marts

Page 1

Nummer 3 - marts 2003

www.handihuset.dk

Sidsel fra “Stjerne for en aften” på besøg i Medieværkstedet. Fra venstre ses Thomas, Per Ø., Heidi, Sidsel med følgesvend, Gorm og i forgrunden Claus.

I denne udgave af HandiHus-bladet kan du læse om: NYT!!!

- Bifrost : Nogle af eleverne har været i Irland. - Gaia : Her er der også nyt fra fremmede himmelstrøg. - Valhal : Valhal har fået ny praktikant. - Klub 85 : Programmet for aktiviteterne i marts. ‘ - Café Handi : Der er masser af opgaver, og Anne Marie er “udlånt”.

Som noget nyt vil vi i de kommende måneder lave en artikelserie fra bofællesskaberne og bostederne i Randers kommune. I denne måned kan du læse om Niels Brocks Gade 5.

- Medieværkstedet : Vi har lavet interview med Sidsel fra “Stjerne for en aften”. - Koordinatoren : Kommentarer og nyheder fra Poul.


Vi har været meget forfløjne i februar måned. Svend Åge er taget til Irland med Per, Gurli, Hella og Louise fra museet. Vi andre har bl.a. været i Randers Regnskov og tegne en hel dag. Hvis man vil have billeder af dyrene, må man tegne dem, for man kan ikke fotografere derinde - camera-linsen dugger!

De 6 elever, der havde fået deres relieffer optaget på den censurerede udstilling på Århus Rådhus, tog til Århus til ferniseringen. Pia og Katja var med. Bagefter var vi hjemme hos Katja og se hendes nye køkkengulv og hendes værksted. Der spiste vi madpakker, drak kaffe/the med kage til.

Midt i måneden kom Per og Svend Åge hjem fra Irland. Så tog næste hold afsted. Det var Thomas, James Bond, Heidi, Kenneth og Katja. De kommer ikke hjem før 1. marts. Og nu en rapport fra vores udsendte medarbejdere i Irland : Efter at vi fik afiset flyveren i Kastrup kom vi afsted og landede i Dublin med ca. en ½ times forsinkelse. Da vi kom til Edwortstown troede vi, at vi havde lagt snevejret bag os....men nej! De havde snevejr med snefnug så store som spiseskeer. Vi blev indkvarteret på enkeltværelser, nogle med karbad og fjernsyn, så det var fornemt. Efter morgenmad med bacon og æg blev vi hver dag hentet af en minibus og kørt ud til en herregård, hvor vi deltog i en workshop sammen med nogle irlændere og tyskere. Der var både heste, får og køer på Louise, Svend Åge, Hella, Per og nederst Gurli stedet - og flotte omgivelser. Kl. 16 blev vi hentet og bragt tilbage til hotellet. Om aftenen lavede vi vores egen workshop, eller hyggede os på pub med et par Guinnes eller Budweiser. Vi var på et par ture til de nærliggende byer og en gang i Dublin. Maden var stabil og god (lidt landlig), så nogle af os har forøget vores kropsvægt betydeligt! Vi havde en rigtig god tur og mødte nogle dejlige mennesker. Kunstskolen Bifrost, Niels Brocks Gade 10, 8900 Randers, tlf. 86 42 43 13


Nyt fra GAIA Museum Vi har fået det første hold hjem fra Workshoppen i Irland. Det er Hella og Gurli fra GAIA og Svend Aage og lærer-Per fra Bifrost. Vi boede lidt udenfor byen Longford. Det var et stort hotel med masser af plads. Alle havde eget værelse, endda dobbeltværelse med bad og toilet, men på nogle af værelserne var der ingen varme. Undervisningen foregik ude på en farm som også var et kursussted hvor narkomaner var på afvænning. Vi blev undervist af irske lærere. Det var spændende og vi prøvede en masse nye ting. Maden var god og rigelig og et par stykker tog lidt på i vægt (Ingen nævnt , ingen glemt) Morgenmaden den første morgen bestod, udover cornflakes müsli og guldkorn, af en tallerken med 2 spejlæg, 2 skiver bacon, blodpølse, alm. pølser og stegte tomater. Er der noget at sige til at der blev problemer med vægten? Vi var på udflugt til Dublin hvor vi var på museum. Nogle aftener var vi på pub og hørte irsk musik og drak Guinness øl, men de fleste aftener blev vi på værelserne og tegnede og malede. På GAIA har vi haft travlt på rammeværkstedet med mange forskellige opgaver. Det er rygtedes, at vi laver nogle flotte opspændte lærreder til særdeles konkurrencedygtige priser, og det har mange benyttet sig af. Vi er så småt begyndt at lave nye salgsartikler i museumscafeen. Vi fremstiller akvarelblokke til salg og har indrammet en nye serie postkort. I uge 10 skal der være ansættelsessamtaler til stillingen som afløser for Per, der er holdt den 1.marts på GAIA, men som fortsætter som lærer på Bifrost. Der er kommet 17 ansøgninger.

