Kapitel_13
2018 RAPPORT
201
Ud over udstillingerne påtager kunsthallerne sig ofte opgaver i forhold til sparring med nyuddannede og unge kunstnere. De kan få hjælp til, hvordan man engagerer publikum og sætter udstillinger op, og hvordan man søger fondsstøtte. Kunsthallernes struktur og forretningsmodeller er meget forskellige fra institution til institution. Brandts 13 er fx selvejende, en del er kommunale, Gl. Holtegaard er en fond, og Kunsthal Charlottenborg hører organisatorisk under Kulturministeriet, da den er en del af Kunstakademiet. Finansieringsmodellerne varierer således fra kunsthal til kunsthal. To kunsthaller får statsstøtte, nemlig Charlottenborg og Den Frie Udstillingsbygning, mens hovedparten af kunsthallerne får kommunal støtte. Herudover er der mange, der har en egenfinansiering i form af entréindtægter. Kunsthallernes økonomiske støtte til danske nulevende billedkunstnere sker primært i form af forskellige slags honorarer (udstilling og opsætning, samt for undervisning eller foredrag). Dertil kommer visningsvederlag og støtte til produktion og indramning af værker. Kunsthallerne kan også give støtte til rejseomkostninger. Til nogle udstillinger bliver der produceret et katalog, som repræsenterer den fysiske refleksion af udstillingen, og som ofte bliver sendt rundt til andre institutioner. Dertil står kunsthallen for promovering, annoncering og events i løbet af udstillingen, bl.a. netværksmiddage og ferniseringer. Dog er den vigtigste funktion deres formidlende og faciliterende rolle i forhold til senere salg og udvidelse af kunstnerens netværk, erfaring og viden. Udstillinger i kunsthaller kan være et springbræt til modtagelse af legater og præmieringer samt yderligere interesse fra gallerier og museer. Vi har udsendt et mindre spørgeskema til samtlige 16 kunsthaller i Danmark, hvor vi har spurgt til deres økonomiske støtte til billedkunsten. Vi har som i resten af rapporten opdelt deres udgifter til billedkunst i 3 kategorier: 1) Indkøb i form af honorarer i forbindelse med udstillinger, da dette i en del tilfælde omfatter produktion af kunst i form af installationskunst eller også omfatter en honorering for at skabe en udstilling af deres billedkunst. Vi har ikke medtaget visningsvederlag, da dette refunderes af Kulturministeriet og derfor opgøres i kapitel 16 om vederlag. 2) indirekte støtte, som omfatter udgifter til produktion af kataloger, markedsføring af deres udstillinger i øvrigt, medfinansiering af produktioner, støtte til rejseudgifter mv., udgifter, som kunstnerne ellers skulle have afholdt. 3) Legater og uddeling af priser. Når vi opgør kunsthallernes økonomiske betydning for markedet og for rammevilkårene for billedkunsten, tager vi højde for, at kunsthallerne primært er finansieret af driftstilskud og projekttilskud fra henholdsvis staten eller kommuner samt i en del tilfælde af tilskud fra fonde. Denne økonomi opgør vi i kapitlerne 2, 4 og 7. Den resterende del af kunsthallernes budget kommer fra entréindtægter, indtægter fra udleje mv. I 2013 udarbejdede Foreningen af Danske Kunsthaller et benchmark, der opgjorde, at kunsthallerne i gennemsnit finansierede 17 pct. af deres budgetter ved andre indtægter (entré, udleje mv.). Foreningens formand, Dina Vester Feilberg, oplyser, at