
3 minute read
DET AT VINDE ER IKKE I SIG SELV SÅ VIGTIGT
Af Helle Skram de Fries Foto:AnjaMogensenPhotography
Detkanlydeabsurd,nåren rytter,dererudtagettilVMlandsholdetsiger,detatvinde ikkeisigselversåvigtigt. OgselvfølgeligvilSteffiSvendsengernevindeogvilgøresit allerbedstepåpassporeti Hollandikampenommedaljer til Danmark.
Advertisement
-Men det vigtigste for mig er, at mine heste præsterer bedst muligt i forhold til det stadie, de er på i deres uddannelse og træning. Om man så vinder er afhængigt af forhold, der udenfor min kontrol. Hvem er mine konkurrenter, hvad tænker dommerne osv.
Hvad betyder det for dig at være udtaget til landsholdet?
-Det betyder meget for mig, måske ikke kun det at få lov til at ride et VM igen, men atmosfæren og sammenholdet på det danske hold er noget særligt.
Steffi Svendsen har en virkelig god pashest, Saga, med til VM. En meget talentfuld hjemmeavlet 8-årig hoppe.
Sammen med sin mand driver Steffi Svendsen stutteri Telandi Bindslev i det nordlige Vendsyssel. Som professionelle avlere, havde de på forhånd store forventninger til Saga.
-Saga er jo en Teland-hest over mange generationer - specielt på far-siden.
Derfor havde vi fra starten en forventning om, at hun ville blive en god hest, da vi kendte afstamningen så godt.
-Hendes mor, Sara fra Teland, var en fantastisk hest med 9,5 for pas. Hun var Runes konkurrencehest nogle år og var i toppen i Norge både i pas-dicipliner og 5-gang. Far er Sævar fra Teland, som er solgt til Østrig, men som vi heldigvis var kloge nok til at bruge en del i avlen, inden han blev eksporteret.
-Han har også en fantastisk afstamning med forældre og bedsteforældre, som har leveret super gode heste igen og igen. Han er faktisk 3. generation Teland avl.
-Så fordi vi kendte Sagas baggrund så godt, var vi egentlig sikre på, at hun ville blive noget særligt. I tilridningen viste hun faktisk ikke noget specielt,men da vi begyndte at åbne passen, opdagede vi, at wow – denne hest er virkelig et talent. Hun er nok den eneste hest, vi har tilredet og trænet, som endnu ikke har lavet en fejl i pas. Hun har en utrolig balance.
Du er en fantastisk dygtig rytter i flere discipliner - er du specielt glad for at ride pas?
-Det er jeg blevet, men det har absolut ikke altid været sådan. Jeg var nok meget mere en 4-gangsrytter. Det var nok først, efter jeg fandt sammen med Rune, jeg blev vild med pasridning.
-Han havde jo nogle heste med utrolig pas-talent og bare første år, efter vi havde fundet sammen, viste vi tre hopper til kåring, hvor Sara fra Teland (Sagas mor, red.) fik 9,5 for pas, og Hatid fra Teland og Sæla fra Teland fik 9,0.
-Der fik jeg virkelig forståelsen af, hvor utrolig en gangart pas er, og hvor vigtig speed og balance i hesten er. Indtil da havde jeg selvfølgelig også redet heste, som var gode i pas. Den store forskel, som jeg nok aldrig helt havde forstået, var den gode balance,Teland-hestene har. Uden nogen form for tricks og fiks med boots og skoning.
-Jeg husker, at jeg var fuldstændig i chok en gang, vi red tur i Norge. Rune red på Sara, der ikke havde nogen form for beskyttelse på. Så pludselig lægger han hende i pas, og hun flyver som en raket.
-Først blev jeg næsten gal og sur – at lægge hesten i pas uden nogen beskyttelse!
Svaret fra Rune var, at han endnu havde til gode, at en af hans heste slår sig i pas, og at det hele drejer sig om balance og talentfor gangarten.
-Det fik min øjne op, fordi jeg fra Tyskland mest havde trænet og redet heste, som virkelig skulle beskyttes for ikke at skade sig selv under pasridningen.
Nu var det hele pludselig så enkelt.
Hvordan træner du Saga lige op til VM?
De første dage efter DM gik hun kun som håndhest. Det gør vi rigtig meget.
Så fik hun 1 uges fri til at være hest og spise lidt græs. Resten af tiden frem til VM drejer sig mest om at holde hende glad med lidt rideture i den flotte nordjyske natur.
Steffi Svendsen ville ønske, hun kunne have sin mand, Rune, med som hjælper.
-Men han er jo træner for det norske hold. Han hjælper i dagene frem mod VM, men så er jeg nødt til at klare mig uden ham.
-Men vi skal ikke glemme, at vi har Toni med os på holdet, pointerer Steffi Svendsen med henvisning til landsholdstræner Anton ”Toni” Pál Nielsson.
-Han er utrolig kompetent og en meget behagelig fyr at arbejde sammen med.
Jeg tror Rune og Toni tænker meget på samme måde - det gode miks mellem god islandsk ridetradition og klassisk ridning.
Hvordan sikrer du den bedste oplevelse for Saga ved VM, når hun ikke kan komme så meget ud på fold?
-For Saga er det vigtigt, at hun kommer ud at gå. Så det bliver mange kilometer med trækketure i Nederland, fortæller Steffi, der forudser, at Saga bliver et ”kendt ansigt” i området.
Hvad er planen med Saga efter VM?
-Planen var jo egentlig at bedække hende nu i 2023, men vi har valgt at lade hende få en sæson til på stævnebanerne.
-Hun har jo faktisk allerede et afkom, en 4-års hingst efter Midas fra Jelshøjen.
Han hedder Briljant fra Teland, og det tror jeg også, han bliver.
Så nye generationer af fantastiske pasheste fra Teland er, naturligvis, allerede på tegnebrættet. Måske en lille brillant med en verdensmester som mor.
1.