Fagbladet Billedkunstneren # 1, 2018

Fagblad for Billedkunstnernes Forbund nr. 1 2018

Tema: Kunst i kommunerne Værker af mursten fra forladte huse skaber nyt liv i landsbyen Junget

2

Billedkunstneren nr. 1

LEDER

2018

Af Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Kunstnerassistentordning skal hjælpe nyuddannede billedkunstnere Der har længe været brug for en ordning, der kan tjene som affyringsrampe for nyuddannede billedkunstnere, så de kan komme godt i gang og finde frem til, hvordan kunsten kan gå fra at være en passion til også at være en levevej. Mange nyuddannede har i starten ikke tilstrækkeligt med opgaver til at kunne leve af det. Dagpengesystemet spiller dårligt med selvstændig virksomhed og er ikke understøttende for produktionen.

Derfor har BKF igangsat et pilotprojekt for at samle erfaringer med en kunstnerassistentordning, hvor nyuddannede kan arbejde som assistent på 50 procent tid hos en erfaren kollega i 4-6 måneder. Det skal dels sikre erfaringsoverførsel og kendskab til branchen som en art praktikforløb. Dels skal det give erfarne kunstnere mulighed for at opskalere deres produktion.

Ordningen skal være på 50 procent af fuld tid, så den nyuddannede sikres tilstrækkeligt levegrundlag, men og­ så tid til at sætte gang i sin egen produktion samtidig.

Erfaringer fra andre brancher viser, at for at få det fulde udbytte er det vigtigt, at der findes et parallelt refleksionsrum og undervisningsforløb. Det er vi i fuld gang med at udvikle. Lignende ordninger findes i Sverige og Norge, men skal tilpasses en dansk kontekst. I første omgang kører vi to forløb. BKF vil bruge erfaringerne til at arbejde politisk for at en sådan ordning indføres i Danmark. Vi mener, det er vejen frem, hvis vi vil udnytte talentmassen fuldt ud, nedbringe dimittendledigheden, og samtidig give mulighed for at erfarne kunstnere kan realisere større idéer. Det er stadig nødvendigt, at akademierne løfter sin del af ansvaret for, at dimittenderne bliver klædt endnu bedre på og har de rette kompetencer. Det er ikke en opgave som akademierne kan tage let på og i sidste ende handler det om deres egen legitimitet. Dyb kunstnerisk faglighed og forretningsforståelse er ikke hinandens modsætninger.

#MeToo Et emne, der ligger BKF på sinde, er arbejdsforholdene i kunstbranchen. Sammen med kunstplatformen I DO ART har vi derfor afholdt et seminar på Overgaden om seksuelle krænkelser, magtmisbrug og tavshedskultur i kunstlivet med udgangspunkt i #MeToo-bevægelsen. #MeToo har skabt en bevidsthedsændring og gjort det muligt at tale om krænkelser som et kollektivt problem. Debatten har fyldt meget i andre lande, men har – i modsætning til f.eks. Sverige, hvor initiativtagerne bag #konstnärligfrihet samlede over 1.600 underskrifter og vidnesbyrd om seksuelle krænkelser fra svenske billedkunstnere og kunstarbejdere – ikke fyldt meget i dansk kunstliv. I BKF mener vi, at #MeToo er en vigtig anledning til at diskutere, hvordan vi kan forbedre arbejdsforholdene i kunstlivet. Kunstverdenen er et sted med få formelle regler. Kunstnere opererer ofte alene eller med mindre institutioner, som ikke har procedurer for, hvordan man håndterer magtmisbrug eller seksuelle krænkelser. BKF er også på dette område din organisation. Vi kan give dig råd, vejledning og juridisk opbakning. Vi kan også hjælpe dig med at rejse en sag og sikre dine rettigheder og muligheder.

Et stærkt netværk Når du er medlem af BKF, er du samtidig medlem af et stærkt, kreativt netværk. BKF introducerer i den kommende tid Værkstedssamtaler, hvor vi aktiverer dette netværk. Som medlem kan du ansøge om en sparringspartner fra et panel af billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. Fokus er på den faglige samtale om et projekt, du er midt i og på at styrke den kunstneriske udvikling og dialog på tværs af generationer og fagligheder. I første omgang er det et et-årigt pilotprojekt. Vi åbner også for, at mentorordningen, der tidligere var forbeholdt dimittender, kan bruges af alle medlemmer. Sammen er vi stærke, og BKF ser frem til at tale kunsten op og magt og misbrug midt i mod.

Billedkunstneren nr. 1

2018

INDHOLD

På forsiden | Kunstnerne Birgitte Kristensen og Lene Noer står bag projektet Grasslands, der består af fire permanente sociale kunstværker i Skive Kommune. Foto: Kurt Nielsen

Tema: Kunst i kommunerne Kommuner, der investerer i kunst, oplever fornyet lokal identitet og fællesskabsfølelse 4

Kunstlitografiet er tilbage På Atelier Clot, Bramsen & Georges i Paris er kunstlitografiet en niche i blomst 26 Kunstnerhjemmet Tre kunstnere fortæller om at bo i Kunstnerhjemmet i Køben­ havn, der i 140 år har dannet rammen om kunstnerliv 18 Leder s. 2 | Kunstnerstafetten s. 16 | Kunstblik s. 22 | Efteruddannelse s. 23 | Kunstnerens Værksted s. 25 | Kort nyt s. 28

3

4

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

2018

Nogle kommuner investerer stort i kunst, de fleste gør slet ikke Af Julie Elmhøj

Der er markant forskel på, hvor meget hver enkelt kommune investerer i kunst i det offentlige rum, viser ny undersøgelse. Helsingør kommune er en af de kommuner, der bruger flest penge på kunst, og her har investeringen skabt lokal identitet og øget livskvalitet

Ved domkirken i Helsingør fortæller to store murmalerier historien om livet i Helsingør i middelalderen, hvor Sundtolden og skibsfarten definerede byen. Fortsætter man til Allegade giver andre to murmalerier indblik i historien om Helsingør som værftsby, og bevæger man sig fra bymidten og ud til boligområdet ved Vapnagård finder man tunneler udsmykket med den spanske kunstner Ligens fortolkning af sommer i Helsingør.

Malerierne er blot en del af den satsning på kunst i det offentlige rum, som gør Helsingør kommune til en af de kommuner, der årligt investerer mest i kunst. For der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte kommune bruger. Det viser en spørgeskemaundersøgelse til landets 98 kommuner, som Fagbladet Billedkunstneren står bag. Undersøgelsen viser, at 51 procent af kommunerne ikke afsætter noget årligt beløb til indkøb af kunst, mens 74 procent af kommunerne ikke har en ordning, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kommunalt byggeri.

Formand for Billedkunstnernes Forbund, Nis Rømer, håber, at langt flere kommuner vil få øjnene op for, at det kan betale sig at investere i kunst:

»Billedkunst skaber værdi og glæde for borgerne i lokalområdet. Det har nogle kommuner opdaget, men der er også mange, der endnu mangler at opdage værdien af at investere i kunst,« siger han og understreger, at kommunalpolitikerne for forholdsvis beskedne investeringer i kunst kan skabe stor værdi rundt omkring i kommunerne. »Vi ser mange eksempler på, at kunst skaber liv i lokalsamfundene.

Derfor er det også vigtigt, at flere kommuner bliver bevidste om, hvad kunst rent faktisk kan give et lokalsamfund,« siger Nis Rømer.

I Helsingør Kommune har man valgt at investere i kunst, fordi det er med til at øge borgernes livskvalitet og skabe lokal identitet. Det fortæller formand for Kultur- og fritidsudvalget Henrik Møller fra socialdemokraterne. »Det skaber værdi at investere i kunst. Ikke nødvendigvis økonomisk værdi, men værdi for mennesker,« siger han. Han understreger, at investeringerne i kunst samtidig skyldes, at det er med til at få Helsingør på landkort og dermed også tiltrække nye tilflyttere: »Vi har valgt at satse på kultur og kunst i vores kommune, fordi vi

gerne vil være en attraktiv bosætningskommune, og vi oplever, at det er kunst og kultur, der kan give os identitet og skabe opmærksomhed,« siger Henrik Møller (S).

Derfor er Helsingør også en de kommuner, der afsætter et årligt beløb til kunst i kommunale anlægsbyggerier.

I modsætning til de statslige byggerier, hvor det er lovpligtigt at afsætte 1,5 procent af det samlede anlægsbeløb til kunstnerisk udsmykning, er det nemlig op til den enkelte kommune at bestemme, om man vil afsætte penge til kunst i nye byggerier.

I Helsingør Kommune indførte man i følge Henrik Møller (S) ordningen, fordi man oplevede, at der aldrig var penge til kunst, når byggeriet først stod færdigt. Det betyder, at Helsingør Kommune siden 2003 har afsat 1 procent af budgettet ved nye anlægsprojekter til kunstnerisk udsmykning, og at kommunen arbejder med en ramme på 1,2-1,7 millioner til kunstnerisk udsmykning i anlægsprojekter de kommende år.

UNDERSØGELSE: Kunstens vilkår i kommunerne Antal kr. der årligt afsættes til direkte indkøb af kunst i kommunerne

Fagbladet Billedkunstne­ ren har via en spørgeske­ maundersøgelse spurgt landets 98 kommuner om, hvordan de prioriterer den professionelle billedkunst.

78 kommuner (80 pro­ cent) har valgt at deltage i undersøgelsen.

3%

6%

51% 14%

26%

Ingen Under 100.000 100.000­300.000 300.000­500.000 Over 500.000

74 procent af kommu­ nerne har ikke en ord­ ning, der sikrer midler til kunstnerisk udsmykning i forbindelse med kom­ munalt byggeri og salg af kommunale byggegrunde 51 procent af kommu­ nerne afsætter ikke årligt penge til kunstindkøb 24 kommuner har et kommunalt billedkunstråd

Antal kommuner

Sådan fordeler kommunen sine afsatte økonomiske midler til billedkunst

60

45

30

15

0

A

B

C

D

E

F

A Støtter billedskoler for børn B Støtter andre udstillingssteder C Støtter andre billedkunstneriske aktiviteter for børn og unge D Har puljer til billedkunstneriske projekter / udstillinger E Støtter drift af kunstmuseer G Har legater for billedkunstnere H Andet

G

H

6

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

2018

Kunst tilfører værdi til udkantslandsbyer Af Julie Elmhøj

Kunst i landsbyer er ikke bare kunst. Det er også en investering i lokalområdet, som giver mange gange igen, viser kunstprojekter i fire landsbyer i Skive Kommune

I midten af landsbyen Junget i Salling nord for Skive finder man et lille torv med en række murstensmonumenter, der fungerer som opholdssted, udsigtspost og bålplads for landsbyens beboere. Stenene, de er lavet af, er gamle, men torvet er nyt og et resultat af det borgerinddragende kunstprojekt Grasslands, som kunstnerne Birgitte Ejdrup Kristensen og Lene Noer står bag. Torvet fungerer som et samlingssted for landsbyen, hvor man kan mødes, spise, lege og tale sammen. Men sådan har det ikke altid været. Junget har ligesom mange andre landsbyer i udkanten kæmpet med affolkning, skolelukninger og tomme huse, der ikke kan sælges. Det har bytorvet været med til at ændre på, fortæller Ulla Simonsen. Hun bor i Junget og har fulgt kunstprojektet, der også tæller borgerinddragende kunstværker i de tre nabolandsbyer Selde, Thorum og Åsted, siden begyndelsen. Ifølge hende har torvet, der er bygget af genanvendte mursten fra de usælgelige huse i landsbyens centrum, skabt ny energi og fællesskabsfølelse i det lille samfund. »Ideen med at vi borgere sammen med kunstnerne har investeret tid og kræfter i at transformere de tomme huse, der før var værdiløse til noget værdifuldt, har skabt nyt liv i vores by. Folk er kommet ud af deres huse.

