OPLEVELSER
Fredensborg
Forår 2023
Bibliotekerne
BIBLIOTEKSKLUBBEN
FØLG OS PÅ SOCIALE
MEDIER:
@fredensborgbibliotekerne
Biblioteksklubben er for dig, der gerne vil have både forspring og fordele, når det gælder bibliotekets arrangementer og andre tilbud.
@fredensbib
fredensborgbibliotekerne.dk
Som medlem af Biblioteksklubben modtager du et nyhedsbrev på din mail, så du altid er opdateret med de nyeste foredrag, livestreaminger og andre spændende aktiviteter.
bibliotekerne@fredensborg.dk
BILLETINFORMATION
Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside. Når der ved et arrangement står ”Gratis”, kan du bare møde op. Står der ”Gratis med billet” er der et begrænset antal pladser, og du skal hente en billet via vores hjemmeside.
Fredensborg
Du får også rabat til udvalgte biblioteksarrangementer, og Biblioteksklubben samarbejder med en række lokale butikker og virksomheder, hvor du med dit medlemskort kan få rabat, når du handler hos dem.
Meld dig gratis ind i Biblioteksklubben, og se listen med alle vores samarbejdspartnere på:
fredensborgbibliotekerne.dk/ biblioteksklubben
24
3480 Fredensborg
22
Nivå
Center 30 2990 Nivå
72 56 24 00
Jernbanegade 3, 1. sal
Tlf: 72 56
00
Nivå
Tlf:
Humlebæk
3050 Humlebæk
56 21 00 Kokkedal
101-102 2980 Kokkedal
72 56 29 35
Humlebæk Center 40
Tlf: 72
Holmegårdsvej
Tlf:
VELKOMMEN
Velkommen til Fredensborg Bibliotekernes program for foråret 2023!
I foråret lukker vi dørene op for en række spændende forfattersamtaler. Tom Buk-Swienty, som er aktuel med ”Safari fra helvede”, kommer til Fredensborg Bibliotek og giver mulighed for at blive klogere på krig, kolonialisme og menneskeskæbner. Senere besøger Benjamin Koppel Humlebæk Bibliotek og fortæller om sin dramatiske og smukke bog ”Annas sang”, som har grebet mange læsere.
Er du fascineret af krimi, så kan du i maj opleve en helt særlig aften sammen med krimiparret Kim Faber og Janni Pedersen, som gæster os sammen med tidligere drabschef Jens Møller Jensen.
Vi sætter også fokus på klima og bæredygtighed bl.a. med et besøg af Jesper Theilgaard, som taler om klimaforandringer, og Nanna Hyldgaard Hansen, som har udgivet bogen ”Lev for det halve” og kommer med inspiration til en enklere hverdag.
Vi viser stadig live-stream fra Aarhus Universitet. Kom til de populære naturvidenskabelige foredrag, hvor Danmarks ypperste forskere levende giver et indblik i den nyeste forskning. I foråret er temaer for foredragene bl.a. stjernernes vilde liv, fremtidens RNA-medicin, og hvad vi kan lære af Grønlands indlandsis.
Rigtig god fornøjelse - og vi glæder os til at se dig på et af vores biblioteker i Fredensborg, Nivå, Humlebæk eller Kokkedal!
3
Man 9. januar
19-20.30
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
I år er det 100 år siden, Johannes Hage døde. Hage havde en enorm indflydelse på Nivås udvikling, og vi mindes ham med en række arrangementer i foråret.
FOREDRAG OM GODSEJER JOHANNES HAGE
Johannes Hage har om nogen sat sit præg på Nivå. I dette foredrag fortæller historiker og formand for Karlebo Lokalhistoriske Forening
Niels Storgaard Simonsen om manden med den enorme betydning for byen, som ejer af teglværk og landbrug, grundlægger af plejehjem, skole, kirke, kunstmuseum og forsamlingshus, samt hans godgørenhed, idealisme og meget mere.
SAMTALE MED HEIDI LAURA
- forfatter til ny bog om Johannes Hage
Journalist og forfatter Heidi Laura fortæller om sin nyudgivne bog om Johannes Hage. Det sker i samtale med direktør på Nivaagaards Malerisamling
Andrea Rygg Karberg og finder sted på Nivaagaards Malerisamling.
Følg med på bibliotekets og malerisamlingens hjemmeside for nærmere info om dato og tidspunkt.
Samtalen er et samarbejde mellem Nivaagaards Malerisamling og Fredensborg Bibliotekerne.
44
TEMA LOKALHISTORIE
HISTORISK VANDRING - JOHANNES HAGES NIVÅ
Litteraturformidler ved Fredensborg Bibliotekerne Tora
Ribers tager jer med på en historisk vandring i Johannes Hages fodspor. Fredensborg Bibliotekerne og Nivaagaards
Malerisamling udforsker over to vandringer det præg, som Johannes Hage satte på Nivå.
Ons 17. maj kl. 10-11.30
RINGOVNEN OG NIVAAGAARDS MALERISAMLING
Ons 24. maj kl. 10-11.30
NIVAAGAARDS TEGLVÆRK, SKOLE OG KIRKE
Begge vandringer starter ved Nivå Bibliotek og slutter ved Malerisamlingen.
Gratis med billet
5
Foto: @ Nivaagaards Malerisamling
TEMA HISTORIE
Foto: Tom Buk-Swienty @
Man 6. marts
19-21
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Billet: 60 kr / Biblioteksklubpris: 40 kr.
Forfatterforedrag med Tom Buk-Swienty
Oplev forfatter og historiker Tom Buk-Swienty fortælle om sin nyeste bog ”Safari fra helvede”. En hæsblæsende rejse fra Sønderjylland til Tysk Østafrika under 1. verdenskrig. Bliv klogere på krig og kolonialisme og på de menneskeskæbner, der blev fanget i det, når en af Danmarks bedste historiefortællere tager os med ind i forfatterskabets maskinrum.
