juni

Page 1

www.handihuset.dk

Nummer 6 - juni 2003

Klub 85 Band malet af Kenneth Rasmussen fra Bifrost

Læs i denne udgave: - Bifrost : På tur til Ålborg Zoo - Gaia : Udstillngen Art Reach Europe - Valhal : Se de “frække” billeder - Klub 85 : Månedens program

t: k n pu e d j en ø l a h v ti ns s e e d f e j ” n e d å v e g M or -m b g n n “Sy Marie på

- Café Handi : Maria’s praktik - Medieværkstedet : Interview med La Bondage m.m. - Koordinatoren : Vigtige meddelelser

Månedens bosted

Spiren


I maj måned er der sket meget her på Bifrost. Kenneths portræt af Klub 85-band er blevet hængt op i gangen mellem Café Handi og Klub 85. Det er et stort og flot billede med dejlige farver. Der vil i juni måned blive holdt en lille fernisering af det. Kenneth er også her i begyndelsen af maj startet på sit store linoleumsprojekt. Han er faktisk ved at lave verdens største linoleumstryk! Det vil tage flere år, men så håber vi også, han kommer med i Guiness Rekordbog. Linoleumsrullen er 2 x 13 m. Den 16. maj var der fernisering af “ Kys frøen “ udstillingen oppe i det gamle Tøjhus. Bifrost havde 12 kunstnere med på udstillingen, og vores 10 frøer gjorde stor lykke og fik meget ros. Der var utrolig mange mennesker mødt op til ferniseringen, men mange var nok også kommet for at se Prins Henriks frø. Fra d. 20. maj deltager elever fra Bifrost i Gaias store udstilling med billeder fra Irlandsprojektet: Art reach Europe. Resten af måneden vil komme til at handle om forberedelserne til vores årlige elevudstilling i Helligåndshuset, lørdag d. 14 juni. Vi håber at se Jer alle.

Tur til Aalborg Zoo.

Den 19. maj var Bifrost på heldagstur til Aalborg . Zoo i silende regn. Vi fik dog .en god dag ud af det alligevel, og nu arbejder mange med dyrebilleder.

Thomas og aben (det er aben til venstre)

Leon og Christel

Hvem kigger på hvem?

Helle Maibrit og Jens

Kunstskolen Bifrost, Niels Brocks Gade 10, 8900 Randers, tlf. 86 42 43 13


GAIA Museum bliver i øjeblikket evalueret i forbindelse med de midler, vi har fået fra Helsefonden. Susanne Jung Jensen fra Odense Socialpædagogiske Seminarium skal forestå evalueringen dels ved spørgeskemaer til bofællesskaber og forældre og dels ved interviews af alle medarbejdere på GAIA. Rapporten forventes færdig i løbet af efteråret, og afhængig af resultatet udlånes den gerne. Udstillinger: ART REACH EUROPE Den internationale udstilling ”Art reach Europe” kan opleves på GAIA Museum Outsider Art fra den 20. maj til den 7 juni. På udstillingen vises værker af marginaliserede kunstnere fra Irland, Tyskland og Danmark. Værkerne blev skabt på nationale workshops, samt på en transnational i Irland. Deltagerne udvekslede kultur, færdigheder og kunstneriske media. Dette resulterede i en mangfoldighed af værker, der ofrer et glimt af den enkeltes oplevelse af dennes kultur og identitet, udtrykt gennem blandt andet fotos, maleri, tegning, ætsninger og træsnit. Værkerne har en stor visuel kraft i deres spontane og unikke karakter.

LKU LANDART: Den 25. – 27. august 2003 på Ajstruplund ved Malling Har du lyst til at prøve noget nyt og anderledes? Så skal du melde dig til et kursus i landart sammen med LKU (landsforeningen for kunstskoler for funktionshæmmede). Prisen er 1.250 kr. for kursus, overnatning, mad og materialer. Ring og hør mere på 8640 3323.