GAIA, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal, 8900 Randers, Tlf. 86 40 33 23, mail: de.gaia@randers.dk


Vi har i Valhal haft besøg af et par nye verdensborgere i form af to dejlige hundehvalpe. De var til stor lykke og morskab for os alle når de hoppede rundt og undersøgte lokaliteterne, - et par pytter kom der også på gulvet, de var ikke helt stue rene. Der var desværre kun de to der gik på omgang mellem os, men alle nåede at nusse og kæle med dem, det var dejligt og en god oplevelse.

Maria.

Maria og Conni med de små hvalpe.

Hej!!! Jeg hedder Anni Nielsen, er 45 år og er diakonelev i Valhal fra d. 1/2 til d. 31/7. Jeg er gift og har to børn på 23 og 25 år. Jeg bor i Risskov. Hvis alt går vel med min uddannelse vil jeg være færdig som diakon d. 23. maj næste år. Jeg har arbejdet som dagplejer i 15 år, og på grund af nedslidning er jeg i gang med en uddannelse. Tidligere har jeg arbejdet på Lyngåskolen, samtidig med at jeg tog uddannelse i tegning og croquis på Århus kunstakademi. Jeg har arbejdet som frivillig iblandt alkoholafhængige, været spejderleder, redaktør af autocamperblad, medredaktør af kirkeblad og ellers interesseret mig for alt, hvad der er kreativt.

Efter sin lange og dejligt afslappende ferie er Joan atter tilbage i Valhal. Det har været en skøn ferie med masser af sol, varme og dejlige oplevelser. FREDAG D.28/3 TIL LØRDAG 29/3 OVERNATTER VI I VALHAL. Det glæder vi os meget til, for det plejer at være rigtig sjovt og hyggeligt - og vi får som regel egentlig ikke sovet ret meget :)

Fritidsklubben Valhal, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal, 8900 Randers, tlf. 86 41 75 52, mail: joan.bennetsen@randers.dk