Pop-up læsekreds: Safari fra helvede
Som optakt til foredraget inviterer vi til pop-up læsekreds om bogen ”Safari fra helvede”. Læs bogen, og mød op til en spændende snak.
Man 6. marts kl. 13-14.30
Fredensborg Bibliotek Gratis med billet
7
Foto: Benjamin Koppel
@ Sara Galbiati
Tor 30. marts
19-21
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Billet: 60 kr / Biblioteksklubpris: 40 kr. Benjamin Koppel
om
Annas Sang
Benjamin Koppel skiftede for en stund saxofonen ud med skriveriet og udgav i 2022 ”Annas Sang”. Det blev øjeblikkeligt en publikumsbasker, og anmeldelserne har været helt i top. Og med god grund. Det er en dramatisk fortælling om slægt, kærlighed og lykke. Historien om den jødiske pige Hannah, der skal finde vejen mellem at være tro mod sig selv eller opfylde familiens ønsker, går lige i hjertekulen. Hør mere om Koppels tanker bag bogen denne aften.
Pop-up læsekreds:
Annas Sang
Som optakt til arrangementet inviterer vi til pop-up læsekreds om bogen ”Annas Sang” af Benjamin Koppel. Læs bogen først, og mød op til en hyggelig aften med andre litteraturinteresserede.
Vi kan evt. hjælpe med at skaffe bogen hjem.
Tor 23. marts kl. 17.15-18.45
Humlebæk Bibliotek Gratis med billet
9
STREAMING PÅ BIBLIOTEKET
Fredage 13-14.30
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
Fredagsfilm fra Filmstriben
Sidste fredag i måneden inviterer biblioteket på filmvisning af en god gammel filmklassiker. Vi har håndplukket nogle af de store danske og udenlandske film, der har været med til at forme filmindustrien og det moderne filmsprog. Litteraturformidler Rune Christiansen introducerer dagens film, og biblioteket serverer kaffe og te imens.
27. januar
Danske klassikere
Afgrunden (1910) & Ved fængslets port (1911)
24. februar
Russisk klassiker af Sergej Eisenstein
Panserkrydseren Potemkin (1925)
31. marts
Dansk science fiction
Himmelskibet (1918)
28. april
Banebrydende krimi af Fritz Lang
M (1931)
26. maj
Dansk spiondrama af Benjamin Christensen
Det hemmelighedsfulde X (1914)
QELLO KONCERTER
Tir
17-18.45
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
Queen - Live At The Bowl
QELLO er bibliotekets digitale musikstreamingtjeneste, der indeholder koncerter og dokumentarer om musik fra den rytmiske til den klassiske scene.
Live at the bowl er optaget 5. juni 1982 under the Hot Space Tour. Queens liveshows var kendt for at være legendariske; hvis nogen kunne indtage en scene med energi, power og dans var det klart Freddie Mercury. Mercury sang, som få kan, og kombineret med de altid storladne shows, er du garanteret en koncert i høj klasse.
17-18.30
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Gratis med billet
Rolling Stones - Live at Glastonbury
Koncerten er fra 2013, og er Rolling Stones’ allerførste på den ikoniske Glastonbury Festival. Som altid sætter Rolling Stones et prima show op og ryster klassiker på klassisker ud af ærmet, som fx ”Can you hear me knocking”, ”Midnight rambler” og ”I can’t get no satisfaction”.
17. januar
Tir 7. februar
NATURVIDENSKABELIGE FOREDRAG
Tir 28. feb 18.45-21 / Fredensborg Bibliotek
Hvad Grønlands indlandsis lærer os
Bliv klogere på, hvad boringer ned i Grønlands indlandsis fortæller os om klimaet, skovafbrænding, vulkanudbrud m.m. i historisk og forhistorisk tid. Hvad kan 130.000 år gammel is f.eks. fortælle os om, hvor meget havspejlet kan stige i fremtiden?
Tir 7. mar 18.45-21 / Humlebæk Bibliotek
Det er bare en virus
Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hvad virusforskerne gør i forsøget på at bekæmpe dem.
Tir 21. mar 18.45-21 / Fredensborg Bibliotek
Kaffeplantens biologi
Hør tre forskere fortælle om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe, vi drikker. Vi skal høre om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.
LIVESTREAMET FRA AARHUS UNIVERSITET
Tir 28. mar 18.45-21 / Humlebæk Bibliotek
Stjernernes vilde liv
Efter at stjerner fødes i interstellare gasskyer og begynder at lyse, gennemgår de forskellige udviklingsstadier, før de ender deres dage kaotisk som ustabile stjerner eller som supernovaer, der udslynger støv og gas og giver liv til nye stjerner.
Tir 18. apr 18.45-21 / Egedal Byens Hus
Fremtidens RNA-medicin
De fleste af os har fået RNA-medicin i form af mRNAvaccine mod covid-19, men RNA kan bruges medicinsk til meget mere end vacciner. Hør om den RNA-forskning, der lige nu foregår, og som i fremtiden vil kunne lede til bedre behandling af en lang række sygdomme.
Tir 25. apr 18.45-21 / Humlebæk Bibliotek
Myrer
Myrerne er på flere måder mere succesfulde end mennesket. De organiserer sig i store samfund som superorganismer, og de opfandt landbruget længe før, vi gjorde. Bliv klogere på, hvordan vi kan udnytte myrerne til biologisk bekæmpelse af skadedyr.
TEMA KRIMI
Foto: @ Kim Faber & Janni Pedersen
Tor 11. maj
19.30-21.15
EGEDAL BYENS HUS
Billet: 60 kr.
Vinterland møder virkeligheden
Kulturudvalget inviterer til en helt særlig true crimeaften. Den 11. maj kommer Kim Faber og Janni Pedersen, begge journalister og forfattere, og tidligere drabschef Jens Møller Jensen til Egedal Byens Hus.
