Skive-Listen Valgprogram 2021

Page 1

M

VALG PROGRAM

M SKIVE-LISTEN ”Mere handling – mindre snak!”


VI MENER DET, NÅR VI SIGER SAMARBEJDE, UDVIKLING & TRYGHED Skive-Listen - den ”upolitiske” borgerliste er meget andet og mere end Skive og byudvikling For fire år siden valgte Skive – Listen at stille op til kommunalvalget 2017. Det gjorde vi, fordi vi ønskede – og ønsker – en hurtigere og positiv udvikling i Skive Kommune. Og uanset om der er tale om land eller by, vil vi gerne være flere. MANGE FLERE! Vi vil arbejde for en kommune, hvor vi samtidig med at give store muligheder til de stærkeste aldrig hverken glemmer eller opgiver de svageste. Også i den kommende periode skal handicapområdet derfor friholdes for yderligere besparelser. Vi skal i et tæt samarbejde med de faglige organisationer og medarbejderne nytænke hele ældreområdet så ansatte bliver mindre nedslidte. Og vi skal finde måder, hvor ansatte indenfor børne- og skoleområdet kan bruge kræfterne på det, de er virkelig gode til. Kort sagt – at være noget for andre. Selv vil vi fortsat være garanter for et samarbejdende byråd, for vi ved, at Skive Kommune er en dejlig kommune at bo, arbejde og leve i. Men vi må også konstatere at vi bliver færre og færre til at nyde dette. Vores nabokommuner mod syd og øst vokser alle, mens det desværre går den forkerte vej i Skive kommune. Det er et langt sejt træk, der skal til for bare at bevare status quo. Der er mange planer, men i vores optik kan det sagtens gå meget hurtigere. Vi vil fortsat gerne være med til at præge de kommende års udvikling i Skive Kommune, og derfor er det følgende af stor vigtighed for os. SAMARBEJDE, UDVIKLING OG TRYGHED ! Det er ikke tilfældigt. Disse tre ord er og skal være bærende for Skive – Listens lokalpolitiske arbejde i Skive kommune. Per B. Jeppesen Skive-Listen

KOLOFON Udgivet af Skive-Listen

Foto Allan Gade

Layout Jon Berghof jon@berghof.dk

Tryk Johansen Grafisk

M SKIVE-LISTEN ”Mere handling – mindre snak!”

2


M

VI MENER DET, NÅR VI SIGER SAMARBEJDE. Venstres lokale formand har udtalt, at det for dem gælder at få et borgerligt flertal og andre kollegaer på den anden fløj har sagt, at de satser på et rødt flertal. Vi er hverken for de blå eller for de røde – men for Skive kommune. Vi vurderer, at vi skal vente med sådanne erklæringer til vi kender det nye byråds sammensætning. For os gælder det Skive Kommune og alle borgere – og ikke hvem der stemmer rødt eller blåt i den 16. november. Og det gør man ikke ved fnidder, ved at skildre byrådsmedlemmer som ”elitære” eller ved at være procesorienteret. Det gør man ved at vente med det største slag af dem alle: Lad blot de to store partier og fløje slås om borgmesterposter og andre vellønnede poster - bare vi kan være dem, der kan formidle et forpligtende og progressivt samarbejde, hvor vi vil give store muligheder for de stærke og have hjertet med de små. I Skive Byråd skal det være vores ambition, at de partier, som ønsker at tage medansvar for kommunens ve og vel også får indflydelse på retningen i det politiske arbejde. I kommunens samspil med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer mv., skal det samme gøre sig gældende. Skive-Listen samarbejder med alle, der gerne vil være med til at udvikle vores kommune. Vi mener det, når vi siger udvikling. Engagerede kommunale medarbejdere er hver eneste dag med til at sikre god service for kommunens borgere ude i folkeskolen, i dagplejen, i daginstitutioner, på vores handicapområde, ældreplejen osv. Ligeledes oplever vi en hverdag, hvor der heldigvis rundt i vores kommune er mange mennesker, som tænker nyt, involverer sig og skaber udvikling. Forudsætningen for den gode udvikling er et velfungerende erhvervsliv. Derfor er gode rammer for erhvervslivet en topprioritet. Den udvikling erhvervslivet skaber, det skal Skive byråd være glade for, stolte over og også understøtte bedst muligt.

Green Lab og vækststrategien bakker alle op omkring men vi skal til stadighed huske at vores erhvervsliv bygger på mange små- og mellemstore virksomheder og for os er det mindst lige så vigtigt at kommunens midler til erhvervsudvikling også går til at alle disse kan vækste. Udvikling er også at skabe muligheder for nye byggerier – såvel i Skive, i Nordfjends og i Salling. Vi mener det, når vi siger tryghed. Vi lever i en omskiftelig tid, og for Skive-Listen er det vigtigt at markere, at vi også som kommune skal være garant for trygheden i hverdagen. Det gælder for børnefamilierne, når de sender deres små guldklumper i skoler og dagtilbud, på handicapområdet. såvel som i vores ældrepleje. Vi ved godt at fokus og økonomi primært øremærkes børn og ældre men for os er det vigtigt, at vi undgår besparelser for de svageste, dem som ikke altid kan kæmpe for sig selv, nemlig de handicappede og socialt udsatte. Derfor stiller vi også et krav til det kommende borgmesterparti at socialområdet friholdes for besparelser i den kommende periode. Der er forskel på at bo i Skive og på Fur. Forskel mellem Nr. Søby og Durup. Skive Kommune består af 31 landsbyer, 20 byer og hovedbyen Skive. Skive-Listen blev op til sidste valg beskyldt fra vores politiske kollegaer om kun at ville Skive. Vi synes at de sidste fire år har modbevist dette. Vi ønsker at skabe udvikling og muligheder i hele kommunen – og vi har ikke tænkt os at nedtone den succes, vi har været garanter for. Den spæde opstart med lokaludvikling af de forskellige områder skal fortsætte og Skive Byråd skal støtte op om lokalsamfundene og give større indflydelse til det lokale. Det er her, man kender kulturen, styrkerne og udfordringerne i alle afkroge af Skive Kommune. Ildsjæle er vigtige sparringspartnere for de politiske udvalg. Vi har mange visioner og ideer, som vi meget gerne vil have lov til at arbejde med og for i den kommende periode.

