Vildskovsrapport 2019 by Bikubenfonden

Rapport MOD ØGET BIODIVERSITET OG AUTENTISKE NATUROPLEVELSER

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE En skov uden kommerciel skovdrift giver mulighed for en stor variation og mere naturligt forfald, end vi er vant til at se i vores danske skove. I en vildskov er der lysninger med fremspirende planter og tæt krat.

Der er træer, der er faldet for vejrlig og tid og ligger som skulpturer i skovens bund. Sammen med de græssende dyr og den genoprettede naturlige hydrologi bidrager vildskoven til øget biodiversitet og autentiske naturoplevelser.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Tekst: Tessa Buchwald og Kristine Langager Jensen (Bikubenfonden) Bjarke Laubek (ENBICON Aps.) bedes citeret: Buchwald, T., Jensen, K. L., Laubek, B. (2018) Korrektur: Mette Roer Forsidefoto: Tessa Buchwald Titelsidefoto: Susanne Frederiksen Fotos i øvrigt: Tessa Buchwald, Susanne Frederiksen, Kristine Langager Jensen, Ulrik Schmidt, Erik Aude, Anders Pedersen, Johnny Laursen Henrik Dyrberg og Casper Tybjerg Design: Maja Bundgaard Hjorth Layout: Sigrún Gudbrandsdóttir Årstal: 2018 Andet oplag: 2019 Læs mere på www.svanningebjerge.dk og www.facebook.com/svanningebjerge © Bikubenfonden

Indhold Vildskov, natur og mennesker 5 Projektbeskrivelse 6 Hvad mener vi med vildskov? 6 Metode 7 Overvejelser fĂ¸r og under projektet 10 Tidsplan og proces 14 AfgrĂŚnsning af omrĂĽdet og kortmateriale 17 Monitoreringsprogram 20 Bidragsydere 22 Referencer 23 Bilag 26

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Vildskov, natur og mennesker

vanninge Bjerge er et stærkt kuperet land skab med en natur, der har udviklet sig gennem årtusinder. Fra istidens massive modelleringer, efterfulgt af planter og dyrs ind vandring og senest påvirket af menneskers aktivitet og kultivering. Den menneskelige påvirkning har medført forringelser i skov områdernes oprindelige biologiske værdier (f.eks. Grontmij | Carl Bro A/S 2010). Forringelsen af biologiske værdier er ikke sær lig for Svanninge Bjerge, men er en realitet både nationalt og på internationalt plan. Det har betydet, at man politisk har sat forskellige tiltag i værk. I 1992 vedtog FN biodiversitetskonventi onen (som Danmark har tilsluttet sig). Konven tionen havde til formål at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2010 – dette blev senere ændret til 2020 i erkendelse af, at det oprinde lige mål ikke kunne nås. I Danmark blev der i løbet af 1990’erne implementeret et fokus på skovens funktioner særligt ift. skovens biodiver sitet og ikke kun skovens ydelser i Danmarks skovlov (Sand-Jensen & Friis Møller 2010). På listen over FN’s verdensmål for bæredygtig ud vikling finder man også standsning af tab af biodiversitet. Intentionerne er gode, men effekten af oven stående er indtil videre til at overse. Således op gør Ejrnæs et al. (2011), at 47% af biodiversiteten1 i Danmark er i tilbagegang, og at den ingen steder er i fremgang. Det meste af Danmark har siden sidste istid været dækket af skov (med undtagelse af de seneste århundreder), og skoven anses som det mest artsrige økosystem i landet. Det er også her, man finder den største koncentration af arter, der er opført som truede på den danske rødliste. 1 Defineret som summen af arter, levesteder og de processer der sker som en vekselvirkning herimellem.

Foto: Anders Pedersen

Mange truede arter er knyttet til varierede skov systemer med lysninger, gamle træer og dødt ved, hvilket der er en generel mangel på. Den typiske forstlige driftsform i Danmark medfører en meget ensartet skov, hvor der sjældent efter lades urørte arealer (f.eks. Pedersen et al. 2016; Ejrnæs et al. 2011). Vildskovens variation er ikke blot til gavn for skovens biodiversitet, men kan også tilføje en ekstra dimension til vi menneskers oplevelser i naturen. Kahn og Hasbach (2012) introducerer begrebet natur-sprog2, hvor autenticiteten i det vilde står i kontrast til den domesticerede natur. De argumenterer, at det ofte føles meget me ningsfuldt og fremkalder glæde, når man inter agerer med arter, processer og fænomener i naturen, men at meningsfuldheden og glæden falder, når det vilde nedtones eller bortfalder3. Forskning tyder på, at lidelser som PTSD, ADHD, migræne mfl. kan lindres ved at opholde sig i na turen. Det er f.eks. glæden over fugleliv, farverne på træerne eller en sø i et skovområde (Randrup et al. 2008; Kjøller og Juel 2007). I Svanninge Bjerge har Bikubenfonden fokus på både natur og naturoplevelser. Det har over årene udviklet sig til en indsats, Natur til et Godt Liv, specifikt målrettet udsatte unge. Men oplevelserne i Svanninge Bjerge er ikke kun for beholdt denne målgruppe. Svanninge Bjerge er et udflugtsmål for mere end 30.000 mennesker årligt, som kommer for at nyde naturen og den særlige landskabelige oplevelse med de fine udsigter over øhav og fastland. 2 Frit oversat fra originalteksten: nature language. Begrebet er knyttet til økopsykologien. 3 Eksempelvis den oplevelsesforskel der er knyttet til skov/træer alt efter om man befinder sig en vildskov (stor variation – total frihed), en forstlig drevet skov (lige linjer, ensartede beplantninger – nogen frihed) eller en planteskole (fuldstændig detailplanlagt – ingen frihed). Det skal ikke opfattes som, at sidstnævnte nødvendigvis påvirker den menneskelige psyke negativt, blot mindre positivt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Med vildskovsprojektet i Svanninge Bjerge øn sker vi at bidrage til udviklingen af driftsfri og vildere natur med større biodiversitet i Danmark. I samspil med formidlingen af området er det også målet at synliggøre naturens behov for at udfolde sig på egne præmisser og forene dette med menneske-aktivitet i et moderne samfund. Vi vil desuden stille den samlede mængde af viden, overvejelser og opnåede erfaringer til rådighed for alle interesserede.

Projektbeskrivelse Bikubenfonden har med dette projekt omlagt omkring 160 hektar (svarende til ca. 40%) af det samlede skovareal i Svanninge Bjerge til vild skov. Det er hensigten, at driftsskovens nu værende kultiverede udtryk skal erstattes af naturlige skovdynamikker og økosystemer som basis for en mere artsrig og autentisk flora og fauna. På sigt skal den kommercielle drift ophøre på hele området. Det er visionen, at græssende dyr skal præge naturens udvikling som en vigtig faktor i projektet. Projektet kommer i naturlig forlængelse af tidligere tiltag, Vi har foretaget i området for at højne naturkvalitet, biodiversitet og naturop levelser. Som eksemplvis etablering af over drevsområder, genopretning af den naturlige hydrologi og placering af udsigtsmøbler til at understrege natur- og landskabelige oplevelser. Formålet med vildskovsprojektet er at fremme biodiversiteten i området for derved at øge den biologiske værdi og efterfølgende formidle op levelsesmulighederne i den vilde naturs dyna mikker og stemninger.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Hvad mener vi med vildskov? Blandt forskere inden for biodiversitet og natur er der bred konsensus om, hvad begrebet urørt skov dækker over. Således skriver Bruun et al. (2015) i et debatoplæg på altinget.dk (uddrag):

Urørt skov er skovområder udpeget til biodiver sitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græs sende dyr eller naturgenopretning. (…) Urørt skov giver variation i fugtighed, lys, buske, træer og skovstruktur. Urørt skov giver plads til blomst rende urter og buske til bestøverfaunaen, gamle træer med hulheder til mosser, laver, hulrugende fugle og flagermus samt dødt ved til biller og svampe. Når forstligt drevet skov lægges urørt, er det vigtigt at gennemføre indledende gen opretning af naturlig hydrologi, strukturindgreb i monotone bevoksninger og genindførelse af græssende dyr. I dette projekt har arbejdstitlen fra starten været vildskov, med udgangspunkt i ovenstående defi nition. Et nyere begreb baseret på samme grund holdning er biodiversitetsskov. I formidlings mæssige sammenhænge kan urørt skov give associationer til, at man ”ikke må røre”: at natur en er upåvirket af mennesker. Det er hverken hensigten eller tilfældet i denne sammenhæng. Naturen i Svanninge Bjerge er der offentlig adgang til, og området påvirkes i høj grad af de beslutninger, vi tager. Vi har f.eks. valgt, at den vilde natur skal kickstartes med forskellige ind greb; at den naturlige hydrologi er blevet gene tableret og at den naturlige succession kommer til at blive påvirket af det kvæg, der skal afgræsse området.

Foto 1 og 2: Stammetætheden i en forstligt drevet skov er høj og træernes alder er ensartet. For at skabe et mere nuanceret udgangspunkt for vildskoven foretages der indledningsvist bl.a. maskinelle indgreb (t.v) og ringning af træer med henblik på at lave stående dødt ved (t.h) (Susanne Frederiksen).

Metode Vildskovprojektet er udført på baggrund af en konkret handlingsplan (bilag 1). Selve handlings planen er udarbejdet ud fra en omfattende skovgennemgang af alle afdelinger/litra udført af områdets skovfoged og konsulent skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, SLS A/S. Udgangspunktet for vildskoven var en tradi tionelt drevet skov med høj stammetæthed, monokulturer, ensaldrende bevoksninger og store arealer med ikke-hjemmehørende arter af nåletræer. For at opnå øget biodiversitet og oplevelsesværdi på kort sigt var vurderingen, at en række indledende indgreb (foto 1 og foto 2) var nødvendige for at kickstarte de processer, vi ellers først ville se udbyttet af om mange hund rede år. Tidsperspektivet fremgår af figur 1, der viser en tidslinje for etableringen af vildskov i Svanninge Bjerge overfor den skovudvikling, der

er foregået i Danmark siden udgangen af sidste istid. Indgrebene skal f.eks. levere mere dødt ved (foto 3) og nye lysåbne områder allerede i pro jektets første år. De store forandringer i skoven, sker gradvist over en årrække (figur 2). Det primære fokus i udarbejdelsen af handlings planen var at udvikle skovsystemer, der kan fun gere selvregulerende med en naturlig cyklus af både ung, mellemaldrende og gammel skov samt døende og død vedmasse under nedbrydning. Udgangspunktet i de enkelte skovlitra spændte vidt, hvilket derfor også indbød til forskellige tilgange: nogle litra kunne blot efterlades, som de var, nogle krævede udtynding/tilplantning/ fremskyndet ældning i form af ringning mv. og andre steder skulle hele arealer ryddes. Et udvalg af eksperter inden for skov og bio diversitet (infoboks 1) har understøttet videns

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Danmark

11.000 f.Kr.

10.000 f.Kr.

12.000 – 9.000 f.Kr. Dryas

8.000 f.Kr.

Birke-‐ Fyrre0d

9.000 f.Kr.

8.300 f.Kr. Danmark er isfrit

2025 -‐ 2029

15-‐1600

17-‐1800

Hassel0d

6.000 f.Kr.

4.000 f.Kr.

Ældre Linde0d (Lind og Elm)

5.000 f.Kr.

Fredsskovs-‐ forordring

1999

opkøbe SB

2.000 f.Kr.

1.000 f.Kr.

Bøge0d

1.000 e.Kr.

∞

2005 Bikubenfonden begynder at

Samme som år 2024

2053 -‐ 2052 2072

Stormfaldet i SB hvor 75% af vedmassen falder i den sydlige del

Samme som år 2024

2042 -‐ 2041 2051

2.000 e.Kr.

750 – 500 f.Kr. – 1.050 e.Kr. 1.700 – 500 f.Kr. 750 e.Kr. Vikinge0den 1.050 – Jernalder Bronzealder 1600 e.Kr. Middelalder

1805

Yngre Linde0d (Ask og Eg)

3.000 f.Kr.

3.900 – 1.700 f.Kr. Bondestenalder

2031 -‐ 2040

Samme som år 2024

2030

Svanninge Bjerge

marker etableres i SB. Det moderne Spor i landskabet e^er skovbrug indføres, højryggede agre ﬁndes i SB plantes 0l nu0dens område.

12.500 – 3.900 f.Kr. Jægerstenalder

7.000 f.Kr.

2024

Figur 1: Skoven har udviklet sig meget siden de første planter indvandrede i Danmark og mennesker begyndte at kultivere landskabet. Vildskovsprojektet er derfor kun en lille del af Danmarks skovhistorie.

12.000 f.Kr.

12.500 f.Kr. Isen begynder at trække sig 0lbage

2019 -‐ 2023

Evt. plante og fugleunder-‐ søgelser Monitorer ændringer i Sidste store skovindgreb biodiversiteten, evt. lav forbedrende afslu]es indgreb e^er behov

Vildskovs-‐ Konference i SB

2018

Udsætning af kvæg

Opsætning af hegn

Handleplan udarbejdet

Første skovindgreb udføres

2017

Baselineundersøgelse ved år 0 af ændringerne i biodiversiteten

Opstart af Skovlovs 0lladelse vildskovsprojektet

2016

Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge Bjerge Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge Bjerge

grundlaget for den indledende skovgennem gang og handlingsplanen for projektet med feltundersøgelser og skriftlige anbefalinger (Bilag 2) samt kvalificerede diskussioner og beslutninger af afgørende betydning for den færdige handlingsplan. Som inspiration har der desuden været ekskursioner til Mols Bjerge, Molslaboratoriet, Suserup Skov og Grib Skov.

Foto 3: Dødt ved bliver fremadrettet en større del af naturoplevelsen i Svanninge Bjerge.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Overvejelser før og under projektet

nder udviklingen af handlingsplanen for projektet, har der været en lang række overvejelser omkring såvel overordnede som konkrete tiltag, som er listet herunder. Tidshorisont og biodiversitet: Først og fremmest var det nødvendigt at tage stilling til projektets tidshorisont sammenholdt med ønsket om øget biodiversitet. Det blev besluttet at foretage igangsættende indgreb for at understøtte en udvikling mod højere biodiversitet på den korte (1-2 år) og mellemlange bane (5-30 år). Kommunikation: For at forenkle kommunikation og budskabet til omverdenen blev det besluttet, at koncentrere indgrebene til 1-2 år. Gæster, der kommer i området skal relativt hurtigt få en for nemmelse af, at området ikke præges af drift og maskiner. Dog er der enkelte undtagelser, hvor biologiske og andre forhold fordrer en længere omlægningstid. Se afsnit om nåletræ herunder. Nåletræ, nobilis: I vildskovsområdet er der 11 hektar med nobilis-klippegrønt. En del blev af drevet og konverteret til hhv. græsningsarealer, naturlig tilgroning eller tilplantning med eksten sive løvtræ-bevoksninger med blandet løv/buske. I én enkelt større nobilis-bevoksning, hvor vi vurderede, at den nuværende tilstand med skov klima/svampe havde værdi, blev konvertering til løv startet i 2018 og vil foregå over 15-20 år. Bevoksningen konverteres i holme. I områdets nordlige hjørne er to yngre nobilis-bevoksninger taget med i vildskovsområdet, primært fordi det giver mening i forhold til projektområdets af grænsning. Disse konverteres først om ca. 20 år, og i mellemtiden indgår den værdi, der udtages via pyntegrønt til finansiering af vildskovspro jektet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Nåletræ, anden nål: Nåletræsbevoksningerne bestod for en stor dels vedkommende af en blanding af rødgran og grandis. I omlægningen blev der fokuseret på at nedtone andelen af grandis til fordel for rødgran. På nåletræsarealer, hvor målet er en skovudvikling mod flere arter og flere etager foretrækkes en langsom foryng else og konvertering. En gradvis lysforøgelse, i takt med at underskoven indvandrer, mindsker risikoen for tilgroning i ørnebregne/brombær osv. Eksisterende lysåbne vådområder: Det blev vur deret, at de lysåbne vådområder pt. er nogle af de områder, der indeholder størst biodiversitet. Udvalgte af disse områder er siden Bikuben fonden overtog området aktivt blevet plejet for at sikre, at de forbliver lysåbne. Denne praksis fortsættes og behovet vurderes løbende. Der tilstræbes stadig mindst muligt pleje, men formålet om høj biodiversitet prioriteres højere end dogmet om ikke at lave indgreb løbende. Kulturhistoriske spor: Omkring Knagelbjerghus og områderne sydvest herfor er det ønsket at til godese enkelte specifikke kulturhistoriske spor (bl.a. højryggede agre og gamle hulveje (foto 4)) og eksisterende oplevede landskabsrum. Projekt planen rummer i disse tilfælde derfor fortsat en styrende pleje. Adaptiv forvaltning: Gennem overvågning af en række arter følges udviklingen af biodiver siteten. På baggrund heraf evalueres indsatsen med 5-10-20 års intervaller og evt. behov for supplerende fysiske indgreb vurderes. En sådan adaptiv forvaltning i området som helhed må vi forvente skal ske et antal årtier frem, indtil en skov med de ønskede strukturer har udviklet sig.

Infoboks 1: Uddrag fra ekspertbidrag (bilag 2)

Fælles tværfaglige anbefalinger:

Fremhævede problemstillinger og håndtering heraf:

– Mere dødt ved, herunder stående dødt ved – Større variation i hjemmehørende træarter, blomstrende buske og urter – Understøtte etageret skovdække (buske, mellemtage, kronetage) – Skade af træer: fælde nabo-træer, så de vælter ned over hinanden, topkappe/bortsprænge trækroner og efterlade stamme til henfald, lave huller i enkelte træer, brænde enkelte træer og evt. mindre områder – Store gamle træer fredes – Etablering af lysbrønde og lysstilling af større træer – Ekstensiv græsning med udnyttelse af græsningseffekten ved kreaturer, hvor trykket justeres efter behov – Fjernelse af ikke-hjemmehørende nåletræer, udvalgte gamle graner (+70 år) bliver, indførsel af løvtræer på nåletræsarealer

– Pyntegrønt, ikke-hjemmehørende arter og invasive arter (gyvel) – Forbedring og forvaltning af habitater, hvor særligt sårbare arter lever – Naturlig hydrologi i området med udgangspunkt i at fugtige områder er vigtige at beskytte. Hydrologien i området blev kortlagt i 2010, og den naturlige hydrologi er genskabt i en stor del at de kortlagte områder. Fremadrettet vil der være et fortsat behov for specifikke plejetiltag på særligt udvalgte våd områder med høj biodiversitet. Der skal f.eks. sikres fortsat lysåbne forhold på en række arealer med hængesække og bredzoner til en række af områdets søer

Fotos: Eksempler fra Gribskov på indgreb der fremmer nedbryd ningsprocessen i skoven. Hul med motorsav (venstre), brænding ved roden (midt) og væltning af store træer (højre) (Kristine L. Jensen).