Trioen sætter fokus på mødet mellem fiktionens og virkelighedens verden. Er en krimi som Vinterland fuldstændig præcis i sin beskrivelse af politiarbejdet? Er der sager fra virkeligheden, som forfatterne aldrig kunne drømme om at inddrage i en roman? Og hvilke overvejelser gør Jens Møller Jensen sig, når han er konsulent på tv- og filmprojekter om virkelige sager som f.eks. ubådssagen og angrebet på Krudttønden og synagogen? Alt det og meget mere kan du blive klogere på denne aften i Byens Hus.
Pop-up læsekreds: Skyggeriget
Som optakt til arrangementet inviterer vi til pop-up læsekreds om bogen ”Skyggeriget” af Faber & Pedersen. Læs bogen, og mød op til en hyggelig aften med spændende snakke.
Tir 2. maj kl. 17-18.30
Nivå Bibliotek
Gratis med billet
15
Kulturudvalget inviterer
BIBLIOTEKET ANBEFALER
KOM OG FÅ INSPIRATION TIL DIN
Elsker du at læse, og savner du ny inspiration til din næste læseoplevelse? Så kom forbi, når vi afholder vores ’Biblioteket anbefaler’.
I ’Årets bedste bøger’ vil bibliotekets belæste formidlere guide dig igennem nogle af deres personlige favorit-læseoplevelser fra 2022. Hvis du også er interesseret i at høre om dette års udgivelser, kan du kigge forbi, når vi anbefaler de ’Bedste nye bøger 2023’.
Hvis du har spørgsmål eller mangler yderligere anbefalinger, står vores formidlere også klar til at hjælpe med det.
Gratis med billet
Årets bedste bøger 2022
Tor 26. januar kl. 16-17
Nivå Bibliotek
Årets bedste bøger 2022
Tor 23. februar kl. 16-17
Humlebæk Bibliotek
Bedste nye bøger 2023
Tor 25. maj kl. 16-17
Nivå Bibliotek
Bedste nye bøger 2023
Tor 15. juni kl. 16-17
Fredensborg Bibliotek
17
NÆSTE STORE LÆSEOPLEVELSE!
LITTERÆRE FÆLLESSKABER
Kom til fælleslæsning og samtale
Til Fælleslæsning mødes vi i samtalen om litteraturen og går på opdagelse i en tekst: Hvilke tanker og associationer sætter den i gang? Hvordan er sproget, tonen og stemningen?
Som deltager kender du ikke teksten på forhånd, og du behøver ikke forberede dig for at være med. På den måde bliver der mulighed for at dele den umiddelbare undren og begejstring. Alt det kræver er, at du møder op, og at du har lysten til at snakke om en god fortælling i selskab med andre.
Fælleslæsningen ledes af en litteraturformidler fra bibliotekerne, der også er uddannet læseguide.
Arrangementet har plads til max 10 deltagere og varer ca. 1,5 time.
Gratis med billet - en billet gælder hele forløbet.
Humlebæk Bibliotek
Onsdage kl. 10-11.30
8. marts, 12. april, 10. maj og 14. juni
Nivå Bibliotek
Torsdage kl. 10-11.30
30. marts, 27. april, 25. maj og 22. juni
Fredensborg Bibliotek
Tirsdage kl. 10-11.30
28. februar, 28. marts, 9. maj og 13. juni
19
LÆSEKLUBBER
Tilmeld dig en af vores nye læseklubber!
Nye litterære stemmer
Tor 23. marts, 20. april, 25. maj kl. 20-21
Fredensborg Bibliotek
Villads Andersen - ’København, udateret’
Kristin Vego - ’Se en sidste gang på alt smukt’
Haidar Ansari - ’Institutionaliseret’
En læseklub oprettes ved mindst 8 tilmeldte.
BookToks populære bøger (for unge)
Ons 8. marts, 5. april, 3. maj kl. 16.30-18
Humlebæk Bibliotek
Taylor Jenkins Reid - ’Evelyn Hugos syv ægtemænd’
Sarah J. Mass - ’Throne of glass 1; Kongens forkæmper’
Casey McQuinston - ’Rødt hjerte, blåt blod ’
Vild, vildere, virkeligheden
Tir 14. marts, 11. april, 9. maj kl. 17-18
Fredensborg Bibliotek
Karin Bojs - ’Min europæiske familie’
René Karpantschof - ’De stridbare danskere’
Peter Frankopan - ’Silkevejene – en ny verdenshistorie’
Larmende læsning
Tor 9. marts, 13. april, 11. maj kl. 17-18
Fredensborg Bibliotek
Neil Young - ’Selvbiografi’
Bruce Springsteen - ’Born to Run’ (selvbiografi)
Ray Connolly - ’Being Elvis: En biografi’
Fædre og sønner
Tir 7. marts, 4. april, 2. maj kl. 17-18
Nivå Bibliotek
Kristian Leth - ’En vej ud af tågen’
Jens Blendstrup - ’Gud taler ud’
Glenn Bech - ’Farskibet’
Herstory
Man 20. marts, 17. april, 15. maj kl. 10-11
Nivå Bibliotek
Anne Lise Marstrand-Jørgensen - ’Margrethe 1’
Hanne-Vibeke Holst - ’Kriger uden maske’
Eva Tind - ’Kvinden der samlede verden’
Heks!
Tir 14. marts, 11. april, 9. maj kl. 19-20.30
Fredensborg Bibliotek
Nanna Goul - ’Heksens alfabet’
Siri Ranva Hjelm Jacobsen - ’Dafnesyndromet’
Johanne Lykke Holm - ’Strega’
Mennesket og Havet
Ons 29. marts, 26. april, 24. maj kl. 19-20.30
Fredensborg Bibliotek
Patrik Svensson - ’Åleevangeliet’
Morten A. Strøksnes - ’Havbogen’
Mikkel Frey Damgaard - ’Fiskejournal’
Se flere læseklubber på næste side...
