde, vides ikke. Det var sædvane, at forrige fæster fik aftægt på gården, og det enten det var en søn eller helt fremmede, der overtog fæstegården. Det var efterhånden blevet almindeligt med arvefæste, det vil sige at søn kunne følge fader, hvis man altså opførte sig anstændigt.
17