Bydelsavisen Bispebjerg
Nu sker der endelig noget på ”Bazargrunden” allerede etableret et område med grusbelægning under banen, og her påtænkes ikke foretaget yderligere. Det vil dog være ønskværdigt her at etablere en belægning med brosten, som samler den nydelige brostensbelægning på Lyngsies Plads med belægningen på det nye torv. Bispebjerg Lokaludvalg vil arbejde for, at det sker ved torvets etablering, så det hele kan blive gjort færdig på en gang.
Tirsdag 24 november 2020 14. årgang nr. 8
Kommmunens placering af skæve boliger Af Knud Erik Hansen Formand for Danmarks Naturfredningsforening i København Kommunen vil placere skæve boliger i Søgaards Have (Strødamvej 10). Det vil ødelægge et grønt område for beboerne i de fire store almene afdelinger, der ligger omkring Søgaards Have. Der skal naturligvis være plads til skæve boliger i København. De er gode tilbud til mange hjemløse. Men kommunen bør tænke sig bedre om.
Strødamvej 10
Oversigt over det nye torv, der skal etableres ved Nørrebro Station Af Alex Heick Formand for Bispebjerg Lokaludvalg Et nyt torv på Bazargrunden Bazargrunden er et trekantet område mellem Føtex og Nørrebro Station. For nogle år siden lå her en såkaldt bazarbygning, som har givet anledning til pladsens midlertidige navn. Bazargrunden har siden metrobyggeriets start i 2013 stået trøstesløst hen som en byggeplads. Mange kan slet ikke huske, at der har været andet end murbrokker og byggeplads her. Snart vil der blive igangsat et anlægsarbejde, som skal forvandle grunden til et sted, hvor man får lyst til at opholde sig. Projektet er primært udarbejdet af Nørrebro Lokaludvalg, der oprindeligt udarbejdede to forslag, og lod borgerne via det elektroniske borgerepanel afgøre, hvilket af projekterne, der skulle foretrækkes. Billederne viser vinderprojektet, som der nu er politisk vilje til at få gennemført. Hvad skal der ske? Midlerne til etablering af pladsen er beskedne. Udgangspunktet for forslaget har derfor været genbrug af granit, der danner kanter til plantebede. Disse kanter kan man kan sidde på som en slags bænke, men der kommer også almindelige københavnerbænke. Belægningen bliver en blanding af slotsgrus, brosten, chaussésten, asfalt og københavnerfortorv. Beplantningen kommer til at bestå af omkring 40 træer, buske, stauder og blomsterløg. Træerne vil gøre torvet til en lille lund, hvilket vil have stor betydning for miljøet i det ofte lidt hæsblæsende område, hvor mange har meget travlt.
Besøg på stationsområdet af den nye overborgmester Lars Weiss, der var ude for at se området og signalere positiv politisk vilje til at komme i mål med opgraderingen af stationsområdet. Her foran Lygten Station. Fra venstre Mogens Petersen, fmd. for Nørrebro Lokaludvalg, Overborgmester Lars Weiss, John Friedrichsen fmd. for socialdemokratiets lokalforening. Til højre Alex Heick, fmd. for Bispebjerg Lokaludvalg Der sker også andre ting på Bispebjerg-siden af stationsområdet. Byggeriet af det nye kampsportens Hus er gået igang på den såkaldte Skoda-grund, og i 2021 påregnes foretaget en ydre renovering af den fredede Lygten Station på Lyngsies Plads, der aktuelt er skæmmet af en sort træbeklædt afskærmning (ses på billedet ovenfor). I stationsområdet savnes dog fortsat en plan for åbning af buerne under højbanen. Desuden er der en løs ende med cykelparkeringen på omådet, som er monumentalt kaotisk.
Foroven: Det fremtidige torv set fra Mimersgade mod Stationen. Herunder: Som det ser ud idag. Arrgh. Det nye torv, som det påregnes at komme til at se ud set fra Nørrebrogade. Til venstre i baggrunden ses højbanen, og til højre Føtex bygningen Finansieringen synes at være på plads. Der er i alt bevilliget 6,9 mio. kr, hvoraf Danica Ejendomme har bevilliget 0,9 mio. kr. Resten kommer fra Københavns Kommune + 250.000 kr. fra Salling Fonden. Det er jo et begrænset budget til at anlægge så stor en plads. Derfor er foreslået, at pladsen delvis etableres med genbrugsmaterialer. Anlægsarbejdet forventes at gå i gang i foråret 2021, og bytorvet står færdigt i september 2021. Hvad med Bispebjerg-siden af torvet? Bydelsgrænsen mellem Nørrebro og Bispebjerg udgøres af højbanen. Der er Bispebjerg Bydelsavis side 1
På Informationsmødet på Facebook 4. november fortalte socialforvaltningen og økonomiforvaltningen, hvorfor kommunen synes, at Søgaards Have er en god placering. Det var lidt beskæmmende at høre, at de ikke havde noget helt væsentligt med. Socialforvaltningen fortalte, hvorfor de mente, at skæve boliger kunne fungere godt i Søgaards Have. Men kommunen manglede noget i deres vurdering. I en kommunal vurdering bør det også indgå, at skæve boliger har konsekvenser for det område, de placeres i. Det indgik reelt ikke i kommunens overvejelser. Her var svaret først og fremmest, at kommuneplanen var blevet ændret, så den tillod, at der kunne være skæve boliger i Søgaards Have. Men det er kun et formalistisk svar. Da kommuneplanen blev ændret, var skæve boliger ikke inde i overvejelserne. Der var ingen klare overvejelser over, hvad skæve boliger ville betyde for Søgaards Have som rekreativt område for beboerne omkring det grønne område. Kommunens embedsmænd fortalte også om den samlede planlægning af skæve boliger i København. De ville gerne have en jævn fordeling af skæve boliger i hele København. Derfor mente de, at det var nødvendigt med skæve boliger i Emdrup. Det kort, som blev vist, viste imidlertid ingen jævn fordeling, efter at det var korrigeret for fejl. Kortet indeholdt skæve boliger ved Vermlandsgade i den nordlige del af Amager. Disse skæve boliger er imidlertid blevet lukket ned. De er der ikke mere. Det betyder, at alle skæve boliger og inklusiv dem kommunen planlægger, vil ligge i udkanten af kommunen – næsten som i en ring langt fra centrum. Der vil ikke være nogen skæve boliger i nærheden af midten af København. Kommunen vil derfor få en markant bedre fordeling af skæve boliger, hvis de istedet for Søgaards Have placerer de planlagte skæve boliger ved Vermlandsgade. Socialforvaltningen svarede, at de havde forsøgt at få forlænget lejen af grunden ved Vermlandsgade. De fik da nej fra DSB ejendomme, som gerne vil bygge masser af almindelige boliger på grunden. Kommunen har imidlertid sagt nej til DSB ejendommes planer om at bygge boligerne. Kommunen er endda i gang at rejse fredningssag for området sammen med Danmarks Naturfredningsforening. DSB ejendomme kan derfor ikke bygge. Det er derfor meget muligt, at kommunen kan købe grunden ved Vermlandsgade, hvor de skæve boliger har ligget indtil for nylig. En fredning kan godt give mulighed for at bygge skæve boliger i området. Det vil på mange måder være en god løsning. Modsat skæve boliger i Søgaards Have, hvor boligerne vil ødelægge så meget.