GAIA, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal, 8900 Randers, Tlf. 86 40 33 23, mail: de.gaia@randers.dk


Maj måned har været stille og rolig i Valhal - vi lader op til alt det, der skal ske i juni. Onsdag d. 11 juni drager de fleste af os afsted til Sølund Festival, så der bliver lidt tyndt befolket i klubben. Vi glæder os rigtig meget og er i fuld gang med forberedelserne.

Maria og Helle.

Paw hopper på trambolin.

Odinskolen holder lukket fredag d. 6. juni, så der holder vi åbent i Valhal fra kl. 8.00 til kl. 17.00. Og nu varer det ikke længe før vi skal til at have sommerferie!!! Skolernes ferie begynder i uge 26, så der åbner Valhal kl. 8.00-17.00. Mandag d. 16. juni holder Valhal forældremøde fra kl. 19-20 ca.

HUSK!!! Lørdag d. 21. juni holder vi en fælles sommerfest i HandiHuset. Alle der har sin gang i huset er velkomne til at deltage.

Johannes, Gitte og Thomas

Det koster 150,- kr. og seneste tilmelding er fredag d. 13. juni.

Fritidsklubben Valhal, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal, 8900 Randers, tlf. 86 41 75 52, mail: joan.bennetsen@randers.dk


Spiren - Tronholmcentret Tronholmcentret er delt op i 6 bofællesskaber: 1. og 2. sal, Spiren, Gården, Grenåvej 12, 1. sal og stuen. Endvidere er der Knasten, som er et dagcenter for ældre funktionshæmmede. Der bor 11 i Spiren, som har hver deres lejlighed med egen indgang. Birthe, Jan og Henrik bor på kvisten. Jens, Carsten, Birgitte og Anette bor ud til gården. Leif, Freddy, Anne Dorthe og Søren bor ud til Århusvej. Der er 6 ansatte, som dækker fra morgen til aften.

Birgitte er glad for at bo i Spiren, hvor hendes kæreste Leif også bor. Hun laver selv mad hver anden onsdag sammen med en af personalet. Maden spises sammen med Spirens øvrige beboere i Spirens fælles køkken. Birgitte går til daglig på Kunstskolen Bifrost. Her har hun gået i ca. 4 år, og hun har fået lov til at gå der et år mere. Birgitte har lige solgt ni malerier til Vejle sygehus, hvor de skal pynte op på røntgenafdelingen. Jan fortæller: “Jeg har boet her i Spiren i 8 år og arbejder på GAIA Museum i HandiHuset mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Om fredagen har jeg hjemmedag. Vi laver selv aftensmad med pædagogerne. Om lørdagen spiser vi sammen med beboerne og jeg køber selv ind i Rema 1000. Nogle gange er vi ude af huset og spille bowling. Vi tager også nogle gange på badeferie sammen og til Skanderborg Festival. Det er godt at bo her og hjælpen god”. Jan i gang med et af sine malerier.

*

Anette er også meget glad for at bo i Spiren. Hun Anette tager en “slapper” fortæller, at man selv skal sørge for at få morgenmad i det fælles køkken og selv skal sørge for at lave aftensmad sammen med en af personalet. Om aftenen hygger hun i fællesstuen sammen med dem, der er der. Nogle gange tager de sammen på ture, og de tager også sammen på ferie. Anette får hjælp til regøring og forskellige andre ting af hendes kontaktpædagog Anne Lise. Anette arbejder til daglig i GAIA Museum, hvor hun er Café-elev.

Birgitte Kjølner foran et af sine malerier.

Søren blev interviewet af Heidi og Mikala.

Interview med Søren Søren bor i Spiren. Han fortæller at beboerne skiftes til at handle ind, lave aftensmad og rydde op. I vores fritid tager vi på ture bla. til Fjellerup, til strandene og til koncerter. I år skal Søren på ferie i Sindal mens andre tager på ferie i udlandet. Fordelen ved at bo i Spiren er at alle har det godt og hjælper hinanden. Personalet hjælper med det, vi ikke selv kan. Sørens arbejde består i at hjælpe pedellen bla. i haven og han har hjemmedag hver 2. fredag.

Claus, Heidi, Kaj Benny, Mikala, Carsten og Martin fra Medieværkstedet lavede interview på Tronholmcentret.


