Kirkeblad Nordøstfalster juni, juli, august 2023

Page 1

Kirkebladet Karleby Horreby Sdr.Alslev Horbelev Falkerslev JuniJuliAugust 202 -

Adresser

Karleby Horreby og Sdr. Alslev sogne:

Sognepræst:

Anna Sloth Jørgensen

Tunderup Strandvej 1, Karleby,

4800 Nykøbing F

Tlf: 54 44 73 18

ASLJ@km.dk

Fredag er normalt fridag

Graver i alle tre kirker

Helle Egegaard Gammel

Donnemosevej

4800 Nykøbing F

Tlf: 20 52 71 07

hokasakirkerne@gmail.com

Formand for menighedsrådet i Karleby, Horreby og Sdr. Alslev:

Tommy Raahaug

Møllebakkevej 7

4800 Nykøbing F.

Tlf: 40 32 99 20

Kirkernes hjemmeside:

www.Karlebykirke.dk

www.Horrebykirke.dk

www.Sdralslevkirke.dk

Menighedsrådsmøder

I Karleby, Horreby og Sdr. Alslev

menighedsråd:

14. juni klokken 19:00

Horbelev og Falkerslev sogne:

Sognepræst:

Mette Marie Trankjær

Bønnetvej 6, 4871 Horbelev

mtr@km.dk

Tel: 54 44 51 24

Træffes bedst tirs.-fre.12-13, og tors. 18-19

Mandag er fridag

Graver i Horbelev:

Lisbeth Bülow: 21 56 41 21

Træffes bedst. Tirsdag til fredag:

9.00-9.30 og 12.00- 12.30

horbelevgraverkontor@gmail.com

Mandag er fridag

Graver i Falkerslev:

Betina Hildebrand

24273414

Mail: b.og.hh-hildebrand@post.tele.dk

Formand for Horbelev menighedsråd:

Anne- Grethe Andersen

20 44 86 91

anne-grethe18@hotmail.com

Formand for Falkerslev menighedsråd:

Hans Hare 30 29 93 07

hgaard29@gmail.com

Kirkernes hjemmeside:

www.horbelevkirke.dk

www.falkerslevkirke.dk

Menighedsrådsmøder:

i Horbelev menighedsråd:

annonceres på hjemmesiden, når de er fastlagt

i Falkerslev menighedsråd

6. juni kl. 18.00 og 22. august kl.18.30 i konfirmandstuen.

Hvad er et menneske?

For nogle år siden gav teologen Leif Andersen mig en skelsættende oplevelse. I forbindelse med et oplæg om at skrive prædikener, viste han som første power-point et nærbillede af en meget smuk blomst. Men før forsamlingen nåede at falde i svime over blomstens skønhed, sagde han:” Jeg er så uendelig træt af den her!” Hvorfor dog det, tænkte jeg. Det er da en smuk blomst. Men før tanken var tænkt til ende, sagde Leif Andersen: ” Hver gang der skal tales om Guds skaberværk, så ender det i blomster og pipfugle, og ingen taler om den ypperste af alle Guds skabninge, mennesket ”. For hvad er egentlig et menneske? Et guddommeligt eksperiment af støv og ånd, skabt i Guds billede til at ligne ham. Gud har gjort os kun lidt ringere end sig selv, med ære og herlighed har han kronet os, som der står i salme 8. Sikke en ære! Vi er Guds medskabere, og vi ved det egentlig godt. Vi ved, at vi skaber med på hinandens liv alene ved den måde vi vælger at være i verden på. Se, dette her gælder ikke bare de specielt fromme eller privilegerede. Det gælder for hvert eneste menneske. Den erkendelse gave mig nye øjne at se mit medmenneske med. Alle som én er de skabte I Guds billede til at ligne ham og er dermed af en uendelig værdi. Hvem der end står foran mig, så er der først og sidste dét at sige om vedkommende, at jeg har lånt ham eller hende af Gud, ligesom jeg selv er udlånt af Gud. Det man låner, har man en tendens til at passe bedre på, end det man tror man ejer. Sommetider, når jeg tænker dårligt om et menneske, er det tanken om at jeg har lånt vedkommende af Gud, der indhenter mig og får mig på bedre tanker. I mødet med den anden, står man altid overfor en adelsmand, eller en adelskvinde. Adlet af Gud selv. Og adel forpligter som bekendt. Ikke til at tro, for ingen kan være herre over hinandens tro, men det forpligter til at være medarbejdere på hinandens glæde. Det arbejde begynder hos hver enkelt af os, og har enorm betydning for ethvert fællesskab.