3


DET VIL VI BLANDT ANDET ARBEJDE FOR: • De store investeringer i Green Lab skal fortsætte. • Vækststrategien, der er udarbejdet i et tæt fællesskab mellem erhvervsliv, uddannelsesområdet og Skive Kommune skal realiseres og de nødvendige midler hertil skal findes. • Skiveegnens erhvervsliv består primært af små og mellemstore virksomheder og det er vigtigt at understøtte disse i det daglige så ikke al erhvervsudvikling bliver lig med vækststrategien og Green Lab. • Sammen med Skive Handel og andre interessenter i området igangsættes et udviklingsprojekt om bymidten, der skal sikre at Skive Bykerne er en levende handelsby med en attraktiv, fleksibel og tilgængelig bymidte, herunder vil vi arbejde sammen med de unge om at omdanne Posthustorvet til et anderledes og attraktivt mødested. • Når investorer henvender sig med planer om nye boligområder, skal der være reelle valgmuligheder, hvorfor vi er glade for at vi endeligt har fået byrådet til at medtage området omkring Skive Stadion og Dyrskuepladsen i planlægningen af de næste mange års byudvikling.

• Skive Kommune får i løbet af en 10-årig periode udbetalt tæt på 80 mio. fra vores ejerskab i naturgasnettet. Disse midler foreslår vi øremærket til ekstraordinære tiltag, eksempelvis til etablering af fjordstien langs kommunens kyst og andre stier, de maritime planer i Glyngøre, igangsætning af projektet omkring elværks- og slagterigrunden og andre tiltag, der kommer alle kommunens borgere til gavn. • Beløbene til landsby- og byudvikling skal fastholdes, så de i endnu højere grad kan imødekomme behovene i lokalområderne, og så behovene kan løses nu og her. • Et nyt kultur-, kunst- og medborgerhus skal etableres i Banegårdsbygningen. • Vi skal have flere unge i uddannelse eller i arbejde. • Det er lykkedes at undgå besparelser på handicapområdet i denne periode. Det er et ufravigeligt krav fra Skive-Listen, at det skal fortsætte i næste periode. Muligheden for at samle hele handicapområdet under en forvaltning/udvalg skal undersøges og mennesker med handicap skal opleve forbedret respekt og mere ligeværd.

• Skive Kommune skal i samarbejde med private og almene boligselskaber blive førende m.h.t. tryghedsboliger, som er en boligform, der henvender sig til ældre, der føler sig ensomme og hvor der er tilbud om samvær, aktivitet og hjælp til dem, der har behov herfor.

4

SKIVE-LISTEN VALGPROGRAM 2021-2025


M

BYUDVIKLING Vi kan se, at hovedbyerne i vores nabokommuner er i rivende udvikling og har vokseværk. En udvikling vi skal med på – ikke ved at nedprioritere resten af kommunen men opprioritere indsatserne i Skive og Højslev/Nr. Søby – området. I Skive Kommune har vi mange planer, som det er på høje tid bliver realiseret. Vi vil på én gang være ambitiøse og tænke stort – og samtidig bevare respekten for den by vi kender i dag. Varierede boligområder, grønne områder og kloge trafikløsninger i og omkring byen skal prioriteres. Det vil vi arbejde for: • En langsigtet plan for en bæredygtig udvikling af Skive by med inddragelse af hele ”Big Blueområdet. • Parker og grønne stiforbindelser skal bevares og udbygges. Eksempelvis skal Feldingbæk Parken udvides og forskønnes med regnvandsbassiner • En midtbystrategi, der skal sikre et stærkt handelsliv i Skive midtby, skal føres ud i livet.

• Sammen med private og almene boligselskaber skal bebyggelserne på Elværksgrunden – og for os meget gerne – slagterigrunden igangsættes. • Plejecentret i Møllegade skal erstattes af tryghedsboliger og vi ser gerne at der i ovennævnte planer skabes mulighed for et eller flere tryghedsboligprojekter i Skive og vi kommer i gang med lignende tiltag flere steder i Salling. • Parkeringsmulighederne i Skive by skal være bedre koordineret og reglerne for parkering ensrettet. • Et sammenhængende stinet i og omkring Skive By, herunder Glattrup-projektet, skal færdiggøres i den kommende periode • En videreudvikling af hele området omkring Krabbesholm skov og området omkring Lystbådehavnen til et spændende grønt, maritimt oplevelses- og aktivitetscenter • I de større byområder skal der være et varieret boligudbud. Vi vil arbejde for, at der er attraktive grunde til salg og gode lejeboliger til borgere i alle livssituationer.

• Skive skal have et ambitiøst og tidssvarende kulturhus, nyt spændende ”mødested” på Posthustorvet – og måske et nyt udsigtstårn i engområdet, jfr. Big Blue-planerne og/eller en rooftop på SparNord-bygningen. • Vi er glade for at have medvirket til at der kommer flere boliger på Skovvej i Højslev. Vi vil arbejde aktivt på at der udvikles nye boligområder i Højslev/Nr. Søby-området, have tilbud om nye almene boliger og meget gerne et eller flere tryghedsboliger i området.

