Natur til et godt liv, kursuskatalog 2026

Page 1


KURSUSKATALOG

KÆRE PARTNER

Vi ser ind i et nyt år, hvor vi udvider partnerskabet med flere indsatser. Derfor vil basiskurset i Naturintegreret socialt arbejdet (NISA) blive udbudt to gange – ét i det første halvår og ét i det sidste halvår af 2026. Kurset er for alle i partnerskabet, der gerne vil have viden om og redskaber til at integrere naturen uanset teoretiske ståsted. På kurset gennemgår vi bl.a. naturens kvaliteter, principperne for NISA og kommer med ideer og råd til alt fra øvelser til turplanlægning.

Derudover vil vi gerne samle jer på tværs i partnerskabet ved at afholde temadage og workshops, hvor både ny inspiration og vidensdeling er i højsæde. Vi har udvalgt forskellige temaer, som vi sætter fokus på, og som vi håber kan give værdi i jeres daglige praksis. Se næste side for et overblik over de kommende temadage og workshops.

Der kommer tre workshops om indsatsbeskrivelser fordelt over året, og som altid opfordrer vi kraftigt til, at I som minimum sender mindst én fagprofessionel pr. indsats til denne temadag mindst én gang årligt. Vi håber, at dagen kan være en faglig dag, som inspirerer jer partnere på tværs af partnerskabet.

Vi afholder også vores årlige konference i naturintegreret socialt arbejde, med nye spændende og inspirerende indslag. Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 14. september 2026.

Udover de dage, der er i kursuskataloget, tilbyder vi, at vi kan komme til jer og afholde fx workshop for socialudvalg, ledergrupper eller for andre, hvor det kan skabe værdi. Ræk ud til Katrine (khd@bikubenfonden.dk), hvis det har interesse.

Hele kursuskataloget kan også ses her.

No show -gebyr gælder stadig

Tilmelding til kurser sker efter først til mølle-princippet. For alle kurser er der et no-show gebyr til tilmeldte deltagere, der ikke dukker op, på 1.000 kr. Ved akut sygdom skal du give besked senest kl. 07.00 på kursusdagen for at undgå gebyr

Vel mødt

Vi glæder os meget til at se jer på kurserne.

Mange hilsner Caroline, Emilie, Ida, Dorte og Katrine, Natur til et godt liv – Laboratoriets sekretariat.

KURSER

Lær at arbejde med naturintegreret socialt arbejde (NISA) (s. 3)

Vores basiskursus i NISA giver dig en grundlæggende forståelse for, hvordan du kan integrere naturen i det sociale arbejde med unge.

Forårskursus

Datoer: 24.-25. februar, 10. april, 5. maj og 20. maj 2026

Efterårskursus

Datoer: 25.-26. august, 5. oktober, 11. november og 23. november 2026

Metodekort og naturrum i praksis - del 1 og 2 (s. 4)

På dette kursus arbejder vi med forskellige metodekort fra Natur til et godt liv - Laboratoriet, og hvordan de kan varieres og justeres i forhold til målgruppe og progression. Dertil kommer naturrummene, og hvordan de kan understøtte aktiviteterne og det ønskede formål.

Dato: 8. juni og 21. oktober 2026

WORKSHOPS

Arbejd med jeres indsatsbeskrivelse (s. 5)

Vores tilbagevendende workshop om indsatsbeskrivelser giver jer mulighed for at få sparring og idéer til udvikling af jeres indsatsbeskrivelse sammen med andre partnere og sekretariatet. Vi afholder denne workshop 3 gange i løbet af året. Obs: Vi opfordrer kraftigt til, at I som minimum sender mindst én fagprofessionel pr. indsats til denne temadag mindst én gang årligt. Vi anbefaler, at I sender to eller flere afsted ad gangen.

Dato: 28. januar, 17. april og 23. september 2026

TEMADAGE

Craft i praksis (s. 6)

Som opfølgning på den meget populære temadag om Craft-psykologi, tilbyder vi nu en temadag, hvor praksis er i fokus. Vi kombinerer teorien bag Craft-psykologi med mange forskellige øvelser og inspiration til, hvordan man kan gribe craft an i samspil med arbejdet med naturen og unges trivsel. Line Anderson, som er uddannet i Craft-psykologi, vil føre os igennem dagen.

Dato: 26. marts 2026

Traumebevidst tilgang og Naturintegreret socialt arbejde (s.7)

Traume baseret tilgang (TBT) og Naturintegreret socialt arbejde (NISA) er baseret på principper. De to har mange lighedspunkter, og derfor har vi på denne temadag fokus på, hvordan de to metoder kan forenes og styrke hinanden. Sofie Rødbro, som er projektleder i TBT, vil facilitere dagen.

Dato: 28. oktober 2026

KONFERENCE

Konference i naturintegreret socialt arbejde

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

D. 14. september 2026 afholder vi endnu engang en konference med nye spændende oplæg. Konferencen foregår udendørs. Vi sender invitation ud senere.

LÆR AT ARBEJDE MED NATURINTEGRERET

SOCIALT ARBEJDE

Forårskursus

Datoer: 24.-25. februar, 10. april, 5 maj og 20. maj 2026.

Tilmeldingsfrist: 30. januar 2025 kl. 22.00

Du finder tilmeldingslink her.

Efterårskursus

Datoer: 25.-26. august, 5. oktober, 11. november og 23. november 2026.

Tilmeldingsfrist: 24. juli 2025 kl. 22.00

Du finder tilmeldingslink her.

Sted: Knagelbjerghus, Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg

Baggrund og formål

Evalueringer viser, at naturintegreret socialt arbejde (NISA) bl.a. hjælper unge med mestring, at mærke og kommunikere følelser og med at styrke sociale relationer. På kurset får du færdigheder i at integrere natur i din faglighed, så naturen bliver et ekstra redskab i dit arbejde. Principperne i NISA og kvaliteterne i naturmødet er grundstenene i metoden, og det vil være et fokus på hele kurset. Vi arbejder også med planlægning af forløb, turplanlægning, afprøvning af metoder, brug af naturfænomener og grundlæggende friluftsfærdigheder.

Målgruppe

Fagprofessionelle fra indsatser hos Natur til et godt liv – Laboratoriets partnere, der ønsker et grundlæggende kursus i at integrere natur i arbejdet med unge.

Form og indhold

Kurset forløber over fire moduler. Det første modul strækker sig over to dage med overnatning, mens de resterende er enkelte dage. Der er en god blanding af teori, praktiske øvelser og afprøvninger. Der er en opgave mellem modul 1 og 2, samt mellem modul 2 og 3. Der er ligeledes læsestof til alle moduler.

Praktisk

Kurset afholdes ved min. 12 deltagere og max. 20 deltagere. Det er muligt at overnatte i Knagelbjerghus på sovesale i køjeseng på 1. modul. Der vil være morgenbrød, kaffe, snacks og frokost alle kursusdage. Dagene kommer til at foregå meget udendørs, så husk praktisk beklædning og sko. Senest tre uger før hvert modul fremsendes program og evt. litteratur.

Forventning til deltagerne

For at modtage diplom efter endt kursus skal du deltage i alle kursusdagene samt lave kursusopgaverne. Løsning af opgaven er desuden en forudsætning for at deltage i kursusforløbet. Som deltager skal du give feedback på andres opgaver, sparre om erfaringer og læse evt. litteratur. Det anbefales kraftigt, at du arbejder med NISA mellem modulerne.

Kursusledere

Kurset afholdes af Katrine Hulgard (khd@bikubenfonden.dk) og Caroline Vandt Madsen (cmvm@bikubenfonden.dk) fra Natur til et godt liv - Laboratoriet. De er biologer og har sammenlagt over 10 års erfaring med at integrere natur i sociale forløb med unge.

Kontakt​

Har du spørgsmål, kontakt gerne Katrine på khd@bikubenfonden.dk

KURSUS: METODEKORT OG NATURRUM I

PRAKSIS – del 1 og 2

Del 1: 8. juni 2026

Tilmeldingsfrist: 11. maj 2026

Du kan tilmelde dig her.

Del 2: 21. oktober 2026

Tilmeldingsfrist: 24. september 2026

Du kan tilmelde dig her

Sted: Knagelbjerghus, Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg

Formål​

På dette kursus arbejder vi med forskellige metodekort fra Natur til et godt liv - Laboratoriet, og hvordan de kan varieres og justeres i forhold til målgruppe og progression. Dertil kommer naturrummene, og hvordan de kan understøtte aktiviteterne og det ønskede formål.

Naturen er foranderlig og derfor vil der være forskellige muligheder, afhængigt af årstid. Derfor er der to dele af kurset – en dag i juni og en dag i oktober. Derudover vil vi arbejde med forskellige metodekort. Vi anbefaler, at man melder sig på begge kursusdage, men det er muligt kun at deltage på en enkelt.

Du får inspiration til nye øvelser og aktiviteter, og mulighed for at dele erfaringer med andre fagprofessionelle, der bruger naturen til at styrke unge.

Baggrund​

I tæt samarbejde med jer fagprofessionelle har vi i Natur til et godt liv – Laboratoriet udarbejdet en række metodekort, der er udgivet på vores hjemmeside her

Hvert kort beskriver både metodiske og teoretiske overvejelser og konkret fremgangsmåde. De lægger vægt på teori og begreber som progression og transfer. De er inddelt i sværhedsgrader indenfor socialt, fysisk og kognitivt.

Målgruppe

Fagprofessionelle fra indsatser hos Natur til et godt liv – Laboratoriets udviklingspartnere, der gerne vil blive mere sikker i at anvende metodekort.

Praktisk

Programmet foregår udendørs, så husk praktisk tøj og fodtøj. Program og evt. litteratur/forberedelse udsendes senest tre uger før kursusdagen. Der vil være forplejning. Medbring selv gerne en vanddunk. ​Kurset afholdes ved min. seks deltagere.

Kursusledelse​

Kurset afholdes af udviklingspartner Katrine Hulgard (khd@bikubenfonden.dk), og har du spørgsmål, skal du ikke tøve med at kontakte hende.

WORKSHOP: ARBEJD MED JERES

INDSATSBESKRIVELSE

Dato: 28. januar 2026 kl. 9-15. Tilmeldingsfrist: 5. januar 2026, kl. 22.00

Du kan tilmelde dig her.

Dato: 17. april 2026 kl. 9-15. Tilmeldingsfrist: 20. marts 2026 kl. 22.00

Du kan tilmelde dig her.

Dato: 23. september 2026 kl. 9-15. Tilmeldingsfrist: 27.august 2026 kl. 22.00

Du kan tilmelde dig her.

Sted: Knagelbjerghus, Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg

Formål

Kom til en workshop, hvor I sammen med andre partnere og sekretariatet får sparring og idéer til udvikling af jeres indsatsbeskrivelse. Vi gennemgår gode værktøjer til at videreudvikle jeres forløb og tilbyder rammerne, der gør, at I får mulighed for at fordybe jer i indsatsbeskrivelsen. Vi afholder denne workshop tre gange i løbet af året.

Obs: Vi opfordrer kraftigt til, at I som minimum sender mindst én fagprofessionel pr. indsats til denne temadag mindst én gang årligt, for kontinuerligt at tænke over og lære af egen praksis, samt have en opdateret indsatsbeskrivelse.

Baggrund

Indsatsbeskrivelsen er et redskab, der gør samarbejdet nemmere, og som samtidig gør udviklingen og vejen til at opnå de fælles mål lettere. Der kan være en del fællestræk på tværs af indsatsbeskrivelserne i partnerskabet, og vi ser en værdi i at udveksle erfaringer, viden og idéer. I inviteres derfor til en workshop, hvor vi gennemgår, sparrer, finpudser og videreudvikler på jeres indsatsbeskrivelse i fællesskab.

Vi faciliterer rammerne i Knagelbjerghus og tilbyder forplejning undervejs.

Målgruppe

Fagprofessionelle fra indsatser hos Natur til et godt liv – Laboratoriets partnere, der skal lave eller opdatere deres indsatsbeskrivelse.

Praktisk

Programmet foregår udendørs noget af dagen, så husk praktisk tøj og fodtøj. Program udsendes senest to uger før dagen. Der vil være forplejning, men husk egen vanddunk. Workshoppen afholdes ved min. seks deltagere.

Facilitator

Workshoppen afholdes af udviklingspartner Katrine Hulgard fra Natur til et godt liv – Laboratoriets sekretariat. Tøv ikke med at kontakte Katrine, hvis du har spørgsmål khd@bikubenfonden.dk

TEMADAG: CRAFT I PRAKSIS

Dato: 26. marts 2026

Tilmeldingsfrist: 26. februar 2026

Du tilmelder dig her.

Sted: Knagelbjerghus, Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg

Formål og baggrund

Som opfølgning på den meget populære temadag om Craft-psykologi, tilbyder vi nu en temadag, hvor praksis er i fokus. Vi ved at effekterne af at arbejde med craft, bl.a. er øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning, øget intelligens og øget kreativitet, samt at det lindrer stress og giver ro. Men hvordan bruger man i praksis craft som redskab i arbejdet med unge?

Vi kombinerer teorien bag Craft-psykologien med mange forskellige øvelser og inspiration til, hvordan man kan gribe craft an i samspil med arbejdet med naturen og unges trivsel.

Du får mulighed for at dele erfaringer med andre fagprofessionelle, der bruger naturen til at styrke unge, og som er nysgerrige på craft, eller som måske allerede har erfaringer med det.

Målgruppe

Fagprofessionelle fra indsatser hos Natur til et godt liv – Laboratoriets partnere.

Praktisk

Programmet foregår udendørs meget af dagen, så husk praktisk tøj og fodtøj. Program udsendes senest tre uger før dagen. Der vil være forplejning.

Temadagen afholdes ved min. otte deltagere og der er et max antal på 25 deltagere.

Facilitatorer

Line Bruhn Andersson er uddannet i Craft-psykologi ved Anne Kirketerp og arbejder med praksisnære forløb, hvor craft og naturaktiviteter understøtter trivsel hos børn og unge. Line har en baggrund som pædagog både “på gulvet” i det direkte relationsarbejde og som SFO-leder. Hun har mange års erfaring med anbragte børn og unge, herunder med udviklingstraumer og behov for særlig støtte i hverdagen. Hun har specialiseret sig i at skabe kreative læringsrum med fokus på ro, mestring og opmærksomhedskontrol gennem håndens arbejde. Line faciliterer workshops og temadage for fagprofessionelle, hvor deltagerne får konkrete metoder med hjem til deres egen praksis både i naturen og i kreative værksteder.

Udviklingspartner Katrine Hulgard er Ph.d. i Biologi og en del af sekretariatet i Natur til et godt liv –Laboratoriet.

Kontakt

Har du spørgsmål, kontakt gerne Katrine på khd@bikubenfonden.dk

TILGANG OG NATIRINTEGRERET

SOCIALT ARBEJDE

Dato: 28. oktober 2026

Tilmeldingsfrist: 30. september 2026

Du tilmelder dig her.

Sted: Knagelbjerghus, Reventlowsvej 104, 5600 Faaborg

Formål og baggrund

Naturintegreret socialt arbejde (NISA) er en principbaseret metode, som indeholder greb fra mange forskellige teorier og metoder. Det kan fx være mentalisering, narrativ psykologi, kognitiv psykologi, adventure therapy, mindfullness og mange andre.

Traumebevidst tilgang (TBT) er også en principbaseret tilgang, som har rigtig mange snitflader med naturintegreret socialt arbejde. Derfor ser vi en værdi i at kigge ind i, hvordan disse to metoder kan forenes og ikke mindst styrke hinanden.

Sofie Rødbro, der er projektleder på projekt traumebevidst tilgang, faciliterer dagen sammen med Katrine fra Natur til et godt liv – Laboratoriets sekretariat.

Der vil være en god blanding af teori og konkrete øvelser, der kan give indblik i metoderne og inspirere til det videre arbejde.

Målgruppe

Fagprofessionelle fra indsatser hos Natur til et godt liv – Laboratoriets partnere. Det er ikke nødvendigt at have arbejdet med TBT for deltagelse i temadagen.

Praktisk

Programmet foregår udendørs meget af dagen, så husk praktisk tøj og fodtøj. Program og evt. læsestof udsendes senest tre uger før dagen. Der vil være forplejning.

Temadagen afholdes ved min. otte deltagere.

Facilitatorer

Sofie Rødbro er projektleder i Faaborg-Midtfyn Kommune på Social- og Boligstyrelsens modningsprojekt Projekt Traumebevidst Tilgang. Det er et projekt på tværs af tre kommuner – Odense, Holstebro og Faaborg-Midtfyn.

Udviklingspartner Katrine Hulgard er Ph.d. i biologi og en del af sekretariatet i Natur til et godt liv –Laboratoriet.

Kontakt

Har du spørgsmål, kontakt gerne Katrine på khd@bikubenfonden.dk

” Jeg føler, at det hele nok skal gå, når jeg er i naturen. Det er nemmere at mærke sig selv og få en pause fra det virvar, der kan være indeni.”

- Lukas, erfaringsekspert

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.