Mette Marie Trankjær

Det sker i Horbelev og Falkerslev:

d. 5. oktober kl. 20.00 - sæt allerede nu kryds i kalenderen

Verdens vigtigste bog - Kristian Leth om Bibelen

I podcastet Bibelen Leth fortalt på P1 gennemgår Kristian Leth bibelen og dens betydning. I dette foredrag fortæller han hvorfor bibelen er verdens vigtigste bog, og forklarer hvordan den påvirker os alle sammen, vores dagligdag, vores omgivelser og vores forståelse af os selv i verden.

Via nedslag i og genfortællinger af en række historier fra bibelen bliver alt fra missioneren og fundamentalisme til universalisme og - ja - selv ateisme forklaret som videreudviklinger af tendenser i kristendommen med rod i bibelen

Samtidig trækkes der tråde tilbage til det, der kom før, sådan at vi forstår hvor radikale vores almene, overleverede ideer i virkeligheden er. Hvordan forstår man bibelen og kristendommen i en større, menneskelig kontekst? Hvad er det for et øjeblik i menneskehedens historie, vi lever i? Og hvor er vi på vej hen efter at bibelen måske ikke fylder lige så meget, som den har gjort før?

Foredraget er respektfuldt og udogmatisk, men udfordrer både troende og ateister til at revurdere deres egen forståelse af den cirka 2000 år gamle samling tekster, der har lagt grundlaget for den kultur og det samfund, vi lever i i dag.

Arrangementet er kommet i stand med støtte fra Horbelev menighedsråd, Det danske Bibelselskabs stifts udvalg for Lolland- Falsters Stift, samt Statens

Kunstfond.

.
4.juni Trinitatis Se Falkerslev 10.30 7. juni Stillegudstjeneste 19.00 11. juni 1. s. e. trin 10.30 9.30 18. juni 2. s. e. trin 9.30 ASJ Se Horbelev 25. juni 3. s. e. trinitatis Se Falkerslev 9.30 ASJ 2. juli 4. s. e. trinitatis 10.30 ASJ Se Horbelev 9.juli 5 s. e. trinitatis Se Falkerslev 9.30 ASJ 12. juli Stillegudstjeneste 19.00 16. juli 6. s. e. trinitatis 10.30 Se Horbelev 23.juli 7. s. e. trinitatis Se Falkerslev 10.30 30.juli 8. s. e. trinitatis 19.00 Se Horbelev 6.august 9. s. e. trinitatis Se Falkerslev 9.30 9. august stillegudstjeneste 19.00 Se Horbelev 12. august 11.00 Konfirmation 13.august 10. s. e. trinitatis 10:30 9.30 20. august 11. s. e. trin 9.30 ASJ Se Horbelev 27. august 12. s. e. trin 10:30 9:30 3. september 13. s. e. trin Se Falkerslev 10:30
Horbelev Falkerslev

Sognepræst Mette Marie Trankjær

25års Jubilæum

Den 1. juli er det 25 år siden at Mette Marie Trankjær blev indsat som sognepræst i Horbelev og Falkerslev Sogne.

Mette Marie landede i ukendt land på Falster med sin mad Ole og sine 3 børn i den skønne præstegård i Horbelev. Hun favnede hurtigt omgivelserne, og menigheden og sognebørnene favnede hurtigt hende. 25 års samarbejde med forskellige menighedsråd og medarbejdere i kirken og på kirkegården er gået upåklageligt og i en positiv ånd.

Mette Marie har nu i flere generationer døbt, konfirmeret, viet og taget afsked med sognebørn, det er en stor styrke i lokalsamfundet.

Hun har skabt grobund og været visionær i forhold til forskellige gudstjenesteformer såsom

Aftengudstjenester – Natkirke – Hanegalgudstjenester –

Nattergalegudstjeneste - Musik gudstjenester – Julekoncerter / koncerter –Spaghetti gudstjenester – motorcykel gudstjenester – gudstjenester for børnehaven – familiegudstjenester der kan nok nævnes flere. Horbelev koret er også blevet en del af det musikalske kirkeliv i byen.

Men hun har også en grundlæggende tro på, at der er ting vi skal værne om, så genkendelighed også er en stor del af det at gå til Højmesse eller søndagsgudstjeneste. I en verden der skriger på forandring hele tiden, er det også godt at have et ståsted.

Efter Mette Maries ønske fejres jubilæet i forbindelse med Høstgudstjenesten den 24. september kl. 10.30 i Horbelev med efterfølgende traktement i konfirmandstuen.

Horbelev og Falkerslev Menighedsråd ønsker Mette Marie hjerteligt tillykke med 25 års jubilæet.

Anne-Grethe Andersen Hans Hare

Formand Horbelev Menighedsråd Falkerslev Menighedsråd

Horbelev Præstegård fylder

100 år

Horbelev Præstegård, som vi kender den i dag, er opført i 1923 på samme sted, hvor den gamle præstegård lå med lindetræet (plantet i 1835) midt på gårdspladsen.