SKIVE-LISTEN VALGPROGRAM 2021-2025

5



M

ERHVERV OG ARBEJDSMARKED På trods af Skive Kommunes geografiske placering i Danmark har vi et stærkt og varieret erhvervsliv med Danmarks laveste arbejdsløshed for de forsikrede ledige. Skive Kommune skal fortsat være et attraktivt sted for vores mange virksomheder og arbejdspladser i Skive Kommune. Samarbejdet mellem den offentlige sektor, arbejdsmarkedets parter og byens uddannelsesinstitutioner. skal være tæt, og det er politikernes ansvar at skabe rammerne for, at erhvervslivet i kommunen trives – til gavn for byens borgere, klima, miljø og kommunens økonomi. Vi gør det allerede godt, men sammen kan vi gøre det endnu bedre. Den helhedsorienterede beskæftigelsesindsats i kommunen har haft afgørende betydning for kommunens gode likviditet og vi skal være ambitiøse i vores forsøg på at få alle med. Beskæftigelsesindsatsen skal konstant være dynamisk og løsningsorienteret, og den skal tænkes ind i alle kommunale områder. Vi skal tænke indsatsen ind i folkeskolen, i sundhedsindsatsen og som en del af forebyggelsesindsatsen. Vi er overbeviste om, at når et menneske bliver set, kan det udvikle sig og derigennem styrke egne ressourcer og kompetencer. Og så skal vi have skabt fundamentet for at flest mulige af vores borgere på offentlig ydelse kan blive en del af det lokale arbejdsmarked og dermed blive en del af løsningen på den arbejdsmangel, der findes flere steder på arbejdsmarkedet. Det vil være en gevinst for den enkelte, for virksomheden og ikke mindst for kommunen, der så kan bruge de sparede midler på endnu mere udvikling

• Greenlab også i den kommende periode får den økonomiske og politiske bevågenhed, der skal til. • Elværket med de forskellige interessenter skal have muligheder for yderligere vækst. • Vækststrategiindsatsen, inkl. udviklingen af Skive Midtby, skal understøttes via optimal økonomisk og forvaltningsmæssig opbakning • Det gode samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, folkeskolen og uddannelses-institutionerne skal om muligt udbygges via eksempelvis udvidelse af læringsambassaden til flere områder. • Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal have bedre vilkår – der skal være fokus på, at alle unge kommer på det rigtige spor fra start, herunder overveje om forvaltningsmæssige forandringer kan hjælpe intentionerne bedre på vej. • Skive Kommune har i dag et godt iværksættermiljø. Dette skal vi understøtte med initiativer, som gør det nemmere at etablere nye virksomheder, herunder udvidelse af de fysiske rammer ved/i Elværket. • Skive-Listen vil arbejde for at der indføres arbejdsklausuler med kædeansvar i alle udbud/ udliciteringer. Alt arbejde, der bliver udført for Skive Kommune, skal foregå på danske løn- og arbejdsvilkår. Sociale klausuler skal bidrage til at sikre lære- og praktikpladser til vores unge mennesker og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. • Vi vil investere i de ledige og i den forbindelse have fokus på efteruddannelse og det gode liv.

Det vil vi arbejde for: • Optimal fokus på kommunens små- og mellemstore virksomheder, så hele fundamentet for vores fælles velfærd kan udvikles

• Kommunen skal have værdige tilbud til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

SKIVE-LISTEN VALGPROGRAM 2021-2025

7


INFRASTRUKTUR Det bliver tit sagt af de politiske partier – og ofte med rette – at det er vigtigt at have en tæt kontakt til Christiansborg for at kunne påvirke landspolitikerne. Om det er for at vores lokale kollegaer ikke er dygtige eller ihærdige nok eller vi bare i vores område er vælgermæssigt uinteressante skal være usagt men fakta er at Skiveegnen igen blev sorteper i forbindelse med trafikforlig – næsten 10 år skal vi vente med at få dele af vores vejnet opgraderet. Det kan hverken vi eller vores dygtige erhvervsliv vente på. Vi må forlange at den borgmester, der bliver valgt bruger betydeligt mere tid på Christiansborgs gange for at påvirke vores landspolitikere, og således at vejene fra Hanstholm til Herning bliver opgraderet betydeligt hurtigere. Lokalt er det vigtigt at trafiksikkerhed og sikre skoleveje er et område der skal have stor bevågenhed. Derfor skal der også fokus på en udvikling med flere cykelstier og lokale løsninger der skal sikre bedre skoleveje, så forældre ikke er bekymrede for at sende deres børn på cyklen til skole. Det giver rigtig god mening, og kan være med til at sikre gode vaner, der også vil smitte af på sundheden i kommunen.

8

Skive kommune ejer mange veje, som vi har en forpligtelse til at vedligeholde. Det bliver dyrt, hvis vi ikke sikrer at der vedligeholdes på et fornuftigt niveau, så vi ikke sætter vores vejkapital på spil. Store vejprojekter såsom Resenvej og Viborgvej er ved at være færdige og også andre steder er der kommet tiltrængt nyt asfalt på. Vi er sikre på at det også efter valget er et enigt byråd, der fortsat vil forsøge at få sat tilstrækkeligt med midler af til tiltrængt asfaltering. En god infrastruktur er en forudsætning for at sikre vækst i hele kommunen og Skive-Listen medvirker meget gerne til at være garanter for en trafikstrategi, der sikrer god fremkommelighed både i Skive by, hvor forudsætningerne er anderledes med mange fodgængere og cyklister, der skal sikre god fremkommelighed, men vi skal også være fokuserede på god mobilitet i hele kommunen. Ikke mindst skal vi sikre at såvel ældre, som unge, kan komme til og eksempelvis deres uddannelsesinstitutioner. Flextrafik til en fordelagtig brugerpris, som et bæredygtigt alternativ til at køre med halvtomme busser med begrænsede køreplaner i yderområderne kan være en af løsningerne.


M

NATUR OG BÆREDYGTIGHED Skive Kommune har i mange år været en grøn foregangskommune. Vi passer på vores smukke natur – ådalene, skovene, vandløbene, heden og fjorden.

• Vi skal løbende sikre bedre adgang til naturen – blandt andet med bedre cykelforhold i hele kommunen

Vi er gode til at sortere vores affald og til at sikre, at vi ikke i Skive Kommune afsætter et større klimaaftryk end allerhøjest nødvendigt. Men vi er ikke i mål. Der er stadig meget, vi kan gøre for naturen og vores grønne kommune.