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Foto 4: Kulturhistoriske spor vidner om tidligere tiders brug af skoven. Her ses en hulvej flankeret af navr (en træart, der i nyere tid bruges som hækplante, da den ofte har en busk-agtig vækst). (Susanne Frederiksen)

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Foto 5: Welsh Black-kvæg græsser i vildskoven (Casper Tybjerg).

Afgræsning: Græssende dyr udfylder en betyd ningsfuld rolle i skovens økosystem. I første om gang vil det være en besætning af Bikuben fondens Welsh Black-kvæg der udsættes i skoven (foto 5). Denne løsning ligger lige for, da kvæget allerede afgræsser overdrev og enge i Svanninge Bjerge og tilstødende arealer, og der eksisterer allerede den fornødne know-how i organisationen. På sigt kan dette tages op til revision og andre dyr (f.eks. heste) kan erstatte eller supplere kvæget. Store planteædende pattedyr m.fl.: Det er blevet diskuteret, om der skulle udsættes f.eks. elg, bison, vildsvin m.fl. for at give en større variation i græsnings- og gødningseffekt. På nuværende tidspunkt er dette ikke integreret i projektet. Det skyldes dels at arealet trods alt ikke er større, dels at det vil kræve andre drifts

mæssige ressourcer og en anden type hegn end til kreaturer og heste. Sammenhængende lysninger: Lysninger for bundet af lysåbne flyvekorridorer til f.eks. som merfugle vurderes at være forbundet med forholdsvis omfattende og vedvarende vedlige hold i form af slåninger, og de er derfor ikke et mål i sig selv. Omvendt formodes de etablerede skovveje kombineret med den nødvendige løbende slåning omkring hegn helt eller delvist at kunne tilgodese behovet. Dødt ved: Dødt ved er et af hovedtemaerne ift. at øge biodiversiteten i en skov. For at øge mængden af dødt ved blev det besluttet at kombinere ringning, afbrænding, topkapning og huller i udvalgte træer.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Tidsplan og proces Afviklingen af skovdriften på dele af Bikubenfondens arealer i Svanninge Bjerge har været en proces, som har krævet interne praktiske og økonomiske overvejelser. Det har endvidere været en ambition åbent at kommunikere omkring processen, overvejelser og læring undervejs samt at stille fremtidige resultater til rådighed som model/inspiration for andre, der overvejer at konvertere fra forstligt drevet skov til vild skov. Projektet består af tre faser med start i foråret 2016.

Figur 2: Overordnet proces for projektet

Kontinuitet

Etablering og lancering Indledning og design Idéudvikling Områdeudvælgelse Projektbeskrivelse Skovlovstilladelse Inspirationsture

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Forvaltnings- og handlingsplan Biologisk baseline-undersøgelse Skovindgreb Opsætning af hegn Udsætning af kvæg Offentliggørelse af projektet

Vildskoven skal stå urørt fra skovindgreb Gennemgang af området efter 5, 10 og 20 år osv. og evt. justerende tiltag hvis der er behov (Figur 1) Projektet følges som et open-ended projekt

Indledning og design (medio 2016-medio 2017) Projektbeskrivelsen blev trinvist udviklet og kvali ficeret fagligt ved inddragelse af myndigheder, interessenter og eksperter. Med henblik på at sikre at de nødvendige tilladelser kunne opnås, blev projektets nærmere formål, omfang og ud vikling drøftet med myndighederne. Der blev i den sammenhæng foretaget en fastlæggelse af hvilke områder, der skulle inddrages i vildskovs projektet og formuleret rammer for, hvordan områderne skulle håndteres i en opstartsfase. Oplægget til en projektbeskrivelse blev præsen teret for en række biologiske eksperter, som på baggrund af oplægget og besigtigelser af om rådet udfærdigede skriftlige bidrag med fokus på, hvilke eksisterende og fremtidige muligheder der er i Svanninge Bjerge inden for hver deres ekspertiseområde. Disse bidrag blev suppleret med ekskursioner og faglige diskussioner med personale og forskere i Gribskov, Suserup Skov, Mols Bjerge og Molslaboratoriet.

Etablering og lancering (medio 2017-ultimo 2018) Skoven blev gennemgået, og der blev udarbejdet en detaljeret hand lingsplan for hver afdeling/litra samt for placering af hegn, færiste og klaplåger. Den udarbejdede overslags økonomi for indtægter ved salg af træ, hugstomkostninger og udgifter til særlige omlægningstiltag viste, at overgangs hugsten kunne finansiere store dele af om lægningen (men ikke hele udgiften forbundet med hegning, færiste, og publikumsadgang). Delvist finansiering af hegn og skovgræsning blev opnået gennem tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudsordning til skov med biodiversitetsformål.

Der blev gennemført en biologisk baseline- undersøgelse på udvalgte grupper af organismer som fremtidig reference i forhold til udviklingen af biodiversitet. Maskinelle og større indgreb i skoven blev foretaget først, herefter blev fokus rettet mod beskadigelse af enkelttræer, og til sidst blev hegnet etableret og kvæget udsat. Projektet bliver lanceret ved en faglig kon ference medio 2018 og efterfølgende for midlingsarrangementer i den sidste halvdel af 2018. Rapporten med bilag er desuden tilgængelig via Svanninge Bjerges hjemmeside: svanningebjerge.dk Kontinuitet (2019 ) Der vil være en gennemgang af området efter 5, 10 og 20 år med henblik på at vurdere eventuelle behov for supplerede tiltag. Det kan eksempelvis være yderligere lysning i unge bevoksninger, hvor stamtallet gradvist reduceres fra det oprin deligt høje (forstligt optimale) til et lavere stamtal, der via lys giver mulighed for indvan dring af andre arter, flere aldre og etager af bevoksning. Det kan også være tiltag i form af import og udlægning af rådnende stammer med bestande af insekter tilknyttet nedbrydningen af død ved, med arter som ofte har et meget dår ligt spredningspotentiale. Biologistuderende, forskere og andre eks perter/interessenter opfordres desuden til at deltage i den kontinuerlige overvågning af om rådet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

bøg 2002

eg 2004

1977 nob 1996

g e

bøg 2002

græs

dgr 2002

a t

græs

mose a eg 2002

dgr 1987

bøg 1920

1942 b

Fåre Krogen

nob 1999

ejen sev emo Tørv

nob 2004

e lær 1987

a nob 1934

rgr 2014

bøg 1974

nob g bøg 1970 1959 gra 1990 a

eg 1901

mose

lær 1996

gra

1975 b 1979 Stude p bøg h Bakken 1911 r k b 34 gra br

vmose u s rgr nob 1993 bøg 1998 bøg 1999 1911 u

ær 1965 f e g F mose søiretræ

m l

eg j aan 2001 gra

alø

mose

Skoven

1992

Gærup e Teglværk

nob 1999

bøg 1997

j c

græs

vær

nob 1997

Tyttebæ Lung

mos

nau 2014

eg 1898

cyp 2005

nau a Thygesens bøg o Banke 2001 Øje Lung a a bøg d 1966 m b bøg aan mose 1920 e j dgr c 1980 k i x alø g nau 2015 Øje Banke bøg 2017 2014

bøg j 1975 mose

nob 1970

Vængebanke

bøg e s2002

n nau bøg 2010 1970

bøg 1954

Knagelbjerg u

Vænge Kær

mose

f g

mosergr 1966 h Kirkehullet nob 1968 d

dgra e

gra 1985 f

eg 1939

bøg 1988

bøg 2001

bøg 1964

bøg 1988

rgr 1985mose rmose1996

Teglværks j k

g1950

1992

Hasselv 1979 bøg ejen i 1880 lær d le 1953 e

42e

nob 1990pletten

aan

el bøg

s Ulykkest

nau 2017

dgr 1982

bøg 1975

bøg 1954

Vænge Mose

Gærup b

Harehullet

gra u1968 t

eng

bøg 1954

bøg 1928

hus

mose

ngr 1988

Den Flade Sten

34a b c gra 1980 bøg gra 1979 1980

aan

2014

k k

bøg 1925

lær 2014 a

bøg 1982

p N ngr r q 1995 mose alø Petu

bøg 1855 f Pauseplads

Gammel Bjergfolden

35dgr

2002

ager

græs

nob 1980

Teglværkshuset

græs

e d

bøg b 1955 vær

bøg 1925

56 a

lær 1995 m

ægr 1920

bøg 1955

vær

græs

eng

a b

Trolde Kær h g sø mose

l e m

l nob 1990

1979 ngr

a gra 1996

gra 1992

sø

Owaihi

lær 1996

eng d

nob 2001

36 m

bøg 1983

d d Tyvebakkerne

bøg 1941

h c lær

ær 1968

c g

dgr 2002

e mose dgr 1979

bøg

b 1977c

vej krogs Heste

f mose

aBreine Banke

j d

bøg 1985

eg 1927

eg a 2002

beg 2002

nob

i i

c h

Forreste Sollerup g Bjergene j Daurehøj Vænge k i bøg dgr l Oles Tavler 1974 f

jen ve se mo

a c

dgr 1976

dgr 1977

bøg 1925

bøg 1940

mose

rgr 1996

Hytte

val 1980

c Fyrre ær Haugen 1959

Gærup Teglværk

Pælehuset

ejen

eg 1937

2002

sgr g ærl 2015 Poulsgræs1968 Tørvelung b bøg i 1870 mose

æreg 1968

bøg g 1934

dgr a Heste Krogen 1969 1969d

f1994 f nob 1999 hg d e eng mose

f Sorte Hulg

eg 1901

v ose em

j Ve ng elu

mose

e d dgr

dgr 1989

b nob ngr 2000 1995 rgr

eg 2001

1985 Bagerste Sollerup Vænge

g j

40 mosef i

rve Tø

rv Tø

lær 1993

dgr 2015

alø 2000

bøga bøg 1896 2010

bøg 2010

mose

bøg 1942

græs

bøg h 1985

bøg 2001

1980

bøg 1880

sø

i i

bøg 1975

bøg c 1994 ær

a a

ær 1965

Peter Nielsens31 sø

mose

eg 2010

Helvedes Hule Brillesøerne e

e f

nob 2002

c 33

dgr 1979

alø 1950

mose sø Lergrav

Tørv

vær

bøg 1884

mose

græs h i sø a i

eg 1940

lærk 1996

ær 1965

stie ine Sv

gra 1984

gra 1990

nob nob rego rgr 2001 2001 1944 1974 d a mose b

b nob Sollerup Skov 1994

bøg 1930

dgr 1988

gra 1992

cyp 1993

bøg 2003

1996

Fåre Krogen

e bøg 1994

græs

bøg 1977

dgr 1979 c

39 bøgd

alø 1990

bøg a 1920 græs c bøg 1977

mose

dgr 2002

Risle Bæk

reg 1941

j d

bøg 2012

f i

mose Feils Kær

k cyp n i 1974 aan n l aan

u eg mose p dgr 2001 h o bøg a 2014 r vær gra bøg w StudeBrænde 1987 b Torse bøg 1979 h gra eg 1950 bøg mose lær en 1984 2014 l neng gra Lung 2001 Teglværkshuset 2014 m 1953 c es V Kær d 1990 Fyrre eg mose gra 1979 f l t ær d k bøg alø skf ej f w 1940 bøg i g 1959 1964 c i Haugen c hus 1975 j 1990 e cyp 1883 sø eg eg græs bøg 1994 n d k i bøg n d 1993 g 2001 m b a pp c bøg lær bøg a bøg t 1977 2002 o1954 1878 b a g b e n ngr nob bøg 1950 græs i o 1925 cyp bøg bøg f f 04 d 1978 græs m bøg r q q 1995 1974 1975 nob j 2003 1940d c 1958 Petu b 1954 mose e a mose i f 1996 g graalø j q bøg a c eg bøg j a c c m Kattec1 1982hrve mose 1925 nob nob nob reg e n 2002 aan h k nau o bøg bøg t 1865 d f 1980 f hullet eg rj æ Kamelbakkerne j 1970 b 2001 h2001 1944lær g 2010 bøg g bøg c bøg bøg vmose a c bøg nau æ 2015 b d eng dgr Trolde T 1953 1928 f sgr k 1964 gra k1976 g n 1985 nob e d 1982 l 2016 mose b ilei bøg Kær h t 1920Tyttebær e k l 2016 1981 d 1979 bøg 1994 r mose M mose s1855 x 1954 Vænge Mose nob bøg d a dgr u j g sø b bøg f bøg c Lung p bøg f dgr c 2002 i 1984bøg bøg g c1985 g eg f e Pauseplads e mose h g1 1985 h gra d dgr 2012 1975 1979 0 2015 g 1932 lær g 1940 b Røjle Maen sgr a græs s 1979 ngr gra 1982 l 1995 c l r Gammel i p sø l 2015 e h 19881985 e eg Brillesøerne h e i aan g j mose m sgr mose Bjergfolden e bøg naan j nau nob Gamle cyp 1939 s d græs d i 1985 ck 1990 1994 j g b mose d 2010 1970 c i dgr s bøg gra Planteskole bøg mose h g ab rgr i 1989 p d 1984 hus e bøg j 1945 f n b 1947 e dgr mose q 1985 f sø 1925 t lbøg bøg j a bøg 1972 a i g i h cyp a e bøg g 2003 2016 c a u rgr eng bøg lær c g o 2005 v ægr 1896 b bøg 2012 f1994 f nau i a j 1987 w reg bøg bøg 1885p nob c 2014 k eægr 1966 gra 19321988 bøg l Tværvej 1898 m k nau 1999 1985 r j p 1988 lær m m i 1980 hg nob 1920 a 2017 s alø bøg p e 2014 p d dgr a bøg a Kisølle mose f b b 1934 mose i 2000 dgr nau k o a 1892 a Knagelbjerg 1929 a bøg j a g Bjergene i 19691969 Kær i a Røjlen gra l c Flade Sten q a mose Den kc i 2000 bøg 111Thygesens m. o. h. bøg eg k f 1987 c rgr j mose gra b ose Banke dgr n 2001 eg b l 1974 a sø o bøg 2002 bøg gra e 1993 bøg q 1980 bøg a 1979 dgr Øje Lung m l a bøg Harehullet eg b 2003 1934 1920 Tyvebakkerne bøg o i q 2004 q l 1979 1980 d lær 2014 d eg 1966 m c eng a 1941 2001 b bøg 1970 bøg l bøg l v 2002 m k ns sø o aan gra a c 1964 j j nau m mose 1920 n 1929 Le c 2017 h Lille lbøg Lådne Mose n a mose l ez e f dgr 1992 rgr j Æ k dgr g f g r m f r ted 1979 p gra bøg nau Stude eng mose bøg 2014 c y bje m a1998 Lådne Ulykkesnob 1980 k a h mosergr o o a c lær h Bakken r p bøg 1984 1984 e a æs 2017 f Mose b 1970 1974 1966 h i x alø len d pletten rg q gra dgr n 1938 eg g bøg 1942 k e Kirkehullet noba mose l mose j mose nau 2015 ve gra i Øje Banke 2002 bøg m 1968 gra y e 1955 1978 r eg 1968 d i 2017 u i gra bøg th 2014 ær j 1992 1985 Teglværksleddet b gra r j Søvænget eng k mp a 2003 f Korin d j 1990 m r mose 1904 Vænge Kær j 1993 c 1970 g c d eg bøg i w eng l mose mose bøg xj mose j 2002 i a k g Kildemose h dgr 2000 d a 1979 bøg lær bøg j dgr c f g a l f mose h 1988 1996 bøg 1975 mose 1994 bøg l Hjulmandens rgr gra a r 2012 p a a 1996 d 1880 e t 2003 nob gra i i k i h e bøg h gra Tørvelung 1981 1970 l i f 1985 græs ær mose e mose a 1992 c mose 2012 o b a 1965 k e g eg f l d s Vængebanke mose Feils Kær n græs b cyp n F b c ir e e a i træsv 2002 Pe a cyp eg 1974aan dgr t mose u ejen o a o 1996 Sandløkken k te p Bloms c 19531945 dgr f an o rN bøg gra 2014 græs l r bøg a 1987 w Stude b b iels b Tørvelung aan bøg Torse Krog o m 1979 bøgb m bøg lær 1981 en bøg n l 2014 p l m 1880 o 2014 Kær m 1953 es V d eg mose gra 1979 nau q t bøg Høbbet Overdrev eg skf ej f m 1940 2017 eng w 1964 c c j 1954 1883 f j eg bøg o 2018 græs k i bøg m b c p dgr lær 2002 t a o 1878 1980 nob bøg cyp f h 1958 g d 1978 1962 1974 1975 j q lær d c o g gramose a qo j eg i 1991 Kattec1i 1982 rve mose bøg c e 2002 aan h bøg t f hullet lær r æ Kamelbakkerne j mose g 1954 bøg c v bøg nau i 2015 1953 sgr kæ gra f g n 1976 dgr l T 2016 2016 ile t dgr p 1981 1920 mose d 1979 jf r mose M u s k dgr bøg 1990 bøg bøg f c ggræs hgra e g1 bøg d g e 2015 d 1932 2012 h 1978 Røjle Maen sgr gra græs s 1979 dgr h 2003 d r i sø 2015 1985 e h j mose sgr d 1990 aan Gamle cyp Lerbjerg 1985 k s d h k d g e d c 1970 i s bøg gra dgr dgr Planteskole bøg h ægr 126 m. o. h. rgr b 1984 hus j 1945 2014 b 1947 e 2001 mose 1985 1932 l a i d i a bøg e c c a eng bøg g o ægr ær bøg 2012 a j r bøg 1885 e a 1966 gra f 1932 d c Tværvej 1955 nau p m p 1985 1980 2017 græs bøg bøg a a b b c o k 1929 Knagelbjerg 1892 a bøg i mose a Røjlen gra vær c 2000 111 m. o. h. 1987 mose n b 1880 f q a sø bøg m l eg o d lær i q l rgr 2004 a eng c 1941 b bøg l 1970 j 1956 gra j1929 q vær Le h l n a e f z Ær 1992 a mose mose dgr b rb gra bøg ted mose mose aan q 2017 nau m ep d 1998 jer bøg d y 1984 1984 f 2017 g alenmose dgr n gv r 1930 e l aan a dgr m y 1978 ej eg bøg u bøg eær j eng k 1956 m a 2003 m mose 1904 1970 bøg w eng d 1882 mose x mose l emose k a dgr Kildemose dgr 2000 nob f l b 1988 g bøg 1994 rgr h 1964 a p b d 2003 1981 dgr bøg skf ea græs e 2012 o 2003 f d græs mose a n1905 l a dgr bøg o bøg a Sandløkken o a k f 1996 2003 2003 bøg lær m o b b f 1981 l o 1971 lær bøg Høbbet Overdrev eg m o 2018 1954 f 2015 c jk bøg gra dgr k f h g birk 1980 1962 1968 n lær rgr l o o mose 1967 h i vær il 1991 bøg c omo 1979 bøg mose 1954 1880 d i a a m 1974 j dgr 1930 p f nau k eg dgr dgr 1990 græs h d bøg 2016 gj 19371978 dgr h 1969 2003 i d d c dgr b Lerbjerg k 1990h e nau dgr dgr 2015 dgr ægr 126 m. o. h. 2014 2016 b 2001 1932 2004 Fristed d a c a ær abøg f 1955 b n græs alø 1930 c vær 2005 a d 1880 f d b bøg rgr b aj j 1956 bøg e q vær a 1943 mose b 2003 mose aan c 2017 e d bøg q f g r 1930 a dgr bøg aan e e 1956 d 1882 mose mose e nob bg g h 1964 b dgr skf c e 2003 1905 bøg f mose a e a bøg bøg 1924 f 2003 2003 g c lær of f Svanninge Bjerge P 1971 lær bøg 2015 c 2003 g k gra k birk bøg 1968 n gr l 1967 vær l omo 2003h 979 e bøg 1880 d a a m 1974 j 1930 e nau eg dgr j 2016 1937 1969 c i c dgr b nau 2015 dgr SIGNATURFORKLARING ej 2016 b 2004 a gv a r g litra bøg b n je reg 1941