Tænkepauser
Man 20. feb, 20. marts, 17. april, 15. maj, 12. juni kl. 13-14
Humlebæk Bibliotek
’Myrer’ - Hans Joachim Offenberg
’Ingenting’ - Martin Demant Frederiksen
’Monstre’ - Mathias Clasen
’Universet’ - Steen Hannestad
’Opmærksomhed’ - Emma Louise Louth
Pigeliv i kvindeerindring
Ons 22. marts, 19. april, 17. maj kl. 16-17
Humlebæk Bibliotek
Linn Ullmann - ’Pige, 1983’
Annie Ernaux - ’Pigen fra ’58’
Vigdis Hjorth - ’Arv og Miljø’
Rusland – et forsøg på at forstå
Man 27. marts, 24. april, 22. maj kl. 16-17
Nivå Bibliotek
Antony Beevor - ’Rusland. Revolution og borgerkrig’
Svetlana Aleksijevitj - ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’
Erika Fatland - ’Grænsen’
Gys & gåsehud
Tor 16. marts, 13. april, 11. maj kl. 16.30-18
Nivå Bibliotek
Shirley Jackson - ’Mørket i Hill House’
John Ajvide Lindqvist - ’Lad den rette komme ind’
Henry James - ’Skruen strammes’
Klimaet ind under huden
Tir 7. marts, 4. april, 2. maj kl. 19-20.30
Fredensborg Bibliotek
Charlotte Weitze - ’Rosarium’
Theis Ørntoft - ’Solar’
Maja Lunde - ’Biernes historie’
En jordomrejse med litteraturen
Tir 28. marts, 25. april, 23. maj kl. 19-20.30
Humlebæk Bibliotek
Samanta Schweblin (Argentina)- ’Redningsafstand’
Chimamanda Ngozi Adichie (Nigeria) - ’En halv gul sol’
Hiromi Kawakami (Japan) - ’Nakanos genbrugsbutik’
Mor/datter-litteratur
Tor 30. marts, 27. april, 25. maj kl. 16-17
Humlebæk Bibliotek
Maja Lucas - ’Mor: En historie og blodet
Johanne Mygind - ’Kærlighedens år’
Malene Lei Raben - ’Fruen’
Kort og godt
Ons 15. marts, 12. april, 10. maj kl. 16-17
Humlebæk Bibliotek
Robert Seethaler - ’Et helt liv’
Anne Cathrine Bomann - ’Agathe’
Sayaka Murata - ’Døgnkioskmennesket’
Læs mere om hver enkelt læseklub på vores hjemmeside.
Ons 1. marts
19.30-21.00
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Billetpris: 100 kr.
Günter Grass - tysk litteratur i efterkrigstiden
Uden at overdrive kan man hævde, at tyske forfatteres indflydelse på den offentlige meningsdannelse i de første årtier efter 1945 var betragtelig, hvilket hang sammen med den litterære kvalitet af deres værker. I dette foredrag vil Professor em. Dr. Phil. Per Øhrgaard tegne et billede af den tyske efterkrigslitteratur med Günter Grass som den centrale figur ved at inddrage nogle af hans samtidige og den historiske ramme, de virkede i.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Fredensborg Folkeuniversitet.
Som optakt til foredraget er det muligt at tilmelde sig en læseklub, hvor vi mødes og snakker om værket ’Kat og Mus’ af Günter Grass.
Se mere under læseklubber på vores hjemmeside.
4 24
Tor 2. marts
17.30-20.30
KULTURSTATIONEN
Humlebæk Center 44, Humlebæk
Hold øje med billetsalg på vores hjemmeside
Litteraturbingo & fællesspisning
Tag med til en hyggelig og social aften, hvor du kan lære dine naboer at kende gennem ord, litteratur og ikke mindst skøn mad.
Aftenen starter med en runde litteraturbingo, hvor det i stedet for tal er ord fra litteraturen, du skal holde øje med på spillepladen. Herefter serveres en dejlig langbordsmiddag, og aftenen slutter af med kaffe og endnu en runde bingo. Der er fine gevinster til de heldige vindere.
Arrangeret i samarbejde med KulturStationen i Humlebæk.
25
TEMA KLIMA
19-21
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
Lev for det halve
og få det hele
Få en masse praktiske hverdagsråd og enkle sparetips, når journalist og forfatter til bogen ”Lev for det halve” Nanna Hyldgaard Hansen kommer med inspiration til, hvordan vi kan leve for det halve i hverdagen – og samtidig sætte et positivt aftryk på klimaet. Nanna har med udgangspunkt i et almindeligt dansk forbrug og liv i byen mere end halveret sin og familiens klimabelastning. Samtidig har de fået mere ro, overskud og tid til det, der er vigtigt.
Klimaforedragene præsenteres i samarbejde med Fredensborg Kommunes Team Klima, Administration og Udvikling.
,
Man 27. februar
–
Ons 29. marts
19-21
KLIMA
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
Fra græsplæne til grøntsagsmark – en bæredygtig baghave
Mange længes efter et liv i pagt med naturen. Med udgangspunkt i sin bog ”Fra græsplæne til grøntsagsmark” fortæller Lene Skrumsager Møller om, hvordan hun og familien begyndte at dyrke jorden bæredygtigt, og om hvordan du også kan invitere den vilde natur ind i din have.
Tir 9. maj
19-21
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Klimavenlig mad - og hvordan vi ændrer madvaner
Vi har som noget nyt i Danmark fået kostråd, som både tager hensyn til vores sundhed og klodens sundhed. I foredraget ”Hvad er klimavenlig mad” fortæller Anette Buus Rosholm, hvad de nye klimavenlige og sunde kostråd går ud på, og hvordan vi ændrer vores madvaner og spiser mere klimavenligt. Anette Buus Rosholm er initiativtager til foreningen ’Verdensmål i Hverdagsliv’, som giver inspiration til at udleve verdensmålene i handlinger i hverdagen.
