__MAIN_TEXT__

Page 1

Kom som du er – 25 ür med praktiske uddannelser i Havredal


Kom som du er – 25 ür med praktiske uddannelser i Havredal

1


2007

2008

2008 - 2010

Godkendelse til at udbyde uddannelsen som faglært landmand i partnerskab med Agroskolen i Hammerum

Der udvides med svineproduktion ved køb af Lynggaarden. Hesteholdet flytter ind i nybygget stald og ridehal.

Begge skoler er involveret i projektet “Omvendt integration” med Havredal Borgerforening

2008

2008

2006

2007

Havredal Praktiske Landbrugsskole bliver nomineret til Erhvervslivets Ridderkors - særprisen.

2007 Undervisningsministeriet henter inspiration til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) fra blandt andre Havredal gl. Skole. Kommunerne trækker en del af Havredal-skolernes målgruppe hjem til egne STU-tilbud.

2006

2004 Delegation med elever tager til Christiansborg for at fremlægge deres ønske om at få bevis på uddannelsen

2004

2003

2001

Opstart af udslusning som en integreret del af uddannelsen.

Bodelen godkendes af Viborg Amt, og de første medarbejdere ansættes til aften- og botræningsarbejde.

2003

2001

1992

1997

Forældre i Lokalforeningen Midtjylland udvikler “Havredal Planen” med ideer til uddannelse, bo, job og fritidsmuligheder for sent udviklede unge. Jysk børneforsorg/ Fredehjem går med i projektet om at starte en landbrugsuddannelse.

Opstart af Havredal gl. Skole, Ulvedalsvej 32, Havredal, med 4 elever det første år. Miljøministeriet bevilger tilskud til en “grøn guide”, og uddannelsen til grøn pedelmedhjælper kan starte.

1991

1992

1993

1997

1991

1993

En gruppe forældre til unge med særlige behov starter Lokalforeningen Midtjylland (i dag Ligeværd Viborg).

Opstart af Den Praktiske Landbrugsskole på Smedevej 4, Havredal. Der starter 8 elever det første år.

2000 2007 Undervisningsministeriet henter inspiration til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) fra blandt andre Havredal gl. Skole. Kommunerne trækker en del af Havredal-skolernes målgruppe hjem til egne STU-tilbud.

2008 2008 Botilbuddet godkendes. Det er nu en skole med to bestyrelser: ‘Havredal gl. Skole’ og ‘Botilbuddet Havredal gl. Skole’.

2

2000

2002

2006

2002

2007 2006 Indvielse af nyt elevkollegium og ny hovedbygning med køkken, kantine, it-værksted og kontorer, støttet af VELUX-fonden.

Havredal Have og Anlæg, Grøn pedelservice starter op som virksomhed.

Oplysningsforbund stiftes af Lokalforeningen Ligeværd Viborg, og aftenskolen kan starte på Havredal. gl. Skole.

2009

Begge skoler er involveret i projektet “Omvendt integration” med Havredal Borgerforening

Havredal gl. Skole nomineres til Erhvervslivets Ridderkors og modtager samtidig Danske Handicaporganisationers “Jubilæumsprisen”

2008

2009

2008 - 2010


Tidslinje

1991 - 2018

2010 Ph.d.-projekt ved Thomas Szulevicz fra Aalborg Universitet.

2011

2010

Opnår egen godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelsen som landbrugsassistent

2011

1. januar 2018 2013 De to skoler fusionerer og “Det Ny Havredal” opstår.

2014 - 2015

Havredal opnår ret til at anvende Ø-mærket, da hele produktionen nu er økologisk

Ministeriet for Børn og Undervisning, Helsefonden og Viborg Kommune støtter udviklingen af værktøjer til medarbejdere i folkeskolen til arbejdet med børn med særlige udfordringer: “Inspirationshæfte – Den udfordrede elev og skolen”

2013

2014

2015

25 års jubilæum, og skolen har i alt 60 elever

2018

2013 - 2017

1. august 2018

Ph.d.-projekt med chefkonsulent Leo Komischke-Konnerup, UC Syd

De 2 første elever starter på uddannelsen til butiksmedhjælper i samarbejde med Skelhøje Købmandsgård

2010

2010

2013

1. september 2018

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg deltager ved sommerens dimission

2015 Skolen skifter navn til Havredal Praktiske Uddannelser Havredal Have og Anlæg bliver godkendt som registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV)

2010 Grøn Pedelservice lukkes pga. faldende elevtal.

2009 2009 - 2013 Satspuljeprojekt: Udvikling af værktøjer til medarbejdere med projektet “Unge med særlige behov og psykiske vanskeligheder”.

3


4


Havredal – lærerdygtig, væredygtig og bæredygtig Da jeg for knap 10 år siden blev udpeget til Havredal Praktiske Landbrugsskoles bestyrelse som repræsentant for Jysk børneforsorg/ Fredehjem, vidste jeg ikke meget om landbrug. Det begrænsede sig til minder om barndommens sommerferier hos min fars fætter Christian, der boede på en landejendom med lidt dyr og 19 tønder land. Til gengæld vidste jeg rigtig meget om arbejdet med udsatte børn og unge. Havredal Praktiske Uddannelser runder i september 2018 sine første 25 år af forhåbentligt mange kommende jubilæer. Det gør skolen i kraft af, at den både er “lærerdygtig, væredygtig og bæredygtig”. Første gang jeg kom til Havredal, mødte jeg en flok mennesker, som var utroligt dedikerede til deres sag. Kulturen på skolen gjorde og gør et dybt indtryk på mig; at lærere og elever gør tingene sammen i en mesterlære. Havredals resultater står og falder med de mange dygtige mennesker herude, som altid synes parate til at gå den ekstra mil for, at de unge skal lykkes. Her taler vi om betydningen af, at skolen er “lærerdygtig”.

kan Havredals unge dog meget, som vi andre ikke kan! For eksempel at bakke en traktor med vogn på plads. Dét kan jeg ikke! Der er noget humlebi over Havredal. Skolen har mange gange måtte slås for sin måde at gøre tingene. Men Havredal er en rigtig god historie om bæredygtige resultater: De unge kommer ud herfra og bliver ansat i fleksjob og får deres plads i livet. I denne bog præsenterer vi historier om menneskerne omkring Havredal fra starten, i 2018 og et lille kig ind i fremtiden, som den tegner sig for os i dag. God fornøjelse og tillykke med de første 25 år!

Det gjorde også stort indtryk på mig, at man på Havredal har skabt et godt bo- og værested for de unge. Her handler det om at lære de unge at være det menneske, som de er. At kunne være i verden og lære dem, hvordan de bedst kan det, så de bliver “væredygtige”. At de praktiske skoler i Havredal tidligt valgte at satse målrettet på miljøvenlig og økologisk drift var fremsynet. Det betyder, at både virksomheden og hele fællesskabet her i Havredal både nu og i fremtiden er bæredygtigt.

Jens Maibom Pedersen Formand for Havredal Praktiske Uddannelser

Her hersker et vigtigt fællesskab med og omkring de unge, som tidligt i livet har fået prædikater på sig. Men, hvor

5


“Hvad skal der blive af vores børn?” Forældrenes engagement og trods startede de praktiske uddannelser i Havredal.

ærgrelse og ængstelse: “Hvad skal der blive af vores drenge, når de slutter på Fenskær?”

Tre forældrepar – Ole og Karin Bilstrup, Ole Schmidt og Bodil Andreasen, Ebbe Udsen og Karen Vorm – var vedholdende forkæmpere for at skabe uddannelse, bo og leve muligheder i Havredal for unge med særlige behov. Deres børn – Jakob Bilstrup, Jens Schmidt Andreasen og Eia Udsen – kom aldrig selv til at nyde godt af forældrenes indsats. Men ca. 500 elever har siden 1. september 1993 haft glæde af, at de tre forældrepar ikke lod sig tæmme af den modstand, de mødte på vejen. I dag er Ole Schmidt stadig medlem af bestyrelsen, og de øvrige forældre har fulgt Havredals udvikling gennem årene:

På den ene side kan de unge med sociale, mentale eller kognitive handicap ikke klare uddannelse og arbejde på normale vilkår. På den anden side rækker deres evner og kompetencer videre end de fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Unge som Jakob og Jens falder ned mellem to stole.

“Havredal Praktiske Landbrugsskole startede med 8 elever, og jeg sluttede min tid i bestyrelsen med at være med til at godkende en investering i heste- og svinehold på 20 mio. kr.”, siger Ole Bilstrup. Trist fremtid I 1991 tager Jakob (24 år) og Jens (18 år) hver søndag aften afsted med toget fra Viborg Station mod Struer for at nå frem til Fenskær Efterskole i Nørre Nissum, hvor de er elever. Drengene kan ikke det samme som andre unge. De kan ikke læse, skrive eller regne. De er sent udviklede, ‘tunge i det’ og passer ikke ind i det almindelige uddannelsessystem. De har brug for fast støtte til at lære at klare hverdagens gøremål, som at lave mad, rydde op på værelset, pengesager, stå op om morgenen osv., som andre unge mere naturligt tilegner sig henad vejen. Når toget er kørt ud fra perronen, står mødrene – Karin Bilstrup og Bodil Andreassen – tilbage og giver luft for

6

Men der er ingen udsigter til uddannelse eller job til unge som dem. Derimod synes fremtiden på forhånd afstukket for Jakob og Jens frem mod passiv invalide- eller førtidspension, beskyttet værksted og henvist til at bo i en lejlighed uden ret meget kontakt med andre end den nærmeste familie. Det er svært at acceptere sådan en fremtidsudsigt for sit barn. Havredal Planen På perronen fører Bodil og Karins samtaler videre til indignation og trang til at gøre noget: “Det kan simpelthen ikke passe, at vores børn ikke også skal have mulighed for at vælge uddannelse og få et sted at arbejde, bo og leve på deres præmisser ligesom andre unge”. Sammen med drengenes fædre, Ole Bilstrup og Ole Schmidt, gør de to alvor af snakken og tager initiativ til at stifte en lokal midtjysk afdeling af Landsforeningen til støtte af sent udviklede (i dag Ligeværd, red.), så de kan få et talerør for deres sag.


“Havredal Praktiske Landbrugsskole startede med 8 elever, og jeg sluttede i bestyrelsen med at være med til at godkende en investering i heste- og svinehold på 20 mio. kr.” Ole Bilstrup Karin og Ole Bilstrup kontakter Viborg Stifts Folkeblad, som bringer en artikel om deres søn Jacob og hans fremtidsudsigter. Det skaber røre blandt andre forældre til børn og unge i lignende situation, og “Lokalforeningen Midtjylland” med en medlemsskare på omkring 50 familier er en realitet 23. november 1991. Ole Schmidt skubber på, for en forening er ikke nok. Den skal også bruges til i praksis at forbedre forholdene for de unge. Forældrene vil skabe arbejdspladser og levesteder for unge som deres egne børn. Forældrene i den nystiftede lokalforening mødes på Frederiks Bibliotek og ideerne myldrer frem. Karen Vorm sætter ord på: “Engang kunne landsbytossen være fejedreng og praktisk gris hos købmanden, landmanden eller smeden. Vores ide var at genskabe job som disse, som ellers er forsvundet. Opgaverne er der jo stadig, men nu er de bare blevet en del af de almindelige job, som vi selv egentlig hverken har tid eller lyst til at løse.” De kommende to år byder på talrige møder, tanker og ideer. De samles i “Havredal Planen”, som en arbejdsgruppe på omkring 15 forældre går i gang med at realisere og søge penge til. Blandt andet kontakter gruppens talsmand, Ole Schmidt, både undervisningsminister Bertel Haarder, socialminister Else Winther Andersen, arbejdsminister Knud Erik Kierkegaard og kulturminister Grethe Rostbøll for at bane vej til mere kontant støtte til at realisere planerne, der blandt andet indebærer køb af Villy Rasmussens gård på Smedevej 4 i Havredal, en lille landsby mellem Karup og Kjellerup i Midtjylland.

Flere af de sent udviklede unge har gået på Gødvad Efterskole i Silkeborg. Den hviler på praktisk undervisning, og der er gode erfaringer med at lade de unge arbejde med opgaver i landbruget. Gødvad er en af Jysk børneforsorg/ Fredehjems efterskoler, og forældrene kommer via forstanderen i kontakt med organisationens generalsekretær Lars Bundgaard. Erfaringerne fra Gødvad betyder, at Jysk børneforsorg/ Fredehjem også kan se en ide i forældrenes tanker om en praktisk landbrugsskole. Engagementet prøves af – Det var lidt af et kultursammenstød mellem os forældre og de nydelige mænd i pænt tøj og blanke sko i bestyrelsen fra Jysk børneforsorg/ Fredehjem. Men de lyttede altid opmærksomt på vores ideer og var utroligt positive og venlige, husker Ole og Karin Bilstrup. Lars Bundgaard, daværende generalsekretær i Jysk børneforsorg/ Fredehjem, har gennem årene lyttet til adskillige forældre med gode ideer, før han møder de midtjyske forældre. Han beskriver sit første indtryk af dem som “fantaster”. – Vi blev prøvet af. Lars Bundgaard sagde om os, at “vi kom med fødderne solidt plantet i den høje tynde luft”, griner Ole Schmidt. Men kontakten til flere efterskoler som Fenskær og Gødvad giver forældrene troen på, at der er elever nok til en praktisk landbrugsskole i Havredal. Lars Bundgaard og bestyrelsen i Jysk børneforsorg/ Fredehjem lader sig overbevise om, at forældrenes engagement er solidt nok.

7


“Vores ideer er mere end 100 pct. opfyldt. Det havde vi ikke drømt om, da vi startede!” Karin og Ole Bilstrup Organisationen går ind i projektet og finansierer købet af gården på Smedevej 4. Den daværende formand for Jysk børneforsorg/ Fredehjem, Jens Nørgaard er selv landmandssøn fra Thy og er jysk begejstret “stemt for ideen”. Landbruget er rigt på muligheder for både uddannelse og job, som denne gruppe unge kan håndtere, og landbruget mangler arbejdskraft. “Glem det!” Det er Ole Schmidt, der finder gården i Havredal, som er til salg og tilpas stor til, at seks unge både kan bo og arbejde der. Men hvor skal pengene til selve driften komme fra? Vil kommunerne og Viborg Amt bakke op og betale for elevernes ophold og uddannelse på stedet? Mens borgmester Kjeld Merstrand, Karup Kommune, er velvillig over for udsigten til nye initiativer og arbejdspladser i landsbyen Havredal, bliver forældregruppen pure afvist af den daværende socialdirektør for Viborg Amt, der giver dem beskeden “Glem det!” Forældrene og Lars Bundgaard lader sig ikke gå på af et nej, og afvisningen fra amtets socialdirektør vækker trods: “Det skal han ikke bestemme!” “I starten gad vi ikke at snakke om penge. Holdningen var: “Er ideen god nok, så kan det sikkert også lade sig gøre”. Vi tvivlede aldrig selv på ideen. Men havde det ikke været for Ole Schmidts utrættelige indsats og Lars Bundgaards støtte, er det ikke sikkert, at det var lykkedes”, fortæller Karin og Ole Bilstrup.

8

Ansat til hvad? Ingen i forældregruppen har erfaring med landbrug, og jagten går ind på en forstander, der kan – og er parat til lidt af hvert. Det er ikke helt nemt. I april 1993 ansætter udviklingsgruppen Kurt Andersen som forstander, som knap er færdiguddannet fra Det frie Lærerseminarium i Ollerup på Fyn. Men som tidligere landmand passer han godt til stedet, mener udviklingsgruppen. Hvad han egentlig går ind til, ved hverken gruppen eller den nye forstander selv. Bestyrelsen for Havredal Praktiske Landbrugsskole bliver udpeget i juni 1993, og posterne fordeles mellem ejerne Jysk børneforsorg/ Fredehjem og forældrene i Lokalforeningen Midtjylland. Karup Kommunes socialinspektør Per Kaarup får også plads. Landbrugsskolen overtager gården i sommeren 1993, og så gælder det om at blive færdige med at gøre rent og sætte i stand, inden skolen starter. Blot en måned før eleverne ankommer, tæller personalet forstander Kurt Andersen, Niels Haulrik, der står for landbruget, Bodil Moselund og Niels Kjeldsen, som er ansat på halv tid til at tage sig af elevernes botræning. 1. september 1993 kan bestyrelse, ansatte og forældregruppe byde velkommen til eleverne Henrik Sørensen, Søren Christensen, Peter Rasmussen, Michael B. Kristensen, Kenneth Møller Pedersen, Brian Sørensen, Kenneth Sundgaard og Per Kristensen.


9


“Det tror vi er godt, så vi prøver det af!” Iværksætterånd og socialt entreprenørskab bærer Havredal gl. Skole i 16 år. For forældrene i Lokalforeningen Midtjylland er oprettelsen af den praktiske landbrugsskole på Smedevej 4 ikke målet i sig selv, snarere det første skridt på vejen. Da uddannelsen er på plads og i gang i 1993, vil forældrene realisere endnu flere af de mange ideer, som de har udtænkt og samlet i “Havredal Planen”. - Det var kun en brøkdel, der var realiseret med landbrugsskolen, og de andre ideer skulle ikke bare gå til spilde. Vi ønskede, at de unge skulle have mulighed for også at leve og være sammen med ligesindede uden for job og uddannelse. Som forældre var det svært at acceptere tanken om, at ens søn eller datter bare skulle plantes foran et fjernsyn dagen lang. Danmark bugnede jo af unge med mentale, sociale eller kognitive handicaps, der havde behov for et sted at være sammen med ligesindede på deres egne præmisser, fortæller Ole Schmidt.

Jysk børneforsorg/ Fredehjem sympatiserer med ideerne, men organisationen kan ikke investere i et projekt, som ligger uden for deres formål, og den ønskede samtidig at satse på landbrugsskolen. Men daværende generalsekretær Lars Bundgaard giver forældrene en håndsrækning med at formulere vedtægterne, så de kan præsenteres for mulige investorer og myndigheder, ligesom landbrugsskolens revisor, Peter Baaring, involverer sig personligt i projektet. Men forældrene må selv ud og finde penge til at realisere deres ideer. Stedet er fundet. Ole Schmidt og hans daværende kone, Bodil Andreasen, ejer Havredal gl. Skole på Ulvedalsvej 32, som kan rumme nogle af de ideer og ønsker for en indholdsrig fritid, forældrene nærer for unge som deres egne. Men planerne er endnu større. Ole Schmidt indleder en “tour de force” og stemmer dørklokker hos fagforeninger, lokale foreninger, politikere, ministre, amt og kommune, fonde og erhvervsfolk for at få finansieringen af “Bo-, virke- og værecentret Havredal gl. Skole” på plads. Det bliver fagforeningen for de ufaglærte og specialarbejderne, SiD (i dag 3F), der bidrager til finansieringen. Det giver god mening, for flere af deres medlemmer har lignende oplevelser af nederlag med i bagagen fra deres skoletid. SiD’s underskrift på ansøgninger mm. får stor vægt. Grønne valg som løftestang Den daværende radikale miljøminister Elsebeth Gerner Nielsen indfører en støtteordning med “grønne guider”, der som lokale miljørådgivere skal hjælpe befolkningen med at træffe de rette miljømæssige valg i hverdagen. Havredal gl. Skole søger sammen med SiD om at komme

10


“Det var en faglig gave at komme til et sted, hvor der var så meget højere til loftet og så mange flere muligheder end i det kommunale system” Kirsten Fabian med i ordningen, hvor man kan opnå 75 pct. i tilskud til lønnen til en guide.

Forældrenes idé er, at den grønne guide tager sin viden med ind i undervisningen, så de unge bliver grønne pedelmedhjælpere og anlægsgartnerassistenter, som kan føre miljøtankerne ud i praksis, der hvor de kommer til at virke i boligforeninger, sportsklubber osv. Men inden Miljøministeriet bider på, må Ole Schmidt og de andre forældre dog først ud og mobilisere en bredere opbakning. De får 24 foreninger på egnen til at gå med i en lokalforening af “grøn guide”. Det overbeviser ministeren. Da Miljøministeriets tilskudsordning ophører seks år senere, kan de nu 50 foreninger i den lokale “grøn guide” forening sikre, at der er penge til at føre undervisningen videre. Miljøhensyn, økologi og bæredygtighed indlejres på den måde i Havredal gl. Skoles virke helt fra starten.

for børn og unge med særlige behov (kurator) og lærer i specialundervisningen. Hun er blandt andre vejleder for Ole og Karin Bilstrup søn Jacob. De opfordrer hende til at være med i den arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge uddannelsen som grøn pedelmedhjælper. Forældregruppen leder efter en egnet forstander, og da sådan en ikke lige er til at finde, indvilger Kirsten Fabian i at påtage sig opgaven, indtil de finder den rette. Hun bliver “udlejet” på halv tid fra sit job i Viborg Kommune til Havredal gl. Skole i et år. Men hurtigt kommer der flere elever, og så må hun vælge mellem det faste job i kommunen og det mere usikre på Havredal gl. Skole: - Jeg har aldrig fortrudt, at valget faldt på Havredal. Det var en faglig gave at komme til et sted, hvor der var så meget højere til loftet og mange flere muligheder end i det kommunale system. Det var altid: “Det tror vi er godt, så vi prøver det af!”. Det var en kæmpe udfordring og mange nye stier, der skulle trædes, fortæller hun om sit valg.