• Skive Kommune skal sammen med de øvrige kommuner i NOMI/4S være foregangskommuner, når det kommer til affaldssortering • Vores rene grundvandsressource skal fremtidssikres

Det vil vi arbejde for: • Langs kommunens kyster skal der i et samarbejde med fonde og private investorer etableres en fjordsti, der udover stien også skal kunne fortælle om Sallings historie, geologi, og kultur.

• Skive kommune skal have flere byrum med natur og biodiversitet • Parker og grønne områder skal indrettes, så de inviterer til leg, læring og aktiv anvendelse.

• Ådalen skal være et sammenhængende naturområde med stisystemer fra Herningvej til Skive havn.

• Biodiversiteten i kommunen fremmes – både på eksisterende samt nybyggede arealer – samt på kommunens grønne arealer, små såvel som store.

• I samarbejde med de statslige myndigheder og andre kommuner skal vi arbejde for en renere Limfjord

Borgerne, foreninger og erhvervslivet skal inddrages i idéudvikling til at skabe øget biodiversitet og flere grønne tiltag.

9


VORES BØRN SKAL HAVE EN TRYG OG GOD BARNDOM Vores børn fortjener, at vi har tid til at se dem i øjnene. Skive Kommune har rigtig gode dagtilbud og en god dagpleje med et særdeles velkvalificeret personale, som vi skal værne om. Der er gennem mange år sparet så meget på dette område, at det kan mærkes både hos forældre, børn og personalet – og vi ønsker at en kommende struktur med betydeligt færre m2 kan vende den udvikling. Vi ønsker en bæredygtig udvikling i dag-, skole- og fritidstilbud. Vi prioriterer forebyggelse og gode børnemiljøer i dagplejen, daginstitutioner og skoler. Vi tror på en tidlig og forebyggende indsats, og på at ro og overskud omkring børnene giver den bedste udvikling, trivsel og læring og dermed de mest harmoniske børn. Styrkelsen af daginstitutionerne, folkeskolen og børnenes fritidsliv skal foregå ved, at vi investerer i flere varme hænder, flere lærere og pædagoger, og i gode og tidssvarende rammer. Det vil ikke mindst komme de børn, der har brug for lidt ekstra tid og rum, til gode. Dagtilbud i Skive Kommune skal prioritere udvikling og trivsel for såvel børn som vores ansatte i dagtilbuddene. Vi ser mangfoldighed i dagtilbuddene som en styrke, som bliver en gevinst for børnene gennem hele deres liv. Inklusion skal støttes ved, at de ressourceudfordrede børn får mulighed for at få dækket deres særlige behov, uden at de bliver taget ud af det større fællesskab. Og der er ingen evidens for en antagelse om, at inklusion kan give besparelser. Skolerne skal helt naturligt kunne rumme alle børn og skabe gode og trygge rammer. Rammerne skal tilpasses børnene – ikke omvendt. Integrationen af specialområdet skal gøres til en succes – en gevinst for alle. Spændende og specialiserede fritidstilbud i SFO og klub skal understøtte leg og udvikling. Naturen og kommunens grønne områder skal kunne bruges aktivt i undervisningen. Inklusion er et emne, der har været stærkt debatteret de seneste år og alle undersøgelser, der er lavet på området viser, at inklusion i den form, det har

10

været forsøgt implementeret ikke virker. Inklusion er ikke et sted. Inklusion er en følelse. Det er følel­ sen af at høre til, blive set, udvikle sig og trives, uanset hvor barnet er. Uanset om det er på en folkeskole, en specialskole eller i en specialklasse. Det er en følelse alle børn skal have ret til at opleve og Skive-Listen vil arbejde for at sikre, at der er den fornødne viden og ressourcer tilgængelig for at det kan lykkes. I dagplejen / vuggestuen skal børn passes, stimuleres og have de første sociale kontakter. I børnehaven skal børn lære at begå sig i større grupper og få de første rammer. Og ikke mindst bruge tiden til leg. Vi ser gerne at minimumsnormeringerne i børnehaver fremrykkes, så pædagoger får større muligheder for at udvikle, danne, inkludere og drage omsorg for alle børn. En god skolestart er vigtig. En rullende skolestart kan være en af måderne, en anden ved en tovoksne ordning i 0. klasse i en 3 måneders periode så børnene får en tryg overgang fra børnehave til skolelivet. Skoleudsættelser skal afgøres af de, der kender børnene bedst. Folkeskolen skal være klar til at modtage barnet, men barnet skal også være klar til at starte i skolen. Skive-Listen vil sætte fokus på en ressourcestærk indsats for at få skolevægrende børn i skole igen. Vi ser gerne at SFO og klubtilbud kommer mere i fokus, så vi kan tilbyde vores børn og unge spændende, udviklende og udfordrende aktiviteter, der kan få dem til at blive i et fællesskab i stedet for et børne- og ungdomsliv foran skærmen eller færden i skoler og parker, hvor det tit kommer til at handle om alkohol og andre giftige rusmidler. Vi ser ligeledes gerne at der ansættes færre konsulenter og i stedet udnytter de mange ressourcer og specialviden, der findes ”ude i marken” på dagtilbuds- og skoleområdet – kort sagt udvisiterer opgaverne og lade ressourcerne følge med. Og for os er det indholdet indenfor murene, der skal i højsædet – ikke hvor mange mursten vi har.


M Det vil vi arbejde for: • Som kommune skal vi være på forkant og både kigge på ”kloge kvadratmeter” og have modet til at træffe de beslutninger, der skal til i tæt samarbejde med relevante parter. Vi vil bruge overskuddet til at sikre trivslen og roen omkring børnene med flere pædagoger og lærere i dagtilbud og folkeskoler. • Tid til børnene skal prioriteres frem for tid til dokumentation • Fokus på at skabe rammerne for og udvikle børnenes kreative kompetencer, for fysisk aktivitet og generelt aktiviteter i og med naturen.