Før brugte de fleste byen til at gå ned i hallen og dyrke sport og gå hjem igen. Nu bruger vi byen til at mødes og være sammen,« siger Ulla Simonsen, som også er formand for Foreningen for Fursundegnen, der arbejder for at skabe nye initiativer i og på tværs af de små landsbyer i Nordsalling.

Også Skive Kommune, der har været med til at støtte kunstprojektet økonomisk, oplever, at det har haft stor social betydning for egnens beboere. Det fortæller kulturkonsulent Mette Dyrberg: »Kunstprojekterne har bragt borgerne sammen omkring ideudvikling og realisering af værkerne. Det har skabt et sammenhold og en fælles identitet.« Hun understreger, at projekterne ikke kun har værdi for selve de

landsbyer, de er udført i. De har haft betydning for hele Skive-egnen, fordi det er med til at fortælle historien om en egn, der er befolket af borgere fyldt med visioner og gå-på-mod.

Skeptiske borgere Men vejen til det nye bytorv, der er lavet af gamle mursten fra huse i Junget, der engang rummede en bager, købmand, vognhandler og træskomager, har ikke været uden problemer. Det fortæller Birgitte Ejdrup Kristensen, der igennem mange år har arbejdet med borgerinddragende kunstprojekter i det offentlige rum. Ved det første borgermøde, som de to kunstnere havde arrangeret, og hvor Birgitte Ejdrup Kristensen fremlagde sin vision for Junget, mødte mange beboere op med skepsis og foldede arme. Og modstanden mod kunstprojektet viste sig så stor, at Birgitte Ejdrup Kristensen måtte droppe sin oprindelige ide om, at beboerne i Junget skulle være med til at brolægge et torv med stenene fra de nedrevne huse.

Ulla Simonsen mener, at landsbyens skepsis mod kunstprojektet handlede om, at beboerne var usikre på, hvad kunstprojektet ville betyde for området: »Det er praktiske folk, der bor i Junget. Her sætter man pris på håndværk, og man sætter pris på praktik. Kunst er for flertallet på egnen noget med ‘nogle malerier på et museum’. Mange her opfatter kunst som nyttesløst, og der var mange, der var bange for, at der skulle komme nogle kunstnere udefra og lave om på vores by.« Borgermødet, hvor beboerne afviste Birgitte Ejdrup Kristensens ide, faldt sammen med, at den lokale brugs i Junget stod til at skulle lukke. Mange borgerne var mødt op til mødet alene på grund af den lukkede brugs, og selvom kunstprojektet og brugslukningen ikke havde noget med hinanden at gøre, havde flere svært ved at forstå, hvordan kunstprojektet kunne få økonomisk støtte fra kommunen, samtidig med at brugsen på grund af dårlig økonomi, måtte dreje nøglen om.

Billedkunstneren nr. 1

2018

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

7

»Jeg har måtte spørge mig selv, hvad der er vigtigst – at skabe et autonomt værk uden andres ind­ blanding. Eller at kunne håndtere en kunstnerisk proces, der kan rumme værkets modtagere, deres behov og ønsker, tvivl, frustration, stolthed, mangfoldighed og håb?« siger Birgitte Ejdrup Kristensen (øverst til venstre) om den kunst­ neriske proces i landsbyen Junget.

Fotos: Kurt Nielsen

Derfor var Birgitte Ejdrup Kristensen med sine egne ord »nødt til at vende det hele på hovedet.« Hun stod i en situation, hvor hun allerede have brugt en stor del budgettet på at få nedtaget og gemt de sten, som hun havde regnet med skulle bruges til at brolægge det nye torv. Beboerne havde på borgermødet givet udtryk for, at de ønskede sig et grillsted, og for Birgitte Ejdrup Kristensen var den store udfordring derfor, hvordan man som kunstner forener et grillsted med kunstnerisk kvalitet?

Fortælling om omsorg Svaret blev at skalere op. Birgitte Ejdrup Kristensen tog kontakt til Realdania, som – skulle det vise sig – gerne ville støtte projektet økonomisk og indledte herefter et samarbejde med CUBO arkitekter. »Jeg valgte at kombinere min oprindelige ide med at genbruge stenene fra de huse i Junget, som ingen vil købe, og som i bedste fald var værdiløse, til at skabe et monument, som samtidig kan bruges som grill- og opholdsted,« siger Birgitte Ejdrup Kristensen og fortsætter: »For mig lå der en vigtig fortælling om omsorg i at genbruge stenene fra de forladte huse, som er blevet en slags symbol på egnens forfald.« Denne gang blev planerne for Junget mødt med accept fra landsbyens beboere, som også mødte talstærkt op, da torvet og dets monumenter skulle bygges, og senere holdt man i byen en stor indvielsesfest, hvor Borgmesteren i Skive, Realdania, Statens Kunstfond og Ulla Simonsen holdt taler. På det tidspunkt var det 40 år siden, der sidst havde været en byggeplads i Junget.

Undervejs i projektet er Birgitte Ejdrup Kristensen blevet udfordret på sin egen opfattelse af, hvad hendes rolle som kunstner er – og på hendes grænser for, hvad hun mener, kunst kan være: »Jeg har måtte spørge mig selv, hvad der er vigtigst – at skabe et autonomt værk uden andres indblanding. Eller at kunne håndtere en kunstnerisk proces, der kan

8

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

rumme værkets modtagere, deres behov og ønsker, tvivl, frustration, stolthed, mangfoldighed og håb? De spørgsmål har fulgt mig, uden at jeg dog har fundet et entydigt svar, for det tror jeg ikke, man kan,« siger hun.

Lene Noer uddyber: »De projekter, vi har lavet, er afhængige af borgerdeltagelse, og for at det skal lykkes, må man som kunstner være indstillet på at investere virkelig meget tid og konduite.« Hun peger på, at de to kunstnere sammenlagt har opholdt sig omkring seks måneder på Fursundegnen og afholdt en lang række aktiviteter ud over opførelsen af værkerne i de fire landsbyer.

Både Mette Dyrberg fra Skive Kommune og Ulla Simonsen fra Junget mener, at mødet mellem kunstnerne og Skive-egnens beboere har ændret folks opfattelse af, hvad kunst kan. Og hvad de selv kan. »Overordnet er der en meget stor sidegevinst, som er svær at sætte ord på. Det handler om en slags gensidig respekt, som opstår, når to vidt forskellige verdener mødes. Landsbyborgerne, hvoraf nogle i forvejen er interesserede i kunst og kultur, mens andre ikke er det, får rent faktisk et unikt indblik i, hvad samtidskunst er og kan – det får de ikke ved at læse om det eller gå til foredrag om kunst, men ved at følge værkernes tilblivelse og føle sig som en del af processen,« siger Mette Dyrberg.

For Ulla Simonsen er det afgørende, at kunstprojektet ikke blot har givet byen et nyt torv. Det har også givet beboerne en fornyet tro på, at de selv kan være med til at ændre byens fremtid. Derfor er en gruppe borgere også gået sammen om at undersøge mulighederne for at skabe et lille lokalhistorisk museum, der kan fortælle historierne bag de mursten, torvet er bygget af. »Mange har fået et andet syn på kunst, og hvad kunst kan. Den har fået os til at grine og været med til at give vores landsby ny energi,« siger Ulla Simonsen.

Billedkunstneren nr. 1

2018

Grasslands er økonomisk støttet af Statens Kunstfond, Realda­ nia, Aarhus 2017, Skive Kommune, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Spar Vest Fonden og Nordea.

De deltagende kunstnere i GRASSLANDS var: Line Sandvad Mengers (DK), Linda Straub (CZ) og Mathias Straub (DE), Leo Sagastuy (CR), Sjoerd Wagenaar (NL) og Deidre O’Mahony (IE).

Billedkunstneren nr. 1

2018

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

Landsbyen Selde Værket består af nedrivningen af et tomt hus på adressen Skivevej 13, som i årevis havde skabt dårlig omtale for landsbyen. I forbindelse med nedrivningen blev husets sok­ kel muret op på ny og malet hvid af en gruppe frivillige lokale murere.

Værket står i dag som et samtids­ kunstmonument langs landevejen gennem landsbyen og udgør samtidig byens scene, hvor en mangfoldighed af aktiviteter finder sted.

Landsbyen Thorum Grasslands har med værket 7007 Ege hjulpet borgerne med at plante en ny byskov, som længe har været et ønske blandt byens borgere. Der er nu plantet 7000 træer på nedlagte sportsarealer i byens midte. Selve værket ‘7007 Ege’ består af syv egetræer, der hver er ledsaget af en meterhøj basaltsten, som forbinder Thorum til Joseph Beuys verdens­ omspændende kunstprojekt ‘7000 Oaks’.

Landsbyen Åsted Grasslands har inviteret en række internationale kunstnere til at besøge landsbyen og skabe kunst under titlen ‘Radius’. Et af projekterne under Radius bestod af indsamlingen af et lokalt arkiv over byens historie, faciliteret af den irske kunstner De­ idre O’Mahony. På baggrund af dette arkiv har borgerne taget initiativ til selv at udføre udvalgte arkivfotos som murmalerier på byens husgavle, under supervision af en professionel billedkunstner. På den måde bringer de byens identitet, den fortælling de selv har valgt, ud i byrummet og gør den synlig.

Landsbyen Junget I løbet af seneste 10 år er den oprin­ delige bymidte i Junget, som tidligere rummede byens naturlige mødeste­ der blevet revet ned, fordi husene var faldefærdige og usælgelige. Grass­ lands har stået for opførelsen af et nyt bytorv med grill- og opholdsted bygget af sten fra de nedrevne huse.