Højere til loftet Kirsten Fabian er medlem af Lokalforeningen Ligeværd Midtjylland og ansat i Viborg Kommune som vejleder

11


“De sagde om os, at vi kom med fødderne solidt plantet i den høje, tynde luft” Ole Schmidt I august 1997 starter Havredal gl. Skole med fire elever: Lars Wieczorek, Joachim Gerning, Jesper Hvass og Morten Christiansen. De ansatte er grøn guide Jan Brøchner, Per Mandrup og forstander Kirsten Fabian på halv tid. Et tredimensionelt regnskab Havredal gl. Skole fødes som en projektorganisation, som må søge midler til alle de aktiviteter, den ønsker at sætte i værk, udover betaling for ophold, som kommer fra elevernes hjemkommune og amt. Skolen får tidligt kontakt med en nystartet fundraiser, Dorthe Suell, som hjælper skolen fremad i arbejdet med at finde de rette puljer og fonde i og udenfor Damarks grænser og med at udarbejde ansøgningerne. - Mit held var, at jeg havde en meget energisk arbejdende bestyrelsesformand i Ole Schmidt. Når han kom med 10 ideer, arbejdede vi videre med de to og skød resten ned. Der herskede iværksætterånd og ægte entreprenørskab, og min opgave var at sætte ideerne ind i nogle rammer, så vi faktisk var i stand til at realisere nogle af dem. Fundraiseren og Ole Schmidt var et virkelig godt makkerpar i forhold til at rejse penge til vores projekter. Og gennem årene kommer der rigtig mange projekter og ligeså mange forskellige puljer, fonde, EU-midler og transnationale samarbejder at holde rede i: - På et tidspunkt sagde revisoren til mig, at han godt kunne forstå, at jeg synes, det var svært at holde styr på vores regnskab, for det var jo nærmest tredimensionelt. Det gjaldt om at holde tungen lige i munden for at holde de forskellige regnskaber for projektmidler adskilte, for vi skulle jo aflægge regnskaber og afrapportere alle projekterne, smiler Kirsten Fabian.

12

Aftenskole og festival I 2000 går endnu en stor drøm i opfyldelse for forældrene i Lokalforeningen Midtjylland. Her stifter de et oplysningsforbund, der skal drive aftenskole for unge med særlige behov. Den gamle skolebygning bliver ramme om værested og aktiviteter for elever fra både Havredal gl. Skole, landbrugsskolen og unge udefra, der ikke er tilknyttet de to skoler. Blandt andre tager Karin og Ole Bilstrups søn Jacob og Ebbe Udsens datter Eia turen fra Viborg for at deltage i aktiviteter på Havredal. Nu kan de unge gå på It-kurser og chatte med kærester på nettet. Der er ferieture, værested, musik, sommerfestival, sport og værkstedskurser. En mulighed for en indholdsrig fritid på de unges egne præmisser. Byggeplaner og trumfer i ærmet Forældrenes mange ideer og planer for Havredal gl. Skole kræver nye rammer. I 1998-1999 bygger skolen nyt værksted, som de opnår støtte til hos Veluxfonden. Men der er også behov for elevboliger, kontor, køkken og kantine. Kreditforeningen er skeptisk. Vanen tro giver Ole Schmidt ikke op, og han allierer sig i 2004 med den lokale erhvervsmand Finn Bach fra Viborg, som selv er ordblind. En køretur til Havredal og andre uddannelsessteder for unge med særlige behov med Ole Schmidt som guide på passagersædet overbeviser Finn Bach om nødvendigheden af at støtte planerne for Havredal gl. Skole. Få dage efter tropper de sammen op hos kreditforeningen, som nu bider til bolle, og Ole Schmidt kan tage hjem til Havredal gl. Skole med et lån på 4,5 mio. kr. De nye bygninger står færdige i 2006.


13


14


“Et fantastisk, autentisk, landligt miljø” De praktiske uddannelser i Havredal er selvopfundne og passer ikke ind i nogen love.

Kurt Andersen lagde gennem seks år som forstander en enorm indsats i at løbe skolen i gang.

Når man nævner forældrene, må man også sige Lars Bundgaard, når det handler om de ildsjæle, der fik tingene til at ske for unge med særlige behov i Havredal. Han har som generalsekretær for Jysk børneforsorg/ Fredehjem frem til 2017 fulgt stedet tæt lige siden starten, og fungeret som sekretær for først Havredal Praktiske Landbrugsskoles bestyrelse og fra 2013 i bestyrelsen for Havredal Praktiske Uddannelser.

Bestyrelsen slår stillingen op igen, men det er ikke lige til at få en ny forstander, der kan se det fantastiske i det autentiske miljø på gården, og som samtidig har de nødvendige evner i forhold til elevgruppen. Skolens bestyrelse er udmærket klar over, hvilke udfordringer de stiller en ny forstander: - Vi er tæt på dyb depression under samtalerne med anden runde af ansøgere, og vi er nået til den allersidste hen på eftermiddagen. Vi er opgivende og taler om, hvad vi skal gøre, hvis ikke det lykkes at finde en ansøger. Poul Erik Clausen er sidste mand. Da samtalen er færdig, og han er på vej ud af døren, råber næstformanden for bestyrelsen, Ebbe Udsen, pludselig højt: “Fang den mand! Han må ikke forlade matriklen, før han har skrevet under på en ansættelseskontrakt!” beretter Lars Bundgaard og fortsætter: - Det var helt rigtigt set. Poul Erik er både landmandssøn og samtidig pædagog fra Ringkjøbing Amt. Hvis ikke, han havde haft sine rødder i landbruget, kunne man frygte, at det autentiske landbrugsmiljø ville forsvinde. Det er det bestemt ikke, og han fik hurtigt en masse til at ske. I dag er Poul Erik højt anskrevet i Jysk børneforsorg/ Fredehjem.

Lars Bundgaard husker landbrugsskolens første år som rigtig travle, hårde og prægede af, at nogle af forældrene og Jysk børneforsorg/ Fredehjem ville noget forskelligt med udviklingen af skolen. Det førte til, at forældrene startede Havredal gl. Skole i 1997. De bliver enige om at være uenige, venskaberne holdt og gav grobund for et godt samarbejde mellem de to skoler i stedet for konkurrence om eleverne. Udover diskussionerne om linjen, var der også rent praktiske udfordringer med at drive selve landbruget på skolen. Der var ikke nok personale, og selvom Lars Bundgaard og Ole Schmidt tilbød at malke køerne kl. 5 om morgenen en weekend sammen med eleverne, så var det ikke nok til at fortsætte på den måde. Bygningerne på Smedevej var gamle, og der var kun en udtjent bindestald til køerne. - Ja, det var et fantastisk autentisk og dejligt sted med svirrende fluer. Planerne om at investere i en ny løsdriftsstald til køerne og spørgsmålet om overgang til økologi fyldte vildt meget i bestyrelsen. Det tumlede vi rigtig længe med, og det endte med, at forstanderen Kurt Andersen sagde stop i 1999. Det blev simpelthen for hårdt, og der var samtidig stor udskiftning i personalet, mindes Lars Bundgaard.

Et vågent øje med politikerne - Havredal er et af de mest komplette steder, vi har i Jysk børneforsorg/ Fredehjem, der kommer hele vejen rundt om de unges tilværelse, og et af de steder, vi er allermest stolte af. Da forældrene opfandt den praktiske landbrugsskole, var der ingen love, som den passede ind i. Derfor er det fortsat nødvendigt at holde et vågent øje med, hvad der foregår i det politiske lovgivningsarbejde, så de ikke kommer til at vedtage love, der spænder ben for Havredals virke. Det evner Poul Erik Clausen også, siger Lars Bundgaard.

15


Jan er den smilende mand På Frederiks Skole går en mand rundt med en stor glad smiley på ryggen. Det er Jan Juul Glensdorf, som er ansat i fleksjob som pedelmedhjælper på skolen. Det har han været, lige siden han gik på Havredal gl. Skole i 2008. Det er eleverne, der kalder ham “Smiley Man”.

læse. I stedet var han ofte sammen med pedellerne på sin skole, og det var han rigtig glad for. Senere, da han gik på efterskole, og de var på besøg på Havredal gl. Skole, faldt han netop for muligheden for at blive grøn pedelmedhjælper på den praktiske måde. Knækkede læsekoden Jan Juul Glensdorf husker det, han har haft i hænderne, men har det lidt svært med korttidshukommelsen. På Havredal gl. Skole fik han knækket koden til at læse, og på Frederiks Skole skriver han en liste over sine opgaver. På biblioteket låner han en bog og den tilsvarende lydbog. Så kan han følge med i teksten, når den bliver læst op. Både blandt elever og personale på Frederiks Skole er “Smiley-Man” højt værdsat. Jan Juul Glensdorf bor i Viborg med sin kone Karina. De benytter sig af byens mange muligheder for aktiviteter og tager gerne på busture rundt i landet. Der skal være gang i den!

Hver morgen møder Jan Juul Glensdorf kl. 6 om morgenen og går i gang med at gøre rent i klasseværelserne. Når eleverne møder kl. 8, er han nået til kaffepausen. Bagefter gør han rent på toiletter og gange. Skolemælken skal pakkes til børnene, og om sommeren vedligeholder han også nogle af skolens grønne områder. Pedellerne var godt selskab Det er ikke helt tilfældigt, at Jan Juul Glensdorf er pedelmedhjælper. Han har Tourettes Syndrom, og skoletiden på Fyn var ikke særlig sjov. Han havde svært ved at

16


Øko-dagen anden søndag i april hvert år er en god gammel tradition på Havredal, der trækker tusindvis af gæster til.

17


“Og de nominerede er… Havredal!” Troværdige rollemodeller og fine resultater giver anerkendelse fra erhvervslivet. Fra en fremtid på passiv pension og til at yde et bidrag på det danske arbejdsmarked. Koden til denne forvandling formår medarbejderne at knække på de praktiske skoler i Havredal for unge med særlige behov. Deres arbejde vækker opsigt helt ind på direktionsgangene hos sværvægterne i dansk erhvervsliv, som sidder med om bordet i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA), som virksomhedsledernes netværk hedder i dag. Skole og landbrug i et I 2006 får det daværende “Det nationale Netværk af Virksomhedsledere” øje på, at Havredal Praktiske Landbrugsskole formår at yde en særlig social indsats, som er ret anderledes i forhold til det, man typisk ser. Derfor bliver skolen nomineret til netværksprisen – populært kaldet “Erhvervslivets Ridderkors”. I nomineringen hedder det: For det første henvender landbrugsskolen sig til ’sent udviklede unge’, og samtidig er skolen et fungerende landbrug. Det var en gruppe forældre, der tog initiativ til skolen. Uddannelsen kombinerer læring, det sociale aspekt og jobtræning, og endelig har skolen kontakt til en række landmænd, der som praktikværter er med til at løfte et socialt ansvar. Skolen har skabt positive og synlige resultater, og den gør noget for landbruget som andre typer af virksomheder, vil kunne lære af. Der er blomster, stort tillykke med den fornemme nominering og håndtryk af HKH Prins Joachim til en stolt forstander Poul Erik Clausen.

18

Gode resultater belønnes I 2009 retter toppen af dansk erhvervsliv igen blikket mod den lille landsby i det midtjyske og får nu øje på Havredal gl. Skoles indsats. Det er den daværende direktør for Pressalit, Dan Boyter, der har hørt om skolens arbejde med at tilbyde helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov. På skolen ved de, hvordan man får denne gruppe unge i arbejde, og samtidig kan man dårligt finde andre, der kan fremvise så gode resultater. Derfor bliver Havredal gl. Skole nu også nomineret til “Erhvervslivets Ridderkors”. Og så er det elev Claus Stærmose, forstander Kirsten Fabian og bestyrelsesformand Ole Schmidts tur til at tage turen til prisfest på Nationalmuseet 30. november 2009 for at trykke hånd med Prins Joachim og modtage blomster og anerkendelse. Jubilæumspris for rollemodeller Ved samme lejlighed uddeler Danske Handicap Organisationer en særlig pris i anledning af foreningens 75 års jubilæum. Den går til Havredal gl. Skole, fordi skolen har en bevidst strategi om at ansætte mennesker med betydelige sociale, fysiske eller psykiske problemer som rollemodeller for eleverne: “Man gør en dyd ud af at have mennesker ansat, som afspejler gruppen af elever, samtidig med at de viser eleverne, at deres personlige udfordringer kan gøres til deres særlige kompetencer – deres personlige konkurrenceparametre. Det er måske derfor, at 90 pct. af eleverne kommer i arbejde efter endt uddannelse”. Sådan hedder det i motivationen. Og endnu en gang må HKH Prins Joachim lykønske folkene fra Havredal.


19


Og så drog de til Christiansborg … Eleverne på Havredal Praktiske Landbrugsskole vil have papir på deres færdigheder, og det lykkedes at overbevise undervisningsministeren. Ganske vist er eleverne på Havredal Praktiske Landbrugsuddannelse ikke så gode til det boglige, men de har til gengæld hænderne skruet rigtig godt på og tilegner sig de samme færdigheder som elever på de almindelige landbrugsskoler. Det gør de ved at lære stoffet ude i de autentiske situationer, hvor viden og teori skal omsættes til praksis, i stedet for i et klasseværelse. Derfor finder Havredal-eleverne i starten af ’00erne det uretfærdigt, at de ikke kan få bevis på deres uddannelse, og det sætter de sig for at lave om på. Men det er ikke nemt for forstander og bestyrelse at trænge igennem i de forskellige instanser med det ønske. Carsten Jensen har siddet i Havredal Praktiske Landbrugsskoles bestyrelse siden 1995 og er fortsat medlem af stedets bestyrelse. Som chefkonsulent med ansvar for uddannelsesområdet i Landbrug og Fødevarer på Axelborg i København har han mange gode kontakter til både uddannelsesordførere i Folketinget og embedsmænd i Undervisningsministeriet. Han er derfor den, der baner vej for et møde mellem en delegation fra Havredal og medlemmer af Folketingets uddannelsesudvalg, Leif Mikkelsen (nu Liberal Alliance), Bodil Kornbek (Kristendemokraterne) og – ikke mindst - Tina Nedergaard (Venstre) i 2004. “Sidder I der og sover!” - På det tidspunkt var vi tæt på at smide håndklædet i ringen, fordi ja, det var altså lidt op ad bakke at trænge igennem og blive godkendt til at udbyde uddannelsen.

20

Men eleverne ville ikke finde sig i det og mente, at jeg ikke lyttede til dem. Så jeg gik til bestyrelsen og fik dem med på, at jeg og Lars Bundgaard (tidl. generalsekretær i Jysk børneforsorg/ Fredehjem og sekretær for Havredals bestyrelse) tog tre af de mest ihærdige fortalere blandt eleverne med til mødet på Christiansborg, fortæller forstander Poul Erik Clausen. Han husker meget tydeligt, hvordan dagen udvikler sig: - Vi tog afsted fra skolen klokken syv om morgenen og kørte forbi Aarhus for at tage Lars Bundgaard med. Vi kom ind til Christiansborg til mødet med de tre politikere og startede ud med, at Lars og jeg sagde en masse kloge ord, mens de tre unge mennesker sad stille mellem os. Der går vel efterhånden et kvarter på den måde, og Leif Mikkelsen sidder og falder i søvn. De sidder jo til mange møder, og Lars og jeg har nok på en eller anden måde fået snakket dem døde. Og så siger en af eleverne, Jørgen Jensen: “Det kan fandeme ikke passe, at vi skal tage turen herover, når vi har været tidligt oppe i morges for at malke og fodre dyrene, og at I så ikke vil høre efter og sidder og sover!” Unge med noget på hjerte - Så var der lige tre politikere, der vågnede op! Og nu ville de høre, hvad det var, de her tre unge mennesker havde at fortælle. Og Lars og jeg, ja vi sagde ikke så meget, fordi her var der altså tre unge mennesker, der havde noget på hjerte, og det blev bare væltet ud over de her politikere. De kunne godt mærke, at det betød altså noget for dem, at de kunne få lov til at uddanne sig ligesom andre unge mennesker. Det blev jo på en måde startskuddet til, at vi fik vores ministerielt godkendte erhvervsuddannelse som faglært landmand, fortæller Poul Erik Clausen.


Lobbyisten Carsten Jensen deltog også selv i mødet, og han inviterer derefter eleverne på rundvisning i landbrugets højborg, Axelborg i København: - Det var en stor dag for dem både at komme ind i Folketinget og at se Axelborg, fortæller han. Efter turen til Christiansborg får Havredal Praktiske Landbrugsskole i 2007 i partnerskab med Agroskolen i Hammerum lov til at udbyde Modul 1 af landmandsuddannelsen til faglært landmand. Spændt til det sidste I 2009 sammenlægges de to landbrugsuddannelser i Danmark til en fælles, og den lægges samtidig ind under erhvervsuddannelserne. Det betyder, at Havredal må søge om at blive godkendt til at udbyde erhvervsuddannelsen til landbrugsassistent.

ser det i dag som noget helt afgørende, at de fik den godkendelse. Det betyder noget rundt omkring i kommunerne, at eleverne faktisk får en uddannelse med sig, fortæller han. Carsten Jensen glæder sig over arbejdet i bestyrelsen for Havredal: - Det fungerer fortrinligt og er simpelthen en fornøjelse at deltage i. Det er sådan en god konstellation med Jens Maibom Pedersen, Diakonhøjskolen, som formand og samarbejdet mellem Jysk børneforsorg/ Fredehjem, Ligeværd og de faglige interesser, der også er repræsenteret. Der er en vis tyngde i det, og det betyder noget for skolen udadtil. Når jeg selv har været med i så mange år, er det simpelthen fordi, det er så dejligt at opleve de resultater, som Havredal skaber med de her unge mennesker.

Det er Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser (REU), som skal blåstemple, at Havredal får sin egen godkendelse, og den proces følger Carsten Jensen tæt: - Mens arbejdstagerne var betænkelige, var arbejdsgiverne for en godkendelse. Så der var lagt op til, at undervisningsministeren, som Tina Nedergaard nu var udpeget til, skulle træffe beslutningen. Jeg var godt nok spændt til det sidste, om det ville lykkes. Det gjorde det heldigvis, for Tina Nedergaard vendte tommelen op for, at Havredal skulle have sin egen godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelsen til landbrugsassistent. Mon ikke hun blandt andet havde et stærkt minde om sit møde med eleverne? Godkendelsen kom i hvert fald i hus 12. januar 2011. Siden er også fagbevægelsen blevet tilhænger af Havredal. Jeg

21


Ankom i 2CV med en gammel landrover-motor som passager Da Frederik Vinther-Larsen i foråret 2011 som 19-årig ankom til Havredal for at starte i forpraktik til den praktiske landbrugsuddannelse på Smedevej, vakte han opsigt. Han svingede ind på gårdspladsen i en gammel 2CV med alt sit pikpak og en gammel landrover-motor som medpassager. Den havde han hejst ind i bilen gennem det åbne soltag: - Min gamle Landrover stod af dagen før, jeg skulle til Havredal. Derfor havde jeg ikke andre muligheder end at låne en 2CV af en af mine bekendte. Men før den kunne køre hele vejen fra Møn til Havredal, måtte jeg lige udskifte gearkassen først. Da jeg vendte hjem til Møn igen, var Landrover-motoren med. Den skilte jeg ad i atomer og byggede op igen næsten som ny. Jeg har brugt rigtig mange timer på værkstedet på Havredal og skruet i alt muligt. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan ting virker. Jeg er ikke mekaniker, men jeg er ret godt begavet til at finde ud af den slags, fortæller han med et smil. “Jeg en gård mig bygge vil…” Frederik er uddannet landbrugsassistent fra Havredal Praktiske Landbrugsskole i 2014. Han bor i dag på sin egen gård på Møn, som han er i færd med at skrælle indmaden fuldstændig ud af og bygge op igen nærmest fra scratch. I år har han sat kartofler og hypper en kilometer rækker med håndkraft, for landbrugsmaskiner har han ikke så mange af endnu. Samtidig arbejder han på Middelaldercentret i Nykøbing Falster. Både på arbejdet og hjemme får han udnyttet sin højt begavede evne til at regne ud, hvordan maskiner og konstruktioner fungerer – og ikke mindst for at bruge sine hænder til at give nyt liv til gammelt grej. Frederik har Asperger, som ligger inden for det autistiske spektrum. Han har aldrig rigtig fået lært at læse og skrive:

22

- På Havredal forsøgte jeg at tage lidt danskundervisning igen. Men når jeg får en lærebog foran mig, sker der en blokade i min hjerne, og jeg lukker helt ned. Det er et totalt deja-vu, og de dårlige minder vælder frem. Skolen var et stort sort kapitel: Jeg røg ind og ud, skiftede klasser, fik specialundervisning og hjemmeundervisning. Folkeskolen tabte mig allerede et sted mellem 1. og 2. klasse, mindes Frederik. Landbrug er det, som Frederik voksede op med og altid har drømt om en fremtid i. Han og forældrene fandt derfor en læreplads på herregården Marienborg på Møn. Men kommunen ville ikke bevilge de nødvendige støttetimer til, at han kunne få sin uddannelse på en almindelig landbrugsskole: - Når du ikke kan læse og skrive, så bliver du opfattet som dum, selvom du måske er begavet på andre måder. Men jeg ville have et bevis på det, jeg kunne. En dag stødte vi på en artikel om Havredal Praktiske Landbrugsskole i Landsbladet, og her så jeg en ny mulighed for at få en uddannelse, som ikke bare var noget pjat. Jeg er taknemmelig for, at jeg har nogle forældre, der er gode til at sparke døre ind hos kommunen, så jeg fik lov til at starte på Havredal Praktiske Landbrugsskole. Her oplevede jeg at blive anerkendt for det, jeg kunne, fortæller Frederik. Han er vokset op med debat og samfundsinteresse hjemmefra, og der går ikke lang tid, før han kommer ind i elevrådet, fordi han “ikke kan lade være med at kæfte op om det, der kan gøres bedre”, som han siger med et smil. I elevrådet er han som formand blandt andet med til at bløde elevernes holdning op til fusionen af landbrugsskolen og gl. skole og få en ny hverdag til at fungere.


23


At finde sig selv blandt mange Selve undervisningen og det faglige stof finder Frederik det ret ukompliceret at lære. Den helt store udfordring er at fungere i fællesskabet med de andre elever: - Det var både godt og skidt, at skolen ligger så langt hjemmefra. Jeg kunne ikke bare køre hjem, så jeg var nødt til at blive og tage kampene. Det var svært at finde sig selv som menneske blandt så mange andre, når jeg var vant til at gå i min egen lille verden hjemme på Møn. Nogle elever skulle man lære at snakke og arbejde sammen med, selvom man egentlig ikke brød sig så meget om dem. Det der med at skulle være så meget sammen med andre både i arbejdet og det nære fællesskab på skolen. Det lyder måske mærkeligt, men andres blotte tilstedeværelse kunne støje i mit hoved, selvom de passede deres. Det med at kunne abstrahere fra det og lukke det ude, kunne være svært. - Adskillige gange har jeg siddet ude ved ruinen ved Hald Hovedgård og kigget ud over Hald Sø, som er det nærmeste, man kommer havet i Midtjylland. Når jeg kom tilbage til skolen, var der ikke nogen, der så skævt til mig. Der var en grundlæggende forståelse for, at jeg havde det behov. Lærerne var gode til at finde opgaver, jeg kunne give mig til, når jeg var træt af mennesker. Så kunne jeg sætte min hjerne på standby ved at gå med buskrydderen og høre radio eller reparere sadeltøj ude ved hestene. Sammen med forstander Poul Erik Clausen opbyggede Frederik en søndagstradition: - Nye elever mødte altid op til start på forpraktik søndag aften. Før eller efter det mødtes vi, og jeg kunne læsse af og tale både om det, der var svært, og alt muligt andet. Vi fik sat det op på en tavle, og så fandt vi løsninger til, hvordan jeg kunne håndtere de forskellige udfordringer.

24

En støtte på vejen Det sidste halve år af uddannelsen skal Frederik i praktik hos sin kommende arbejdsgiver Middelaldercenteret i Nykøbing F, som han selv havde ønsket. Han havde ikke de store forventninger til, at det kunne lykkes, men jobkonsulent Bent Lund får banet vejen for, at Frederik kan starte på centret. Han bliver Frederiks kontaktperson og mentor, der både forbereder den kommende arbejdsgiver på, hvilke arbejdsopgaver der passer godt til Frederiks evner, hvordan de bedst strukturerer hverdagen, og hvordan man præsenterer opgaverne for ham. Samtidig hjælper han Frederik med at finde et sted at bo og taler i det hele taget med Frederik om store og små udfordringer, han møder i sin nye tilværelse. - Når det går godt på arbejdet, og lokomotivet kører deruda’ i højsæsonen med mange gæster, så kan det godt glippe med at holde fast i de skånehensyn, som jeg har brug for. Jeg fikser jo mange ting, og så kan der være flere kolleger, der spørger, om jeg ikke også lige kan reparere det og det. Jeg kan ikke skrive sedler, så jeg må huske på ting. Hvis hverdagen byder på mange forskellige beskeder og informationer, som nogle gange er modstridende, så brænder hjernen sammen. Her hjælper Bent mig med at få tingene bragt tilbage på sporet og snakket med lederen. I 2018 har Frederik og Bent fortsat kontakt og ses, når Frederik drager mod Midtjylland for at mødes med nogle af de gode venner, han også fik i Havredal.


Fra to til en – skolerne samler kræfterne Efter 16 års naboskab fusionerer Havredal gl. Skole med Havredal Praktiske Landbrugsskole og bliver til “Det Ny Havredal” i 2013 . Da Kirsten Fabian, forstander for Havredal gl. Skole, nærmer sig 60 år, giver det anledning til både at tænke over, hvordan skolen skal udvikle sig i fremtiden, og hvad hun selv vil med resten af sit arbejdsliv. Her fortæller hun, hvordan de to skoler voksede sammen til en: - Poul Erik Clausen (forstander for Havredal Praktiske Landbrugsskole) og jeg kendte hinanden godt, og vi mødtes jævnligt. Gennem årene var der et naturligt samarbejde mellem de to skoler. En dag spurgte Poul Erik mig: “Hvor ser du skolerne henne om fem år?” På begge sider af Ulvedalsvej havde vi vores udfordringer med at tiltrække elever nok. I 2007 overtog kommunerne opgaverne fra staten med både at drive den nystartede STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) og bevilge uddannelsen til de unge. Og ja, vi havde mange ting til fælles, ikke mindst den grønne profil, fortæller hun og fortsætter: At give stedet videre - Personligt var jeg begyndt at tænke på, hvordan vi kunne give det sted videre, som jeg sammen med forældrene havde været med til at bygge op fra ingenting. Hvordan kunne skolen afvikles på en måde, så alt det, vi havde skabt, ikke bare ville forsvinde? Poul Erik var en god leder, så jeg kunne godt se ham overtage det. I 2012 går de to forstandere til deres bestyrelser og foreslår, at de to skoler lægges sammen under navnet “Det ny Havredal” for, at der fortsat kan være et godt tilbud til

unge med særlige behov i Havredal. Det er vigtigt for dem at bevare stednavnet ’Havredal’ i det nye navn, for det er allerede kendt i hele landet: - Vi ville gerne sikre os, at sammenlægningen forløb godt. Men hvordan fusionerer man to så værdibaserede virksomheder så smertefrit som muligt? Vi allierede os med en konsulent til at hjælpe os i processen, og så var vi enige om, at Poul Erik skulle være forstander, og jeg ville fortsætte det første år som viceforstander og pædagogisk leder. Allerførst iværksatte vi en proces, hvor vi så på værdierne på de to skoler. Heldigvis var der et utroligt stort sammenfald, fortæller Kirsten Fabian. Forløbet indebærer, at to personalegrupper skal smelte sammen, og det samme med de to elevgrupper. Mens personalet hurtigt finder et fællesskab og er med til at udvikle den nye skole, er det noget sværere for eleverne at acceptere forandringerne. Berlinmuren - Selvom de hørte til den samme gruppe af unge med særlige behov, var det som om, at Ulvedalsvej var en Berlinmur, man ikke kunne passere, og som skilte eleverne i “dem og os”. De var hver især meget optagede af at sige, at “vi er de bedste”, mens de kaldte hinanden for “jordklappere” og “knoldesparkere”, “kalvedaskere” og “koklappere”. For at de unge kunne komme til at trives i det nye, måtte vi gøre en indsats for at skubbe dem lidt ud af deres trygge enhed, så vi startede med at have fællesspisninger, så de kunne lære hinanden at kende. Men der var mange vaner fra de to skoler, som vi skulle have på plads. Det var en pædagogisk udfordring, smiler Kirsten Fabian.

25


26


Den nye skole får tre uddannelsesretninger som landbrugsassistent, anlægsgartnermedhjælper og servicemedhjælper og har plads til 70 elever og omkring 30 medarbejdere. Det ny Havredal fortsætter som selvejende institution, som er godkendt efter Lov om Social Service med tilsyn af Viborg Kommune. Ny formand er Jens Maibom Pedersen, der repræsenterer Jysk børneforsorg/ Fredehjem og næstformand er Bent Bjerregaard Mikkelsen, der repræsenterer Ligeværd og dermed forældrene. Den hidtidige formand for Havredal gl. Skole og medstifter af begge skoler, Ole Schmidt, fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen. Da fusionen er i mål, skriver Kirsten Fabian og Poul Erik Clausen i skolens blad “Havreposten” i efteråret 2013: “Indimellem har vi talt om, at 2 + 2 = 5. Og det synes vi, er lykkedes for vores to skoler. Det “nye fælles” kan tilsammen mere – og når de praktiske uddannelser i Havredal samles, opstår der flere muligheder. (…) Projekt sammenlægning er slut, men vi er fortsat på vej og skal altid være det. Det ny Havredal skal kvalitetssikres gennem løbende udvikling af uddannelser, bygninger og materiel. Men vi vil fortsat være en skole med fokus på den enkelte elev, det er og bliver det vigtigste”:

Overgår forventningerne - I 1997 anså jeg det bare for at være en form for et projekt at oprette skole, leve- og værested for de unge, og jeg havde ikke set det komme, at det kunne udvikle sig på den måde i Havredal. Det er kommet stille og roligt hen af vejen og har fuldstændig overgået mine forventninger. Jeg er utrolig stolt over, hvad det er blevet til. Det er et eksempel på, hvad forældre og fagfolk i fællesskab kan udrette, siger Kirsten Fabian. 27. juni 2014 vælger hun at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet efter 17 år i Havredal. Hun har dog ikke sluppet de unge med særlige behov helt, for hun er fortsat vejleder for Unge for Ligeværds klub i Viborg, “UFL 8800”, og aktiv i Foreningsfællesskabet Ligeværd som konsulent for lokalforeningerne i Midtjylland. - Kampen for, at denne gruppe unge frit kan vælge uddannelse på lige fod med andre, er langt fra slut. Det er uretfærdigt og uetisk, at de må nøjes og skal parkeres. Jeg er fuldstændig overbevist om, at alle børn kan lære og har en fuldgyldig og ligeværdig plads i vores samfund, slår ildsjælen Kirsten Fabian fast.

Sammenlægningen fejres med en “Høstival” 6. september 2013, som det hedder, når man forener gamle skoles sommerfestival med landbrugsskolens høstfest, og der er både officielle taler og masser af musik, underholdning og sjov i gaden.

27


Dorthe trives med heste og mennesker Dorthe Weber elsker heste og trives i vrimlen af mennesker i Tinglev Rideklub i Sønderjylland. Her har hun har arbejdet, lige siden hun blev færdig med sin uddannelse på Havredal Praktiske Landbrugsskole i slutningen af 2013.

En hyggelig vrimmel - Det bedste ved Havredal var alle kammeraterne. Dem manglede jeg lidt, da jeg flyttede herned. Nogle af dem bor heldigvis i nærheden, og dem mødes jeg med en gang imellem, fortæller Dorthe Weber. Sidst på eftermiddagen tager Dorthe Weber tilbage til stalden, hvor hun går i gang med at fodre med wrap, hø og korn alt efter, hvor meget den enkelte hest har brug for. Til slut fejer hun stalden. Selvom hun egentligt har fri efter en time, bliver hun tit lidt længere: - Det er rart at være her om eftermiddagen. Det vrimler med folk, der går til ridning, og det er så hyggeligt at være her. Dorthe Weber går selv til ridning to gange om ugen. Når hun ikke er på rideskolen, besøger hun sin veninde i Tønder og er aktiv i klubben i bofællesskabet.

Dorthe Weber arbejder på rideskolen 20 timer om ugen med at passe både rideklubben og opstaldernes ca. 45 heste. Om formiddagen sørger hun for at trække heste ind eller ud på fold, og så harver hun i ridehallerne. Nogle dage skal der muges ud og strøs hos hestene. Når beslagsmeden kommer, skal Dorthe Weber hente de heste ind, som skal beskæres eller have nye sko på. Engang imellem kigger børnehaven forbi, og så hjælper Dorthe Weber med at give børnene trækketure i ridehallen på klubbens heste. Når Dorthe er færdig med formiddagens opgaver, går hun hjem til sin lejlighed, som er en del af et bofællesskab. Hun spiser sin frokost og får ordnet lidt vasketøj og passer sit marsvin. Engang imellem får hun besøg af sin støtteperson, som for eksempel hjælper hende med at ordne post, lægge planer for madlavningen og skrive indkøbssedler.

28

Gensyn med Havredal Hvert år er Dorthe Weber fast deltager i ridelejren for tidligere elever, som Havredal Praktiske Uddannelser arrangerer i juli. Her tager hun selv en hest med fra Tinglev Rideklub, som hun rider på i løbet af ugen, hvor der er masse af hygge og gode gensyn med gamle venner fra tiden på Havredal.


Lone fighter for landsholdet Efter Havredal Praktiske Uddannelser fik Lone Kæmsgaard foden inden for hos DGI Huset i Vejle, og i fritiden har hun spillet sig til en plads på Special Olympics B/C landsholdet, som det hedder blandt atleter med udviklingshandicap.

Lone Kæmsgaard er rigtig glad for at være ude. Egentlig startede hun på landbrugslinjen, men da ryggen gav problemer, måtte hun skifte til anlægsgartner-medhjælper uddannelsen og her lærte hun hurtigt at sætte pris på at slå græs. I DGI Huset er Lone ansat som halmedhjælper og så hjælper hun med rengøring og at holde faciliteterne pæne og ryddelige.

Sport og håndbold er Lone Kæmsgaards helt store interesse. Efter Havredal flyttede hun til Vejle og fik job i DGI Huset. Allerede, mens hun var på Havredal 2013-2017 gik hun til håndbold i Viborg Håndbold Klub. Her trænede hun på samme tid som VHK’s proffer, hvor hun kunne aflure nogle tricks. Dem har hun taget til sig i sådan en grad, at hun i oktober 2018 skal fighte for landsholdet i Spanien.

- På skolen blev jeg mere afklaret med mig selv og fandt ud af, hvad jeg gerne ville med resten af mit liv. Jeg blev også bedre til at lære nye mennesker at kende. Det var godt, at vi boede i fælleshuse, så man kunne være sammen med de andre, det blev jeg gladere af. Det var godt, at jeg kom til at være sammen med andre unge mennesker. Jeg fik en masse venner, som jeg godt nok ikke ser så meget mere. Men jeg fik mod på at opsøge nye venner, fortæller hun. På Havredal gik Lone på kærestekursus på aftenskolen. Det har ganske vist ikke båret frugt endnu, men til gengæld er hun godt forberedt til den dag, den rigtige dukker op.

29


Lokale og elever nyder godt af naboskabet Projekt “Omvendt Integration” i Havredal 20082010 knytter solide og langtidsholdbare bånd. Når du hører ordet integration i sammenhæng med de lokale borgere og de unge elever med særlige behov fra de to skoler i Havredal, tænker du måske umiddelbart, at det er eleverne, der skal integreres. Men nej, det er faktisk omvendt. I 2008-2010 åbner skolerne op for, at borgerne kan integreres med eleverne. Det sker som led i projektet “Omvendt integration”, hvor de to parter i både ord og handling involverer sig i hinandens liv. Erfaringer til at undgå ensomhed og isolation De 60 unge fra de praktiske skoler fylder godt i bybilledet i Havredal. Det giver både liv og kan også være udfordrende af og til. Byen og de to skoler er gensidigt afhængige, og så er det nødvendigt at skabe gode anledninger til dialog for at få tingene til at fungere i dagligdagen. Forstander på landbrugsskolen, Poul Erik Clausen, er initiativtager til “Omvendt integration” og med i projektets styregruppe. Her har han følgeskab af Jane Faurbye, tidligere lærer på Havredal gl. Skole. De bor selv i Havredal og har derfor både en privat og faglig interesse i, at de lokale får en større forståelse og indsigt i de unges udfordringer og i livet på skolerne. For de unge udgør skolerne et trygt lille minisamfund, som man godt kan gemme sig lidt i. For de oplever også, at det kan være svært at blive optaget i det lokale fritids- og foreningsliv. Poul Erik Clausen og Jane Faurbye forventer derfor, at projektet kan hjælpe de unge med at lære at mødes og

30

arbejde sammen med nye mennesker. Det kan hjælpe dem med at undgå at blive ensomme og isolerede, når de en dag er færdige med skolen. Omvendt får borgerne erfaringer med, hvordan de kan håndtere at have svage unge med i byens aktiviteter, som måske skal have forklaret og vist tingene flere gange, før de kan udføre en opgave. Samtidig har de unge behov for de lokales tålmodighed med, at det måske går lidt langsommere, end hvis man lige selv havde gjort det. 3.000 timer til forsamlingshuset Elever og lokale får gode og naturlige anledninger til at mødes om at realisere de aktiviteter, som borgerne har beskrevet i Havredals Landsbyprojekt. Det opnår blandt andet god økonomisk støtte fra de såkaldte LAG-midler, fordi omvendt integration er tænkt ind i alle aktiviteter. Omdrejningspunktet er at give Havredal Kultur- og Forsamlingshus den helt store overhaling. Elever og lokale lægger tilsammen 3.000 frivillige arbejdstimer i den omfattende opgave. Gennem projektet opdager flere borgere og elever en fælles passion for at makke med gamle maskiner og genopbygge veterantraktorer. De mødes en gang om ugen i landbrugsskolens store maskinværksted og forvandler skrotbunker til gedigent håndværk. Da gruppen præsenterer deres fine grå Ferguson på en udstilling i Kongensbro, er det en festdag. I 2018 makker elever og lokale fortsat sammen i maskinværkstedet. It kan både være en stor hjælp og noget værre bøvl på tværs af alder og skolegang. På det fælles It-kursus på Havredal gl. Skole deltager både elever og lokale, og


31


det er eleverne, der hjælper underviseren med at fortælle, hvordan man arbejder med e-mail, tekstbehandling, billeder og regneark. 28 marts. 2009 fløjtes den første fælles fodboldturnering i gang på den nye multibane. Den har elever og lokale sammen etableret helt fra bunden på et areal ved Havredal gl. Skole. I bogstaveligste forstand starter de med at grave et hul, og så bliver den ellers fyldt op med sand, stabilgrus, stenmel, stampet og får et tæppe af kunstgræs på efter alle banebygger kunstens regler. Banen tiltrækker både store og små lokale og eleverne til alle mulige former for boldspil og leg. Del af et normalt fællesskab “Vi har forsøgt at integrere byen i skolernes projekter og skolerne i byen. Det har givet både byen og de unge en ny dimension, og borgerne har engageret sig ud over det sædvanlige. Unge, der tidligere kun har oplevet at blive overset, bliver nu udfordret og værdsat”, konkluderer Poul Erik Clausen, da projektet skal evalueres. Jane Faurbye siger i forbindelse med evalueringen: “Jeg er ikke i tvivl om, at der er sket noget med sammenholdet i byen. Vi er blevet bedre integreret med hinanden. I dag er der en større forståelse af, hvem vi er som skole, og hvilke elever vi har her. (…) Der er sket et skred nu i positiv retning. Borgerne har mødt de unge, og det har rykket forståelsen af, hvem de er. Nogle af vores unge er nu mere trygge ved f.eks. at komme hen i forsamlingshuset. Eleverne har overskredet nogle grænser, og de har oplevet at blive en del af et normalt fællesskab”.

32

Årets lokalområde Ja, der sker i den grad ting og sager i Havredal, og det bliver der lagt mærke til på rådhuset i Viborg. En sidegevinst til projektet “Omvendt integration” er, at Havredal bliver kåret til “Årets Lokalområde” i Viborg Kommune i 2009. Og lige så vigtigt: båndene mellem lokale og elever holder endnu.

Fakta: Omvendt integration Projektets styregruppe består af repræsentanter for Havredal Borgerforening, skolerne, erhvervsdrivende, landbruget og interesserede borgere, og projektet er forankret i Havredal Borgerforening. Samtidig er der tilknyttet pædagoger fra de to skoler for at opbygge forståelse mellem elever og lokale.

Aktiviteter: • Restaurere forsamlingshuset – indviet i oktober 2010 • Multibane for elever og lokale ved gl. Skole – indviet marts 2009 • Veterantraktor – fælles værksted – startet efteråret 2008 • Forskønne byporte i anledning af jubilæet – færdig august 2008 • Fælles It-kurser og -support – starten af 2010


33


“Det gælder om at værdsætte hinanden” Elever og lokale i Havredal giver en hånd med som frivillige og dyrker godt naboskab. “Hvad har du lyst til at hjælpe med?” Dette enkle spørgsmål er en rigtig god indgang til samarbejde om en frivillig indsats elever og lokale imellem. Den erfaring har Inge-Lise Sterup fået både som privatperson og som formand for Havredal Borgerforening. Fire gange i løbet af vinterhalvåret samles lokale og elever til søndagsfællesspisning i Havredal Kultur- og Forsamlingshus. Her møder eleverne ofte op og tilbyder at hjælpe til: - En vil gerne vaske op, en anden folder servietter, nogle dækker bord osv. Vi ved, at de kan have deres begrænsninger, og at vi måske skal vise og forklare lidt ekstra. Men det gælder om at finde en opgave, der passer til den enkelte elev, så går samarbejdet fint. Når jeg er med på madhold, gør vi altid noget ud af hyggen, drikker kaffe og spiser kage sammen, inden vi går i gang. Det er eleverne glade for at være med til, fortæller hun. Endnu en fællesspisning er på programmet i august, og den foregår på skolen. Her starter man med eftermiddagskaffen og derefter viser eleverne deltagerne fra byen rundt og fortæller om, hvordan arbejdet foregår på skolen i hverdagen. Deltagerne kan se køerne blive malket, klappe en ko, og børnene kan få en ridetur på skolens heste. Bagefter er der fællesspisning i kantinen. Håndsrækninger Hjælpen går også den anden vej. Når hun kan, hjælper Inge-Lise Sterup gerne med til Havredal Praktiske Ud-

34

dannelsers markering af den årlige Økodag i april. Her er højdepunktet, at malkekøerne lukkes ud på græs efter en lang vinter på stald. De besøgende strømmer til i tusindvis for at opleve de forskellige aktiviteter på skolen og se, køerne give forårskulleren frit løb. Den dag er der tryk på programmet for både elever og medarbejdere: - Jeg oplever, at flere og flere fra byen gerne kommer og hjælper til denne dag, f.eks. med at uddele smagsprøver fra Arla og andre opgaver. Nogle, som ellers ikke tidligere er kommet på skolen, er også begyndt at benytte sig af grøntsagsbutikken, fortæller hun. Inge-Lise Sterup har også været bisidder for elever til eksamen: - Når du involverer dig i skolens liv, så tager de imod og inviterer dig til deres arrangementer. 250 års jubilæum for kartoflen Eleverne fra Havredal spillede også en vigtig rolle, da Havredal, Frederiks og Grønhøj i 2009 markerede 250 året


for, at kartoffeltyskerne kom til den jyske hede og bragte kartoflen med sig: - Landbrugseleverne brugte jubilæet som læring og havde året før hentet 9-10 forskellige kartoffelsorter fra Landbrugsmuseet Gl. Estrup. Til selve jubilæet uddelte de smagsprøver fra deres stand på kartoffelmarken. Det var også eleverne, der stod for afsløringen af de smedede kartoffelkurve ved byportene i de tre byer. Efter arrangementet kørte jeg ned på værkstedet med en omgang sodavand og wienerbrød for at sige tak for hjælpen, og det blev de så glade for. Det, at eleverne får feedback, og man takker for hjælpen, gør, at de føler sig involverede og værdsatte, understreger Inge-Lise Sterup. Eleverne er også friske til at bidrage med en frivillig indsats for eksempel som p-vagter ved Alhedefesten i Frederiks, og når der skal flages i byen. De har også hjulpet Viborg Trail Arena med at anlægge spor til mountainbikere i Stendal Plantage. “Tak fordi du siger det!” Det er den reaktion, som de lokale fra Havredal bliver mødt med, når de gør skolen opmærksom på, at nogle af de unge fra Havredal Praktiske Uddannelser har opført sig på en uheldig måde, som ikke passer så godt ind i lokalsamfundet: - Det sker kun sjældent, vil jeg gerne understrege. Men reaktionen fra skolen får det hele til at glide meget nemmere, og det skaber tryghed, at vi lokale bliver mødt med opfordringen om at sige til, hvis der sker noget, som generer os, eller ikke er så godt for området. På den måde har

medarbejderne på skolen også mulighed for at gøre noget ved det over for de unge, og så sker det som regel ikke en gang til, fortæller Inge-Lise Sterup. Hun sætter pris på, at forstander Poul Erik Clausen er meget aktiv i byens liv, bl.a. som medlem af borgerforeningens bestyrelse: - Hans indsats er simpelthen guld værd for byen, for der ingen tvivl om, at byen og skolen er meget afhængige af hinanden.

35


“Er der en plads på holdet?” I 2013-2014 undersøger projektet “Idræt tilbage på landet”, hvordan eleverne fra Havredal Praktiske Uddannelser kan blive en del af idræts- og foreningslivet i Frederiks og Karup. Har eleverne ikke aftentjans i stalden, kan der være mange ledige timer fra kl. 15, hvor de får fri, til de møder kl. 7 næste morgen, og hvad skal man så lave der? Knud Gaarn-Larsen fra Frederiks er tidligere lærer og har et enormt netværk i området. Han ansættes derfor som fritidsmedarbejder i et år for at arbejde med at integrere eleverne i foreningslivet: - Jeg rekrutterer mentorer, som skal hjælpe med at få de unge med til sport. Nogle elever foreslår, at vi skal spille Hard Ball, så vi etablerer et hold i Karup. Andre skal også have hjælp til at finde ud af, hvordan man egentlig begår sig, når man er på et fast fodboldhold og f.eks. møde regelmæssigt op, så de andre ikke står og mangler en på holdet hver anden gang. Mange af eleverne fra Havredal har rige erfaringer med “ikke at høre til”. Derfor skal der ikke gå ret meget skævt en dag, før de ikke kommer afsted til træning, men vælger at blive i det trygge på skolen. Mentorerne skal samtidig bane vej for, at de unge får kontakt med andre i foreningen, så medlemmerne forstår lidt bedre, hvad der er på spil hos den unge, og hvordan man kan hjælpe ham eller hende til at passe ind. De unge kan nogle gange udtrykke sig lidt hårdt, og det kan hurtigt skabe misforståelser, fortæller Knud Gaarn-Larsen.

36

Projektet bliver fulgt af Cand. Psych. Ph.d. fra Aalborg Universitet, Thomas Szulevicz, som hjælper med selve evalueringen. - Vi måtte erkende, at det er nødvendigt at have en fast person tilknyttet til at drive arbejdet med at understøtte både elever og mentorer, ellers kan det ikke lade sig gøre, fortæller Knud Gaarn-Larsen. Havredal Praktiske Uddannelser har efter projektet ikke haft ressourcer til at tilknytte en fast person til at fastholde de unge i det lokale idrætsliv.


37


19 år med islandske heste i baghaven Islandshesteklubben ’Nökkvi’ har gennem 19 år haft en stor oval ridebane i ’baghaven’ hos de praktiske skoler i Havredal, hvor klubbens medlemmer mødes til undervisning, træning og stævner.

vellykket arrangement. De står blandt andet for at pleje banen i pauserne og være ledvogtere. I det daglige er det også Havredals elever, der passer ridebanen med at rive og tromle sporet for klubben, ligesom de hjælper til, når klubben holder stævner på banen. Til gengæld er det også en fast tradition, at medlemmer af Nökkvi møder op på skolen og giver trækture på deres mest omgængelige heste til den store og traditionsrige Økodag anden søndag i april, som tiltrækker tusindvis af gæster.

I slutningen af 1990’erne har den daværende formand, Paul Rask, ambitioner om, at Nökkvi skal være arrangør af Europamesterskaber for islandske heste, og så må man jo have en bane til formålet. Havredal gl. Skoles bestyrelsesformand, Ole Schmidt, kender selv til både islandske heste og flere af medlemmerne, og han ved, at Nökkvi rummer en del mennesker, som kan være en ressource for skolen og dens elever at samarbejde med. I 1999 har klubben samlet penge nok sammen og etablerer banen på et græsareal bag Havredal gl. Skoles værksteder. EM er det nu aldrig blevet til. Men i 2012 afholder klubben Danmarksmesterskaber i ALRID, som er en særlig disciplin for islandske heste, der minder om military. Her yder skolens elever en stor indsats som frivillige hjælpere til et

38

Klubbens formand i 2018, Søren Møller, fortæller, at Nökkvi er i gang med at rejse penge til et nyt klubhus i tilknytning til banen, så der kan blive endnu mere liv og aktivitet på stedet. Håbet er, at huset kan stå færdig i 2019, hvor der er 20 års jubilæum for et tæt og godt samarbejde mellem klub og skole.


“Spildopper” – fritid med indhold og mening Indsamling til genbrug er en vej til samvær og nye venner for Havredal-elever.

Rasmus’ far, Kim Vesterager, var med i “Spildopmagerne”, så han kunne hjælpe eleverne i gang.

Siden 2005 har Rasmus og Mette G. Vesterager været “spildopper” og organiseret indsamling af ting og sager på to ruter i Viborg til Spildopmagerne på Klokkestøbervej i Viborg.

- I dag står jeg sammen med Mette stort set selv for at organisere indsamlingen. Hvis der er noget, vi er i tvivl om, spørger vi bare min far. De ting, vi samler ind, kører vi ind til hallen på Klokkestøbervej. Her står også nogle af vores folk parat til at sortere tingene, og så bliver det solgt på en salgsaften. Når salget er gjort op, får vi en del af overskuddet. Vi låner to biler på Havredal til turene og samler ind ca. en gang om måneden. Udover det har min chef stillet en bil til rådighed, så jeg kan køre rundt og indsamle pap hos virksomhederne hver 14. dag. Det giver også godt til vores kasse, fortæller Rasmus.

På deres indsamlingshold finder man både tidligere og nuværende elever fra Havredal Praktiske Uddannelser. Det er frivilligt arbejde, og indsatsen skæpper i kassen til aktiviteter i UFL 8800, som er en klub i Viborg for unge med særlige behov under landsforeningen “Unge for Ligeværd”. - Det er godt at komme ud og gøre noget frivilligt arbejde. Det er spændende at møde nye mennesker. Det kan godt være lidt svært for de nye, der kommer med ud på indsamling første gang, de kan godt være lidt generte. Men efter indsamlingen får vi en bid brød og snakker sammen, fortæller Rasmus, og Mette tilføjer: - Det er jo også vigtigt at være med til at sørge for, at vi genbruger tingene i stedet for, at de bare bliver smidt ud. Frivilligt arbejde Arbejdet med at indsamle viborgensernes kasserede ting og sager til genbrug kom i stand, fordi Havredal gl. Skoles bestyrelsesformand, Ole Schmidt, blev kontaktet af “Spildopmagerne” som ville høre, om eleverne ikke kunne bidrage som frivillige i det arbejde? Jo, det kunne de, og han så både en mulighed for, at eleverne kunne komme ud blandt andre, opleve noget og samtidig bidrage til de sociale aktiviteter i UFL 8800.

Når “spildopperne” har deltaget i mindst fire indsamlinger - to om foråret og to om efteråret, får de også en invitation til at komme med på ’ryste sammen’ ture. Blandt andet tager de til Karup Å Marked og Lars Lilholt koncert hvert år, og i foråret 2017 var de i Actionpark i Løkken. Det skal også være sjovt - Da jeg gik på landbrugsskolen i Havredal, havde jeg slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave sådan noget arbejde, som jeg gør i dag. Der er da også nogle gange, hvor jeg får nogle “lussinger”, hvor jeg tænker “nej for fanden, nu melder jeg mig sgu ud”. Det er som regel, hvis nogle på vores indsamlingshold ikke lige kan sammen eller bliver utilfredse og brokker sig til mig. Men når vi får snakket sammen om tingene, så går det alligevel. Vi skal jo hele tiden huske på, at folk er forskellige, og at vi også skal have det sjovt med at være “spildopper”, fortæller Rasmus Vesterager.

39


40


Holdene skal fungere godt sammen Som tovholder gør han meget ud af at finde de rigtige pladser til de folk, der melder sig, så holdene fungerer godt sammen. De er som regel 5-12 personer i alt hver gang: - Jeg vil gerne have fat i nogle flere af de nuværende elever på Havredal, for de har godt af at komme lidt uden for skolen og blande sig med nogle andre. Når der kommer nye, så skal vi lige finde ud af, hvor de passer bedst ind, opfordrer Rasmus Vesterager. Mette Gravgaard Vesterager har været med til at samle ind til Spildopmagerne helt fra starten, hvor de bare var fire. Hun understreger: - Ja, man kan komme ud og være social og gøre et stykke frivilligt arbejde for andre end sig selv. Jeg gør det selv, fordi det er rart at have noget samvær med andre end os selv.

“Spildopper” Rasmus Vesterager, (39 år) er tidligere elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole 1999-2002. Arbejder som chauffør hos Danske Fragtmænd i Viborg og er formand for UFL 8800. Rasmus har tidligere arbejdet hos Guldbageren i Frederiks og i It-afdelingen på Havredal. Mette Gravgaard Vesterager (35 år) var elev på Havredal gl. Skole 2000-2005. I dag sidder hun i hovedbestyrelsen for Unge for Ligeværd. Hun arbejder i MENY i Bjerringbro og har tidligere arbejdet i Alhede Hallerne i Frederiks. Rasmus og Mette er gift og bor sammen i en lejlighed i centrum af Viborg.

41


Et sted at være lige sammen Unge for Ligeværd – UFL 8800, Jernbanegade i Viborg. To gange om ugen samles medlemmer af den lokale afdeling af Unge for Ligeværd – UFL 8800 – i lokalerne i Jernbanegade i Viborg omkring aftensmaden eller til aktiviteter, kurser og godt samvær. Cafeen er populær, for maden er god og billig, og så er der rart at mødes med andre unge ligesindede, der også kan have det lidt svært med at fylde fritiden ud. Socialt tomrum - Da man gik på Havredal, var der mange aktiviteter i fritiden. Men når man stopper, så mangler der noget socialt, og så er det heller ikke alle, der lige får lavet mad hver dag. I dag er vi omkring 20 aktive i UFL 8800. Der er også mange, der kommer her på grund af de ture, vi laver. Vi har været i Lalandia her i foråret, og så er der nogle, der tager til Tyrkiet, fortæller Camilla Hansen. Hun er næstformand i UFL 8800, og indtil generalforsamlingen i foråret var hun formand. UFL 8800 henvender sig til alle unge med særlige behov på Viborgegnen. Klubben er stiftet i 2001, og den udspringer af det aktive miljø omkring de to skoler i Havredal med tanke på, at der netop skal være muligheder for socialt indhold i fritiden for de unge, når de flytter ud for sig selv. Mere selvsikker Camilla Hansen er i dag tilbage i Havredal, hvor hun er ansat i fleksjob i køkkenet på Lynggården. Hun gik på Havredal Praktiske Landbrugsskole 2010-2013: - Da jeg gik i skole, var jeg meget ensom. Jeg havde min hest men ellers ingen venner. I både min barndom og ung-

42

dom havde jeg social fobi og angst. Jeg kom til Havredal efter efterskolen, og det var først her, at jeg fandt ud af, at jeg havde APD. Der opstod mange misforståelser på grund af det, og derfor havde jeg svært ved at få venner. På Havredal fandt jeg ud af, hvordan jeg kan håndtere det ved at spørge: “jeg skal lige høre, hvad det var, du sagde” eller “vil du sige det med nogle andre ord?”. Det var ret heldigt, at de fandt ud af det, for jeg er blevet mere selvsikker, fortæller Camilla Hansen. APD står for Auditory Processing Disorder, dvs. at hjernen kan have svært ved at forstå, hvad ørerne hører. Hvis man vil brokke sig… - Jeg kan godt lide at have medbestemmelse. Hjemmefra er jeg opdraget med, at man ikke kan brokke sig, hvis man ikke selv går med i arbejdet. Den holdning har jeg taget med mig. Jeg kan godt lide at tage ansvar og holde styr på møderne. Selvom jeg helt personligt bedst kan lide, at der ikke kommer så mange i klubben, så ved jeg godt, at jeg som medlem af bestyrelsen må tage ja-hatten på for klubbens skyld, så vi bliver ved med at få nye medlemmer, fortæller hun. Klubben har to vejledere tilknyttet, der hjælper bestyrelsen med at drive klubben. I øjeblikket arbejder de og bestyrelsen med at søge fonde, så de kan få penge til at rykke i andre lokaler end den trange lejlighed, de råder over i dag. - De fleste er ret nervøse, når de kommer i klubben første gang, men jeg synes, at vi er meget gode til at tage imod dem. Vi vil jo gerne have, at de kommer, så klubben kan køre videre og nye unge kan bruge den til at få et socialt netværk, slutter hun.


43


I ord og handling: Helhedsorienteret Selvom han hverken kender til målgruppen eller landbrug, befinder Thomas Szulevicz sig godt med den imødekommenhed, som han oplever første gang, han besøger Havredal Praktiske Landbrugsskole i 2007. Her skal han og skolen kigge hinanden an for at beslutte, om de kan samarbejde om et ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet gennem de næste tre år. Det kan de og endda i en grad, så Thomas Szulevicz fortsat har tilknytning til Havredal Praktiske Uddannelser.

44

- Den tilgang til eleverne, som jeg mødte, havde nogle spændende perspektiver, som var værd at undersøge nærmere. Der herskede en rummelighed og åbenhed, som jeg med det samme syntes om, husker han. De næste år taler Thomas Szulevicz med elever og følger dem i stald, mark og i deres fritid. Han snakker med lærere, botrænere, jobkonsulenter, forældre, ledelse, bestyrelse, praktikværter og arbejdsgivere. Data fra de mange


interviews viser fire markante træk, som forklarer den succes, Havredal har med at uddanne og udsluse unge med særlige behov til faste job:

lærer eleverne også at lave aftensmad, stå op om morgenen, en god omgangstone og sociale spilleregler, lægge et realistisk budget, betale regninger og tjekke e-Boks.

Mesterlære Havredal Praktiske Landbrugsskole praktiserer mesterlære, så eleverne lærer, mens de udfører opgaverne i praksis og har faglærerens støtte hele tiden. Teori formidles i praksis, så det giver mening i selve situationen, når man står i malkegraven, ude ved traktoren eller går i marken.

- Det er en dybt imponerende indsats, som medarbejderne gør med udslusningen af eleverne. Hele det opsøgende arbejde med at finde det rigtige match mellem praktikvært og elev og at uddanne praktikværterne til at håndtere den ekstra støtte, som eleven har brug for, så han eller hun kan fungere i jobbet. Medarbejderne samarbejder også med elevernes sagsbehandlere i kommunerne. Det kan godt være, at det for kommunen umiddelbart ser dyrt ud. Men set med det lange lys på, er jeg overbevist om, at det betaler sig samfundsøkonomisk. Det kan lyde floskelagtigt, men her giver det virkelig mening at tale om en helhedsorienteret indsats, understreger Thomas Szulevicz.

Menneskesyn Havredals medarbejdere møder eleverne med en tyrkertro på, at ALLE har ressourcer, som kan bringes i spil under de rette omstændigheder. Menneskesynet er: “Vi tror på dig!”. Det betyder også, at der stilles krav til, at eleverne lever op til fællesskabets normer; “for det tror vi selvfølgelig på, at du kan”. Landbrugskultur Alle eleverne bliver en del af en stærk landbrugskultur, som er kendetegnet af et særligt forpligtende fællesskab. Man møder op, selvom det er tidligt om morgenen og malker køerne, fodrer dyrene og høster grøntsagerne. Hvis man bare springer over og bliver væk, går det ud over dyrene, arbejdet i marken, ja hele fællesskabet elever og medarbejdere imellem. Lærere og praktikværter er rollemodeller, der selv har gummistøvlerne på og tager del i det praktiske arbejde.

Fakta: • Thomas Szulevicz, Cand.psych., Ph.d., lektor ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi. •

Ph.d.-afhandling: “Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder: En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole”.

Helhed Der er et stærkt fokus på at lære eleverne at få deres sociale tilværelse til at hænge sammen. Sejler alting derhjemme, kan man heller ikke fungere på arbejdet. Derfor

45


Kasper er vild med store maskiner Majsolen bager ned over kvierne på marken, og græsset mangler væde. Kasper Gandrup (18 år) er med sin lærer Holger Nielsen og en praktikant ude og rigge markvanding til. Kvierne nyder brusebadet og snuser nysgerrigt til vandingsmaskinen. “Kan I se, om den flytter sig?” Holger Nielsen står sammen med de to unge og betragter vandingsmaskinen. Det ser nærmest ud til, at den holder bomstille. “Prøv at lægge mærke til tromlen; hvor står tværstiveren nu i forhold til slangen? Om lidt kigger I på den samme stiver igen. Har den flyttet sig?” “Joh, det har den da, lidt.” “Godt, så fungerer vandingen”. De tre kan køre tilbage til Smedevej og formiddagskaffen. Kasper skal køre den åbne lastbil med lad, mens Holger tager praktikanten med i traktoren. Kasper har lige fået kørekort til traktor og bil. Under åben himmel - Jeg drømmer om at komme til at arbejde et sted med planteavl eller på en maskinstation. Jeg kan bedst lide at være ude under åben himmel og arbejde med maskiner og dyr. Jeg har arbejdet på flere gårde hjemme, fortæller Kasper. Det er første gang, Kasper er med til at rigge vandingsmaskinen til. Hans lærer Holger Nielsen forklarer, at undervisningen foregår både som mesterlære og sidemandsoplæring. Erfarne elever bliver koblet sammen med mindre erfarne, og til sidst kan eleven på egen hånd. Holger Nielsen tager eleverne med ud i marken, hvor de kigger, mærker og vurderer kornet. I værkstedet får eleverne lov til at skille maskinerne fuldstændigt ad og skrue

46


dem sammen igen, så de på den måde kommer til at forstå, hvordan de fungerer. Eleverne skifter hold efter to-tre måneder, så de får prøvet noget forskelligt: - Jeg elsker maskinerne, og jeg vil helst være på markholdet. Man kan godt ønske at være en måned mere på et hold, hvis det ellers kan gå op. Næste gang skal jeg over til køerne. Jeg er god til dyrene, fortæller Kasper. Fritid med vennerne Kasper har gået på Havredal Praktiske Uddannelser i et år, men bor stadig hjemme i Kjellerup. Dagen før interviewet har han lige fået en god besked fra kommunen: Til august 2018 må han flytte ind i en af elevboligerne. Indtil da kører han hjem hver dag kl. 15, når arbejdet er slut: - Det glæder jeg mig til, for så kan jeg også være sammen med vennerne i fritiden. Jeg starter med at bo i en elevbolig og senere kan jeg flytte ud for mig selv. Før havde jeg ikke så mange venner, som nu. Det var mest voksne, jeg var sammen med, fortæller han. Kasper kom til Havredal efter folkeskolen, fordi han havde hørt fra andre, at det skulle være et godt sted: - Jeg kan godt lide at arbejde udenfor. Før sad jeg bare inde hele dagen. Prøver tingene manuelt - Her får jeg forklaret tingene, og så prøver jeg det manuelt. Jeg forstår det bedre, når jeg får det vist fysisk, end når jeg skal se det på en tavle. Her er et godt sammenhold, hvor vi er på lige fod og hjælper hinanden. Og så kan vi altid ringe til vores kontaktlærer, hvis der er noget. Jeg har tidligere

arbejdet på et lager, men det kunne jeg ikke klare. Der er en helt anden arbejdsgang herude på landet, fortæller Kasper. Når Kasper skal forklare, hvad han allerbedst kan lide ved at gå på Havredal, siger han: - De tager hensyn til ens behov, og de kan lave uddannelsesplanen om, så man kan lave det, der passer bedst til en selv. Hvis man dummer sig, så gør det ikke så meget. Jeg har engang dummet mig, da vi skulle klovbeskære køerne, men det sagde de ikke noget til. Virkelige vilkår I dag er der tid til formiddagspause på skolen: - Hvis vi har travlt i marken, så kan Holger godt sige, at vi skal holde maskinerne i gang. Så får vi mad ud i marken, eller der kommer afløsere ud. Det er godt, for det er de vilkår, vi kommer ud til, når vi skal ud og arbejde, forklarer Kasper. Denne eftermiddag får han tidligt fri, når han sammen med de andre dagelever har klaret opvasken efter frokost. De øvrige elever har botræning i elevboliger og udslusningshuse tirsdag, og der kan han ikke være med, endnu. - Men jeg har været med til køkkentjans en måned og lavet mad til hele skolen, siger han og hopper ind i ladbilen, vender øvet rundt på den smalle markvej og kører tilbage til Smedevej og kaffen.

47


“I skolen kan man også lære, at man ikke kan lære…” - I skolen kan man lære både dansk og matematik. Men det er ikke givet, at man lærer det. I skolen kan man også lære, at man ikke kan lære og begå sig blandt andre. Hvordan udformer man så en pædagogisk praksis til unge med særlige behov, så de finder ud af, at de alligevel godt kan lære?

Undervejs i projektforløbet 2013-2017 besøger han 30 frie skoler, efterskoler og uddannelser for unge med særlige behov under Foreningsfælleskabet Ligeværd. Blandt andre er Havredal Praktiske Uddannelser, en af drivkræfterne bag og med i styregruppen for ph.d.-projektet.

Det spørgsmål trigger Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent på UC Syd, til at gå ombord i et ph.d.-projekt, som nu er beskrevet i afhandlingen: “Gentagelsens pædagogik. En almen pædagogisk undersøgelse af pædagogisk praksis for unge med særlige behov”, som han forsvarede 23. maj 2018 på Aalborg Universitet.

- Det nytter ikke, at de frie skoler og uddannelsessteder kun kan sige: “Se, vi gør det godt”. Der er en stigende nødvendighed af, at de dokumenterer over for politikere og embedsværk, hvad de kan pædagogisk, og hvordan de gør det. Ellers ser jeg en fare for, at unge med særlige behov får mere og mere vanskeligt ved at finde plads i et sam-

48


fund, der siger “Uddannelse til alle, men hvor den gængse opfattelse af, hvordan pædagogik og didaktik kan og skal udøves, er meget snæver”, pointerer Leo Komischke-Konnerup. Det afgørende i den pædagogik, som blandt andet praktiseres på Havredal, beskriver forskeren sådan: - De vender hele den specialpædagogiske tænkning på hovedet, hvor man ellers er tilbøjelig til at se på de unges udfordringer som “defekter”. På Havredal er det ikke afgørende, hvad de unge kommer med af forskellige udfordringer og diagnoser. Det afgørende er derimod, at medarbejderne har den helt grundlæggende indstilling, at de unge kan lære noget, som er et resultat af de kompetencer, interesser og det potentiale, som eleven selv kommer med. Havredal udformer deres pædagogiske praksis på en måde, som passer til hver enkelt elevs behov. Her får de unge mulighed for at blive sig selv som menneske. På baggrund af sine undersøgelser beskriver Leo Komischke-Konnerup denne pædagogiske metode som ’arrangementsform’. Det vil sige, at faglærerne udnytter den konkrete anledning og den autentiske situation i malkegraven, ude i marken eller i stalden til at koble teori på den praktiske opgave, som eleven i bogstavelig forstand står med i hænderne. - De ’normale’ skoler og uddannelser kunne lære meget af denne metode til at skabe reel inklusion i stedet for den eksklusion, som er resultatet af embedsværkets opfattelse af undervisning og uddannelse. Ideelt set var der ikke brug for steder som Havredal, hvis folkeskolen og uddannelsesstederne tog deres metoder til sig og skabte reel inklusion, siger Leo Komischke-Konnerup.

Fakta: •

Ph.d.-afhandling: “Gentagelsens pædagogik. En almen pædagogisk undersøgelse af pædagogisk praksis for unge med særlige behov” af Leo Komischke-Konnerup, 2018.

• Leo Komischke-Konnerup er uddannet lærer i 1983 med linjefag i specialundervisning. Han har været lærer og skoleinspektør i folkeskolen, lærer på frie skoler, forstander på en social døgninsti tution, cand.pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus, der efter lektor på lærer uddannelsen. • Lektor på læreruddannelsen, videncenterleder og chefkonsulent ved UC SYD i Haderslev.

49


Værktøjskasse til at vise unge på vej I 2009 stiller forstander Kirsten Fabian sig spørgsmålet: Hvordan tackler lærerne på Havredal gl. Skole vanskelige situationer med elever, der i virkeligheden bunder i problemer, som slet ikke handler om selve det at lære? Efterhånden som økonomien strammer til i kommunerne efter finanskrisen i 2008 og årene efter, oplever forstander Kirsten Fabian og hendes medarbejdere flere og flere situationer, hvor deres pædagogiske faglighed bliver sat på prøve af det, som eleverne tumler med. De unge kommer med betydeligt mere komplekse problemer, end da skolerne i Havredal startede. Nogle af eleverne har lavt selvværd og ringe selvtillid. Nogle kommer med spiseforstyrrelser eller er selvskadende. Andre unge er angste, triste eller går måske endda med selvmordstanker. Der er dem, der digter fantastiske løgnehistorier, har misbrug, stjæler eller slås med et heftigt temperament.

Det bliver til inspirationshæftet “Ideer til det pædagogiske arbejde med unge med særlige behov og psykiske vanskeligheder” og en tilhørende interviewguide til at opspore, om de unge har særlige problemer at slås med. Medarbejderne får helt konkrete ideer til, hvordan de kan gribe forskellige situationer an og redskaber til at opdage, om det er nødvendigt at hente hjælp til udredning af den unge hos specialister. Alle medarbejderne – både på landbrugsskolen

I n s p I r at I o n s h æ f t e Ideer tIl det pædagogIske arbejde med unge med særlIge behov og psykIske vanskelIgheder

Det bliver til projektet “Unge med særlige behov og psykiske vanskeligheder”, som opnår støtte fra regeringens satspulje og løber i 2009-2013. Til projektet er Cand. psych. Lene Broe og specialist i neuropsykologi, Mette Ellermann, tilknyttet. De tager udgangspunkt i, hvad man kan gøre i 15 konkrete situationer, som medarbejderne beskriver, at de har stået i med en elev.

50

mette ellermann lene broe

Med afsæt i sin egen nysgerrighed efter at skabe faglig udvikling og i selve Havredal gl. Skoles mission med at være et uddannelsessted for unge, der ikke kan rummes andre steder, opstår Kirsten Fabians ønske om at udvikle nogle praktiske redskaber til medarbejderne. På den måde kan de finde ud af, hvad der er på spil, så eleven får hjælp til at håndtere det allerede fra starten af sin uddannelse.


og gl. skole – kommer en tur på skolebænken, hvor de får efteruddannelse i at bruge de nye værktøjer og supervision til at følge op på deres praksis. Arbejdet med hæfterne og erfaringerne med at bruge dem fostrer nye ideer. For Kirsten Fabian og medarbejderne kan se, at resultaterne af deres udviklingsarbejde også vil være relevante redskaber for alle pædagogiske medarbejdere i

NÅR DEN UNGE HAR LAVT SELVVæRD oG RINGE SELVTILLID Selvværd er den indstilling, du har til dig selv, og den måde du tænker om dig selv på. Det er den værdi, du giver dig selv – altså det du ER. Selvtillid er at tro på dine egne evner. Hvis du ved, at du er god til at ordne haven, er det selvtillid – altså det du GØR. Selvtillid kommer ofte af ros fra andre. Nogen kan have masser af selvtillid, men føle sig værdiløs og tom. Hvis man f.eks. aldrig føler, at man kan gøre det godt nok. Men skal altid lige gøre det lidt bedre. Man kan blive afhængig af ros.

ofte har de ikke fået den samme ros som deres søskende. ofte har de oplevet, at deres evner har skuffet dem – de har fejlet. De kender kun deres svagheder og ikke deres ressourcer. Det giver også en lav selvtillid. Mange med lavt selvværd føler tristhed, tomhed og oplever, at de ikke ”kender sig selv”. Et lavt selvværd medfører ofte tilbagetrukkenhed og opgivenhed. Et lavt selvværd kan medføre, at man i værste tilfælde mister lysten til livet.

© Copyright 2013

Specialist i neuropsykologi Mette Ellermann

REDSKABER oG STRATEGIER TIL AT STØTTE DEN UNGE Samtaler om, at de tanker, som den unge gør sig kun er tanker og ikke sandheden.

Lav lister over henholdsvis ”Hvad fungerer i mit liv:” og ”Hvad fungerer ikke i mit liv?”

Lav lister over ”Hvad er jeg god til”, hjælp med at stille spørgsmål til mange forskellige områder.

Forsøg at lave alternative tanker til det, som ikke fungerer. ”Hvordan kan man tænke på en anden måde, om det du lige har fortalt mig?”

Stil spørgsmålene ”Jeg blev stolt, da jeg..”, ”Det jeg lærte af oplevelsen var…” og ”Jeg føler dette, når jeg tænker på oplevelsen…”.

Saml en pigegruppe, drengegruppe eller ”Jeg tror ikke på mig selv – gruppe”. Mødes i gruppen en gang om ugen, og prøv sammen at tænke anderledes om nogle af de dårlige sider og hjælp med at acceptere de andre.

Sikre at den unge får mange små og store succesoplevelser i dagligdagen, og værdsæt hvad den unge gør – det vil langsomt opbygge en selvtillid.

Læg mærke til når den unge begynder at udfordre sig selv og udvikler sig.

Italesæt de små succeser i dagligdagen.

“Hvis børn med særlige undervisningsmæssige behov skal have mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn og opleve, at de er en værdifuld, social og faglig deltager i fællesskabet, så skal de mødes med en forståelse og med nogle redskaber, som matcher deres vanskeligheder” skriver Kirsten Fabian i sit forord til “Inspirationshæfte – Den udfordrede elev og skolen”, 2015. Her får forfatter til det første hæfte, Lene Broe, nu selskab af Dorte Damm, som er specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi, og sammen bearbejder de redskaberne til børnehøjde. Det sker med inspiration fra skolefolk og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Viborg Kommune. Hæftet udgives med midler fra Børne og Undervisningsministeriet, private fonde og Viborg Kommune. Denne gang understøttes to kapitler også med animationsfilm, som er lavet i samarbejde med animationsfirmaet Tumblehead i Viborg.

Mange unge med særlige behov tænker ”jeg er anderledes”, ”jeg er ikke så klog som de andre”, ”de andre gider ikke være sammen med mig”. De har et lavt selvværd. De oplever, at de ikke at bliver set og anerkendt i tilstrækkelig grad.

folkeskolen. På den måde kan man endnu tidligere hjælpe børn med særlige behov, så de bliver i stand til at tage imod undervisning. I 2015 står inklusion af disse børn højt på politikernes dagsorden, og Folkeskolereformen står for døren.

Fakta: • “Ideer til det pædagogiske arbejde med unge med særlige behov og psykiske vanskeligheder” og tilhørende interviewguide, 2013 • “Inspirationshæfte – Den udfordrede elev og skolen”, 2015

Hæfterne kan bestilles på havredal.dk

8

51


Et øjebliksbillede 2018 Havredal Praktiske Uddannelser i tal og fakta. Uddannelse på tre områder: • Landbrugsmedhjælper • Grøn pedelmedhjælper • Butiksmedhjælper Vi kan desuden kombinere uddannelserne, så det passer til den enkelte elevs interesser og kompetencer. Økologi: 1. januar 2018 er hele vores dyrehold, plante- og grøntsagsproduktion 100 pct. statskontrolleret økologisk. Socialøkonomisk virksomhed: En socialøkonomisk virksomhed fungerer på markedets vilkår og beskæftiger medarbejdere, som er på kanten af arbejdsmarkedet for eksempel i fleksjob eller skånejob. Havredal Praktiske Uddannelser har Registreret Socialøkonomisk Virksomhed indenfor: • have og anlæg • produktion og salg af økologiske grøntsager Mælkeproduktion: Vores 60 sortbrogede malkekøer giver 600.000 kg. mælk om året, som vi sælger til ARLA. Frilandssøer: Vores 120 frilandssøer producerer 2.400 smågrise om året, som vi sælger videre til opdrættere af økologiske slagtesvin.

52

Hestehold: Vi har 15 heste, ridehal og ridebane. Vi tilbyder opstaldning, rideundervisning for vores egne elever og leje af tid i ridehallen. Desuden samarbejder vi med rideklubben Nökkvi for islandske heste. Planteavl: Vi driver mere end 160 ha økologisk planteavl med diverse kornsorter, græsfrø, ærter og hestebønner og græsarealer til hø og wrap, hvor størstedelen bruges som foder til skolens dyr. Grøntsager og stalddørssalg: Vi har økologisk dyrkning af grøntsager. Vi sælger produkterne til private og leverer til Frederiks Friplejehjem, Regionshuset i Viborg og lokale dagligvarebutikker. Praktiksteder: Havredal Praktiske Uddannelser har kontakt til mere end 70 lokale praktiksteder. Elever og ansatte: Havredal har 28 årsværk fordelt på 21 fuldtidsansatte og 14, som er ansat i fleks- eller skånejob. I 2018 har vi 60 elever, heraf er 20 i gang med udslusning.  


Her uddanner vi eleverne

• 3 landbrugsejendomme i drift

• Ridehal

• Maskinhal med værksted

• Stald med plads til 15 heste

• Træværksted • Haveværksted

• Samlingsstedet “Gammel Stald” (oprindeligt bindestald)

• 170 ha økologisk drevet landbrugsjord

• Administration og kontorer

• Løsdriftstald til 60 økologiske malkekøer

• Forskellige undervisningslokaler i tilknytning til driften

• Faremark og produktionsfaciliteter til 120 økologiske frilandssøer

• Socialøkonomisk grøntsagsproduktion

• 10.000 kvadratmeter parklignende have

• Stalddørssalg med salg af grøntsager

• Drivhuse og opvarmet væksthus

• Socialøkonomisk have og anlægsvirksomhed

• Shelters og bålplads til elever og hærvejsvandrere

• 7 boenheder med plads til i alt 50 elever

53


Michella vil være dyrepasser Michella Jørgensen (18 år) fra Juelsminde vil være dyrepasser i zoologisk have eller på et hestestutteri. Hun elsker dyr og heste i særdeleshed. Derfor er hun tilknyttet hesteholdet på Havredal som led i sin uddannelse til landbrugsmedhjælper, og så er hun på køkkenhold i øjeblikket. - Jeg elsker at være sammen med hestene. Man føler, at de er tæt på en. Jeg har en hest derhjemme, som skal flyttes herop, det er en rigtig god mulighed for mig, glæder hun sig. Orden og struktur I den store stald er der højt til loftet, rummelige moderne bokse og plads til 15 heste og lige uden for er der folde. I forlængelse af stalden er der ridehal med spejle, så rytterne kan se, om de sidder rigtigt på hesten. Uden for er der anlagt en stor ridebane. I sadelrummet hænger rene sadelunderlag og dækkener side om side, sadel og hovedtøj til hver hest har faste pladser. Der er fyldt med hestegrej, men der hersker orden og struktur. På en hylde står en stribe glas fyldt med forskellige korn- og foderstoffer som havre, byg, lucerne, strå af hø og halm: - Så kan vi se, hvad det er for noget foder, og hvad de skal have, forklarer Michella om den lidt specielle krydderihylde og fortsætter: - Når vi ikke rider, kan vi også sidde herinde og smøre sadler og reparere dækkener. I formiddag har vi striglet hestene og vasket deres haler. Man skal snakke med og tage hensyn til hver enkelt hest, for de er forskellige. Jeg har en af hestene, som jeg plejer at ride på, for den er jeg tryg ved, smiler Michella.

54


Tidligt ud af fjerene Der er et helt fast program for hesteholdet, og Michella remser sin hverdag op: - Jeg står op kl. 5.40, og kl. 6.30 cykler jeg ud til hestene. Klokken 7 henter vi hestene ind på stald, efter de har været ude på græs om natten, og så fodrer vi. Klokken 8 spiser vi selv morgenmad, og derefter går vi i gang med at ordne og muge ud i stalden. Alt møget læsser vi af ovre ved grisene. Resten af formiddagen er vi i gang med småarbejde som at pudse sadler og vaske dækkener. Vi spiser til middag kl. 12 og kl. 13-15 rider vi eller laver longeringsarbejde med hestene. Vi har fodervagt to og to om aftenen og i weekenderne. Hvis en hest er syg, skal vi ringe efter Trine eller Mette, og så kigger vi med, når dyrlægen kommer og undersøger hesten.

- Jeg går til mange ting, både svømning, fodbold og musik. Der er meget at give sig til her. Om aftenen mødes vi i “Gammel Stald”, hvor vi spiser kage, spiller pool og hygger, siger hun med lys i øjnene og tilføjer: - Når jeg skal i praktik, skal det være med køerne eller i Have- og Anlæg. Jeg vil gerne prøve noget nyt som afveksling til hestene.

Hver torsdag aften har Havredals egen aftenskole rideundervisning for de unge, og her er Michella også med: - Vi rider både i hallen og nogle gange på banen og i skoven, og om mandagen har vi løsspringning, fortæller hun. Det er Michellas sagsbehandler i kommunen, der foreslår hende at starte på Havredal. Der er også andre unge fra kommunen, som går på Havredal og er glade for det. - Jeg blev mobbet i skolen og var ked af det. Jeg kom til psykolog på Havredal, og så sørgede de for, at jeg fik briller, for det var helt sløret for mig, og det viste sig, at jeg ikke kunne se ordentligt. Jeg har fået det meget bedre her. Jeg har fået nogle rigtig gode venner, og så har jeg fået en kæreste, smiler hun over hele hovedet. Michella er aktiv i sin fritid og benytter sig af tilbuddene i aftenskolen, når det ikke lige skal handle om heste:

55


“Alle har noget at bidrage med” Faglærer Aase Sloth og botræner Annette Glavind fortæller om det, der tænder deres faglige gejst.

Det er det, der driver mig, fortæller Annette Glavind og forklarer:

- Den holdning, som vi møder eleverne med her på skolen, er, at alle har noget at bidrage med til samfundet. Vi vil give de unge oplevelsen af, at de har værdi, at der er brug for dem, og at det derfor er vigtigt, at de står op om morgenen og bidrager til fællesskabet, for ellers mangler vi dem. Det fortæller Aase Sloth, som er faglærer i køkkenet på Havredal Praktiske Uddannelser. Hun og Annette Glavind, pædagog og botræner i elevboliger og udslusningshuse, beretter om det, der giver dem gejst og motivation til at arbejde på stedet. For her er der ikke tale om noget sædvanligt “8-16-job”. Under interviewet kigger en elev kigger ind af døren. Han er i tvivl om, hvordan han skal komme ud til Lynggården, hvor en opgave venter på ham. De finder hurtigt en løsning og ringer til en lærer, der kan tage ham med derud: - Ja, han er et rigtig godt eksempel på, hvad der sker med de unge, når de kommer her til Havredal. I begyndelsen reagerede han heftigt, hvis noget gik lidt udover planen. Nu kan han bedre holde uvished og afvigelser ud, til der kommer en løsning på hans problem. Tidligere arbejdede jeg med kontanthjælpsmodtagere, og der skete ikke så mange fremskridt med dem. Herude kan jeg virkelig se, at de unge udvikler sig, og det er dejligt at følge, siger Aase Sloth. - Ja, der er så mange glæder og udfordringer her. Der er ikke to dage, der er ens. Nogle gange får vi elever, hvor vi tænker, “hvordan skal det dog gå?” Når vi så kommer til dimissionen, er det: “Wauw! Hvor er der bare sket meget!”

56

- Når de starter på Havredal, skal vi bare vise dem, at vi er her for dem. Når vi har fået deres tillid, gælder det om stille og roligt at finde lige netop den balance mellem at støtte og skubbe lidt på, som passer til den enkelte elev. Det er vigtigt, at vi sænker overliggeren, så det er elevens mål og ikke vores, vi stræber efter at nå. Fra kilopriser til sengetider Datomærkning, kilopriser, toiletrengøring, spisetider, indkøb, budget og pengesager, madlavning, e-Boks, personlig hygiejne, sociale normer, sunde madvaner, regelmæssige sengetider. Der er rigtig mange ting at hitte rede i og lære sig, når man er ung og snart skal stå på egne ben. For eleverne på Havredal er den proces endnu sværere, for de slås også med mentale, kognitive eller sociale handicap. Det er desuden forskelligt, hvor meget “gods” de unge har med sig


“Det er vigtigt, at vi sænker overliggeren, så det er elevens mål og ikke vores, vi stræber efter at nå.” Annette Glavind hjemmefra, og om det tynger eller støtter dem på deres vej til at opbygge et selvstændigt voksenliv. - Ligeværd er en væsentlig værdi i vores arbejde. Det betyder, at lærere og elever har et fællesskab, hvor det ligeså godt kan være os lærere, der gør toiletter rene eller skurer køkkengulv. Det er samtidig, når vi går og arbejder sammen, at de lærer. Vi skal som medarbejdere være rollemodeller og gå foran, men vi er ikke hævet over eleverne. De ser, at det er lige så vigtigt at gøre rent i køkkenet, som det er at gå i marken, i stalden eller på kontoret, fortæller Annette Glavind. Det er eleverne, der selv sørger for at lave mad på skolen. Om dagen sammen med Aase Sloth eller hendes kollega i køkkenet, og om aftenen i elevboligernes køkkener sammen med botrænerne.

Her betyder det, at når vi samarbejder, så skaber vi meget mere, end vi kan hver for sig. Det bliver helt konkret, når vi udnytter mulighederne for at gøre noget ekstra her i køkkenet, som da kronprins Frederik fyldte 50 år. Da gav vi den lige lidt ekstra kongerøgelse, og det elsker eleverne at være med til, fortæller Aase Sloth. I køkkenet giver det eleverne en ekstra dimension, at skolen et langt stykke af vejen er selvforsynende med kød, mælk og grøntsager: - Vi ser, hvor glade de er, når de kan gå ud i stalddørssalget og hente de grøntsager, som vi skal bruge til maden. Det giver dem en faglig stolthed for deres fag, at de selv har været med til at producere det, vi spiser her, siger Aase Sloth.

- Eleverne får kostpenge, når de bor her. Det er noget af en øjenåbner for dem at få pengene til at strække. Hver dag skal de selv købe ind til og lave maden. Indimellem begår de naturligvis fejltagelser, men det lærer de af, og de får aldrig skældud for det. Ingen er endnu kommet i køkkenet uden at tage ejerskab for opgaverne med at lave mad til at alle på skolen. Nogle møder endda op før tid for at gå i gang selv, fortæller Aase Sloth. På glasvæggen ind til mødelokalet hænger et motto:

“1 + 1 er mere end 2” - I pauserne her i køkkenet snakker vi om meget mere end lige det, at vi skal have lavet mad til skolen. Jeg kan godt finde på at pege på det motto og spørge eleverne, hvad de tror, det betyder. Det er ikke altid, de forstår det, men det giver en god anledning til at snakke med dem om sociale normer, og hvordan man omgås hinanden på en god måde.

“Du kan selv gøre noget” En gang om ugen er der ’botræning’ på skemaet i elevboliger og udslusningshuse. Dagens program afhænger af, hvor den enkelte elev er. Men det kan være alt fra at lægge budget, tjekke sin e-Boks, rydde op på værelset, få

57


Ligeværdighed · Faglighed · Trivsel · Rummelighed · Udvikling

58


nogle gode rutiner med at stå op om morgenen, lave mad og gøre rent. - Det, de kan i forvejen, vil vi gerne have mere af og styrke, så de efterhånden er trygge ved at prøve sig frem med det, som de måske ikke er så gode til endnu, fortæller Annette Glavind. I udslusningshusene handler den ugentlige dag mere om, at eleverne finder ud af, hvad de har lyst til, når de har fri fra skole kl. 15: - Her vil vi gerne give dem den “opvågning” at finde ud af, at de godt selv kan gøre noget for, at der sker noget i deres fritid. Mange har fået den erfaring med sig, at det kan være svært at komme ind på et hold eller i en gruppe. Derfor betyder det meget for dem, at de også kan gå til noget i fritiden her på vores egen aftenskole. Til aftenkaffen får vi en snak om, at hvis der er noget, som nogle brænder for at prøve af eller at gå til, “hvordan mon det så kan lade sig gøre?” Her prøver vi at skubbe lidt på, at de selv undersøger tingene. De kan have mange ideer, men det er også vigtigt for dem at lære at tage initiativ, så de kan undgå at blive ensomme den dag, de ikke længere bor her. Vi arbejder med langsomt at bygge deres selvværd op til at turde at være opsøgende, fortæller Annette Glavind. Mange af eleverne mangler grundlæggende selvværd og selvtillid. Derfor er de ofte lette ofre, fordi de ikke har det filter, som andre har, til at sige fra over for tvivlsomme venner, og når noget føles forkert. Det betyder, at nogle af de unge har behov for at få brudt nogle uheldige alliancer fra hjemegnen og indgå i nye og mere sunde venskaber:

- Når de både bor, arbejder og har deres fritid her, reagerer nogle med at blive mere frigjorte. Det er en lettelse at komme ud af det pres, som de befandt sig i. De får en mulighed for at starte på ny, og de får nogle andre værdier end dem, der herskede i den gruppe, som de kom fra. Det betyder, at vi i starten kan opfordre de unge til at blive på skolen i weekenderne, så de bliver trygge ved skolen og de andre elever. Når de tager hjem på weekend, sker det af og til, at de falder i igen. Men så samler vi dem op igen på en god måde, fortæller Annette Glavind. Ser ikke altid resultaterne - Det er ikke altid, at vi som medarbejdere ser resultaterne af vores arbejde. Nogle gange viser det, som vi har arbejdet for at plante i dem, sig først senere, når de er rejst herfra. Vi prøver rigtig mange ting af med den enkelte elev for, at tingene skal lykkes. I foråret var hele personalet sammen på tur til Landbrugsmuseet på Gl. Estrup, hvor en af vores unge arbejder i dag. Han fortalte om sit arbejde med at passe dyrene. Det gav sådan en helt fantastisk optur at se, hvor godt han har det i dag, fortæller Annette Glavind. Hun og Aase Sloth oplever, at elevgruppen har ændret sig, fordi de unge i dag kommer med mere komplekse problemer og diagnoser end tidligere. Det gør opgaven med at uddanne og bygge de unge op sværere. - Vi vil alle sammen, at de unge skal lykkes med at få en uddannelse her og komme ud og klare sig selv, og vi er utrolig fleksible i at finde løsninger for den enkelte. Vi brænder for det her sted og hele konceptet. Vi kan lide hinanden som kolleger og at arbejde med de her unge, som ellers kunne blive tabt af samfundet. Ja, det er virkelig en livsstil at arbejde her, som fylder meget, siger Aase Sloth.

59


Mikkel nyder at slå græs for kunderne Mikkel Bak (22 år) viser rundt i drivhuset, hvor række efter række af små velplejede tomatplanter strækker sig op mod lyset og skaber forventninger om en god høst senere på sommeren. Agurkeplanter, rødløg, krydderurter og squashplanter fylder også godt på plantebordene. Der er stille, for de andre elever på have- og anlægsholdet er taget ud for at sætte de nye økologiske grøntsagsplanter i jorden på markerne ved Aarestrupgård, som er den ene af Havredals fire ejendomme. Tid til tanker - Jeg kan godt lide at slå græs. Så kan man sidde for sig selv og tænke. Indimellem kan det godt være lidt svært at forholde sig til, at der er så mange andre omkring en. Skolens have er den største, vi passer, og første gang tog det mig tre dage at slå græs der, fordi der er så mange bede at køre rundt om. Men nu går det hurtigere, fortæller Mikkel. Havredal Have og Anlæg er registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV), hvor elever i deres praktik er med ude og passe kundernes haver, klippe hæk og slå græs. Virksomheden passer også grønne arealer for boligselskaber. Om vinteren rydder de sne for ældre og går i skoven og fælder træer og kløver brænde. Samtidig river og tromler de islænderklubben Nökkvis ridebane, som ligger bag Have og Anlægs garage og værksted. Økologi til kunderne I værkstedet åbner Mikkel døren til et køleskab i str. XXL, hvor der er stablet kasser med kartofler fra gulv til loft: - Når vi lige har høstet kartofler, er der så propfyldt til loftet, at vi ikke kan gå ind i det, lige nu er der ikke så

60


mange. Herovre ved bordet pakker vi poser med kartofler og grøntsager og sætter mærkater på poserne. Det er også et fint arbejde. Vi sælger grøntsagerne ovre i vores stalddørssalg, og så leverer vi også til Skelhøje Købmandsgård, Dagli’ Brugsen i Frederiks, Løvbjerg i Viborg, forklarer han. I stalddørssalget viser Mikkel, hvordan kunderne kan købe de økologiske grøntsager kontant eller med mobilepay:

fint at være her og en god måde at lære på. Det var godt at komme til at prøve noget nyt, og så har jeg fået en masse gode venner. Om aftenen hygger vi og spiller fodbold. Mikkel skal videre med formiddagens program: - Vi kan hente vores ugeplan ind på telefonen, så vi kan se de forskellige særlige aktiviteter i løbet af ugen, som vi skal med på, slutter han.

- Vi sælger også grøntsager på abonnement, fortæller Mikkel, mens han viser en brochure frem om stalddørssalget og abonnementsordning. Kørekort til motorsav I løbet af uddannelsen har Mikkel også været på motorsavskursus: - John viser, hvordan motorsaven skal startes, og hvordan den virker. Vi kommer med ud i skoven og øver os i at bruge den. De træer, vi fælder, skærer vi op henne på Aarestrupgård, og så sælger vi brænde i sække til nogle ude på Vestkysten, fortæller Mikkel. Han bor i skolens elevboliger, og når han i 2019 er færdig med uddannelsen som anlægsgartner-medhjælper vil han gerne arbejde for en anlægsgartner på hjemegnen Randers: - Jeg hørte om Havredal, da jeg gik på Gødvad Efterskole, og jeg fik det indtryk, at det var et godt sted at være. Det er

61


Virkelige opgaver hos virkelige kunder Havredal Have & Anlæg og Havredal Grøntsager er socialøkonomiske virksomheder, som både er rummelige arbejdspladser og praktiksteder for skolens elever. - Vi startede Havredal Have og Anlæg som socialøkonomisk virksomhed i 2013, fordi vores erfaringer fra en tidligere virksomhed med grøn pedelservice på Havredal gl. Skole var, at det er en rigtig god måde at have et praktiksted til vores elever. De får prøvet nogle gode og virkelige opgaver af ude hos vores kunder, som almindelige anlægsgartnere også løser. Til gengæld er vores tempo og arbejdspres ikke så højt og hårdt som hos andre anlægsgartnere, hvor man ikke kan tage det hensyn til den enkelte, som vi har mulighed for, fortæller faglærer John Hviid, som står for skolens to socialøkonomiske virksomheder. Hans kollega Gitte Rosenkilde Kristensen er anlægsgartner og faglærer på have- og anlægslinjen. Hun står primært for undervisningen hjemme på skolen, men hun rykker også med ud til virksomhedens opgaver, når de kræver et dybere kendskab til planter og anlæg af have. I løbet af de unges tid på Havredal Praktiske Uddannelser kommer de ud i to-tre korte praktikker, inden de begynder på udslusning til det praktiksted, hvor målet er, at de unge bliver fastansat. Det er især i den første praktik, at de unge kommer ud i Havredals socialøkonomiske virksomhed, og senere er de mere klar til praktik hos de almindelige virksomheder, som skolen samarbejder med, og hvor man er parat til at løfte et socialt ansvar. Virkelige opgaver I Havredal Have og Anlæg slår medarbejdere og praktikanter græs om sommeren og rydder sne om vinteren for boligforeninger, virksomheder og private:

62

- Selvom vi har en stor have og arealer hjemme på skolen, som eleverne passer, er der ikke nok opgaver til, at de får lært de forskellige sider af anlægsgartnerfaget. Derfor er opgaverne hos kunderne i vores have- og anlægsvirksomhed virkelig velegnede til vores elever i praktik, og det giver ekstra mening, fordi det er et reelt stykke arbejde for en kunde, fortæller John Hviid. Havredal Grøntsager producerer og sælger grøntsager: - I virksomheden producerer vi økologiske grøntsager og sælger dem til butikker, storkøkkener – blandt andre vores eget – og direkte til private gennem vores stalddørssalg. Der er masser af læring i, at eleverne følger hele processen fra vi sår grøntsagerne til de er klar til salg. Det er de samme opgaver, som de kommer ud til, når de rejser fra skolen til praktiksted og job, fortæller John Hviid. Når der er travlt i de to virksomheder, f.eks. når tusindvis af grøntsagsplanter skal sættes ud på friland, eller der skal ryddes sne, låner virksomhederne medarbejdere af hinanden. Markedsvilkår Havredals socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsvilkår: - Vi lægger os på de samme priser, som andre firmaer tager for opgaverne, for vi skal ikke ud og dumpe priserne. Derfor holder jeg mig ajour med, hvad tingene koster rundt omkring. Vores kunder må til gengæld indstille sig på, at det ofte tager lidt længere tid, når vi skal løse opgaven. Vi kører ikke med overarbejde, med mindre vi bare lige mangler en halv time for at gøre en opgave færdig. Vi forsøger også at nå hjem på skolen og spise til middag, så vores praktikanter kan nå at mødes med de andre elever i


63


64


løbet af dagen. Det går heller ikke i en almindelig virksomhed, hvor man bare spiser en klemme i bilen. Vi informerer kunderne om vores vilkår på forhånd, og de betaler selvfølgelig kun for reel arbejdstid, fortæller John Hviid.

Fakta: Havredal Have og Anlæg Kunder: Private, virksomheder, boligforeninger mm.

Udover praktikanter fra skolen har de to virksomheder også hver tre fastansatte i fleks- eller skånejob: - Vi er nødt til at have noget volumen i virksomheden for at kunne give tilbud på opgaver. Det skal nemlig ikke være sådan, at de opgaver, som vi tager ind, hviler på Gitte eller mig. Det nytter heller ikke noget, at vi kan slå græs, men ikke er i stand til at plante buske, hvis vi skal kunne levere det samme som andre firmaer. Det kan godt være, at jeg lige skal fælde et træ eller bidrage med noget andet, men ellers skal opgaverne kunne løses af de øvrige medarbejdere og praktikanter i samarbejde, fortæller John Hviid. Kunderne vælger som regel Havredal-virksomhederne, fordi de kender stedet i forvejen: - Det er som regel kunder, der gerne vil støtte vores skole og vores formål, og anbefalingerne spreder sig med mundtil-mund metoden. Det er meget sjældent, at vi oplever utilfredse kunder, glæder John Hviid sig.

Opgaver: Slår græs, rydder sne, klipper hæk, fælder træer, skærer træer op, planter buske og hæk, vedligeholder haver, rådgiver om haveindretning, udformer havetegninger, indretter og anlægger nye haver, anlægger græsplæner mm. Ansatte: Tre fastansatte medarbejdere i fleks- og skånejob, praktikanter, og John Hviid og Gitte Rosenkilde Kristensen (anlægsgartner).

Havredal Grøntsager Kunder: Private (stalddørssalg og abonnement), Havredals egne køkkener, Frederiks Friplejehjem, Regionshuset i Viborg, Skelhøje Købmandsgård, Dagli’ Brug-sen i Frederiks og Løvbjerg i Viborg. Opgaver: Så og forspire grøntsagsplanter, plante ud i mark og drivhus, luge og passe tilplantede arealer og kartoffelmarker, høste, vaske, pakke og sælge grøntsager. Ansatte: Tre fastansatte medarbejdere i fleksjob, praktikanter, John Hviid og Gitte Rosenkilde Kristensen (anlægsgartner). Økologi: 1. januar 2018 fik virksomheden det røde Ø-mærke og producerer og sælger udelukkende økologiske grøntsager. I år er der tre hektar med kartofler og grøntsager. I 2018 er der udsat 100.000 grøntsagsplanter af forskellige sorter på friland og i drivhus.

65


“Eleverne går på med krum hals” Landmand Lars Kristensen, Karup J, er en af de ca. 70 praktikværter, som Havredal samarbejder med. Lige siden Lars Kristensen overtog “Elmegården” for 10 år siden, har han haft praktikanter fra Havredal Praktiske Uddannelser. Det er blevet til ca. 20 elever gennem årene. På Elmegården har Lars Kristensen en stor besætning på 750 sortbrogede malkekøer, 350 ha jord og 12 ansatte. Lars Kristensen fortæller med stor entusiasme om, hvad det giver både ham og de ansatte at have praktikanter fra Havredal: - Jamen, den fornemmelse af at løfte de unge og se den glæde, de får, det er virkeligt motiverende. Vi oplever, at de efter ganske kort tid bliver en del af holdet her på ejendom-

66

men. De deltager aktivt, går til opgaverne med krum hals, og de vil virkelig gerne lære noget! Lars Kristensen lægger vægt på, at eleverne har viden om faget med sig, når de kommer: - Det, at de oplever succes her, gør også, at de er virkelig stabile. De kommer fra uddannelsen med en forventning til og en forståelse for, hvad de skal. De har en ægte interesse for landbrug, og det, de allerede har lært på Havredal, gør, at de hurtigt er med i arbejdet. Det er forskelligt, hvilke udfordringer den enkelte elev kommer med, så Lars Kristensen og hans medarbejdere, kan ikke behandle alle elever ens: - De unge, som vi har haft i praktik, har været meget forskellige, men det er jo det, som gør det spændende; at finde den indgangsvinkel, som får tingene til at virke for både den unge og os, slutter Lars Kristensen.


67


“Det er en stor glæde at se stolte og ranke elever til dimissionen” Hanne Dinesen er jobkonsulent og ansvarlig for udslusningen af elever fra Havredal Praktiske Uddannelser til job, bolig og fritid. Hun tilbagelægger 40-50.00 km på landevejene hvert år for at skabe kontakter til praktikværter og kommende arbejdsgivere, kommuner og – ikke mindst – støtte den enkelte unge i sit nye liv efter skolen. Næstved, Augustenborg, Hjallerup og Samsø er blot nogle af de aktuelle destinationer: - Det, der virkelig giver mig arbejdsglæde, er at opleve den enkelte unges udvikling. Nogle gange har jeg været med til indskrivningsmøder for en ny elev, hvor de kommer med en rygrad som en blød banan. Når jeg ser dem igen til dimissionen, og de har været i praktik, står de stolte og ranke, når de får overrakt deres uddannelsesbevis; ja, det er noget af det smukkeste ved Havredal! Her ser vi resultatet af, at de har fået lov til at være i et miljø, hvor de har følt sig ligeværdige og har opnået en faglig stolthed. Det at give de unge en tro på, at de har et værd, og at de kan, det motiverer mig i den grad. De unge kommer her med en rygsæk fuld af fiaskoer. Vores job er at tømme den rygsæk og i stedet fylde den op med succeser, siger Hanne Dinesen med lys i øjnene. Aktuelt arbejder hun med udslusning af fire-seks unge på skolen og otte, som er ude i praktik. En dag om ugen er hun hjemme på Havredal, og de andre dage er hun på landevejen. Udover Hanne Dinesen arbejder viceforstander Mette Navntoft også med udslusning, mens botræner Jette Hauge har kontakt til de unge i praktik om bolig og fritid. En gradvis og helhedsorienteret udslusning til egen bolig, job og fritid er en af grundpillerne i Havredal Praktiske

68

Uddannelsers virke. Det er samtidig en forudsætning for at skabe en bæredygtig fremtid for de unge, når de forlader skolen. Det har været målet lige fra skolens start, og det er samtidig en væsentlig forklaring på, at 90 pct. af de unge kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Langt de fleste elever på Havredal går på den treårige STU, dvs. “Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”. Udslusningen starter det sidste år af uddannelsen. Her flytter den unge som hovedregel fra elevboligerne og ud i en af skolens udslusningsboliger i Havredal og omegn. Opbygger tillid - Jeg har tit tænkt på, at jeg er en blanding af sælger, specialpædagog, konfliktmægler, tovholder – og det vigtigste – “relations arbejder” i forhold til den unge, hvor det gælder om at opbygge hans eller hendes tillid til mig, sætter Hanne Dinesen overskrifter på sit arbejde og fortæller: - I starten handler det om at stikke en finger i jorden og observere, hvordan den enkelte fungerer på skolen med de andre elever og få et indblik i, hvordan de fungerer fagligt. Samtidig opbygger jeg kontakten til de unge og finder ud af, hvad de interesserer sig for inden for landbrug eller have- og anlæg. Nogle ved det ikke endnu, men vi begynder med at finde ud af, hvad vi skal bygge videre på i forløbet. I den proces handler det både om at foretage en ren faglig vurdering og samtidig få en mavefornemmelse af, i hvilken retning vi skal, fortæller hun. Hanne Dinesen skal kende eleven og hans eller hendes ressourcer godt for at kunne forberede rammerne omkring en god tilværelse. Derfor besøger hun også elevens familie:


“De unge kommer her med en rygsæk fuld af fiaskoer. Vores job er at tømme den rygsæk og i stedet fylde den op med succeser.”

- Jeg får et indtryk af, hvilke ressourcer familien rummer, både i forhold til hvad den enkelte har med sig hjemmefra, og hvilke muligheder de har for at bakke eleven op i det videre forløb, fortæller hun. Hanne Dinesen indkredser stille og roligt, hvad den unge egentlig går og drømmer om for sit liv, og om vedkommende vil bo på sin hjemegn eller et helt andet sted. Uanset hvor de bosætter sig, får de den samme støtte fra skolen. - Det gælder om at finde et egnet praktiksted, hvor de også vil ansætte eleven bagefter. Det skal være et sted, hvor de har overskud til at rumme, at eleven har særlige behov, som det er nødvendigt at tage hensyn til, så de skal samtidig have lidt pædagogisk sans. Når jeg besøger praktikstedet, handler det om at lodde stemningen og måden, man taler sammen indbyrdes. Praktikværten skal jo ikke tro, at man for eksempel bare kan fjerne autisme fra en elev. Vedkommende skal vide noget om, hvilke problemer den unge har med sig, og hvordan man kan tackle dem, understreger hun og fortsætter: - Jeg har øjne og ører på alt, hvad der foregår omkring mig, og nogle steder kan jeg mærke: Her skal det ikke være, og så kører jeg igen. Men ellers kommer eleven med ud og ser stedet. Her holder jeg mig lidt i baggrunden for at se, hvordan det går mellem vært og elev. Er det lovende, kommer eleven i prøvepraktik i en uge, fortæller Hanne Dinesen. Målet er, at eleven trives Når praktikstedet er på plads, gælder det selve arbejdet med at finde bolig til den unge. Den del står en af

69


“Vores fagværksteder er autentiske arbejdspladser. Det lægger arbejdsgiverne vægt på, og det skaber respekt og anerkendelse i kommunerne.” Havredals botrænere, Jette Hauge, for. Hun hjælper eleven med at lægge et realistisk budget og sørger for alt det praktiske omkring den nye bolig. Udover at finde praktik og job til den unge varetager Hanne Dinesen også kontakten til elevens kommune. Hun er også den unges livline, når vedkommende starter i praktik og får behov for støtte. I starten besøger hun eleven en gang om ugen, og gradvis går der længere tid mellem besøgene: - Det handler i høj grad om at sikre, at han eller hun trives. Jeg skal arbejde for at opnå den unges tillid, så de ved, at de kan ringe til mig, hvis der er noget galt. For eksempel kan der måske være et lidt hårdt sprog blandt landbrugsmedhjælperne et sted. Så kontakter jeg praktikværten, så vedkommende kan sørge for, at man taler ordentligt til den unge. Det kan også være, at jeg skal hjælpe med at at skabe struktur på hverdagen, så han eller hun kommer op om morgenen og afsted på arbejde. Hvis den unge tit er syg, kan det skyldes, at han eller hun ikke trives, og det må vi sætte ind overfor. Jeg kan også tale med praktikværten om, hvordan man kan håndtere det i dagligdagen, hvis den unge kommer med en diagnose, f.eks. ADHD eller autisme, forklarer hun. Roser fra kommuner Efter endt praktik er der som regel et klart billede af, hvad den unge kan arbejde med og hvor meget. Hanne Dinesen hjælper den unge i kontakten til hjemkommunen, og de deltager i et såkaldt “rehabiliteringsmøde”, hvor alle de involverede i den unges sagsbehandling er repræsenteret:

70

- Min fornemste opgave i den forbindelse er, at jeg skal beskrive og kortlægge de kompetencer og ressourcer, som den unge har, og hvad der skal til for, at han eller hun kan trives i sin nye tilværelse. Til mødet fremlægger den unge selv sin sag, og jeg er med som bisidder og hjælper ham eller hende med at få fortalt det hele. Her vurderer man den unges behov for bostøtte og vedkommendes arbejdsevne. Den største lykke er, når de går derfra og har fået bevilget fleksjob og kan komme i gang med at arbejde og tjene penge, siger Hanne Dinesen, og tilføjer: - Det er her ’sælgeren’ kommer ind i billedet. For kommunens folk ser jo også den udvikling, der er sket med den unge i de år, han eller hun har været på Havredal. Vi får rigtig meget ros fra kommunerne, og så er der jo håb om, at de vil bruge os igen. Det er jo et resultat af, at mine kolleger på skolen har gjort et stort og godt arbejde i de 2,5 år, den unge er på skolen, så han eller hun er klar til at komme ud i job. Det er mig, der høster roserne i kontakten med kommunen, og dem viderebringer jeg med stor fornøjelse hjemme på Havredal. Nogle gange er der behov for yderligere afklaring af den unges arbejdsevne, og så kan det være, at kommunen bevilger et ressourceforløb på Havredal, hvor den unge kan få prøvet nogle ting af, inden en ny vurdering. Det kan også være, at den unge har brug for lidt mere tid til at modnes. - Når den unge kommer i fleksjob og har fået bolig osv. på plads, så er vores indsats sådan set i mål. Af og til opstår der senere vanskeligheder i forholdet mellem den unge og arbejdsgiveren, og så kan kommunen købe mig til mentorstøtte for den unge, fortæller Hanne Dinesen.


71


72


Efterspørgsel på de unge - Nogle gange har jeg oplevet, at der er arbejdsgivere, som ringer til mig og hører, om jeg snart har nogle nye medarbejdere til dem. Det er jo et godt eksempel på, at vi faktisk har et rummeligt arbejdsmarked, og at vores udslusning lykkes. Jeg kender en svineavler, som gerne vil ansætte vores unge, fordi de netop er glade for det arbejde, der indebærer faste rutiner, og som landmændene ellers må ansætte østeuropæere til, fordi danskerne som regel ikke vil have de job. - Jeg oplever stor velvilje fra vores arbejdsgivere. Det er fordi, vores elever faktisk kan noget, når de kommer ud. De har ikke været på et eller andet beskyttet værksted med en “landbrugslinje” med to køer, en hest og et får. Vores elever får ansvar, de står aldrig alene med det, men de vokser af det. De har arbejdet med dyrene og de store maskiner. Vores fagværksteder er autentiske arbejdspladser. Det lægger arbejdsgiverne vægt på, og det skaber respekt og anerkendelse i kommunerne, fortæller Hanne Dinesen. Hun har gennem sine tre år på Havredal personligt udsluset 23 elever til job. Arbejdsgiverne finder hun blandt landmænd med opgaver inden for malkekvæg, mink, passe kalve, grise, markarbejde, på maskinstationer, hos kartoffelavlere, grøntsagsproducenter, stutterier, rideskoler, ægproducenter, have- og anlæg, boligforeninger, golfklubber, lagerarbejde, købmandsforretning og vareog madudbringning.

Elsker friheden og de unge Hanne Dinesen har været på Havredal i tre år. Hun har tidligere været ansat i den Sociale Udviklingsfond (SUF), arbejdet med unge med misbrug, været leder og arbejdet med unge, “som de andre ikke vil lege med”, som hun kalder dem: - Jeg er simpelthen ikke til kontorarbejde. Det passer mig fint at køre rundt og være sammen med de unge. Jeg har frihed og har lov til at være kreativ og tænke helhedsorienteret. Når de unge fortæller mig, hvad de ønsker, så tænker jeg: “Nåh ja, hvorfor ikke, lad os prøve det.” Det passer mig vældig godt. Men det kræver både erfaring og faglig viden at stå på egne ben, som jeg gør. Man skal kunne og turde træffe hurtige beslutninger. Og det gode er, at jeg altid føler, at ledelse og kolleger bakker mig op. Da jeg mødte Havredal første gang, slog det mig, hvor meget struktur der hersker på stedet. Men det er nødvendigt, for nogle gange navigerer man i elevernes indre kaos. Og så gør det mig varm om hjertet at opleve den anerkendelse, som folkene her møder de unge med, slutter Hanne Dinesen.

73


Giv plads til Havredals helhedssyn Havredals position i et krydsfelt af love kræver veludviklede evner for at navigere. Det, der på den ene side gør Havredal Praktiske Uddannelser så unik med uddannelse i et autentisk produktionsmiljø og en helhedsorienteret indsats, er på den anden side også det, der kan skabe vanskeligheder, når der skal findes løsninger for den enkelte elev. Havredal har et solidt organisatorisk bagland med Jysk børneforsorg/ Fredehjem og Foreningsfællesskabet Ligeværd i ryggen. Henholdsvis generalsekretær Ole Bjerre Jakobsen og sekretariatschef Esben L. Kullberg giver her et bud på fremtidens udfordringer for Havredal Praktiske Uddannelser. I modsætning til andre uddannelsessteder navigerer forstander og medarbejdere på Havredal i adskillige love inden for både social service, beskæftigelse, arbejdsmarked, uddannelse og landbrug. Lovene korresponderer ikke altid lige godt med hinanden, ja nogle gange nærmest modsatrettet. I 2018 har Havredal elever fra 28 af landets 98 kommuner. Elevernes sagsbehandlere tager ganske vist udgangspunkt i de samme love, men skolen oplever, at selve forvaltningen af dem varierer fra kommune til kommune. - Det er så vigtigt at give plads til, at Havredal Praktiske Uddannelser kan fortsætte sit arbejde ud fra helhedssynet på de unge. Jeg er imponeret af Havredal. De udlever vores værdigrundlag helt konkret. Der er altid anerkendelse og

74

respekt over for den enkelte elev. Når man besøger skolen, mærker man helt fysisk, at der hersker et godt levet liv. Der er ingen tvivl om, at der er brug for Havredal i fremtiden, og at de kvalitetsmæssigt kan løse opgaven. Men elevtallet stiger og falder alt efter økonomien i kommunerne og deres udfordringer med at løse opgaver på tværs, forklarer Ole Bjerre Jakobsen, Jysk børneforsorg/ Fredehjem, og han uddyber: Utilsigtede benspænd - Nye reformer af STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) og anden lovgivning kan af vanvare gøre det endnu sværere at drive Havredal. Deres indsats for de unge går på tværs af forvaltningsområder og handler både om uddannelse, bolig, beskæftigelse og fritid. Det tværgående er notorisk vanskeligt for kommunerne at håndtere. Det er bestemt ikke, fordi ledere og medarbejdere i kommunerne ikke gerne vil, men strukturerne spænder ben for det. Der er brug for, at kommunerne sætter højere mål for samarbejdet på tværs af sektorer til gavn for unge med særlige behov, som har brug for en helhedsorienteret indsats. Hvis ikke lovgiverne også har blik for det, så bliver det vanskeligt at drive steder som Havredal i fremtiden, og det bliver de unge, der betaler prisen, er Ole Bjerre Jakobsen bekymret for, og han tilføjer: - Heldigvis er folkene i Havredal ikke bange for at skrive til f.eks. undervisningsministeren, når de har noget værdifuldt at byde ind med. Og det har de, når de kan vise, at 90 pct. af de unge kommer i beskæftigelse, og det er altså flot, slår Ole Bjerre Jakobsen fast.


Havredal er det gode eksempel - Havredal viser eksempler på løsninger, som vi i organisationen er meget glade for at vise frem for politikere og meningsdannere. Den måde, som det pædagogiske arbejde udfoldes i selve produktionen, er så vigtig for denne gruppe unge, som har svært ved at begå sig i det almindelige uddannelsessystem, og som har brug for at indgå i en anden form for fællesskab med elever og lærere. Her oplever de unge nødvendigheden af, at de møder om morgenen, for “kommer jeg ikke, så bliver opgaverne ikke løst, og jeg mangler i fællesskabet”, siger Esben L. Kullberg, sekretariatschef i Ligeværd. Organisationen arbejder både politisk og praktisk med at forbedre denne gruppe unges vilkår på mange fronter. Det gælder ikke mindst det etiske og principielle i, at unge med særlige behov også skal have mulighed for frit at vælge uddannelse, som andre unge har. Blandt andet må Ligeværds konsulenter ofte hjælpe forældre gennem den kommunale sagsbehandling, når det gælder om at finde tilbud, der tager udgangspunkt i den unges egne interesser. For eksempel muligheden for at få tilbud om STU på Havredal. Frihed på et hårdt marked - Der hersker entreprenørskab og en udviklingsorienteret ånd på Havredal. De har købt ejendomme og jord til landbrug og grøntsagsproduktion og sætter på den måde fagligheden højt. De er samtidig specielle, fordi de kigger ud på det øvrige uddannelseslandskab og ser, hvordan de kan lægge deres uddannelser op ad det, siger Esben L. Kullberg. Havredal har altid været en selvejende institution, og det betyder noget særligt:

- På den ene side har det betydet en agilitet i forhold til at indrette sig efter de aktuelle behov og forfølge nye muligheder. Det understøtter entreprenørskabet på stedet. Havredal har altid haft friheden til selv at bestemme, hvilke unge de vil optage. Men man kan nemt overvurdere den frihed, fordi de samtidig er underlagt markedets vilkår. I øjeblikket er der stærke kræfter i gang for at placere de unge i de kommunale STU’er, og så indskrænker man igen de unges muligheder for at vælge selv, siger Esben L. Kullberg. Kort vej til beslutninger Når ideer skal føres ud i livet, er det Jysk børneforsorg/ Fredehjem, der har mulighed for at bidrage som investor: - Beslutningsprocesserne er ikke så lange, hverken i Havredals bestyrelse eller i Jysk børneforsorg/ Fredehjem. Vi tror på sagen, og derfor turde organisationen for eksempel også at gå ind med en investering på i alt 20 mio. kr., da skolen over nogle år etablerede svine- og hestehold på Lynggården. En investering i den størrelsesorden ville næppe have været mulig, hvis Havredal havde været et offentligt tilbud. Som selvejende institution med rod i en civil samfundsorganisation baseret på værdier, har Havredal gode muligheder for at præstere det lange seje træk. Det er vanskeligere i offentlige organisationer, hvor holdbarheden i strategier og visioner typisk er kortere. Havredal har en kompetent og aktiv bestyrelse, der både udfordrer den daglige ledelse og bakker stedet op. Det betyder for eksempel, at ting kan besluttes hurtigt, og

75


at Havredal kan drive sit landbrug og sin grøntsagsproduktion ligesom andre produktionssteder, siger Ole Bjerre Jakobsen. - På Havredal foregår der ikke bare uddannelse, det er også menneskelig dannelse. Der er dyb respekt for det enkelte menneske. Landbruget er ikke bare noget, man leger. På den måde adskiller Havredal sig fra andre tilbud, hvor de måske har en enkelt ko, en hest og en kanin. På Havredal driver de en rigtig produktion, og det skaber i den grad meningsfuldhed og medvirker til, at de faktisk kan sende unge ud, der har forudsætninger for at få et godt liv, siger Ole Bjerre Jakobsen. Vi mangler en samfundsøkonomisk analyse - Jeg kan ikke se en fremtid uden Havredal Praktiske Uddannelser for en gruppe unge med særlige behov, som er glade for at arbejde med dyr og store maskiner. Der er behov for at bringe hele deres metodik videre til andre steder og områder. Det politiske fokus på uddannelse og beskæftigelse for alle bliver ikke mindre, og derfor er der brug for, at andre lærer af de metoder, som de bruger, hvor det går godt, siger Esben L. Kullberg. - Det, der gør Havredal så speciel, er hele udslusningsdelen. Det er et eksempel på, hvad andre kan lære af. De er gode til at bringe de unge videre til bolig, praktik og job efter deres tid på skolen. De siger: “Vi slipper dig ikke, før vi ved du kan!” Nogle steder slipper man de unge efter de tre år på STU’en. Men hvis bolig og fritid ikke fungerer, så holder

76

de unge ikke ret lang tid i job. Vi har i mange år talt for den helhedsorienterede indsats for disse unge. Hvis bostøtte og et socialt liv for den unge ikke er en del af indsatsen, så er den ikke bæredygtig. Vi mangler at se en analyse af, hvad der rent samfundsøkonomisk virker bedst for disse unge. Det er et område, vi gerne vil se på i fremtiden, siger Esben L. Kullberg.


Jysk børneforsorg/ Fredehjems formål Det kristne menneskesyn er bærende for det arbejde, Jysk børneforsorg/Fredehjem udfører. Formålet er primært at imødekomme udsatte og vanskeligt stillede børn, unge og familier med et støttende og udviklende pædagogisk tilbud af faglig og etisk kvalitet. Foreningen realiserer sit formål gennem driften af en række selvejende institutioner, i samarbejde med offentlige myndigheder og gennem oprettelse og drift af socialpædagogiske alternativer. Jysk børneforsorg/Fredehjem søger samtidig at medvirke til, at der i samfundet skabes en bedre forståelse for og solidaritet med de børn, unge og familier, som har behov for støtte.

Ligeværd Ligeværd arbejder for ligeværdighed for alle mennesker, også mennesker med særlige behov, i uddannelse, arbejde, bolig og socialt liv. Foreningens fælles værdier er ligeværdighed og lige muligheder for alle, også for mennesker med særlige behov. Foreningens mål er ønsket om at forbedre uddannelses-, beskæftigelses-, bolig-, og fritidstilbuddene til børn, unge og voksne med særlige behov. Endemålet er at sikre mennesker med særlige behov mulighed for at opbygge og leve en så selvstændig og selvforsørgende tilværelse som muligt. Foreningens 3 medlemsorganisationer, Landsforeningen Ligeværd (LL), Unge for Ligeværd (UFL) og Ligeværd Fagligt Forum (LFF).

www.jyskborneforsorg.dk www.ligevaerd.dk

77


“Vi skal holde fast i det, vi er gode til” At styrke uddannelsen i det autentiske miljø, der giver de unge selvværd og at holde vågent øje med den politiske dagsorden, er fremtidens vigtigste opgaver på Havredal. - Siden starten har skolerne i Havredal haft en konstant vækstrate opad. Det gælder både i antal elever, udbygning af faciliteter og i drift af vores ejendomme. Fremtiden kommer til at handle om at stabilisere vores drift og at være på forkant i forhold til at tage ny viden til os, så vi kan fortsætte med at være de bedste til at uddanne vores unge med særlige behov og få dem ud i beskæftigelse, siger forstander Poul Erik Clausen, Havredal Praktiske Uddannelser. Adgang til sanserne På Havredal får de unge adgang til at lære gennem sanserne i stedet for traditionel klasseundervisning: - I folkeskolen er tænkningen, at når børnene ikke kan finde ud af at læse og skrive, så skal de bare have endnu mere af det, de ikke kan. Men det virker ikke for denne gruppe af børn og unge, som har svært ved at lære på grund af enten mentale, kognitive eller sociale handicaps med eller uden diagnose. Hver eneste uge hører jeg en ny historie om en kuldsejlet og ulykkelig skoletid fortalt af kommende elever, der skal i forpraktik, før de kan starte her. Specialundervisningen i folkeskolen er tilrettelagt i et system, så de unge ikke kan komme ud af den fastlåste situation, hvor de ikke kan lære. Vi ser gang på gang, at når de unge i stedet kommer ud i praksis og får tingene i hænderne, så skaber det adgang til deres sanser, og så

78

kan de lære meget mere, fortæller Poul Erik Clausen og uddyber: - Her giver vi de unge mere af det de kan. Når de kommer ud i vores praktiske hverdag, oplever de samtidig, at de er nødvendige. Det er bestemt ikke ligegyldigt, om de står op om morgenen og møder ind. Heste og grise skal fodres, grøntsager skal gøres klar til kunder i butikken, køerne skal malkes, maskinerne skal køre ud i marken osv. Der er brug for, at de hjælper til, for ellers kan stedet slet ikke fungere. Dét gør en forskel i de unges sind. De oplever, at de laver noget, der er vigtigt. Det er en nyt for dem, for der er ikke mange af dem, der har oplevelsen af mening med sig fra deres skoletid. Autenciteten i vores rammer gør de unge godt, og det er essensen i det, som vi er gode til, pointerer forstanderen. Der er andre kommunale STU-tilbud, der slår sig op på at have f.eks. “landbrugsfag”: - Ja, der er steder, hvor de har to kaniner, en ged og en ko og så kalder de det “landbrugslinje”. Det der gør forskellen her er, at vores virksomhed både inden for have- og anlæg og inden for landbrug ikke bare er noget “vi leger” eller noget der “minder om”. Det er en autentisk bedrift med bl.a. 120 frilandssøer, 60 malkekøer, 160 ha planteavl og grøntsagsproduktion. Fokus på det erhvervsrettede I kommunerne er der større og større fokus på erhvervsrettet beskæftigelse til alle, uanset om man kan arbejde på normale vilkår og fuld tid eller blot nogle få timer om ugen med skånehensyn. For alle skal bidrage med det, de kan.


Langt de fleste af Havredals elever kommer ud til beskæftigelse i fleksjob: - Det er vi heldigvis rigtig gode til. Vores udgangspunkt er, at de unge skal ud og arbejde efter uddannelsen. Hvis det er muligt for den enkelte elev, så er vores uddannelser indrettet som en 37 timers arbejdsuge kl. 7.00 – 15.00, så det er ligesom på arbejdsmarkedet. Nogle oplever, at det er en stor mundfuld, men vi er gearet til at tage individuelle hensyn. Det erhvervsrettede sigte gør, at vi har gode muligheder for fortsat at være en vigtig samarbejdspartner for kommunerne i fremtiden, forventer Poul Erik Clausen. Socialøkonomisk virksomhed står også højt på dagsordenen i kommuner og i samfundsdebatten om et rummeligt arbejdsmarked: - Her er Havredal Praktiske Uddannelser også gode medspillere. Vi udlever en høj grad af rummelighed her, og en tredjedel - 14 - af vores medarbejdere er ansat i særlige job. Vi viser, at det faktisk ér muligt at drive virksomhed på markedsvilkår, når man har ansatte, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Det forventer jeg også bliver en styrke for os i fremtiden. Udfordrede elever Gruppen af elever, som kommer til Havredal forandrer sig. Hvor mange tidligere blev beskrevet som “sent udviklede” og var “lidt tunge i det”, kommer eleverne i dag med mere komplekse problemstillinger: - Det vil sikkert fortsætte i fremtiden, og det stiller krav til os om forsat at udvikle vores faglighed. Halvdelen af

de unge kommer i dag med diagnoser som adfærds- og personlighedsforstyrrelser som f.eks. ADHD og autisme eller psykiske og sociale problemer. Den anden halvdel kommer fra sårbare familier, hvor kræfter og ressourcer ikke rækker til at støtte den unge tilstrækkeligt gennem opvæksten. De unge er til gengæld ofte godt undersøgt og beskrevet, inden vi får dem her, og det er en stor hjælp for os. Tidligere famlede vi os mere frem og var ofte dem, der fandt ud af, hvad der egentlig var problemets kerne for den unge. Vi ser ikke ret mange fra den oprindelige gruppe, som vi kaldte “sent udviklede unge” med kognitive handicap mere, for dem beholder kommunerne i deres egne STU-tilbud. Resultater vækker forundring 90 procent af de unge med særlige behov kommer videre i job eller videre uddannelse efter deres tre år på Havredal Praktiske Uddannelser. Det vækker forundring blandt de unges forældre, politikere og - ikke mindst - forskere. For en gentagen historie gennem alle 25 år for langt de fleste unge på Havredal er, at deres tid i folkeskolen er en oplevelse af nederlag. Medarbejderne på Havredal glæder sig over, at forskerne interesser sig for deres arbejde: - Det betyder, at vi selv bliver mindet om, at det, vi har skabt og praktiseret gennem en årrække, gør en forskel. At vi har fat i noget, som ikke er helt skævt. Vores hverdag er fyldt af mange praktiske gøremål, så det er ikke altid, vi selv kan se det, som forskerne får øje på. Det giver

79


80


en faglig stolthed, at de interesserer sig for det, vi laver. Mange taler om en ’helhedsorienteret indsats’, men vi gør det, siger Poul Erik Clausen. Bæredygtig på flere planer I januar 2018 opnåede Havredal Praktiske Uddannelser det velkendte røde Ø-mærke, der signalerer, at produktionen er 100 pct. økologisk. Samtidig har Havredals have- og anlægsvirksomhed, grøntsagsproduktion og stalddørssalg opnået at blive RSV-mærket, det vil sige “registreret socialøkonomisk virksomhed”:

- Socialøkonomi, økologi og selvforsyning spiller rigtig godt sammen. Vi vil gerne arbejde endnu mere i retning af, at hele vores virksomhed skal være bæredygtig. Det betyder at alt, hvad vi gør, og den måde vi ser på uddannelsen af vores unge, skal være præget af hensynet til bæredygtighed. Det, vi giver eleverne med herfra, skal betyde, at de kan opnå en bæredygtig og hel tilværelse, hvor job, bolig og fritid spiller sammen. For mig er det vigtigt, at de unge bliver til nogen, ikke bare til noget. For mange af vores elever er det nok også det allervigtigste ved at være på Havredal, slutter Poul Erik Clausen.

“Tak til samarbejdspartnere og annoncører” Fra Havredal vil vi gerne sige tusind tak til til vores samarbejdspartnere og annoncører. Uden jeres støtte og vores gensidige samarbejde ville Havredals hverdag og virke slet ikke være det samme. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet mange år ud i fremtiden.

Tak for jeres velvilje og bidrag til at udgive denne bog om 25 år med praktiske uddannelser for unge med særlige behov i Havredal. Det havde ikke været muligt uden jeres opbakning!

Venlig hilsen Poul Erik Clausen Forstander, Havredal Praktiske Uddannelser

81


Alhedens Tømrer & Snedker A/S Alhedens Tømrer & Snedker A/S har mange og forskelligartede opgaver for Havredal Praktiske Uddannelser. Opgaverne spænder lige fra at skifte håndtag på en dør til at lave større projekter som for eksempel ombygning af huse og overetage i elevboliger. Alhedens Tømrer & Snedker A/S har efterhånden samarbejdet med Havredal gennem 11 år. - Vi nyder at komme derude, hvor både medarbejdere og elever altid er klar med en frisk bemærkning og lige skal hen og se, hvad vi går og laver. Havredal er faste og vigtige kunder for os, siger indehaver Knud Ekholm. Gennem årene har Alhedens Tømrer & Snedker A/S også haft nogle praktikanter fra Havredal Praktiske Uddannelser, som gerne ville snuse til tømrer- og snedkerfaget. - Samarbejdet omkring praktikanterne har været fint. Vi bliver godt forberedt på, hvad vi skal tage hensyn til med den enkelte praktikant, så det kommer til at fungere godt for alle parter, fortæller Knud Ekholm.

Alhedens Tømrer & Snedker A/S har eksisteret siden 2005 og har i løbet af årene i høj grad også selv medvirket til at sørge for, at der bliver uddannet nye faglærte tømrere. Indtil nu er der udlært fem lærlinge. Ud af de i alt syv ansatte i firmaet er der i øjeblikket tre lærlinge, der bliver færdigudlært i henholdsvis september 2018, marts 2019 og i marts 2021. Firmaet har projekter flere steder i Midtjylland, men det er især i lokalområdet, at de har kunder. Udover de mange private kunder er der blandt andet også boligselskaber, Viborg Kommune og herunder for eksempel de lokale skoler og daginstitutioner. - Vi har rigtig mange gode og loyale kunder i lokalområdet, og det sætter vi stor pris på, siger indehaver Knud Ekholm og tilføjer: - Vi ønsker Havredal Praktiske Uddannelser et stort tillykke med jubilæet og håber på fortsat godt samarbejde i de kommende år.

Tlf. 22 18 65 16 Grundtvigsvej 5 · Frederiks · 7470 Karup mail@alhedenstomrer.dk · www.alhedenstomrer.dk


Jysk Rør & VVS Jysk Rør & VVS ApS i Skelhøje v. Jesper Johansen har gennem flere år stået for et omfattende rør- og vvs-arbejde for Havredal Praktiske Uddannelser. Her har virksomheden etableret nyt kedelanlæg og ledningsnet fra en halmfyret varmecentral på Smedevej til elevboliger og bygninger på Ulvedalsvej, så skolen nu kan producere sin egen varme. På Lynggården har Jysk Rør & VVS ApS etableret et biobrændselsanlæg, der også kan køre på piller. Til anlægget er der tilknyttet en serviceaftale. Desuden står Jesper Johansen for alle installationer og vedligehold af vvs i elevboligerne, foruden det forefaldende vvs-arbejde på skolen. I forbindelse med renoveringsprojekter på skolen, foregår noget af Jysk Rør & VVS’ arbejde i samarbejde med lærere og elever. For eksempel har de selv stået for at bryde gulve

op i elevboligerne, så Jesper Johansen kunne gå lige til arbejdet med at lægge det nye ledningsnet ind i de enkelte boliger. - Samarbejdet med Havredal går fint. Der kan være udfordringer døgnet rundt, og de skal have mange informationer, så anlæggene kan køre ordentligt. Havredal er en rigtig god kunde for mig, siger Jesper Johansen. Jysk Rør & VVS ApS er en enkeltmandsvirksomhed, men Jesper Johansen kan trække på flere faste samarbejdspartnere til etablering af nye anlæg alt efter opgavens art. Virksomheden står for alt inden for vvs-arbejde, etablering og reparation af biobrændselsanlæg, naturgasanlæg og kloak. Jesper Johansen står selv for alt service på anlæg og tilbyder også serviceaftaler til sine kunder. Jysk Rør & VVS ApS er etableret i 2004.


3F Bjerringbro & Omegn Fagforbundet 3F’s grønne gruppe organiserer medarbejdere, som arbejder med landbrug, jordbrug, anlægsgartnere og gartnerier, dyrehold og som maskinførere. Det er alle områder, som de unge typisk bliver ansat i, når de er færdige med deres uddannelse på Havredal Praktiske Uddannelser. Derfor er 3F’s afdeling, Bjerringbro & Omegn, en naturlig samarbejdspartner for eleverne og skolen. SiD, som 3F hed før i tiden, var også en væsentlig samarbejdspartner for Havredal gl. Skole både i starten og det senere virke. Afdelingens formand, Bent Sander Madsen, siger: - Vi har et godt forhold til skolen, og vi er glade for, at der en uddannelsesinstitution, som tager sig af uddannelse

af denne gruppe af unge, og som uddanner dem inden for vores område. 3F inviterer jævnligt de unge til en kop kaffe eller kommer selv ud på skolen til en snak med eleverne om, hvad en fagforening er, hvad den kan hjælpe med, at de som assistenter også har faglige rettigheder, og at de blandt andet kan hente hjælp hos fagforeningen, hvis de kommer ud for en arbejdsskade. 3F Bjerringbro & Omegn har også servicekontorer i Karup og Kjellerup. Afdelingen har i alt 3.800 medlemmer.


Grønhøj Kro og Museer Gregers Laigaard er femte generation krofatter på den kongeligt privilegerede Grønhøj Kro, som han driver sammen med sin kone Dorte og fire faste medhjælpere. En af dem er tidligere elev fra Havredal Praktiske Landbrugsskole. Gregers Laigaard arbejdede selv på landbrugsskolen i seks år, hvor han blandt andet udarbejdede en visuel kogebog sammen med eleverne: - De unge på Havredal har lært mig rigtig meget. Man taler ofte om, hvad lærerne og skolen giver de unge, men det, de unge lærer os, er lige så vigtigt. Jeg vil gerne bakke op om

Havredal, fordi de unge får nogle værktøjer med sig, så de kan klare sig selv. Det er det, der giver os størst glæde som mennesker; at kunne klare os selv. Gregers Laigaard købte Grønhøj Kro i 2011 af sin familie og har siden indrettet tre museer i krostuer og lade. Når man spiser på kroen, havner man i en tidslomme. Her spiller og fortæller krofatter egnens historier. Her er Lancaster-stuen, som er mindestue for de syv besætningsmedlemmer, der blev skudt ned ved Grønhøj i 1942. Der er Morten Korch-museum med blandt andet filmplakater og Kartoffelmuseet til minde om de tyske familier, der medbragte kartoflen til Danmark for mere end 250 år siden.


Karup Apotek - Vi er et lokalt apotek, og vi vil gerne støtte andre lokale virksomheder. Det er ganske enkelt derfor, vi bakker op om Havredal Praktiske Uddannelser i anledning af 25 års jubilæet, siger apoteker Nis Fink Jepsen, som overtog apoteket i 2006. Karup Apotek er en stor filial under Vildbjerg Apotek, og filialen har ni ansatte. Udover medicinprodukter til mennesker, leverer filialen også veterinær medicin til kæledyr, landbrugsbesætninger, rideskoler mm. i et stort opland helt til Kjellerup og Silkeborg: - Vi kommer derfor også forbi Havredal Praktiske Uddan-

nelser med medicin til dyrene, ligesom vi også leverer medicin til nogle af eleverne, fortæller Nis Fink Jepsen. Karup Apotek er mere end 100 år gammelt og blev oprindeligt bygget i Haderup. Det blev flyttet til Karup i 1970’erne som nabo til Lægehuset. Først i 2008 flyttede apoteket til sin nuværende placering på Herningvej som nabo til REMA1000. Her tiltrækker apoteket rigtig mange kunder, som pendler gennem Karup til og fra arbejde, og som derfor kører forbi apoteket på deres daglige ture. Karup Apotek har desuden håndkøbsudsalg i Frederiks, Skelhøje, Haderup, Simmelkær og Feldborg.

Karup Karup Apotek Apotek Karup Apotek

HerningvejHerningvej 2 – 7470 Karup – Tlf. 97101700 2 – 7470 Karup – Tlf. 97101700 www.karupapotek.dk www.karupapotek.dk Herningvej 2 – 7470 Karup – Tlf. 97101700 www.karupapotek.dk


Murerfirmaet Lundholm Gennem de seneste fem år har Murerfirmaet Lundholm v. Kent Bräuner Rasmussen stået for det meste murerarbejde, en del støbearbejde og vedligehold hos Havredal Praktiske Uddannelser. Murerfirmaet Lundholm fra Egelund ved Karup, der har fem ansatte, har blandt andet stået for at lave nye badeværelser i tilknytning til skolens fælles opholdsfaciliteter “Gammel Stald” på Smedevej. På Lynggården handler det aktuelt om at mure nye gavle på stuehuset og nye gavle og portåbninger ved en af staldene. På Aarestrupgård er der lavet betongulve, skillevægge og renoveret facade på stuehuset. På Ulvedalsvej har murerfirmaet også løst

opgaver ved i flere af husene. Nogle gange starter Havredals medarbejdere og elever med de lidt grovere opgaver, og så overtager Lundholm selve murerarbejdet: - Det er et rart sted at komme på Havredal. Eleverne kommer gerne og følger med i, hvad vi laver og får en snak med os. Vores unge medarbejdere falder godt i hak med eleverne, og det er rart, at de unge på Havredal godt kan tåle lidt fis og ballade en gang i mellem. Vi lægger vægt på at have en god kontakt til vores kunder, og da vi er lokale, er vi selvfølgelig også interesserede i at følge med i, hvad der sker på Havredal, fortæller Kent Bräuner Rasmussen.


Skelhøje Købmandsgaard Skelhøje Købmandsgaard, der er en Registreret Socialøkonomisk Virksomhed, ligger 5,5 km. fra Havredal Praktiske Uddannelser. Foreningen ’Skelhøje Købmandsgaard’ driver købmandsbutik og en lille café, hvor mange hærvejsvandrere og cyklister får sig et lille hvil. Butikken drives af en ansat købmand, flere medarbejdere i fleksjob og mange frivillige.

Uddannelsen henvender sig til unge med særlige behov. De unge lærer at bestille varer, sætte varer på hylderne, præsentere varerne og sælge dem. Og så møder de unge en masse mennesker, som kommer forbi og handler i butikken og får en kop kaffe eller en øl i den lille café. Når de unge er færdige med uddannelsen til butiksmedhjælper, hjælpes de til at finde et job i en butik.

1. august 2018 byder Skelhøje Købmandsgaard velkommen til de første to elever på den treårige uddannelse som butiksmedhjælper. Uddannelsen udbydes i et tæt samarbejde med Havredal Praktiske Uddannelser for at sikre en høj kvalitet. Under uddannelsen kommer eleverne også til at bo i lokalområdet, så de kan lære at bo ude for sig selv.

Skelhøje Købmandsgaard har udover almindelige dagligvarer også salg af økologiske grøntsager fra Havredal Grøntsager og et stort sortiment af spiritus fra Mac Y i Frederiks.


Sørensen og Lynggaard A/S Sørensen og Lynggaard A/S - Traktor- og Maskincenter i Viborg sælger både nye og brugte traktorer og maskiner til landbrug, have og park og til private. Hjertet i virksomheden er værkstedet og et stort reservedelslager. Sørensen og Lynggaard er desuden forhandler af CASE IH traktorer. Gennem mange år har virksomheden leveret alt fra større maskiner til enkelte maskindele til Havredal Praktiske Uddannelser. Dog ikke de allerstørste maskiner, da skolens elever skal kunne håndtere dem. Blandt andet har firmaet leveret en harve til skolens økologiske markdrift. Sørensen og Lynggaard står også for de komplicerede reparationer af maskiner, når lærere og elever ikke selv kan klare dem i skolens maskinværksted.

Indehaver Carsten Carøe Sørensen ønsker at bakke op om skolen, som netop uddanner elever inden for den branche, som Sørensen og Lynggaard er leverandør til: - Vi har af og til deltaget med vores maskiner på deres Øko-dage. Det sker også, at vi får besøg af en flok elever, der kommer her og ser vores maskiner og ‘sparker dæk’, smiler han. Sørensen og Lynggaard er stiftet i 1976 af Søren Anker Sørensen og Svend Lynggaard, og virksomheden er i dag vokset til 35 ansatte.


RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB

Vi har mange års ekspertise med og stor passion for institutioner og socialøkonomiske virksomheder

Hos BDO har vi mange års erfaring og indgående kendskab til de specielle økonomiske regler og forhold, som er gældende for opholdssteder og bosteder. Derudover har vi også kompentencer inden for socialøkonomiske virksomheder. Kontakt en af vores specialister, og hør nærmere om hvad det er, vi kan byde ind med i forhold til jeres virksomhed.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

Jesper Dahl Jepsen Senior partner, statsautoriseret revisor jpe@bdo.dk 89 22 30 33


Vi udfører alt i: • VVS-arbejde • Smedearbejde • Service på alle varmekilder • Er eksperter i varmepumper Vagt telefon aktiv aften & weekend

Frederiks Smede & VVS A/S Nyrupvej 2B · Frederiks · 7470 Karup J Blichersvej 1 · Thorning · 8620 Kjellerup

Tlf. 87 26 25 00 www.fsvas.dk

LIONS VIBORG BORGVOLD We serve - Vi hjælper

Leif Pedersens Eftf.

Entrepenør

Ans Kvægpraksis ApS

Smedevej 8 · Havredal

Poul Christian Madsen

Søbakken 6 · 8643 Ans By

7470 Karup

Resenfeldevej 13 · Grønhøj 7470 Karup

94

www.kvaegpraksis.dk

Maskinstationen Lysgaard A/S v/Morten Degn Blichersvej 51 · Lysgaard 8800 Viborg


LEO CLUB VIBORG

VI GØR EN FORSKEL

Tinghøjvej 20, Havredal

Tlf. 40 57 88 87

Midtjysk Smågrisesalg Køb og salg af smågrise – Transport af smågrise Sikker og gennemskuelig omsætning af smågrise. • Vi opretter griseringe – DK + eksport • Vi omsætter puljegrise – DK + eksport • Dyrevelfærd og myndighedskrav er grundlæggende begreber for os v/ Per T. Larsen • Tlf. 86 46 61 44 • Biltlf. 40 96 61 44 • Midtjysksmaagrisesalg@mail.dk • www.midtjysksmaagrisesalg.dk

Y’s MEN CLUB BJERRINGBRO

95


© Kom som du er 2018 ISBN: 978-87-98731-05-4 1. udgave, 1. oplag Redaktion Mette Helberg og Poul Erik Clausen Havredal Praktiske Uddannelser Tekst Inge Ramsing RAMSING KOMMUNIKATION Grafisk tilrettelæggelse Malene Bitsch BITSCH and pieces Bogen er sat med Eidetic Neo Foto Ansatte og elever før og nu fra Havredal Praktiske Uddannelser Tryk Specialtrykkeriet Arco Oplag 750 stk. Udgivet af Forlaget Villadsen Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og i virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.


Profile for BITSCH and pieces

Kom som du er – 25 år med praktiske uddannelser i Havredal  

Havredal Praktiske Uddannelser rundede i september 2018 sine første 25 år af forhåbentligt mange kommende jubilæer. Det gør skolen i kraft a...

Kom som du er – 25 år med praktiske uddannelser i Havredal  

Havredal Praktiske Uddannelser rundede i september 2018 sine første 25 år af forhåbentligt mange kommende jubilæer. Det gør skolen i kraft a...