Niels Brocks Gade 5 Bostedet Niels Brocks Gade 5 (NBG 5) er bygget af Landsforeningen LEV, og stod klar til indflytning i oktober 2000. Her bor 19 personer i hver deres lejlighed, og der er et fællesrum, hvor man kan mødes over en kop kaffe, spise sammen og hygge sig. Personalet på bostedet har faste tider, hvor de opholder sig i fællesrummet, og man kan her henvende sig til dem, hvis der er noget man vil snakke om eller have hjælp til. Hvis de ikke lige er der, kan man altid kontakte dem på mobiltelefonen. Bente, der er pædagog på bostedet, fortæller at der er 4 personaler ansat på hhv. 37, 35, 35 og 28 timer. Derudover er der 2 pædagoger, der kommer en gang imellem. Hun forklarer at bostedets beboere alle er meget selvhjulpne, og at de er gode til at finde ud af det med hinanden. Hun fortæller endvidere at de har det utrolig sjovt med hinanden, og at der tit er “fis og ballade”. John Nikolajsen bor i en af lejlighederne i NBG 5. Han flyttede fra sine forældre i Dronningborg og ind på bostedet i år 2000. John er glad for at bo her. Dog kan han finde på at krumme tæer, når han ser sin huslejeregning men det hjælper på det, når først boligsikringen bliver trukket fra. Alligevel synes han, det var dejligt at flytte hjemmefra, og har efterhånden vænnet sig til “bylarmen”. John har fået mange gode venner på bostedet - især Peter er han meget gode venner med. John sætter stor pris på, at han har mulighed for at have sit eget privatliv, så han kan have besøg af vennerne og ikke mindst kæresten, Tina. Til daglig arbejder John på Medieværkstedet, der kun ligger en spytklat væk fra hans hjem. John har hjemmedag tirsdag og fredag fra kl. 12, hvor han sammen med pædagogen Alice har mulighed for at klare de ting, som John har brug for hjælp til. Linda Frederiksen bor også i en af lejlighederne i NBG 5. Linda boede tidligere på Kristrupcentret, der er et plejehjem for ældre. Linda var glad for at flytte ind i år 2000. Her er hun tættere på alting og hun har mulighed for at være sammen med nogle på hendes egen alder. Linda arbejder på Nyholm, hvor hun lige har haft 25 års jubilæum. Ofte benytter Linda og hendes kæreste, Holger, sig af tilbudet om fællesspisning i fællesrummet. Linda har hjemmedag om onsdagen, hvor hun sammen med pædagogen Inge får ordnet de ting, hun har behov for. Hvis der er tid til det, tager de to tit på byture og går ud og spiser. Sonny Christensen fortæller at han er glad for at være flyttet ind i en af lejlighederne. Han boede tidligere alene uden pædagogisk støtte og synes at han havde det dårligt med sig selv. Drak for meget og kammeraterne ville ikke kendes ved ham. Nu kan han, hvis der er problemer få kontaktpædagogen til at støtte og vejlede sig. Sonny har hjemmedag en dag om ugen, hvor han får gjort rent og handlet ind. I fritiden er Sonny sammen med kammeraterne. De besøger hinanden, hygger sig og spiser af og til ude. Om søndagen er der fællesspisning i fællesrummet, de splejser til maden, som pædagogen laver. Sonny arbejder i DAC’s kursusafdeling på Klostervej, hvor han hjælper med madlavningen. Han siger, der er en god atmosfære, de hygger sig og har det sjovt.


Aktiviteter i Marts

Tirs. d. 4.

Stort fællesmaleri kl. 19 - 21. Fællessang og Billard.

Ons. d. 5.

Øvelser til musik og et spil banko om dagens ret.

Tors. d. 6.

Alle kopierne øver sig og der er Keramik 18.30 til 20.30.

Tirs. d. 11.

Introaften til Østrigsturen. Og så laver vi postkort.

Ons. d. 12.

Vi synger danske sange og laver bevægelser til musik.

Tors. d. 13.

Keramik 18.30 til 20.30 og copi-cats øver sig.

Søndags-åbent fra 13.00 til 17.00. Kom og vær Søndagsglade !!!!!!!

Tirs. d. 18.

Klubben er lukket på grund af personale-kursus.

Ons. d. 19.

Vi synger og bevæger os til afslappende musik.

Tors. d. 20.

Fra 18.30 til 20.30 er der Keramik og Kopierne øver.

Tirs. d. 25.

Klub 85 Band øver, og der er Fællessang kl. 19.00.

Ons. d. 26.

Vi synger og træner og spiller billard.

Tors. d. 27.

Fællesmøde kl. 19.30

Husk at KLUB 85 har åbent i SOMMERFERIEN !!!!


*** Husk at UNGARNSTUREN er flyttet *** *** til afgang 9. juli og hjemkomst 16. juli. *** Hvis du har STRIKKEPINDE - GARNRESTER eller STOFRESTER, så vil KLUB 85 meget gerne afhente dem til vores klubarbejde.

Judith og Helle hygger i Klub 85.

Anja og Lotte er i gang med leret i Klub 85.

Hvis der er større grupper - som IKKE plejer at komme til spisning i klubben - så ring lige besked, så laver vi noget mere mad.

Menu for Klub 85 i Marts Tirsdag d. 4/3

: Hvidkålsrouletter

Torsdag d. 6/3

: Fisk i fad

Tirsdag d. 11/3

: Overraskelse

Torsdag d. 13/3

: Biksemad

Tirsdag d. 18/3

: Forloren hare

Torsdag d. 20/3

: Kyllinge-pie m/salat

Tirsdag d. 25/3

: Overraskelse

Torsdag d. 27/3

: Skipperlabskovs

Klub 85, Niels Brocks Gade 14A, 8900 Randers, tlf. 86 41 30 60


Johan er i gang med at tilberede en af Café Handis lækre retter.

I februar måned har Udviklingsparken, Niels Brocksgade 10, afholdt kursus, og her har vi hver dag serveret frokost for kursisterne. Café Handi byder speciallæge Bjarne Lund Christensen, Niels Brocks Gade 8, velkommen til Mediehuset, her leverede vi maden til receptionen d. 25/2. Den 25/2 havde specialpsykiatrigruppen for Århus Amt ledermøde i det lille mødelokale i Klub 85, hvorefter der var frokost i cafeen. Anne Marie Møller er i en periode på 2 måneder i praktik hos den lokale købmand “Ved Byskellet”- det er hun meget glad for. Hilsen Café Handi

Heidi er i gang med opvasken i Café Handi.

Café Handi, Niels Brocks Gade 14A, 8900 Randers, tlf. 86 40 28 77


Thomas i praktik Jeg hedder Thomas Andreasen. Jeg er i praktik på medieværkstedet i uge 8, 9 & 10. Til daglig går jeg på Odinskolen i Randers. Det er mit sidste år på skolen. Efter sommerferien skal jeg muligvis starte på medieværkstedet i Mediehuset.

Mit navn er Brian Laustsen og jeg er 21 år. Jeg er i praktik på Medieværkstedet i uge 9 -10. Dagligt går jeg på Odinsskolen i Randers og har gået der 3 år. Til sommer skal jeg holde. Efter sommerferien skal jeg muligvis starte på medieværkstedet. På Medieværkstedet kommer jeg til at prøve lidt af hvert.

Interview med Sidsel fra “Stjerne for en aften” I uge 7 i vinterferien var Sidsel på besøg i Klub 85 fordi hun havde medvirket i “Stjerne for en aften” med nummeret “Den lille løgn” med Sanne Salomonsen. Vi havde taget kontakt til hende for at bede om et interview, og det sagde hun selvfølgelig ja til. Hun fortalte, hvordan hun kom med i “Stjerne for en aften”. Hun fortalte, at hun skulle til klavertimer, hvor nogle journalister skulle filme hende, hvor hun skulle ligge på klaveret.

Claus og Heidi sammen med Sidsel.

Man kan opleve Sidsel på Café von hatten her i marts, hvor hun spiller jazz. Medieværkstedet Viktoria, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal , 8900 Randers, tlf. 86 40 75 77, mail: medie@fof-randers.dk


Nyt fra Koordinatoren Klub 85-bandet har travlt som sædvanlig. Vi har lige fået invitation til Musikfestivalen i Randers-Ugen i Country-teltet. Det bliver onsdag d. 13. august 2003. Igen i år er det sammen med store navne som Keld og Hilda, Bjørn Tidmand, Jodle Birge og Richard Ragnvald. Klub 85-bandet består af : Heidi Brinch - sang. Jens Carl Kronholm - sang. Peter Rasmussen - bas. Henning Andersen - trommer. Hella Gjermandsen - rytme. Astrid Nielsen - rytme. Birgit Kristensen - rytme. Poul Frederiksen - keyboard. Bent Pedersen - guitar. Vores lydmand er Kaj Pedersen. HandiHuset er kommet med i GION ( Gang i Område Nord), der er et samarbejde mellem institutioner i den nordlige del af amtet. Poul vil repræsentere os i GION. Allerede tirsdag d. 18 marts er der lejlighed til for det pædagogiske personale at komme til et interessant fyraftensmøde på DAC. Mødet er gratis for deltagerne - udgifterne afholdes via institutionernes kontingent til GION. Ungarnsturen er næsten udsolgt. Vore ungarnske venner har, temmelig sent, ændret tid og sted for festivalen, således at vi nu starter onsdag d. 9. juli om morgenen og kommer hjem onsdag d. 16. juli om aftenen. Til alt held kunne både chaufføren, overnatningsstedet i Tyskland og langt de fleste deltagere ændre ferieplaner. Fredag d. 3. oktober er der aftalt en tur for husets pædagogiske personale til Odense, hvor vi skal se og høre om deres nye kulturhus. Før de startede var de på besøg her for at se, hvordan vi havde indrettet os. Vi kører med Aage Bechs bus, og har jo dermed sikret os en vis mængde Aage-vitser. Brugerrådet skal i gang med at tilrettelægge hytteturen til Hovedgård ved Horsens d. 2.-3. og 4. maj. De skal også have valgt en repræsentant til det festudvalg, der skal tilrettelægge HandiHusets sommerfest. Denne finder sted lørdag d. 21. juni her i huset. Koordinator Poul Frederiksen, Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers, tlf. 86 41 01 61, mail: pef@handihuset.dk