bøg a 1920 græs c bøg 1977

dgr 1979 c

cyp eg 19531945

dgr 1988

et er

b iels

stie

græs Svine h

eg 1901

Lergrav Bloms

sveje Pælehuset n

Hytte

o m 198047 bøg m

h Tørvelung val

bøg 1880

Knagelbjerg

jer

ej sv tr æ re Fi

e gv

v ose em

Re ve nt lo ws v

Tørv

ejen

Smutvejen

Svann

ej sv tr æ re Fi

Re ve nt lo ws v

14 12

lb ge

a Kn

Vildsk

Svanninge Bjerge 2018 Svanninge Bjerge P Vildskovsprojekt Svanninge Bjerge

2018 SIGNATURFORKLARING litra holm afdeling Vildskovs Projekt

alø 2005

g g

16 g

bøg

bøg 2003

c c

bøg 2003

1930

bøg 1943

bøg VILDSKOV I 1924

ej rgv bo y N

rb Le

b SVANNINGE bøg BJERGE h c

1966

nob 1969

bøg 1961

holm afdeling spor grøft dige/ydergrænse hegnslinje vildskov sti

spor grøft dige/ydergrænse hegnslinje vildskov sti projektgrænse vildskov hegn vej bilfast spor

f bøg e 2002

græs

eg 2001

bøg 1950

Lung

d a bøg

sø

1950

ose

a c

eg 1964

ær g p

dgr 1984

bøg 1985

48 n

bøg 2002

jer

nau 2010

e gv

n j

dgr 1972

bøg 2003

mose Kisølle

Kær

bøg 1955

r g

bøg 1938

mose

f Krog

nau q 2017 eng

c j

Lille Lådne Mose b mose

rgr 1993

Lådne Mose

V o

mose

ildskovsområdet størstedelen inth Koromfatter af den østlige del af Svanninge Bjerge, a 49 Hjulmandens Tørvelung det vil sige størstedelen af skoven c mose a Knagelbjerg (Figur 3). Området blev udvalgt, for di her findes den højeste koncentration af ældre bevoksninger og dermed, i denne sammen hæng, de mest værdifulde skovsystemer. Skoven har været forstlig drevet i 200 år. Først som en del af Brahetrolleborg gods og fra 1930 af famil ien Brorson. Der er i alt ca. 160 hektar varieret skov med lys ninger og vådområder (infoboks 2). Der kommer til at være græssende kvæg i størstedelen af vildskoven. Et område i den sydvestlige del friholdes dog for kvæg. Det giver mulighed for, at man i fremtiden kan sammen ligne udviklingen af vildskoven med og uden græsning. Det område, der er friholdt fra græs ning, indeholder variation i træarter og topo grafi, der svarer nogenlunde til resten af områ det. Det omfatter også et større vådområde,

Søvænget

Smutvejen

Afgrænsning af området og kortmateriale

bøg 1975

lb ge q

bøg 2016

bøg 1865

a Kn

vær

Brænde

eg 2001

eg 2002

Teglværksleddet

ninge Bjerge

2018 kovs Projekt

hvor græsning er vurderet direkte ikke ønskeligt pga. næringsstoftilførsel. Samtidig er linjerne for vildskovområdet trukket så Knagelbjerghus, der er et centralt element i Bikubenfondens indsats Natur til et Godt Liv, holdes fri fra kvæg af hen syn til brugerne af huset. Afgrænsningen af vildskovområdet er ikke en begrænsning af biodiversitetsindsatsen, men blot en markering af hvor der gøres en helt særlig indsats til fordel for biodiversiteten i skovdelen. I den øvrige naturnære skovdrift tilstræber vi at inddrage elementer fra vildskoven, så spredning af arter kan foregå, ligesom selvforyngelser og blandede bevoksninger er centrale elementer. Ydermere findes der omkring Rislebækken i den nordligste del af Svanninge Bjerge et område, der har ligget urørt af drift i mere end 10 år. Der gøres også en aktiv indsats for at fremme andre naturtyper i Svanninge Bjerge med højt biodiversitetsindhold, eksempelvis overdrev og vådområder.

Figur 3: Vildskovskort med projektgrænse (rød) og hegnslinje (sort), som det står i 2018. I forbindelse med skovgennemgangen er de gamle afdelinger og litra blev justeret til det nye formål, hvilket betyder at dette kort ikke er identisk med kortet i handlingsplanen. Faurholt Skov & Natur Aps VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Infoboks 2: Dominerende skovtyper 2017

Egeskov

Øvrige arealer

De ældre egebevoksninger er lysåbne med undervækst af hyld, hassel og med en rig urteflora, som er karakteristisk for ældre egeskov.

Øvrige arealer omfatter: moser, søer, overdrev, enge, beboelse og veje.

Eg på 110 -120 år: 5,3 ha Eg på 70-80 år: 1,87 ha Eg på 50-60 år: 0,39 ha Eg under 20 år: 0,31 ha I alt 7,87 ha egeskov

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Søer, moser og kær: 9,06 ha Græs: 5,88 ha Veje, spor huse og lign.: 7,79 ha

Nåleskov

Bøgeskov

(Kristine L. Jensen)

Almindelig ædelgran, grandis/rødgran, douglas og lærk udgør i alt 28 ha. Enkelte bevoksninger er 60 - 80 år gamle, men langt det meste (ca. 23 ha) er plantet op gennem 1960’erne og frem til årtusindskiftet. Efter orkanen i 1999 er der stort set ikke plantet gran/andet nål til vedproduktion. Nobilis (pyntegrønt) udgør i alt 11,12 ha. Bevoksningerne afdrives og omdannes til lysåbne arealer eller løvskov. Efter de første omlægningstiltag vil nobilis til pyntegrøntproduktion kun fortsætte på ca. 4 ha i det nordlige hjørne. Disse arealer udfases, når produktionen ikke længere er lønsom (15-20 år).

De yngre bevoksninger i bøg er dels plantede kulturer og dels selvforyngelser. På en del af de selvforyngede arealer står spredte overstandere tilbage. De fungerer bl.a. som frøtræer, og det er særligt disse træer, vi kan forvente hurtigt bliver til interessante træruiner. Bøg over 80 år: 27, 97 ha Bøg på 40-80 år: 14,77 ha Bøg på 0-40 år: 18,91 ha I alt 61,65 ha bøgeskov

Rødgran og sitkagran udgør 8 ha og er plantet efter 1980.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Infoboks 3: Beskrivelse af de 5 organismegrupper som overvåges i vildskovsprojektet

Monitoreringsprogram For at kunne undersøge effekten af omlægningen til vildskov er det hensigten, at udvalgte organismer monitoreres løbende. Overvågningen er deskriptiv med henblik på at dokumentere antallet af arter. Der er i første omgang ikke afsat midler til at under søge årsagssammenhænge. Til overvågningen af projektet er der udvalgt fem grupper af organismer, som hver er gode indikator er på biodiversitetsudviklingen: fugle, biller, svampe, planter og flagermus (infoboks 3). Disse grupper er valgt til undersøgelsen, da de alle er nøgleorganis mer for biodiversiteten i skoven (Pedersen et al. 2016; Brøndum 2012), og fordi de er nemme at undersøge. En række eksperter har i 2017 (år 0) monitoreret organismerne med standardiserede metoder (Bikubenfonden under udarbejdelse), som kan gentages efter 5, 10 og 20 år.

Planter Herunder undersøger vi ved planter, urteplanter og mosser. Udviklingen af planterne i sko ven er et vigtigt element i under søgelsen af udviklingsprocessen, da hele skovudtrykket ændres, og der derved kan ske en ænd ring af levesteder for både dyr og planter. I 2017-18 blev plant erne undersøgt i perioden juni – marts af Mathias Brügmann Jessen stud. scient. SDU og Erik Aude, Habitatvision i 2017.

Det er håbet med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med Syddansk Universitet og fælles skabet omkring Svanninge Bjerge Forsknings station, at vildskovsprojektet vil inspirere biologi studerende, forskere og andre eksperter/ interessenter til at tage del i artsovervågningen. Almindelig Tørvemos – Erik Aude

Svampe er vigtige nedbrydere i skoven. Der vil naturligt indvand re flere svampe og formodent ligt flere svampearter, når den døde vedmasse øges i skoven. Svampene undersøges i perio den april – november, når svam penes frugtlegemer er synlige. Undersøgt af Morten Christen sen, Orbicon i 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Broget fluesnapper - Johnny Laursen

Fugle har betydning for frøspredning, predation af in sekter, andre fugle og pattedyr. De er også selv fødekilde for andre dyr, og de har derved en vigtig rolle i fødekæden. Tilstede værelsen af de forskellige arter kan fortælle noget om områdets naturkvalitet. De ynglende fugle blev undersøgt i april, maj og juni i 2017 af Jacob Sterup, orni tolog og biolog, Faaborg-Midt fyn Kommune. Biller har den højeste artsdiver sitet af alle insektordner med over 3.700 billearter i Danmark. De foretrækker mange forskel lige levesteder og fødekilder bl.a. pollen, planter, dødt or ganisk materiale, andre insekter og at være parasitiske. De er desuden selv en vigtig fødekilde for mange dyr. Biller blev under søgt i maj – august af biolog

Gul fløjlsfod – Casper Tybjerg

Guldpletløber – Casper Tybjerg

Palle Jørum og et team af frivil lige eksperter i 2017. Flagermus er fredet i Danmark ifølge lov om jagt og vildtfor valtning. Flagermus lever naturligt i hule træer, huse og grotter. En skov med flere gamle træer med hulninger giver bedre muligheder for levesteder. Flagermusene er undersøgt i juni – oktober af Mads Olesen, Ph.d., og Signe Brinkløv, Post doc, SDU i 2017.

Dværg-/Pipistrelflagermus – Ulrik Schmidt

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Bidragsydere Mange har været involveret og bidraget til at rea lisere dette vildskovsprojekt. Det er en forholds vis ny disciplin at forvalte mod vild natur, og der er et utal af nuancer, fremgangsmåder, tilvalg og fravalg selv med de bedste intentioner. For at opnå den bedst mulige kvalitet i for valtningen af projektet har et bredt felt af eksperter bidraget med input og sparring: Karsten Thomsen (vildskov), Johan Dahlgren (planter), Jan Drachmann (fugle), Morten Christensen (flagermus og svampe), Palle Jørum (biller) og Thomas Bjørneboe Berg (varmekrævende arter og pattedyr). Skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration har medvirket ved skovgennemgang og udkast til handlingsplan. Eigil Andersen (Naturstyrelsen) og Kasper Nowack (Faaborg-Midtfyn Kommune) har været behjælpelige med faglige drøftelser og sparring. For at undersøge ændringerne i biodiversiteten

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

blev der ved år 0 (2017) lavet baseline-monitore ring: Mads Nedergaard Olsen, Signe Brinkløv og Natashia Skaarup Jensen (flagermus), Jacob Sterup (fugle), Mathias Brügmann Jessen og Erik Aude (planter og mosser), Morten Christensen og Rasmus Josias Gren Riis-Hansen (svampe) og Palle Jørum samt team1 (biller). Bikubenfondens vildskovsteam fik også inspiration og sparring ved besøg i Gribskov (Jacob Heilmann-Clausen og Jens Bjerregaard Christensen), Suserup Skov, Mols Bjerge (Peter Brostrøm og Peder Kirk Iversen) og Molslabora toriet (Anni Kjeldsen og Morten D. D. Hansen). Bikubenfonden vil takke alle medvirkende og bidragsydere til vildskovsprojektet.

1 Leif H. Sørensen, Tue S. Larsen, Jesper V. Christensen, Mogens S. Andersen, Jørn S. Andersen, Hanne Poulsen, Erik Ehmsen, Finn Lillethorup, Palle Jørum, Lasse Ussing, Vibe Søndergaard, Mogens Hansen, Marianne Gravesen, Nanna M. G. Christensen

Referencer

Grontmij | Carl Bro A/S. (2010). Genopretning og udvikling af vådområder i Svanninge Bjerge.

Andersen, P. T. (2009). Svanninge Bjerges historie – Fra oldtiden til det 21. århundrede. Øhavsmuseets Forlag.

Kahn, P. H., Jr., Ruckert J. H. and Hasbach P. H (2012). A Nature Language. Ecopsycology s. 55-78. Massachusetts Institute of Technology (MIT)

Bikubenfonden (under udarbejdelse). Baselinemoni torering af udvalgte organismer - metoder og resultater.

Kjøller, M., & Juel, K. (2007). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet. Kapitel 26: Natur.

Bikubenfonden (2016). Svanninge Bjerge, 10 års jubilæum. URL (20-06-2017): http:// www.svanningebjerge.dk/sites/default/files/ Jubilaeumsavis.pdf

Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider.

Bikubenfondens strategi (2016). Bikubenfonden nyskaber muligheder. URL (20-06-2017): http://www. bikubenfonden.dk/sites/default/files/uploads/ public/materials/bikubenfondens_strategi_2016.pdf Bruun, H. H., Ejrnæs, R., Hansen M. D. D., HeilmannCalusen, J., Rahbek, C., Svenning, J. (2015). Forskere: Her er fakta om biodiversitet i skovene. Altinget. dk. URL (20-11-2016): http://www.altinget.dk/miljoe/ artikel/forskere-her-er-fakta-om-biodiversitet-iskovene Brøndum, H. W. (2012). Skovloven om ”§ 25 artsliste” - Brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove. Videncenter for Landbrug. Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815

Randrup, T. B., Schipperijn, J. J., Hansen, B. I., Jensen, F. S., & Stigsdotter, A. U. K. (2008). Natur og sundhed: sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Museum Tusculanum. Sand-Jensen, K. & Friis Møller, P. (2010). Naturen i Danmark. Skovene. Gyldendal. Kapitel 20. Wulff, E (2013). Skovens historie. Skoven i Skolen & Udeskole.dk. URL (19-09-2017): http://www.skoven-iskolen.dk/content/skovens-historie

Bilag Bilag 1: Handlingsplan Bilag 2: Ekspertbidrag

Næste sider: Forberedelse af nobilis-bevoksning. Foto med drone af Henrik Dyrberg.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Bilag 1 HANDLINGSPLAN FOR VILDSKOVSPROJEKT I SVANNINGE BJERGE

Svanninge Bjerge Handlingsplanen blev udarbejdet på baggrund af en skovgennemgang med deltagelse af Biku benfondens skovfoged og ekstern rådgivning fra fra SLS A/S (Niels Peter Dalsgaard Jensen, skovrider). Forud herfor var der udarbejdet et skriftligt materiale, hvor biodiversitetshensynene var listet (Bilag 2). Hver afdeling og skovlitra i vildskoven blev gennemgået, og indgrebsmeto derne blev beskrevet. Dette blev herefter vurde ret og justeret i samråd med Bikubenfondens biologer og ekstern rådgivning fra Orbicon A/S. Udover den biologiske del omfattede gennem

gangen også en vurdering af de skovtekniske 2017 effekter, behov for nye kulturer og økonomi mv. Dette er dog ikke medtaget i nærværende plan. Handlingsplanen er beskrevet i skemaet på de følgende sider. Ved hver afdeling og litra er plantningsåret, arealet (ha), den dominerende trætype/naturtype, hvilke indgreb der skal/er udført, og hvornår indgrebene afvikles beskre vet. Til hver litra er der taget et billede i efter året/vinter 2017-18.Området kan ift. indgreb og tidsperspektiv inddeles i tre kategorier (se tabel 1). Bøg Eg

Tabel 1: indgreb og tidshorisont i vildskoven opgjort i ha.

