BEVAR KULTURARV
LOKALUDVALGET ØNSKER LOKALPLAN MED
BEVARENDE ELEMENTER I FUGLEKVARTERET
KVARTERETS UDVIKLING
Nordvest er et selvgroet industrikvarter med store forskelle i skala, arkitektoniske stilarter, bygningstyper og funktioner. Nørrebro Station summer af liv og selvbestaltede initiativer, og Frederikssundsvej deler Nordvest i to halvdele. Nord for Frederikssundsvej ligger Rentemestervejkvarteret og syd for finder vi Fuglekvarteret, hvor vejene har fuglenavne. Mod Nattergalevej bærer området præg af haveby med fine forhaver til boligerne, hvor området mellem Glentevej og Frederikssundsvej i højere grad minder om Rentemestervejkvarteret med blandede funktioner.
Fuglekvarteret er en tidslomme, som giver kvarteret et vekslende og unikt præg. Det er et godt eksempel på et blandet kvarter med småindustri, forretninger, etageejendomme, villaer og lave forstadsbebyggelser. Det rodede ”look” og den store variation er en del af charmen. I Fuglekvarteret finder man alt fra etniske privatskoler til adventistskole, fra brune værtshuse til smarte caféer og barer, fra klassiske håndværkserhverv til yogaskole. Et blandet byområde med forskellige funktioner og mulighed for liv hele dagen.
Fuglekvarteretsplaceringi
Historisk udvikling i kvarteret
Op til 1870erne var området en latrinlosseplads, og blev først langsomt bebygget fra slut 1880erne. I 1901 blev området indlemmet i Københavns Kommune, og derefter udviklede det sig hurtigt. Bebyggelserne langs Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej er etagebyggeri, der mimer karrébebyggelserne i de indre brokvarterer med ornamenterede facader, og med detaljer i stuk, sandsten og puds. Langs Nordre Fasanvej findes bygninger opført af håndværksmestre omkring år 1900, hvor bygningerne er lavere og mindre fine i udtrykket. Udviklingen i etagebyggeri langs de store veje fortsatte op gennem mellemkrigstiden - særligt på Frederikssundsvej.
Nørrebro
Allerede omkring år 1900 havde området mindre industrivirksomheder, og særligt i tiden efter 1. Verdenskrig begyndte området at udvikle sig som industriområde, og området omkring Ørnevej får status af industriområde med byplanvedtægten i 1946. Tidligere har der været mange stalde, der er blevet omdannet til garager, eller revet ned efterhånden som bilen afløste hesten. Fordi området har udviklet sig løbende, sætter mange forskellige typer af erhverv sit præg på Fuglekvarteret, og særligt Schous fabrikker har været markante. De seneste år er udviklingen gået stærkt, og nogle af de lavere bygninger, garageanlæg og industribygninger er revet ned til fordel for nye, høje etagebyggerier.
Lokaludvalget ønsker at bevare Fuglekvarterets identitet
I Bispebjerg Lokaludvalg er der et ønske om at holde fast i den særlige identitet med et blandet bolig- og erhvervsmiljø, der adskiller sig markant fra andre kvarterer i København. Kvarterets kendetegn og sjæl risikerer at forsvinde, når grundene opkøbes, nedrives og der bygges nyt. I visse tilfælde kan det være en forbedring, men er ofte en forringelse af området som et samlet kulturmiljø med en særlig identitet og variation i bybilledet. En fremsynet lokalplan, der sætter en klar retning for udviklingen og definerer bevaringsværdige bymiljøer og bygninger vil kunne forhindre, at de særlige kendetegn og muligheder i området forsvinder for altid.
EKSISTERENDE PLANER
Kommuneplanen udstikker de overordnede rammer for byens udvikling og områdernes funktioner. Det er også via kommuneplanen at såkaldte kreative zoner udpeges. En kreativ zone er et værktøj til at sikre en blandet by, hvor erhverv fastholdes. I de kreative zoner fastholdes en lav byggeprocent (60 %), som gør det uattraktivt at opkøbe grunde med intention om at rive gamle bygninger ned og erstatte dem med nye, høje byggerier. I den gamle bygningsmasse er huslejen ofte lavere og fremmer derfor et vækstlag af små og kreative virksomheder, der giver nyt liv til de gamle bygninger. Som noget nyt i Kommuneplan 2024 udpeges nogle bygninger som bevaringsværdige baseret på ’Byens Sjæl’-kampagnen.