• Overgangen fra dagtilbud til folkeskole skal styrkes. • SSP styrkes, og det skal 24 timer døgnet rundt være muligt for udsatte børn at få telefonisk kontakt til en fagprofessionel voksen. • Vi ønsker at styrke overgangen fra barn til voksen på såvel almen som specialområdet, herunder at få undersøgt mulighederne i en samling af kommunens tilbud for alle op til 25 år i en forvaltning og et udvalg.

• Børns kreative kompetencer skal understøttes ved at prioritere flere specialpædagoger med kreative baggrunde i eksempelvis billedkunst, musik og andre kreative tilbud.

11


UNGEOMRÅDET Skive-Listen ønsker at der bliver sat betydeligt mere fokus på de unge. Det er slet ikke nok med gode og mange ord og nedsættelse af et Ungeudvalg. Også her skal der mere handling til. Og hvorfor så det. Antallet af børn og unge, der har udfordringer med trivsel, er desværre stigende. Vi oplever flere unge med lavt selvværd, angst, stress, spisevægring og depressioner. Det er en bekymrende tendens, som vi skal have vendt. Derfor vil vi arbejde med flere tiltag, der hver for sig og sammen kan danne rammen om en decideret ungdomspolitik. Tiltag, der skal fremme trivsel. Det kan f.eks. være forløb omkring digital dannelse, så eleverne bliver bedre rustet til at agere på de sociale medier.

vi sikrer at flest mulig kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse, og at det sker på så godt et grundlag som muligt. Her er forslaget om ansættelse af en erhvervsplaymaker i kommunen, som skal arbejde med at koble skoler og virksomheder i undervisningsforløb et rigtigt godt initiativ. Dette for at præsentere folkeskoleeleverne for en bred vifte af erhverv og uddannelsesmuligheder, så vi dermed også sikrer at flere unge vælger en af de vigtige erhvervsuddannelser. Og som kommune skal vi selv spille med eksempelvis via kommunalt skræddersyet praktikforløb i bl.a. hjemmeplejen, på plejecentre og på driftsområdet, for at bidrage til at præsentere disse erhverv for folkeskolens elever.

Tiltag, der kan aktivere de unges viden gennem dialog, for på den måde at få mere viden om de unges oplevelser med angst, stress eller depression. Tiltag, hvor vi kan omsætte den opsamlede viden til udvikling af emneforløb ude i folkeskolen og til øgede indsatser med forebyggelse.

Vi ønsker at finde balancen i at hjælpe de unge bedst mulig på vej til et uddannelsesvalg, uden at de føler det som et konstant pres. De unge skal have frihed til på et oplyst grundlag at vælge den uddannelse de gerne vil have, og som de selv brænder for. Derfor ønsker vi, at også ”kendte voksne” vejleder om uddannelsesmuligheder.

Vi tror at det vil være rigtigt godt givet ud eksempelvis at afsætte én ugentlig time i 7., 8. og 9. kl. til at give mulighed for at få mere tid til samtaler med eleverne. Tid til ”én til én” samtaler, hvor eleverne kan vende stort og småt, og opleve at der er tid til en tryg samtale om hvad der fylder i livet. Kort fortalt mener vi, at det at være en del af et fællesskab er en forudsætning for, at alle børn og unge får mulighed for at trives og dermed lykkes og at dette gerne skulle være en del af fortællingen om kommunens DNA.

Et godt ungdomsliv er også gode muligheder i fritiden. Med ungdomsskolen som omdrejningspunkt foreslår vi en ungdomspulje, der kan fremme nye og spændende initiativer med rod i de unges egne ideer. Eksempler kunne være at lave et maritimt miljø ved fiskerihavnen med masser af fritids- og uddannelsestilbud, et andet at få udviklet et spændende og anderledes ungemiljø på Posthustorvet, et tredje at unge med kunstneriske evner og interesser herfor kunne være med til udvikle Banegårdsbygningen til et unikt kulturhus for alle.

Vi ønsker, at der fortsat skal være fokus på at vores elever i skolerne skal blive dygtige til innovation, og gerne i et samspil med øget bæredygtighed. Vi tror på at elevernes indblik og indsats skal være med til at sikre den nødvendige omlægning til mere bæredygtige løsninger, også indenfor den sociale bæredygtighed og derfor skal støtten til Ungdomsskolens satsninger med eksempelvis Læringsambassaden styrkes.

Det vil vi arbejde for • Intensiv indsats for at forebygge angst, stress, spisevægring og depressioner blandt unge • En ugentlig times livssamtaler • Alle skal ind på den rette ungdomsuddannelse • Pulje til ungdomsskolen og de unge

Vi taber stadig alt for mange i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Det er vigtigt at

12


13


KULTUR Et mangfoldigt kunst- og kulturliv skaber plads til fællesskaber og rum til nysgerrighed, refleksion og fordybelse. Kultur er mange ting, og i Skive Kommune har vi en farverig pallet bestående af kommunale museer, musikskole, teater, events og meget andet. Kunsten og kulturen tilbyder os at opleve det umulige blive muligt. At tage del i kulturlivet er med til at øge livskvaliteten. Derfor vil Skive-Listen arbejde for at alle skal have lige adgang til kunst og kultur. I denne periode har vi medvirket til at få ansat en konsulent under Kulturelt Samråd, der ligeledes har fået tilført faste årlige midler til udvikling af det lokale kulturliv – netop fordi kulturen skabes af borgerne – ikke af kommunen Det vil vi arbejde for: • Interessen for sang, musik og drama og andre kreative aktiviteter skal styrkes • Musikskolens elever skal bruges aktivt i Skive kommune. • Mangfoldigheden i kulturelle tilbud skal understøttes i hele kommunen. • Vi vil investere i at skabe et unikt hus i Banegårdsbygningen, hvor Kulten, Focus, Kulturelt Samråd, Ungdomsskolen, Frivillighedscenter Skive, ”Perron Perron” m.fl. kan få et fantastisk lokalefællesskab og samtidig byde rejsende velkommen til Skive på en helt unik måde.

14

• Der skal være lige adgang for alle til kommunens kunst- og kulturtilbud, hvor der skal sikres både fysisk og psykisk tilgængelighed og om muligt gratis adgang til museerne for at sikre kommunens borgere så høj en grad af almen dannelse som de måtte ønske og have glæde af på lang sigt. • Med kunststien og trappen ved Skive Museum tilføjes endnu en facet i antallet af kunstværker i Skive Kommune. Vi vil arbejde for, at der kommer mere kunst til Skive Kommune, og at der bliver flere kunstoplevelser. Vi ønsker et forum, hvor der kan skaffes midler til kunst i det offentlige rum og i hele kommunen. Her kan f.eks. skulpturer give et frisk og inspirerende pust i byer og landsbyer. • Allerede i dag er der mulighed for bl.a. at gå til musik i Skive Musikskole. Det er vores ambition, at børn og unge får mulighed for at være skabende indenfor bl.a. billedkundskab og gastronomi. Vores ide er at Kulturskolen, kan få fysisk placering i Banegårdsbygnin-gen. • En kulturpulje, ”Kultur med vilje”, der sikrer at børn indenfor specialområdet får kulturtilbud og at kommunens plejecentre og dagtilbud får mulighed for diverse kulturtilbud til deres borgere. • Midlerne til Kulturelt Samråd skal om muligt forøges til 1 mio. årligt.


M

FORENINGSLIV OG FRIVILLIGHED I Skive kommune har vi et rigt foreningsliv, der er med til at sætte Skive og lokalsamfundene i bevægelse. I foreningslivet, både idrætsforeningerne og de folkeoplysende foreninger, kan den enkelte skabe netværk, få indflydelse, være aktiv og gøre en forskel. Skive Kommune er en kommune med et mangfoldigt udvalg af tilbud af oplevelser, aktiviteter og fællesskaber indenfor idræt, kunst, kultur og fritid. Det skyldes et rigt foreningsliv, engagerede frivillige/borgere samt gode kultur- og idrætsfaciliteter. At foreningsfællesskaber også har en sundhedsog livskvalitetsmæssig betydning er blot med til at øge foreningernes betydning. Foreningernes betydning for integrationen og inklusionen er uvurderlig. Livsnerven i foreningerne er de frivillige. Som frivillig påtager man sig ikke bare en arbejdsopgave, men også et stort ansvar. Skive Kommune skal understøtte samarbejdet og hjælpe foreningslivet på vej. Det skal være attraktivt at være frivillig i vores kommune Det betyder, at Skive Kommune skal understøtte de frivilliges arbejde og invitere til samarbejde på tværs af foreninger, institutioner og fællesskaber i kommunen. Igennem mange år har vores egen unikke ordning – Skive-ordningen – været omdrejningspunktet for et fantastisk varieret fritids- og idrætsområde. Den står vi vagt ved !

Det vil vi arbejde for: • at styrke foreningslivet og frivilligheden. Det skal være nemt for foreningslivet at få råd og vejledning til at drive og udvikle foreningslivet. • De forskellige puljer som findes indenfor fritidsområdet skal bibeholdes og om muligt tilføres flere midler – puljerne skal være nemme, enkle, hurtige og gennemskuelige at søge – og hvor der gives hurtigt svar. • Tidssvarende idrætsfaciliteter i hele kommunen. • Den uorganiserede idræt fylder stadigt mere. Som eksempel er mountainbike og løb meget populære aktiviteter. Vi skal være opmærksomme på også at understøtte den uorganiserede idræt. • Skive-ordningen bibeholdes. • Afsætte ekstra midler til fritidspas og andet, der kan sikre at flest mulige unge i folkeskolen har et eller flere fritidstilbud, de deltager i. • Fastholde midler til lønnede medarbejdere, der kan sikre at flest mulige borgere får et liv med bevægelse og sunde vaner. • Inddragelse af foreningslivet i relevante politiske processer.

15


SUNDHED OG TRIVSEL Det er vigtigt at bekæmpe uligheden i sundhed – og arbejde målrettet for at skabe et sammenhængende behandlingstilbud til vores kroniske syge, så de oplever et samarbejdende sundhedsvæsen uden for mange forsinkelser og informations- og kommunikationsbrist. Som borgere skal vi altid behandles med respekt og ligeværdighed og have den relevante information. Der skal ikke være tale om en orientering, som borgeren selv aktivt er forpligtiget til at opsøge, men om en service, som ydes af kommunen på forkant. Det vil vi arbejde for: • Skive Kommune skal medvirke til, at det er nemt at vælge det sunde liv for derved på længere sigt at undgå de meget kostbare – såvel menneskeligt som samfundsøkonomiske skader ved stress, overvægt, angst og mistrivsel. • Forsinkelser pga. afklaring i forskellige forvaltninger, organisatorisk bureaukrati mv. må høre fortiden til. • Vi skal handle, så uligheden i sundhed, fx ved rygning, misbrug og overvægt, forebygges og bekæmpes aktivt, men i samråd med den enkelte borger.

16

• Vi skal have et særligt forstærket sundhedstilbud til psykisk syge, ressourcesvage, ensomme og kronisk syge • Stress er blevet en folkesygdom, der ofte bliver langvarig. I den kommunale sundhedspolitik og sundhedsindsats skal nedslidning og stress have særligt fokus. • En sammenhængende indsats, hvor man kan få hjælp til at iværksætte hurtig hjemmepleje og genoptræning ved udskrivning fra sygehuset, skal styrkes. • Visitationen af hjælpemidler skal være hurtigere og smidigere, så ingen sættes på pause, mens de venter på hjælpemidler, herunder et styrket fokus på borgerinddragelse og jævnlige ”tjek” af sagsbehandlingstiden. • Styrkelse af indsatsen til udsatte borgere og til styrkelse af misbrugsbehandlingen


M

17


MEDBORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Handicapområdet er mangfoldigt og derfor også meget forskelligt, selvom det hele samles under begrebet handicappede. Mennesker med handicap kan være døve, blinde, benamputerede, multihandicappede, udviklingshæmmede og utrolig meget andet.

mulighed for at deltage i det frivillige arbejde for alle aldre.