Gratis med billet
Foto: Carsten Jensen @ Les Kaner
Ons 31. maj
19-21
TORPEN KAPEL I HUMLEBÆK
Nederste Torpenvej 3b, Humlebæk
Gratis med billet
Forfatterforedrag med Carsten Jensen
Da coronaen i foråret 2020 rasede over kloden, døde Carsten Jensens stedsøn Raph pludseligt. Kun 25 år gammel. Det dybt personlige tab væves i bogen ”Øvelser i afsked” sammen med en verden i krise og forandring. Både pandemi og klimaforandringer er også en afsked med og en sorg over verden, som vi kender den. Hør Carsten Jensen fortælle om sorg, afsked og kortlægning af ukendt land.
Arrangementet er et samarbejde mellem Humlebæk Kirke og Fredensborg Bibliotekerne.
Pop-up læsekreds: Øvelser i afsked
Vi varmer op til Carsten Jensens besøg i Torpen Kapel med denne pop-up læsekreds. Her taler vi om bogen ”Øvelser i afsked”, der kredser om temaerne afsked, sorg og mødet med en ukendt, forandret verden. Mød op til en spændende snak om bogens vigtigste pointer.
Tir 16. maj kl. 17-18.30
Humlebæk Bibliotek
Gratis med billet
29
Foto: Jesper Theilgaard @
Tor 1. juni
19-21
EGEDAL BYENS HUS
Gratis med billet
Foredrag med Jesper Theilgaard - om klimaforandringerne
Tidligere TV-vært og meteorolog Jesper
Tor 1. juni
19-21
Theilgaard giver et indblik i klimaforandringerne, deres konsekvenser og de løsninger, som bare venter på at blive samlet op. Vi får et indblik i de globale årsager, samtidig med at vi dykker ned i nogle af de lokale konsekvenser. For selv om vi er et lille land, går vi ikke fri af vejrmæssige forandringer.
Der er dog håb forude, for som Theilgaard selv siger:
31
”Løsningerne har vi, det er kun et spørgsmål, om vi vil bruge dem.”
UGE 17 VERDENSMÅLSUGE - på bibliotekerne
SAMMEN OM VERDENSMÅLENE
- med spændende aktiviteter hele ugen
I uge 17 sætter Fredensborg Bibliotekerne spot på FN’s 17 Verdensmål med et væld af aktiviteter ugen igennem. Aktiviteterne tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne landet over med fokus på oplysning om FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, borgerinddragelse og folkelig forankring.
Kom forbi dit bibliotek til en uge med forfattersamtaler, foredrag, naturvandringer, samtalesalon og meget andet.
Eller kig forbi i ugens løb, og find de nyeste bøger om klima og bæredygtighed i vores inspirerende udstillinger.
Foto: Charlotte Weitze
@ Lea Meilandt
Tir 25. april
19-21
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
Naturen i litteraturen - samtale med Charlotte Weitze
Kom og hør den prisvindende og anmelderroste forfatter Charlotte Weitze fortælle om naturen i litteraturen, og hvordan litteratur spiller en rolle i klima- og økokrisen. Menneskets forhold til klima og natur går som en grøn tråd gennem Weitzes forfatterskab. Hun sætter det til debat og refleksion i bl.a. romanerne ”Den afskyelige” og ”Rosarium”, der i 2022 var nomineret til DR’s Romanpris. Senest har hun udgivet essaybogen ”Klimaet og kunstneren”
– en dybt personlig fortælling om klimakamp og klimaangst, håb og afmagt og om kunstens rolle i den grønne omstilling.
Arrangementet er et samarbejde med Grøn Fælleslæsning, bibliotekets grønne læsefællesskab, og projektet Sammen om Verdensmål.
Pop-up læsekreds: Klimaet og kunstneren
Som opvarmning til forfatter Charlotte Weitzes besøg på Nivå Bibliotek holder vi pop-up læsekreds. Her skal vi diskutere Weitzes essaybog ”Klimaet og kunstneren”. Læs bogen på forhånd, og mød op til debat om litteraturens og kunstens rolle i klimadebatten og den grønne omstilling.
Tirsdag 18. april kl. 17-18.30
Nivå Bibliotek Gratis med billet
35
Man 24. april 10-12
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
FÆLLESLÆSNING
OM KLIMALITTERATUR
Kom til fælleslæsning, hvor vi dykker ned i udvalgt klimalitteratur og deler vores oplevelser af teksterne. Der er ingen forberedelse, og man behøver ikke være meget læsende for at deltage. Teksterne former samtalen, efterhånden som de bliver læst højt for deltagerne af bibliotekets læseguide.
Arrangementet er for alle, der har lyst til at møde og tale med andre over en litterær oplevelse.
4 36
Ons 26. april
10-12
NIVÅ BIBLIOTEK
SAMTALESALON OM KLIMABEKYMRINGER OG HÅB
Klimakrisen findes, forsyningskrisen findes. Vi lever med en viden om, at fremtiden er markant anderledes end den tid, vi voksede op i, og udsigterne er mildest talt ikke rosenrøde. Men hvordan lever vi med det? Kom til samtalesalon, hvor vi taler i dybden om klimaet, angst, bekymringer men også håb og handlemod. Samtalesalonen er arrangeret i samarbejde med Fredensborg Bibliotekernes grønne læsefællesskab.
Ons 26. april
19-20.30
FILMVISNING
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
ORGANISERET VILDSKAB
Hvordan gør man naturen vild igen, når den har været tæmmet så længe? Det spørger filmen Organiseret Vildskab om, og tager os med til Hammer Bakker, hvor et stykke produktionsskov er ved at blive omdannet til vild natur. Filmen er instrueret af dokumentarfilminstruktør Phie Ambo. Så kom til filmvisning på Humlebæk Bibliotek, og bliv lidt klogere på, hvordan vi måske kan redde den vilde danske natur.