Ær A. Løv

Indgreb og tidshorisont

Arealstørrelse (ha)Gran

Ingen indgreb

Æ.Nål

Initielle (2017-2018)

105

Pyn

Opfølgende indgreb (efter 5-10-20 år)*

Eng/overdrev

A. Nål Værnskov, lystskov Ubevokset, udyrket Huse

*Omfatter overvejende: arealer med kultur-beplantninger af nåletræ, hvor en Sø fastholdelse af skovklimaet er og vand Mose unge beplantninger, hvor det ønskelig, hvilket fordrer en gradvis konvertering på arealerne og arealer med helt Ager er vurderet hensigtsmæssigt af hensyn til at fremme biodiversiteten at reducere plantetæthederne betydeligt, Anden anvendelse inden områderne henligger urørt. Veje

bøg 2003

Restaurent

b b

n 9

a k

s s

ubv

græs

rgr 75

ovdr

skf 81

ngr 2006

h25

aan

eg 79

gra 94

ngr 72

vær

hus

bøg 65

bor

Handlingsplanens afdelinger og litra henviser til skovkortet over Svanninge Bjerge anno 2017.

I forbindelse med vildskovsprojektet var det hensigtsmæssigt at forenkle kortet i over ensstemmelse med skovens nye formål, bl.a. ved at tage højde for skov græsning. Det nye kort findes i selve vildskovsrapporten (anno 2018). Fa a

Handlingsplanen skal ses som et dynamisk værktøj, hvor indgreb kan justeres, hvis de forst mæssige forhold ændres betydelig f.eks. storm fald, sygdom i visse trætyper eller hvis ny viden og idéer anses for et bedre valg på det givne tidspunkt.

Vej Bilfast spor Spor Sti Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Ydergrænse Grøft Dige

uku

gra 70

bøg 60

Ra lle

bæ ksg yde

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

a e

Sollerup Skov a

bøg 1884

ær 1980

bøg 1880

Pouls Tørvelung

græs

bøg 1994

aPe

sø

græs

mose

bøg 1954

14 f

skf 1905

bøg 2003

nau 2016

dgr 2004

Fristed

alø 2005

bøg 1924

bo Ny

Ær

nau q 2017 eng

bøg 1878

A. Løv

Gran

' 1:4500

vær 1880

vær 2017

Æ.Nål A. Nål

2018 Vildskovs Projekt

Pyn a

Svanninge Bjerge P

vær 1880

SIGNATURFORKLARING litra holm afdeling spor grøft dige/ydergrænse hegnslinje vildskov sti projektgrænse vildskov hegn vej bilfast spor

a a

ej rgv

a a

bøg 2002

e Odens

græs

d c

Ellemosen

vær

lærk 93

vær

d eg

reg 41

bøg 2003

græs

nob 96

d eg mose 44

i bøg

eg 40

sø

mose

bøg 34

bøg 46

eg 2010

vej Ode nse

bøg 2000

a a

lærk 98

bøg 25

l m

ngr 55

a c

Risle Bæk

Madsens mose

ær f 80 bøg 58

øg 880

19 33

eg 10

d p

nob 2000

k ær l 90 eng

Oles Tavler

36 d

eng

Spidsmarken

j mose Hejredam i sø

dgr 81

krt

dgr 65

cyp 66

e f

age

græ

nob 70

age

g h

ager

h h

Hjertesø d sø

bøg 70

græ

Idahøj

age

Fårefolden

eg 1880

alø 75

mose

nob 87

rgr 85

Forreste Sollerup Vænge

Hesbjerg 93 m.o.h.

bøg 55

b dgr o rem 2004 rgr 69

eg 36

ager

rgr 80

skf 12

Gærup

rgr 72

g c

græ

age

b cb

a a

ær 65

1 ha

skf 12

bøg 55

100

200

300

400

500 m

d eg 01

krt

f h

bøg 68

bøg 59

b d

bøg 1810

anå 45

anå 35

krt

bøg 70

h h h i mose Hotelskoven

bøg 61

lærk

ægr 70

uku

krt

f b

ej rgv bo Ny

nob 69

56 2001

d Owaihi

a c

lærk 45

nob 2004

æs

bøg 55

lær 82

Hotels kovve j

age

bøg

sgr 84

bøg 2003

vær

Daurehøj

bøg 41

rgr 69

nob 70

Bæverdam c

sø

h i

nob 69

rgr 70

f alø

gra 96

bøg 66

bøg 68

l m d

mose

græ

eg 95

mose

b græ

age

mose

rgr 85

rgr 70

c a

hus

e eng

Bagerste Sollerup e Vænge

bøg 2001

eg bøg 200375

nob 99

e bb Hø

græ

Høbbet

sgr 2015

gg h

mose

sø

h overdrev k

bøg 2001

a g e alø 30 h Lung Hvide

d ubv

c a b a

bøg 85

bøg 24

Hul

rgr i 96 eng

nob 2002

f Sorte

rn Die

org

ngr 95

eg i 2015

rgr 74

Helvedes Hule

ær 65

lærk 96

h i

63 Holme Løkken

sø

græ

Mariedam

ær 55

bøg 1880

græ

eg 95

græ

krt

græ

bøg 2003

a g

eg 2015

a mose

ngr 50

bøg 2003

k j

b b

græ

dgr 2001

Mark vej

Firetræsbakken l alø c

vær

aan

græ

Firetræs P

rgr 70

bøg 30

dgr 69

nob 64

dgr 2003

lærk 71

bøg 43

omo

m eg

mose

ær 40

rgr 48

rgr 58

uku

birk rgr 75 79

ær 40

dgr 2004

bøg 30

eng

birk 67

mose

bøg 2003

bøg 30

bøg Bjerge a Svanninge 1882 P e

Fristed

lærk 92

bøg 30

cyp 10

rgr 30

j j

n m

skf 20

bøg 2003

skf 05

bøg 2003

gra 68

lærk 91

lærk 86

bøg 2016

bøg 56

rgr 79

lærk 83

mose

bøg 30

rgr 73

eg 30

2015

græ

dgr 90

ægr 32

c Plyshøj

rgr 86

mose

sø

lin 40

2001

m ær

nob 70

m bøg nob 80 80

græ

age

Toften

e kv

birk 40

sø

d g

mose

bøg 2003

Jagtsø

Åkande sø

lærk 57

dgr 62

bøg 2012

aan

l ask

dgr 56

Anemoneskoven a b e

b ask 36 d bøg eg 1895 93 Hø c bb etv bøg ej 81

eng

ask 80

gra 80

96 m. o.h.

dgr 60

Sandløkken

vær

a ubv

rgr 81

rgr 56

mose

f f

mose

Røjlen gra 87

ngr 95

mose

rgr 85

ask 2010

rgr 86

mose

bøg 55

dgr 78

bøg 2003

dgr 78

bøg 81 l r bøgHøbbed Oredrev bøg 54 2002 f

græs

n pp o uku

bøg 2003

eng

dgr 96

126 m. o. h.

p p

bøg 54

Lerbjerg

lærk 83

Kildemose

ægr 66

bøg 2004

bøg 29

mose

dgr 88

lærk 91

mose

dgr 83

bøg 55

o n

dgr 83

gra 83

bøg 30

bøg 84

q q h dgr

dgr 98

th Korin

Teglværksleddet

Hjulmandens Tørvelung

mose

Røjle Maen g1 sgr

mose

ask 2002

Mose

f c

Laadne Mose

Søvænget

Torse Krog

a i

bøg 38

bøg 1878

sgr 81

f g f

Feils Kær

2014

mose

p rgr 93

Lille Lådne

bøg 55

mose

ej etv

a c rgr

Sandbjerg

d c lærk

græs

i o oask 45

eg 95

bøg

bøg 1885

bøg 29

ubv

dgr 94

dgr 84

2010b a Fa

ovdr

mose

bøg 2003

h mose

sgr 83

mose

bøg 30

ngr 96

a a

bøg 1890

Æ 92rt eda d leny

dgr 2001

eng

c gra

mose

ovdr

bøg 85

eng

l bøg

g d

gra 84

hus

dgr 72

Kisølle

sgr 2016

nob 76

bøg 2012

cyp n 74 aan

r vær jKnagelbjerghus

bb Hø

bøg 2003

dgr 84

eg 41

eg 2003

bøg 2010

j m

a 0

sø

ubv

n j

bøg 2003

sgr 2015Kær

eng

dgr 80

nob 74

c c

gra 79

bøg 20

nob 68

nob 85

mose

i mose bøg 75

Øje Lungd

mose

aan

Vængebanke

bøg 2002

bøg 75

bøg 2016

cyp 2005

bøg 2001

dgr 2014

bøg 2015

dgr 84

111 m. o. h.

bøg 66

i h

bøg 2016

nob

nob 70

gra 79

1865

eg 10

Thygesens Banke

Kirkehullet 68

c i j bøg

a c l l

Lung

bøg 75

Kattehullet

sgr 85

bøg Knagelbjerg 1892

mose

lærk 84

c 17

a c

eng

2002

bøg 2012

dgr 88

sgr 83

bøg 32

c mose

mose

bøg 76

gra 79

cyp 70

c Planteskole bøg

gra 85

Gamle

Vænge Kær

eg 64

eg 1898

g f fmose rgr 66 d

Stude Kær

mose bøg 70

Tyttebær mose

bøg 1875

bøg 2001

mose

lærk

mose

bøg 87

kæ ile M

bøg 2012

sø

Istidsbakken

a bøg

græs

gra 92

h l eg

bøg 50

uku

bøg 54

i h

ær 80

Lung

sø

gra 85

dgr 82

bøg 28

i Mose Vænge

eg 2001

bøg 75

Brænde

bøg 64

gra 85

ngr 88

nob 97

h f

bøg 2002

e eg

2001

bøg 54

bøg 1885

o bøg m 4-stjernen m 1880 gra t

s bøg

cyp 58

gra 82

bøg 2000

eg 40

bøg 2002

bøg 1896

d eg

stien Jomfru

a a

n mose

gra 92

Bloms

Bakken

bøg 1880

ær 65

c c c

Harehullet

bøg Stude79

gra 93

bøg 79

Tørvelung

mose

eg 2003

mose

eg 46

c bøg 45

g a

2002

bøg 2002

mose

Kamelbakkerne

lærk 53

bøg 2002

Ulykkespletten

lærk 96

gra 96

ngr 88

bøg 50

Teglværkshuset

bøg 54

mose

Hytte

95 Peju

mose

eng

ngr

eng

Den Flade Sten

c gra j

gra 68

Gammel Bjergfolden

a gra bøg 80 79

rgr 2014

gra 90

ubv

græs

bøg 25

nob 34

dgr 2014

græs

vej vne Ra

eg 2010

eg 2002

bøg 82

d e

lærk 2014

bøg 74

c c

nob 80

bøg 1855

lærk 87

f cgræs

Slagsbjerg Maal

f eng

2010

skf 1883

cyp 54

c eg

cyp 71

mose

lærk 53

sø

rr mose

græs

ægr 20

g g

mose

bøg 74

n bøg

f f nob

græs

Trolde Kær

nob 90

dgr 89

eng

lærk 42

a b

lærk 71

eg 2002

cyp eg 53 45

mose

b c

eg 2002

g i

j mose i f g f f i g f rgr i nob 94 f

b h

Tyvebakkerne

mose

nob 85

g b

eg 2002

reg 37

a a f bøg

Peter Nielsens sø græs

dgr 69

lærk 95

bøg 85

e eng

a b bøg

m eg vær2001

e mose h i h g i h h

bøg 97

hus

val

f d

mose rgr 96

nob 99

Gærup Teglværk

ær 59

Haugen

bøg 25

Pælehuset

mose Lergrav

Fyrre

mose

Skoven

Teglværks b

lærk 53 i lærk 53 j alø 50

sø

Vej Bilfast spor Spor Sti Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Ydergrænse Grøft Dige

34 b

jen

bøg 11

84 stie

ask c75

eg 01

bøg 40

bøg 11

eg 01

jen

mose

eg 2002

Hasselve

ine

Veje

bøg 55

de d rgr f d 98mose

eg 01

h gra

nob 99

eng

gra 92

eg 2001

i i dgr 79 g a h f mose dgr c b rgr Bjergene89 94 bøg e 74 b dgr

dgr 69

1881

gra 90

g c

aan nob 90

ve ose

eg 2002

birk 2000

reg 44

em Tørv

uku

b b

lærk

dgr 88

dgr 79

b b

nob 2001

40lærk 94

a a bøg

mose

Fåre Krogen

Anden anvendelse

rem

j ve

sø

græs

cyp 93

nob 2001

b b

Brillesøerne

e mose

nob 94

mose

bøg 83

Ager

jerg elb ag Kn

a a

dgr 79

f c

reg 2016

ager

n bøg

bøg 59

nob 2004

Owaihi

bøg 77

dgr 79

græs

bøg bøg 77 94

eg 2004

eg 37

a c bøg 77 d a 39 e d

birk 90

dgr 2002

bøg 20

dgr 2002

Breine Banke

bøg 2002

bøg 85

Mose

Forreste Sollerup Vænge

nob 2001

c dgr

uku

ær 68

Sø og vand

vær

36 d

a c

Huse

Gærup

bøg 55

Ubevokset, udyrket c

Oles Tavler

bøg 41

l m

Daurehøj

dgr 77

mose

d c

dgr 76

Tørvelung b

e eng

sgr 2015

ær 68

Pouls

eg 37

bøg 2010

mose

Heste Krogen

nob 2000

ær 68

bøg 1870

mose

bøg 42

c d

græs

2010

ngr 95

dgr 2015

græs

bøg 1870

eg 2010

mose

b bøg

ær 65

rgr 96

ær l 90 eng

ær 80

bøg 1880

nob 99

bøg 2001

bøg 75

Eng/overdrev

Hul

Bagerste Sollerup Vænge

Helvedes Hule

Værnskov, lystskov

f Sorte

nob 2002

bøg 1884

Faurholt Skov & Natur Aps

eg 2002

rgr 74

bøg 1961

nob 1969

lærk 96

d ær

bøg 1966

mose

Svanninge Bjerge

o eg o 2018

dgr 2015

bøg 2003

j ve erg rbj Le

aan

r bøg aan d 1882 nob 1964

lær 2015

bøg 2003

dgr 1969

bøg 2003

th Korin

bøg 1930

bøg 1943

dgr 2003

lær 1971

birk 1967

omo 1974

eg 1937

mose

a b

Teglværksleddet

eg 2002

Hjulmandens Tørvelung

Torse Krog

Bøg

mose

aan

mose

bøg 2003

gra 1968

rgr l 1979 bøg 1930

rgr 1993

Lådne Mose

Søvænget

mose

sgr 1981

dgr 1990 g dgr h 1990 h dgr 2001

dgr 2014

ær 1955

græs

bøg 1930

mose

dgr 1956

dgr 1978

ægr 1932

f rgr j 1956

mose

p p

bøg 1938

nau 2016

dgr Sandløkken k 1996 bøg 1981 l bøg Høbbet Overdrev m 1954 f j bøg dgr 1980 f 1962

græs

bøg 2003

gra 1979

mose Feils Kær

nob 1974

bøg 2015

r g

bøg 2014

bøg 1975

bøg 2016

bøg 2012

k cyp n i 1974 aan n l aan

126 m. o. h.

gra 1979

dgr 1972

j Lille Lådne Mose b mose

bøg 1955

lær 1991

Kær

bøg 2014

j Kattej hullet dgr n 1920 mose

bøg 1976

Vængebanke

nau 2010

n j

bøg 2003

rb jer gv ej

græs

Lerbjerg

lær 1978

nob 1970

dgr 2014

Kær

bøg 2002

mose Kisølle

dgr 1980 bøg 2014

bøg f g g1 d gra 2015 Røjle Maen sgr gra s 1979 r i 2015 1985 e h j mose sgr aan Gamle cyp s d 1985 c 1970 i s gra Planteskole bøg h rgr hus 1984 b 1947 e mose 1985 l a i i a bøg e a eng bøg o ægr bøg 2012 a j r bøg 1885 1932 1966 gra nau 1985 p m 1980 2017 bøg p a bøg a k o Knagelbjerg 1892 1929 a Røjlen gra 111 m. o. h. 1987 n b q bøg m l eg o i q lær l 2004 c a 1941 bøg l 1970 gra 1929 h n a mose e z Ærte 1992 dgr gra f nau m dale 1998 y 1984 bøg 2017 p n d 1984 dgr n mose y l a m 1978 u bøg ær j eng k m mose 1904 1970 w eng l x mose k a dgr Kildemose dgr f l 1988 bøg 1994 rgr a p 2003 1981 bøg 2012 o a