Lokalplanerne er mere specifikke end kommuneplanen og fastsætter rammerne for udviklingen i et givent lokalområde. Der skal naturligvis være overensstemmelse mellem kommuneplanen og lokalplanen, men ved eventuelle konflikter er det lokalplanens regler, der gælder. Lokalplaner kan styre valg af materialer på facaden, byggehøjder, anvendelser, friarealer og bebyggelsesprocenter. Derudover kan der i lokalplaner udpeges bygninger, der er bevaringsværdige, hvilket gør det sværere at rive dem ned.
I Fuglekvarteret findes den i Kommuneplanen udpegede kreative zone afgrænset af Ørnevej, Glentevej og Svanevej. Den kreative zone er stort set udhulet af lokalplanerne, som giver mulighed for højere bebyggelsesprocenter og omdannelse fra industri til beboelse og service. Dermed er Fuglekvarterets egenart og identitet ved at forsvinde ved at de lave og forskelligartede bygninger med forskelle i skala, arkitektonisk stilart, bygningstype og -funktion rives ned. Lokaludvalget ønsker, at der laves en ny samlende lokalplan, der sætter den rette ramme og vision for hele kvarterets udvikling i fremtiden.
’Byens Sjæl’ er en kampagne fra 2022, hvor borgere kunne sende forslag ind til kommunen med deres bud på bygninger, der er vigtige for byens sjæl. 50 bygninger blev udpeget i favoritfeltet og 50 bygninger er påskønnede af dommerpanelet. I Kommuneplan 2024 udpeges bygningerne i favoritfeltet som bevaringsværdige, mens bygningerne i kategorien påskønnede ikke udpeges.
I Fuglekvarteret ligger 8 påskønnede bygninger, der ikke udpeges som bevaringsværdige:
Glentevej 43/Nordre Fasanvej 235
Lærkevej 13
Lærkevej 15C
Vibevej 31
Nordre Fasanvej 269
Svanevej 26A
Nordre Fasanvej 275
Nordre Fasanvej 273
Musvågevej (1996)
Boliger og serviceerhverv, 110 % bebyggelse
Vibevejkarreen (1989, tillæg 2024) Industri. Med tillægget også serviceerhverv, 60 % bebyggelse
Musvågevej
Hejrevejkarren (1985)
Foreskriver randbebyggelse, 110 % bebyggelse, erhverv.
Glentevej
Vibevejkaréen
Vibevej
Glentevej (2021)
Erhverv ændret til bolig
Signaturforklaring
Lokalplaner
Kreativ zone
’Byens Sjæl’ i Kommuneplan 2024
’Byens Sjæl’ ikke i Kommuneplan 2024
Vibevej (2011)
Erhverv og kulturhus på ejendommen
Hejrevejkaréen
Svanevejkaréen
Svanevejkarreen (2003)
Omdannelse til boliger, 150 % bebyggelse
FUGLEKVARTERETS KULTURARV OG SJÆL
I 2021 har Københavns Museum på vegne af Bispebjerg Lokaludvalg gennemført en kortlægning af kulturmiljøer og bevaringsværdier i Fuglekvarteret. I kortlægningen er der udpeget 5 samlede kulturmiljøer samt en række enkeltstående bygninger. I kortlægningen gøres der desuden opmærksom på andre kulturhistoriske spor som f.eks. at skorstene er vigtige at bevare, da der ikke er mange tilbage.
Udover kulturmiljøerne er der udpeget en række enkeltstående bygninger som udmærker sig på forskellig vis ved at være typiske for deres tid og funktion.
Hejseværk påindustribygni n g Dengamleportnerbolig på Ørnevej
Shc o uEp a HusetudtilFrederikssundsvej
Kulturmiljø 1
Glentevej/Tranevej/Ørnevej/ Lærkevej: En række skorstene og industribygninger i varierende stilarter fra forskellige perioder fra 1900 og frem. Her ses flere bygninger tegnet af arkitekt Christian Tyge Tillischs. Villaen på Ørnevej har fungeret som portnerbolig for fabrikken ved siden af.
Bygning på hjørnetafØrnevej o g L ræ jevek
S
Religiøst kulturmiljø
Den religiøse kulturarv er spredt ud i hele kvarteret, og vidner tilsammen om den religiøse og kulturelle mangfoldighed i kvarteret. Her findes moske, kirke, præstebolig og det gamle børneasyl på Nordre Fasanvej, der var en del af Skt. Stefans kirkes virke, da kvarteret blev udbygget i slutningen af 1800-tallet.