Gratis med billet
Gratis med billet
Tor 27. april
19-21
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
TØJET LÆNGE LEVE!
Masseproduceret tøj er blevet så billigt og let at købe, at kun de færreste bruger tid på at sy originale ting og reparere småskader. Det er nemmere og hurtigere at købe nyt.
I foredraget ”Tøjet længe leve!” fortæller blogger og upcyclingekspert Jessica Nilsson fra SySl.dk om, hvordan dit klædeskab gemmer på en kæmpe ressource i kampen mod klimaforandringerne. Nemlig dit tøj. Foredraget henvender sig til alle med interesse i at formindske tøjforbruget og leve mere bæredygtigt.
Præsenteres i samarbejde med Fredensborg Kommunes Team Klima, Administration og Udvikling.
4 38
Fre 28. april 10-12
MØDESTED: BÅLHYTTEN VED DAGELØKKE SKOV
Gratis med billet
Fredensborg Bibliotekerne inviterer sammen med Gang i Fredensborg på en litterær skovtur. Sammen med en naturvejleder og en litteraturformidler skal vi bevæge os gennem forårsskoven og sanse, se og mærke, hvad der spirer frem. Undervejs skal vi også lytte til små stykker forårsspæd natur-litteratur.
Det hele foregår udenfor i skoven, så tag tøj og sko på efter vejret.
39
UD I NATUREN OG LITTERATUREN
UD I NATUREN MED BIBLIOTEKET
LITTERÆRE VANDRINGER
Kom med på en af vores litterære vandringer, hvor vi kombinerer oplæsning af inspirerende litteraturstykker indenfor et udvalgt emne med oplevelsen af kommunens naturskønne omgivelser. Vi mødes 15 personer og går en tur på max. 5 km (1,5-2 timer) med litterære pauser lagt ind i ruten.
Fre 17. marts: Jødisk kultur i litteraturen - Humlebæk
Fre 28. april: Ud i naturen og litteraturen - Humlebæk
Ons 17. maj: Johannes Hages Nivå - Nivå
Ons 24. maj: Johannes Hages Nivå - Nivå
Fre 9. juni: Morgenscener - Fredensborg
Alle dage kl. 10.00 / Gratis med billet
Læs mere om vandringerne på hjemmesiden.
LITTERÆR LØBEKLUB
Dette forår starter vores løbeglade litteraturformidler Mathias Nielsen en litterær løbeklub op. Det kræver ingen forberedelse – bare duk op, og lyt til 15-20 minutters højtlæsning og en kort fortælling om en bog, der kaster nyt lys over det at løbe. Derefter tager vi en fælles gå- eller løbetur på ca. 45 minutter. Vælg mellem en gåtur på 3 km eller en løbetur på 5 eller 8 km.
Man 22. maj ”Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe” af Haruki Murakami
Man 12. juni ”Jeg løber” af Anders Legarth Schmidt
Mødested: Foran Egedalshallen, Holmegårdsvej 3, Kokkedal
Begge dage kl. 17.30-18.30 / Gratis med billet
Arrangeret i samarbejde med Kokkedal Løbeklub.
BRUG DIT BIBLIOTEK
Man 6. februar
Man 6. marts
Man 3. april
Alle dage 10-12
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
Slægtsforskningscafé
I Fredensborg Biblioteks slægtsforskningscafé kan man dyrke sin interesse sammen med andre slægtsforskere under kyndig vejledning af frivillig Sten Petersen, som har mange års erfaring med internettets mange slægtsforskningsværktøjer.
Tir 14-16
NIVÅ BIBLIOTEK
Tir 14.30-16.30
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Gratis
IT-caféer
Få assistance til pc, iPad, mobiltelefoner, NemID og MitID, digital post inklusive eBoks og Mit.dk, e-mail og meget mere. Vi tilbyder en kop kaffe og har god tid til at hjælpe dig. Hjælpen gives af et dedikeret korps af frivillige fra lokalområdet.
4 42
Faste aktiviteter og fællesskaber
Hver tirsdag 10.30
NIVÅ BIBLIOTEK
Tir 10. januar, tor 2. februar, tir 7. marts, tir 11. april, tir 2. maj, tor 1. juni
Alle dage 18.30-21
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Morgensang
Hver tirsdag synger vi dagen ind på Nivå Bibliotek. Dygtige sangværter leder de fremmødte gennem alt fra Højskolesangbogen til lystige viser og rock- og popklassikere. Alle sangglade borgere er velkomne, så mød frisk op, og slip stemmebåndet løs til dejlig musik og i godt selskab.
Håndarbejdscafé
Har du lyst til at strikke, hækle eller lave andet håndarbejde sammen med andre kreative sjæle? Vi byder på en kop kaffe, og alle er velkomne i håndarbejdscaféen uanset alder og kreative evner. Vi hjælper hinanden og tilbringer et par hyggelige timer sammen i kreativitetens tegn.
43
Gratis
Gratis
BØRN & FORÆLDRE
Børnebibliotekets nyhedsbrev
Børnebibliotekets nyhedsbrev er fyldt med de bedste læsetips, boganmeldelser, information om arrangementer, sprogudvikling, den første læsning, skolestart og meget mere. Børnebibliotekets nyhedsbrev udkommer fire gange om året og henvender sig til forældre med børn i alderen 6-13 år.
Tilmeld dig på vores hjemmeside, eller send en sms til 1910 med teksten FKBIB [mellemrum] og din mailadresse.