Menu for Klub 85 i juni Tirsdag d. 3/6

:

Karbonader m. ærter gulerødder og kartofler

Tirsdag d.10/6

:

Medister og stuvet hvidkål

Torsdag d. 12/6 :

Sej m. ris

Tirsdag d. 17/6

:

Overraskelse !

Torsdag d. 19/6

:

Kyllingelår m. salat

Tirdag d. 24/6

:

Pølser m. kold kartoffelsalat

Torsdag d. 26/6

:

Overraskelse !

Aktiviteter i juni Tirs. d. 3.

Fælles møde

Ons. d. 4.

Gymnastik m. H.C. og danske sange med Anders

Tors. d. 5.

Grundlovsdag- Klub 85 er lukket

Tirs. d. 10.

Sang og musik. Informationsmøde om Ungarnsturen kl. 19.00

Ons. d. 11.

Banko om et måltid mad

Tors. d. 12.

Kom og hyg dig mens de andre er på Sølund.

Søndag d.15

Tur til Bønnerup Strand, Sostrup Slot og kloster

Tirs. d. 17.

Informationsaften om sommertur kl. 19.00

Ons. d. 18.

Se studenterne danse om Niels Ebbesen!

Tors. d. 19.

Kreativ aften m. Merete og Inge

Tirs. d. 24.

Bål- og Beth holder båltale

Ons. d. 25.

Danske sange m. Anders og gymnastik med H.C.

Tors. d. 26.

Kreativ aften m. Merete og Inge

Nyt i Klub 85 : Sang - musik - dans med vores bands Næste musik - sang - dans er d. 19. juni kl. 19.00 - 21.00.

En gang om måneden vil der nu være en musik-aften i klubben med de nye bands. Det er hver gang fra kl. 19.00 - 21.00, og vi vil prøve at invitere andre klubber til at komme.


Klub 85 “Syng-med” festival på Marienborgvej! Der var “Syng-med” festival på Marinborgvej, hvor blandt andre Disco 2001 var oppe at spille og det var sjovt. Der var et par stykker fra Medieværkstedet deroppe for at tage nogen billeder, som i kan se her. Der kunne købes mad og drikkevarer. Skrevet af John fra Medieværkstedet

Henrik Åge, Jan, Tina, Pernille og John

Peter, H.C. og Ann

“Syng-med” er et alternativ til de store festivaler og nøgleordene er her nærhed, overskuelighed, sangglæde og tilgængelighed for de svageste brugere. Festivalen blev i år afholdt for 11. gang, og det er Bocenter Harridslev, Pensionatet Marienborgvej, DAC, Tronholmcentret, Pensionatet Høvejen og Nyholm, der står for arrangementet. Udover Disco 2001 optrådte bl.a. også Ulla Gårdsø, Nyholms Band, Karavana Band fra Lyngåskolen og Bjørn og Johnny. Flipper var den gennemgående musiker. Udover musikken, var der andet underholdning som f.eks. squaredance opvisning, ansigtsmaling, amerikansk lotteri, Nyholm-folkedanserne og personaleoptræden. Louis Rolander, formand for psykiatri- og handicapudvalget i Århus Amt bød gæsterne velkommen til dette års “Syng-med” på Marienborgvej.

Per Ø., Jørgen Pedel og Ellen Skriver

Dansen går i det store telt

Judith, Steen, Helle, Lotte og Anja

Klub 85, Niels Brocks Gade 14A, 8900 Randers, tlf. 86 41 30 60 - mail: klub85@randers.dk


Jytte, Heidi og Gorm er taget på fisketur til Norge - vi håber de fanger nogle fisk, så de ikke skal gå sultne i seng. Imens Jytte og de andre er i Norge har vi “lånt” Agda fra Nyholm. Hun arbejder normalt i montagegruppe A.

Vi har haft en praktikant fra Odinskolen - hun hedder Maria og har været her i en uge. Maria har aldrig prøvet at arbejde i et køkken, men hun syntes det var godt, og vi var glade for at have hende her. Nogle af Jer kender måske Maria i forvejen - hun går nemlig i Valhal!?!

Linda fra systuen på Nyholm har været en stor hjælp - hun har passet vores opvaskemaskine. D. 28/5 fyldte Pia 30 år, og vi ønsker hende hjertelig tillykke med dagen.

Café Handi sælger andet end mad. På bordet ses et udvalg af de varer, der sælges. Varerne produceres i Industriservice Nyholm.

Café Handi, Niels Brocks Gade 14A, 8900 Randers, tlf. 86 40 28 77


Interview med La Bondage. Forsangeren hedder Uffe Christensen og trommeslageren er Asher Ware. Asher er fra London i England, kom Uffe, Claus, Heidi, John, Asher og Carsten til Danmark i 1990 og er flyttet til Randers i 1996. Det der gjorde, at vi fandt sammen er ikke en ting, man kan fremhæve. Nogle fandt sammen i 1993- 94. Brian er stifteren af bandet. Da Brian var på ferie i Spanien, fik han ideen, da han kom hjem til at starte et Rockn’ roll Band. Kriterierne for bandet er, at alle skulle elske hinanden. Bandet har eksisteret i 10 år. Nikolai har spillet i 8 år og Uffe i 6-7 år. Vi har skiftet stil mange gange og prøvet mange ting, før vi fandt vores egen stil. I år 2001 blev Bondage lavet om til La Bondage. Bondage lyder mere hårdt og vi spillede hårdere og hårdere musik. senere udviklede vi os i en mere roligere stil. La har ingen betydning og kun fordi det lyder lidt blødere. Det gamle Bondage var i en lidt mere hårdere stil. La tilføjelsen lyder lidt mere sexet og i fransk stil. Grunden til at vi skriver om sex og utroskab er, at Uffe har været i nogle forliste forhold, og det har altid været sit liv, han skrev om. Stilen vi spiller er alternativ rockmusik, der breder sig over mange stilarter ,det er regulære kærlighedssange og nogle enkelte sange handler ikke om sex. Uffe er den yngste på 22 år og den ældste er 37 år. Vi har mange forskelige inspirationer til vores musik. Vi jammer og spiller sammen, stilen er La Bondage. Skrevet af Helle fra Medieværkstedet

Claus og Holger’s interview af Else og af Annelise, der har været hos os et år. Else fortæller: Jeg er rengøringsassistent og gør rent i hele huset. Jeg gør rent i Valhal, Medieværkstedet, Bofællesskabernes kontor, GAIA museum, Klub 85 og kunstskolen Bifrost. Jeg møder imellem 6.30 – 7.00 for at nå at gøre rent inden alle brugerne kommer. Mit tidligere arbejde var ude på Volvo i mange år som afløser og der lavede jeg mad og kaffe. Hernede møder jeg altid glade, rare mennesker nogen gange er de frække og det er godt at starte dagen på. Det er altid rart at komme på arbejde. Til tider har jeg travlt, men der bliver også tid til en kop kaffe. Jeg har boet ude i Vorup i 26 år sammen med min mand. Jeg glæder mig til at læse det i bladet, sammen med de andre gode nyheder. Annelise fortæller: Jeg er utrolig glad for at være her og er ked af at jeg snart skal holde. Kl. 8.00 møder jeg. Laver kaffe til brugerne her, lidt indkøb, vasker og bager en kage til slikmundene om fredagen. Hjælper jævnligt brugerne med interview og få det renskrevet. Jeg har et barnebarn, han er 1,5 år gammel, masser af krudt i og han er dejlig. Der hvor jeg bor har jeg boet i 28 år. Jeg kunne ikke tænke mig at lave noget andet og jeg tror ikke at jeg finder bedre job end her. Medieværkstedet Viktoria, Niels Brocks Gade 16B, 2. sal , 8900 Randers, tlf. 86 40 75 77, mail: medie@fof-randers.dk


Nyt fra Koordinatoren Så passerede Handihuset sin 3 års fødselsdag i fin stil. Tillykke med det. Alle, der arbejder eller bare kommer her, bidrager til at gøre det til et både spændende og rart sted at være. Der er jo også stadigvæk mange mennesker, der gerne vil se, hvordan vi har indrettet os og de bliver godt modtaget alle steder. Husk: lørdag den 7. juni er der handicapdag på Rådhustorvet. Programmet starter kl. 10.45, hvor Klub 85-band spiller. Så går det ellers løs med musik og underholdning indtil kl. 14, hvorefter man kan gå ned på Gaia museet og få en gratis forfriskning. Der bliver i år som noget nyt en afslutningsfest for alle i Handihuset. Den finder sted lørdag den 21. juni fra kl. 18.00 til kl. 24.00 i Klub 85’s lokaler, samt, hvis vejret tillader det, udenfor under pavilloner. Det bliver noget med grillmad, musik, dans og hygge. Der kommer plakater op med pris og tilmeldingsfrist.

I juli måned ligger vi ikke helt stille. Klubben er åben hele måneden også mens nogle medlemmer er på sommertur, og 47 personer tager med til festival i Ungarn. Det skal nok blive en oplevelse.

Og læg så lige mærke til det flotte maleri i gangen ved cafeen og klubben. Koordinator Poul Frederiksen, Niels Brocks Gade 12, 8900 Randers, tlf. 86 41 01 61, mail: pef@handihuset.dk


Sponsorer af HandiHus-bladet Bofællesskaberne i Randers kommune Ledelse og sekretær har nu til huse i HandiHuset. Grete og Niels deler kontor for enden af gangen på 2. sal i Niels Brocks Gade 16B. Bofællesskaberne hovednummer er 8711 8261. Lilli Tobiasen har kontor i Niels Brocks Gade 16B, 2. sal og har telefonnummer : 8643 8676. Pia Kirkegaard har kontor på samme adresse og har telefonnummer : 8640 8874 og mobilnummer 2961 8874.

Bliv abonnent på HandiHus-bladet!!! 12 numre årligt koster 200,- kr. + porto. Turistkørsel i ind-og udland Handicapkørsel Minibusser 10-22 personer M/lift og Trappemaskine

Henvendelse til Medieværkstedet Viktoria på tlf. 8640 7577 eller mail: medie@fof-randers.dk

Luxus busser 49-70 personer M. toilet, video og klimaanlæg

Kronjyllands Taxa-bus Aps. 87113033 ÅRHUS AMTSKREDS

HER ER PLADS TIL EN SPONSOR DET KOSTER KUN 1000 KR. OM ÅRET

Lev Århus Amtskreds arbejder for bedre muligheder for udviklingshæmmede og deres familier. Vi har brug for dig som medlem, så meld dig ind i LEV. Henvendelse til : Formand Jytte B. Sørensen Tlf. 86 22 46 31


Godt & blandet Med stor succes arrangerer Nyholm igen i år tur til Bornholm fra mandag d. 15/9 til fredag d. 19/9. Hvis du er hurtig, er der en plads tilbage. For yderligere information og tilmelding kontakt Ole Risager på tlf. 2361 6778. Der hænger information om og tilmeldingsfolder til turen i Klub 85. Tak for al opmærksomheden ved min overgang til pensionisternes omtumlede verden. Håber vi ses rundt omkring. Mange hilsner Lilli.

SØDE KATTEKILLINGER GIVES VÆK! HENVENDELSE HOS BETH I KLUB 85.

Sæt kryds i kalenderen!!! Lørdag d. 7/6-2003 sker der en masse spændende ting på Rådhuspladsen i Randers.

Husk!

HandiHusets sommerfest d. 21/6.

OBS! Nyholm har en kæmpe wok, som kan lånes til forskellige arrangementer.

Husk !!!

Husk at Radio Viktoria sender hver Mandag kl. 18.00 - 19.00 på 104,9 mhz el. 94,4 Hybrid.

Medieværkstedet skal have indslagene til bladet senest d. 20. i hver måned. I kan aflevere indslag på diskette eller e-mail : medie@fof-randers.dk. Kom i god tid, hvis I ønsker at vi skal tage billeder for Jer til bladet. Dette blad er udgivet af Medieværkstedet Viktoria og produceret af værkstedets trykkeri “Hånd-Tryk”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.