Sponsorer af HandiHus-bladet Bofællesskaberne i Randers kommune Vi har nu fået nye kontorer for ledelse og sekretær i HandiHuset. Grete og Niels deler kontor for enden af gangen på 2. sal i Niels Brocks Gade 16B. Bofællesskaberne har ligeledes fået nyt telefonnummer : som nu fungerer som vores hovednummer. Lilli Tobiasen er ligeledes flyttet i Niels Brocks Gade 16B, 2. sal og har telefonnummer : 8643 8676. Pia Kirkegaard har dels kontor på samme etage, men beholder også sit kontor på Tronholmcentret.

Turistkørsel i ind-og udland Handicapkørsel Minibusser 10-22 personer M/lift og Trappemaskine Luxus busser 49-70 personer M. toilet, video og klimaanlæg

Kronjyllands Taxa-bus Aps. 87113033

ÅRHUS AMTSKREDS

HER ER DER PLADS TIL EN SPONSOR DET KOSTER KUN 1000 KR. OM ÅRET!!!

Lev Århus Amtskreds arbejder for bedre muligheder for udviklingshæmmede og deres familier. Vi har brug for dig som medlem, så meld dig ind i LEV. Henvendelse til : Formand Jytte B. Sørensen Tlf. 86 22 46 31

,


Godt & blandet Efter en artikel i Randers Amtsavis, hvor man kunne læse, at Radio Vita skulle lukke, var vi på Medieværkstedet interesseret i at høre noget mere om dette. Det ville jo komme til at berøre Radio Viktoria. Derfor inviterede vi Marianne fra Radio Vita til et interview.

Følgende er et referat af interviewet: Marianne kunne fortælle, at der pt. ikke er tale om en lukning, men at de har svært ved at få pengene til at slå til. Marianne (...og vi andre) håber selvfølgelig ikke at radioen lukker. De forsøger på Radio Vita at redde situationen ved at spare. Derfor sender Radio Vita nu kun to timer om dagen, hvor de før sendte fem timer om dagen. De sender stadig fredag aften fra kl. 18 til kl. 24, men lørdag holder de så lukket nu. Der sendte de før fem timer. Marianne håber at de kan klare den ved at spare, så Radio Vita kan bestå. Radioen har søgt penge, og har fået 43.000 kr., men de skal også række til husleje, Koda, Gramex, (penge til kunstnerne) telefon, forsikringer og alle de andre udgifter indtil sommer, hvor radioen har mulighed for igen at søge penge. Foreløbig ser de tiden an indtil nytår. Marianne blev interviewet af Charlotte assisteret af Holger og Claus.

Bemærk! Handihusets sommerfest er rykket til d. 21/6 i stedet for d. 14/6. Handihusets hjemmeside, www.handihuset.dk, er under “renovering”, og fungerer derfor ikke lige i øjeblikket. Vi arbejder på at få det bragt i orden så hurtigt som muligt!!

Vi har i redaktionen et ønske om at Handibladet skal udvikle sig og blive endnu bedre, end det er nu. Derfor henvender vi os til dig som læser for at få nogle gode ideer til, hvad bladet skal indeholde af nye spændende indlæg.

Husk !!!

Husk at Radio Viktoria sender hver Mandag kl. 18.00 - 19.00 på 104,9 mhz el. 94,4 Hybrid.

Medieværkstedet skal have indslagene til bladet senest d. 20. i hver måned. I kan aflevere indslag på diskette eller e-mail : medie@fof-randers.dk. Kom i god tid, hvis I ønsker at vi skal tage billeder for Jer til bladet. Dette blad er udgivet af Medieværkstedet Viktoria og produceret af værkstedets trykkeri “Hånd-Tryk”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.