bøg 2016

bøg 1865

b bøg mose 1920

bøg j 1975 mose

bøg 1975

Rev

mose

2017

sø

nau

Øje Lung

Vænge Kær

gra 1985

s t mose w Stude

bøg 1987

mose

bøg 2001

Lung

1950

Øje Banke

vær

Brænde

d a bøg

cyp 2005

Thygesens o Banke bøg 1966 m aan

nau 2014

j k i x alø nau 2015

mosergr 1966 h Kirkehullet nob 1968 d

eg 2001

tlo wsv

sø

eng

gra 1992

o m

m bøg gra 1979 1964

cyp q 1958 g gra j 1982 ve mose r ær Tv ekæ Mil

eg 1898

jen

mose

svejen

f g

eg 1939

f bøg e 2002

græs

mose eg a c 1964 Tyttebær l x dgr bøg Lung p 1984 1985

sve etræ Fir

mose

eg 2003

bøg 2000

eg mose 1940

bøg bøg 1932 2012

græs

bøg 1880

bøg 1964

gra 1985

Knagelbjerg u

bøg 1988

bøg 2001

nau 2017

e Firetræ

Bloms Tørvelung

g g

ær 1965

eg 2002

mose

græs

ns e

bøg 1945

Tværvej c

c d

gra 1992

gra 1993 g bøg h 1979 bøg 1880

lær 1996

Harehullet

h Bakken r k

g bøg 1988

Den Flade Sten

bøg 1979 p Stude

Ulykkes-

42e pletten

gra 1968

ngr 1988

aan

c gra b 1980 bøg gra 1979 1980

dgr 2014

rgr 2014

bøg 1925

nob 1934

gra 1990

j h

gra 1996

Kamelbakkerne

lær 1953

eg 2003

eg 2002

k k

bøg 1974

Nie

b lse

lær 1953

græs

m m

nob 1970

bøg 1974

dgr 1979

eng

b ter

skf 1883

mose a eg 2002

b c

eng

1942

c g

i g Bjergene i

mose

Tyvebakkerne

h c lær

Gammel Bjergfolden

lær 2014

n g vær h nob h 1997

mose

eg 2002

mose

cyp eg 19531945

bøg 1920

c a

dgr dgr 19691969

eg 2002

græs

e h

lær 1987

ægr 1920

jen seve emo

bøg 1934

græs

lær 1995

nob 1990

bøg 1997

n nau bøg 2010 1970

k bøg 1954

nob 1999

bøg 1975

hus

bøg 1954

bøg 1950

mose rgr mose 1996

Hytte Teglværkshuset

bøg 1954

bøg 1928

Vænge Mose dgr 1982

mose

Gærup Teglværk

mose

Tørv

mose

g i

dgr 1989

rgr f1994 nob 1999

alø 1950

m l

Pælehuset

ngr r q 1995 mose alø Petu

eg aan 2001

val 1980

eng

græs

nob d 1980 bøg e d 1982 bøg 1855 f Pauseplads

Teglværks j k Skoven

lær 1953

c Fyrre ær Haugen 1959

c el b 1975

bøg 1911

h i

sø

Peter Nielsens sø

40 mosef i

bøg 1896

34a

bøg 1911

jer

sø

mose sø Lergrav

eg 1901

a b

bøg 1925

Svanninge Bjerge 2017

nob 1999

elb ag

Brillesøerne

mose

alø 2000

tien

Trolde Kær h g sø mose

nob 1985

bøg 1925

bøg 1940

f f

bøg 1985

a a

nes Svi

gra 1984

eg 2001

vmose rgr 1998 Hasselveje

gra 1992

dgr 1988

gra 1990

sø

1996

Fåre Krogen

a c c nob nob reg b 2001 2001 1944 d mose b b dgr c 1979 b h e

g f lær

eg 1901

bøg 1977

bøg 1983

græs 37

cyp 1993

nob 1994

eg 1940

dgr 1979 c

e bøg 1994 1977

nob 1996

39 bøgd

bøg 2003

dgr 2002

bøg a 1920 græs c bøg 1977

mose

græs

j d

reg 1941

alø 1990

e mose dgr 1979

Gærup

aan

eng

Breine Banke

Hø bb etv ej

bøg 2002

eg 2004

bøg 1930

bøg 1985

eg 1927

Owaihi

nob 1990

Risle Bæk

dgr 1987

dgr 2002

bøg 1959

nob 2001

ær 1968

a a c

n bøg b a 1955 vær

Forreste Sollerup Vænge

ngr 2002

36 d

n veje ose vem

bøg 1870

mose

bøg 1955

Daurehøj

Oles Tavler d

bøg 1941

c gsvej Hestekro

Tør

eg 1937

l vejen mose Tørve

eng

dgr 1977

b b

ager

lær 1993

j g Ve lun rve

b nob ngr 2000 1995

dgr 1976

l sgr ær 2015 1968

56 a

nob 2004

Motorvejen

bøg 1942

Tø

mose

bøg 2010

dgr 2015

Heste Krogen

ær 1968

græs

bøg 2010

a b

eg 2010

c q

vær

græs

l m

Re ve nt lo ws ve j

se Oden e

mose

nob 1999

bøg 2001

ær 1965

bøg 2002

græs

d c

vær

f Sorte Hulg

rgr 1996

Bagerste Sollerup Vænge

bøg 1975

i i

nob 2002

a a

lærk 1996

ær 1965

rgr 1974

Helvedes Hule

Smutvejen

Risle Bæk

Svanninge Bjerge

nob 99

aan nob 90

de d rgr f d 98mose

Hasselve

d je

bøg 11

d h

bc ask c75 c

34 b

Teglværks b

mose

Skoven

f d

mose rgr 96

nob 99

i bøg 97

mose

h g

h i

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Ord der bruges i handlingsplanen og deres betydning Vildskovshugst: Hugst til fordel for at fremme variation i træarter, alder, diameter og kronetag. ”Uens” hugst, hvor række strukturen opløses. Huller/lysbrønde aht. for yngelse og indvandring af andre arter. Dødt ved efterlades. Store gamle træer fredes. Mængden af ikke-hjemme hørende arter af nåletræer nedbringes. Fremme dødt ved:

Topkappe udvalgte træer (10 20 stk. i hele området). Nogle efterlades med en/enkelte levende grene, for at under støtte en langsom proces mod nedbrydning. Lave huller til f.eks. insekter og svampe. Nogle skråt ind i stammen, så de samler vand. Gerne højt oppe på stammen. Brænde enkelte træer ved roden for at fremme svampe vækst og initiere nedbrydnings processen. Ringning af store ældre træer for at skabe stående træer, der langsomt udtørrer. Lysningshugst i forskellige grader:

Svag hugst: ca. 15-20 % af stamtallet/kronetaget. Stabi liteten i bevoksningen er vigtig, der lysstilles forsigtigt under hensyntagen til skovklimaet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Mellem hugst: ca. 20-30 % af stamtallet/kronetaget. Samti dig med lysstillingen fremmes variationen i bevoksningen mest muligt, og lysstillingen er ikke nødvendigvis jævnt fordelt over arealet. Kraftig hugst: ca. 30-50 % af stamtallet/kronetaget. Bevoksningen lysstilles kraftigt med henblik på at fremme en ny underetage. Lysstillingen kan også forekomme som lys brønde med henblik på græs ningsskov. Som resultat af den kraftige hugst vil bevoksnin gens og skovklimaets stabilitet falde, og derved vil der være en vis risiko for stormfald. Lysbrønde: Der arbejdes med lysbrønde for at efterligne, når et træ vælter og giver lys til skov bunden. Der skabes lysbrønde på ca. 30 meter i diameter. Udtynding: I unge bevoksninger, hvor stamtallet er højt fra tidligere plantning, skal stamtallet reduceres i henhold til vild skovsplanen for den enkelte litra, som besluttes ved gen nemgang efter 5 eller 10 år. Kulturpleje: Fortsat pleje af særlig værdi fulde arealer foretages for at fremme udvalgte kultur- og naturhistoriske spor i landska bet, samt for at understøtte sansemæssige indtryk, der

bruges aktivt i Bikubenfondens natursociale indsats Natur til et godt liv. Læbælte: I 1970’erne og 1980’erne har tidligere ejer mange steder an lagt indre læbælter for at sta bilisere skoven under storm. I vildskoven udnyttes disse indre løvtræsbælter som sprednings korridorer og ledelinjer. Læbælterne indplantes så vidt muligt med bær-/frugtbærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelinjer og spredningsveje. Plantning af buske og træer: Indplantning af buske og træer sker med henblik på at øge di versiteten i skoven og kan være: hassel, almindelig hyld, drue hyld, kornel, rød kornel, hæg, benved, bævreasp, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, elm, fuglekirsebær, skov-abild, slåen, mirabel, spids-Løn, tørst, skovfyr, eg, ask, småbladet elm, småbladet lind, navr, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, avnbøg, almindelig røn, tarmvridrøn, klitrose, ru bladet rose, hunderose, mange blomstret rose, æblerose, tørst, vrietorn, vedben og evt. andre blomstrende og bærbærende buske og løvtræer. Ved ind plantning af nye træer og buske skal beplantningen ske tilfældigt og med lave plante tal evt. under hegning.

Afd. & litra Alder Areal Trætype

54 a År 69 0,55 ha Nobilis

Billede

Beskrivelse

Afdrift og indgår i græsning evt. naturlig tilgroning. Etablering af bryn mod landevejen på 25m. Afdrevet og tilplantet forår 2017. I år 2024 afvejes tilgroning/græsning i forhold til kulturpleje og formidling.

54 b År 77 0,65 ha Nobilis

Som 54a.

54 c År 1880 0,93 ha Bøg/eg

Skovbryn bestående af gamle træer. Pleje til fordel for ege og naturlige bryn/undervækst, der kan danne bryn. Øget tilsynspligt af hensyn til trafiksikkerhed mod vej.

54 d År 55 0,09 ha Ær

Urørt.

Afsluttet efterår 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

54 e År 32 0,17 ha Ædelgran

Nedskær del af undervæksten, så solitærtræer fremstår. Gammel ædelgran har sit eget udtryk og kan blive flere hundrede år.

54 f År 70 1,05 ha Douglas

Vildskovshugst med mulighed for solitærtræer i gruppe ind mod 54e.

54 g År 2014 0,51 ha Douglas

Urørt. Meget blandet løv er i gang med at etablere sig i stormfaldshul. På kortet er dette stormfaldshul ikke udlitreret.

54 h År 2001 0,28 ha Douglas

Urørt. Stormfald/snetryk bryder strukturen og vil medføre uensartethed.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttet efterår 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

54 i År 90 0,72 ha Douglas

Urørt.

54 j År 62 0,4 ha Douglas

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

54 l År 54 0,05 ha bøg

Urørt

54 m År 80 0,3 ha Bøg

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

54 n År 80 0,22 ha Nobilis

Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med 54m og ydre bryn.

54 o År 70 0,4 ha Nobilis

Samme som 54n. Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med litra 54n og ydre bryn.

54 p År 2012 0,75 ha Bøg

Hegn ned i 2017. Tynding i 2030 evt. før. Lave huller – fremme andre spontant indvandrede og ønskelige arter. Herefter urørt.

54 r År 2002 0,22 ha Bøg

Hegn ned i 2017. Overvej udtynding i 2024 herefter urørt.

53 a År 1890 2,83 ha Bøg

Nord: vildskovshugst. Lad top ligge.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

På det høje: Skove for at fremme store bøge. Syd for egebevoksning: Skovlavning, skabe forbindelse til ærtedalen. Resten (syd mod dige): Undervækst har kontrol over lys og uønsket vegetation. Hug forsigtigt små lysbrønde under svag hugst, evt. indplant artsrig løvblanding. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

53 b År 41 0,24 ha Eg

Vildskovshugst. Opmærksomhed på den naturlige urteflora, egebund.

53 c År 92 0,39 ha Grandis/ rødgran

Solitær eg hugges fri.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Kraftig hugst i efterår 2017. Evt. tynding (evt. mellemhugst) igen i år 2024. På længere bane er det foreslået afdrift 2030 som foretaget i 2017 i litra 53e, hvis udviklingen i 53e er en succes. Dette vil også skabe kontinuitet i den åbne sydskråning. Tag hensyn til næringsstofudvaskning ned i mosen.

53 d 0,18 ha Mose

Urørt.

53 e

Øst for bøgebælte: afdrift for at skabe en varm sydskråning. Formål at fremme varmeelskende dyr og lyng mm. Vest for bøgebælte: vildskovshugst

År 84 0,72 ha Grandis/ rødgran

Afdrevet i efteråret 2017 Evt. nedskæring af opvækst igen i 2024 for at holde skråningen åben og tynding af bevoksningen vest for bøgebælte.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

53 f År 84 0,04 ha Bøg

Vildskovshugst, fungere som læbælte.

53 h År 70 0,07 ha Lærk

Kraftig hugst og hugges omkring ege.

53 i År 29 0,45 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb der fremmer dødt ved.

53j År 2001 0,15 ha Douglas

Urørt. Kortfejl. Ryddet til aan. I 2007. Naturlig tilgroning

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 k År 81 0,65 ha Bøg

Vildskovshugst, fungerer som læbælte.

53 l øst År 81 0,45 ha Grandis/ rødgran

Øst vildskovshugst. Hug for enkelte løvtræer. Værn om store gamle rødgraner. Indgreb der fremmer dødt ved. Indplantning af buske og træer i lysbrønde.

53 l vest År 81 2,06 ha Grandis/ rødgran

Vest vildskovshugst. Tilgodese rødgran og stabilitet af hensyn til det samlede skovbillede med eng og dødishul, samt kogler, fugle, vinterlæ, myretuer osv.

53 m 0,21 ha Mose

Svag hugst omkring mosen.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst behandling i 2017, overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Vildskovshugst behandling i 2017, evt. overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Afsluttet i 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

53 n År 54 0,94 ha Bøg

Vildskovshugst er gennemført inden 2019. (kortfejl – står som douglasgran, men er bøg) Anbefalet en kraftig hugst i 2030, hvis græsningsskoven lykkes.

53 o År 54 1,76 ha Bøg

Kraftig hugst for at fremme græs og skabe græsningsskov. Kulturpleje til fordel for at bevare landskaber fra guldaldermalerier.

53 p 1,8 ha Græs

Hegn ned. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 q 2010 0,15 ha aan

Aan: anden anvendelse – bruges som læggeplads

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Det forventes, at yderligere lysningshugst er nødvendig 2024/2030.

53r 1882 0,32 ha Bøg

Gammel bøg, holme af foryngelse. Urørt.

53 u Mose

Nedskær pil i mosen i øst, rødelmose i vest er i fin udvikling. Rødel skal stå urørt og ses i sammenhæng med litra 53y/e/l. Området er en del af formidlingen om dødishulet, landskabsudvikling og sansesti i forbindelse med NTGL. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 w År 88 Douglas

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x.

53 x År 94 Douglas

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

53 y Eng

Uændret. Evt. slåning ved tilgroning for at bevare dødisdramaturen.

52 a År 32 0,08 ha Bøg

Urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

52 b År 2012 0,4 ha Bøg

Hegn ned.

52 c År 47 0,35 ha Bøg

Indgreb, der fremmer dødt ved. Herefter urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Evt. overvej udtynding i 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

52 d År 85 0,17 ha Grandis

Svag hugst. Hold på stabilitet.

52 e År 70 0,5 ha Cypres

Holme ved store egetræer skoves. Svag hugst til fordel for skovens stabilitet for at undgå stormfald. Evt. bælte øst/ vest skoves.

52 f År 79 0,97 ha Grandis

Vildskovshugst. Indgå i nåleskovsstemning. Litra 52d/e/f i sammenhæng.

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttet i efteråret 2017. 2024 hold øje med om foryngelse af andet løv etablerer sig. Evt. yderligere hugst (kraftig hugst) af grandis, hvis lysstillingen fra 2017 lykkes og en ny underetage er i vækst.

52 g 0,04 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

52 h År 76 0,22 ha Bøg

Vildskovshugst, fungerer som læbælte.

52 i År 85 0,91 ha Sitkagran

Vildskovshugst ved svag hugst i efteråret 2017. Målet er at bibeholde granskoven for at skærme for Knagelbjerghus og at skabe et stemningsbillede.

52 j År 20/88/98 1,71 ha Douglas

Enkelte store douglas sælges til specialeffekter. Omkring mosen 52n: fjern undervækst/selvforyngelse og enkelte større douglas-graner. Generelt i hele 52j: hold øje med, om der er lys nok til flere etager.

Afsluttet i efteråret 2017.

Evt. yderligere svag hugst ved gennemgang i år 2024 og/ eller 2030.

Evt. mellem hugst i mellemetage i år 2024 og/eller 2030.

52 k År 78 0,08 ha Lærk

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt.

52 l 0,51 ha Eng

Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

52 m År 29 0,58 ha Bøg

Urørt. Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

52 n 0,1 Mose

Lysnes omkring mosen, se beskrivelse for 52j.

52 o År 85 0,86 ha Bøg/lærk

Bøg med lærkeoverstandere. Kraftig hugst: Mindst halvdelen af lærken skoves. Tynding i bøg for lys og hug for de pæneste for at “holde højden oppe” på udsigt og terræn set fra huset, og forbindelse til 52p. I den del af litra 52o, der er tæt på sitkagraner, skal der skabes forbindelse og blød overgang til eng ved huset. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

52 p År 1892 0,54 ha Bøg

Urørt.

52 q År 70 0,55 ha Lærk

Vildskovshugst.

52 r År 85 1,01 ha Nobilis

Dette er højen Knagelbjerg.

51 a År 1885 3 ha Bøg

51a overfor afdeling 52m fortsat søjlehal, resten af 51a skal der udføres vildskovhugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Nobilis afdrives i efteråret 2017. Området kan evt. holdes åbent for udsigtens skyld (besluttes efter afdrift). Området kan delvis genplantes med eg, bær- og frugtbærende træer og buske. Beslutningen tages i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

51 b År 75 0,15 ha Bøg

Vildskovshugst.

51 c År 79 1,09 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

51 c1 År 2015 0,54 ha Bøg/ andet løv

Kultur er plantet efter stormfald fra 2013. Indplant 50 buske. Stå urørt fremover.

51 d År 84 0,62 ha Grandis/ sitkagran

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttet i efteråret 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

51 e År 66 0,48 ha Ædelgran/ sitkagran

Vildskovshugst.

51 f 1,38 ha -

Urørt.

51 g År 81 1,28 ha Sitkagran

Ingen hugst, da hele arealet er meget lavt og kørsel vil give langvarige skader. Evt. indgreb, der fremmer dødt ved, eks. kan enkelte træer ringes eller væltes og blive liggende.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Området har potentiale, og målet er at få skovtypen fra den bløde del med rødel, vild solbær, birk, småbuske og fin urteflora til at overtage. Kan konverteres til ellesump med gradvis lys. Holdes under observation i år 2024 og 2030. Vil med tiden udvikle sig sammen med 51h/g1/i.

51 g1 År 2015 0,28 ha Sitkagran

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Skal på sigt udvikle sig sammen med ellemosen i 51g. Naturlig indvandring af andre arter end den plantede sitkagran. Sitkagran forventes at udkonkurreres, det kan det evt. være nødvendigt at fælde dele af dem i 2024.

51 h 0,92 ha Mose

Urørt, uden vandstandshævning, da det er bemærket fra eksperter, at der allerede findes et fint økosystem, der ikke skal forstyrres.

51 i År 85 0,33 ha Rødgran

Del af 51i skoves hen mod 51h af hensyn til lysindfald til mosen.

51 j År 80 0,25 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

51 k År 87 0,26 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

51 l År 2001 1,15 ha Ask/ mose

Urørt.

51 m År 60/1889 1,12 ha Ær/bøg

Vildskovshugst.

51 n År 2004 0,38 ha Bøg/eg

Udtynding i år 2024, bøg ud, så træerne står på stor afstand, så de kan udvikle sig frit. Det forventes, at de udvikler sig til egekrat.

51 o 0,14 ha Ukultiveret

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Overvej justering i år 2030.

51 p År 78 0,07 ha Douglas

Urørt.

51 q År 80 0,09 ha Ask

Der findes ikke ask på arealet længere. Området bruges nu som læggeplads.

51 r År 76 0,21 ha Værnskov

Indgår i rekreativt område i sammenhæng med Knagelbjerghus.

