__MAIN_TEXT__

Page 1

En ny by med historie


Hvad er historien? Hvordan har livet udfoldet sig? Hvad vil fremtiden bringe? Hvordan skal Albertslund Syd se ud fremover?

Albertslund Kommune og Kroppedal Museum er i dialog med borgerne om Albertslund Syd. Det gøres inden for rammerne af Masterplan Syd og Syd 2020


• Er Syd åben for borgere fra hele verden? • Hvilke spørgsmål stiller du til renoveringen af Syd? • Hvordan ser du Syd i fremtiden? • Hvad er den gode bolig for dig?


Skitseforslag til EGNSPLAN for STORKØBENHAVN


”En ny by har ingen historie – siger man” S. Aa. Madsen, borgmester, april 1976

”Området hørte under Herstedernes Kommune …og man (sognerådet) søgte kontakt med den hovedansvarlige for egnsplanskitsen, Peter Bredsdorff, som for kommunen skitserede de muligheder der var for at skabe en idealby på jomfruelige arealer omkring gården Albertslund”. Arkitektur DK, nr. 1 1969


Fællestegnestuen startede 1. februar 1959 med professor Peter Bredsdorff som chef og hans elev arkitekt Knud Svensson som daglig leder. Her projekterede man den samlede bebyggelsesplan, der lå klar i 1962. Man etablerede sig først i Tordenskjoldsgade i København og siden lokalt i Læhegnet. Arkitekt Ole Nørgård stod for Albertslundplanens grønne arealer og rekreative områder. Den detaljerede udformning af husene blev udført af arkitekterne Viggo Møller-Jensen og Tyge Arnfred der arbejdede for Vridsløselille Andelsboligforening/Arbejderbo, Mogens J. Pedersen

og Jørn Ole Sørensen der arbejdede for projekteringsvirksomheden, Domina, som repræsenterede Herstedernes Boligselskab/KAB. De etablerede sig som Fællestegnestuen. Deres arbejde er blevet beskrevet sådan ”Det er de sociologisk betonede hypoteser om de fysiske omgivelsers betydning for menneskets trivsel, der er bybygningens nyeste idéindhold.” Arkitektur DK, nr. 1 1969


”Byggepladsen ved Albertslund var dog et opkørt ælte, da ceremonien skulle holdes, så man valgte i stedet i slutningen af oktober 1963 at ”nedlægge” en sten i Dansk Ingeniørforenings lokaler i København. Borgmester Hans Nielsen læste et dokument op, som derefter blev lagt ned i blokken. Efter højtideligheden, blev blokken på en lastbil kørt til Albertslund og monteret det rette sted.”

hjem.get2net/lighthouse/albertslundsyd.htm


Fra statens side var der stillet krav om elementbyggeri. Et südant elementbyggeri var noget helt nyt pü det tidspunkt.� Man undgik derved pauser i byggeriet i vinterperioderne. Albertslund, Albertslund Kommune 1986, overskrift: Byggeindustrien, 3, 1963


”Denne plan adskiller sig fra de øvrige store montageplaner derved, at der her udelukkende er tale om lavt byggeri – hovedparten som 1-etages gårdhuse og en mindre part som 2-etagers rækkehuse.” ”Udover disse boliger omfatter den samlede by også ca. 560 lejligheder placeret i 2 og 3 etagers blokke samt et større butikscenter, administrationsbygning, biograf, mindre værksteder, 2 skoler m.m.” Byggeindustrien 3,1963


Knap 2200 boliger: 2 887 gårdhuse 93 m 2 90 gårdhuse 108 m 2 28 gårdhuse 127 m 2 552 2 etagers rækkehuse, 98 m 624 lejligheder i etagehuse 1-3 værelser Godt 5000 beboere mange børn og voksne med håndværker- og funktionærbaggrund Ejerforhold: Vridsløselille Andelsboligforening (Arbejderbo) og Herstedernes Kommunes Boligselskab(KAB)


”Farveholdningen var hvid, sort og grå for at skabe baggrund for beboernes farvetilskud fra bl.a. gardiner og parasoller samt ikke mindst dem selv. …, der netop tager sig allerbedst ud på en så klart disponeret farvebaggrund.” Ole Nørgård, 1969/Byplan 05, 2004


”Børnene skal kunne færdes i tryghed for den kørende trafik” ”Både kørevejen og fodgængervejen fører til et butikscenter, placeret ved S-stationen.” Arkitektur DK, nr. 1, 1969