Vend programmet, og gå på opdagelse i de mange spændende arrangementer og tilbud vi har til børn og familier i foråret 2023
Hver mandag og onsdag 14-17
NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis
LEKTIECAFÉEN
Lektiecaféen er for alle, der har brug for hjælp til skole- og studiearbejde eller blot har brug for et hyggeligt sted at lave lektier.
Dygtige og imødekommende lektiehjælpere står klar til at tage imod dig, og de kan hjælpe på alle niveauer. Lektiehjælperne har god tid til at hjælpe 1:1, og der er også plads til at være frustreret, fortælle historier og tage en pause undervejs.
Caféen byder på noget at drikke og et stykke frugt, og der er masser af hygge, hjælp og god stemning.
4 46
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Gratis
ÅBEN LEGESTUE
Hyg dig med andre forældre og børn, når der er Åben Legestue i Salen på Humlebæk Bibliotek. Åben Legestue henvender sig til børn i alderen 0-5 år i følgeskab med en voksen. Det er op til de fremmødte at tage redskaberne frem og rydde op igen.
FARS LEGESTUE
Legestuen byder på hyggeligt samvær med andre fædre og deres børn, kaffe på kanden og masser af leg med de mange sjove redskaber og legetøj. Du kan komme og gå, som det passer ind i jeres dag, og sover dit barn, så er der også plads til barnevognen. Tilbuddet henvender sig til fædre med børn i alderen 0-5 år og er et samarbejde mellem Sundhedsplejen, Fritidsbutik og Fredensborg Bibliotekerne.
47
Legestue Mandage 10-12 Fars Legestue Tirsdage 10-12
Åben
Lør 3. juni 10-12
MØDESTED: EGEDAL BYENS HUS
Gratis med billet
KRIBLE KRABLE-TUR
Vi skal med naturvejleder Frederik Gehrke på krible krable-tur i Kokkedals skønne natur. Vi mødes ved Egedal Byens Hus, og i samlet flok går vi ned til Usserød Å, hvor vi skal lede efter smådyr så som vandnymfer, vårfluelarver og vandbænkebiddere. Vi ser nærmere på de små dyr og hører gode krible krable-historier sammen.
Tag praktisk tøj på efter vejret.
Aktiviteten henvender sig til børn på 4-10 år med en voksen.
4 48
Fre 9. juni - Lør 19. august
FREDENSBORG BIBLIOTEKERNE
Gratis
SOMMERBOGEN 2023
Igen i år har børn i alderen 6-15 år mulighed for hen over sommerferien at deltage i sommerbogen. Sommerbogen er bibliotekernes læsekonkurrence, der gennem en række sjove læseudfordringer og anmeldelser, skal være med til at sætte læselysten i højsædet.
Kom ned på biblioteket, hør mere om Sommerbogen, og få hjælp til at finde de bedste bøger til børnenes sommerferie.
Aktiviteten henvender sig til børn mellem 6 og 15 år.
49
KREATIVITET PÅ BIBLIOTEKET
Lør 22. april 10-12
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
MALEVÆRKSTED MED FNYK
Igen i år afholder Fredensborg Ny Kunstforening (FNYK) maleværksted for børnefamilier på Fredensborg Bibliotek. Så har du en lille kunstmaler gemt i maven, eller er du blot glad for at male, har du nu mulighed for at få dit helt eget kunstværk med hjem.
Der vil være lærreder og malegrej til rådighed og dem, der har lyst, kan få udstillet deres maleri på biblioteket.
Arrangementet henvender sig til familier med børn på 6-12 år.
Lør 29. april 10.30-12.30
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Gratis med billet
HØJTLÆSNING OG KREATIV WORKSHOP
Vi inviterer til en hyggelig formiddag med højtlæsning og kreativitet på Humlebæk Bibliotek. Vi starter med at læse en god bog højt. Hvilken én, det bliver, er en hemmelighed, men vi lover, den har noget med livet i havet at gøre. Derefter er det tid til at lave sit eget lille akvarie af en papkasse og en masse andre sjove materialer - kun fantasien sætter grænser.
Man er velkommen til at medbringe sin egen madpakke. Arrangementet henvender sig til familier med børn på 4-8 år.
PÅSKEFERIE
Man 3. april - for børn fra 4 år
Ons 5. april - for børn fra 6 år
Begge dage kl. 13.00
HUMLEBÆK, NIVÅ OG
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
PÅSKEBIO
Vi omdanner biblioteket til en biograf for en dag og inviterer til filmhygge for børn med deres forældre. Kom til en hyggelig og filmisk start på påskeferien, når vi sætter en række spændende og sjove børnefilm på, der både giver noget at grine af og noget at tænke over. Vi sørger for at gøre det hyggeligt og behageligt for alle, og så er det ellers bare om at læne sig tilbage og blive fortryllet af filmenes magi.
Tir 4. april 10.30-11.30
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Gratis med billet
ORDPÅSKEJAGT
Kom med på en mega sjov ordpåskejagt på Fredensborg
Bibliotek, hvor du kan finde sjove ord, yndlingsord, hadeord, bandeord, skæve ord, rimord og alle-mulige-andre-ord.
Husk tøj til både inde og ude, da vi starter ordjagten ude i naturen og ender i biblioteket, hvor vi skal lege videre med vores indsamlede ord.
Aktiviteten henvender sig til børn fra 5 år.
Lør 25. marts
13-14.30
HUMLEBÆK BIBLIOTEK
Gratis med billet
VI FEJRER POESIENS DAG
Kom og vær med til at fejre Poesiens dag på Humlebæk Bibliotek. Børnebibliotekaren læser sjove figur- og vrøvledigte og måske et par rappe rimfortællinger højt, og sammen skal vi undersøge, hvad et digt egentlig er.
Bagefter kan du prøve kræfter med at rime og digte på papir, når vi klipper, pynter og skriver gækkebreve, så de er klar til påske.
Arrangementet henvender sig til børn fra 7 år.