Derfor er det meget vanskeligt – for ikke at sige umuligt - at lave fælles retningslinjer for handicappede, specielt fordi nogle mennesker med handicap fungerer fuldstændig på lige vilkår med raske, mens andre fordrer 24 timers plejeindsats.

Vi ved, at der både er stor efterspørgsel på ledsagelse til diverse aktiviteter og events, og til flere aktiviteter på vores bosteder – og begge dele har vi været med til markant at forbedre.

Skive–Listen vil arbejde for at de borgere i Skive Kommune, som enten fødes med eller erhverver et handicap, ved mødet med den kommunale forvaltning støttes af én kontaktperson, som følger borgeren, og som hele vejen understøtter familien eller den enkelte borger i at leve et godt og meningsfuldt liv. Vi gik til valg på at friholde området for besparelser i den snart afsluttede periode og det bliver også et krav fra vores side til de næste 4 år. Der er fire ord, der kan ændre vilkårene for mennesker med handicap, og hvor vi andre kan gøre en klar forskel. De er: respekt, forståelse, ligeværd og tilgængelighed. Disse fire ord VIL være styrende for vores handicappolitik og -arbejde i Skive Kommune. Hvor det er muligt med velfærdsteknologi at give det enkelte menneske frihed til at mestre egen tilværelse, skal det forsøges. For voksne, der har en arbejdsevne, skal der tænkes i beskæftigelse, da vi ved, det gavner mennesker med handicap at komme af sted på arbejde. Alle mennesker har behov for at have et meningsgivende liv og mange har behov for at føle at de bidrager til samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest sikrer en ordentlig fremgang, når vi taler om afprøvning af arbejdsevner og dernæst gode vilkår på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap, eksempelvis KLAP job og Klar til Start job, som allerede har vist sig at være en succes i andre kommuner. Foreninger og frivillige skal inddrages, så det enkelte menneske med handicap oplever fællesskaber. De handicappede kan selv gøre meget for at være aktive, og det er herunder vigtigt at de får

18

Vi ønsker mere fokus på den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) og samspil med øvrige støttende organer.

På handicapområdet skal vi være endnu bedre til at håndtere overgangen fra barn til voksen. Det er for os vigtigt at have stort fokus på udviklingen af vores kommunale psykiatri, og vi arbejder for at nedbryde tabuer, myter og fordomme på området. Vi skal have gode tilbud til de af os, som midlertidigt i en periode af livet kommer i kontakt med psykiatrien – som bruger eller pårørende. For os gør det så bestemt ikke noget at Skive går i spidsen med at udvikle vores kommunale psykiatri med indførelse af et psykiatriske sygepleje-akutteam og akuttelefon 24-7 for alle borgere. Vi skal lære af andre kommuners satsninger på psykiatriområdet, eks. Herning Kommune, der er med i et pilotprojekt ”Styrmand i eget liv”. Grundtanken er, at alle mennesker har evnen til at komme sig helt eller delvist fra psykisk sygdom og komme tilbage til den hverdag, de ønsker. Vi skal turde udvikle nye indsatser med udgangspunkt i borgeren, pårørende og netværk, særligt omkring tidlige indsatser og forebyggelse af tilbagefald. Og vi skal have gode, midlertidige botilbud, som understøtter borgernes proces frem mod at komme sig. Derfor foreslår vi, at det fremtidige behov for boliger, særligt på unge-området, styrkes for at imødekomme dette behov. Når der behandles flere tusinde ansøgninger om hjælpemidler om året vil det være næsten umuligt ikke at opleve borgere, der føler at de ikke får den rigtige behandling. Her er det godt at vi har diverse klagemuligheder og heldigvis er antallet af klagesager for nedadgående i Skive Kommune.


M Det vil vi arbejde for: • Et samlet socialområde under en forvaltning og et udvalg

• Mere varierede STU-tilbud • Plads til alle i kommunens foreningstilbud

• Fritids- og kulturtilbud til børn og unge under området • Klippekort til alle borgere på Skive kommunes bosteder og botilbud indenfor socialområdet

• Mulighed for beskæftigelse skal fastholdes og styrkes • Nye og bedre muligheder for at støtte op om psykiatriområdet.

19


SENIOROMRÅDET Aktive ældre i dag er mere aktive end de er ældre! Samfundet ville dårligt kunne hænge sammen, hvis ikke rigtig mange aktive ældre borgere gjorde en indsats i de mange forskellige foreninger, organisationer eller lokalområder m.v., som Skive Kommune rummer. Vi skal have så mange ældre borgere som muligt til at deltage i det frivillige arbejde som hjælpere, mentorer og frivillige alt efter egne ressourcer. Det er med til at holde den enkelte i gang, og det er en kæmpe hjælp til samfundet, uden at det nødvendigvis bliver et offentligt anliggende. En anden gruppe af ældre, nemlig gruppen af ældre som kræver omfattende pleje, er også stor – den vokser dog ikke i samme takt som gruppen af ældre generelt vokser. Blandt denne gruppe er demens et stadig stigende problem. Demens er en tilstand – ikke en sygdom. Sygdommen Alzheimer er den alvorligste årsag til demens. Antallet af borgere, som rammes af demens er stigende. Vi ønsker at Skive Kommune skal være helt i front med udviklingen inden for demens, så vi gennem kontinuerlig efteruddannelse af det faglige personale sikrer høj faglighed og kvalitet i vore tilbud til demensramte og deres pårørende. Derfor er vi også glade for at kunne styrke indsatsen ved at samle demenspladserne på flere af vores plejecentre så der bliver optimale forhold for vores ansatte og dermed også for vores ældre. Også her er det vigtigt at vi ser på de bygninger, der kan skabe de bedste rammer for et godt liv med demens Hospitalerne udskriver tidligere og tidligere og overlader en stadig større del af den tidlige genoptræningsindsats til kommunerne. Mange af disse borgere har flere diagnoser. Vi ser rigtigt gerne at vi samler hele genoptræningsdelen og de midlertidige pladser i et ”Genoptræningens Hus”, hvor man kan samle indsatserne og skabe bedre og mere sammenhæng i indsatserne. For at sikre så høj kvalitet i kommunens plejecentertilbud foreslog vi anden struktur med færre centre som så til gengæld skulle have en størrelse, der ville gøre det attraktivt at være ansat i. Vi nåede ikke helt i mål og sådan er demokrati. Men vi ønsker at fastholde de midler på ældreområdet, som frigøres i de kommende år når strukturen er

20

på plads til fast ledelse på hvert plejecenter, til rimelige normeringer, samt at livet på plejehjem skal opleves som omsorgsfuldt og meningsfuldt af brugerne. Gode forhold for vores ældre med behov får vi kun hvis vi har engagerede og dygtige medarbejdere. Og det har vi. Men vi skal også passe på dem. Derfor vil vi i et tæt samarbejde med vores ansatte og deres organisationer have lavet en eller flere modeller på hvorledes vi kan skabe rammerne for den attraktive arbejdsplads, som vores ansatte ønsker. netop fordi en af de absolut største udfordringer vi ser ind i, er at sikre at vi har tilstrækkeligt og fagligt veluddannet personale til at varetage vores plejeog omsorgsopgaver. Det er for os afgørende vigtigt, at vi arbejder med alle tænkelige tiltag, som både kan inspirere til uddannelse, efteruddannelse og ansættelse af nye medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Det kræver en ekstra indsats i de kommende år at sikre det nødvendige elevoptag. Forsøg med weekendvagt, hver 3. uge, en særlig mentor-oplæring, så vores dygtige medarbejdere får tid til opgaven. Og andre tiltag kunne indeholdes i en særlig Skive Model. Et godt arbejdsmiljø, høj grad af faglighed og anerkendelse af vores gode medarbejderes indsats, skal være i fokus i Skive kommune. Vi vil arbejde aktivt for både at tiltrække nye medarbejdere, men i lige så høj grad sikre at vi kan fastholde den dygtige,medarbejderstab der findes allerede i Skive Kommune. Vi ser rigtigt gerne at Skive Kommune kommer i førertrøjen i og bestræbelserne om etablering af bofællesskaber for ældre, hvor man kan hjælpe hinanden og skabe gode rammer for samliv og samvær i en boligform, vi kalder ”tryghedsboliger” – det vil give mening for den enkelte og også spare kommunen for at nogle skal på plejehjem p.g.a. ensomhed. Skive Kommunes ældre skal kunne mærke, at de bor i en kommune, hvor de sikres muligheder for at leve som andre og blandt andre. Alt sammen med henblik på, at et aktivt og indholdsrigt liv kan fortsætte.


M Vi vil arbejde for: • Fokus på demensområdet • Midler fra den nye struktur skal bruges på fast ledelse, bedre normering og puljer til det enkelte plejecenter • En ambition om at opføre op til 100 tryghedsboliger for ældre ensomme i Skive kommune • At arbejdet med flere varme hænder intensiveres • I et tæt samarbejde med de faglige organisationer skal det undersøges om der er basis for en ”Aalborg-model”, hvor alle sosu-stillinger bliver slået op på fuld tid.

• Ældres mulighed for et aktivt seniorliv skal støttes ved at skabe et betydeligt og indholdsrigt liv, gennem tæt samarbejde med det kommunale Ældreråd • Visitationen af hjælpemidler skal være så hurtigt som muligt, så ingen sættes på pause, mens de venter på hjælpemidler. • Vi skal have genvurderet beslutningen om udlicitering af tøjvask, så borgere, der selv vasker sit tøj får mulighed for hjælp til at lægge det på plads som ”i gamle dage” - for et år siden.

21


KOMMUNEN SOM ARBEJDSPLADS Vi har kompetente medarbejdere i Skive Kommune! Og det skal vi fortsætte med at have, bl.a. ved opkvalificering m.v. Men vi ønsker også at arbejde på at forbedre de kommunale medarbejderes arbejdsglæde, fordi det giver bedre resultater for os alle. Det kan ske ved gøre strukturen fladere, hvor det er muligt, og give medarbejderne mere ansvar for deres arbejde bl.a. ved at vise dem tillid og lytte til deres forslag. Overflødig kontrol og sinkende arbejdsgange skal fjernes. Det skal være spændende at gå på arbejde i Skive – også i Skive Kommune. Skive Kommune skal være en kommune, hvor alle medarbejdere værdsættes og trives i deres job, og med arbejdspladser der sikrer mangfoldighed, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø for alle.

22

Vi vil arbejde for: • Sammen at skabe en kommune, som tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere, der er stolte af at arbejde i Skive Kommune. • En kommune, hvor arbejdspladserne fokuserer på ledelse, teamwork og trivsel, og en direktion, der forstår at løfte, udvikle og anerkende den enkelte medarbejder. • En kommune, hvor den enkelte medarbejder føler fortrolighed og tryghed i samspil og kommunikation med sin nærmeste foresatte.



SKIVE-LISTEN KANDIDATER

LARS THOMSEN

ANNETTE MØLLER

KNUD MOGENSEN

HANNE LOUISE ERIKSEN

HENRIK SKAARUP

BENTE IRENE KRISTENSEN

LEIF WINTHER

JESPER LAURSEN

MARIANNE BRO

JAN PLOVMAND

HEINE SØRENSEN

OLE LINDHARD

Pædagogisk assistent

Centersygeplejerske

Selvstændig

PER B. JEPPESEN Projektleder

SoSu assistent

Grafisk Konsulent

Førtidspensionist

M

SoSu assistent

Elev

Handicaphjælper

Pædagog

Pædagogmedhjælper

LEIF MIKKELSEN Fleksjobber

Selvstændig

SKIVE-LISTEN ”Mere handling – mindre snak!”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.