”Et hovedtræk ved bebyggelsesplanen er det centrale strøg, dannet af hovedtilkørselsvejen, den treetagers bebyggelse og en kanalgade. Både funktionelt

og by-arkitektonisk spiller dette strøg den allerstørste rolle. Det er væsentligt medvirkende til at give bydelen dens identitet og dette strøg kan måske udvikle sig til at blive et livgivende element i området.” Arkitektur DK, nr. 1, 1969


”De 552 rækkehuse i to etager er således udformede, at rummene på 1. sal altid har vinduer mod det fælles færdselsareal og ikke ind imod haverne. På denne måde har man sikret privatlivets fred i de små haver.” Arkitektur DK, nr. 1 1969


” Det var noget særligt at flytte hertil. Der var så mange, der flyttede ind på en gang, og børnene løb frem og tilbage… Da vi flyttede herud var næsten alle lige gamle og kom hinanden meget ved. ” Familien har boet i Spættens kvarter fra 1967, siden i Gl.Vridsløse og fra 2002 i Ørnens Kvarter


”Vi flyttede til Syd, fordi vi blev så fascinerede af de kubiske facader og husenes tagudhæng.” ”Det lukkede og det åbne er en god ting. Pladsen indbyder til fællesskab.”

Familien flyttede fra København K i 1965 ind i Lærkens Kvarter med deres nyfødte datter.


”Det var dejligt at komme til Albertslund Syd, der var lys, luft og plads.Vi lejede et rum ud i starten, selvom vi havde børn, fordi der var så meget plads. Hold op, hvor var her meget plads.” Familien flyttede fra Nørrebro til Hjulets Kvarter i 1965 med 1 barn og fik siden et mere.


”Tagkonstruktionen i Albertslund er, ligesom de øvrige dele af byggeriet, udført præfabrikeret. På dette område har der ikke været mange erfaringer at hente fra tidligere byggerier.” Byggeindustrien, nr. 3 1963


I 1974 blev boligselskaberne klar over, at der var noget i vejen med tagene. Det dryppede gennem mange af dem … Hermed startede TAGSAGEN, som nok blev den største sag i kommunens nyere historie…, det va-

”Det er noget man kan huske. Sad i stuen med spande ved siden af lænestolen. Det var forfærdeligt.” Ægtepar i Hjulets Kvarter

rede ti år fra det første dryp, der involverede et par tusinde familier i Albertslund Syd og Vest. En sag om reparationsarbejde for millioner af kroner – langt ud over lejernes betalingsevne.” Albertslund, Albertslund Kommune 1986


”Bestræbelserne førte i 1978 til en ”lex Albertslund” – byggeskadeloven, der muliggjorde belåning af ombygningen, rentesikring og tilskud på samme måde som ved nybyggeri. Helt skadesløse blev lejerne ikke holdt, for huslejestigninger kunne ikke undgåes…Husene fik ”overfrakke” på og taget fik en svag hældning. I alt kostede ombygningen godt 250 millioner kroner.” Albertslund, Albertslund Kommune 1986


De nye facader og tagkonstruktioner måtte beskyttes. Det kunne også være beskyttelse mod beboernes kreative ideer. Derfor fik alle udleveret en beplantningsplan. Her var forslag til, hvilke klatreplanter, der egnede sig til byggeriet, hvordan man skulle fæstne dem og sørge for beskæring.


”Grillfest på pladsen mellem Lærken 13-19 i 1976. Det er Frank der passer kødet.” Familie med 3 børn. Boede fra 1971 i Kanalens Kvarter og flyttede i 1974 til Lærkens Kvarter.


De første år var det mændene, der deltog mest i beboerdemokratiet, men kvinderne valgte at gøre sig aktivt gældende, selvom de til tider syntes, at tonen var rå.


”... og endelig bestræber kommunen sig på at trække større kontorvirksomheder til, for derved at give de gifte kvinder en mulighed for udearbejde i nærheden af hjemmet.” Billed Bladet 11.12. 1964


– Vi sluttede med 3 børn og har været meget glade for at bo her.” Familie med 3 børn. Boede fra 1971 i Kanalens Kvarter og flyttede i 1974 til Lærkens Kvarter.