4 54
Lør 1. APRIL 11-11.40
NIVÅ BIBLIOTEK
Billet: 25 kr. for voksne / gratis for børn med billet
BØRNETEATER - SIKKE ET VEJR
En komisk og poetisk forestilling for de mindste med Teater du milde himmel. En paraply åbner sig, og en frisk forårseng folder sig ud. Blomsterne spirer, og muldvarpen vågner.
Med enkle rekvisitter trylles genkendelige og rørende situationer frem fra alle årstiderne. Små dyrevenner dukker op undervejs, men de opfører sig ikke altid, som man regner med.
Forestillingen henvender sig til børn fra 1,5-6 år.
55
Søn 19. marts
11-11.40
KULTURSTATIONEN
Humlebæk Center 44, Humlebæk
Gratis med billet
ABEN OSVALD FAMILIETEATER
Osvald og Den Store Abe bor i en frodig æbleskov, og det hele kunne være så dejligt. Men Den Store Abe bestemmer det hele og siger ØV, hvis han ikke får sin vilje. Osvald har en hemmelig drøm om et lykkeligt abeliv – og et stort rødt æble. Men æblet skal Den Store Abe have, og Osvald skal bare varte ham op hele tiden.
Kom forbi KulturStationen, og se Egon Mathiesens lærerige børnebogsklassiker opført som musikalsk forestilling af Teater Batida.
Forestillingen henvender sig til børn på 3-8 år og deres familier.
Arrangeret i samarbejde med KulturStationen i Humlebæk.
57
Foto:
@
Teater Batida
Ditte Valente
PÅ SPORET AF DINOSAURERNE
4 58
Lør 11. marts
11-12
FREDENSBORG BIBLIOTEK
Billet: 25 kr. for voksne
Gratis for børn med billet
Kristian på sporet af dinosaurerne
Alle elsker dinosaurer! De enorme krybdyr dominerede jorden i 165 millioner år, men pludselig forsvandt de.
I sit show ”Kristian på sporet af dinosaurerne” tager Kristian Gintberg (også kendt fra Ramasjang) alle børn og forældre med på en fascinerende rejse til dinosaurernes verden! Hvor stor var den største dinosaur? Rugede dinosaurerne på deres æg? Hvorfor er T-Rex den mest berømte dinosaur? Og hvordan bliver de fossiler vi finder, egentlig dannet?
Alt dette og meget mere kan du få svar på, når Kristian kommer til Fredensborg Bibliotek.
Arrangeret i samarbejde med Børnefilmklubben Humlebien.
59
Foto: @ Kristian Gintberg
VINTERFERIE
FEBRUAR - 19. FEBRUAR 2023
13.
UGE 7
I bibliotekets åbningstid
HUMLEBÆK, FREDENSBORG
OG NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis
FLUNKER SKATTEJAGT
Der er krise i Flunkerland! Flunkerne har mistet nogle af deres allervigtigste ting. Fodbold-Flunk har fx mistet sin yndlingsfodbold og kan ikke tage til VM, før den er fundet. Den gemmer sig helt sikkert et sted i biblioteket – men hvor?
Hjælp os med at finde fodbolden og alle de andre Flunkerting, der har gemt sig rundt omkring på biblioteket.
Aktiviteten henvender sig til børn i alderen 5-10 år og deres familier.
Ons 15. februar
10-10.30
HUMLEBÆK, FREDENSBORG
OG NIVÅ BIBLIOTEK
Gratis med billet
VINTERBIO - FOR DE MINDSTE
Vi viser 3 små film om Rita og Krokodille. Filmene varer sammenlagt et kvarters tid. Vi slutter af med dejlig kakao ligesom Rita og Krokodille.
Efter filmen kan man hygge sig med at lave små fine krokodiller af pap, som man kan tage med hjem. Vi har også fundet alle vores Rita og Krokodille-bøger frem, som I kan låne med hjem og læse i ferien.
Aktiviteten henvender sig til børn i alderen 2-5 år og deres forældre.
For trejde år i træk samler Børnenes Danmarks Indsamling ind til udsatte børn i Syrien. I år skal børnene ud at gå i den gode sags tjeneste. For hver tilbagelagt kilometer donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamlingen. Kilometerne registreres på: dr.dk eller her på bibliotekerne.
Den samlede donation afsløres ved det store Danmarks Indsamlingshow på DR 1 den 4. februar.
God gåtur til alle børn!
4 62
9. januar - 4. februar 2023
VELKOMMEN PÅ BØRNEBIBLIOTEKET
Under Verdensmålstemaerne ”Livet i havet” og ”Livet på land” byder foråret 2023 på et væld af spændende og lærerige oplevelser på Fredensborg Bibliotekerne for dig og din familie.
Mød bl.a. Kristian Gintberg fra Ramasjang, når han tager os med på sporet af dinosaurerne. Bliv klogere på naturen, når vi skal på krible krable-tur ved Kokkedal, og lær om årstiderne i teaterstykket
”Sikke et vejr”. Rejs med under havets overflade, og lav jeres eget akvarie til hyggelig højtlæsning, eller mød aben Osvald fra Egon Mathiesens børnebogsklassiker i en musikalsk forestilling om drilleri og venskab.
Sammen skal vi også glæde os over børnelitteraturen og de mange fantastiske læse- og sprogoplevelser, den har at byde på. Kom forbi i vinterferien, og hjælp Flunkerne fra de kendte børnebøger med at finde deres elskede ejendele, som er forsvundet på biblioteket, eller tag med på Ordpåskejagt, hvor I kan finde sjove ord, yndlingsord, bandeord, skæve ord, rimord og alle-mulige-andre-ord.
Vi glæder os til at se hele familien på vores biblioteker, hvor vi står klar med inspiration til læsningen med dit barn og giver masser af tips til de bedste børneog ungdomsbøger.
63
OPLEVELSER
Fredensborg Bibliotekerne
Forår 2023