9

10

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

2018

Arkæologi og papkasser samler befolkningen i Skanderborg Af Johanne Ramskov Erichsen

I Skanderborg Kommune bliver museumsrummet, det historiske og det kunstneriske udfordret, når eSCAPE laver projekter.

Fortid kombineres med nutid og arkæologi kombineres med kunst, og i samspil fortælles der historier til lokalbefolkningen.

Det er derfor, en fransk kunstner, 1000 frivillige og rigtig, rigtig mange papkasser førte til genopførelsen af Øm Kloster

33 kilometer tape og to ton papkasser. Det var det, der blev brugt, da flere end 1000 børn, ældre og unge med den franske kunstner Olivier Grossetête i spidsen genopbyggede Øm Kloster i Skanderborg Kommune.

Papkasseklosteret blev til som en del af projektet eSCAPE, der er et sammenspil mellem arkæologi, kunst og turisme med Museum Skanderborg, Kunstråd Skanderborg, Skanderborg Kommune og VisitSkanderborg som samarbejdspartnere. Idéen er at kombinere kunst og arkæologi, fortid og nutid, gennem historiefortælling, så de steder, hvor der er blevet gjort vigtige historiske fund, bliver mere tilgængelige. Det fortæller Nina Bangsbo Dissing, kulturkonsulent i Skanderborg Kommune, der har været en del af eSCAPE fra projektets første event i 2014 ved Skanderborg Museums udgravning af en 2000 år gammel offermose. »eSCAPE kan ses som et led i kommunens udvikling.

Det er en ny måde at bringe kunsten i spil på. Vi arbejder tværfagligt med respekt for de andres kunnen og laver store og små projekter, hvor vi er afhængige af lokal deltagelse,« fortæller hun.

Ifølge Nina Bangsbo Dissing er styrken ved eSCAPEs projekter, at man udfordrer museumsrummet, det historiske og det kunstneriske på samme tid. »Kunst og arkæologi kan noget sammen. Når man sætter kunst ud et sted, hvor der er stærk historie, får det noget foræret i sin leg med det. Arkæologer og arkæologi vil hele tiden afdække og finde svar, mens kunsten vil

stille nye spørgsmål. Det trækker et kæmpe publikum, når arkæologer åbner jorden, men så snart jorden er lukket, forsvinder energien, og det er sværere at fortælle historien og hive folk til. Det er der kunsten og eSCAPE kan supplere og hjælpe arkæologien,« siger hun.

Papkassekloster Projektet ved Øm Kloster varede en uge. Den franske kunstner Olivier Grossetête kom til Ry med to assistenter og arbejdede ud fra spillereglen: »Vi ved aldrig, hvad der sker.« Det, de dog vidste, var, at de skulle bygge et kloster ud af papkasser på én uge. »Vi vidste som udgangspunkt ikke, hvordan det ville forløbe, men vi skulle skabe noget monumentalt, majestætisk og vise klosterets storhed, og det afhang af frivillige og gæsters deltagelse,« siger Nina Bangsbo Dissing.

Og heldigvis bakkede lokalbefolkningen op. Flere end 1000 frivillige byggede, skar og klistrede. I dagtimerne kom der skoleklasser og samlede papkasserne, og om eftermiddagen tog de voksne over og førte hobbyknivene og skar kasserne til.

Et kloster bygget af papkasser kan måske virke tosset, fortæller kunster og formand for Skanderborg Kunstråd, Thomas Andersson. Han rådgiver kommunen og sikrer den kunstneriske kvalitet i eSCAPEs projekter. »Men af og til er det netop det, der skal til, hvis man vil samle folk om arkæologi og kunst samtidig,« siger han.

Foto: eSCAPE

Klosteret selv gør sig ikke synderligt bemærket, fortælFor man ved virkelig aldrig, hvad der sker, som kunstler Thomas Andersson. I sin tid lå der et stort kloster, nerne havde sagt. Klokken 12 søndag – to timer før ministerens ankomst – dejsede hele papkasseklosteret men det blev revet ned i forbindelse med Reformationen. omkuld.

I dag er der derfor kun fundamentet, »Projektet aktiverede en »Det var lidt surt, men det er jo beet museum og historierne. tingelserne, når man laver kunst. Så »Historierne fra klosteret er da masse fra lokalsamfundet. kom Kulturministeren, og så lå det der, spændende, men jo ikke kioskbaskere.

Alle var med til at bygge men derfor kan man jo godt vise det.

Folk siger ikke ligefrem ”wow”, når de og klistre og løfte, smadre Klokken fire måtte folk hoppe ind i kommer og ser et kloster, der ikke er det igen og få det ryddet det, for der skulle det hele splittes ad der,« siger Thomas Andersson. igen,« fortæller Thomas Andersson.

Kunstneren Olivier Grossetête havvæk. Det samlede folk« de lavet en detaljeret tegning af, hvorBåde Nina Bangsbo Dissing og Thomas Andersson er enige om, at projektet med Øm Kloster dan de 1400 kasser skulle skæres til og sættes sammen. var en stor succes. »Det fantastiske ved det var, at der kom en masse folk »En af eSCAPEs styrker er dets midlertidige karakter, derud og fik udleveret en plan, og så gik de i gang med at som kan danne grundlag for noget mere permanent, når skære og samle.« I løbet af den uge, hvor der blev arbejdet, blev de mange papkasser sat sammen i moduler, der lokalbefolkningen får noget historie, de kan tage med sig var 10 meter lange og to meter høje. Da det blev lørdag, videre,« fortæller Nina Bangsbo Dissing og fortsætter: var det tid til at sætte modulerne sammen. »Projektet aktiverede en masse fra lokalsamfundet. »Det var et fantastisk samarbejde. Olivier Grossetête Alle var med til at bygge og klistre og løfte, smadre det begyndte oppefra med toppen af klosteret, så satte vi et igen og få det ryddet væk. Det samlede folk.« nyt modul under og tapede det sammen. Og sådan blev På en sæson kommer der omkring 7000 besøgende på det ved,« siger han. Det sidste modul vejede to ton og Øm Kloster. Men den weekend, hvor papklosteret blev blev løftet af 120 mennesker sammen. Da de frivillige gik bygget, var der 4500 besøgende. Helt konkret har projektet også dannet fundament for flere muligheder for hjem lørdag aften, var papkasseklosteret 18 meter højt. museet og hele området efterfølgende: »Det her projekt Dagen efter skulle der være munkesang og besøg af har betydet, at Realdania vil give penge til at udvikle omKulturministeren, inden klosteret skulle væltes af de rådets helhedsplan. De synes, klosterets historie var fin, fremmødte. Men sådan gik det ikke.

12

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

men at gå til det på en skæv måde gjorde udfaldet for dem,« siger Nina Bangsbo Dissing.

Ifølge Thomas Andersson er eSCAPE vigtig netop for en kommune som Skanderborg. »Det er med til at få Skanderborg på landkortet. Der er grænser for, hvor meget man kan malke Himmelbjerget og Skanderborg-søerne, man er nødt til at skabe noget nyt. Som kommune har man en forpligtigelse til, at der ikke kun er fodboldbaner og svømmehaller.« Ifølge ham er det især vigtigt for lokalbefolkningen. »Skanderborg er en ny kommune, der opstod efter kommunesammenlægningen, det vil sige, at byer, der ikke har noget med hinanden at gøre, er i kommune sammen, og der kan kunsten samle og knytte kommunen.« Nina Bangsbo Dissing mener også, at projekter som det ved Øm Kloster kan være vigtige for kommunerne. »eSCAPE lægger sig ind under det at attraktionsudvikle Skanderborg Kommune, og samtidig fungerer det i en bosætningsstrategi, som handler om identitet og tilflyttere. Det lægger sig fint op ad de kommunalpolitiske målsætninger,« siger hun.

Og så må man løbe den risiko, som papkasser og tape har. »Man ved aldrig, hvad der sker, sagde den franske kunstner. Sådan er det nok for det meste med kunst og arkæologi. Det er i det krydsfelt, eSCAPE skaber projekter. Det kan være udfordrende og uforudsigeligt, men er det hele værd.«

Den franske kunstner Olivier Grossetête arbejder ud fra spillereglen: »Vi ved aldrig, hvad der sker.« Foto: Lars Clement

Foto: Skanderborg Museum/eSCAPE

2018

Billedkunstneren nr. 1

2018

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

13

Foto: Malene Sørensen

14

Billedkunstneren nr. 1

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

2018

‘Det er en gave, at et sted, som nogen måske tænker ilde om, får lov at stå for kunst’ Af Anna Ullman

Foto: Til Vægs

På Lundtoftegades fire højhuse på Nørrebro i Københavns kommune har projektet Til Vægs startet en udstillingsplatform for videokunst.

Initiativtagerne vil bruge kunst til ændre samtalen om udsatte boligområder

Mellem nyttegenstande som cykelstativer, busstoppesteder og opslagstavler kan man i Lundtoftegade på ydre Nørrebro møde et syn, der kiler sig ind i den hverdagslige billedstrøm: Et closeup af en kvinde i færd med at tatovere sig selv, eller et virtual reality-lignende bjergbestigerscenarium.

Karoline W. Andersen, Mette Nisgaard og Søren-Emil Schütt har siden april 2017 drevet projektet Til Vægs, der bruger syv udendørs diodeskærme på det almene boligbyggeri som udstillingsplatform for ny videokunst.

Karoline og Søren-Emil er selv beboere i afdelingen, og sammen med kunstner Mette Nisgaard fik de idéen til skærmenes kunstneriske anvendelsesmuligheder. Egentlig er de cirka 70 tommer store skærme ophængt for at informere beboerne om praktikaliteter vedrørende afdelingen. Det kan være oplysninger om, at der bliver lukket for vandet eller tilbud om rygestopkurser. Men hver fredag, lørdag og søndag stoppes den sædvanlige billedstrøm, og der vises samtidskunst hele weekenden fra kl.

8:30 om morgenen til kl. 22:30 om aftenen. »Lundtoftegade bliver en motor, der står tre dage om ugen i 14 timer og bare pumper kunst ud,« siger Mette Nisgaard.