51 s 0,15 Mose

Urørt. Området står i sammenhæng med 51h, og har potentiale som del af større vådbundsområde.

Holdes åbent (kulturpleje), evt. plant enkelte frugttræer og bærbærende buske til brug i naturrelaterede aktiviteter.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

51 t År 2016 2,49 ha Bøg

Urørt. Naturlig foryngelse.

50 a År 2001 1,84 ha Bøg/douglas

I 50a langs Tørvemosevej fjernes douglas-gran og bøge tyndes ud, for at skabe mulighed for at bøge kan udvikle værnskov og solitærtræer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. Resten af 50a behandles i år 2024 og/eller 2030. Tænkes samme med 44e. Langs kanten af Øje Lung fjernes nederste rækker mod mosen.

50 b 0,45 Mose

Lysne langs kanter i Øje Lung mose, så der kommer lys til mosen. Se beskrivelse i 50a. Vinterfrost i feb. 2018 blev udnyttet til at nedskære opvækst ude på mosefladen. Alt blev båret ud og kørt ud for at undgå næringsstoftilførsel. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 c År 2012 2,75 ha Bøg

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt. Der har været mange overvejelser vedrørende overstandermassen i nobilis, p.t. får de lov at stå. Kan genevalueres ved gennemgang i år 2024 og/eller 2030.

50 d År 20 0,1 ha Bøg

Urørt.

50 e År 80 0,15 ha Douglas

Urørt.

50 f År 55 1,9 ha Bøg

Vildskovshugst.

50 g År 76 0,54 ha Nobilis

Lad stå urørt. Vil overgå til naturlig tilgroning. Tag evt. fornyet stilling til overstandere ved senere gennemgang som afdeling 50c.

50 h 0,12 ha Mose

Svag hugst omkring mosen.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

50 i 0,34 ha Mose

Urørt.

50 j År 85/1878 3,45 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Delområder urørt.

50 k År 68 0,09 ha Nobilis

Afdrives og plantes med andet løv i overgangsperioden inden 2019.

50 l År 2012 0,41 ha Bøg

Indplant buske.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Fjern hegn i år 2024.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 m/n 0,04 ha Aan

Gammel grusgrav og læggeplads er uændret. (aan: anden anvendelse)

50 o År 66 0,23 ha Bøg

Vildskovshugst. Hugstaffald/toppe efterlades i bunker til overvintring af smådyr/insekter.

50 p År 95 0,47 ha Normannsgran

Afdrives i efteråret 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Naturlig tilgroning/ græsning, hvis kvæget kan påvirke nok. Dette afgøres i overgangsperioden inden 2019.

50 q 0,11 ha Eng

Er groet til. Kan evt. knuses, så den kan indgå i lysåbne arealer, der giver fødegrundlag for kvæg. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

50 r 0,03 ha Mose

Indgå i pleje med Øje Lung i 50b. Se beskrivelse 50a.

49 a År 38/58 3,44 ha Bøg

Vildskovshugst, find spredte ege frem samt indgreb, der fremmer dødt ved.

49 b År 2002 0,96 ha Eg (ask)

Fin bundflora under udvikling. Problematisk at lysne for kraftigt på én gang a.h.t. tilgroning i bl.a. ørnebregne/ brombær. Let hugst for at fremme fremtidssolitærtræer. Indgreb i år 2024/30. Askeandelen er død, og der er potentiale for en fin egebevoksning med egebund, kohvede, dunet gedeblad osv.

49 c 0,28 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

48 a År 1950 1,16 ha Bøg

Vildskovshugst. Hensyn til hyld og kristtorn mm.

48 b År 2001 0,24 ha Eg

Hård hugst for at fremme landskabs ege. Fjern bøg, birk. Lad pil stå.

48 c 2,53 ha Græs

Hegn ned.

48 d År 50 0,04 ha Bøg

Urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Opfølgning og yderligere stamtalsreduktion i 2024/30.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

48 e År 2001 0,04 ha Eg/ bøg

Skoves ud på stor afstand for at skabe landskabsege.

48 f År 2001 0,03 ha Bøg

Lav landskabstræer.

48 g 1,18 ha Sø

Genopretning af søen er sket i 2009. Nedskæring af birk vil med mellemrum være nødvendig, hvis hængesækken skal plejes. Foretages, når der er isvintre. Fjern elhegn i overgangsperioden.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Overvej justering i 2030.

48 h År 80 0,23 ha Ær/birk/bøg

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt.

48 i År 1865 0,07 ha Bøg

Urørt.

48 j År 75/1865 2,35 ha Bøg

Vildskovshugst. I syd fjernes ær og meget af den unge bøg. Få hassel frem og gør store bøge synlige. Skove til fordel for ask. Hug til fordel for gamle bøge i resten af litra j. Fjern douglas og lærk i mosen 48o og fjern bøge på kant. Pas på gammel pil og fremhæv ege. Slugt plejes, lad stormfald ligge. Evt. hug lysbrønde (kraftig hugst) til såning/græsning i den nordligste del af 48 j. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

48 k År 2002 0,25 ha Bøg/ douglas

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

48 l År 84 0,2 ha Douglas

Urørt.

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

48 m 0,24 ha Ubvokset

Naturlig tilgroning, urørt.

48 n År 2003 0,36 ha Bøg/ douglas

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

48 o 0,61 ha Mose

Skær ellesumpen fri. Væk med bøge og stands dræn, hvis det dræner ud af området.

48 p År 72 0,58 ha Douglas

Vildskovshugst, værnskov.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

48 q År 93 0,37 ha Rødgran

Vildskovshugst, værnskov.

47 a År 1901 0,92 ha Eg

Giv samme behandling som 36h - lidt svagere, dvs. fjerne undervækst af skyggetræarter. Fjern mest omkring ege og lad f.eks. tjørn stå. Efterlad døde træer og lad store toppe ligge.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

47 b År 1901 0,72 ha Eg

Sammen som 47a.

47 c År 59 0,61 ha Ær

Træer er døde og druknet i den lave del, derfor lad stå urørt.

47 e 2,62 ha Græs

Slåning ved behov, holdes som græs til kvæg.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

47 f 0,47 ha Sø

Uændret.

47 g 0,35 ha Mose

Urørt.

47 h År 80 0,11 ha Valnød

Urørt.

47 i År 53 0,07 ha Lærk

Urørt.

47 j År 50 0,48 ha Andet løv

Urørt (mest hassel).

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

47 k 1,51 ha Hus

Hegnes fra.

47 l År 75/1880 0,6 ha Bøg

Fremhæv store træer.

47 m 0,16 Mose

Urørt.

47 n År 54 1,01 ha Bøg

Formål for hele 1954 er “søjlehal” som fremtidsbillede. Stadig med kroner og dødt ved i bunden og stående dødt ved. Evt. hugges i år 2024 og/eller 2030.

47 o År 54 0,14 ha Bøg

Ikke tyndet, skal fortsat stå urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

47 p År 95 0,17 ha Normannsgran

Hugst for kristtorn og andet løv. Maskinen løfter ud.

47 q 0,11 ha Eng

Urørt.

47 r 0,15 ha Mose

Urørt.

46 a År 25 0,43 ha Bøg

Vildskovshugst. Hav oplevelse fra stien for øje, steder hvor man kan se under bøgene. Se beskrivelse i 45a.

46 b 0,92 ha Græs

Uændret.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 c År 80 0,11 Nobilis

Afdrives og plant med skovfyr. Vinterdække til kvæg og vildt.

46 d År 82 0,73 ha Bøg

Krat/bøg. Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 e År 1855 0,15 ha Bøg

Urørt. Fredet (ældste bøg ifølge optegnelser).

46 f 0,13 ha Ubevokset

Holdes åben for publikum som pauseplads.

46 g År 88 0,94 ha NormannsGran

Svag hugst, så træer står frit med lys til grønne grene så langt nede som muligt. Formålet med bevoksningen er at yde vinterdække. Indplantes evt. med rødgran/buske.

46 h 0,37 ha Mose

Urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

46 i År 82 0,33 ha Douglas

Urørt. Intet indgreb, da området i forvejen er naturligt ustabil. Allerede meget lys og brombær.

46 j År 28 0,5 ha Bøg

Indgår i større bøge skovtype sammen med 47n/o, og derfor skal 46j have samme behandling.

46 k År 54 1,02 ha Bøg

Behandles som 46j. Er en del af samme bevoksning som 47n.

46 l År 39 0,77 ha Eg

Svag hugst, væk med bøge, der skader ege. Fokus på kant mod nord, hvor bøge der presser ege skal fjernes.

46 m 0,18 ha Ukultiveret

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Hug igen i år 2024 og 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 n År 70 0,21 ha Bøg

Vildskovshugst.

46 o År 64 0,39 ha Eg

46o tænkes sammen med 46n. Hug for bævreasp. Kantbøg mod mose urørt. Kraftig hugst i eg og lad 50% ligge, da der mangler dødt ved af eg. Rødgran fjernes. Kraftig hugst i douglas og hug til fordel for gamle ege mod mose. Luft omkring stor bøg ved vej, så lys kan trække ind til mose (47m), evt. svag hugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 p 0,94 ha Mose

Urørt.

46 q 2,67 ha Bøg

Indplant buske på egnede små lokaliteter.

46 r År 2015 0,44 ha Sitkagran

Luk afvanding mod Tyttebær Lung. Formål at drukne sitkagran og fremme birk og rødel i stedet for.

46 s 0,22 ha Eng

Naturlig tilgroning, lad eng stå urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

46 t 0,67 ha Cypres

Afdrives. Indplant egekultur med blandet løv/buske, ved indplantningen indhegnes yderligere en del af litra 46q, hvor der også indplantes med andet løv.

46 u År 10 1,15 ha Eg

Kun få ege tilbage. Naturlig tilgroning og lad stå urørt.

46 v År 1898 1,62 ha Eg

Hug til fordel for store ege eller det bedste vildskovstræ på stedet. Indgreb, der fremmer dødt ved (er bl.a. sket naturligt ved et lynnedslag på et af arealets træer) og fokus på at fremme underskoven.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 w År 75/88 0,63 ha Bøg

Vildskovshugst.

45 a År 25 3,01 ha Bøg

Overgang til vildskov over to hugster, i 2017 og i år 2030. Samlet set skal der være en kraftig hugst. Lav enkelte lysbrønde og indgreb, der fremmer dødt ved eks. brændes eller lign.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

45 b År 88/2015/1885 1,09 ha Bøg

Urørt. Enkelte store bøge står tilbage. Naturlig foryngelse.

45 c År 88 0,12 ha Normannsgran

Afdrives, og indplant buske, lind, kirsebær og lign. tilfældigt.

44 a År 80 0,14 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling i 44a og 44c. Hugst fra toppen. Lavning i 44c afdrives til lysbrønde. Løvtræ langs spor hugges fri. Plant evt. buske, hvor der er lys nok.

44 b År 79 0,32 ha Bøg/lærk

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Evt. hugst i 2024 og 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

44 c 1,41 ha Grandis/ rødgran

Se beskrivelse i 44a.

44 d År 64 1,61 ha Bøg

Vildskovshugst.

44 e År 2001 0,82 ha Bøg/douglas

Hugst i douglas-holme. Mulighed for lysbrønde og udtynding i bøg. Ses i sammenhæng med 50a.

44 f År 66 0,4 ha Rødgran

Svag hugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Behandles i overgangsperioden inden 2019. Evt. justerende indgreb i 2024 og/eller 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 g 0,04 ha Mose

Urørt.

44 h År 68 0,46 ha Nobilis

Hug lys til løv ved læbælte 44i. Lille del af 44h ned mod skovvejen afdrives i sammenhæng med lille del af 44l og skaber hermed et fint landskabsbillede i forlængelse af Vængekær. Hugst i vestligste del, svag hugst mod rødgran mose. Resten af 44h lysstiles huller og indplantes med skovfyr (se 44l). Værn om gamle store graner ved mose. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 i År 75 0,73 ha Bøg

Vildskovshugst. Indre læbælte.

44 j 0,43 ha Mose

Urørt.

44 k År 74 0,08 ha Cypres/ Nobilis

Enkelttræer hugges fri, danner linje i bunden af Vængekær. Ellers urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

44 l År 70 1,88 ha Nobilis

Arbejde med skovklimaet. Cirkelhugst, skabe lysbrønde (ikke stor fladeafdrift) af hensyn til mikroklima og svampe, herefter indplantes med skovfyr, rødgran, eg, hassel, tørst, og andre buske/løv. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. I år 2024/2030 gentages behandling, lysne efter behov i overstandere og etablering af nye lysbrønde med skovfyr og eg mm.

44 m År 74 1,08 ha Nobilis

Samme som i 44l.

44 n 0,09 Eng

Uændret.

44 o År 79 1,17 ha Grandis/ rødgran

Arealet blev ramt af stormen i 2013 og er allerede meget lysåbent. I overgangsindgrebet har der foretaget hugst fra toppen. Samlet set svarende til kraftig hugst. Plant buske, hvor der er lys nok i 44o/r/t. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. Både 44o, 44r og 44t tyndes efter behov igen ved gennemgangen i år 2024/30.

44 p År 87 0,51 ha Bøg/lærk

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Indre læbælte. Lærk hugges til fordel for bøg. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 q År 85 0,17 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling som 44r og 44t. Se beskrivelse 44r.

44 r År 85 2,28 ha Grandis/ rødgran

I litra 44r/q/t hugges for rødgran. Se også beskrivelse 44o.

44 s 0,24 ha Mose

Urørt.

44 t År 85 1,71 ha Grandis/ rødgran

Se beskrivelse 44o og 44t.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

44 u År 2014 1,15 ha Douglas

Indplant buske, andet løv og skovfyr i hegn mod nord.

43 a År 1896/1880 2,98 ha Bøg

Hug enkelte lysbrønde. Vildskovshugst, kvasbunker til overvintring. Indgreb, der fremmer dødt ved.

43 h År 96 0,95 ha Grandis/ rødgran

Opblødning af overgang til bøg i 43a afsluttet i efteråret 2017. Skråningen mod vejen er ikke tyndet.

43 i År 90 0,26 ha Grandis/ rødgran

43i og 43j vildskovshugst. Skal også ses i sammenhæng med 43h.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hugstgrad vurderes i 2024 for 43h, hvor bevoksningen hugges igen.

Indgreb i 2017, evt. yderligere lysstilling efter behov i 2030.

43 j År 96 0,41 ha Lærk

Samme som 43i.

43 k År 65 0,11 ha Ær

Kraftig hugst.

43 l År 40 0,86 ha Eg

Rødeg hugges ud. Mellem hugst for at give kroneplads til resten af egene. Lad kroner ligge til biodiversitet og dødt ved.

43 m År 64 0,67 ha Grandis

Solitærtræer af grandis fremhæves. Der er allerede en naturlig foryngelse i gang med birkeholme og andet løvtræ, hvor der har været lys nok. Målet er at fortsætte denne udvikling. Indgreb afsluttet i 2017, følges op igen i år 2024.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

43 n 0,19 ha Mose

Nærringsfattig mose. Det er vigtigt ikke at åbne skovmiljøet for meget af hensyn til at undgå næringsstofbelastning. Lad stå urørt.

43 o År 1880 0,41 ha Bøg

Urørt.

43 p År 58 0,16 ha Cypres

Vildskovshugst.

43 q År 82 0,47 ha Grandis

Vildskovshugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttet i efteråret 2017.

43 r År 2012 0,27 ha Bøg/ andet løv

Fjern hegn, evt. rydning af et par pletter. Formål er at opnå store træer med lave kroner af solitærtræs type. Udvikle randtræer ind mod små lysbrønde.

43 s År 32 0,53 ha Bøg

Urørt, bekæmp japansk pileurt. Værn om orkideer.

42 e År 68 1,94 ha Grandis

Vildskovshugst afsluttet i efteråret 2017. Indgreb, der fremmer dødt ved. Bevar birkeholme. Afsluttet inden 2019.

42 f 0,23 ha Mose

Urørt. Hensyn til samlet skovudtryk (Svensk skov).

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

42 g År 79 0,45 ha Bøg

Vildskovshugst til fordel for læbælte.

42 h År 1880 0,43 ha Bøg

Urørt, fungerer som læbælte.

42 i År 93 0,26 ha Grandis/ rødgran

Afdrives og plantes med eg, blandet løv og buske. Eller urørt for at undgå vindhuller, da det er højt.

42 j År 79 0,08 ha Bøg

Indgår som en del af i 44p - samme behandling.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

42 k År 92 0,63 ha Grandis/ rødgran

Vildskovhugst.

37 e del 2 ha Græs

Hegn fjernes i overgangsperioden inden 2019.

37 k År 25 1,93 ha Bøg

Græsningsskov. Bevoksningen er allerede kraftigt lysstillet med indvandring af græs i bunden, som græsses af kvæg. Lysningsgraden skal vedligeholdes for at sikre konstant lys til bunden. Toppe fjernes her af hensyn til græsbund og det samlede billede. Enkelte træer påvirkes til dødt ved. Intensionen er at skabe guldalderbilledet.

Hugst i efteråret 2017, opfølgende hugst i 2024.

Se beskrivelse i 45a.

37 l År 40 0,48 ha Bøg

Denne litra er aldrig hugget og skal fortsat være urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

37 m År 95 0,49 ha Bøg/lærk

Læbæltet er allerede etableret. Naturlig forekomst af blandede træarter. Læbæltehugst, evt. hug til fordel for små bøge, hvor det giver mening.

37 n År 25 2,09 ha Bøg

Vildskovshugst.

37 o 0,28 ha Græs

Indgår i litra k.

37 p 0,42 ha Mose

Efter indgreb i 2012/2013 er vandfladen øget. Vådområdet vurderes at være mindre interessant rent biodiversitetsmæssigt, og området overlades til naturlig succession.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Indgreb udføreres i 2024 og opfølges igen i 2030.

Se beskrivelse i 45a.

37 q 0,07 ha Sø

Hænger sammen med 37p.

37 r 0,7 ha Græs

Indgår som en del af 37e.

37 s År 34 0,08 ha Nobilis

Svanninge Bjerges ældste nobilis. Lad blive store og gamle og lad stå urørt.