Præstegården afløste ”den gamle præstegård”, som pastor Munkebo antager er fra omkring 1726. I al litteratur omtales den som et helt usædvanlig smukt, hyggeligt og levende hus, som det daværende menighedsråd i 1921 valgte at rive ned. I stedet byggede man en ny præstegård i forbindelse med ansættelsen af en ny præst. Den firlængede præstegård med stalde og udbygninger var ikke længere tidssvarende, og som den afgående præst beklagede, ”ville det koste en del at restaurere den. Et håndværkeroverslag udviste, at det var billigere at opføre en helt ny præstegaard i betydelig mindre dimensioner og uden harmoni med den omgivende gamle Have, men som det blev sagt:” Præsten skulle da ikke bo ringere end Stationsforstanderen.”

Pastor Munkebo fortæller i ”Horbelev Præstegaard omkring 1800: ”På begge sider af Indkørslen var Stendiger med Ask og Kastanie. De sidste plantet i 1811, da præsten ved et besøg på Skørringe forlangte nogle Castanie Træer af Etatsraaden til Alleen ved min Præstegaard og fik Løfte om dem”.

I år er alleen blevet fældet, og man kan nyde synet af præstegården og lindetræet for enden af alleen, indtil nye træer vokser op og bliver en del af miljøet omkring præstegården, der er helt i harmoni med haven med de gamle træer.

Karin Suhr Rasmussen, Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv

Det sker i Karleby, Horreby og Sdr. Alslev kirker:

Midsommergudstjeneste

I år vil der ikke være gudstjeneste Sankt Hans aften, men derimod vil der et par dage før være en hyggelig familiegudstjeneste, hvor vi får besøg af spejderne fra Karlslunde, der skal overnatte i shelteren på smedegrunden.

Solnedgangsgudstjenester

De lange lyse sommeraftener giver god mulighed for en særlig stemningsfyldt gudstjeneste, hvor vi synger solen ned med nogle af de smukke aftensalmer

Efter en gudstjeneste, vil der være en kop kaffe i kirken og hvis ellers solen skinner er der mulighed for at tage en tur op i kirketårnet/på kirkeloftet og se solen gå ned i nordvest.

Minikonfirmanduge

I sensommeren mens vejret stadig er varmt nok til, at vi kan være ude, holder vi minikonfirmanduge med alle de 3. og 4. klasser der har lyst til at være med.

Vi tænker derfor at der vil lyde glade børnestemmer både i og udenfor Horreby kirke mange gange i løbet af ugen. Se også næstsidste side i kirkebladet.

4.juni Trinitatis 9:00 Mette Marie Trankjær 11. juni 1. s. e. trin 10:30 Kaffe 9:00 18. juni 2. s. e. trin 10:30 Kaffe 20. juni Midsommergudstjeneste 20:00 25. juni 3. s. e. trinitatis 10:30 Kaffe 2. juli 4. s. e. trinitatis 20:30 Kaffe Solnedgangsgudstjeneste 9.juli 5 s. e. trinitatis 10:30 Kaffe 16. juli 6. s. e. trinitatis 9:00 Mette Marie Trankjær 23.juli 7. s. e. trinitatis 9:00 Kaffe Mette Marie Trankjær 30.juli 8. s. e. trinitatis 20:00 Kaffe Solnedgangsgudstjeneste Mette Marie Trankjær 6.august 9. s. e. trinitatis 10:30 Mette Marie Trankjær 13.august 10. s. e. trinitatis 10:30 Kaffe 20:00 Kaffe Solnedgangsgudstjeneste 20. august 11. s. e. trin 10:30 Kaffe 27. august 12. s. e. trin 9:00 10:30 3. september 13. s. e. trin 9:00 Mette Marie Trankjær
Karleby Horreby Sdr. Alslev

Nyt fra Folkekirkens Skoletjeneste Sylf

Årsplanen for det kommende skoleår er lavet, og er nu ved at blive delt ud til alle skolerne i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. Her er hvilke nye projekter vi kan tilbyde:

Et æble om dagen 1.-2. klasse: Et projekt om guder, myter og æbler. Æbler er ikke bare æbler, hvordan smager de hvordan laver man mad med dem og hvilken betydning har de i de religiøse myter.

Når søskende strides 1.-3. klasse: Forholdet mellem søskende er fuld af følelser. De positive følelser er vi gode til at håndtere. Men når misundelsen, vreden eller følelsen af at være overset melder sig, bliver det svært.

Julemysteriet 1.-3. klasse: I en julehistorie på 14 afsnit skal de to børn Asta og Lukas opklare en gammel familiehemmelighed, undervejs kommer de rundt i lokalområdet.

På sporet af Jesus 4. klasse: Med udgangspunkt i et rollespil, præsenteres eleverne for en række centrale fortællinger fra Det nye Testamente.

