HESTEVELFÆRD HANDLER IKKE OM MEDALJER OG SLØJFER

IkølvandetpåudtalelsefraDet DyreetiskeRåderderblandt andetmereudstyrskontrolpåvej iislandshestesporten.

Det oplyser Dansk Islandshesteforening i en pressemeddelelse. Nogle af de konkrete tiltag, foreningen vil tage, er et pilotprojekt med udstyrskontrol af alle ryttere, samt opgradering af medlemmernes viden om hestevelfærd.

I pressemeddelelsen oplyses blandt andet, at det skal ske via et kursus i hestevelfærd, som tilbydes alle lokalklubber.

Desuden gennemfører Dansk Islandshesteforening resten af stævneåret et pilotprojekt, der tester gennemførelse af udstyrskontrol af alle ryttere til stævner

Det er udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd, der har været med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan islandske sportsheste har det under træning og konkurrence.

For selv om vi allerede gør meget, kan vi blive bedre til at træne og ride på hestenes præmisser, siger formand for DI, Sus Ulbæk i meddelelsen – og tilføjer:

–Der kommer løbende ny forskning og viden, som leverer evidens for, at der er behov for at gøre endnu mere for, at vores heste har det så godt som muligt.

Formanden pointer desuden, at selvom udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd omhandler brug af heste i sport, anser DI hestevelfærd for at gælde alle aspekter af hestens liv og vores omgang med heste.

– En hests præstation må aldrig gå forud for dens velfærd. Det handler ikke om medaljer og sløjfer. Det vigtigste er, at vi kan arbejde, træne og vise hesten i et samarbejde med rytteren. I det samarbejde må hestens velfærd ikke kompromitteres, pointeres det.

Derfor arbejder foreningen blandt andet på at færdiggøre materiale til e-learning, udkommer som kurser i hestevelfærd til klubber og medlemmer.

– For Dansk Islandshesteforening er det essentielt, at viden om hestevelfærd særligt vedrørende den islandske hest kommer ud til alle medlemmer. Når ny, evidensbaseret viden er tilgængelig, skal den deles og drøftes med ryttere, trænere og dommere og være et vigtigt led i den daglige træning og under sportsstævner.

Det gælder for alle os, der arbejder med heste, at vi skal kunne være i stand til at identificere konfliktadfærd og afkode om hesten er tilpas i en trænings- og ridesituation. Det er vigtig viden, der skal bredt ud. Ikke bare til sportsudøvere og dommere, men også til den store skare af skovtursryttere og alle dem, der rider små stævner, lyder det fra Sus Ulbæk.

–De guidelines, der findes i sporten har over årene udviklet sig til at tage mere hensyn til hestene, men det kan godt blive endnu bedre, og det kan godt være, at vi på sigt igen er nødt til at kigge på vores konkurrenceformer.

Det bliver gennem diskussioner i FEIF, der er den internationale sammenslutning af islandshesteforeninger.

Udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd kommer også omkring udstyr og udstyrskontrol. Her kan Dansk Islandshesteforening også forbedre sin indsats, mener formanden.

DI har i mange år registreret

DET DYREETISKE RÅD?

Det Dyreetiske Råd har eksisteret siden 1991 og er nedsat i medfør af dyrevelfærdslovens § 38.

Ud fra en etisk vurdering, skal rådet følge udviklingen inden for dyrevelfærd og rådgive fødevareministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om dyrevelfærd og dyreetik.

Rådet afgiver udtalelser om forskellige emner og udtaler sig her typisk med en overordnet og principiel betragtning. Rådet udarbejder desuden høringssvar skader – for eksempel i hestens mund til udstyrskontrollen ved stævner.

-Vi udfører normalt udstyrskontrol på ca. 25-30 pct af alle heste til et stævne. Bl.a. af alle heste i finaler. Og vi har samlet den viden – men vi mangler større ensartethed i registreringen og flere analyser af data, siger Sus Ulbæk.

Foreningen har blandt andet besluttet at gennemføre 100 pct. udstyrskontrol ved alle danske mesterskaber - både sport, gædingakeppni og Alrid. Baseret på disse erfaringer vil Sportskomitéen i Dansk Islandshesteforening i løbet af vinteren overveje forstær- ket udstyrskontrol, uddannelse af folk til udstyrskontrol, fit-tocompete, samt om der skal være overvågning af opvarmningen ved stævner.

Endelig – understreger Sus Ulbæk, at det ikke handler ikke om at pege fingre eller anklage hinanden for dårlig hestevelfærd.

-Det handler om, at vi som ryttere, avlere og trænere i al vores arbejde og omgang med hestene tager ansvar for hestens velfærd. Det er et fælles ansvar, som vi skal tage på os, fordi det er godt for vores heste.

Fakta

til konkrete lovforslag og andre lovmæssige initiativer. Fra 2016 har Rådet også varetaget informations- og debatskabende aktiviteter.

Det Dyreetiske Råd går ikke ind i enkeltsager, laver ikke sagsbehandling og varetager ikke opgaver som klageinstans. Rådet har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte.

Hvad

skriver Rådet om udstyr i udtalelsen?

Det Dyreetiske Råd er overordnet set bekymret for, om den praksis, der i nogle tilfælde ses, når heste presses i forbindelse med udøvelse af hestesport, lever op til intentionerne i lovgivningens krav om, at hesten bl.a. skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og at udstyr ikke må påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler. Forekomsten af sår og skader som følge af brug af udstyr eller andet er efter Rådets mening uacceptabelt.