KapernaumskirkenpåFrederik
Skorsteneogindustri
på Glentevej
Kulturmiljø 3
Den sydlige del af Glentevej rummer en række nyere og ældre industribygninger, hvor bygningerne nederst i svinget følger vejens forløb. Her er også gode eksempler på transformation af tidligere industribygninger til boliger.
Kulturmiljø 2
Knopskudt erhverv på Hejrevej og Svanevej: Området er karakteriseret ved at virke uplanlagt og knopskydende, hvilket er et udtryk for skiftende virksomheders behov for at udvide og indrette sig efter nye teknologier og funktioner. Derudover er der flere skorstene i området. Området indeholder også etagebyggeri og en villa, som vidner om variationen i bygninger indenfor et lille område.
Skorstenmellem
1
Signaturforklaring
Sammenhængende kulturmiljøer
Samlede baggårdsmiljøer
Religiøst/ spirituelt miljø
Enkeltstående bygninger
3
4
2
5
Baggårdsmiljøer
Baggårdsmiljøerne er ligeledes spredt ud over området. Det er eksempler på karakteristisk forhusbebyggelse med et bagvedliggende baghus, hvor hierakiet mellem de to nemt aflæses. En bygningsstruktur som bliver mere og mere sjælden.
Finornamentering påfacade , Nordre F as a n v e j
L a vere industribygninger på Hejrevej
Kulturmiljø 4
Ørnevej og Hejrevej: Miljøet er et eksempel på knopskydning af lave industribygninger fra forskellige tidsperioder og med en beboelsesejendom tilbagetrukket fra vejen. Hjørnebygningen ved Ørnevej og Hejrevej er lavt byggeri, varieret med flade tage og gårdmiljøer samt en lavere etageejendom ud mod Ørnevej.
Kulturmiljø 5
Nordre Fasanvej Hus opført af
De finere karrébebyggelser i Fuglekvarteret. Nordre Fasanvej er et vigtigt strøg, som agerer port til området og især det lidt finere Nordvest med flere bygninger fra sidst i 1800-tallet og start 1900-tallet. Boligbebyggelserne er lavere end andre etagebyggerier i brokvartererne og fremstår ”finere” med ornamenteringer på facaderne, Derudover er der flere huse opført af håndværksmestre i begyndelsen af 1900-tallet.
LOKALUDVALGET FORESLÅR
Bispebjerg Lokaludvalg ønsker en lokalplan med bevarende elementer for området afgrænset af Glentevej, Musvågevej, Frederikssundsvej og højbanen.
I denne folder har vi vist, hvor forskelligartede bygningerne indenfor dette område er, og hvordan flere af bygningerne er udpeget som særlige via ’Byens Sjæl’, i Kommuneplanen eller af Københavns Museum.
Omdannelsen af området er i fuld gang: en gammel erhvervsbygning på Glentevej er lavet om til boliger, på Lærkevej er der bygget nye ungdomsboliger i 4 etager og området ved Auto Poul er kun midlertidigt muligt som kreativt område inden der skal bygges etagebyggeri hvor de gamle garager lå. Adventistkirken og skole skal rives ned, og der skal bygges nyt. Et større område på Hejrevej er opkøbt til ombygning, og på Nordre Fasanvej er det villaen ved siden af Børneasylet med de mange baghuse og skorsten, som risikerer at forsvinde. Alt dette svækker områdets egenart og identitet, og det går mod mange borgeres- og lokaludvalgets ønske. ’Byens Sjæl’ viser tydeligt, at bygninger som Børneasylet og omkringliggende bygninger er vigtige og værdsatte.
Lokaludvalget ønsker at:
• Kommuneplanen udpeger hele det foreslåede område som kreativ zone og yderligere 8 bygninger fra Byens Sjæl som bevaringsværdige
• Det igangværende arbejde med en bevarende lokalplan for Nordre Fasanvej udvides til at omfatte hele det foreslåede område
• Politikerne ikke er bange for at gøre brug af § 14 til standsning af nedrivning, og i stedet lader Lokaludvalget gå i dialog med developerne om de lokale ønsker og behov
Signaturforklaring
Kulturmiljøer og bygninger udpeget af Københavns Museum
Lokaludvalgets forslag til Bevaring
Forslag til afgrænsning af lokalplan
’Byens Sjæl’-bygninger der ikke er med i Kommuneplanen
Grafik og layout: Laura Birkmose Hertz
Billeder: Martin Paludan-Müller, Inés Lillelund, Marianne Ritschel, Thomas Vilhelm og Laura Birkmose Hertz