Hvælvingens hemmeligheder 4.-6. klasse: Hjælp dine elever med at afsløre kalkmaleriernes hemmeligheder og giv dem et overblik over sammenhængen mellem de centrale fortællinger i Bibelen.

Man kan da ikke gå på vandet 5.-6. klasse: Her møder I en dreng, der øver sig i at se verden og bibelske tekster med forskellige briller. Han opdager at ord og begreber kan være både konkrete, metaforiske og symbolske.

Stald, stue og stamværtshus 5.-7. klasse: Julen er ikke altid idyl og glæde, både Jesu fødsel og hovedpersonen i den nyskrevne novelles jul er nødt til at foregå et andet sted end det de havde drømt om.

Ham der Jesus 7.-9. klasse: Den historiske Jesus undersøges gennem kildearbejde, og eleverne skal se nærmere på den kristne Jesus, og hvordan han fremstilles i andre religioner.

Knust og samlet på ny 7.-10. klasse: Alle oplever på et eller andet tidspunkt at der går skår i glæden, men kan man blive et helt menneske alligevel? Det religionsfaglige aspekt i projektet omhandler teodice-problematikken. For hvor eller hvem er Gud, når verden går i stykker?

Kræmmerhuset 7.-10. klasse: Kræmmerhuset er en digital adventskalender, der fletter poesien ind i julepynten.

Minikonfirmanduge

Alle der går i 3. og 4. klasse på Møllebakkeskolen inviteres igen i år til at gå til minikonfirmand.

Ligesom sidste år foregår forløbet over 5 dage i år i uge 34.

Vi tager udgangspunkt i de gode bibelhistorier, men vi skal ikke bare høre bibelhistorier vi skal også lege dem.

Vi skal synge, lege og lave teater, lave en masse kreativt og selvfølgelig spise kage eller boller og hygge.

Minikonfirmandundervisning er et supplement til det, man kan lære af forældre og skole om, kirke og kristendom. Det meste foregår i Horreby kirke så vi kan gå på opdagelse i kirkerummet.

Kender du en der går i 3. eller 4. klasse på Møllebakkeskolen, så spørg om ikke det er noget for dem.

I hverdagene vil minikonfirmanderne blive hentet på skolen efter skoletid, og dem, der ikke bliver hentet i kirken bagefter, kan blive kørt hjem eller fulgt tilbage til skolen.

Det er frivilligt og gratis at deltage. Vi kræver blot, at man opfører sig ordentligt.

Mange hilsner præsterne

Tom Friis, Mette Marie Trankjær og Anna Sloth Jørgensen

Når æbletræets hvide gren

I salmebogstillægget 100 salmer finder man som nummer 805 denne skønne forårssalme.

I salmens første to vers møder vi naturen omkring os, hvem kender ikke til frugttræernes dejlige hvide blomster, der langsomt bliver strøet på både græsplæne, sti og trappesten? Og hvem elsker ikke den helt særlige lysegrønne farve, som kun nyudsprungne bøgetræer har? Men allerede i andet vers refereres der ikke kun til natur, men også til Kristi Himmelfart og dermed til Gud, der ser os gemt bag hvide skyer.

I tredje vers er det pinsens under der refereres til. Hvordan Helligånden i den første pinse kom til de efterladte disciple og gjorde at de slet ikke kunne holde op med at fortælle det glædelige budskab at Guds rige er på vej, ligesom det er det samme budskab vi i dag ønsker skal forplante sig.

1. Når æbletræets hvide gren strør blomster på min trappesten og luften har det lyse skær af nyudsprungne bøgetræer så ved jeg det igen er maj og sommer er på vej.

2. Nu er det Kristi Himmelfart bag hvide skyer ser du klart at sådan en velsignet sol må komme fra hans kongestol. Han åbner rummet over dig og pinse er på vej

3. med vingebrus og helligånd der løser vore tungebånd så munden løber over med hvad hjertet fyldes af og ved. Et glædesbud forplanter sig: Guds rige er på vej.

4. Det lignes ved det mindste frø der tåler sne og frost og tø og vokser til et vældigt træ med fuglesang i blomsterlæ det bedste man kan tænke sig en forårsdag i maj.

Lisbeth Smedegaard Andersen 2007

Fjerde vers handler om Guds Rige og er en reference til lignelsen om sennepsfrøet (Markus 4,26-32), hvor Gudsrige sammenlignes med et sennepsfrø, og at Gudsrige her fra hvor vi er, ikke ser ud af meget, men at et sennepsfrø, der er meget lille, kan blive til en ret stor plante på kort tid.

Den sidste linje i hvert vers refererer til verset efter, mens allersidste linje faktisk laver en cirkelslutning og henviser til første vers.

Selvom både pinse og Kristi himmelfart allerede nu er overstået for i år, så er sommeren stadig på vej.

Med ønsket om en god sommer Anna Sloth

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.