Syd blev etableret uden børneinstitutioner. Men mødrene ville arbejde ude! Så de sørgede for at stifte ”De frie børnehaver” i 1969. I 1972 blev daginstitutionerne overtaget af kommunen.


I 1963 blev kirkegrunden udpeget i Svanens Kvarter. Præstegården lå i et gårdhavehus i samme kvarter. Det var dog først i 1982, at Opstandelseskirken blev indviet og det var på Nordmarksvej. I de mellemliggende år blev der holdt gudstjeneste bl.a. i Restaurant Kanaljen, mens forhandlingerne om placeringen trak ud.


Man kunne samles om mange forskellige emner i Syd.


”Da jeg var barn brugte jeg meget udearealerne, der var mange flere børn dengang. I dag er der ikke mange børn, legepladserne står ofte tomme.” ”De grønne arealer er børnenes” Beboere i Ankerets, Ørnens og Uglens Kvarterer


”Lukningen af Sydskolen var med til at samle Syd.” Manden bor i Ravnens Kvarter, men flyttede først ind i Kanalens Kvarter i 1975


Jo ældre børnene bliver, jo længere kan de bevæge sig væk fra hjemmet og lege.


”Min søn går i skole i København. Han har ikke det samme tilhørsforhold til Albertslund og Syd, som jeg selv havde som barn og nu.” Kvinden boede i Ørnens Kvarter som barn og siden 2006 i Elefantens Kvarter. Har i mellemtiden boet i København og andet sted i Albertslund.


”Nogle konflikter i Syd er f.eks. teenagers boldspil op ad muren. Det generer de 70-80 årige. Mange ældre er også bange for at gå ud, når det er mørkt. Det skaber utryghed for nogle af dem, der passerer folk, der drikker øl foran vores købmand, og teenagere der står sammen og løber efter hinanden. Der er særligt nogle områder, hvor de står og hænger ud. Det kan virke skræmmende. Jeg nyder mørket, og går tit ture om aftenen.” Manden har boet i Lærkens Kvarter siden 1977


”Gert Petersen kom også meget i beboerhuset (han kom altid til fællesspisning). Han var en mand, man lagde mærke til. Man så ham ofte cykle langs Kanalgaden. Byen åbnede sig for ham på en helt ny måde, da han fik sin cykel. Han var tidligere altid i bil. Manden bor i Ravnens Kvarter og flyttede ind i Kanalens Kvarter i 1975


”Albertslund er en provinsby. Skulpturerne stod foran apoteket. Jeg ansøgte om de midlertidigt kunne blive stillet op på den lille plads. Det er kommunal skik at stille skulpturer rundt omkring. Kunsten skal ud. Mange bemærker fuglene på pladsen.” Manden har boet i Lærkens Kvarter siden 1965


Til den nye by blev fra begyndelsen medtænkt et center med butikker og S-tog foruden offentlige bygninger som rådhus og kulturhus. I 2007 havde centret 40 års jubilæum og tilpasser sig forsat borgernes ønsker om udvikling.


�Det er sjovt at man siger man bor nede i kanalen�.


By og natur omkranser Albertslund Syd. Beboerne benytter Høghsbjerget meget. En beboer siger: ”sommerfesterne på Høghsbjerget var fælles for Syd”. Her kunne man mødes uden for sit eget kvarter.


Det der betyder meget for mig er den lokale affaldssortering, betalingsordning for restaffald, der kom videoovervågning osv. Det var en hobby for folk at få sorteret rigtigt. Gode råd om, hvad der var hvad, gårdmand der passede det. Det var et affaldsforsøg som Syd 2020 projekt. Manden har boet i Lærkens Kvarter siden 1977


Interesserer du dig for Albertslund Syd, og for hvordan her skal se ud fremover?

Bæredygtighed – tradition – teknologi 1. oktober 2009 stiller Albertslund Kommune og Kroppedal Museum skarpt på Syd! Se hvor og hvornår på www.albertslund.dk og www.kroppedal.dk

Profile for Björn Emil Härtel Jensen

Albertslund Syd er Kulturarv  

Alle boligområder rummer historier - store og små fortællinger, der tilsammen udgør stedets sjæl og identitet. Albertslund Kommune er gået s...

Albertslund Syd er Kulturarv  

Alle boligområder rummer historier - store og små fortællinger, der tilsammen udgør stedets sjæl og identitet. Albertslund Kommune er gået s...

Profile for bjornemil
Advertisement