Byens lydspor Lundtoftegade er røget af og på den såkaldte ghettoliste de seneste mange år. Lige nu figurerer byggeriet ikke på listen. Men Til Vægs er højaktuelt i en tid, hvor statsministeren i sin nytårstale taler om at jævne socialt belastede boligområder med jorden. De fire højhuse er opført af det almene boligselskab AKB i slutningen af 1960’erne. Her bor 2.000 beboere med rødder i 40-50 forskellige nationaliteter fordelt på 699 lejemål. »Det svarer til en mindre jysk provinsby,« som Karoline W. Andersen siger. Det er torsdag eftermiddag, og

Billedkunstneren nr. 1

2018

TEMA: KUNST I KOMMUNERNE

15

Travelling dust af Javier Tapia. Foto: Til Vægs

Sju Nuanser af Blå af Karl Isakson. Foto: Til Vægs

sammen går vi rundt i bebyggelsen. De fire bygninger tårner sig op i 12 etagers højde. Vi kan høre en svag susen fra motorvejssløjfen Bispeengbuen, der rejser sig i monumental beton bag de grønne områder. »Videoerne er uden lyd, så den omkringliggende by fungerer som lydspor. Der er stor forskel på, om man ser solopgangen i Javiers Tapias værk en tidlig morgen, eller om man ser solnedgangen midt i myldretiden,« siger Mette Nisgaard.

En hund gør et sted i nærheden, og lyden runger mellem facaderne. »Byens lyde, de forbipasserende og det omskiftelige miljø forandrer kunsten, så det hele bliver én stor eksperimenterende størrelse,« forklarer hun.

Nogle beskuere har til ferniseringerne fortalt hende, at de opfatter skærmene som en slags vinduer eller huller, der vækker forestillinger om de liv, der udspiller sig bag facaderne. »Mennesker har brug for at have billeder at kigge på,« siger Angkhana, der kommer gående med to fyldte nettoposer. Hun bor i Blok G og er ansat i afdelingen. Bedst synes hun om Ida Rasellis Jeg bygger dig et landskab, der blafrer i abrikosfarvede og violette nuancer.

Søren-Emil Schütt fortæller, at der til den forrige fernisering kom nogle akademikertyper og spurgte, hvor Til Vægs normalt holder til henne. Underforstået, at det da umuligt kan være i et socialt boligbyggeri. »De kom med nogle bestemte forventninger. Folk er vænnet til, at kulturoplevelser foregår inden for nogle bestemte rammer. Det bliver set som atypisk, ja, nærmest utopisk, at et socialt udsat område kan producere sådan noget.«

Lokal forankring For de tre initiativtagere er det altafgørende, at udstillingsplatformen er lokalt forankret. »Det er alfa omega, at det er beboerdrevet. Ellers bliver det gentrificering eller en zoologisk have for udefrakommende. Det er jo folks hjem, vi bruger som udstillingssted. Så selvfølgelig skal det være forankret i beboerne selv, og det har det også været helt fra starten,« siger Søren-Emil Schütt.

Vi har taget en elevator på størrelse med en brusekabine op til hans lejlighed på niende sal, hvor han har boet i syv år, heraf de seneste to sammen med Karoline W. Andersen. »Det er til ferniseringerne, at vi manifesterer os som udstillingssted. Der kan vi se folk i øjnene og stå til rådighed for spørgsmål. Ferniseringerne er enormt vigtige for at inddrage beboerne. Jeg føler en forpligtelse til, at de ved, hvad der foregår,« siger Karoline W. Andersen.

Til Vægs handler om at bringe kunst ud til de beboere, som måske ikke går til ferniseringer. Men det handler også om at bringe kunstscenen ud i boligområderne. Det møde vil de gerne tilvejebringe.

Truede arter Den nuværende udstilling er blevet til i et samarbejde mellem Til Vægs og en gruppe studerende på Det Kgl. Danske Kunstakademi under vejledning af billedkunstner Pernille With Madsen. »Lundtoftegade er en truet art. Vi er åbenbart en ghetto, som politikerne vil decentralisere. Kunstakademiet er også en truet art, men det skal så centraliseres,« siger hun med henvisning til en rapport fra kulturministeriet, der i efteråret forslog, at kunstuddannelserne skal sammenlægges. »Så det er skægt, at de to parter nu mødes.« Men samarbejdet med Kunstakademiet handler også om åbenhed: »Lundtoftegade vil sindssygt gerne række ud til den omkringliggende verden. Til Vægs står for et samspil internt mellem beboerne, men også en åbenhed ud mod verden. Hvis verden ser Lundtoftegade som lukket, så må vi gøre alt, vi kan for at ændre den fortælling. Det kan vi blandt andet ved at samarbejde med Kunstakademiet.« Hvordan indvirker værkerne på oplevelsen af byrummet? »Det er jo smukt. Det er en gave, at et sted, som nogle måske tænker ilde om, får lov at stå for kunst,« siger Mette Nisgaard.

Søren-Emil Schütt fortsætter: »Når folk kommer hertil udefra, bliver bebyggelsen til noget andet end de historier om afbrændte biler, de kender fra medierne. Skærmene, værkerne, arkitekturen og beboerne spiller sammen. Det skaber en mulighed for at etablere et rum uden for den kendte verden. Det er dér, kunsten kan forandre. Men det er klart, at det kræver et mod eller en parathed hos folk, når den bevægelse skal ske,« siger han. »Det kan man ikke planlægge sig ud af.« Til Vægs er støttet af Afdelingsbestyrelsen i AKB Lundtoftegade, Snabslanten, Statens Kunstfond, og Nørrebro Lokaludvalg

KUNSTNERSTAFET I Kunstnerstafetten kommenterer et medlem af BKF aktuelle tendenser i kunstlivet. Denne gang er det kunstner Matilde Duus (f. 1983)

Jeg har forholdt mig til dét som kunstner (og kvinde) at ønske at stifte familie, samtidig med at vedligeholde en kunstnerisk karriere. På collagen er en gravid han-søhest afbilledet. Søhestene adskiller sig fra de flest

te andre dyrearter ved, at han-søhesten bærer og føder ungerne.

18

Billedkunstneren nr. 1

KUNSTNERHJEM

2018

Kunstnerhjemmet i Gothersgade. Foto: David Stjernholm

Et hus med lys og højt til loftet – bygget til kunstnerlivet Af Miriam Katz

Nutidens byplanlæggere kunne lære meget af 1800-tallets store københavnske arkitekt Ferdinand Meldahl. Han vidste, at en hovedstad har brug for sine kunstnere og kæmpede for at få bygget et hus, indrettet efter kunstneres behov. Her fortæller tre af beboerne om livet i det fredede hus, der i år for præcis 140 år siden stod klar med sine 15 lejligheder

»Det er en gave at få lov at bo her,« siger billedvæver og maler Mette Birckner, da Billedkunstneren besøger hende i den hyggelige toværelses lejlighed på tredje sal midt for i Kunstnerhjemmet i Gothersgade 143.

To af hendes store, naturinspirerede billedtæpper i blå og turkis nuancer hænger på væggen bag spisebordet, og mange flere står omhyggeligt rullet sammen i kurve rundt om i krogene ved siden af tekstilrester, indpakkede akvareller og stabler af kunstbøger. Hver eneste af boligens 50 m2 er udnyttet til det yderste, men med over tre meter til loftet og generøst dagslys fra de store vinduer ud mod den grønne gård, virker her luftigt og rummeligt trods det sparsomme areal. »Jeg har præcis den plads, jeg behøver. Og lige ovre på den anden side af gangen har jeg mit atelier. Om aftenen kan jeg gå direkte fra væven og ind i seng, så vågner jeg midt i arbejdsprocessen næste dag,« siger den 75-årige kunstner, der har boet i huset med den særlige historie i små to år og dermed er Kunstnerhjemmets nyeste beboer. Hun havde stået ca. 25 år på venteliste, da hun fik tilbudt lejligheden med det tilhørende atelier på 60 m2.

»Jeg føler stadig, at jeg har vundet i lotteriet, hver gang jeg ser mig omkring,« siger hun, da vi er gået sammen over i hendes lyse atelier, hvorfra udsigten strækker sig henover den vinternøgne Botanisk Have, Rosenborg Slots spir og helt ud til Marmorkirkens gyldne kuppel i det fjerne.

Arbejdsplads under himlen Ejendommen med de karakteristiske store ateliervinduer, de kunstfærdige friser og italiensk inspirerede dekorationer i facaden kan i år fejre sin 140 års fødselsdag.

Den rummer 15 lejligheder – fra de helt små på ca. 50 m2 til de største på næsten 200 m2.

Alle lejlighederne har tilhørende atelierer, i de store er atelieret indbygget i selve lejligheden. Alle har over tre meter til loftet, og på øverste etage er der over fire meter op til de strategisk placerede ovenlysvinduer, der sikrer, at hver en stråle dagslys når ned i kunstnerens værksted.

På fjerde sal til højre bor billedhugger Poul Frederiksen. I lejlighedens atelier har han fået opbygget et meterhøjt stillads, hvis tagkonstruktion tjener som balkon med indrettet arbejdsplads lige foran de øverste, skrå vinduer.

Billedhugger Poul Frederiksen har i sin lejlighed opbygget et meterhøjt stillads, hvis tagkonstruktion tjener som balkon med indrettet arbejdsplads lige foran de øverste, skrå vinduer.

Foto: David Stjernholm

Herfra er der udsigt direkte ind i den københavnske himmel, der er høj og blå, da Billedkunstneren besøger ham. »Jeg flyttede ind i 2003,« fortæller den 75-årige kunstner. »Dengang festede vi nok mere, end vi gør i dag. Der var tit nogen, der bankede på med en flaske rødvin. Nu er her mere fredeligt, men vi har stadig et godt fællesskab. Alle ved, hvem hinanden er,« siger Poul Frederiksen, hvis dadaistisk inspirerede værker hilser muntert på den besøgende fra vægge og hjørner overalt i den 190 m2 store atelierlejlighed.

Her hænger f.eks. en del af debutværket fra Charlottenborgs Forårsudstilling i 1971: En frodig kvindebluse, bagt i rugbrød og hængt på bøjle, side om side med et andet af periodens værker med titlen ‘Keep smiling’, der afslører billedhuggerens fortid som faglært bager: Et relief af fem formbrød, med bidske tænder i halvåbne munde. I den lange forbindelsesgang til køkkenet finder vi eksempler på det grafiske arbejde, han har fokuseret på de senere år, bl.a. en serie ’usynlige’ litografier i gule og grønne nuancer. De kan, som det fremgår af titlen ‘It is not for the colourblind’, ikke ses af farveblinde.

Hans poetiske værker og skæve vinkel på materialer og hverdagsobjekter kunne for et par år siden også opleves på Kunstnerhjemmets beboerudstillinger, som Poul Frederiksen var en af drivkræfterne bag. De fandt sted i husets lille fællestoilet i stueetagen, der gik under navnet ’Galleri Merde’. Med sine ca. tre m2 udgjorde galleriet nok Københavns mindste udstillingsrum, og de festlige ferniseringer blev derfor afholdt i den tilstødende entré- og trappehall. Her prydes endevæggen af en portrætmedaljon af Kunstnerhjemmets grundlægger, 1800-tallets indflydelsesrige arkitekt og kammerherre Ferdinand Meldahl.

Visionær byplanlægning Meldahl var en fremsynet mand, der stod bag væsentlige dele af den københavnske byplanlægning, da voldene blev sløjfet i 1850erne og København ligesom mange andre europæiske storbyer voksede, så det knagede. »Meldahl var inspireret af Napoleons arkitekt Baron Haussmann, der havde ryddet op i det gamle Paris’ usle fattigkvarterer og fået anlagt brede boulevarder, store

20

KUNSTNERHJEM

Billedkunstneren nr. 1

2018

»Om aftenen kan jeg gå direkte fra væven og ind i seng, så vågner jeg midt i arbejdsprocessen næste dag,« siger maler og billedvæver Mette Birckner, der har boet i Kunstnerhjemmet i to år. Foto: David Stjernholm

pladser og grønne parker. Ligesom Haussmann sørgede Meldahl for, at der stadig var ubebyggede, grønne områder midt i bykernen, så man kunne trække vejret midt i urbaniseringen. Det er Meldahl, vi i dag kan takke for det grønne bælte, der strækker sig næsten ubrudt fra Tivoli, over Ørstedsparken til Botanisk Have, Østre Anlæg og Kastellet,« fortæller maler Peter Ravn, der bor på 1. sal til venstre i Kunstnerhjemmet.

1. etage er reserveret arkitekter, fremgår det af Kunstnerhjemmets vedtægter, og Peter Ravn er oprindeligt uddannet i design og arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole. De øverste etager er for malere og billedhuggere, der har særligt brug for dagslys. Stueetagen er reserveret billedhuggere. Her er lejlighederne udstyret med porte, så beboerne enkelt kan fragte tunge materialer og skulpturer ind og ud af ateliererne.

Peter Ravn har interesseret sig for husets historie, siden han flyttede ind for 14 år siden. Han fortæller, at Ferdinand Meldahl måtte kæmpe ihærdigt for at få bygget Kunstnerhjemmet, der stod færdig i 1878: »Meldahl havde været på besøg i den danske kunstnerkoloni i Rom. Da han hørte kunstnerne klage over de usle leveforhold hjemme i København, besluttede han sig for at gøre noget ved situationen. Men det var ikke nemt at købe den grund, ejendommen er bygget på. Den var ejet af militæret, som var interesseret i at udstykke området omkring gamle Nørrevold og tjene så meget som muligt på salget,« siger han.

Derfor samlede Meldahl en kreds af tidens vigtigste finans- og erhvervsfolk, som han overbeviste om at skyde penge i projektet. Sammen stiftede de Foreningen til Erhvervelse af Kunstnerboliger, som lykkedes med at købe grunden, hvor Kunstnerhjemmet for akademiuddannede

kunstnere stod klar i 1878. Husets arkitekt Henrik Hagemann stillede sin arbejdskraft gratis til rådighed i den gode sags tjeneste.

Hus med stemning og fællesskab »Hagemann slog virkelig gækken løs,« konstaterer Peter Ravn, med henvisning til husets usædvanlige arkitektoniske detaljer og legesyge udsmykninger, bl.a. frisen af De Skønne Kunster i husets facade. Den for datiden ’vilde’ stil afspejler, at huset fra begyndelsen var noget helt særligt. Og det er det stadig, fortæller Peter Ravn: »Det giver en speciel stemning, at alle i huset arbejder inden for det samme område. Vi har et fint fællesskab i dagligdagen. Ingen brokker sig, når hele opgangen stinker af terpentin, eller hvis der bliver hamret og banket på et værksted ovenpå,« siger han. »Da jeg og min kæreste flyttede ind, bankede vores daværende underbo, Jeanne Gruth, på vores dør. Hun var en lille, intens kvinde på omkring de 80 år. ’Jeg vil lige sige, at hvis du mangler noget specialværktøj, så har jeg det meste. Du kan bare komme ned og låne,’ sagde hun.

Og hun havde vitterlig et imponerende arsenal af specialdesignede håndsave nede i sit værksted, hvor hun skabte sine små skulpturer og installationer. Den slags naboer er jo fantastiske,« siger han, der allerede som 24-årig skrev sig op på Kunstnerhjemmets venteliste.

Han nåede at fylde 47 år, inden han fik tilbudt lejligheden med det nordøstvendte hjørneatelier, hvor alle døgnets lyse timer indfanges af de store dobbeltruder. Dengang, omkring år 2000, var han lige begyndt at male, efter primært at have arbejdet med grafisk design og video i musik- og modeverdenen.

Billedkunstneren nr. 1

2018

KUNSTNERHJEM

21

Foreningen til Erhvervelse af Kunstnerboliger I 1873 tog kammerherre, arkitekt og byplanlægger Ferdinand Mel­ dahl initiativ til at stifte Foreningen til Erhvervelse af Kunstnerboliger. Foreningens formål var dels at hjælpe ældre kunstnere og disses enker til en betalelig lejlighed, dels at skaffe atelierer med bolig for ubemidlede yngre, talentfulde kunstnere.

I 1878 opførte foreningen Kunstnerhjemmet i Gothersgade 143, København K, med boliger og atelierer for akademiuddannede kunstnere.

I 1958 erhvervede foreningen yderligere en ejendom, i den nærliggende Bartholinsgade 7.

I dag tildeler foreningen de 15 lejligheder med tilhørende atelier i Gothersgade og de 12 lejligheder i Bartholinsgade til sine medlemmer efter medlemsanciennitet. Foreningen har i øjeblikket ca. 210 medlemmer, hvor af 27 bebor lejlighederne. Betingelse for optagelse i foreningen er fremvisning af gyldigt medlemsskab til Kunstnersamfundet.

Læs mere på www.kunstnerboliger.dk Foto: David Stjernholm

»At jeg fik atelierlejligheden her, tog jeg som et tegn på, at maleriet var den rigtige beslutning,« smiler han, der i dag stortrives med de flydende grænser mellem arbejds- og privatliv. Via dagligstuens dobbeltdøre går man direkte ud i atelieret, hvor Peter Ravn, da Billedkunstneren er på besøg, har travlt med at male op til to udstillinger: Dels hos Galleri Kant i København, dels hos Galleri Kirk i Aalborg. »For os som børnefamilie passer det godt, at jeg har atelier herhjemme. Ellers var jeg nok kommet rigtig sent hjem hver dag. Jeg kan sætte aftensmaden i gang i køkkenet og gå ind og kigge på et maleri senere for at se, om farverne holder,« siger han, hvis to sønner på 12 og 14 år er de eneste børn i huset. De lange ventelister betyder, at gennemsnitsalderen blandt beboerne er høj. »Der er et kæmpestort behov for flere kunstnerboliger, især til yngre kunstnere og kunstnere med børn,« siger Peter Ravn, der sidder i bestyrelsen for Foreningen til Erhvervelse af Kunstnerboliger.

For at blive medlem af foreningen og dermed kunne skrive sig på ventelisten, skal man være optaget Kunstnersamfundet, som er valgforsamling for Det Kongelige Akademi for De Skønne Kunster. Pt. står knap 200 medlemmer på venteliste – dels til de 15 lejligheder i Kunstnerhjemmet i Gothersgade, dels til de 12 lejligheder i ejendommen i den nærliggende Bartholinsgade, som foreningen erhvervede i 1958.

Peter Ravn ville ønske, at der fandtes langt flere kunstnerboliger end dem, foreningen råder over: »En hovedstad som København har brug for sine kunstnere. Det vidste en mand som Ferdinand Meldahl allerede for 140 år siden. Man kunne ønske, at nutidens politikere og byplanlæggere lod sig inspirere af hans gode eksempel.«

»Jeg føler stadig, jeg har vundet i lotteriet, hver gang jeg ser mig omkring,« siger billedvæver og maler Mette Birckner om sin lejlighed i Kunstnerhjemmet i København. Foto: David Stjernholm

KUNSTBLIK Maler Julie Sass (1971) fortæller her, hvad der inspirerer hende. Julie Sass er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og New York University med speciale i maleri.

Tidsskrifter To faglitterære tidsskrifter, jeg læser ofte, er Hyperallergic, og Bomb Magazine. Hyperallergic er et Brooklynbaseret blogazine, der giver plads til radikal, provokerende tænkning om billedkunst. I Bomb Magazine, der udkommer på print, kan man læse interessante kunstner-interviews.

Det blev i sin tid skabt af en gruppe kunstnerne, der ønskede at læse om kunst skrevet af kunstnere frem for af kritikere.

Kunstnerartikler TALAS er et yndlingssted i New York.

Jeg var der i sensommeren, hvor jeg købte materialer til det kommende år. Jeg køber altid, hvad jeg kan bære og lidt til. Mulighederne for at købe gode og billige kunstartikler i Danmark er blevet dårlige de seneste år. Jeg går især efter papir, syrefri notesbøger og skriveredskaber med lysægte blæk, som er meget billigere end dem, man kan købe i Danmark.

Udgravning I sommers besøgte jeg Festos, et ruin­område på Kreta. Udgravningen her er mere nænsom end på Knossos, som i bronzealderen var den største by på Kreta og centrum for

den minoiske kultur. Festos er beliggende på et smukt højdedrag og er meget overskuelig at bevæge sig rundt i. Det er fascinerende at se, hvordan de allerede dengang byggede sindrige aircondition-systemer, etagebyggeri, og det er inspirerende at gå på opdagelse i de mange forskellige slags keramik og stenformer med ornamenter/tegn, som man har fundet i udgravningen.

Udstilling Et sted, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er Palazzo Fortuny i Venedig. Jeg har besøgt stedet de seneste fire gange, jeg har besøgt Venedig Biennalen. Senest så jeg Intuition, der er kurateret af Daniela Ferretti og Axel Vervoordt i samarbejde med et lille hold af kuratorer og forskere.

Her kombineres samtidskunst med artefakter og gobeliner. I tråd med Mariano Fortuny’s udvikling af scenografi og scenografisk lyssætning, er det i høj grad lyset, der er med til at forme og betone genstandene, som de fremstår i rummene i den gamle fine bygning. Her går man ind i en anden verden, hvor kunsten og kurateringen på en måde smelter sammen. Det er ganske særligt.

BKF EFTERUDDANNELSE

BKF Kurser

PORTFOLIO og CV tjek

Få vejledning, i hvordan dit dokumenta­ tionsmateriale eller CV kan forbedres.

Erfarne fagpersoner giver individuel vejledning. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede. Medbring Portfolio og CV. 30 min. session v/gallerist Nils Stærk Tid og sted: 24. april 2018, kl. 10-16 BKFs sekretariat / Vingårdstræde 21, 1th. / 1070 København K Egenbetaling: Gratis (For ikke BKF-med­ lemmer kr. 300) Tilmeldingsfrist: 3. april 2018

Kursus i lydoptagelse v/tonemester og komponist Ask Kæreby Tid: 17. og 24. maj 2018, kl. 10-16 Sted: København

Arbejder du med lyd - enten som selvstændigt medie eller til billede, video/film, og vil du gerne selv kunne lave optagelser i god kvalitet?

Over to dage gennemgår vi, hvad der skal til for at få en god optagelse med hjem. Vi arbej­ der med den videre bearbejdning af optagelserne, ligesom vi ser på forskellige typer af lyd, opstillinger og digitale optagere samt andre transducere. Kurset veksler mellem teoretisk information og praktiske øvelser, ligesom der vil være en lille hjemmeopgave.

Kurset henvender sig til billedkunstnere, der arbejder med lyd, video og film.

Egenbetaling: 500 kr. inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer: 1.000 kr.)

Tilmeldingsfrist: 10. april 2018

30 min. session v/ billedkunstner Peter Holst Henckel Tid og sted: 21. august 2018, kl. 10-16 BKFs sekretariat / Vingårdstræde 21, 1th. / 1070 København K Egenbetaling: Gratis (For ikke BKF-med­ lemmer kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. august 2018.

Hold øje med http://www.bkf.dk/bkf-efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

Tilmelding foretages skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

Har du forslag til kurser?

Kontakt BKF’s kursus- og projektkoordi­ nator Karen Mette Fog Pedersen på kmfp@bkf.dk

Håndtering af papirarbejder – hvordan? v/kunstkonservator Mette Krag Nørgaard Tid: 29. maj 2018, kl. 10-16 Sted: København

Få råd og vejledning til at håndtere dine papirarbejder og dine monteringer.

Kom til et introducerende kursus med fokus på de mest basale retningslinjer for, hvordan du bedst håndterer og passer på dine papirarbejder. Dagen veksler mellem praktik og teoretisk baggrundsviden om f.eks. materiale- og monteringsvalg mm., og der vil på dagen både være oplæg og mulighed for personlig vejledning.

Ved tilmelding skal du sende en kort motivation for, hvorfor du gerne vil deltage, og hvad du kunne tænke dig at vide mere om.

Egenbetaling: 300 kr. inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer: 600 kr.)

Tilmeldingsfrist: 24. april 2018.

BKF EFTERUDDANNELSE Fopto: Koventum

Værkstedssamtaler

BKF introducerer et 1-årigt pilotprojekt, som vi kalder “Værkstedssamtaler”. Værk­ stedssamtaler er en faglig samtale med fokus på den kollegiale sparring. Ideen er, at du som medlem kan ansøge BKF om en værkstedssamtale med en særlig spar­ ringspartner fra et panel, der består af ca.

40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere.

Studiedag på Konventum — den tidligere LO-skole Tid: 14. august kl. 11 Sted: Konventum / Gl. Hellebækvej 70 / 3000 Helsingør

BKF inviterer sine medlemmer til studiedag på det fredede bygningskompleks LO-skolen, der huser Danmarks største private kunstsamling af nutidskunst fra 1950’erne til i dag.

Bygningen er opført i dansk arkitekturs guldalder og tegnet af arkitekterne Jarl Heger, Ebbe og Karen Clemmensen i 1958. Der vil være en rundvisning på halvanden time v. gal­ lerist Georg Mathiesen, hvorefter der vil blive serveret en let frokost, samt kaffe og kage.

Egenbetaling: 100 kr. inkl. sandwich, kaffe, te og kage. (For ikke BKF-medlemmer: 500 kr.)

Betaling dækker ikke transportudgifter til og fra Konventum.

Tilmeldingsfrist: 14. juni 2018.

Karrieresamtaler v/Karen Abrahamsen

Tid: Første session: 11. april el. 8. maj 2018, én times varighed i tidsrummet kl. 10-16 Opfølgende session: 16. maj el. 24. maj 2018, én times varighed i tidsrummet kl. 10-16 Sted: BKF – Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1 th., 1070 København K. Som medlem af BKF har du mulighed for at komme til en karrieresamtale, der kan hjælpe dig videre i dit arbejdsliv. Samtalen varer én time og tager udgangspunkt i din situation.

Den kan f.eks. fokusere på dine styrker, muligheder, udfordringer eller mere langsigtede fremtidsperspektiver.

Formålet med samtalen er, at du bliver afklaret og får nogle redskaber til, hvordan du kan få et bedre arbejdsliv som billedkunstner. Efter første samtale vil du blive tilbudt én times opfølgende samtale.

Ved tilmelding skal du medsende et detaljeret CV, et par linjer om dig selv og om hvorfor, du gerne vil have en karrieresamtale.

Som forberedelse til samtalen vil du blive bedt om at besvare en række spørgsmål, der skal give coachen et klart billede af, hvilken situation du er i, og som samtidig giver dig et overblik over, hvad du har behov for hjælp til.

Egenbetaling: 200 kr. for BKF medlemmer Tilmeldingsfrist: 20. marts 2018.

I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum.

Værkstedssamtalerne kan typisk bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophæng­ ningsfasen.

Paneldeltagere: Anders Gaardbo Jensen, Ann Lislegaard, Anne Sofie Meldgaard, Astrid Kruse Jensen, Bodil Sohn, Cai Ulrich von Platen, Carina Jo Sivager, Christian Vind, Claus Ejner, Claus Haxholm, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Jacob Tækker, Jakob Jakobsen, Jeanette Ehlers, Jesper Kristian­sen, Jesper Olsen, Jesper Rasmus­sen, Jette Gejl Kristensen, Jette Hye Jin Mortensen, Johanne Løgstrup, Kristina Ask, Lars Kærulf Møller, Lise Skou, Marianne Grønnow, Marianne Hesselbjerg, Marie Laurberg, Mette Rix, Michael Bank Christoffersen, Mikkel Larris, Milena Bonifacini, Morten Plesner, Nicolai Howalt, Pia Skogberg, René Holm, Sophie Hjerl, Susan Hinnum, Svend-Allan Sørensen, Tove Storch, Ulrich Heltoft.

Du kan højest have én årlig værksteds­ samtale. Værkstedsamlen varer to timer og afholdes løbende. Efter samtalen er du forpligtet til at skrive os en kort sammen­ fatning af, hvad du fik ud af samtalen.

Egenbetaling: 200 kr. for BKF medlemmer Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding. Send en mail til kmfp@bkf.dk

Billedkunstneren nr. 1

2018

25

Kunstnerens værksted Hvordan indretter man sig som kunstner? Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes? Jørgen Carlo Larsen viser sit værksted frem

Genbrug Jeg er lidt kræsen, når det kommer til materialer. Jeg køber nye materialer, men finder dem også i en container eller i en genbrug.

Jeg kan godt lide at tænke på, at materialerne har indgået i andre sammenhænge før, som stolen der står bag ved bordet. Bordet er fremstillet af dele fra kasserede stole og krydsfinerplader.

Foto: Jørgen Carlo Larsen

Materialer På mit værksted har jeg en del forskellige materialer liggende. Forskellige jernprofiler, træ, ledninger, farver, beton osv.

Værkstedet er en slags laboratorium for udvikling af projekter. Mine ideer opstår tit andre steder, og så bruger jeg værkstedet til at se, om ideen kan omsættes til et materiale og måske en skulptur.

Opdeling af arbejde Jeg er i den lykkelige situation, at jeg har to værksteder. Skitser, papir og computerarbejde foregår på mit værksted derhjemme, og det grove arbejde med materialer foregår her på værkstedet på Fabrikken for kunst og design. Jeg har aldrig min computer med her. Hvis jeg går i stå, vil jeg hellere kigge ud i luften, end at lave overspringshandlinger på computeren. At give sig selv lov til at lave ingenting kan være meget givende.

Dialog med publikum Udgangspunktet for mit arbejde er ofte dagligdagselementer, noget der vækker genkendelse.

Jeg tænker det som en form for dialog med publikum, jeg fører.

Jeg bruger materialer, som de fleste kan identificere sig med og måske have en personlig reference til.

Verdens største farvelitografi er sammensat af 12 sten. Foto: Ariel Termine

Kunstlitografiet er en niche i blomst På litografiværkstedet Clot, Bramsen & Georges i Paris har kunstner Lars Nørgård med hjælp fra litograf Christian Bramsen skabt verdens største farvelitografi. Og selvom kunstlitografiet i dag er en niche, er teknikken igen begyndt at blomstre op Af Dyveke Vestergaard Johansen, Paris

»Udfordringen har været, om det overhovedet kunne lade sig gøre at få 12 sten til at fungere sammen og hver for sig,« siger Lars Nørgård om det farvelitografi, som han med hjælp fra den dansk-franske litograf Christian Bramsen på værkstedet Clot, Bramsen & Georges i Paris igennem halvandet år har arbejdet på – og som med sine 194 × 264 cm er verdens største farvelitografi. For Lars Nørgård er det fascinerende ved litografiet, at ‘bordet fanger’ – at man ikke kan gå tilbage, når stenen først har været igennem trykkemaskinen. Derfor har det også været nødvendigt at planlægge farvelitografiet, der er sammensat af 12 litografiske sten, ned til mindste detalje. Stenene er fundet særligt til projektet, og de har en lang historie på værkstedet i Paris, hvor kunstnere som Degas, Cézanne, Renoir, Sisley, Rodin og Jorn har brugt stenene, siden værkstedet blev grundlagt i 1896. I alt har Lars Nørgård og det litografiske hold brugt omkring 300 arbejdstimer på værket, der bærer titlen ‘The french Clot-nection’.

Kunstlitografiet er i dag en niche, og der er ikke ret mange steder tilbage, hvor man som kunstner kan lave litografier, fortæller Lars Nørgård om den litografiske trykketeknik, der blev opfundet i 1796. Og som før i tiden blev brugt til blandt andet reklamer, plakater, illustrationer, videnskabs- og tekniktegninger, frimærker og kunst. I dag bliver det litografiske udtryk stort set kun brugt kunstnerisk, enten i form af reproduktioner af eksisterende kunstværker, hvor kunstnerens tilstedeværelse ikke er nødvendig – eller i form af originallitografier, hvor kunstneren og det litografiske hold arbejder sammen. Men teknikken blomstrer også i følge Christian Bramsen op i verdensdele som Sydamerika og Kina, hvor man ikke før i tiden havde kunstlitografi. På Atelier Clot, Bramsen & Georges laver man næsten kun originallitografier med de 10-20 kunstnere, der årligt kommer i værkstedet på ophold af forskellig længde, afhængig af

Billedkunstneren nr. 1

2018

projektets omfang. Der er ikke specifikke kriterier for, hvilke kunstnere værkstedet inviterer indenfor. I forhold til størstedelen af værkerne, der fremstilles, er værkstedet sammen med deres danske partner Brunholt forlægger, trykker og sælger. Det indebærer, at kunstneren får honorar for at lave værket og dækket sine omkostninger.

For Christian Bramsen, der driver værkstedet i Maraiskvarteret i Paris, er det afgørende, at kunstneren føler sig tryg undervejs i det kunstneriske proces med at skabe et litografi. »Kunstneren skal kunne finde sit udtryk og føle sig tryg. Vi er ikke konservative og gør alt, der er teknisk muligt for kunstnerens udtryk,« siger han om arbejdet med kunstlitografi.

Den dag Billedkunstneren besøger værkstedet er den franske tegneserietegner og illustrator Nicolas de Crécy forbi værkstedet. Han skal lave fem prøvetryk, og for Christian Bramsen er det vigtigt, at tegneseriekunstneren forstår, hvilke muligheder litografiet har. Prøvetrykkene er lavet på kunstnerens første sten, og Nicolas de Crécy og Christian Bramsen forsøger sammen at finde ud af, hvordan man kan forbedre arbejdet. Hvilke farver vil være gode? Skal der laves rettelser? Ja, der er nogle små pletter, der skal fjernes. Christian Bramsen forbereder en skål med nogle dråber salpetersyre i gummiarabicum og forklarer Nicolas de Crécy, hvordan han kan lave bittesmå rettelser på stenen.

LITOGRAFI

27

Nicolas de Crécy og Christian Bramsen snakker om de fem prøvetryk.

I baggrunden ses den store trykkemaskine.

Foto: Dyveke Vestergaard Johansen.

Fælles sprog Christian Bramsen fortæller, at det motiverer ham, at han kan bruge sin erfaring til at udvikle originallitografiet ud over de almindelige grænser. For eksempel sammen med Lars Nørgård, hvor de sammen har eksperimenteret med størrelse. Samtidig er Christian Bramsen fascineret af det menneskelige samspil med kunstneren, som er nødvendigt for at opnår et tilfredsstillende resultat. »Vi bliver nødt til at kunne forstå hinanden,« siger han og henviser til det fælles sprog, som han sammen med kunstneren må udvikle for at nå frem til de ønskede farver, som er centrale for litografiet. Mulighederne er uendelige, og det er udtryksmulighederne for dem også. Farvesprog er ofte fattigt, og når man for eksempel siger citrongul, så tror man, at man helt præcist ved, hvad det er. Men som Christian Bramsen forklarer, så afhænger citrongul af, hvilket land du kommer fra, og hvor meget sol, citronen har fået. Og en ting er at blande farverne før tryk. Men i litografiet kan farverne også blive lagt oven på hinanden og dermed først blive blandet, når farverne overlapper hinanden på papiret. Det hvide papir kan også nogle gange betragtes som en farve. Farverne er desuden, hvad øjet ser. De forandrer sig alt efter farven ved siden af. Lars Nørgård siger selv, at det har udviklet ham som kunstner at arbejde med litografiet: »Jeg er blevet en bedre maler af samarbejdet med holdet her på værkstedet. Jeg var en dansker i Frankrig blandt folk, der ikke vidste, hvem jeg var. De var ærlige, og jeg fik på puklen,« siger Lars Nørgård og fortsætter: »Litografiet er et unikt udtryk, der umuligt kan laves på en computer.

På computeren kan du sample musik, men vil du mestre litografiet, skal du kunne spille på instrumentet.«

Priscille Araï, assisterende litograf hos Clot, Bramsen et Georges kigger på Nicolas de Crécys tegning på kalkstenen i håndpressen.

Foto: Dyveke Vestergaard Johansen.

Nicolas de Crécy arbejder på stenen. Foto: Dyveke Vestergaard Johansen.

Billedkunstneren nr. 1

28

2018

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk

Fagbladet Billedkunstneren Redaktør Julie Elmhøj (DJ) (julie@bkf.dk) BKFs redaktionsudvalg Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Ulla Hvejsel, Hannibal Andersen, Julie Sass.

Deadline Billedkunstneren nr. 2 2018. 8. maj.

Annoncer tegnes igennem Media Space på allan@wiberg.dk Abonnement 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN: 1902-3618 ISSM, elektronisk publikation: tl901-7596 Tryk BUCHS AS Layout Åse Eg Udgiver Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 Kbh K. T: 33128170 Åbent mandag-torsdag kl.10-15 Sekretariatsleder: Klaus Pedersen.

Koordinator: Vibeke Rostrup Bøyesen.

Kommunikationsmedarbejder: Miriam Katz.

Redaktør: Julie Elmhøj.

Kursus- og projektleder: Karen Mette Fog Pedersen.

BKFs bestyrelse 2018 I Formand: Billedkunstner Nis Rømer. Næstformand: Billedkunstner Ca­ milla Nørgård. Billedkunstner Hannibal Ander­ sen. Billedkunstner Mille Kalsmose-Hjelmborg.

Maler Pia Fonnesbech. Billedkunstner Søren Martinsen. Maler Julie Sass. Billedhugger Kim Grønborg. Billedkunstner Ulla Hvejsel.

BKFs regioner 2018 I Kontaktpersoner: Fyn: Billedhugger Frank Fenriz Jensen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midtjylland: Billedkunstner Mette Skriver. Nordjylland: Maler Jette Wistift Noyes. Storstrøm: Maler: Claudio Bannwart. Sydjylland: Billedkunstner Søren Møller. Midt- og Vestsjællland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Bornholm: Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard.

Nyt fra BKFs sekretariat: ansøgningsfrister

Nye medlemmer og genindmeldelser Billedkunstner Adam Jeppesen Studerende Anna Kristine Holmberg Billedkunstner Anna Samsøe Billedkunstner MFA Anna Taina-Nielsen Billedkunstner Anne Grarup Studerende Anne Lindgaard Møller Billedkunstner Birgit Bjerre Billedkunstner Britta Westhausen Billedkunstner Claus Rohland Billedkunstner Ea Borre-Jensen Studerende Franziska Hoppe Studerende Frederik Exner Carstens Studerende Freja Sofie Kirk Billedkunstner Fu Deng Tekstil- og billedkunstner Gina Hedegaard Nielsen Billedkunstner Gitte Svendsen Studerende Holger Højbjerg Billedkunstner Jacob Alrø Studerende Johan Bech Jespersen Studerende Julie Tingkær Christiansen Billedkunstner Karen Ette Billedkunstner Laurits Nymand Svendsen Billedkunstner Malte Klagenberg Performance/installationskunstner Margret Unnur Ploder Studerende Maria Nørholm Ramouk Billedkunstner Marie Raffn Studerende Mary Ann Cvahte Studerende Mathilde Bjerre Studerende Mette Bjørndal Velling Studerende Mette Rasmussen Studerende Nadia Gueddouh Billedkunstner MFA Okan Yildirim Performance/installationskunstner Rine Maria Rodin Flyckt Billedkunstner MFA Runa Maya Mørk Huber Billedkunstner Signe Boe Billedkunstner Truls Melin Studerende Zinna Mac

Påskelukket i sekretariatet Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 26. marts – 2. april (begge dage inkl.)

21. marts • Kunst i det offentlige rum • Lån af kunst 19. april • Kommunale Billedkunstråd • Opstart af nye udstillingsplatforme • Produktion, udstilling og formidling • Børn og unges billedkunstkompetencer • Udstillingsprogram • Residency – Statens Kunstfonds aftaler • Residencyprogram Løbende behandling:

• Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser • Det internationale researchprogram • Residency – egne aftaler Mere info på www.kunst.dk/ kunststoette eller tlf. 33 95 42 00

Nordisk Kulturkontakt 4. april kl. 15.59 • Mobilitetsstøtte (rejser) 25. april kl. 15.59

• VOLT – Støtte (børn og unge) 3. maj kl. 15.59

• NORDBUKS Støtteprogram (børn og unge) Mere info på www.nordiskkulturkontakt.org eller på mail: program@nordiskkulturkontakt.org og tlf. +358 (0)10 583 1029.

Billedkunstneren nr. 1

2018

29

Nyt fra sekretariatet Berlin & Fanø Ansøgningsfrist den 1. april For ophold i perioden juli-de­ cember 2018 i både Fanø-huset og BKFs lejlighed i Berlin.

Ansøgningsskemaer (skal anvendes) og mere info findes på www.bkf.dk/medlem/ kunstnerboliger/ Huset i Provence Ansøgningsfrist den 1. april Der kan søges ophold af op til 4 måneders varighed i perioden 1. juli 2018 – 31. juni 2019!

Lejeprisen pr. måned er: 4.000 kr. for jan., feb., nov. og dec.. | 5.000 kr. for marts. april, sept. og okt. | 6.000 kr. for maj, juni, juli og august NB! I sommermånederne majaugust kan man dog ekstra­ ordinært søge om ophold i en halv måned (enten 1.-15. el.

16.-30./31. – prisen for en halv måned er 3.500 kr.)

Huset er et lille 3-etagers byhus – grundplan ca. 20 m2, ogsamlet beboelsesareal på ca.

Aktuelle ansøgningsfrister 50 m2. Det er indrettet til en el­ ler maks. to personer og er ikke egnet for børn eller personer med gangbesvær. Se fotos og læs mere om huset på www. bkf.dk/huset-i-provence.

Ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket.

Der er intet ansøgnings­ skema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

Legatboliger / residencies

BKF København/Frederiksberg inviterer til saloner BKF’s Region København/Fre­ deriksberg fortsætter deres sa­ loner i BKFs lokaler i Vingård­ stræde. Salonerne afholdes hver anden måde. Næste møde er 8. maj kl. 18.

Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig. Der vil være ost, pølse og kaffe.

Juni Jyllands-Postens legatbolig i Berlin (ophold i perioden nov. 2018 – okt. 2019) http://jyllands-posten.org/ priser-og-legater/jps-fondlegatbolig.php Normalt er fristen medio juni. Se hjemmesiden for præcis dato.

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

15. marts Nordisk Kunstnarsenter Dale/NKD (ophold i 2019) www.nkdale.no 31. marts San Cataldo (ophold i perio­ den 1. aug.-14. dec. 2018) www.sancataldo.dk 1. april Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom (ophold okt. 2018 – sept. 2019) www.circoloscandinavo.it

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

BKF Studietur til den 10. Berlin Biennale 6.- 9. september 2018 BKF tilbyder nu en tur til den 10. Berlin Biennale i perioden 6.- 9. september 2018 for BKF’s medlemmer.

BKF’s formand Nis Rømer er rejseleder på turen, der byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med gode kollegaer!

Turen koster 1.200 kr pr. person og inkluderer:

• Bus København-Berlin tur/retur

• 3 overnatninger på Hotel Transit Loft, Prenzlauerberg, inkl. morgenmad

• Entré til Berlin Biennalen

• Guidet arkitektur-tur i Berlin

• Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder • Rejseleder Afrejse og hjemkomst:

Indkvartering:

Tilmelding:

Afgang fra DGI-Byen i København: Torsdag den 6. september kl. 08.00 Hjemkomst til DGI-Byen i København: Søndag den 9. september kl. ca. 17.

Alle deltagere vil blive indkvarteret i 3-6-sengs værelser (kønsopdelt) på Hotel Transit Loft i Prenzlauerberg.

Det er ikke køjesenge, og der er sengetøj og håndklæder på hotellet.

Tilmelding foretages på www.bkf.dk/berlin-biennale-2018.

Der er 50 pladser på turen, som tildeles efter først til mølle-princippet. Turen gennemføres ved min. 30 deltagere.

Billedkunstneren nr. 1

30

Runde fødselsdage

Kontakt BKF’s sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

25 Studerende Mette Rasmussen , 31. marts | Studerende Alma Ulrikke Bille Stræde, 7. maj | Studerende Sophie Gunvad Filtenborg, 28. maj | Studerende Jonas Kjeldgaard Sørensen, 22. juni 30 Billedkunstner Ragnhild May, 13. marts | Studerende Magnus Vind, 10. april | Kunstner Brian Kure, 27. april | Billed­ kunstner Katrine Skovsgaard, 20. maj | Billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen, 3. juni 40 Billedkunstner Hannah Heilmann, 11. marts | Billed­ kunstner Trine Pedersen, 28. april | Billedkunstner Michala Bartholdy Clemmensen, 2. maj | Billedkunstner Stephanie Donsø, 2.maj | Billedkunstner Honey Biba Beckerlee, 10. maj 50 Maler Peter Evald Jensen, 6. marts | Billedhugger Jakob Fenger, 2. april | Kunstfotograf Ingrid Bugge, 8. maj | Billed­ hugger René Schmidt, 25. maj | Maler Anna Sørensen, 26. maj 60 Maler Henrik B. Jørgensen, 9. marts | Maler Mette Tønder, 16. marts | Billedkunstner Bente Lindum, 20. marts | Maler/Grafiker Ingrid Duch, 22. marts | Billedkunstner Elle Klarskov Jørgensen, 27. marts | Billedkunstner Ida Guld­ hammer, 2. april | Billedkunstner Mads Svendsen-Merbeth, 14. april | Skulptør/Videokunstner Birgit Johnsen, 22. april | Billedkunstner Charlotte Neel Ritto, 23. april | Billedkunstner Henrik Jørgensen, 27. april | Billedkunstner Yuko Takada Keller, 1. maj | Billedkunstner Mette Høyen Andersen, 17. maj |

Ny oversigt over kunstnersammenslutninger Ved en beklagelig fejl er listen over kunstnersammenslutnin­ ger i den nye udgave af BKF Håndbogen ufuldstændig.

Bl.a. mangler kunstnersammenslutningen PRO, som fortsat udstiller flittigt. Se den nye oversigt med webadresser til kunstnersammen­slutningerne her: www.bkf.dk/ny-oversigtover-kunstnersammenslutninger-i-danmark

2018

Billedkunstner Petrucha Lunga Sehested, 20. maj | Billed­ kunstner Tune Andersen, 28. maj | Billedkunstner Anita Viola Nielsen, 2. juni | Maler Anita Povlsen, 5. juni 70 Billedkunstner Vibeke Winberg, 28. marts | Billed­ kunstner Britta Westhausen, 6. april | Billedkunstner Jette Bækgaard, 9. april | Maler Gitte Ladegaard, 21. april | Maler Jens Uffe Rasmussen, 24. april | Maler Rigmor Bak Frederik­ sen, 24. april | Maler/Billedhugger Jørn O.H. Bork, 26. april | Billedkunstner Maj-Britt Beck, 11. maj | Væver Lis Bech, 1 2. maj | Billedhugger Flemming Holm, 18. maj | Glaskunstner Britta Madsen, 6. juni | Maler Denis Virlogeux, 10. juni | Billed­­ kunstner Eva Haraldsted, 28. juni 75 Fotograf Barry Pringle, 17. marts | Billedkunstner Steen T. Krarup, 28. april | InterMedia kunstner Eric Andersen, 3. maj | Maler/Grafiker Poul Esting, 16. maj | Væver Jette Nevers, 17. maj | Billedkunstner/Fotograf Claus Axelsen, 23. maj | Maler Dorthe Grum-Schwensen, 2. juni | Billedhugger Hans Lem­ brecht Madsen, 2. juni | Billedhugger Kaj Rugholm, 2. juni | Maler/Billedhugger Ole Stenholm, 20. juni | Maler Søren Birk Pedersen, 23. juni 80 Billedkunstner Oda Knudsen, 25. april | Grafiker John Olsen, 25. maj 85 Billedkunstner Kirsten Bohn, 14. marts | Maler Leif Lage, 27. april | Maler Frits Bro Pedersen, 28. maj 90 Maler Mogens Skjøth, 18. marts Døde Maler Anne Behrndt, 16. februar

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE Rejselegatet kan tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm.

Rejse og ophold skal have en varighed på ikke under 3 måneder, og skal anvendes til at gennemarbejde et projekt eller til at hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for legatet.

Ansøgningsskema skal benyttes. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk. Det udfyldte ansøgningsskema samt eventuelle bilag udskrives og indgives til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, Damgade 4 A, 3700 Rønne, senest den 1. maj 2018.

Ansøgninger pr. mail behandles ikke.

Nærmere oplysninger om rejselegatet findes på www.larsenslegat.dk Legatbestyrelsen

Billedkunstneren nr. 1

2018

31

Fra opslagstavlen:

Medlemmer af BKF udstiller:

Til salg: Byhus med tilhørende anneks og værksted Ny Adelgade 55, 5610 Assens.

Kontakt: rosa@mettebirckner. dk / Tlf. 23 25 60 07. Se huset hos EDC Assens www.edc.dk eller kontakt ejendomsmægler Lars Pilekær: Tlf. 64 71 31 50.

TABLE FOR TWO Estlands 100 års Nationsjubi­ læum fejres med estisk ­ dansk kulturudveksling i form af dobbeltudstillingen TABLE FOR TWO, hvor den estiske kunst­ ner Külli Suitso og den danske kunstner Jonna Pedersen udstiller sammen.

Sted: Bredgade Kunsthandel, Bredgade 67, 1260 København K Tid: 1. marts – 7. april

• Støbning af skulpturer • Patinering • Restaurering • Afformning • Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

SKULPTUR STØBERIET

Christian Lemmertz “Adam”

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren! *Som BKF medlem får du 10% rabat

TIL STEDE I NUET Billedkunstner/Grafiker Jette Bækgaard udstiller malerier og grafik fra 2014­2018 under titlen »Til stede i nuet« Sted: Vestjyllands kunstpavil­ lon Videbæk, Henning Larsens Vej 3, 6920 Videbæk Tid: 13.04 – 13.05 18

SKY Maleri Lisbeth Gjørtz Fast Papirarbejder Mette Rix Skulptur Vivi Linnemann Sted: Hirtshals Fyrtårn Tid: 01.07.18 til 15.07.18

»3Q1M« Birgitta Hallberg, Karen Abell, Winnie Vöge og Peter Tang.

Udstiller, collografi, grafik og textil.

Sted: Galleri Bredgade 22.

Bredgade 22 1260 København K Tid: 20­30 april.

Skulptur Extra 2018 Udstillere: Karen Land Hansen, Keld Moseholm. Kristian Sver­ drup. Laila Westergaard, Sys Svinding, Klaus Petersen, Lene Barnkob Kaas, Geert Daae Funder, Vivi Linnemann m.fl.

Sted: Greve Museum Tid: 27.05.18 – 04.11.18

Nøglen under Måtten Medvirkende: Henrik Bøegh, Gitte Harslev, Åse Højer, Su­ sanne Helweg, Søren Knudt­ zon, Jean­Marc Lafon, Ebbe Laurs Sørensen Sted: Skovhuset ved Søndersø, Værløse Tid: 10.03.18­29.04­18

Kvie-croquis og landskab Pia Stuer Lauridsen udstiller maleriske tegninger og træsnit af kreaturlivet i landskabet.

Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederiks­ sund Tid: 27.02.18 – 22.03.18.

Skriv til julie@bkf.dk, hvis du er BKF­medlem og vil have din udstilling nævnt.

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

KS 2018 - Kunstnernes Sommerudstilling - 16. juni - 12. august 2018 Åben censureret udstilling.

Tilmelding: Indlevering:

Senest d. 26. maj.

Sendes værkerne, skal de være fremme senest 18. maj - ellers indleveres personligt fredag og lørdag d. 25. og 26. maj kl. 10-15. Årets censorer: Thomas Andersson, Mette Maya Gregersen, Mie Olise Kjærgaard, Marianne Lyngsø og Lars Tygesen.

Info: Gebyr og tilmeldingsoplysninger forefindes på Kunstnernes Sommerudstillings side på www.janusbygningen.dk

Kunstnernes Sommerudstilling JANUS

Vestjyllands Kunstmuseum, Lærkevej 25, 6862 Tistrup, tlf. 7529 9825, kontortid tirsdag-fredag kl. 13-16. mail@janusbygningen.dk - www.janusbygningen.dk KS-2018.indd 1

05-02-2018 11:04:29

Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

ID-nr. 46798

Bliv medlem: BKF Studerende Du kan blive medlem af Billedkunstnernes Forbund, allerede mens du er under uddannelse.

Som medlem af BKF Studerende får du — for kun 50 kr. i kvartalet: • Danmarks bedste fagblad for billedkunstnere sendt med posten fire gange om året • Adgang til gratis juridisk vejledning hos BKF’s jurist • Fri adgang til de fleste museer og kunsthaller med BKF medlemskort • Adgang til BKF kurser • Fagligt fællesskab – også på tværs af kunstakademierne Med BKF Studerende får du et stærkt fagligt netværk og en god indgang til livet som professionel kunstner. Samtidig er du med til at sikre, at BKF kan styrke arbejdet med at tale kunstens sag overfor politikere og beslutningstagere.

Meld dig ind i dag på: www.bkf.dk/studerende

Kunst kræver ikke meget.

Kun de rigtige materialer.

Danmarks store netbutik for kunstnermaterialer med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk