Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen pr. 31.12.2021

Bikubenfondens bæredygtighedsanalyse af investeringsporteføljen

Februar 2022

Indholdsfortegnelse

Formål med analysen

Side 03

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje

Side 04

Den likvide porteføljes bæredygtige risici

Side 07

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje

Side 13

Den likvide porteføljes impact

Side 18

Sammenfatning af den likvide porteføljes bæredygtighed

Side 43

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt

Side 46

Appendiks

Side 48

2

Formål med analysen Bikubenfonden har indgået aftale med Curo Capital (herefter kaldet Curo) om at foretage en bæredygtighedsanalyse af Bikubenfondens investeringsportefølje. Metoden bag analysen er identisk med analysen fra medio 2021, men denne gang omfatter analysen udelukkende Fondens likvide investeringsportefølje, da det er for tidligt at foretage en opfølgning på de illikvide investeringer.

Formålet med denne analyse er:

1.

at give Bikubenfonden et overordnet indblik i hvorledes den nuværende portefølje er sammensat ud fra en bæredygtig vinkel

2. at illustrere udviklingen i bæredygtighed i Bikubenfondens portefølje fra første til anden analyse, efter at Fonden aktivt har arbejdet på at forbedre bæredygtigheden i porteføljen 3. at anbefale konkrete tiltag som Bikubenfonden kan anvende hvis porteføljens bæredygtighedsprofil skal forbedres yderligere Analysen er inddelt i to overordnede sektioner: første del analyserer Bikubenfondens likvide porteføljes bæredygtighedsrisici (ESG og kontroversielle beholdninger). Anden del af analysen evaluerer porteføljens impact på samfundet generelt.

Endeligt konkluderes samlet på analysen og oplæg til næste skridt for Bikubenfonden præsenteres.

3

Fremgangsmåde for analysen af den likvide portefølje

4

Metoden bag analysen af den likvide portefølje

Metoden bag analysen er identisk med den foregående analysemetode. Analysen af den likvide portefølje kan overordnet set inddeles i to områder: • Først analyserer vi porteføljens bæredygtighed ved at forholde os til investeringernes fokus på Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (ledelsesforhold), herefter benævnt ESG. Analysen vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskabs økonomiske værdi kan påvirkes negativt af ESG faktorer. Denne type analyse kigger hovedsageligt indad i virksomheden ved bl.a. at forholde sig til, hvilke politikker og strategier virksomheden har sat op for ESG, og forholder sig udelukkende til de risici, som kan påvirke den økonomiske værdi af virksomheden betydeligt. Derudover analyseres porteføljernes kontroversielle beholdninger • Anden del af analysen anvender et andet perspektiv på bæredygtighed. Her vender vi i stedet blikket udad og vurderer, i hvilket omfang virksomheden påvirker samfundet omkring sig – både i forhold til klima, mennesker og samfund. Vi vurderer virksomhedernes betydning for samfundet, også kaldet virksomhedernes impact.

Så her handler det ikke længere om virksomhedens økonomiske værdi eller minimering af risici, men i stedet ser vi virksomhederne i et større perspektiv, nemlig i hvilket omfang de bidrager til samfundet omkring sig, både gennem deres opførsel men også gennem de produkter og services, virksomhederne bringer til samfundet Samlet set mener vi, at disse to forskellige perspektiver på bæredygtighed giver Bikubenfonden et grundigt og nuanceret overblik over den likvide porteføljes bæredygtighed.

Vi anvender i analysen data fra tre leverandører. Systainalytics er en af de globalt førende analysehuse, der leverer analyser og ratings på virksomheders bæredygtighed, ved at forholde sig til virksomhedernes hensyntagen til ESG. De udregner desuden eksponeringen til kontroversielle beholdninger. Morningstar anvendes til sammenligning med peer group, og endeligt har vi anvendt Impact-Cubed til analysen af porteføljernes impact på samfundet, deres miljømæssige og sociale effekt samt understøttelse af FN’s verdensmål.

Vi har analyseret Bikubenfondens to forvaltere med balancerede mandater, SEB og Danske Bank, og de underliggende strategier/fonde, som der er investeret i, samt Fondens nye aktieforvalter, Baillie Gifford (data er fra 31. december 2021). Der er foretaget en gennemlysning af de enkelte fonde, således at vi kigger på data på de underliggende virksomheder, som der er investeret i, hvor bestemte indikatorer kvantificeres, scores og sammenlignes med et tilsvarende benchmark bestående af samme fordeling af aktier og obligationer, som forvalternes porteføljer.

5

Bikubenfondens likvide portefølje Vi har analyseret Bikubenfondens to balancerede mandater hos hhv. SEB og Danske Bank samt Fondens egne investeringer

Egne investeringer (20%) Danske Bank (49%) SEB (32%)

SEBs portefølje består af 8 fonde med hver sin vægt i

Danske Banks portefølje består af 6 fonde med hver sin

porteføljen:

vægt i porteføljen:

• SEBinvest Europa Højt Udbytte (7,0%)

• DI Global EM Markets Restricted – Akk. (7,0%)

• SEBinvest Europa Small Cap (13,7%)

• DI Global Restricted KL (33,7%)

• SEBinvest Japan Hybrid (2,5%)

• DI Euro Sustainable High Yield (12,5%)

• SEBinvest Kreditobligationer SRI (12,4%)

• DI SELE Euro IG Corp Bonds Restricted, (5,2%)

• SEBinvest Nordamerika Indeks (31,4%)

• DI Nye Markeder Obligationer (23,9%)

• SEBinvest US High Yield (Columbia) (17,5%)

• DI Global Sustainable Future 3 ( 17,7%)

• Wealth Invest SEB EM Eq. (Hermes) (4,4%) • Wealth Invest SEB Globale Aktier SRI (11,1%) Egne investeringer i Danske Bank regi: SEB har allokeret 5,5% af porteføljen til en valutakurv

• Baillie Gifford Positive Change (99,7%)

bestående af emerging market valutaer. Denne er ikke

• Atlantic Petroleum (0,3%)

inkluderet i analysen, da analysen baseres på underliggende virksomheder alene.

Som udgangspunkt indgår alle ovenstående porteføljer i analysen. Der er dog dele af analysen, hvor det ikke har været muligt at få tilstrækkelig data på nogle af fondene, hvorfor de er udeladt. Det fremgår undervejs i analysen, hvis nogle fonde er ekskluderet.

6

Den likvide porteføljes bæredygtige risici

7

Tilgang til bæredygtige risici (ESG)

• Denne del af analysen er baseret på data fra Sustainalytics og Morningstar • Sustainalytics vurderer selskabernes ESG risiko, hvilket vil sige i hvor høj grad et selskab er negativt eksponeret overfor ESG faktorer. Sustainalytics medtager udelukkende ESG faktorer, som har en betydelig påvirkning på selskabets økonomiske værdi. ESG faktorer, der betragtes som væsentlige, vil variere på tværs af brancher og selskaber • Den samlede ESG risiko score består af to dimensioner: 1) selskabets eksponering til væsentlige industrispecifikke samt selskabsspecifikke risici. Eksponeringen er baseret på faktorer som forretningsmodel, kapitalstyrke, geografi og kontroverser, og 2) hvor godt selskabet styrer disse risici • Idet Sustainalytics måler selskabernes risici, gælder det, at jo lavere score jo bedre • De forskellige bæredygtige scorer ligger mellem 0 og 100, hvor 0 indikerer, at et selskab ikke har nogen ESG risiko, og 100 indikerer det højeste niveau af ESG risiko • For at målingen er brugbar, skal 67% af porteføljens virksomheder have en score fra Sustainalytics. Mere end 90% af virksomhederne i Bikubenfondens samlede aktie-, EMD og Investment gradeportefølje er dækket. Dog er det kun ca. 55% af selskaberne i High Yield obligationsporteføljerne, som har fået en score hos Sustainalytics. Det betyder, at der ikke findes scores fra Sustainalytics på disse porteføljer. Der er dog ingen tvivl om, at en High Yield portefølje, vil trække ned i bæredygtighedsanalysen. En stor del af selskaberne i High Yield markedet tilhører sektorer med generelt højere ESG risici end det brede marked. Derfor er det vigtigt at tage højde for disse porteføljer, når Bikubenfondens samlede portefølje skal vurderes. I analysen har vi derfor anvendt de gennemsnitlige scorer for peer groups af High Yield forvaltere som proxy for SEBs og Danske Banks portefølje. Det giver alt andet lige et mere realistisk samlet resultat end helt at udelukke Bikubenfondens investering i High Yield obligationer.

• Vi har i efterfølgende sektion gennemlyst porteføljen for kontroversielle beholdninger • Der er ingen global definition for, hvad der er kontroversielle produktområder, men vi har i denne analyse gennemlyst for virksomheder, som har en omsætning større end 5% som kommer fra: alkohol, atomkraft, tobak og fossile brændstoffer (med fokus på termisk kul og tjæresand) • Vi har ligeledes gennemlyst for, om virksomhederne er involveret i produktion af kontroversielle våben (her er ikke nogen minimumsgrænse). Med kontroversielle våben menes: antipersonel miner, biologiske og kemiske våben, klyngevåben, forarmet uranammunition, atomvåben og hvide fosforvåben 8

Udestående ESG risiko i porteføljen Udestående ESG risiko

• ESG risikoen i en portefølje kan deles op i tre dele: 1)

En systematisk risiko som pålægges virksomheden, som ikke kan udlignes/neutraliseres. Denne er typisk knyttet til den branche, virksomheden opererer indenfor

2) ESG risiko som er til stede, men som ledelsen i virksomheden har neutraliseret gennem forskellige tiltag som politikker og programmer 3) ESG risiko som er til stede, men som ledelsen ikke har neutraliseret (ukontrolleret) • I sidste ende er det interessant at se på den del af ESG risikoen, som ikke er neutraliseret – altså den udestående ESG risiko (systematisk risiko + ukontrolleret risiko) • Figuren til højre viser Bikubenfondens tre forvalteres udestående ESG risiko sammenlignet med Fondens samlede portefølje og det brede aktiebenchmark* • Den systematiske risiko er næsten ens blandt forvalterne samt det brede aktiebenchmark. Dette skyldes, at denne form for risiko i høj grad er knyttet til den branche, virksomhederne opererer indenfor. De, som skiller sig markant ud med høje risikotal, er bl.a. olie/gas, kul, luftfart og fremstilling af kemikalier. Hverken benchmark eller porteføljerne har høje allokeringer til disse • Baillie Gifford var ikke en del af porteføjlen ved forrige analyse, men både Danske Bank og SEB har reduceret deres udestående ESG risiko – dog kun i samme niveau som benchmarket også har reduceret sin risiko • Bikubenfondens egen investering i Atlantic Petroleum udgør en ubetydelig del af porteføljen, men den udestående ESG risiko er utrolig høj (samlet set en risikoscore på 40 sammenlignet med ca. 22 for forvalterne) * Denne del af analysen ekskluderer de to forvalteres high yield porteføljer, idet Sustainalytics ikke har tilstrækkelig data på disse porteføljer til at kunne udregne denne form for risiko.

9

Porteføljernes ESG risikofordeling ESG Risikofordeling

• Sustainalytics udarbejder en bæredygtighedsscore for de enkelte selskaber, som angiver graden af ESG risiko i selskaberne. Til højre ses fordelingen af disse bæredygtighedsscores for de enkelte selskaber i Bikubenfondens samlede portefølje • Langt størstedelen af investeringerne i både SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords portefølje samt benchmarket fordeler sig i Middel og Lav ESG risiko, hvor benchmarket dog har en større andel af porteføljen placeret i Lav ESG risiko sammenlignet med både SEB, Danske Bank og Baillie Gifford • Danske Bank har en relativ høj andel af porteføljen i kategorien Alvorlig ESG ESG Risikofordeling - udvikling

risiko og betydeligt højere end benchmarket. Dette er stort set uændret fra sidste analyse. Selskaber i denne kategori stammer primært fra Danske Banks strategi indenfor emerging market obligationer • 28% af Danske Banks Nye Markeder Obligationer portefølje har en Alvorlig ESG risiko. Figuren til højre sammenligner kun med Globale Aktier, så derfor bliver Danske Banks allokering til Alvorlig ESG risiko relativt højere end benchmarket • Den nederste figur viser udviklingen i ESG risikoen fra sidste analyse og indtil nu.

Her ses tydeligt, at den samlede portefølje har reduceret sin ”Alvorlig” og ”Høj” ESG risiko til gengæld for en øgning af selskaber med ”Middel” og ”Lav” risiko

10

Udvalgte selskabers ESG-risiko

Nedenfor gives et overblik over de fem selskaber i Bikubenfondens likvide portefølje med den laveste ESG risiko, samt de fem som scorer højest på ESG risiko (alle i kategorien Alvorlig).

Alle selskaberne med alvorlig ESG risiko kommer fra Danske Banks Global Emerging Market Restricted portefølje og beskæftiger sig bl.a. med stål, olie og kobolt.

Selskaberne fra Bikubenfondens portefølje med den laveste ESG risiko stammer fra en bred vifte af porteføljer uden større fælles træk.

Selskaber i porteføljen med højest ESG risiko Virksomhed Inner Mongolian Baotou Steel

Subindustri Stålproduktion

Strategi DI Glb. EM Markets Restr.

ESG risiko 63,8

CJ Corp

Konglomerat

DI Glb. EM Markets Restr.

55,6

PetroChina

Olie udvinding

DI Glb. EM Markets Restr.

55,3

Zhejiang Huayou Cobalt

Leverandør af kobolt

DI Glb. EM Markets Restr.

55,1

Beijing Dabeinong Tech. Group

Landbrugsteknologi

DI Glb. EM Markets Restr.

55,1

Selskaber i porteføljen med lavest ESG risiko Virksomhed Subindustri CBRE Group Inc Class A Ejendomsservice

Strategi DI Glb. Restr.

ESG risiko 7,0

Thule Group AB

Transport- og fritidsudstyr SEB Europa Small Cap

6,9

Vonovia SE

Ejendomsselskab

SEB Glogale Aktier SRI

6,8

Deluxe Corp

Betaling- & teknologi

DI Global Restr.

6,7

RELX PLC

Multinationalt forlag

DI Glb. Restr./SEB Højt Udbyt

5,4

11

Porteføljens scores sammenholdt med peer group ESG risiko

E, S og G score

• Til højre ses en oversigt over SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords porteføljers scores samt benchmarkets scores for hhv. Miljø, Sociale Forhold og Governance sammenlignet med peer group, opdelt i kvartiler.

Peer group består af mere end 6.000 globale strategier, hvilket betyder, at hver kvartil indeholder ca. 1.500 forvaltere. Dette giver et godt indtryk af, hvor stor spændvidden er på de respektive scores, og hvordan porteføljens scorer placerer sig i forhold til andre forvaltere • Både SEB og Danske Bank har forbedret deres score på alle tre parametre siden sidste analyse, og i højere grad end benchmarkets udvikling. Specielt har Danske Bank rykket sig markant ift. sidste analyse, hvilket blandt andet skyldes en større ændring i sammensætningen af fonde i deres mandat.

• Både SEB og Danske Bank placerer sig rigtig godt på Sociale Forhold og Ledelse, hvor begge porteføljer ligger i 1. kvartil, modsat benchmarkets placering i 4. kvartil. Baillie Gifford opnår en væsentligt ringere score end SEB og Danske Bank, idet forvalteren ligger i 3. kvartil indenfor Ledelse og absolut nederst i 4. kvartil indenfor den Sociale risikofaktor.

• På Miljø scoren ligger alle tre forvaltere på samme niveau, midt i 2. kvartil, sammenholdt med benchmarkets placering i 4. kvartil • Samlet set placerer Bikubenfondens portefølje sig i 2. kvartil indenfor Miljø

Apr. 2021

og 1. kvartil indenfor Sociale forhold og Ledelse.

12

Ult. 2021

Apr. 2021

Ult. 2021

Apr. 2021

Ult. 2021

Kontroversielle beholdninger i den likvide portefølje

13

Oversigt over porteføljernes andel af kontroversielle beholdninger Andel af portefølje

• Vi har gennemlyst Bikubenfondens portefølje for investeringer i kontroversielle produktområder sammenholdt med en peer group med samme aktivsammensætning • Til højre ses en oversigt over, hvor stor del af hhv. SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords portefølje, der er investeret i kontroversielle beholdninger • Ca. 7,5% af virksomhederne i SEBs portefølje har omsætning fra kontroversielle beholdninger, hvor fossile brændstoffer udgør størstedelen efterfulgt af atomkraft. Dette er identisk med resultaterne fra sidste analyse • Danske Bank har reduceret sin andel af kontroversielle beholdninger fra 9% i april 2021 til 7% ultimo 2021 • Baillie Giffords andel i kontroversielle beholdninger ligger på knap 4% af porteføljen • Peer group har også reduceret sin andel i kontroversielle beholdninger fra 10% i april 2021 til ca. 9% ultimo 2021 • Samlet set har Bikubenfondens portefølje reduceret sin andel i kontroversielle beholdninger, primært pga. investeringen i Baillie Gifford men også pga. reduktionen i Danske Banks portefølje

14

Kontroversielle beholdninger Fossile brændstoffer – Termisk kul og tjæresand Andel af portefølje

• Termisk kul og tjæresand er de to typer fossile brændstoffer, som forurener mest, og ekskluderes derfor ofte af institutionelle investorer • Derfor at vi valgt udelukkende at fokusere på disse to typer fossile brændstoffer i dette deap dive. Til højre ses en oversigt over forvalternes allokeringer til termisk jul og tjæresand • SEB har 0,65% af porteføljen investeret i selskaber som har omsætning fra termisk kul sammenlignet med Danske Banks eksponering på 0,4%. Baillie Gifford har ingen investeringer i termisk kul. Alle forvalterne har en lavere eksponering end peer group, som har allokeret ca. 1% af porteføljen til termisk kul • SEBs eksponering til termisk kul kommer fra SEBinvest Nordamerika Indeks samt SEBinvest US HY Bonds, hvorimod Danske Banks eksponering udelukkende kommer fra Danske Invest Euro Sustainable high yield fonden • SEB er den eneste forvalter med reel eksponering til tjæresand, som udgør ca. 1% af porteføljen. Dette er højere end peer group, som har allokeret ca. 0,7% til tjæresand • Eksponering til tjæresand hos SEB stammer igen fra SEBinvest Nordamerika Indeks samt SEBinvest US HY Bonds

15

Andel af portefølje

Kontroversielle beholdninger – alkohol og tobak Andel af portefølje

• SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords porteføljers investeringer i hhv. produktion af tobak og alkohol er illustreret i graferne til højre. De tre porteføljer er sammenlignet med peer group • Hverken Danske Bank eller Baillie Gifford har eksponering til alkohol i deres porteføljer. SEB har en lille andel på 0,08%, som stammer fra SEBinvest Japan Hybrid fonden.

• Samlet set har Bikubenfonden 0,02% eksponering mod alkohol, hvilket er en forbedring siden april 2021. Peer group har ikke rykket sig siden sidst med ca.

1% eksponering til alkohol • Danske Bank har en mindre allokering til tobak (ca. 0,1%), som stammer fra Danske Invest Euro Sustainable high yield fonden. Hverken SEB eller Baillie Gifford har selskaber med eksponering til tobak i porteføljen.

• Bikubenfonden har samlet set en meget lille eksponering til tobak på 0,05% af porteføljen, hvilket er lavere end peer group, der har allokeret 0,5% til tobak. Denne forskel er identisk med forskellen fra sidste analyse

16

Andel af portefølje

Kontroversielle beholdninger - kontroversielle våben og atomkraft Andel af portefølje

• Til højre ses en oversigt over, hvor stor del af SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords porteføljer, der er investeret i hhv. kontroversielle våben* og atomkraft • Ingen af de tre forvaltere har selskaber i porteføljen hvis omsætning stammer fra kontroversielle våben • Til sammenligning har peer group ca. 0,7% af omsætningen der stammer fra kontroversielle våben • Ca. 1% af virksomhederne i både SEBs og Danske Banks portefølje har omsætning, der stammer fra atomkraft. Baillie Gifford har ingen eksponering hertil • SEBs og Danske Banks eksponering er identisk med resultaterne fra sidste analyse og ligger på niveau med peer group • Virksomhederne i Bikubenfondens samlede likvide portefølje, der har relation til atomkraft beskæftiger sig kun med atomkraft til energi og ikke til våben

* Kontroversielle våben er defineret som antipersonel miner, biologiske og kemiske våben, klyngevåben, forarmet uranammunition, atomvåben og hvide fosforvåben

17

Andel af portefølje

Den likvide porteføljes impact

18

Porteføljens impact på samfundet

19

Porteføljernes impact profil

En porteføljes impact på samfundet kan overordnet set opdeles i tre områder: Klima, Mennesker og Samfund. I alt måles på 10 underliggende indikatorer indenfor de tre områder. Tabellen nedenfor giver et overblik over hhv. SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords porteføljers profil på de 10 impact indikatorer sammenholdt med Fondens samlede portefølje samt benchmark. Tallene i parentes angiver udviklingen ift. sidste analyse med data fra april 2021.

Denne gang er det specielt interessant at fokusere på udviklingen på indikatorerne i forhold til sidste analyse. Både SEB og Danske Bank har reduceret deres CO2 udledning og affaldsforbrug væsentligt siden april. Dog skal dette sammenlignes med benchmarket, som også har forbedret disse to indikatorer markant. Set i dette lys, er de to forvalteres udvikling ikke markant.

Det er værd at bemærke, at Baillie Gifford er en ren impactstrategi, og den scorer bedre på alle indikatorer i forhold til SEB og Danske Bank. Specielt stor er forskellen på klimaindikatorerne, så den er en stor bidragsyder til Fondens samlede forbedringer.

Den efterfølgende analyse er baseret på impact-resultaterne i tabellen til venstre, fordelt på de tre forvaltere. Dog har vi omregnet resultaterne til en score fra 0-100, hvor jo højere score jo bedre. Dette gør sammenligningen mere overskuelig.

Samtidig har vi fjernet eventuelle såkaldte ”outliers” fra benchmarket (virksomheder som opnår ekstreme værdier, primært indenfor klima, som trækker gennemsnittet for benchmarket kunstigt op). Her er tale om ganske få virksomheder, som normalt ikke indgår i forvalternes porteføljer.

Appendiks beskriver de forskellige scoringsmetoder i detaljer.

20

Overblik over porteføljens impact omdannet til scores (0-100, hvor højere er bedst)

Figuren til venstre viser den overordnede sammenligning mellem SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords porteføljer og benchmark. Samlet set ligger både SEBs og Danske Banks porteføljer på niveau med benchmarket. De opnår dog begge en bedre score på Vandknaphed og Økonomisk Udvikling men en dårligere score på Uafhængighed. Baillie Gifford opnår en bedre score end benchmarket på alle indikatorer undtagen Økonomisk Udvikling og Toplederløn.

Den samlede impact-score for SEBs portefølje ender på 41 (ligevægt af de 10 underliggende scores). Dette er en smule bedre end Danske Banks samlede impact score på 39, som også er på niveau med benchmarket. Specielt indenfor Klima opnår SEB og Danske Bank en meget lav absolut score på niveau med sidste analyses resultater. Baillie Gifford skiller sig ud med en samlet score på 51.

På de efterfølgende sider går vi i detaljen med hvert af de tre områder og forklarer, hvilke indikatorer der måles på, SEBs, Danske Banks og Baillie Giffords scores samt en overordnet gennemgang af de underliggende årsager til den opnåede score.

SAMFUND

CO2 Udledning 25 / 27 / 42

KLIMA Affaldsforbrug 6 / 5 / 50

Økonomisk udvikling 67 / 50 / 62

Skattegab 55 / 54 / 68

Vandforbrug 14 / 14 / 38

Beskæftigelse 62 / 67 / 79

Vandknaphed 68 / 65 / 46

Uafhængighed 34 / 32 / 50 Toplederløn 36 / 30 / 28 21

Ligestilling 47 / 47 / 49

MENNESKER

Klima CO2 udledning

Bikubenfondens samlede portefølje opnår en bedre score på CO2-udledning end ved sidste analyse. Denne positive udvikling skyldes i høj grad investeringen i Baillie Gifford, som opnår en markant højere score end de to andre forvaltere. Både Danske Bank og SEB har forbedret deres score, men det har benchmarket også, så relativt set har de ikke forbedret sig betydeligt. Fondens samlede score på 28 betyder, at 72% af selskaberne i benchmarket har en lavere CO2 udledningen en Fondens portefølje.

I SEBs portefølje er det primært high yield porteføljen, som trækker ned. Her er de største CO2 udledere alle forsyningsselskaber, med produktion og udvinding indenfor olie, kul og naturgas. Hos Danske Bank er det imidlertid ikke deres investeringer i high yield, som har den største CO2 udledning, men i stedet deres investment grade- og aktieporteføljer. De største udledere i disse porteføljer er primært producenter af cement bl.a. fra lande som Kina og Indonesien, men også forsyningsselskaber. Kendetegnet for begge forvaltere er, at de selskaber som udleder mindst CO2 i porteføljerne primært er selskaber indenfor finans- og forsikringssektoren.

Baillie Gifford har som nævnt en meget lav CO2 udledning, hvilket også illustreres ved at de største CO2 udledere i denne portefølje er selskaberne Ørsted og Novozymes.

Indikatorforklaring: CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning.

Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug). Grunden hertil er, at få virksomheder rapporterer på dette niveau på nuværende tidspunkt og med stor usikkerhed.

22

*De 3.000 største selskaber globalt udgør 18% af den globale CO2 udledning

Klima Affaldsforbrug

SEBs og Danske Banks porteføljer opnår en score på hhv. 6 og 5 ud af 100 på affaldsforbrug. Dette er på niveau med benchmarket, og er nøjagtig den samme score som ved sidste analyse. SEBs score på 6 viser, at 94% af selskaberne i benchmarket har et lavere affaldsforbrug (og opnår dermed en bedre score) end den samlede score for SEBs portefølje. I dette perspektiv er hverken SEBs eller Danske Banks samlede score prangende, på trods af at de er på niveau med benchmarket. Baillie Gifford adskiller sig markant med en score på 50.

Som nævnt er der ikke forskel i det overordnede affaldsbrug for hhv. SEB og Danske Bank. Generelt (og ikke overraskende) gør det sig gældende blandt forvalterne, at selskaber som leverer en service, som f.eks. forsikringer og finans, og ikke et produkt, har det mindste affaldsforbrug.

Indsæt graf her

I SEBs portefølje er det US high yield samt investment grade porteføljen, som trækker mest ned i det samlede affaldsforbrug.

Dette skyldes high yield porteføljens allokering til mineselskaber og aluminiumsproducenter, hvorimod billedet er mere blandet i investment grade porteføljen med store uddelere som Carrefour (fransk supermarkedskæde) samt Essity (producent af hygiejneprodukter). I Danske Banks portefølje er det imidlertid aktieporteføljen som bidrager med det højeste affaldsforbrug både i forhold til high yield porteføljen men også i forhold til aktiebenchmarket. Her er det investeringerne i mineselskaberne, som trækker mest ned i scoren. Selskaberne med det største affaldsforbrug i Baillie Giffords portefølje er en producent af mikrochips samt en producent af plantebaseret kød.

Indikatorforklaring: Affaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald.

23

De fem største sodavandsproducenter forbruger ca. 10% af den globale plastikemballage

Klima Vandforbrug

Når vi ser på vandforbruget i SEBs og Danske Banks porteføljer, opnår porteføljerne begge en score på 14 overfor benchmarkets score på 9. Baillie Gifford opnår en markant bedre score på 38. SEB og Danske ligger på niveau med sidste analyse, hvorimod benchmarket får en lidt lavere score. De to porteføljer opnår en score på niveau med benchmark, men samtidig har omkring 85% af selskaberne i benchmarket et lavere vandforbrug pr. enhed omsætning. Derfor må vi konkludere, at de to forvaltere med fordel kan forbedre denne score.

Når vi dykker ned i de to forvalteres porteføljer gør det sig igen gældende, at deres high yield porteføljer opnår en ringere score for vandforbrug end deres aktieporteføljer og trækker dermed den samlede score ned. Her er der ikke en markant forskel mellem SEBs og Danske Banks high yield porteføljer, så den primære årsag til Danske Banks bedre score er deres lavere vandforbrug i aktieporteføljen i forhold til SEBs aktieportefølje.

Generelt gælder det for SEB og Danske Banks porteføljer, at forsyningsselskaber samt producenter af kemikalier og cemnt er blandt de selskaber med det højeste vandforbrug og dermed dårligste score. Selskaberne som trækker mest ned i scores hos Baillie Gifford er en producent af mikrochips, en producent af plantebaseret kød samt biotech selskabet, Novozymes.

Indikatorforklaring: Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource.

24

De 3.000 største selskaber globalt udgør 10% af det globale vandforbrug

Klima Vandknaphed

Denne parameter betragter igen selskabernes vandforbrug, men her sondres mellem om der bruges vand i områder, hvor vand er en knaphed eller områder med rigeligt vand. SEBs og Danske Banks score har begge flyttet sig markant siden sidste analyse, hvor de nu opnår en score på hhv. 68 og 65. Disse scorer er nu signifikant bedre end benchmarkets score på 44.

Samtidig viser scoren, at det f.eks. kun er 32% af selskaberne i benchmarket som opnår en bedre score end SEBs portefølje.

Baillie Gifford opnår her den ringeste score af de tre forvaltere, kun akkurat bedre end benchmarket.

Den primære faktor der påvirker vandknaphedsscoren er beliggenheden af selskaberne i porteføljerne (den geografiske placering af deres drift). De geografiske områder med meget høj vandknaphed er hovedsageligt store dele af Afrika og Indien, det nordlige Kina, Mellemøsten og dele af Mexico.

Når vi ser nærmere på Baillie Giffords portefølje, er den primære årsag bag den dårlige score, at en meget stor del af selskaberne har drift i områderne nævnt ovenfor med høj vandknaphed, i modsætning til SEB og Danske Bank.

Indikatorforklaring: Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden det bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: husholdning, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod husholdningernes forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område.

Denne indikator måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource.

25

Industriens vandforbrug er to gange højere end husholdningernes vandforbrug globalt

Mennesker Ligestilling

Når vi ser på ligestilling i den øverste ledelse i selskaberne, har både SEB og Danske Bank forringet deres score ift. sidste analyse, hvorimod benchmarket er på samme niveau som i analysen fra april. Både SEB og Danske Bank opnår nu en score på 47 sammenlignet med scoren for benchmarket på 51. Baillie Gifford opnår en score på 49.

De reelle tal bag scoren viser, at 21% af den øverste ledelse er kvinder i Danske Banks og SEBs porteføljer mod 23% kvinder i Baillie Giffords selskaber. Hvis et selskab har 45-50% kvinder i ledelsen, opnås en score på 100. Kun 1,5% af selskaber i MSCI ACWI lever op til dette.

Det er vigtigt at understrege, at andelen af kvinder i ledelse i høj grad varierer fra region til region. Nordeuropa har typisk en højere andel af kvinder i ledelsen end de nordamerikanske eller østasiatiske selskaber. Derfor betyder den regionale allokering en stor del, når vi analyserer ligestillingsscores.

Dette billede viser sig også, når vi dykker ned i de underliggende porteføljer. Årsagen til at SEB scorer dårligere end Danske Bank er primært allokeringen til US high yield porteføljen. Den opnår en væsentligt lavere score på andel af kvinder i ledelsen end Danske Banks europæiske high yield portefølje.

Indikatorforklaring: Ligestilling har sit eget verdensmål (nr. 5). Ligestillingsindikatoren måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på.

26

Ca. 80% af de 20.000 største selskaber har ingen eller ét kvindeligt bestyrelsesmedlem.

Mindre end 5% af selskaberne har en kvindelig CEO

Mennesker Toplederløn

SEBs og Danske Banks porteføljer opnår en score for toplederløn på hhv. 36 og 30, hvilket er bedre end benchmarkets score på 26.

Tallene bag scoren betyder, at selskaberne i f.eks. SEBs portefølje i gennemsnit aflønner deres topledelse 57 gange højere end den gennemsnitlige medarbejder i selskaberne. Samtidig viser scoren på 36, at 64% af selskaberne i benchmarket aflønner topledelsen lavere i forhold til medarbejderne end selskaberne i SEBs portefølje. Både SEB og Danske Bank opnår en dårligere score end i sidste analyse, hvilket betyder, at selskaberne i deres porteføljer betaler topledelsen mere i løn i forhold til medarbejderne end ved sidste analyse. Den samme udvikling er dog også gældende for benchmarket. Baillie Gifford opnår den dårligste score, 28, af de tre forvaltere.

Det gælder både for SEB og Danske Bank, at selskaberne i deres globale aktieporteføljer har en væsentligt højere toplederløn, end selskaberne i high yield porteføljerne. Dette kan forklares med, at alle selskaberne i aktieporteføljerne er børsnoterede, hvorimod kun en mindre andel af selskaberne, der udsteder high yield obligationer, er børsnoterede. De børsnoterede selskaber aflønner generelt deres topledere markant højere end ikke-børsnoterede tilsvarende selskaber. Danske Banks aktieportefølje har samlet set det højeste forhold mellem toplederløn og medarbejder.

Indikatorforklaring: Indikatoren Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Naturligvis skal topledelsens løn være højere end den gennemsnitlige medarbejdes og reflektere den større grad af ansvar som følger med direktørposten. Dog er dette lønforhold ude af proportioner for mange virksomheder.

Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen.

27

Lønnen til CEOs i børsnoterede selskaber er steget med 997% fra 19782014. I samme periode har S&P 500 givet et afkast på 540%. Den gennemsnitlige medarbejders løn er steget med ca. 10%

Mennesker Uafhængighed

Det anses generelt som god selskabsledelse at have en uafhængig bestyrelse. Selskaberne i SEBs og Danske Banks porteføljer har en score på hhv. 34 og 32, hvilket er væsentligt lavere end benchmarkets score på 48. Danske Banks score kan omsættes til, at 66% af bestyrelsesmedlemmerne i porteføljens selskaber er uafhængige. Kun 3% af selskaberne i benchmarket har en 100% uafhængig bestyrelse.

Både SEB og Danske Bank opnår en væsentligt ringere score end i sidste analyse. Baillie Gifford opnår den højeste score på 50.

SEBs high yield portefølje opnår en bedre score på Uafhængighed end Danske Banks tilsvarende portefølje. Dette skal primært tilskrives regionale forskelle. Da SEBs high yield portefølje er fokuseret på det amerikanske marked, hvorimod Danske Bank er investeret i Europa, drager SEB fordel af en generelt markant højere uafhængighed i bestyrelserne i USA end Europa.

Hos både SEB og Danske Bank opnås den laveste Uafhængighedsscore, som for begge porteføljer er lavere end benchmark.

Indikatorforklaring: Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men bestyrelsesuafhængighed er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig.

Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig.

Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt.

28

Gennemsnitlig EU bestyrelsesuafhængighed er ca. 40%, og i USA er tallet tættere på 80%

Samfund Beskæftigelse

Indikatoren Beskæftigelse belønner de selskaber, som har drift i geografiske områder med høj arbejdsløshed, da selskabet på den måde skaber en indirekte positiv impact på samfundet. Den samlede portefølje for SEB får en score på 62, svarende til at 5,5% af medarbejderne i porteføljens selskaber er ansat i geografiske områder med høj arbejdsløshed. Denne score ligger lavere end både Danske Banks og benchmarkets score på hhv. 67 og 66, og markant lavere end Baillie Giffords score på 79. Baillie Giffords score betyder samtidig, at kun 21% af selskaberne i benchmarket har en højere andel af medarbejdere ansat i områder med høj arbejdsløshed. Ingen af forvalterne har forbedret denne score siden sidste analyse.

Igen er den afgørende faktor for scoren den geografiske fordeling. Det skal understreges, at fordelingen ikke handler om selskabernes hovedkontor, men i hvilke geografiske områder den faktiske drift af selskaberne er placeret. Årsagen til Danske Banks høje score er deres europæiske high yield portefølje, som scorer væsentligt bedre end SEBs amerikanske high yield portefølje. En del af forklaring bag denne score ligger igen i de regionale forskelle. Det amerikanske high yield marked har en relativ høj allokering til bl.a. energi samt spil. Begge brancher er meget nationale, og opererer primært i USA. Derfor scorer denne form for selskaber dårligt på indikatoren Beskæftigelse. Baillie Gifford har en høj andel af selskaber i porteføljen, som har drift i mindre udviklede lande.

Indikatorforklaring: Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder.

Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed.

29

Børsnoterede selskaber beskæftiger ca.

15% af det globale arbejdsmarked

Samfund Skattegab

44% af selskaber i benchmarket har et skattegab på 0. Det vil sige, at de betaler det i skat, som de burde. Det maksimale skattegab er 25% for et par af selskaberne, men de fleste selskaber, som har et skattegab, ligger i intervallet fra 0,5%-5%. Danske Banks portefølje har et samlet skattegab på 2,3%, hvilket svarer til en score på 54 ud af 100. Det betyder relativt set, at 46% af selskaberne i benchmarket har et lavere skattegab end Danske Banks portefølje. SEBs portefølje er på niveau med Danske Bank med en score på 55, sammenlignet med benchmarkets score på 50. SEB har forbedret sin score siden sidste analyse, hvorimod Danske Bank ligger på samme niveau. Baillie Gifford opnår en markant bedre score end de to andre forvaltere, 68.

Det er aktieporteføljen hos både Danske Bank og SEB som opnår den laveste score (det dårligste resultat) på skattegab. Dette skyldes, at aktieporteføljerne har en høj andel af globale virksomheder, som pga. deres drift i en række lande har større mulighed for at allokere midlerne rundt i forhold til, hvor skatten skal betales.

Indikatorforklaring: Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab vurderes at burde betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat.

Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat.

Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet.

30

Regeringer går glip af 4-10% ($100-240 mia.) af skatteindtægterne globalt på grund af skattegab

Samfund Økonomisk Udvikling

Den sidste af de 10 indikatorer er Økonomisk udvikling. Her opnår SEBs portefølje en score på 67, som er på niveau med benchmarkets score på 68 og en smule bedre end Baillie Giffords score på 62. Danske Banks portefølje opnår en betydelig lavere score end de to andre forvaltere. På skalaen fra 0-100 ligger disse scorer pænt.

Selskaber som udelukkende opererer i lande med høj økonomisk vækst scorer dårligst på denne indikator. Derfor er det heller ikke overraskende, at eksempler på selskaber som trækker mest ned i alle tre forvalteres score er flere norske og schweiziske selskaber med national drift. Norge og Schweiz er blandt de lande i verden med højest økonomisk vækst.

Danske Bank opnår den ringeste score på deres investment grade portefølje. Her er de regionale forskellige igen den primære årsag bag scoren, da investment grade porteføljen har fokus på Europa og europæiske selskaber, hvorimod aktieporteføljerne alle er globale og dermed har flere selskaber med drift i mindre udviklede selskaber.

Indikatorforklaring: FN’s verdensmål handler i høj grad om økonomisk udvikling. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de.

Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede.

31

Udenlandske direkte investeringer skabt af multinationale selskaber til udviklingslande er ca. 5 gange højere end udenlandsk bistand til disse lande

Porteføljens miljømæssige og sociale effekt

32

Har virksomhedernes produkter en positiv miljømæssig effekt?

Miljømæssig effekt på samfundet

Indtil nu har vi set på, hvordan virksomhederne i porteføljen påvirker samfundet omkring dem igennem deres adfærd. Nu retter vi blikket mod de produkter og services, virksomhederne sælger, og analyserer, hvilken miljømæssig og social effekt disse har på samfundet. Eller sagt på en anden måde: producerer virksomhederne produkter/services, som har en positiv eller decideret negativ påvirkning på samfundet? Det er vigtigt at vurdere den positive men også den negative effekt, da porteføljen kan have en høj positiv effekt, men hvis den samtidig indeholder en høj andel af virksomheder, der sælger produkter med en negativ effekt, neutraliseres den positive effekt. Derfor ser vi også på nettoeksponeringen.

Impact-Cubed har opsat kriterier for, hvorvidt et produkt eller en service har en positiv eller negativ effekt. Her er anvendt en konservativ vurdering, så hvis der kan være tvivl om effekten (nogle ser den som positiv, andre som negativ), kategoriseres den som neutral. Dette betyder også, at størstedelen af produkter og services kategoriseres med neutral effekt. Eksempler på positiv miljømæssig effekt er elektriske biler, energiopbevaring og affaldshåndtering, hvor en negativ miljømæssig effekt kan komme fra fossile brændstoffer, plastik og guldminer. Kriterierne er defineret med udgangspunkt i FN’s verdensmål.

+4,5%

Som grafen til højre viser, kommer 15% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig påvirkning. Dette udlignes delvist, da ca. 3% af omsætningen kommer fra produkter, som direkte er skadelige for miljøet. Samlet set kommer ca. 12% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje fra produkter med en positiv miljømæssig effekt på samfundet. Dette skal sammenlignes med 4% for benchmarket. Dette er en forbedring i forhold til analysen i april, hvor det tilsvarende tal for porteføljen var ca. 7%.

De underliggende forvaltere er ikke illustreret i grafen, men dykker vi ned i tallene, viser det sig, at det primært er tilføjelsen af Baillie Gifford til porteføljen, som forbedrer den positive effekt. Danske Bank har forbedret sin samlede miljømæssige effekt en smule, hvorimod SEB er på samme niveau som i analysen fra april. SEB har fortsat det største negative bidrag (5% af omsætningen fra virksomhederne), som primært stammer fra deres US high yield portefølje.

33

Apr. 2021 Bikuben (nettobidrag) Benchmark (nettobidrag)

Ult. 2021 Positivt bidrag

Negativt bidrag

Har virksomhedernes produkter en positiv social effekt?

Social effekt på samfundet

Som eksempler på produkter med positiv social effekt kan for eksempel nævnes uddannelse, telekommunikation (kun i de lande, hvor der er mangel) og sundhedsfaciliteter. Derimod anses bl.a. alkohol, sodavand og kasino/spil som havende en negativ social effekt på samfundet.

Grafen her på siden viser, at ca. 15% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje kommer fra produkter, som har en positiv social effekt på samfundet. Dette modsvares delvist af en negativ social effekt fra godt 1% af den samlede omsætning, svarende til at samlet set bidrager ca. 14% af omsætningen positivt socialt. Dette er dobbelt så stort et bidrag som benchmarket, hvor 7% af den samlede omsætning har en positiv social effekt.

+2,8%

Ser vi på de underliggende forvaltere, ligger SEB og Danske Bank helt tæt målt på den positive sociale effekt, med hhv.

12% og 11% af omsætningen for. Baillie Gifford adskiller sig her med 26% af omsætningen fra selskaberne i porteføljen, der stammer fra produkter med en positiv social effekt. For de tre forvaltere gælder det, at den positive sociale effekt primært stammer fra deres aktieporteføljer. High yield og kreditobligationsporteføljerne bidrager meget beskedent til effekten hos SEB og Danske Bank.

Både SEBs og Danske Banks porteføljer er investeret i virksomheder, hvis omsætning stammer fra produkter med en negativ social effekt. For begge forvaltere udgør denne del ca. 2% af porteføljen, men hvor eksponeringen hos Danske Bank primært stammer fra aktieporteføljen, er det hos SEBs high yield portefølje, som bidrager mest til den negative sociale effekt (primært kasinoer). Baillie Gifford har ingen selskaber i porteføljen, som bidrager negativt til den sociale effekt.

Apr. 2021

Ult. 2021

Samlet set har Bikubenfondens portefølje forbedret den positive sociale effekt med knap 3% siden analysen i april.

34

Porteføljens understøttelse af FN’s 17 verdensmål

35

FN’s 17 verdensmål

Verdensmålene blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York d. 25. september 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Formålet med målene er frem mod 2030 at sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og forbedre sundheden for alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

I denne del af analysen fokuserer vi fortsat på de produkter og services, som virksomhederne i porteføljen sælger. Vi ser på, om omsætningen fra virksomhederne kommer fra områder, der understøtter eller modarbejder et eller flere af FN’s verdensmål.

Dette er en anden måde at anskueliggøre, i hvilken grad virksomhederne i porteføljen bidrager til en positiv impact for samfundet og understøtter en bæredygtig udvikling.

Impact-Cubed har kortlagt, hvilke brancher der understøtter de respektive verdensmål, hvilke der direkte modarbejder målene og endelig hvilke industrier, der hverken understøtter eller modarbejder verdensmålene, men blot er neutrale.

Kortlægningen tager udgangspunkt i virksomhedernes omsætning, og deler omsætningen op i underliggende industrier, således at én virksomhed f.eks. kan understøtte flere verdensmål og evt. samtidig modarbejde andre.

36

Porteføljens understøttelse af FN’s 17 verdensmål Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Figuren til højre viser Bikubenfondens likvide porteføljes eksponering mod FN’s verdensmål. Som det fremgår, understøtter porteføljen flere af verdensmålene, men modarbejder også et enkelt.

Bikuben (akk)

Samlet set på tværs af alle 17 verdensmål opnår Bikubenfondens likvide portefølje en nettoeksponering på 23%. Det vil sige, at 23% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen understøtter verdensmålene. Dette er betydeligt højere end benchmarkets nettoeksponering på 10% og en klar forbedring siden sidste analyse, hvor eksponeringen til verdensmålene var 15%. Denne forbedring skyldes primært investeringen i Baillie Gifford.

Det er ikke alle verdensmål, som virksomhedernes omsætning kan kortlægges mod. På de efterfølgende sider vil vi gennemgå de fem verdensmål, som fra et analytisk synspunkt er mest interessant at se nærmere på, nemlig verdensmål nr. 1, 2, 3, 7 og 12.

37

Benchmark (Akk.)

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 1 Afskaf fattigdom Samlet set understøtter ca. 4% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje verdensmål 1, Afskaf fattigdom. Porteføljen indeholder ikke virksomheder, hvis produkter og services direkte modarbejder dette mål. Denne eksponering mod verdensmål 1 er på niveau med benchmarket.

Når vi ser på de tre underliggende forvaltere, er der ikke stor forskel i SEB og Danske Banks bidrag til at afskaffe fattigdom, som må vurderes som beskedent på trods af, at det er på niveau med benchmarket. Baillie Gifford leverer et markant større bidrag, idet knap 11% af omsætningen fra selskaberne i porteføljen understøtter Afskaf Fattigdom.

Eksponeringen fra forvalterne kommer primært fra investeringer i finansielle virksomheder, som tilbyder f.eks. mikrofinansiering eller forsikring i 3. verdenslande.

Afskaf alle former for fattigdom i verden Afskaffelse af alle former for fattigdom er fortsat en af de største udfordringer for menneskeheden. Mens antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret – fra 1,9 milliarder i 1990 til 736 millioner i 2015 – kæmper alt for mange stadig med at få opfyldt deres mest basale menneskelige behov. Verdensmålene arbejder på en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er ramt af konflikter og klimarelaterede katastrofer.

Nettobidrag

38

Positivt bidrag

Benchmark

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 2 Stop sult Samlet set understøtter Bikubenfondens likvide portefølje ikke verdensmål 2, Stop sult, på trods af at alle tre forvaltere har positive, men dog små, bidrag. Dette skyldes, at SEB og Danske Bank begge har selskaber i deres porteføljer, hvis omsætning bidrager negativt til verdensmål 2. Dette er på niveau med benchmarkets negative bidrag.

Danske Banks negative bidrag til Stop sult stammer fra aktieporteføljen, hvorimod den negative eksponering hos SEB både kommer fra aktie- og high yield porteføljen.

Verdensmål 2 er blandt andet fokuseret på nærende mad samt bæredygtigt landbrug.

Derfor stammer størstedelen af omsætningen som modarbejder verdensmålet fra ikkenærende mad som f.eks. fastfood og forarbejdede fødevarer samt ikke-bæredygtigt landbrug som f.eks. fiskefarme og kød- og mejeriproduktion.

Frihedens portefølje har en begræset positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på knap 3% af Stop sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret omsætningen fra virksomhederne i porteføljen. Benchmarket ernæring samt bæredygtigt landbrug opnår til sammenligning en mindre negativ eksponering.

Denne eksponering kommer fra Maj Invest og MFS. Begge Hurtig økonomisk vækst og ca. øget porteføljer bidrager med 7%landbrugsproduktivitet af omsætningen fra har i de seneste to årtier fået andelen af underernærede mennesker i verden til at falde virksomhederne, som understøtter Bæredygtig Energi.

De med næsten halvdelen.

Desværrehar er ikke ekstrem hungersnød og underernæring andre forvaltere nogen nævneværdig eksponering tilfortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande.

Verdensmålene vil afskaffe alle former for dette verdensmål. sult og underernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker – især børn og de mest sårbare – har adgang til tilstrækkelig og nærende mad hele året rundt. Det indebærer bl.a. fremme af bæredygtige landbrugsmetoder.

Nettobidrag

39

Positivt bidrag

Negativt bidrag

Benchmark

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 3 Sundhed og Trivsel Virksomhederne i Bikubenfondens likvide portefølje understøtter Sundhed og Trivsel med godt 6% af den samlede omsætning. Dette udlignes dog en smule, da knap 1% af den samlede omsætning kommer fra produkter eller services, som direkte modarbejder dette verdensmål. Samlet set er Bikubenfondens nettoeksponering ca. 6% af omsætningen, hvilket er lidt højere end benchmarkets godt 2%.

SEBs portefølje har et samlet positivt bidrag på ca. 5% sammenholdt med 3% for Danske Banks portefølje. Baillie Gifford understøtter Sundhed og Trivsel væsentligt mere med et bidrag på knap 12%.

Det positive bidrag til verdensmål 3 stammer bl.a. fra salg af kirurgiske og medicinske instrumenter, vacciner og medicin. Den del af omsætningen som modarbejder verdensmålet stammer primært fra salg af alkohol, sodavand og snackfood, som alle bidrager negativt til det sunde liv.

Frihedens portefølje har en begrænset positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på knap 3% af Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel omsætningenaldersgrupper fra virksomhederne i porteføljen. Benchmarket opnår til sammenligning en mindre negativ eksponering.

for alle

De seneste år er der opnået historiske resultater i reducering af børnedødelighed, i Denne eksponering kommer fra Maj Invest og MFS. Begge forbedring af mødres sundhed og i bekæmpelse af HIV/AIDS, malaria og andre porteføljer bidrager med ca. 7% af omsætningen fra sygdomme. På trods af disse fremskridt dør der årligt mere end 6 millioner børn under fem virksomhederne, som understøtter Bæredygtig Energi. De år. 16.000 børn dør hver dag på grund af mæslinger og tuberkulose, som kunne være andre forvaltere har ikke nogen nævneværdig eksponering til forhindret. Hver dag dør hundredvis af kvinder under graviditet eller på grund af dette verdensmål. fødselsrelaterede komplikationer. Verdensmålene vil gøre en ende på epidemier af AIDS, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme inden 2030 samt udbrede universel sygesikring og give adgang til sikre og effektive lægemidler samt vacciner til alle.

Nettobidrag

40

Positivt bidrag

Negativt bidrag

Benchmark

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 7 Bæredygtig Energi Bikubenfondens likvide portefølje har en positiv eksponering mod verdensmål 7, Bæredygtig Energi, på ca. 3% af omsætningen fra selskaberne i porteføljen, som delvist udlignes af et negativt bidrag på knap 2%. Fondens samlede understøttelse af verdensmål 7 er således 1%. Benchmarket opnår til sammenligning en negativ eksponering på godt 2%.

SEBs portefølje har det største negative bidrag til verdensmålet med knap 4% af porteføljen. Her er primært tale om selskaber, som beskæftiger sig med fossile brændstoffer, og størstedelen af eksponeringen stammer fra SEBs High Yield porteføljer.

Danske Bank og Baillie Gifford har et positivt bidrag på ca. 3% af porteføljen, som stammer fra omsætning fra vedvarende energi samt energilagring fra selskaber i aktieporteføljerne.

Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris

Antallet af personer med adgang til elektricitet er steget markant gennem de seneste 20 år. Men hver femte person mangler stadig adgang til elektricitet, og da efterspørgslen bliver større, er der behov for en betydelig stigning i produktionen af vedvarende energi i hele verden. Universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris inden 2030 er lig med investeringer i rene energikilder som sol, vind og termisk energi.

Nettobidrag

41

Positivt bidrag

Negativt bidrag

Benchmark

Andel af omsætningen der understøtter FN’s verdensmål

Verdensmål 12 Ansvarligt Forbrug og Produktion Virksomhederne i Bikubenfondens portefølje modarbejder samlet set Ansvarligt Forbrug og Produktion med 1% af den samlede omsætning, hvilket er på niveau med benchmarket. Porteføljen har ingen eksponering mod virksomheder, hvis omsætning understøtter verdensmålet.

SEBs negative eksponering stammer primært fra aktieporteføljen, hvorimod high yield porteføljen primært bidrager negativt til Danske Banks eksponering. Det negative bidrag fra porteføljerne stammer i høj grad fra produkter som guld, vand på plastikflasker og kemikalier. Baillie Gifford har ingen positiv eller negativ eksponering mod verdensmål 12.

Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer

Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den made, vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Landbruget er den største forbruger af vand på verdensplan, og kunstig vanding står nu for ca 70 procent af alt forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug. Effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden hvorpå vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætninger for at nå dette mål. Genbrug og reduktion af affald samt reduktion af madspild er også centralt.

Nettobidrag bidrag

42

Negativt bidrag

Benchmark

Sammenfatning af den likvide porteføljes bæredygtighed

43

Sammenfatning af den likvide portefølje (1/2)

Danske Bank opnår bedste ESG scores •

Danske Bank har forbedret sig på ESG-delen af analysen siden sidste analyse ved at skifte ud i de underliggende fonde til mere bæredygtige versioner. SEB har ikke rykket sig betydeligt

•

Både SEB og Danske Bank opnår gode scores på både S og G. Sammenlignet med peer group, placerer de sig begge i 1. kvartil på begge parametre, hvorimod Baillie Gifford ligger 4. og 3. kvartil . Alle tre forvaltere ligger i 2. kvartil indenfor E (miljø)

Mindre allokering til kontroversielle beholdninger •

Samlet set har Bikubenfondens likvide portefølje en lavere allokering til kontroversielle beholdninger end ved analysen fra april og lavere end benchmarket. Både SEB og Danske Bank har ca. 7% af porteføljen investeret i kontroversielle beholdninger mod Baillie Giffords 4%. Den primære eksponering hos alle tre forvaltere er fossile brændstoffer. Til gengæld har forvalterne ingen eksponering mod kontroversielle våben og en lille allokering til tobak og alkohol

SEBs og Danske Banks impact scorer på niveau med hinanden og benchmark. Baillie Gifford opnår væsentligt højere score •

Både SEBs og Danske Banks portefølje placerer sig mere eller mindre på niveau med benchmarket indenfor næsten alle 10 indikatorer. Der er generelt meget lidt forskel mellem de to forvaltere og relativt til benchmarket

•

Klima er det impact område, som både SEBs og Danske Banks porteføljer har forbedret sig mest i forhold til sidste analyse, men især scoren for Affaldsforbrug er meget lav. Kun 5% af virksomhederne i benchmarket har et højere affaldsforbrug end Bikubenfondens portefølje i gennemsnit. Men også CO2 udledning samt Vandforbrug får en lav score

•

Indenfor impact området Mennesker opnår både SEB og Danske Bank en ringere score end i sidste analyse, og på niveau med scoren fra sidste analyse på Samfund. Baillie Gifford, opnår som forventet en markant bedre score på impact indikatorerne

44

Sammenfatning af den likvide portefølje (2/2)

Lidt større positiv miljømæssig og social effekt fra virksomhederne i porteføljen •

Ca. 15% af omsætningen fra virksomhederne i Bikubenfondens portefølje kommer fra produkter med en positiv miljømæssig effekt på samfundet. Samtidig stammer 3% af omsætningen fra produkter som har en negativ effekt på miljøet, primært fossile brændstoffer og minedrift. Samlet set opnår Bikubenfonden en nettoeksponering mod produkter med en positiv miljømæssig effekt på ca. 12% af omsætningen fra porteføljen. Dette er højere end benchmarkets eksponering på 4%

•

Bikubenfondens portefølje bidrager med en positiv social effekt fra 15% af omsætningen fra virksomhederne. Dette udlignes delvist af en negativ social effekt for 1% af omsætningen, så Bikubenfonden samlet set har en eksponering mod produkter med en positiv social effekt på 14% af omsætningen fra porteføljen. Den negative eksponering stammer primært fra investeringer i alkohol og gambling. Til sammenligning har 7% af omsætningen fra virksomhederne i benchmarket en positiv social effekt

•

Det er i høj grad Baillie Gifford, som bidrager til den større miljømæssige og sociale effekt ift. sidste analyse

Ingen betydelige bidrag til FN’s verdensmål •

Når vi anvender FN’s 17 verdensmål som målestok for Bikubenfondens porteføljes bæredygtighed, kan vi se, at porteføljen i højere grad bidrager til verdensmålene end ved sidste analyse.

Det samlede bidrag på 23% af omsætningen fra virksomhederne i porteføljen er væsentligt højere end benchmark men absolut set er der stadig plads til forbedring

•

Bikubenfondens portefølje understøtter primært verdensmål 3 (Sundhed og Trivsel) samt verdensmål 8 (Anstændige Jobs og Økonomisk Vækst), og det er i høj grad Baillie Gifford, der bidrager til verdensmålene

45

Samlet konklusion og oplæg til næste skridt

46

Konklusion og oplæg til næste skridt

De to balancerede forvalteres performance er meget ens Bikubenfondens to forvaltere med balancerede mandater, Danske Bank og SEB, placerer sig tæt i analysen. Fra et bæredygtigt perspektiv er der ikke meget forskel på de to porteføljer heller ikke i forhold til benchmarket. Dog er Danske Banks portefølje generelt blevet mere bæredygtig siden sidste analyse, hvilket ikke er tilfældet for SEB. Siden sidste analyse har Bikubenfonden investeret i Baillie Gifford, en impact aktiestrategi, og denne er en god sammenligning med de balancerede mandater. Baillie Gifford opnår væsentligt bedre scorer, ikke overraskende specielt på impact parametrene. De balancerede mandater kan forbedre sig lidt, men vores erfaring er, at de balancerede mandater ofte ligger meget tæt op ad benchmark, bl.a. fordi de består af en høj andel af fonde, som ender med at udjævne hinanden. Samtidig er de store brede banker sjældent virkelig skarpe på bæredygtigheden på tværs af alle deres fonde.

Samlet set er bæredygtigheden i Bikubenfondens portefølje forbedret noget siden sidste analyse, men investeringen i en impact strategi viser også, hvordan Fonden kan øge bæredygtigheden endnu mere.

Næste skridt Konkrete anbefalinger til at øge bæredygtigheden yderligere • Ekskluder tjæresand og termisk kul, på tilsvarende vis som størstedelen af pensionskasserne, da disse to typer fossile brændstoffer forurener utrolig meget • For at sikre et vist bæredygtigt fundament kan Fonden stille krav til, at forvalterne udelukkende må anvende fonde som er klassificeret som artikel 8 eller 9 (dette er dog højst sandsynligt allerede tilfældet i dag) • Danske Banks to ”restricted” indeksfonde har begge en høj grad af ESG risiko samt investeringer i bl.a. minedrift. Vi anbefaler, at I ser nærmere på disse to fonde og sikrer, at de matcher jeres forventninger til bæredygtighed • SEB har ikke flyttet sig mærkbart på bæredygtigheden på trods af Fondens dialog med forvalteren. Her kan I overveje, om I vil skubbe yderligere på eller finde et mere bæredygtigt alternativ • Hvis Bikubenfonden vil forbedre bæredygtigheden markant, skal I terminere de balancerede mandater og i stedet anvende specialistmandater, hvor I vil kunne finde stærke bæredygtige enkeltstrategier

47

Appendiks

48

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (1/3) Klima

•

CO2 udledning måler hvor meget CO2 en virksomhed udleder for at generere en enhed omsætning. Denne beregning dækker scope 1 (direkte CO2 udledning fra kilder styret af virksomheden som f.eks. fabrikker, kedler og køretøjer) og scope 2 (indirekte udledning fra generering af den elektricitet, som virksomheden bruger). Det betyder samtidig, at beregningen ikke indregner scope 3 udledning, som er den indirekte udledning som sker i hele den værdikæde, som virksomheden indgår i (f.eks. udledning fra leverandører samt afskaffelse af produktet efter endt brug).

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelte virksomheder, med stor CO2 udledning og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Affaldsforbrug måler hvor meget affald en virksomhed genererer for at producere en enhed omsætning. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en standard for at sammenligne den ene form for affald med en anden. Derfor udgør et kilo plastikaffald det samme som et kilo madaffald.

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt affaldsforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Vandforbrug måler hvor meget vand en virksomhed bruger for at producere en enhed omsætning. Hver liter vand bliver indregnet på samme måde, uagtet at den miljømæssige påvirkning af opsamlet regnvand, grundvand eller renset spildevand er forskellig. Den eneste undtagelse er, at der ikke indregnes brakvand og saltvand, da disse normalt ikke anses som en knap ressource Scoren baseres på fraktilen, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt vandforbrug og stor vægt i BM, som er tilfældet, forstyrrer datasættet.

•

Vandknaphed måler, hvor mange liter vand virksomheden forbruger i geografiske områder, hvor vand er en knap ressource. Da det er svært at transportere vand i store mængder over lange distancer, er det afgørende, hvor virksomhedernes vandforbrug finder sted. Tilgængeligheden af vand afhænger i høj grad af, hvor i verden den bruges. Vandforbrug er normalt kategoriseret i tre typer: huslig, landbrug og industriel. Ved at måle det industrielle forbrug, kan vi redegøre for, hvor meget konkurrence det introducerer mod det huslige forbrug, og hvor meget det bidrager til vandmangel i det enkelte område The World Resource Institute udarbejder et kort over vandknaphed i verden, som sammenholdes med virksomhedernes geografiske drift og vandforbrug. Dette samles i en score på mellem 0 (mindst forbrug af vand i knappe områder) og 5 (mest forbrug af vand i knappe områder) og er tilnærmelsesvis normalfordelt omkring 2,5. Da scoren er normalfordelt, baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

49

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (2/3) Mennesker

•

Ligestilling måler kønsbalancen i selskabernes øverste ledelse. Som udgangspunkt måles på data fra bestyrelsessammensætningen, som generelt er offentligt tilgængelig. Hvor det er muligt, måles yderligere på kønsbalancen i C-suite og øvrige topledelse, som selskabet rapporterer på.

Scoren baseres på en trappe, hvor alt over 45% kvinder i øverste ledelse tildeles en maksimal score på 100. Under 1,5% af virksomhederne i benchmaret opnår denne score. Scoren fra 0100 tildeles derfor i spændet mellem 0 og 45%.

•

Toplederløn måler forholdet mellem lønningerne til topledelsen og til den gennemsnitlige medarbejder i selskabet. Der måles på den samlede kompensation inkl. kort- og langsigtede variable aflønninger (som f.eks. performance bonus og aktieoptioner). Som udgangspunkt måles på CEOs kompensation, og hvor muligt inkluderes aflønninger fra hele direktionsgangen.

Scoren baseres på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen. Ved denne metode vægtes alle virksomheder ligeligt, og man undgår at enkelt virksomheder, med højt lønforskel, som er tilfældet, forstyrrer datasættet. Scoren er cappet ved grænsen 100x og alt derover vil score nul.

•

Kvaliteten af en virksomheds selskabsledelse kan måles på mange måder, men Uafhængighed i bestyrelsen er den mest anvendte. Denne indikator måler, hvor stor en andel af virksomhedens bestyrelse, der anses som uafhængig. Der er forskelle fra land til land i reglerne for, hvornår et bestyrelsesmedlem er uafhængig, og dette er der taget højde for i beregningen. Generelt anses medarbejdere af virksomheden ikke som uafhængige. I nogle lande vurderes en majoritetsejer af virksomheden som ikke uafhængig og i andre lande vil denne være uafhængig. Tilsvarende har nogle lande regler for, hvor lang tid et bestyrelsesmedlem kan sidde i en bestyrelse før det ikke længere kan anses som uafhængigt.

Scoren baseres på en trappe, hvor alt under 50% uafhængighed i bestyrelsen tildeles den laveste score på nul. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 50 og 100%. Under 3% af virksomhederne i benchmarket vurderes som fuldstændig uafhængige, mens 38% har en bestyrelse, hvor 50% eller flere medlemmer af bestyrelsen ikke er uafhængige.

50

Beskrivelse af impact parametre og scoringsmetode (3/3) Samfund

•

Beskæftigelse er et af FN’s verdensmål (nr. 8). For at reflektere beskæftigelseseffekten af en investering, måles den geografiske spredning af selskabets drift mod arbejdsløshedsprocenten i disse områder. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigere, at der skabes jobs i områder med høj arbejdsløshed end i områder, hvor der i forvejen er rigeligt med ledige jobs. Derfor måler beskæftigelsesindikatoren på, hvor mange medarbejdere et selskab har i områder med høj arbejdsløshed Da scoren er normalfordelt baseres den på den fraktil, blandt virksomhederne i benchmarket, som SEB, Danske Bank og Baillie Gifford befinder sig i, og beregnes ved 100 minus fraktilen.

•

Skattegab er forskellen mellem de skatter, som et selskab skal betale og de skatter, som selskabet rent faktisk betaler. Skatter er en form for omfordeling af finansielle ressourcer, og derfor har det en betydning for vores samfund, hvor meget selskaberne betaler (eller ikke betaler) i skat. Skattegabet måles ved at udregne, hvor meget et selskab burde betale i skat. Her ser man på selskabets geografiske spredning af indtægter og lokale skatteprocenter sammenholdt med selskabets indtægter før skat. Dette sammenlignes med, hvor meget selskabet rent faktisk har betalt i skat, og forskellen på disse to tal er skattegabet Scoren baseres relativt mod benchmarket, som tildeles en score på 50. Nul procent er den optimale score og tildeles 100. Scoren fra 50 til 100 fordeles over spændet fra nul procent og op til benchmarkets score. Ca. 44% af virksomhederne i benchmarket vurderes at betale den skat de skal.

•

Økonomisk udvikling er et stort fokusområde blandt FN’s verdensmål. Udenlandske direkte investeringer og resulterende BNP vækst har en positiv impact på en stor del af verdensmålene. Selskaber har aktiviteter, sælger deres varer og køber råmaterialer internationalt, og de fleste selskaber kigger til udlandet for vækstmuligheder. Jo mere aktivitet selskaber har i de mindst udviklede lande, jo mere indirekte positiv impact gør de. Indikatoren for økonomisk udvikling anvender et selskabs geografiske spredning af aktiviteter og sammenholder det med BNP pr. indbygger. Resultatet fortæller, hvor meget et selskabs tilstedeværelse indirekte understøtter økonomisk vækst i områder, hvor få andre selskaber er til stede.

Størstedelen af virksomhederne i benchmarket befinder sig mellem 12.000 og 66.000, nogenlunde lige fordelt, mens nogle få virksomheder befinder sig udenfor dette spænd. Scoren baseres på en trappe mellem 12.000 og 66.000, hvor alt under 12.000 tildeles den laveste score på nul, mens alt fra 66.000 og derover tildeles 100. Scoren fra 0-100 tildeles derfor i spændet mellem 12.000 og 66.000.

51

Disclaimer

•

Materialet er udarbejdet til informationsformål af Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S og er baseret på oplysninger fra egne kilder, samt kilder, der vurderes at være pålidelige. Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S garanterer ikke for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed eller for eventuelle unøjagtigheder eller udeladelser.

•

Materialets informationer, analyser, beregninger, vurderinger og lignende skal ikke opfattes som en opfordring til at købe eller sælge investeringsbeviser eller andre værdipapirer.

•

Al investering er forbundet med risici for tab og historisk værdiudvikling og afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidig udvikling og afkast på finansielle instrumenter.

•

Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S forbeholder sig ejendomsretten til alle immaterielle rettigheder knyttet til dette materiale.

•

Curo Capital Fondsmæglerselskab A/S er under tilsyn af Finanstilsynet.

52