36 h År 1 2,05 ha Eg

Vildskovshugst med fokus på mere dødt ved. Særlig opmærksomhed på bekæmpelse af japanpileurt, som er meget udbredt i dette område. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

36 i 0,35 ha Eng

Kulturpleje med fokus på historisk formidling. Eng slås, bekæmp som i 36h japanpileurt. Det forventes fremover, at græsning vil kunne holde området åbent. Værn om stor gammel ask. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

36 j 0,01 ha Sø

Urørt.

35 b År 11 1,35 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Samme behandling som 34b.

35 c År 90 0,62 ha Nobilis

Nobilis-bevoksning fortsættes, indtil klip udfases. Herefter glidende overgang til eg/tjørn/hassel osv. Konverteringen er fortsat ukendt.

35 d År 99 1,67 Nobilis

Klippes fortsat og konverteres som beskrevet i 35c, når udbyttet er opnået. Konverteringsåret er på nuværende tidspunkt ukendt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

35 e År 98 0,15 ha Rødgran

Urørt.

35 f 0,01 Mose

Urørt.

35 g 0,02 ha Anden anvendelse

Gammelt skrothul, bliver ryddet i overgangsperioden inden 2019.

35 h År 53 0,46 ha Lærk

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

34 b År 11 2,13 ha Bøg

Samme behandling som litra 35b.

34 c År 75 0,1 Ask

Hug til fordel for store graner, herefter urørt. Hugst afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

34 d År 96 0,38 ha Rødgran

Urørt.

34 e 0,09 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

34 f 0,05 ha Mose

Urørt.

34 g 0,05 ha Mose

Urørt.

34 h År 97 0,9 ha Nobilis

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

34 i År 97 0,7 ha Bøg/lærk

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

34 j År 99 1,04 ha Nobilis

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

34 k 0,06 Mose

Urørt.

34 l År 2001 0,11 ha Eg/andet løv

Skær stenbunke fri fra egebevoksningen, ege hugges med formålet at lave landskabsege.

34 m 0,08 ha Værnskov

Værnskov, lad stå urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Bilag 2 EKSPERTBIDRAG

Vildskovsprojektet Svanninge Bjerge

I forbindelse med udarbejdelsen af handlings planen for omlægningen fra naturnær skovdrift til vildskov i Svanninge Bjerge har Bikubenfonden valgt at konsultere en række eksperter inden for biodiversitet. Formålet var primært at opnå et fagligt nuanceret og kompetent grundlag som fundament for forvaltningen både i forbindelse med overgangen og på længere sigt med fokus på at tage hensyn/fremme nuværende biodiver sitet og på sigt at øge biodiversiteten. Eksperternes bidrag indgår desuden i formidlin gen af området og biodiversiteten, som har til formål at gøre projektet relaterbart samt synligt for skovens gæster og øvrige interessenter. Med udgangspunkt i et fælles opstartsmøde den 16. september 2016 blev området og opgaven præsenteret, både inde og i felten, hvor ekspert erne efterfølgende bidrog med både mundtlig sparring og et skriftlig forslag til forvaltning.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Det skriftlige bidrag indeholdte: l Viden om tilstedeværende eller potentielt tilstedeværende arter af interesse, som skal indgå i forvaltningsplanen l Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kortmateriale og forslag til forvaltning heraf Projektets ekspertbidrag som præsenteres i efterfølgende sider er fra Karsten Thomsen vildskov, Johan Dahlgren - planter, Jan Drach mann - fugle, Morten Christensen - flagermus og svampe, Palle Jørum - biller og Thomas Bjørne boe Berg - pattedyr. Inspirationen til forvaltningen af vildskoven be grænser sig ikke til eksperterne (jf. rapporten.) I handlingsplanen blev der lagt særligt vægt på de elementer, der gik på tværs af ekspertbidra gene samt de elementer, der blev vurderet at have særligt potentiale ift. en eller flere arter.

Vildskov – Karsten Thomsen Biolog hos Verdensskove Overordnet sigter mine forslag mod at bidrage til en vildskov, der bedst muligt kan udvikle sig hen mod en tilstand med høj biodiversitet og samtidigt med karakter som det natursystem, der må tænkes at ville have udviklet sig på loka liteten, hvis ikke mennesket havde påvirket veg etation, dyreliv og hydrologiske forhold gennem de seneste 8000 år.

Dette indbefatter en mosaikvegetation, der løbende spænder fra talrige store og gamle træer til lysåbne partier med nedbidte urter, stauder og buske, fordelt i et landskab med afvekslende tørbund og vådbund, alt sammen påvirket i større eller mindre grad af forskellige større planteædere året igennem. Der er anbefalet en del indplantning af en lang række arter af vedplanter. I det omfang det er muligt, kunne det være optimalt at hente plant emateriale lokalt f.eks. i ældre grusgrave m.m.

Ønskeligt resultat

Indgreb / Indsats

Begrundelser

Stor selvopholdende variation i lysforhold

Skab lysåbne områder i ensartede bevoksninger af skyggetræer (bøg, ikke eg) ved at svække /aflive grupper af sunde træer ved at lave store barkskader og ringbarkning. Tillad så mange græssende dyr som fødeudbuddet muliggør.

En stor del af plantearterne i en rig flora vil ikke være konkurrencedygtige under stærk skygge. Variationen i lys vil muliggøre meget forskellig dominans af plantearter og give basis for en del biologiske nomader. Helårsgræsning med kvæg og heste forlænger successionstiden for tilvoksning i de lysåbne partier. Variationen i flora vil over tid øge diversiteten af fauna og funga.

Træartssammensætning uden egnsfremmede arter

Fjern træarter der er fremmede for det europæiske kontinent dvs. douglas og andre nåletræer, der ikke er rødgran, skovfyr eller ene samt f.eks glansbladet hæg, rødeg og evt. poppelarter andre end asp.

Træarter uden nogen evolutionær historie i vores nærområder må anses for at huse langt færre følgearter end træer med lang forhistorie. De optager plads fra træer, der kan huse større biodiversitet.

Favorable vilkår for lyskrævende træer og buske

Fjern en del bøg og evt. ahorn. Indplant/så især lystræarter som eg, skovfyr, asp, pil, ask og birk. Skab vilkår for højt græsningstryk ved at indsætte dyrenheder i et omfang, der er bestemt af områdets bæreevne på helårsbasis. Eg kan evt. udsås ved at stille bakker med agern frem til skovskader.

Bøg og ahorn er skyggetræarter, der er blevet meget dominerende som følge af moderne skovbrug. Bøgen er ikke forekommet nord for Sydtyskland før bondestenalderen heller ikke i tidligere mellemistider. Den er først blevet almindelig herhjemme for 2500 år siden, og dens store dominans har den først fået med det moderne skovbrug. Ahorn er naturligt indvandret, men er som bøg blevet favoriseret med plantning gennem 200 år.

Stor variation i hjemmehørende træarter

Indplant oprindelige arter af vedplanter der i dag er fraværende eller stærkt underrepræsenterede: asp, ask, småbladet elm, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, navr, fuglekirsebær, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, hassel, avnbøg.

Træarter med en lang forhistorie i Mellem- og Nordeuropa har i Danmark særligt mange tilknyttede arter. En del følgearter er specifikt tilknyttet arter af værtsplanter, så fravær af træarter udelukker en del biodiversitet. Sjældne vedplanter, der forekommer i meget lav frekvens eller slet ikke, vil være mange hundrede år om at få større hyppighed ved naturlig succession.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Stor forekomst og artsrigdom af blomstrende buske og klatrende planter.

Indplant skovabild, slåen, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, koralhvidtjørn, almindelig røn, tarmvridrøn, benved, klitrose, rubladet rose, hunderose, mangeblomstret rose, æblerose, rød kornel, hyld, druehyld, tørst, vrietorn, vedben.

Blomstrende buske og slyngplanter er fra tidligt forår til ind i efteråret en kritisk vigtig føderessource for bl.a. mange store insektarter knyttet til træer. Desuden er mange buskarter specifikke værter for mange insektarters bladædende larver. De fleste buskarter er blevet sjældne som følge af den selektive skovdrift og kan ikke forventes at dukke op spontant.

Store mængder af dødt ved i store dimensioner i løbende forsyning

Efterlad som udgangspunkt alt fældet træ. Afliv eller svæk træer på rod, så der er en højere dødelighed blandt vedplanter, end træernes unge alder umiddelbart tilsiger.

Alderssammensætningen i en naturlig gammel skov vil have en høj andel af gamle og svækkede træer. Da der de næste 50-100 år vil være få gamle træer, vil det hjælpe vedædende insekter og svampe i at etablere og opretholde bestande, at man kompenserer med indgreb. Skader og huller øger den strukturelle variation og dermed redemuligheder for pattedyr og fugle.

Forskellige arter af naturligt hjemmehørende store planteædere hele året i bestandstætheder svarende til områdets fødeproduktivitet. Dyregødning forekommer hele året.

Analysér områdets naturlige fødeproduktivitet og iværksæt græsning med heste (przewalski, eller hvis ikke muligt exmoor eller konik), kvæg og dådyr. Som udgangspunkt er 0,10,2 dyreenhed pr. hektar antagelig et realistisk niveau.

Især dyrenes afbidning på vedplanter om vinteren har stor effekt på træer og buske og øger den strukturelle heterogenitet i vegetationen. Kontinuitet året igennem af både drøvtyggergødning og hestegødning giver favorable etableringsmuligheder for mange insekt- og svampearter.

Strukturel variation i førne og jordbund. Blotlagt mineraljord.

Overvej at udsætte et antal vildsvin eller frilandssvin under hegn. Træk nogle træer om, så der dannes rodkager.

Svin bryder op i førnelag og kan bryde ørnebregner ensformige dominans ved at grave rhizomerne op.

Stor strukturel variation hos større træer

Topspræng nogle træer i forskellig højde.

Der vil i lang tid fremover være mangel på store skader på træer givet de eksisterende bevoksningers unge alder. Store hulheder i træer giver gode muligheder for en lang række fuglearter og pattedyr og øger etableringsmuligheder for insekter og svampe.

Planter – Johan Dahlgren Biolog og lektor i plantedemografi Generelt mener jeg det ville være godt for diver siteten af planter (inklusive at skabe miljøer for flere truede planter) at skabe nye områder med lysåben blandingsløvskov. Fordi også gamle løvskove er vigtige for biodiversiteten (især laver, moser og insekter), bør de i første hånd bevares for fri udvikling (dog ingen problemer med ad gang for græssende dyr). Unge bestande af bøg

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og også til planter på skovbunden. Nåletræsarealer (som ikke er ”naturlige”) i Svan ninge Bjerge bør i første omgang omdannes til ”løvenge” eller blandingsløvskov med en varia tion i antallet træer (dog kunne en del store nåletræer bevares), som skal fungere som tidligsuccessionsområder i forhold til gammel løvskov. Disse ”løvenge” bør helst stå i kanten af overdrev og ældre løvskov og sammenbinde disse. Mine rekommandationer er med denne idé i tankerne.

Flere forskere/undervisere på SDU er interesseret i monitering af biodiversitet i Svanninge Bjerge som del af studenterprojekter. For dem ville det være interessent, hvis den endelige plan for

disse områder kunne laves på en eksperimentel måde. Jeg ville være interesseret i at deltage i planeringen af dette.

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Nåleskov (all monokulturnåleskov i området; ædelgran, gran, mv.)

Urter der kunne indfinde sig i lysåben løvskov, hvis der er frøspredning: hulkravet kodriver, flere arter af gøgeurt (ægbladet fliglæbe, tyndakset gøgeurt, skov-gøgelilje), også mere lyskrævende overdrevarter som smalbladet Timian kunne forekomme i dette miljø. Mulige arter i løvskov på basisk muldbund: bredbladet klokke, tandrod og vår-fladbælg. Også hunde-kvik, skov-hejre og kæmpesvingel.

Fjernelse af nåletræer + indførsel af løvtræer som skovlind, eg, spids-løn og fuglekirsebær. Også hassel og buske som fx. tørst, gedeblad og andre buskarter kunne måske indføres/kan forventes at kolonisere området. Efter dette indgreb er græsning vigtig i mere lysåbne dele (men unge træer/busker kan have brug for beskyttelse fra græssende dyr).

Alle disse arter er ikke særligt interessante én og én, men et plantesamfund med disse arter vil typisk være et samfund med høj biodiversitet. Andre ganske almindelige arter, med forskellige præferencer for lys, der også kunne komme forekomme er: hvid anemone, skov-storkenæb, knoldet mjødurt, løvefod, hvid okseøje, gul snerre. Allerede til stede/almindelige i Svanninge Bjerge men mulige indikatorarter for løvskov: skovmærke, skov-galtetand.

Målet bør efter min mening være at skabe områder, som kunne karakteriseres som varierende lysåben blandingsløvskov/løveng; en nu sjælden naturtype som giver muligheder for at flere planter etableres og en høj biodiversitet generelt. (Målet for densiteten af store voksne træer kunne på sigt måske variere fra måske ca. 1/100m2 til ca. 10/100m2 eller noget sådan) Nogle nåletræer bør bevares. Især store eksemplarer/ dele af skoven med store og gamle nåletræer. De skal dog ikke tillades at dominere i skoven igen. Tilstedeværelse af nåletræer ville dog ikke i sig selv direkte medføre en højre biodiversitet. Eksisterende løvtræer bør efterlades. Eksperiment for at undersøge den bedste måde at gå fra nåleskov til lysåben blandingsløvskov kunne med fordel laves og burde være af interesse for SDU og naturpleje. Eksemplevis kunne visse dele afbrændes efter fældning af træer, i nogle dele kunne flere nåletræer bevares, såning af arter kunne foretages, etc. Jeg mener også, at omstillingen fra nåleskov til løvskov godt kunne gøres i flere trin/gradvis eller i hvert fald bevare muligheden for yderligere indgreb om f.eks. fem års tid og måske igen senere – for at se om udviklingen sker som ønsket (mod en vildere skov med højre biodiversitet).

Bøgeskov

Se ovenfor.

Unge bestande af bøg kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og til andre arter af løvtræer og også til busker og planter på skovbunden. Død ved bør efterlades for insekter og svampe. Målet bør være mere blandet og varierende skov. Gammel bøgeskov bør bevares.

Anden løvskov

Se ovenfor.

Fri udvikling. Nåleskov direkte forbundet til løvskov bør i min optik være den som i første hånd bliver fældet og omdannet til lysåben løvskov. Dette for at skabe større sammenhængende områder af blandingsløvskov.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Fugle – Jan Drachmann

vil påvirke fuglenes fødegrundlag og redemu ligheder positivt.

Ph.d. i populationsbiologi og Ornitolog Alle tiltag, der udføres for at forbedre vilkårene for de andre artsgrupper som planter, svampe, biller og flagermus, vil også have en positiv ef fekt på fuglelivet, da mange af disse tiltag også

Vigtigt at overvåge effekterne af vildskovspro jektet på fuglelivet i Svanninge Bjerge og har derfor anbefalet et egnet overvågningsprogram, som fremsendes separat.

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Alle de ældste træer

Hulrugende arter som natugle, huldue, allike, rødstjert, broget fluesnapper og mejser i hele vildskovsområdet

Lad alle de ældste træer stå og lad dem henfalde, så der opstår hulheder til de hulrugende arter. Processen kan fremskyndes ved at dræbe træerne ved f.eks. ”ringning” eller ved at sprænge huller i træerne

Fremme mængden af dødt ved

Insektædende arter i hele vildskovsområdet

Efterlad udgående træer til henfald på roden. Lad store stammer henfalde i skovbunden. Undlad oprydning efter stormfald og andre naturlige ”katastrofer” i skoven

Alle lysåbne områder

Øger forekomsten af frugt-, frø- Forøg mængden af bærbuske, frugttræer og nødde- og og insektædende fuglearter frøbærende vedplanter og urter; både ved plantning og hele vildskovsområdet naturlig tilvækst

Ændre områder med træer af samme art og alder til mere diverse skovpartier

Giver øget fødegrundlag og flere rede- og skjulesteder for mange arter i alle større monokulturer i vildskovsområdet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Foretag plukhugst og lav større rydninger i monokulturerne. Tilplant med forskellige arter af træer og buske i forskellige aldersklasser

Flagermus – Morten Christensen Biolog ved Orbicon Det forventes at følgende flagermusarter yngler i Svanninge Bjerge Brunflagermus – yngler udelukkende i træer Sydflagermus – yngler primært i bygninger Troldflagermus – yngler næsten udelukkende i træer Dværgflagermus – yngler både i træer og byg ninger Vandflagermus – yngler primært i træer

Langøret flagermus – yngler både i træer og bygninger Nye arter som man kan håbe indvandrer i vild skoven (rækkefølge efter sandsynlighed med den mest sandsynlige først) Frynseflagermus – knyttet til gammelskov og træer Bredøret flagermus – knyttet til gammelskov og træer Brandts flagermus – knyttet til gammelskov og træer Leislers flagermus – yngle i træer Stor museøre – knyttet til især bøgeskov Bechsteins flagermus – knyttet til skov

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Løvskov generelt

Alle flagermus og mange andre Alle store gamle løvtræer bevares i det omfang, det organismer. er muligt. Især i skovbryn, langs fugtige områder og ved skovlysninger er det vigtigt at bevare gamle bøge, aske og egetræer. Især skal der bevares træer med begyndende hulheder og uregelmæssigheder, der kan føre til hulheder. I nogle tilfælde kan det give en fordel at skabe lidt luft omkring særlige gamle træer for at sikre udflyvningsmulighed for de store arter, f.eks. brunflagermus.

Løvskov af ensformig type

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl. og spætter, svampe mv.

I de relativt ens midaldrende løvtræsbevoksninger kan man speede ”vildskaben” op ved at lave skader på træer med vilje, så der kan dannes hulheder. F.eks. kan man i forbindelse med tyndinger eller skabelse af lysbrønde sørge for, at fældninger sker på en måde, så udvalgte træer skades, skrabes mm. I forhold til flagermusene er skader højt oppe på stammerne at foretrække.

Løvskov langs veje og stier

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl.

Store træer langs veje og stier, der vurderes at være farlige for publikum, kan med fordel reduceres til 5-10 meter højstubbe. F.eks. ved at sprænge toppen af.

Område uden store træer

Brunflagermus, vandflagermus og dværgflagermus

I større områder uden store træer med rastemuligheder for flagermus kan man overveje at opsætte flagermuskasser for midlertidig af kompensere for manglen på naturlige levesteder. Kasserne kan samtidig bruge i naturformidlingen i området.

Fugtige områder, søer mv.

Alle flagermus, men især vandog evt. damflagermus

Fugtige områder i skoven er meget vigtige for stort set alle flagermus. Særligt beskyttede områder med stor insektproduktion er meget vigtige fødesøgningsområder. I flagermusenes yngletid (juni-august) er det meget væsentligt, at der inden for relativt lille afstand både er fugtige områder med gode fødesøgningsmuligheder og gamle træer med mulighed for raste- og ynglemulighed.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Svampe – Morten Christensen Biolog ved Orbicon Området i Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov, der udlægges til vildskov, er relativt dårligt undersøgt i forhold til svampediversiteten. Ifølge Danmarks svampeatlas er der per 1. maj 2017 registreret 184 arter, hvoraf enkelte registrering er ligger mange år tilbage. Ud fra områdets store variation af habitater må det forventes, at et reelt tal for storsvampe i området næppe vil være under 700 arter. Til sammenligning er der registreret mere end 700 arter i Suserup Vildskov syd for Sorø, der kun er 19 hektar, næsten 900 arter i Strødam Vildskovsreservat i Gribskov, om kring 750 arter på vildskoven på Vorsø i Horsens Fjord og ikke mindre end 1341 arter i Høstemark Vildskov nord for Lille Vildmose. En vigtig paramenter, der påvirker svampediver siteten i et skovområde, er mængden af dødt ved, der får lov at gennemgå en naturlig ned brydningsproces. Da dette forventes at blive væsentligt forøget i den kommende vildskov, vil der sandsynligvis dukke en række nye arter op allerede efter en relativ kort periode. Mængden af dødt ved i vildskovsområdet er i dag meget lav. Ser man bort fra et par friskvæltede træer i det vestlige skovbryn, kan mængden af store bøgestammer under nedbrydning tælles på en hånd. Bøgeskoven Store dele af den ældre skov i vildskovsområdet er domineret af bøg. Alderen varierer fra helt ny plantet til omkring 120 år. Især de ældste bevok sninger er vigtige områder for mykorrhizadan nende svampearter. På grund af tiden for de første undersøgelser er der ikke udført dæk kende undersøgelser af diversiteten i de forskellige dele. Men tidligere registreringer ty der på, at der findes gode pletter flere steder i området. Særligt området langs den vestlige del af vildskovsområdet, samt områder omkring de fugtige dødis huller forventes at have en høj di versitet af mykorrhizasvampe.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Dødt ved forekommer kun meget spredt og egentlige døde bøgestammer, der får lov til at nedbrydes Naturligt, er få. Enkelte stammer i det vestlige skovbryn rummer dog en række almind elige vedboende svampe, f.eks. tøndersvamp, broget læderporesvamp, håret læderporesvam pe, puklet læderporesvampe, grov kulskorpe, kulsvamp og kuljordbær. Udover bøgeskovene findes der også mindre partier med anden løvsk ov, især eg. Skovmoserne De umiddelbart største mykologiske værdier i det kommende vildskovsområde er i dag knyttet til skovsumpene i de mange dødishuller. Flere steder har områderne ikke været underlagt al mindelig skovdrift i en længere periode og rum mer derfor væsentlige forekomster af dødt ved. Skovmoserne er domineret af el, birk og pil, men flere steder med indslag af ask, bævreasp, ær og hassel. På det døde ved ses en række almindelige poresvampe, f.eks. birke-poresvamp på birk og ellespejlporesvamppå rød-el og flad lakpores vamp på ask. Andre vedboende svampe regis treret i april 2017 inkluderer krølhåret pragt bæger, rødmende læderporesvamp, stor krystalporesvamp og tobaksbrun ruslæders vampe på pil, krusblad på hassel, foranderlig stilkporesvampe og slank stødsvampe på ær. Udover de vedboende svampe er det sandsyn ligt, at der om efteråret kan findes en række jordboende svampe. Bl.a. findes der en række mykorrhizasvampe, der netop er specialiseret i at vokse under de særlige fugtighedsforhold i skovmoserne. Nåleskov og pyntegrønt Store dele af vildskovsområdet er i dag bevokset med nåleskov og pyntegrønt. Svampemæssigter disse arealer af mindre betydning. Men der fore kommer selvfølgelig en række svampearter knyttet til nåletræerne og de sparsomme mængder af dødt ved i områderne.

Generelt vil det svampemæssigt være bedst, at der sker en konvertering af nåleskovsområderne til løvskov eller åbne overdrevsarealer. Enkelte ældre nåletræer vil da med fordel kunne bevar es, da de i dele af skoven er med til at holde et relativt fugtigt skovklima. Det sidste gælder f. eks. omkring skovmoserne, som ved en pludselig rydning af omkringliggende nåleskov ofte vil blive udsat for pludselig udtørring samtidig med, at der er en risiko for udvaskning af næringsstof til skade for de fysiske, ofte næringsfattige forhold.

Konklusion Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov har et potentiale for en høj diversitet af svampe på gr und af den store variation i jordbund og vegeta tion. En lang række træarter forekommer i områ det og kan fungere som partnere for mykorrhizadannende svampearter og som vært er for vednedbrydende svampe. Det må forventes, at udlægget til vildskov vil gøre områ det endnu mere rigt på svampe. Især forventes det, at vednedbrydende arter vil respondere positivt på flere stammer til nedbrydning.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Biller - Palle Jørum Biolog og Entomolog Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kortmateriale Da der mig bekendt ikke er foretaget egentlige registreringer af billefaunaen i Svanninge Bjerge, er det på nuværende tidspunkt kun muligt for mig at udpege særligt interessante områder på basis af kortmateriale og min generelle viden om billers forekomst i skov. Herunder billers tilknyt ning til særlige skovmiljøer med specielt fokus på ”vildskov” og dødt ved. I projektbeskrivelsen er der fokuseret på ”store og gamle træer”, og det er fremhævet, at ”dødt ved, både stående og liggende, skal kendetegne Svanninge Bjerge”. På den baggrund har jeg i de følgende afsnit lagt særlig vægt på dødt-veds-faunaen i skov. Vedlevende biller i skov I Danmark lever der ca. 4000 arter af biller – helt præcis 3817 kendte arter pr. 2014. Heraf lever skønsmæssigt omkring 2000 arter i skov - nogle også i andre biotoper. Mange af disse arter lever i dødt ved: i døde eller svækkede gamle træer, stubbe, grene samt i træsvampe. Hvordan lever billerne? – Et eksempel fra eg Egen er den træart, der – i al fald ud fra den nu værende viden – er vært for flest arter af insek ter. Ca. 400-500 arter af biller lever på eg. Der findes mange forskellige ”mikrohabitater” i en gammel eg, og til hver er der knyttet forskellige arter af biller. Arter i gamle hule løvtræer Hulheder i gamle løvtræer rummer en helt sære gen billefauna med mange sjældne og sårbare arter. Blandt de mest spektakulære og bedst kendte er den store torbist eremit, som imidlertid aldrig er fundet på Fyn og derfor ikke kan for ventes at forekomme i Svanninge Bjerge. Det samme gælder den store smælder, jættesmælder, der lever de samme steder som eremit og hyppigt findes sammen med denne.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Af arter som mere sandsynligt kan forventes: smældere som ampedus hjorti, procraerus tibial is, samt små biller inden for bl.a. rovbillefamilien. Det må stærkt anbefales at træer med hulheder bevares til naturligt henfald. En vis lysstilling af træer med hulheder kan anbefales. Arter i døde eller svækkede stammer, grene og stubbe Nedenfor er beskrevet 5 arter, som er knyttet til dødt eller svækket ved, og som er så tilpas ud bredte og almindelige, at de vil kunne fore komme i de fleste skove med dødt ved i pas sende mængder og dimensioner. 1) Bøghjort - lever som larve i døde/svækk ede stammer og kraftige grene med trøsket ved. Billen er stor (ca. 2-3 cm) og kræver derfor ret stordimensioneret ved. Hyppigst i stående stammer og højstub be, men også i stormfaldne stammer. Kun i løvtræ, hyppigst i bøg. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge. I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevi sion vil den antagelig vurderes som LCart. 2) Valsehjort - som den foregående tilhører den familien hjortebiller inden for torbis ternes gruppe. Som bøghjort lever den i trøsket løvtræsved, hyppigst i bøg. Mindre end bøghjort (ca. 1½ cm) og derfor ofte i ved af mindre dimensioner, også i større grene. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge. I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevi sion vil den antagelig vurderes som LCart.

3) Grøn guldbasse – lever i trøskede stam mer og stubbe af løvtræer, den voksne på blomster, fx af hyld. En meget smuk og iøjnefaldende art, et godt formidlingsdyr. Ca. 1½-2 cm. Almindelig. 4) Sorthovedet kardinalbille - larven lever under ikke helt fastsiddende bark på stammer og større grene af løvtræer, hyppigt bøg. Den voksne bille, der både ved sin størrelse (ca. 1½ cm) og farve er yderst iøjnefaldende, er et fint formi dlingsdyr. Almindelig. 5) Firebåndet blomsterbuk – yngler i løvtræ, især på noget fugtig bund, i stubbe og liggende stammer og større grene; bl.a. i eg, bøg, birk og el. ca. 1½-2 cm.

4) Prydskivebuk og stor hvepsebuk - der anses for sjældne i Danmark, er begge fundet i Svanninge Bakker og kunne der for meget vel tænkes at forekomme også i Svanninge Bjerge. Prydskivebuk yngler især på eg, på soleksponerede, tynde, døde eller svækkede grene. Stor hvepsebuk er ligeledes helt overvejende tilknyttet eg; den yngler især i stammer og større grene, gerne på fældede og opsavede stammer. Altid på solbeskinnede stammer og grene, hvor temperaturen bliver høj. For at skabe gode forhold for disse to arter, men også for andre af de ovenfor nævnte arter af vedlevende biller, kan det anbefales: -

At fældet, potentielt ynglemateriale i form af stammer og grene henlægges på steder, hvor det er helt eller delvis soleksponeret og i læ, helst sydvendt. Det vil have bedst effekt, hvis stammer og grene samles i bunker (en klassisk brændestabel er fint, men den kan sikkert udformes, så den ser mere ”vildskovsagtig” ud) frem for, at det spredes ud over et større areal.

At der efterlades højstubbe, da mange arter foretrækker stående ved fremfor ved, der ligger i skovbunden.

2) Stigebuk – er en af vores meget smukke træbukke. Ca. 1½ cm. Yngler i døde stam mer af løvtræ, bl.a. el og birk. Udbredt, men ikke almindelig. Absolut sandsynlig i Svanninge Bjerge.

At der sikres materiale af forskellige træarter – som det fremgår af det foregående er eg, bøg, el og birk blandt de løvtræsarter, som foretrækkes af flere af de vedlevende biller.

3) Rød skivebuk – er ca. 1 cm. Yngler i eg. Arten var tidligere meget sjælden, men har inden for de seneste år spredt sig meget, måske ud fra indført træ. Er for nylig fundet også på Fyn.

At der sikres ”dødtveds-kontinuitet”, så der tages hensyn til den naturlige succession i dødt-veds-faunaen.

Af andre arter der lever i dødt ved, men som er mindre hyppige, kan fremhæves: 1) Garver – er vores største træbuk, ca, 2½-4 cm. Yngler især i bøg og forekom mer i ældre bøgeskov med store træer. Er kendt fra nogle lokaliteter på Fyn, bl.a. Æbelø, Kajbjerg Skov, Wedellsborg og Damsbo, så en forekomst i Svanninge Bjerge kan bestemt tænkes.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Arter knyttet til træsvampe Mange biller lever i svamp, herunder i svamp på svækkede og døde træer. Eksempler på arter der kunne tænkes at forekomme i Svanninge Bjerge: -

En meget sjælden art knyttet til svamp er abdera biflexuosa. Billen er kun ca. 3 mm lang. Den lever på eg, på solekspo nerede, svampebevoksede egegrene, næsten altid i tilknytning til svampen ege-voksskind (peniphora quercina). Ar ten er i ældre tid fundet nogle få steder i det sydfynske område (Tåsinge, Thurø, Svendborg), for få år siden også på Æbelø og i Svanninge Bakker, så en fore komst i Svanninge Bjerge forekommer sandsynlig. Den findes på grene af æl dre, soleksponerede ege.

Anbefaling: Stammer, stubbe og grene med træsvamp bør sikres. Tiltag, der kan fremme træsvampes vækst, bør overvejes – fx topsprængning af træer, såring af træer, borehuller i træer. Arter knyttet til udflydende træsaft Det er vist velkendt at eghjort – Europas største bille, nu genudsat i Jægerborg Dyrehave – er glad for den egesaft, der siver fra sårede eges tammer. Eghjort kommer nok ikke til Svanninge Bjerge, men der er også andre biller, der sutter saft. En af dem er elmesaftbille. Den var før elm esygen ret udbredt, men er nu sjælden. Foruden på elm kan den forekomme på saftende hes tekastanjer.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

”Saftbillerne” kan begunstiges ved såring af træer – flest ”saftbiller” findes på eg, så et oplagt forslag til at fremme biodiversiteten er: Såring af egetræer. Arter der er bundet til eller begunstiges af brændt træ Skovbrand er velkendt som en vigtig faktor til forøgelse af biodiversiteten i skov. Mange svam pe – og dermed de insekter, der er tilknyttet til de pågældende svampearter – begunstiges af skovbrande, idet de særligt trives på træer, der er svedne af brand. I den hjemlige billefauna findes flere arter, som særligt forekommer på brandfelter i skov, typisk på steder hvor der har været skovbrand, eller på steder hvor man har samlet og afbrændt større mængder træeffekter efter rydning. Anbefaling: Arter knyttet til brændt ved kan begunstiges ved en gang imellem (fx med nogle få års mellemrum) at afbrænde minde skovstykker eller i det mindste afbrænde fældet materiale, der samles på særlige steder (sankthansbålprincippet). Noget at tænke på ved planlægning af vildskov Ved omlægning af forstligt drevet skov til vildsk ov/urørt skov er der naturligvis mange forhold, der skal indtænkes. Set ud fra et bille-perspektiv forekommer det mig, at noget af det vigtigste er, at der sikres/skabes: – Dødt-veds-kontinuitet – Variation i træartsudbud, træernes alder og placering af dødt ved (mikroklima) – Lysninger

– Tankstationer – mange træbukke og andre, der som larver lever i dødt ved, søger som vok sne til blomster, bl.a. af hvidtjørn og skærm blomstrede. Så udover anbefalingerne i det foregående kan det også anbefales, at der ind plantes blomstrende buske (så som hvidtjørn, røn, hæg, m.fl. – en række kom på tavlen ved mødet d. 16. ds.), særligt i nærheden af gode yn glesteder for vedlevende biller, bl.a. nær gamle træer. Og så er det værd at huske, at gammelskovsart er generelt har ringe spredningsevne. Så selvom der skabes gode leveforhold for dem, skal man ikke forvente, at en masse sjældne gammelsko vsarter indfinder sig. Det afhænger af, hvor

langt der er til nærmeste eksisterende popula tion. Nogle arter vil formentlig aldring finde frem til Svanninge Bjerge – eksempelvis eremitten. Særligt interessante områder i Svanninge Bjerge Da billefaunaen i Svanninge Bjerge endnu er stort set ukendt, er det p.t. ikke muligt at udpege helt specifikke skovområder, hvor der skal tages særlige hensyn til billefaunaen, herunder til ud valgte arter. Men de områder, der ud fra kort materialet at dømme er de mest interessante, er de ældste løvskovsbevoksninger, særligt bevoks ninger af eg og bøg, men også rødel og birk er billemæssigt set værdifulde.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Pattedyr – Thomas Bjørneboe Bjerg Biolog, seniorforsker ved Naturama og ekstern lektor ved SDU Inden for vildtskovsområdet findes der gravkom plekser for ræv og grævling. Hjortevildt udnytter området i stor stil. Udover dødt ved, stående såvel som liggende, vil områdets smågnavere og insektædere have stort gavn af kvasbunker. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kvasbunker over tid falder så meget sammen, at deres værdi som skjul mind skes, hvorfor nye kvasbunker bør etableres med års mellemrum i forbindelse med den punktvise forvaltning og pleje, der alligevel skal til for at understøtte en høj biodiversitet i områder, der ville vokse til.

Det vides endnu ikke, hvor udbredt hasselmusen er i vildskovsområdet, men specielt i den sydlige del, som grænser op til stendiget, er der en god bestand lige vest for diget. Det vil derfor være oplagt at sikre nogle gode spredningskorridorer ind i vildskoven derfra. Den gamle højstammede bøgeskov der grænser op til stendiget i afsnit 43 er fattig på undervegetation, som ville kunne trække hasselmus ind i vildskoven. Generelt vil udgåede gamle træer på rod være et stort aktiv for hasselmus, skovmår (det vides ikke om den er tilstede) egern, hulrugende fugle og i særdeleshed for insekter.

Afdeling/ Litra

NATURTYPE

ART(ER) (der HANDLEPLAN forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

44m + 51c

M:Nobilis 1974

Varmekrævende arter

C: Gran 1979

44i + 44p

Landskabet tegner en u-formet skråning, der mod syd munder ud i Røjle Maen. Skråningen har en fin solindstråling og dermed gode muligheder for varmeelskende arter. Det anbefales at rydde den nederste del af bevoksningen 51c svarende til bredden af 51c gra79. For 44m anbefales at sløjfe pyntegranbevoksningen og plante blandingsskov/krat hassel, røn, slåen, tjørn, og vild æble på bakken. Etableres et godt dække af græs og star vil dette mindske hastigheden for opvæksten af skov.

Bælte med bøg Hasselmus 1979-81

Træer i rækker: Bredden bør øges til 4-5 rækker, gerne med indplantning af bær/frugt bærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelinjer og spredningsveje.

53c + 53e

Gran 1992

Varmekrævende arter

Sydvendt skråning ned mod ærtedalen. Bør udtyndes kraftigt, alternativt sløjfes.

52r

Nobilis pyntegrønt 1986

Hasselmus

Kan med fordel udtyndes/fældes og genplantes med bær- og frugtbærende træer og buske.

42g + 42h 52h + 53f + 53k

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Svanninge Bjerge 2018 Vildskovsprojekt

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE