Fagbladet Billedkunstneren #2 2018

BILLED NR2 KUNSTNEREN Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2018

Gallerier favoriserer mandlige kunstnere

Indhold

Værket og verden I Theis Ørntofts seneste roman Solar beskriver hovedpersonen bevidstheden som en køkkenhave på kanten af verden. Det private er ikke politisk, det private er planetarisk lyder det. Vi er på alle måder forbundet til verden. Samtidigt omformer vi verden i en sådan grad, at vi nu kan tale om den antropocæne tidsalder.

Den menneskeskabte tid. Kultur og natur har længe været opløst som modsætninger, og vi kan ikke længere sige, hvor det ene holder op, og det andet starter. Når vi skaber kunst, skaber vi på en gang verden, bevidstheden om den og dermed os selv.

Den forbundethed med verden kan kunstnere være med til at vise os som Lea Gulditte Hestelund og Olga Ravn i jagten på nye livsformer gør det i deres seneste udstilling på Overgaden. Eller som musiker en Janelle Monáe, der optræder som androide og free-ass motherfucker og tager alle tænkelige friheder til at skabe og være den, hun er. Sci-Fi og ny teknologi giver kunstnere muligheder for at skabe en anden verden og et andet selv.

At vi selv skaber verden, åbner et frirum for kunstneren som medskaber af vores tid. Vi kan beskrive den gennem vores tidsbundne, subjektive øjne og skabe billeder og erkendelser, som ikke kan findes i aggregering af big data, der normaliserer og skærer nuancer væk. Men vi kan også detournere eller queere samtiden, gøre verden mere mystisk, mærkelig og skæv. Strategierne er utallige, men forhandler alle, hvordan vi er i verden.

AF Nis Rømer, formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

2

Kunst skal ud til alle Akademirådet har netop udsendt en række anbefalinger til “Et skønnere Danmark”. Publikationen starter

en vigtig samtale, om hvilket land vi gerne vil se. Anbefalingerne fæstner blikket også på nære ting som på stier og vejkantsrabatter.

Der skal være biodiversitet og let adgang til naturen. Når det kommer til byerne, anbefales det, at der oprettes stadskunstnere i de større byer – en sag som BKF bifalder og vil arbejde for. Kunst skal ud til alle. Det giver kvalitet i vores hverdag. Kunstnere kan i samarbejde med arkitekter genskabe forbindelsen til landskabet og vores tilknytning til de byer, vi bor i, gennem kunst i offentlige rum og æstetisk gennemtænkte detaljer i det byggede miljø. Det er vigtige argumenter for, hvorfor kunst gør en forskel og gør verden til et bedre sted. Og mellem alle disse ting og betragtninger ligger det politiske og kampen om, hvordan det skønne kan vinde over kortsigtede økonomiske interesser.

Hvis du synes, at dit nye nummer af Billedkunstneren ser anderledes ud, så har du helt ret. Vi har har skiftet til et papir med mere struktur, og bladet har fået flere sider, fordi vi gerne vil skabe mere plads til at lade historierne udfolde sig visuelt. Billedkunstneren er jeres – kunstneres talerør – og vores håb er, at bladets nye grafiske udtryk på en gang vil udfordre og indbyde til fordybelse.

Arbejdet med at aktualisere vores blad er en del af det målrettede arbejde med at forny vores forbund. Et arbejde som blandt andet har betydet, at vi de seneste to år har mere end fordoblet antallet af BKF-kurser, som giver vores medlemmer mulighed for at efteruddanne sig og tilegne sig ny viden og faglig indsigt. Et andet område, som BKF selvsagt er meget opmærksom på, er arbejdsforhold. Derfor har vi også – og vil fortsat i BKF have fokus på #Metoo, som vi mener, er en vigtig anledning til at diskutere magtstrukturer og arbejdsforhold i kunstverden.

Rigtig god læselyst.

3

Indhold

6

10

KUNST OG FLYGTNINGE Hvad sker der, når man flytter kunsten ud af sit atelier og ind i en uofficiel flygtningelejr i Libanon?

DEN TAVSE VIDEN Ny ordning hjælper både nyuddannede og etablerede kunstnere i Norge

PÅ FOR- OG BAGSIDE Værker af kunstner Amalie Jakobsen, Gether Contemporary på Flæsketorvet i København, FOTO David Stjernholm

16 ULIGHED PÅ GALLERIER Gallerier udstiller dobbelt så mange mandlige som kvindelige kunstnere

4 15 20 22 25 26 28

Kunstnerens værksted BKF-pris Kunstnerstafet Opgør med tavshedskultur Klumme Kunsten som en skadestue Debat

29 30 32

Læserundersøgelse Efteruddannelse Nyt

KUNSTNERENS VÆRKSTED

4

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud dér, hvor værkerne skabes?

Kunstnerens værksted

Johanne Helga Heiberg Johansen F. 1987 Jeg bruger bordet til at male, tegne og til computerarbejde. Det er ikke så stort, og hvis jeg arbejder på store syprojekter, plejer jeg at skubbe bordet væk og flytte min symaskine ned på gulvet.

Jeg kan godt blive lidt træt i ryggen, men bortset fra det fungerer det fint at bruge gulvet som arbejdsbord. Jeg sidder i skrædderstilling og bruger det ene lår til at trykke på pedalen.

Mine symaskiner er på hårdt arbejde, og derfor har jeg to. Det er rart at vide, at jeg har en ekstra, hvis den ene går i stykker midt i det hele.

Plakaten med Frida Kahlo er vigtig for mig. Hun har været central for mit arbejde, og jeg har blandt andet brugt hendes tekster i en bog, jeg har lavet. På den måde er hun ikke bare et ikon, men nærmest et materiale for mig.

Mit arbejdsrum ligger på første sal i det hus, jeg bor i sammen med min familie.

Jeg holder meget af, at jeg ikke skal bruge tid på at transportere mig fra et sted til et andet, og at jeg mentalt kan gå til og fra, når jeg arbejder. Men det er også svært at arbejde hjemme, når man har en familie, og jeg arbejder kun, når der ikke er andre i huset. Derfor arbejder jeg også kun i dagtimerne midt på dagen. Indimellem kan jeg godt savne at sidde sammen med andre, der også arbejder.

Men jeg kan også enormt godt lide at arbejde alene og være i min egen verden.

5

Kunstnerens vĂŚrksted

FOTO Johanne Helga Heiberg Johansen

6

Kunst i flygtningelejre

‘De føler, de bliver set’

AF Jeppe Vestergaard Nielsen

I begyndelsen var det planen, at Martin Fasting bare ville tegne lidt med børnene i de uofficielle flygtningelejre i Akkar-området i det nordlige Libanon.

Men da han henover flere kopper te hos en syrisk flygtningefamilie kun hørte dem snak ke om Aleppo time ud og time ind, besluttede han sig for at give dem byen.

På et stort gavlmaleri malede han Aleppos skyline, og glæden var stor. Der var bare lige en ting.

“Det viste sig, at de fleste i lejren slet ikke kom fra Aleppo, men fra en anden syrisk by, Homs,” fortæller Martin Fasting og fortsætter “Derfor blev de ved med at sige: “Nu bliver du nødt til også at male Homs.”

Så det gjorde han.

Mar tin Fasting har som kunstner hidtil holdt mest til i sit atelier i Danmark, og det lå heller ikke lige for, at han skulle male på vægge i det nordlige Libanon. Men da hans kæreste fik et job ved Røde Kors i Beirut, fulgte han med. Siden de flyttede i sommeren 2016, kom han af

omveje i kontakt med mennesker, der arbejdede i det nordlige Libanons Akkar-område.

Et område, der er fyldt med improviserede lejre med især syriske flygtninge, som hver især kun huser nogle få hundrede mennesker. Han begyndte at komme oftere på besøg i lejrene, hvor han har malet en række vægmalerier, fordi det giver “en usynlig værdi for dem, der bor der,” siger han.

Det er det, han kalder det.

For han er godt klar over, at kunst ikke er den vigtigste del a f behovs py ra m iden for flygtninge, der ikke længere har et hjem, en klar fremtid og problemer med bare at få mad på bordet.

“Men det har en usynlig værdi, fordi det på en eller anden måde sætter en ramme om virkeligheden og viser, at verden er noget mere, end der hvor de er lige nu,” forklarer Martin Fasting.

Homs, city of peace, står der for eksempel skrevet over maleriet af byen Homs, som Martin Fasting har lavet.

Det er en af beboerne i lejren, som er kalligraf og frisør, der har fået lov til at skrive en hilsen. “Og Homs er jo virkelig ikke en city of peace, byen er

gennembombet, men det er et udtryk for håb og længsel. Det er det, han gerne vil have, byen skal være,” siger Martin Fasting.

Ændret opfattelsen af kunst Når han maler på væggen i en flygtningelejr, er det en helt anden måde at gribe kunst an på, end at stå i sit atelier og male til et galleri eller en kunsthal.

“Det har været en øjenåbner for mig. Det har skabt en helt anden dimension i det at lave kunst, for tit laver man det jo til folk, der har penge, men det er interessant at lave det den anden vej rundt. Til nogle, der absolut intet har.”

Selvom der er meget krig, frygt og sorg, som Martin Fasting kunne male, så er hans malerier på husmurene i lejrene positivt stemte. Og det er helt bevidst. For i løbet af den tid, Martin Fasting har været i Libanon, er han blevet opmærksom på den måde, som flygtningesituationen bliver omtalt. “Når vi snakker om flygtningesituationen, er det ofte negativt, også i kunsten, og vi skal ikke udelukkende fortælle de negative historier,”

FOTO Martin Fasting

7

Kunst i flygtningelejre

MARTIN FASTING F.1967 Uddannet fra Det Jyske Kunstakademi (1989-92) og Gerrit Rietveld Academie, Amsterdam (1992-95). Har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds 2-ĂĽrige legat og Theodor Irgens-Berg og Hustrus kunstnerlegat.

Bosat i Beirut siden 2016.

Billedkunstner Martin Fasting har flyttet sin kunst ud af sit atelier i Danmark og ind i uofficielle flygtningelejre i det nordlige Libanon. Her maler han vĂŚgmalerier til syriske flygtninge.

8

Kunst i flygtningelejre

mener han og henviser blandt andet til Ai Weiweis udstilling af redningsveste på Charlottenborg Kunsthal som et eksempel på det.

“Ai Weiwei er en stor kunstner, men når alle flygtninge bliver fremstillet, som dem, der drukner, bliver de dehumaniseret. Fornemmelsen for den individuelle skæbne forsvinder.” Martin Fasting tror på, at når det billede bliver vist i både kunsten og medierne nok gange, så bliver det til en virkelighed. Også i lejrene, hvor flygtningene følger med.

“De endeløse gentagelser af problemerne bliver selvforstærkende. Ingen fremtid for børnene, de kan ikke komme hjem, og det hele kører i ring og ring og ring. Målet med mine malerier er at skabe en anden form for visuel ramme om de historier, der hele tiden kører inden i dem.”

Derfor håber han også, at hans malerier i lejrene, hvor især mange børn bor og har håbløse fremtidsudsigter, kan lagre sig og have betydning for deres fremtid. “Det har jo en værdi her og nu, at de for eksempel kan genkende sig selv i et maleri, men måske betyder det også på sigt, at når de engang bliver voksne, har de nogle andre billeder end alle de negative med sig.”

Mere end en Facebook-opdatering Køreturen fra Beirut til Akkar tager et par timer og i takt med, at han er blevet mere involveret og har lært børn og voksne i lejren at kende, bruger han også mere og mere tid i området. Akkar er et hårdt, fattigt område at være i, hvor de mennesker, der bor der, er flygtet fra frygtelige liv i Syrien og nu lever under kummerlige forhold med mangel på blandt andet mad, vand og uddannelse.

“Mange i Danmark føler sig handlingslammede, jeg mener: hvad skal man gøre ud over at lave et Facebook-opslag om flygtningesituationen? Jeg har været heldig at ende hernede, hvor jeg kan gøre noget. Jeg både giver og får noget, det er en blanding af sorg og glæde at komme her, for jeg er sammen med dem om noget, der er vigtigt. Det giver mig motivation til at komme igen,” fortæller han.

Derfor har han nu fundet et sted at overnatte, så han kan bruge to-tre dage i løbet af en uge der. Han har også en plan om at skabe en permanent base i området, så han endnu nemmere kan arbejde derfra, selvom han bor i Beirut.

Udover vægmalerierne har Martin Fasting nemlig også gang i andre projekter i Akkar. For eksempel er han med til at organisere og udsmykke et fælles-telt, hvor børnene kan lege, komme til filmaftener, der er undervisning af forskellig art, og hvor man kan skrive på computer. Og så bruger han tid på at tegne med børnene. “Der er en overflod af børn i lejrene, så det handler også bare om, at der kommer nogen og deler ud af det overskud, som de har, så de får noget andet at se og nogle andre oplevelser end deres dagligdag i lejren,” siger han.

Kunst i flygtningelejre

FOTO Martin Fasting

9

BORGERKRIGEN I SYRIEN I TAL Mere end 5,4 millioner mennesker er i følge FN’s flygtningeorganisation UNHCR flygtet fra Syrien, siden borgerkrigen brød ud i 2011. Yderligere millioner af mennesker er internt fordrevne i Syrien. UNHCR skønner, at omkring 13,1 millioner mennesker har brug for hjælp i Syrien. Omkring 80 procent af de syriske flygtninge bor i flygtningelejre i nærområderne.

I Libanon, hvor Marting Fasting arbejder frivilligt med kunst i flygtningelejrene i den nordlige del af landet, findes der ingen formelle flygtningelejre, og derfor bor der mere end én million registrerede syrere i over 2100 småsamfund forskellige steder i landet. Omkring 76 procent af de syriske flygtninge i Libanon lever under fattigdomsgrænsen på mindre end 3,84 dollars om dagen, og 58 procent af dem lever i ekstrem fattigdom, hvilket betyder, at de råder over mindre end 2,87 dollars om dagen.

KILDE UNHRC

Kunsten gør, at de føler sig set For selvom der er brug for nødhjælp og helt basale varer, så tror han på, at kunst har en betydning. Det har han kunne mærke på flere måder, blandt andet modtagelsen, han får i lejrene, med alt fra te-invitationer til hjælp med malingen.

Malerierne på husmurene bliver skabt i samarbejde med beboerne, og han har for eksempel malet et billede af børn, der med hinanden i hænderne synger op mod solen. Det er et billede taget direkte ud fra lejren, for det er noget børnene gør, mens de synger arabiske børnesange.

“Jeg arbejder med ting, der reflekterer og optager dem i lejrene, og de får lov at hjælpe. Der kommer en anden værdi ind i lejren, de får trykket lidt på deres ventiler og bliver involveret i en kreativ proces,” siger Martin Fasting. Han lægger ikke skjul på, at et maleri er en helt anden værdi end mad, rent vand eller uddannelse, men når flygtningene kan genkende sig selv i et maleri eller deres hjemby bliver malet, så har det også en positiv virkning, mener han.

“De føler, de bliver set.”

Af Julie Elmhøj

Pinecone Pavilion på Ordrupgaard lavet af Randi & Katrine.

FOTO Andreas Omvik

10 Assistentordning

Den tavse viden

11

Assistentordning

12

Assistentordning

I Norge hjælper en ny assistentordning nyuddannede kunstnere til at etablere sig, og samtidig giver ordningen erfarne kunstnere mulighed for at få kvalificeret arbejdskraft. I Danmark findes der ingen lignende tilbud, men det skal ændres, mener Billedkunstnernes Forbund.

Solveigh Lønseth FOTO Privat

Solveig Lønseth har det seneste halve år været kunstnerassistent for den norske kunstner Elise Storveen. Det betyder, at hun har fået unik adgang til viden hos en erfaren kunstner, økonomisk sikkerhed – og fordi assistentordningen svarer til en deltidsstilling – mulighed for også at fordybe sig i sin egen praksis, hvor hun beskæftiger sig med skulptur, lys og fotografi.

“En af de udfordringer, man som nyuddannet kunstner står med, er, hvordan man får økonomien til at hænge sammen, men som assistent er jeg sikret indtægt, og det betyder meget for min måde at arbejde på,” siger Solveig Lønseth. Hun lægger vægt på, at muligheden for at udveksle erfaringer på tværs af generationer samtidig er den helt store styrke ved kunstnerassistenordningen, som betyder, at en nyuddannet kunstner kan søge om at blive assistent for en erfaren kunstner og modtage løn for, hvad der svarer til en 50 procents stilling i et år.

“Både Elise og jeg er optaget af muligheden for at udveksle erfaringer. Vores arbejdsforhold giver mulighed for, at vi kan lære af hinanden og høste af hinandens erfaringer. Elise har stor tillid til min måde at arbejde på, og hun giver mig ansvar og udfordrende opgaver. Jeg lærer noget nyt hver eneste gang, jeg går ind ad døren i hendes atelier,” siger Solveig Lønseth.

Og netop erfaringsudvekslingen fokuserer Ruben Steinum, der er formand for

Unge Kunstneres Samfund (UKS) i Norge også på, når han skal forklare styrkerne ved ordningen, som blev indført i Norge sidste år, efter at UKS gennem en årrække har arbejdet aktivt for at få indført den.

Ordningen betyder, at det norske kunstråd har bevilget omkring fire millioner norske kroner i 2018, hvilket svarer til, at 14 nyuddannede kunstnere kan blive assistenter for en erfaren kunstner og få 293.000 norske kroner udbetalt på et år.

“Kunstnerassistentordningen er en måde at løse flere udfordringer på samme tid. Den giver nyuddannede kunstnere relevant arbejde og sikrer dem indtægt og indsigt i, hvordan en etableret kunstners hverdag kan se ud. Samtidig får den etablerede kunstner arbejdskraft, og både den nyuddannede og den etablerede ku nst ner har mulighed for værdifuld erfaringsoverførsel,” siger Ruben Steinum, der selv tog afgang fra Kunstakademiet i Oslo i 2011. Ifølge ham giver ordningen adgang til det, han kalder ‘den tavse viden’.

Altså den viden, som man ikke kan lære på et akademi eller ved at læse en bog, men som en etableret kunstner har oparbejdet gennem sit arbejdsliv. En viden som i følge Ruben Steinum er særlig brugbar i de afgørende første år, hvor man som nyuddannet kunstner skal etablere sig, og hvor mange nyuddannede kunstnere i Norge tager jobs i omsorgs-og servicesektoren, fordi det er svært at tjene penge på sin kunst, når man ikke er etableret. Ruben Steinum uddyber, at assistentordningen også er tænkt til at være med til at løse en anden udfordring, som mange inden for den kunstneriske industri står med. Nemlig, at etablerede kunstnere ikke nødvendigvis har stor nok økonomi til, at de kan ansætte den nødvendige hjælp for at holde deres aktivitet og kunstneriske udvikling ved lige.

13

Assistentordning

Eksperimenter fra Elise Storveens værksted, hvor Solveig Lønseth, der tog afgang fra Kunstakademiet i Oslo i 2015, er ansat som kunstnerassistent.

FOTO Elise Storveen

Pilotprojekt igang I Danmark findes der ikke nogen lignende ordninger, der både kommer nyuddannede og erfarne kunstnerne til gode. Men det håber Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund (BKF) vil ændre sig.

Derfor har BKF igangsat et pilotprojekt bl.a. med inspiration fra Norge, hvor to nyuddannede kunstnere får løn for at assistere erfarne kunstnerne. Erfaringerne herfra vil BKF bruge til at arbejde for, at der bliver indført en mere permanent ordning i Danmark.

Ifølge Nis Rømer har der længe

“Kunstnerassistentordningen er en måde at løse flere udfordringer på samme tid”

været brug for en ordning, der kan hjælpe nyuddannede billedkunstnere igang med deres karriere.

“Nyuddannede kunstnere har brug for et tiltag, der kan tjene som affyringsrampe, så de kan komme godt i gang, tjene penge og finde frem til, hvordan kunsten kan gå fra at være en passion til at være en levevej. Mange nyuddannede har ikke tilstrækkeligt med opgaver til at kunne leve af det, og derfor kan en kunstnerassistentordning være vejen frem, hvis vi vil udnytte talentmasserne, nedbringe dimittendledigheden, og samtidig give erfarne kunstnere mulighed for at realisere større ideer,” siger Nis Rømer, der blandt andet har besøgt UKS i Norge for at udveksle erfaringer

14

Assistentordning

omkring dimittendernes situation i Danmark og Norge.

Kunstnerduoen Randi & Katrine er med i BKF’s pilotprojekt, og de betoner, at det gør en forskel, at forløbet har nogle klare rammer.

“Vi er rigtig glade for at være en del af projektet. Vi har før haft både kunstnere og arkitekter i praktik hos os. Men vi syntes faktisk, det gør en stor forskel, at denne ordning tilbyder en ordentlig kontrakt til kunstnerassistenten,” siger kunstnerduoen, der blandt andet er kendt for deres udvendige udsmykning af Ærøfærgen.

“Det indlysende fede for os er, at vi får lavet en masse ting, som vi ellers ikke havde nået. Men det spændende er jo også at få mulighed for at lære en yngre kunstner bedre

at kende, for det er altid godt at mødes på tværs af generationer. Vi syntes også, det er rart at vide, at der i ordningen ligger et tilbud om sparring med en kurator for kunstnerassistenten. Det sammen med, at vi gerne vil dele vore erfaringer, håber vi vil give ordningen mere værdi end blot det at have fast løn i en periode.”

For Lucas W. Melkane, der i pilotprojektet er assistent for Randi & Katrine, betyder ordningen, at han kan få et frirum, hvor der bliver mere tid til at arbejde med billedkunsten.

“Jeg mener klart, at kunstnerassistentordningen har et stor potentiale i Danmark, hvor kulturen er blevet beskåret så hårdt, og hvor det er blevet sværere at finde økonomisk støtte. Assistentordningen er en mulighed for, at dimittender kan danne et økonomisk grundlag i en periode, men først og fremmest giver det mulighed for faglig sparring, for at skabe netværk og udveksle kontakter generationerne mellem. På den måde tror jeg på, at ordningen er en win-win situation,” siger han og pointerer, at han håber, at ordningen kan give ham en anden vinkel på sin egen praksis

Elise Storveen er blandt andet kendt for sine tekstilværker.

FOTO Elise Storveen

og indblik i, hvordan en etableret kunstpraksis kan udfolde sig.

Tilbage i Norge har Solveig Lønseth netop fået det – indblik i, hvordan en kunstpraksis kan udfolde sig, ved at hjælpe til med tre store udsmykningsopgaver, som Elise Storveen skal stå for på Norges Miljø- og biovidenskabelige Universitet, i Oslos største lufthavn Gardermoen og på Arkitektskolen i Oslo.

“Elise har stor erfaring, når det kommer til udsmykningsopgaver, og det giver mig en vigtig indsigt at få lov at være med på de her opgaver. Jeg får erfaring inden for et felt, som jeg er meget interesseret i, og som jeg gerne vil arbejde med fremover,” siger Solveig Lønseth.

ASSISTENTORDNING I NORGE Kulturrådet i Norge har på baggrund af et forslag fra Unge Kunstneres Samfund (UKS) etableret en ny Kunstnerassistentordning.

Der er i 2018 bevilget 4108000 norske kroner til formålet, hvilket svarer til 14 assistentstillinger á 293000 kr. Ansøgerne kan søge om tilskud til en assistentstilling svarede til en 50 procent stilling i et år med mulighed for forlængelse endnu et år. Tilskuddet går til løn, og derudover ydes der tilskud til arbejdsgiverafgift, feriepenge, pension og ulykkesskadeforsikring samt administration-og regnskabsudgifter.

ASSISTENTORDNING I SVERIGE Bildkonstnärsfonden tildeler i Sverige hvert år omkring 20 stipendier á 100.000 svenske kroner. Stipendiet giver ansøger mulighed for at udvikle sig sammen med en mere erfaren kollega. Beløbet dækker en periode på fem til ti måneder og svarer til en deltidsstilling. Det er assistenten, der søger stipendiet, men den erfarne kunstner skal som en del af ansøgningen beskrive, hvilke opga ver assistenten skal udføre.

Stipendiet er skattefrit.

15

BKF Pris

FOTO Katrine Møbius.

Sidste års vindere af BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder: Vermilion Sands, Ringsted Galleriet og rum46 foran Carlsbergakademis Pompejisal.

BKF-PRISEN Vær med til at fejre kunstnernes egne udstillingssteder Sidste år blev 47 kunstnerdrevne udstillingssteder over hele la ndet indst il let t il BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder.

Nomineringerne kom fra publikum, kunstnerkolleger og kunstarbejdere, der tog imod BKF’s opfordring til at synliggøre og anerkende det store arbejde, der foregår på den selvorganiserede kunstscene.

Med prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder hylder Billedkunstnernes Forbund (BKF) den selvorganiserede kunstscene. Du kan være med til at bestemme, hvem der skal vinde de tre uddelinger á 25.000 kr.

I år håber BKF på endnu flere nomineringer – og husk, tidligere nominerede kan nomineres igen. Hvis du vil være med til at bestemme, hvilke kunstnerdrevne udstillingssteder der skal komme i betragtning til en præmiering, skal du sende en mail inden 15. august til bkf@bkf.dk med et par linjer om dit favoritsted. I mailen skal du fortælle, hvad der er det særlige ved netop det kunstnerdrevne udstillingssted, du vil indstille til prisen.

Prisoverrækkelse Kriteriet for, at et sted kan nomineres, er, at det drives af billedkunstnere, evt. i samarbejde med formidlere eller andre faggrupper. Stederne kan være både permanente og midlertidige. Individuelle kunstneres udstillinger kommer ikke i betragtning. På baggrund af de indsendte nomineringer udvælger en

jury vinderne af prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder 2018, der består af tre uddelinger á 25.000. Navnene på jurymedlemmerne offentliggøres i septemberudgaven af Billedkunstneren og på bkf.dk. Vinderne offentliggøres ved en prisoverrækkelse 26. oktober 2018 i Carlsbergfondets Pompejisal i København. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu og vær med til at fejre eksperimenterne, kollektiverne og det vigtige kunstneriske udviklingsarbejde, der foregår på den selvorganiserede kunstscene.

Pengene til BKF-prisen Årets Kunstnerdrevne Udstillingssteder kommer fra BKF’s andel af Copydans kollektive midler, der således kommer hele standen til gode.

Tak til Carlsbergfondet for at stille Carlsbergakademiets Pompejisal til rådighed for prisfesten.

Kønsfordeling FOTO David Stjernholm

Af Jeppe Vestergaard Nielsen

16

Gether Contemporary på Flæsketorvet i København er et af de få gallerier, hvor kvindelige og mandlige kunstnerne er repræsenteret i lige høj grad. Amalie Jakobsen (f. 1989) er en af de kvindelige kunstnere, som galleriet repræsenterer. I 2017 var hun aktuel med WRONGDOERS på Gether Contemporary.

17

Kønsfordeling

GALLERIER FAVORISERER MANDLIGE KUNSTNERE På trods af adskillige opråb og opgørelser er det ikke lykkes at udligne kønsforskellene i dansk kunst. På 15 af landets største gallerier har mandlige kunstnere de seneste tre år udstillet mere end dobbelt så meget som kvindelige.

Hvis du er mand, er der dobbelt så stor chance for at blive udstillet på et galleri, som hvis du er kvinde. En optælling lavet af Fagbladet Billedkunstneren blandt 15 af de største galleriers udstillinger i Danmark fra 2015 til i dag viser nemlig, at gallerierne samlet set har haft 202 mandlige udstillere imod 89 kvindelige, når man tæller soloudstillinger eller to-personersudstillinger. Den skævhed mellem køn er noget, Kit Kjærbye har arbejdet på at udligne i mange år. Hun er formand for Kvindelige Kunstneres Samfund, og hun har selv oplevet, at kvinder har det sværere i kunstbranchen. “Hvis man vil have en udstilling, er det godt at have en mand med sig. Så går det noget nemmere,” siger hun. Og den skæve kønsfordeling går

ud over kvaliteten af programmerne, gallerierne præsenterer, mener gallerist Tom Christoffersen, som først for alvor er blevet bevidst om de kønsmæssigt skæve udstillinger de seneste fem til ti år.

“Mit galleri har haft dårligere udstillinger, end hvis jeg havde været bevidst om det. Det er en stor ærgrelse, for jeg kunne have haft et stærkere galleri i dag, hvis jeg havde været bevidst om det tidligere,”siger han. På trods af, at galleristen de seneste år har været opmærksom på kønsfordelingen, har Galleri Tom Christoffersen siden 2015 haft dobbelt så mange udstillinger lavet af mænd som kvinder. Det forklarer han med, “at man ikke fyrer mænd, man har samarbejdet med i 10 og 20 år. Men når vi trækker nye kunstnere ind, er vi super bevidste om det,” siger han.

Køn har speciel rolle i kunst Selvom Tom Christoffersen med tiden er blevet bevidst om problematikken, er han hele tiden nødt til at være opmærksom på køn, fortæller han. Da han for nylig skulle udvælge kunstnere til Herning Kunstmesse havde han egentlig valgt dem, der skulle med, men så gjorde en af hans ansatte ham opmærksom på kønsfordelingen. “Jeg havde valgt seks mænd og én kvinde. Fuldkommen ubevidst. Så jeg valgte at lave om på det. Det er et eksempel på, at jeg per automatik valgte mænd, så hvis jeg ikke er opmærksom på det, eller bliver råbt op, gør jeg det nok igen. Jeg er en del af et mønster, det er svært at komme ud af, og kampen er kun halvt vundet for kvinder.

Det her er tre måneder siden.”

Hans Dam Christensen har som professor på Københavns Universitet arbejdet med kønsforskel inden for kunst i flere år, og den skæve fordeling er ikke forbeholdt gallerierne.

Kønsfordeling

Nis Rømer, formand for Billedkunstnernes Forbund

FOTOS David Stjernholm

18

“Tallene er alarmerende og kræver handling. At være ubevidst om kønsfordeling holder ikke i dag. Jeg vil opfordre til, at galleribranchen sætter kønsfordeling øverst på dagsordenen, laver konkrete tiltag og måler, om de virker. Galleribranchen er kendetegnet ved, at man tør tage chancer, når det gælder unge og uprøvede kunstnere.

På det samme måde vil jeg opfordre dem til at gå forrest, når det handler om ligestilling.”

19

Kønsfordeling

Han har kigget nærmere på de største danske museers indkøb fra 2002 til 2012. Her var mandlige kunstnere udvalgt i endnu højere grad end på gallerierne. “Det er glædeligt, at der ikke ser ud til at være lige så stor ulighed på gallerierne som på museerne, men det er stadigvæk skævt i betragtning af, at der faktisk kommer et lille flertal af kvindelige kunstnere ud af kunstakademierne,” siger Hans Dam Christensen.

Han forklarer, at kønnet har en “helt speciel rolle i kunst.” Man hører ofte, at kvindelige kunstnere ikke vil indkøbes på grund af kønnet, de vil indkøbes på grund af kvaliteten. “Det vil mænd også, men de bliver vist meget sjældent sat i en situation, hvor de skal sige: jeg vil ikke indkøbes, fordi jeg er mand. Men hvorfor må man ikke indkøbes på grund af sit køn? Hvis et regionsmuseum køber lokale kunstnere, så er det intet problem at blive valgt ud fra det kriterium, eller hvis man er udvalgt, fordi man laver landskabskunst. Det går tilsyneladende ikke ud over kvaliteten.”

Kit Kjærbye fortæller, at de i Kvindelige Kunstneres Samfund taler meget om, hvorfor kvinder har det sværere.

Et sted, de ofte ender, er “den der sejlivede myte om kvinder: at de ikke er i stand til at lave monumentale værker. Det har jeg selv mødt. Begejstrede besøgende som sagde: “tænk, at en kvinde har lavet det her…” Jeg er naturligvis glad for, de oplevede mit værk, men vi taler jo om en kultur, en fastholdelse af en fortælling, som kører netop på, at kvinder ikke er nyskabende, vilde og modige. Det er netop den myte, der var med til at skabe foreningen for over 100 år siden,” siger Kit Kjærbye.

Svært at forklare hvorfor Nicolai Wallner har på sit galleri haft 15 mandlige og én kvindelig kunstner udstillet de seneste tre år, men han udelukker ikke bevidst kvinder, slår han fast.

“Jeg har ikke en præference, selvom jeg godt kan se, at det kunne se sådan ud. Jeg er interesseret i at arbejde med alle køn, men det er svært for mig at svare på, hvorfor det så ikke er sådan,” siger Nicolai Wallner. Hans Christian Dam fra Københavns Universitet har også svært ved at give

en klokkeklar forklaring. “Kunstmuseer hævder ofte, at de køber den bedste kunst. Men den mest banale forklaring skulle jo så være, at mandlige kunstnere er bedre end kvindelige – det holder jo ikke som forklaring. Så derfor må der være nogle sociale mekanismer eller strukturer, der favoriserer mænd,” siger han.

Netop forklaringen med at man går efter kvaliteten, giver gallerist Tom Christoffersen heller ikke meget for. “Det mest øretæveindbydende, man kan sige, er, at man går efter kvaliteten, for det passer jo ikke, at kvinder er dårligere end mænd. Man vælger mænd, fordi man har gjort det de sidste 100 år.”

Kvoter eller ej?

Et bud på en løsning er at indføre kvoter for antallet af mandlige og kvindelige kunstnere. Hans Christian Dam ser det som den mest effektfulde vej frem, at man gør kønsfordelingen til et kulturpolitisk mål. “Hvis man siger, at museerne skal købe lige meget ind af begge køn, så løser det sig på den lange bane.

Men egentlig kunne det enkelte museum jo også bare selv sætte sig det mål.”

Et politisk mål ville ikke direkte ændre fordelingen på de privatejede gallerier, men det ville formentlig smitte af med tiden, vurderer han. Men gallerist Nicolai Wallner mener ikke, at kvoter er vejen frem.

“Jeg vil gerne for udviklingen af mit galleri arbejde med diversitet i den gruppe kunstnere, jeg præsenterer. Jeg har stor interesse i at udbygge mit program med flere kvindelige kunstnere. Men jeg ville være ked af, at de kvindelige kunstnere fik indtrykket, at jeg havde valgt at arbejde med dem, fordi de er kvinder,” siger han.

I lang tid var Kit Kjærbye, formand for Kvindelige Kunstneres Samfund, enig med Nicolai Wallner i, at kvoter er den forkerte måde at komme den skæve kønsfordeling til livs. Men det er hun ikke længere.

“Jeg troede på, det kunne løse sig. Men der er gået så mange år, uden der er sket noget med tallene, og det er jo en hundrede år gammel historie. Så nu må der må andre boller på suppen.”

SÅDAN GJORDE VI Fagbladet Billedkunstneren har gennemgået udstillinger (soloudstillinger eller udstillinger, hvor to personer står bag) for årene 2015, 2016, 2017 og 2018 indtil 21. marts blandt 15 af de største gallerier i Danmark. Vi har gennemgået følgende gallerier: Galleri Susanne Ottesen, Galleri Bo Bjerregaard, Andersen’s, David Risley Gallery, V1 Gallery, Martin Asbæk, Nils Stærk, Nicolai Wallner, Galleri Specta, Bianca D’Alessandro, Tom Christoffersen, Gether Contemporary, Galleri Charlotte Fogh, Galleri Møller Witt.

20

Kunstnerstafetten

I KUNSTNERSTAFETTEN kommenterer et BKF-medlem aktuelle tendenser i kunstlivet.

Fotos er fra udstillingen ‘Fra Købmand til Kunsthal’, Spar Rynkeby, 2012. Kurateret af Camilla Gaugler og Indigo Richards. Materialer: papier-mache og bronze. FOTO Indigo Richards.

21 Kunstnerstafetten

Milena Bonifacini --- F. 1963

Hvornår er jeg menneske? Hvornår er jeg krop? Hvornår er jeg dyr? Hvornår er jeg kunstner?

22

MeToo I Sverige har der i modsætning til i Danmark været stor debat omkring seksuelle krænkelser i kunstlivet.

Den svenske performancekunstner Snövit Hedstierna, der som kunstner undersøger kønstematikker, ligestilling og seksuel vold, har bl.a. fortalt, at hun er blevet udsat for seksuelle krænkelser af de samme personer, der bestemmer, om hun kan vise sin kunst på museer og gallerier rundt om i verden. Snövit Hedstierna er blandt de 1600 underskrivere af en erklæring mod seksuelle krænkelser og tavshedskultur i den svenske kunstverden. “Jeg har fået at vide, at jeg bør være taknemmelig over opmærksomheden, eftersom den kan føre til et job eller en god kontakt.

Men for mig er det udelukkende en ubehagelig arbejdssituation som gør, at jeg vælger at gå tilbage til mit hotel i stedet for at deltage i fester. Alt for at slippe for at få en hånd trykket op mellem mine ben, blive tvangskysset eller risikere eventuelt at blive voldtaget, hvis jeg følger med på et sjovt ‘eventyr i natten,’ har hun bl.a. fortalt i en kronik i fagbladet Konstnären.

‘The greater harm’ på Norrtälje Konsthall’ af Snövit Hedstierna FOTOS Snövit Hedstierna

Opgør med tavshedskultur på kunstakademierne

23

MeToo

Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi arbejder på nye retningslinjer, der skal være med til at forebygge og håndtere seksuel chikane. På Det Jyske Kunstakademi har man ikke planer om at gøre det samme, men henviser i stedet til, at den gældende lovgivning på området skal overholdes.

‘A sources of values Manifesta 2’ af Snövit Hedstierna.

FOTO (VENSTRE & NEDERST PÅ SIDEN) Pressefoto

AF Julie Elmhøj

De mange vidnesbyrd om seksuelle krænkelser, der er kommet frem i forbindelse med Metoo-bevægelsen får nu Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi til at lave nye retningslinjer i forbindelse med seksuel chikane. I modsætning til Sverige, hvor 1600 svenske kunstnere og kunstprofessionelle tidligere på året gik sammen om at protestere mod seksuelle krænkelser, overgreb og tavshedskultur i kunstverden under erklæringen #konstnärligfrihet, har der stort set været tavst på den danske kunstscene.

Alligevel tyder en undersøgelse fra kunstplatformen IDOART på, at danske kunstnere og kunstprofessionelle oplever problemer med krænkelser. Spørgeskemaundersøgelsen, der

er besvaret af 73 personer, viser, at 47,9 procent har oplevet chikane, magtmisbrug og krænkende adfærd i kunstlivet og hele 71,2 procent bekræfter, at de kender til problemet igennem andre. Flest har oplevet eller hørt om krænkelser i forbindelse med uddannelse, efterfulgt af sociale sammenhænge som ferniseringer eller fester. På Kunstakademiet i København mener lektor Karen Harsbo, at det er nødvendigt at udarbejde adfærdsregler på akademiet, fordi det kan være med til at skabe en bevidsthed om, at seksuel chikane ikke er i orden.

“Vi er nødt til at italesætte en uacceptabel tavshedskultur, der har gjort, at det har kunne finde sted, ikke kun på Akademiet, men i hele samfundet. Det er også vigtigt, fordi vi som uddannelsesinstitution har et ansvar for at være bevidste om de magtrelationer, der eksempelvis er mellem studerende og ansatte og dermed forebygge, at det fører til krænkelser.”

Karen Harsbo fortæller, at arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra de forskellige dele af akademiet arbejder efter et kommisorium fra ledelsen, som går ud på, at gruppen skal udarbejde retningslinjer, der kan være med til at forebygge og håndtere seksuel chikane.

— Kan du beskrive, hvad det er for nogle regler, I vil indføre?

“Det er klart, at ethvert fysisk overgreb er uacceptabelt og kriminelt og skal politianmeldes. Vores arbejde handler derfor også om at skabe en bevidsthed om, at nedgørende og udskammede tale og seksuelt præget pression og magtmisbrug ikke er acceptabelt. Vi håber at være med til at skabe fokus på og retningslinjer for, hvad man skal gøre, hvis man føler sig krænket, verbalt, mentalt eller fysisk, for så skal man ikke føle sig alene med det, og man skal vide, at man vil blive taget alvorligt og lyttet til.”

24

MeToo

Achievement of falling 7 (øverst), Achievement of falling 6 (midten), An issue of structure Episode 7 (nederst). FOTO Pressefoto

— Og hvad er konsekvenserne, hvis de nye adfærdsregler ikke bliver overholdt?

“Konsekvenserne vil afhænge af den enkelte situation. Som sagt skal direkte kriminelle overgreb politianmeldes, og hvis det drejer sig om en ansat, der har udført det, vil vedkommende blive fyret. I tilfælde af mentale og verbale overgreb, vil der være forskellige måder at håndtere det på, som eksempelvis i første omgang samtaler med rektor eller med en neutral person udefra, der vil gøre det klart, at den slags opførsel er uacceptabel og må ophøre, og at der må adfærdsændringer til.

Ellers kan det have konsekvenser for vedkommendes ansættelse.”

— Har der været konkrete episoder, der fører til, at I nu laver retningslinjer på området?

“Der har ikke været konkrete episoder, der har ført til vores arbejde. Der har inden for de seneste par år været en episode omkring mental chikane, der blev bragt til rektor, som talte med de berørte parter, og det førte til en adfærdsændring, og det har derfor ikke givet anledning til yderligere tiltag.”

— Nogle vil mene, at I skulle have taget fat på arbejdet med at lave adfærdsregler endnu tidligere, ligesom

eksepmpelvis Forfatterskolen der i slutningen af 2017 offentliggjorde deres nye retningslinjer omkring sexchikane?

KRÆNKELSER I KUNSTLIVET Tidligere i år offentliggjorde IDOART en anonym undersøgelse med 73 respondenter. 47,9 procent svarede, at de har oplevet chikane, magtmisbrug eller krænkende adfærd i kunstlivet og 71,2 procent bekræftede, at de kender til problemet gennem andre.

“Vi kunne måske godt have haft noget klar før, men vi har fundet det vigtigt at lave et grundigt forarbejde og have tid til en proces med samtaler og møder. Vi har eksempelvis afholdt et stormøde for alle på Akademiet i foråret, så så mange som muligt har fået muligt for at give deres input. På den måde er vores proces også blevet en del af bevidsthedsgørelsen.”

Kunstakademiet i København har deadline på de nye retningslinjer i juni, hvor gruppens forslag skal diskuteres og vedtages, så det kan blive godkendt i samarbejdsudvalget før sommeren. På Det Fynske Kunstakademi oplyser rektor Lars Bent Petersen, at man er ved at udarbejde en samlet politik på området, der både indkluderer seksuel omgang, krænkelser og øvrige forhold, der kan bringe underviserens objektivitet i tvivl. På Det Jyske Kunstakademi oplyser rektor Judith Schwarzbart, at man ikke har nogen deciderede retningslinjer, men at man fastholder, at den gældende lovgivning skal overholdes.

25

Klumme

Tiden er ikke til, at vi skal være selektive og tage stilling til, om kategorien kunst i sig selv er noget godt eller dårligt. For kunst er mere grundlæggende. Det er som at trække vejret.

KUNST ER IKKE ET TILVALG PÅ MENUEN AF Christian Schmidt-Rasmussen

Gennem årene har jeg til bevidstløshed overværet fjollede diskussioner om, hvilken nytte kunsten kan eller skal gøre i verden. Om den har nogen nytte eller bare er det interesseløse velbehag? Når det bliver stillet sådan op, kommer det til at virke som om, kunst er et elitært tilvalg.

Som om kunst er noget, der kan undværes. Men kunst er ikke et tilvalg på menuen. Kunst er et grundvilkår, som ikke kan reduceres til noget andet. Kunst er som udgangspunkt ikke elitært eller det modsatte.

Det at trække vejret er heller ikke elitært eller det modsatte. Det er bare noget, vi gør, og det skal helst ikke forhindres, nok nærmere opmuntres. Hvorfor vi gør det, giver nok ikke så meget mening at diskutere. Vi kan observere, at det sker uanset hvad. Så det der med at ville lægge særlige funktioner ned i kunsten, er selvfølgelig noget, der bliver fundet på hen

ad vejen. Det er vel også ganske naturligt, hvis man må bruge en sådan vending her. Men hvis man anlægger et andet perspektiv og betragter billedkunsten i vores hverdag, så er spørgsmålet om kunstens funktion i den grad irrelevant. Kunst i alle dens afskygninger er allestedsnærværende i vores hverdag: i vores hjem , på de f leste a rbejdspladser, på bogomslag, i baggrunden af den politiske reportage fra Borgen, på instagram, facebook, på gaden, på husmurene, i det grønne.

Alt skal med. Og her snakker jeg ikke om monumentet eller udsmykningen eller metrohegnet eller museet eller galleriet, men om de myriader af billeder, indgreb, skulpturer i alle mulige formater og materialer, der befolker vores verden og er en del af det at være menneske. På samme måde som vores tøj, vores sprog, you name it. Jeg snakker om det lidt ringe landskabsmaleri, der står bag lampen på skænken i den amerikanske film.

Jeg snakker om det allestedsnærværende Kviumlitografi hos det lærerstuderende par, tegningerne på køleskabet, om det ufærdige maleri på staffeliet i soveværelset. Jeg snakker ikke om kunst som noget godt eller skidt, men som et vilkår, som er så grundlæggende, at det er svært definere nærmere. Vi ved, det findes.

Vi har et ord for det, men ligesom med sex eller sexualitet ved vi også, at vores forestillinger om det er begrænsede og ufuldstændige, fordi det er os selv, vi snakker om. Mit helt konkrete forslag her er, at vi i stedet for at definere kunsten gennem sproget, prøver at tælle kunst med hver vores næb så at sige.

At vi sætter kunsten i samfundet i mandtal, at der tælles kunst med den bredest mulige definition på, hvad det er. Alt skal med, også plakaterne og t-shirtsene og tatoveringerne.

Det er ikke nu, vi skal være selektive og tage stilling til om, kategorien kunst i sig selv er noget godt eller dårligt. Min påstand er, at kunst er noget meget mere grundlæggende: som at trække vejret.

CHRISTIAN SCHMIDT-RASMUSSEN F. 1963, BILLEDKUNSTNER Han er uddannet fra Det Kongelige Danske kunstakademi (1986-1992).

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

26

Essay

KUNSTEN SOM EN SKADESTUE et essay af Nadia Plesner

FOTOS Thierry Geoffroy

I denne serie fortæller skiftende kunstnere om møder med kunst, der betyder noget særligt for dem. Hvilken betydning har kunstmøder, der opstår med kollegaer på tværs af tid, rum, medier og genrer? Hvad vil det sige at forstå et værk eller et materiale? Og hvad gør kunsten ved os som kunstnere?

Da jeg ankommer til Johannesburg i juni 2016, kan jeg allerede mærke, at denne Emergency Room-udstilling bliver anderledes end de andre. Jeg har efterhånden oplevet denne udstillingsform i mange byer. Vi har blandt andet udstillet i Paris, Napoli, Hanoi, Wroclaw og Venedig – men aldrig et sted med så store kontraster som i denne by.

Emergency Room-formatet er skabt af kunstneren Thierry Geoffroy. Han mener, at samtidskunst altid er forsinket. Fra en kunstner får en idé til et værk, til det skabes

og eksekveres, kan der snildt gå flere år. Så hvis værket omhandler noget, der er meget vigtigt at debattere med publikum i dag, så er kunsten forsinket. Derfor har han skabt Emergency Room. Det er et udstillingsrum, som implementeres i et eksisterende galleri eller museum. Herefter inviteres kunstnere fra hele verden til at ankomme med deres ‘emergency værker’. Der er to regler: værket skal være skabt inden for det seneste døgn, og det skal omhandle noget, der er en ‘emergency’ for samfundet. Når kunstnerne ankommer

med de helt friske værker, debatteres de med publikum med det samme. Næste dag ankommer kunstnerne med nye værker, og herefter følger nye debatter.

Det er en levende og intens udstillingsform, som er en utroligt spændende kontrast til mit normale kunstneriske arbejde, hvor jeg kan gå og bruge flere måneder på samme værk. Det har givet mange fantastiske oplevelser både i form af debatterne og i mødet med lokale kunstnere.

Og denne gang gør især ét af værkerne stort indtryk på mig.

Vi skal udstille på Museum of African Design, der ligger i Mabonengdistriktet i Johannesburg. Området er de seneste år blevet byfornyet.

På en enkelt kvadratkilometer ligger nu en hipsterbydel, der bugner af vinbarer, gallerier, cupcakebagerier og endda et mikrobryggeri. Der er moderigtige caféer bygget af genbrugstræ, og dør om dør ligger græske, mexikanske, jødiske og sydafrikanske restauranter. Alt er nyt, og vi får strenge formaninger om ikke at bevæge os ud over den anviste grænse til slumområdet udenfor.

Indenfor grænsen ligner det enhver anden storby bortset fra, at der på hvert gadehjørne står en bevæbnet vagt. Selv på museet har personalet vist os en stor knippel, som er beregnet til at forsvare sig mod uindbudte gæster.

27

Essay

Udstillingen starter, og vi kaster os over arbejdet. Hver dag skaber vi et nyt værk om en ny ‘emergency’, og som altid er der nok at tage fat på. Vi diskuterer vandforurening i Rio, pædofile overgreb begået af den katolske kirke, massedrabet på homoseksuelle i Orlando, syriske flygtninge og myrdede journalister. De lokale kunstnere kommer med stærke værker, og her er der flere temaer, der går igen: voldtægtskultur, korruption i det aktuelle kommunalvalg og mest af alt: racediskrimination.

Efter en uge har vi fået klaustrofobi af kun at bevæge os rundt inden for den kvadratkilometer, vi har til rådighed. En aften går vi en lille tur, men vi kan hurtigt mærke, at det er en dårlig idé. En gruppe unge mænd flytter sig modvilligt, da vi skal forbi. “Se, de er ikke bevæbnede”, hvisker den ene. Og vi skynder os tilbage.

En slags direkte demokrati Dagene flyver afsted på museet, og debatterne er mere intense og gribende, end jeg har oplevet i nogen anden by. Der er et stort publikum hver dag, og jeg er imponeret over deres engagement. Tilsammen repræsenterer vi mange forskellige nationaliteter, og jeg bliver euforisk og rørt, når diskussionerne brager. Det er hér i det umiddelbare møde, at værkerne virkelig bliver vakt til live. Jeg oplever det som en slags direkte demokrati.

Men det er vigtigt for os, at debatten ikke kun foregår mellem elitære publikummer på et museum. Vi vil gerne involvere folk uden for museets mure, så en dag bærer vi alle vores værker ud på gaden og går et par hundrede meter væk. Det hedder Emergency Room Mobile. Vi krydser grænsen til slumområdet og installerer værkerne på en bro lige på den anden side. Kontrasten til det hvide, kølige museumsrum er slående. Her er varmt og larmende, og på broen er kæmpestore huller fyldt med skrald og rotter. Der er skarpe lugte af benzin, råddent affald og lort. Omkring os myldrer mennesker forbi, og vi halvråber til hinanden for at overdøve den kaotiske trafik.

Vi står i en tæt ring om en hvid, sydafrikansk kunstner, mens hun præsenterer sit værk. Hun har lavet en kage

fuld af små skilte, der repræsenterer forskellige værdier i det sydafrikanske samfund.

Hun står længe i solen og forklarer, at selvom apartheid sluttede for mere end tyve år siden, er der stadig kollosal forskel på sorte og hvides rettigheder i Sydafrika. Størstedelen af kagen prydes af titlen “Mine” og skilte med god uddannelse, retten til at eje jord eller få et lån og andre goder. Hun fortæller om, hvordan den ekstreme økonomiske ulighed blandt andet leder til stor desperation og vold. Et enkelt stykke kage har titlen “Yours” og har en 2-randmønt på toppen. Hun forklarer, at det er denne mønt, man oftest rækker ud af bilen, når sorte sydafrikanere tigger om penge på vejen.

Thierry beder hende forklare værket til folk på gaden, så vi kan høre deres mening. Hun ser tøvende på ham, men stopper så en ung, sort kvinde. Langsomt forklarer hun det hele en gang til. Da hun er færdig, spørger Thierry kvinden: “Hvad synes du om dette kunstværk?” Den unge kvinde smiler forsigtigt. “Jeg

ved ikke noget om kunst, men jeg er sulten”, svarer hun. “Vil du have et stykke kage?”, spørger kunstneren, og kvinden nikker voldsomt. Kunstneren fjerner de små skilte fra et stykke og rækker det til den unge kvinde. I det øjeblik hun får det i hænderne, er det som om, hele gaden opdager, at der deles mad ud. På få sekunder er vi omringet af nye mennesker, der gerne vil bede om et stykke kage. Til sidst er kun stykket med 2-randen tilbage. “Det vil jeg helst ikke give dig, mønten er beskidt”, siger hun til en ung mand.

Han er tydeligvis ligeglad.

Hun fjerner mønten, og fadet står tomt tilbage. Mit hjerte hamrer i brystet.

NADIA PLESNER F. 1981 Billedkunstner og forfatter.

Uddannet i Fine Arts fra Gerrit Rietveld Akademi, Amsterdam (2012) og medlem af kunstnergruppen Emergency Room.

Startede i 2008 i sin egen forening, Simple Living Komitéen, der bruger kunst som platform for humanitært arbejde. Plesner har netop været aktuel med soloudstillingen ‘Sur vival of the Fittest’ på Gallery Poulsen.

28

Debat

SOM ET SPEJL Den Kongelige Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus har mistet det meste af sin åbningstid, og huset skal muligvis sælges til private investorer. Billedkunstner Ebbe Laurs Sørensen, Phd. Henrik Holm, billedkunstner Gorm Spaabæk og Dr.phil. Jan Zahle giver her deres forklaring på, hvorfor de mener, det er vigtigt, at samlingen forbliver tilgængelig for offentligheden.

FOTO David Berg

Ebbe Laurs Sørensen For mig er samlingen både uovertruffen og uoverskuelig.

Uoverskuelig ikke ment som dårlig, tvært imod. Samlingen kan nærmest betragtes som en art vokabularium over menneskets psyke, udtrykt via ansigtets udtryk, kroppens udtryk, hændernes stillinger, osv. Samlingen er en enestående mulighed for os, som et spejl at se os selv i, et spejl af gips. Så meget desto bedre, for netop derved får samlingen den rette afstand som uprætentiøs kopi, sublim kunst og historiefortæller, på en og samme tid.

Henrik Holm Siden 2010 har det været et levende, eksperimentelt hus med brugerinddragelse som nøgleord, hvor unge under uddannelse har tilrettelagt interventioner ud fra deres egne ideer. Hus og samling stiller kritiske spørgsmål til os. Hvad skal vi med kopier?

Racismen er underforstået i gipsfigurernes hvidhed. Af alle steder står disse figurer

Den 7 meter høje skulptur I Am Queen Mary, der er skabt af kunstnerne Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle, står på havnekajen ved Vestindisk Pakhus i København, hvor sukker, rom og andre varer, der var produceret i Danmarks tidligere caribiske kolonier blev opbevaret. I dag huser bygningen Den Kongelige Afstøbningssamling, der gemmer på over 2000 gipsafstøbninger af historiske skulpturer.

i Vestindisk Pakhus, hvor varer produceret af slavegjorte blev opmagasineret. Hvad kan det fortælle os om os selv og om andre – hvis der var mere åbent?

Gorm Spaabæk Hver tid har sin billedstorm, hvor der ødelægges og renses ud. Eksempelvis den billedstorm, der ramte kirkerne, i pietismens tid. Vulgære detaljer i kirkernes maleri og sten blev ødelagt. Døbefontenes frugtbare mænd blev kastreret, som det skete i Kastberg. Og dermed skete en indsnævring af, hvad Dansk kunst er. Der må også være adgang til de forkerte spor. Så det kan genfindes, omvurderes og genvinde betydning i en tilkommende tid.

Jan Zahle I dag står det lysende klart, at vi selv og kunsten ikke kan lukke øjnene for traditionen, som i langt højere grad, end mange troede, sætter dagsordenen i såvel politik som kultur. Politikerne fremhæver, at kultur og historie – dannelse – er fundamental for at forstå vores egen tid. Og man lukker en stor museumssamling, som forbilledligt viser det europæiske menneskes opfattelser af sig selv og verden gennem 4000 år gennem de største billedhuggeres værker fra flere hundrede museer, helligdomme og kirker, paladser og byer i 18 lande.

Af Julie Elmhøj

29

Læserundersøgelse

I foråret gennemførte Billedkunstneren en læserundersøgelse blandt knap 1500 BKF-medlemmer. 15 procent af medlemmerne svarede på undersøgelsens spørgsmål. Her er seks af de resultater, der vakte vores opmærksomhed på redaktionen.

Knap 250 medlemmer besvarede alle spørgsmål i undersøgelsen. Geografisk var besvarelserne udfyldt fra alle dele af landet, og aldersfordelingen jævnt fordelt.

57 procent af besvarelserne kom fra kvinder.

Seks pointer fra Billedkunstnerens læserundersøgelse

2.

To ud af tre læsere vil læse bladet mindre, hvis det kun udkommer digitalt 63 procent svarede, at de ville læse bladet mindre, hvis det kun udkommer elektronisk. 24 procent svarede, at de ville læse bladet i samme grad som nu, hvis det kun udkommer elektronisk. 8 procent svarede, at de ville læse det mere, hvis det kun udkommer elektronisk, og 5 procent svarede ‘ved ikke’ på spørgsmålet.

3.

Læserne er interesserede i kunstpolitik og arbejdsvilkår

1.

Fire ud af fem læsere er tilfredse med bladet 78 procent svarede, at de generelt er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med Billedkunstneren. 15 procent svarede, at de ‘hverken er tilfredse eller utilfredse’. Og syv procent svarede, at de er ‘utilfredse’ eller ‘meget utilfredse’.

På spørgsmålet om, hvilke tre emner læserne primært ønsker at bladet skal fokusere på, svarede læserne, at de er interesserede i kunstog kulturpolitik (85 procent), arbejdsvilkår for kunstnere (65 procent) og kunstneriske tendenser (61 procent). Læserne var mindst interesserede i at læse om nye udstillinger (25 procent).

4.

Læserne vil have mere fokus på billeder En genganger blandt de mange kommentarer, som læserne kom med, var, at læserne ønsker større fokus

på bladets billedmateriale.

Læserne vil have, at bladet giver mere plads til billeder og har større fokus på billedernes kvalitet.

5.

Fire ud af fem læsere finder bladet relevant og vedkommende 80 procent svarede, at de er ’enige’ eller ‘meget enige’ i, at bladet er relevant og vedkommende. 13 procent svarede, at de hverken var ‘enige eller uenige’ og 7 procent svarede, at de var ‘uenige’ eller meget ‘uenige’ i, at bladet er relevant og vedkommende.

6.

Læserne er glade for informationer om ansøgningsfrister På spørgsmålet om, hvilke faste elementer læserne orienterer sig i, svarede 98 procent, at ansøgningsfrister og legater har ‘stor interesse’ eller ‘vis interesse’. 89 procent svarede, at formandens leder har ‘stor interesse’ eller ‘en vis interesse’. Læserne var mindst interesserede i at læse om runde fødselsdage.

30

Efteruddannelse

BKF KURSER PORTFOLIO OG CV TJEK

Få vejledning i, hvordan dit dokumentationsmateriale eller CV kan forbedres. En session er på 30 minutter, og der er kun jer to til stede.

Medbring CV og Portfolio.

VEJLEDER Helene Nyborg Bay TID 6. november 2018 10-18 STED BKFs sekretariat Vingårdstræde 21, 1 th. 1070 Kbh K. EGENBETALING Gratis (for ikke BKF-medlemmer 300 kr.)

TILMELDINGSFRIST 9. oktober 2018

MENTORFORLØB

Som medlem af BKF kan du få et mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Som udgangspunkt består et mentorforløb af tre møder. Du kan læse mere om ordningen på www.bkf.dk/medlem/bkfs-mentorordning, hvor du også tilmelder dig.

EGENBETALING 500 kr.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding HOLD ØJE MED www.bkf.dk/bkf-efteruddannelse samt med BKF’s Facebook, hvor vi løbende annoncerer nye kurser.

TILMELDING Foretages skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk.

Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

Har du forslag til kurser?

KONTAKT BKF’s kursus- og projektkoordinator Karen Mette Fog Pedersenpå kmfp@bkf.dk

BRUG SOCIALE MEDIER STRATEGISK TID 9. oktober 2018 kl. 10-16 STED København Som billedkunstner kan du bruge facebook, instagram, linkedin og youtube strategisk til at promovere dit arbejde. På kurset vil vi gennemgå, hvordan sociale medier kan skabe synlighed, og hvordan en digital strategi fremmer og styrker din profil. Vi ser på gode eksempler fra andre og diskuterer, hvilke etiske problemstillinger brugen af sociale medier kan rejse i forhold til at have en kunstnerisk praksis. Der vil være oplæg, workshop og individuel vejledning, så alle deltagere får praktisk erfaring og kommer fra kurset med gode idéer og en personlig strategi til at trænge igennem.

Kurset henvender sig til billedkunstnere, der allerede har kendskab til og bruger sociale medier.

UNDERVISER Frida Gardorsdottir EGENBETALING 300 kr. inkluderer en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 27. august 2018.

BUSTUR TIL KULTURMØDET MORS

Tag sammen med dine kollegaer til Kulturmødet Mors og vær med til at sætte billedkunsten på dagsordenen. BKF og Aarhus Billedkunstcenter arrangerer i år en fællesbustur til Kulturmødet på Nykøbing Mors, der henover 48 timer danner ramme om et hav af intensive samtaler, diskussioner og oplevelser inden for kunst og kultur. Turen er for BKF-medlemmer og Aarhus Billedkunstcenters brugere.

AFREJSE OG HJEMKOMST Fredag d. 24. august 2018.

Afgang fra Aarhus ca. kl. 6.45 med ankomst Nykøbing Mors ca. kl. 9. Afgang fra Nykøbing Mors ca. kl. 20 med ankomst Aarhus C ca. kl. 22.

EGENBETALING 100 kr.

TILMELDINGSFRIST 22. juni 2018.

31

Efteruddannelse

VÆRKSTEDSSAMTALER

STUDIEDAG PÅ KONVENTUM DEN TIDLIGERE LO-SKOLE

Som BKF-medlem kan du ansøge om en værkstedssamtale med en sparringspartner fra et panel, der består af 40 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere. I værkstedssamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Værkstedssamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring — til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Værkstedssamtalen varer to timer og afholdes løbende.

FOTO Koventum

PANELDELTAGERE Anders Gaardbo Jensen, Ann Lislegaard, Anne Sofie Meldgaard, Astrid Kruse Jensen, Bodil Sohn, Cai Ulrich von Platen, Carina Jo Sivager, Christian Vind, Claus Ejner, Claus Haxholm, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Jacob Tækker, Jakob Jakobsen, Jeanette Ehlers, Jesper Kristiansen, Jesper Olsen, Jesper Rasmussen, Jette Gejl Kristensen, Jette Hye Jin Mortensen, Johanne Løgstrup, Kristina Ask, Lars Kærulf Møller, Lise Skou, Marianne Grønnow, Marianne Hesselbjerg, Marie Laurberg, Mette Rix, Michael Bank Christoffersen, Mikkel Larris, Milena Bonifacini, Morten Plesner, Nicolai Howalt, Pia Skogberg, René Holm, Sophie Hjerl, Susan Hinnum, Svend-Allan Sørensen, Tove Storch, og Ulrich Heltoft. Du kan højest have én årlig værkstedssamtale — og ikke samtidig med et mentorforløb eller en karrieresamtale.

EGENBETALING 200 kr for BKF-medlemmer.

TILMELDINGSFRIST Løbende tilmelding.

TID 14. august kl. 11 STED Konventum, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør BKF inviterer medlemmer til studiedag på det fredede bygningskompleks LO-skolen, der huser Danmarks største private kunstsamling af nutidskunst fra 1950’erne til i dag. Bygningen er opført i dansk arkitekturs guldalder og tegnet af arkitekterne Jarl Heger, Ebbe og Karen Clemmensen i 1958. Der vil være en rundvisning på halvanden time v. gallerist Georg Mathiesen, hvorefter der vil blive serveret en let frokost, samt kaffe og kage.

EGENBETALING 100 kr. inkl. sandwich, kaffe, te og kage.

For ikke BKF-medlemmer 500 kr. Betaling dækker ikke transportudgifter.

TILMELDINGSFRIST 23. juni 2018

NETVÆRKSMØDE FOR DIMITTENDER TID 20. september 2018 kl. 12-16 STED København Få en god indgang til arbejdslivet som professionel kunstner. Kom til BKFs netværksmøde for dimittender, der har taget afgang inden for de seneste 3 år. Til mødet giver erfarne BKFere sammen med BKFs formand og sekretariatsleder gode råd om, hvordan man får hverdag, karriere og økonomi til at hænge bedst muligt sammen som nyuddannet billedkunstner.

EGENBETALING 300 kr. inkluderer en let frokost.

TILMELDINGSFRIST 15. september 2018.

32

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk

Nyt

Runde fødselsdage

50 60

70

75

80 85

Maler/Billedhugger Ole Stenholm, 20. juni Maler Søren Birk Pedersen, 23. juni Maler Ulla Fagerberg, 10. juli Maler Hans Kjær, 12. juli Maler Jørgen Buch, 20. juli Billedkunstner Bodil Høyer, 24. juli Billedkunstner Finn Thybo Andersen, 28. juli Maler Per Wolf, 2. august Kunsthåndværker Margrethe Agger, 13. august Billedhugger Niels Larsen, 20. august Billedkunstner Inge Lise Ravn, 26. august.

Fotograf Karin Munk, 30. juni Keramiker Lone Munkgaard, 5. juli Billedkunstner Merete Zacho, 6. juli Keramiker Betty Engholm, 2. august Maler Henrik Vagn Jensen, 8. august.

DØDE: Billedhugger Kent Holm, 4. marts

Kontakt BKFs sekretariat min. 3 måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

25 30 40

Studerende Jonas Kjeldgaard Sørensen, 22. juni Studerende Søren Frederik Petersen, 1. juli Studerende Olga Benedicte Sandborg, 13. juli Billedkunstner Anne Nora Fischer, 24. august.

Billedkunstner Sarah Rathje, 8. juli Billedkunstner Karen Gamborg Knudsen, 23. juli Billedkunstner Trine Mee Sook Gleerup, 2. august Billedkunstner Bine Sørvin, 11. september.

Billedkunstner Katja Serber, 27. juli Billedkunstner Emil Salto, 23. august Billedkunstner Bertil Skov Jørgensen, 24. august.

Grafiker Bo Mølgaard, 2. juli Maler Lars Høeg, 11. juli Billedkunstner Jeanette Land Schou, 31. juli Billedkunstner Hans E. Madsen, 2. august Billedkunstner Christina Mosegaard, 4. august Billedkunstner Pia Henni Möller Light, 9. august Kunstner og institutleder Elle Mie Ejdrup Hansen, 14. august Maler Efie Beydin, 19. september.

Glaskunstner Britta Madsen, 6. juni Maler Denis Virlogeux, 10. juni Billedkunstner Eva Haraldsted, 28. juni Billedhugger Niels Bjerre, 21. juli Billedkunstner Helga Bønsvig, 6. august Glaskunstner Søren Gøttrup, 7. august Kunsthåndværker Inger Bruhn, 17. august

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER Studerende Aia Sofia Coverley Turan Studerende Anna Sofie Mathiasen Studerende Anna Weber Henriksen Studerende Benjamin Savi Designer og billedkunstner Birgitte Boesgaard Billedkunstner Charlotte Petersen Studerende Clara Busch Madsen Studerende Daniel Mølholt Bülow Billedkunstner David Dellagi Studerende Frederikke Jul Vedelsby Væver Gudrun Pagter Billedhugger Hilda Hellström Billedkunstner Ilze Rudzite Billedkunstner Katarina McPherson Billedkunstner Katrine Hvid Billedkunstner Kirsten Bertelsen Billedkunstner Kristine Hymøller Studerende Lasse Berlok Visuel kunstner Lisbeth Neigaard Studerende Lise Koefoed Larsen Billedkunstner Lotte Nielsen Billedkunstner og keramiker Marianne Steenholdt Bork Billedkunstner Marie Bonfils Studerende Marie Vedel Studerende Miki Skak Billedkunstner, MFA Nina Mølgård Knape Kunstner Pia Rönicke Billedkunstner Sanne Moe Billedkunstner Signe Heinesen Billedkunstner Sofie Amalie Klougart Studerende Sophia Ioannou Gjerding Studerende Søren Frederik Petersen Billedkunstner, MFA Troels Nøhr Holmstrøm Kunstner Ulla Eriksen Tekstilkunstner Vibeke Rohland Billedkunstner Vivi Christensen

33

Ansøgningsfrister

30. JUNI JP-FONDENS LEGATBOLIG I BERLIN

1. SEPTEMBER OG 1. MARTS BILLEDKUNSTNERNES FORBUNDS OPHAVSRETSFOND (BKFO)

STATENS KUNSTFOND

Atelierlejlighed i Prenzlauer Berg i Berlin for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer. Den moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold med tilskud til rejse omkostninger. Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for. Ansøgninger skal rumme angivelse af det foretrukne tidsrum for et ophold i perioden november 2018 til og med oktober 2019 samt en kort beskrivelse af formål og levnedsbeskrivelse. Ansøgninger mærkes ”Berlin”.

Yder støtte til billedkunstnere til flg. formål: — Styrkelse af billedkunstnernes rettigheder juridisk og økonomisk.

— Advokat- og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere.

— Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder.

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører billedkunstnere.

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere.

— Tiltag, der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter BKFOs bestyrelses skøn, bør nyde støtte.

— Opstart af nye udstillingsplatforme — Produktion, udstilling og formidling — Kommunale billedkunstråd — Børn og unges billedkompetencer

NB! Der ydes ikke støtte til enkeltpersoners udstillinger/projekter/uddannelse og studierejser. (intet ansøgningsskema)

Jyllands-Postens Fond Att. Gitte Andersen Grøndalsvej 3 8260 Viby J. jpfonden@jp.dk

Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K Tlf. 33 12 81 70 www.bkf.dk

31. JULI SÍM RESIDENCY REYKJAVIK — THE ASSOCIATION OF ICELANDIC VISUAL ARTISTS (SÍM) The SIM Residency welcomes visual artists of all media to Reykjavík for residencies lasting one to three months. The residency includes studio spaces for a total of thirteen artists each month. The artists get a living space and a studio right next to each other, with shared kitchen facilities and bathrooms. Ansøgningsfrist: For perioden januar-juni 2019 Tlf.+354 551 1346 www.sim.is

KURSUS I FOTOGRAVURE FOR VIDEREKOMNE PÅ HØJBJERG FOTOGRAFISKE VÆRKSTED DATO 18.-19.-20. juni, daglig 10-17 UNDERVISER Inger Lise Rasmussen DELTAGERBETALING 1200 kr. plus materialer cirka 3-400 kr. efter forbrug TILMELDING senest 14.juni.

21. AUGUST

22. AUGUST Kunst i det offentlige rum

15. SEPTEMBER Tidsskriftstøtte

2. OKTOBER Huskunstnerordningen

LØBENDE BEHANDLING: — Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser — Det internationale researchprogram — Residency aftaler Mere info på www.kunst.dk/kunststoette eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT 22. AUGUST Mobilitetsstøtte (rejser)

20. SEPTEMBER Kultur- og kunstprogrammet

27. SEPTEMBER Kortvarig netværksstøtte Mere info på nordiskkulturkontakt.org eller på program@nordiskkulturkontakt.org og tlf. +358 (0)10 583 1029.

Dette kursus er rettet mod kursister med nogen erfaring, der ønsker at fordybe sig i udviklingen af fotogravuren som teknik og metode i spændingsfeltet mellem fotografi og grafik. Der vil blive undervist i tonale og partielle indsværtninger, chine collé, samt trykning på tyndt japan- eller kina papir beregnet til træsnit. Der afprøves forskellige papirtyper og tryksværter. Vi undersøger materialernes betydning for det endelige kunstneriske udtryk.

Højbjerg Fotografiske Værksted Oddervej 80 C, 8270 Højbjerg, tlf. 86 72 54 39 hoejbjerg.foto@mkb.aarhus.dk www.aarhuskommune.dk/hfv

34

Opslagstavlen

BKF STUDIETUR TIL DEN 10. BERLIN BIENNALE 6.— 9. SEPTEMBER 2018 BKF tilbyder nu en tur til den 10. Berlin Biennale i perioden 6.- 9. september 2018 for BKFs medlemmer. BKFs formand Nis Rømer er rejseleder på turen, der byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med gode kollegaer.

Turen koster 1.200 kr pr. person og inkluderer: Bus København-Berlin tur/retur 3 overnatninger på Hotel Transit Loft, Prenzlauerberg, inkl. morgenmad Entré til Berlin Biennalen Guidet arkitektur-tur i Berlin Transport til og mellem de forskellige udstillingssteder Rejseleder

TO PRESSER TIL SALG Jeg har to grafikpresser til salg Pris: 7.000 kr (per styk). Begge er mellemstørrelse, ca 60×120cm lang, nr. 2 lidt længere.

De står på Midtfyn.

Tlf.: 27 14 33 87

! Støbning af skulpturer ! Patinering ! Restaurering ! Afformning ! Rådgivning Vil du have topkvalitet og samtidig være miljøbevidst? Så er vi dit naturlige valg!

AFREJSE OG HJEMKOMST Afgang fra DGI-Byen i København. Torsdag den 6. september kl. 08.00 Hjemkomst til DGI-Byen i København.

Søndag den 9. september kl. ca. 17.

Vi bruger den mest moderne støbemetode, som sikrer dig den bedste kvalitet og sparer miljøet for affald og CO2 udledning.

Metoden udleder 80% mindre CO2 end den gamle metode.

Vi anvender cire-perdu metoden “shellcasting”, der præcist gengiver den professionelle kunstners ideer og tanker i alle metaller.

INDKVARTERING Alle deltagere vil blive indkvarteret i 3-6-sengs værelser (kønsopdelt) på Hotel Transit Loft i Prenzlauerberg. Det er ikke køjesenge, og der er sengetøj og håndklæder på hotellet.

EGENBETALING 1200 kr. pr. person TILMELDING foretages på www.bkf.dk/berlin-biennale-2018

Christian Lemmertz “Adam”

SKULPTUR STØBERIET

www.shellcasting.dk Tel. (+45) 7022 0040 joern@shellcasting.dk

STOR FLOT FRANSK PRESSE SÆLGES Mærke: Artel Pris: 30.000 kr.

Henvendelse Fyns Grafiske Værksted Tlf.: 6613 9973 fynsgrafiskevaerksted @gmail.com

CHARVIN FARVER I OLIE OG AKRYL

www.aartdevos.dk Tlf. 86 13 55 66

Vi leverer Danmarks største udvalg af kunstnerartikler til døren!

Københavns Kunstnerartikler Ryesgade 58, 2100 Kbh. Ø Tlf. 3535 4826 man-fre: 10.00–17.15 www.kunstnermaterialer.dk

*Som BKF medlem får du 10% rabat

Klosterport 4C stuen DK - 8000 Aarhus C

Åbningstider: Ma-To: 10.00-17.30 Fr: 10.00-18.00 Lø: 10.00-14.00

35

Kolofon

BKF PÅ KULTURMØDET MORS For tredje år i træk deltager BKF på Kulturmødet Mors d. 23–25. august 2018, og vi glæder os til at sætte fokus på og diskutere, hvordan kunstens og kunstnernes rolle og vilkår i samfundet forbedres. I år deltager vi med et omfattende program bl.a. med en udsmykning af Billie Maya Johansen, der forholder sig aktivt til kulturmødets tema, der i år handler om “at bygge bro.” Dette tema udfolder vi også i vores program ved at sætte billed kunstnere sammen med forskellige fagfolk fra andre områder og politikere. Kunsten og kunstneren er ikke længere lukket omkring sig selv, men rækker i dag i høj grad ud og er brobygger mellem mennesker, kulturer, byer og brancher, og det vil vi gerne være med til at sætte fokus på. Vi får bl.a. besøg af Balder Olrik, billedkunstner, iværksætter og opfinder, Susan Hinnum, billedkunstner, kurator og forstander på Kunsthøjskolen på Ærø, Kit Kjærbye, billedkunstner og formand i Kvindelige Kunstneres Samfund, Alex Ahrendtsen, kulturordfører for Dansk Folkeparti, Rasmus Nordqvist, ordfører for Kunst og Kultur for Alternativet, billedkunstner Eva Merz, billedkunstner, Nikolaj Sørensen, iværksætter og partner i Galleri Jacob Bjørn i Aarhus samt initiativtager til ideen om en ny kunsthal i Gellerupparken.

REDAKTØR Julie Elmhøj julie@bkf.dk BKFs REDAKTIONSUDVALG Nis Rømer, Camilla Nørgård, Søren Martinsen, Ulla Hvejsel, Hannibal Andersen, Julie Sass DEADLINE Billedkunstneren nr. 3, 2018 3. august, 2018 ANNONCER Tegnes igennem Media Space allan.wiberg.dk ABONNEMENT 300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

GENERALFORSAMLING 2018 Husk at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 3. november, hvor BKF holder sin årlige generalforsamling på Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok. Mere information i næste nummer.

TRYK BUCHS AS

SOMMERFERIE I BKFS SEKRETARIAT Kontoret i Vingårdstræde holder lukket fra den 29. juni til den 6. august.

Vi ønsker alle en god sommer!

UDGIVER Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 Kbh K. T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15

BKFS BESTYRELSE 2018 FORMAND/BILLEDKUNSTNER Nis Rømer NÆSTFORMAND/BILLEDKUNSTNER Camilla Nørgård BILLEDKUNSTNER Hannibal Andersen BILLEDKUNSTNER Mille Kalsmose-Hjelmborg MALER Pia Fonnesbech BILLEDKUNSTNER Søren Martinsen MALER Julie Sass BILLEDHUGGER Kim Grønborg BILLEDKUNSTNER Ulla Hvejsel BKFS REGIONER 2018 KONTAKTPERSONER FYN/BILLEDHUGGER Frank Fenriz Jensen, KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver NORDJYLLAND/MALER Jette Wistift Noyes STORSTRØM/MALER Claudio Bannwart SYDJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Søren Møller MIDT- OG VESTSJÆLLLAND/BILLEDKUNSTNER Finn Lerkenfeld BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

LAYOUT Mai Boline Bjerre og Laura Silke

SEKRETARIATSLEDER Klaus Pedersen KOORDINATOR Vibeke Rostrup Bøyesen KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER Miriam Katz KURSUS- OG PROJEKTLEDER Karen Mette Fog Pedersen

AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K ID-NR. 46798