Håndbog i psykologisk tryghed
– Tør vi? Tør vi lade være?
– Tør vi? Tør vi lade være?
– Tør vi? Tør vi lade være?
Psykologisk tryghed fra et belastningspsykologisk ståsted
FORLAGET BELASTNINGSPSYKOLOGI
”Jeg kan huske, da jeg var helt nyansat læge i afdelingen, at jeg opdagede at flere blodprøvesvar og EKG'er var blevet overset. Jeg undersøgte, hvordan arbejdsgangen for det var, og fik bekræftet fra mine kollegaer, at arbejdsgangen var lidt rodet, og det ofte skete, at blodprøvesvar og EKG’er blev overset. Jeg satte mig ned i min fritid og tænkte igennem, hvordan man kunne lave en arbejdsgang og en tjekliste, så ingen blodprøvesvar blev tabt på gulvet. På næste personalemøde satte jeg det på som punkt på dagsordenen, og var spændt på at præsentere min ide: "Jeg har udarbejdet et forslag til en arbejdsgang for, hvordan vi kigger blodprøvesvar og EKG'er igennem". Min leder afbrød mig hurtigt og sagde: "Vi har allerede en arbejdsgang for det, så det var et hurtigt punkt. Næste punkt!"
Forestil dig, hvordan denne situation havde set ud på en arbejdsplads med psykologisk tryghed? En afdeling med en nysgerrig leder, der stillede spørgsmål. Eller en afdeling, hvor kollegerne korrigerede lederen og fortalte, at det faktisk ofte hændte, at et blodprøve- eller en EKG-svar blev overset, hvorfor den unge kollegas forslag var relevant. Forestil dig, at det var dit blodprøvesvar, der blev overset. Og forestil dig, at denne lille fejl, satte en sneboldseffekt i gang, som en dag endte med at få fatale konsekvenser for dig!
Af samme forfatter
Grundbog i Belastningspsykologi
Forebyggelse af primær og sekundær traumatisering ved psykisk krævende arbejde (2018)
Kort & godt om Kriser & Traumer (2022)
Psykisk førstehjælp og medmenneskelig
støtte (1997) – s.m. Lise Knudsen og
Peter Berliner
Assertiv kommunikation i teori og praksis (1998) – s.m. Anne Sofie Møller Petersen
FN-polititjeneste i det tidligere Jugoslavien, Rigspolitiet (1999) – s.m. Lea Sand, Peter Berliner og Anne Sofie Møller Petersen
Når sjælen rystes (1999) – s.m. Anne Sofie Møller Petersen
Til minde om ... – en mindebog til børn og unge, der har mistet en nærtstående (2005)
Sorgbogen, Mindebogen og Med kærlig hilsen – en trilogi (2008)
Baglandet – beretninger fra pårørende til soldater (2008)
Kom på benene igen – sådan klarer du en fyring (2009)
Missionen går til – en selvhjælpsbog til børnefamilier i forbindelse med internationale operationer (2009) også oversat til svensk og norsk
De unge i baglandet – til soldater, der fik set for meget (2015)
De voksne i baglandet – til soldater, der fik set for meget (2015)
Børnene i baglandet – til soldater, der fik set for meget (2015)
Håndbog i Psykologisk tryghed – Tør vi? Tør vi lade være?
Psykologisk tryghed fra et belastningspsykologisk ståsted
© Rikke Høgsted og Forlaget Belastningspsykologi
Faglig redaktør: Thomas Middelboe
Grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, aletteb.dk
Illustrationer: Annette Carlsen
Sproglig gennemgang: Anna Kløvedal og Michael Holbek
Trykt hos: Narayana Press, Gylling
Forlaget Belastningspsykologi, København, www.belastningspsykologi.dk
1. udgave, 1. oplag 2024
ISBN 9788797492529
Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
Håndbog i psykologisk tryghed tager én med på en spændende rejse. En rejse, som byder på velvalgt teori, gode fortællinger og sigende citater, efterfulgt af konkrete værktøjer og øvelser, som ledere og teams kan anvende for at skabe en arbejdsplads, hvor de bedste løsninger udvikles og medarbejderne trives.
Det er dog på ingen måde let at skabe psykologisk tryghed i en gruppe eller i en enhed, det er komplekst – og faktisk ret svært. Jeg har på mine seneste tre arbejdspladser arbejdet med etablering af ledelsesteams, og hver gang har jeg lært noget nyt om både processen og hvad der skal til, for at skabe psykologisk tryghed. En af de ting, som særligt overraskede mig første gang, var hvor stor og vedvarende en indsats det kræver af både teamets medlemmer og ikke mindst gruppens leder, hvis det skal lykkes. Sagt på en anden måde: etableringsfasen er én ting, men at fastholde og vedligeholde psykologisk tryghed, sker på ingen måde af sig selv.
En af årsagerne til dette er rækken af konstant udfordrende faktorer, som fx et stort arbejds-, tids- og effektivitetspres. Ikke mindst de komplekse gruppedynamikker kan udfordre selv de bedste etablerede teams’ hensigter om en vedvarende åben og tillidsfuld
kultur, hvor alle frit kan bidrage til opgavens løsning. Høgsted får sat ord på alt dette og mere til. Det sker på en lærende, motiverende og lettilgængelig måde, så man tænker ”lad mig straks komme i gang”. Og man kommer heldigvis hurtigt i gang. Det ene spændende kapitel tager det andet og pludselig befinder man sig i øvelseskataloget, hvor der udfolder sig en helt ny verden af muligheder.
Det at komme i gang med at etablere psykologisk tryghed er bare en rigtig god idé. For lykkes man eksempelvis i sit ledelsesteam med at skabe psykologisk tryghed, og derved muliggøre at teamets samlede viden og erfaringer kan bringes i spil, får man de bedste beslutninger og opgaveløsninger.
Heldigvis er en af bogens største styrker netop dens praktiske tilgang, som gør opstartsfasen overskuelig og samtidig tilbyder Høgsted praktiske råd og handlingsplaner, som gør det muligt for ledere og teams at arbejde systematisk med at udvikle et godt arbejdsmiljø. Sagt med andre ord: Du skal ikke selv opfinde en plan – Høgsted har lavet den for dig. Bogens opbygning betyder også, at når det er tid til at vedligeholde og fastholde et godt arbejdsmiljø kan udvalgte områder let genbesøges og andre øvelser måske vælges i anden omgang.
Håndbog i psykologisk tryghed er derfor en uvurderlig ressource for ledere og teams, der ønsker at skabe en åben, tillidsfuld og innovativ arbejdskultur som muliggør at de bedste løsninger og beslutninger kan tages.
Rigtig god læselyst.
Jette Albinus, generalmajor, Forsvaret
Håndbog i psykologisk tryghed – Tør vi? Tør vi lade være? er en bog til grupper, der ønsker at styrke den psykologiske tryghed. Bogen begynder med en prolog og består derefter af ti kapitler, hvoraf det sidste er et øvelseskatalog med redskaber til implementering af teorierne i praksis. Længden på kapitlerne varierer og kapitel 4, der handler om lederens rolle, er det længste. For nok er psykologisk tryghed en holdsport, hvor alle skal bidrage, men lederen har en særlig plads på banen.
Jeg vil undervejs i bogen komme med forslag til andre fagbøger, som jeg vil anbefale, hvis man ønsker at fordybe sig i et af bogens delemner. Bogen afrundes med en epilog og slutter med forslag til yderligere læsning og et stikordsregister.
Kapitel 1 til 9 er bygget op af korte teoriafsnit ledsaget af levende illustrationer, rammende citater og letforståelige modeller og figurer. Kapitlerne afrundes alle med en kort opsamling af fem vigtige budskaber og slutter med en refleksionsøvelse. Refleksionsøvelserne begynder med et spørgsmål, man hver især skal tænke lidt over og gøre et par håndskrevne noter til.
Jeg har indsat skrivelinjer, du kan bruge dem eller lade være –og jeg ved godt, at de færreste skriver i en bog som denne. Linjerne er alligevel medtaget, symbolsk, i håbet om, at du dvæler lidt ved dem og tænker over det, du kunne skrive. Du kan selvfølgelig
LÆSEVEJLEDNING
også skrive på alt mulig andet. At skrive noter i hånden er en god idé – det aktiverer hjernen på flere måder og gør det lettere at huske det skrevne.
Der lægges herefter op til at tale sammen i små grupper om emnet. Vær opmærksom på tiden, så alle får mulighed for at bidrage med deres tanker og erfaringer. Skriv hver især et par noter fra gruppesamtalen, der kan være gode at huske på fremover. Slut refleksionsøvelsen af med at finde på små prøvehandlinger.
Håndbog i psykologisk tryghed – Tør vi? Tør vi lade være? er i både form og indhold baseret på Institut for Belastningspsykologis Digitalt Grundkursus i Psykologisk Tryghed, der er et af de fire ’gør-det-selv’ kurser i Forebyggelseshuset, som er et sammenhængende system af gruppekurser til fagfolk med psykisk krævende arbejde. Du kan læse mere om kurserne på bogens omslag.
En prøvehandling er et lille hverdagseksperiment, hvor man hurtigt kan få afprøvet nye løsninger og undersøgt effekten af dem, inden de bliver rullet ud i hele organisationen.
En prøvehandling kan fx være en ny måde at afvikle et bestemt møde på, en ny måde at organisere sig på, et nyt tiltag eller tilbud eller måske en ny måde at bruge et allerede anvendt redskab. Prøvehandlinger giver mulighed for at udvikle ny viden sammen. De kan godt designes ved skrivebordet, men skal altid foretages i praksis.
Det gode ved at sætte ordet prøve foran ordet handling er, at det signalerer tvivl og nysgerrighed og kan være en måde at skabe en mere let og legende stemning. Måske vil det vise sig, at den nye måde at gøre det på er oprigtig smart? Måske er løsningen ok, men kræver noget justering? Eller måske var det en virkelig dårlig ide og skal blot droppes igen.
Begrebet prøvehandling kan skabe et rum med højt til loftet, der gør det lettere at komme med forlag og idéer og prøve nye ting af. Det giver plads til både de stolte sejre og de lærerige maveplaskere, som du kan læse om i kapitel 6.
Bogens udgangspunkt er, at ethvert menneske altid ønsker at sige og gøre det rette. At være tro mod sin faglige viden, sine erfaringer og ikke mindst sine værdier.
Alligevel sker det for os alle, at vi igen og igen befinder os i en situation, hvor vi ikke lige får sagt det, vi faktisk mener eller tænker. Når det sker, mister arbejdspladsen vigtig viden. Ofte skyldes vores tavshed frygten for de andres reaktion.
Mit ønske med bogen er at være solidarisk med dig og din gruppes frygt men tale til jeres mod. Jeg har gjort mig umage med at beskrive og forklare de forskellige psykologiske fænomener, der spiller ind, på en tilgængelig og anerkendende måde. At forstå psykologien kan gøre det lettere at forstå, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør i de situationer, hvor vi lader os styre af vores usikkerhed og frygt.
Her kan man så indvende, at det slet ikke burde være nødvendigt at tale om mod. Om modige medarbejdere, modige grupper og modige ledere. At det slet ikke burde være forbundet med frygt for nogen som helst på arbejdspladsen at sige sin mening, være
PROLOG
uenig eller fortælle om sine fejl. Det er jeg enig i. Det er også en smuk tanke.
Min erfaring er dog, at uanset hvor gode vi bliver til at lytte nysgerrigt til hinanden, og til trygt at tale om vores fejl og bekymringer, vil vi igen og igen kunne falde tilbage til frygten for de andres dom. Vi har nemlig et nervesystem, der under pres er gearet til selvbeskyttelse. Det er, som om vores nervesystem tænker ”better safe than sorry” og derfor giver os impulser, der udgår fra reptilhjernen, til enten at kæmpe – ved fx at angribe verbalt eller gå i forsvar, at flygte – ved fx at skynde sig at afslutte eller forlade en ubehagelig situation, at fryse – fx gennem tavshed og handlingslammelse, eller endelig at krybe ved fx at tale den anden efter munden og tilpasse sig. Du kan læse mere om disse reaktioner i kapitel 7, der handler om frygt og den tredelte hjerne.
Kamp, flugt, frys og kryb er normale reaktioner, når vi oplever os truede.
Vejen til mere psykologisk tryghed vil altid, i et eller andet omfang, indebære en konfrontation med frygt. Gevinsterne ved at tage konfrontationen vil imidlertid kunne være det hele værd, som du vil kunne læse om i denne bog. En af de store gevinster er oplevelsen af faglig integritet og frihed.
Den lever frit, der kan dø
I sin bog Den afrikanske farm har forfatteren Karen Blixen en rigtig fin fortælling om, at vejen til frihed netop går gennem, det at turde konfrontere sin frygt.
Nogle unge løver hærger på farmens område. De dræber et par okser, og bestyreren kommer til Karen Blixen og fortæller ophidset om det drama, der har fundet sted.
Den ene okse er blevet spist, den anden ligger urørt. Derfor regner bestyreren med, at løverne vil vende tilbage og æde den sidste okse, når de igen bliver sultne. Han ønsker derfor at lægge gift ind i oksen, for på den måde komme dem til livs.
Karen Blixen derimod mener ikke, at det er fair at dræbe løver med gift – løver bør man møde og skyde. Bestyreren bliver endnu mere ophidset og meddeler, at han ikke vil ”risikere livet” ved at jage løverne.
Karen Blixen går derefter ind til sin ven, Denys Finch Hatton, og meddeler, at de nu skal ud og ”risikere livet”. Og så citerer hun fra en gammel schweizisk nationalsang: ”Frei lebt wer sterben kann” – ”Den lever frit, der kan dø”.
Nu er det heldigvis de færreste af os, der har løver til at gå løst omkring på vores arbejde, men fortællingen husker os alle på, at frihed har en pris. ”Den lever frit, der kan dø” kan i denne sammenhæng måske omskrives til: ”De fagpersoner, de grupper og de organisationer, som vover at tale med hinanden om deres tanker, idéer og fejl trods frygten for andres eller markedets dom, lever frit”.
At arbejde med psykologisk tryghed indebærer at arbejde med frygt. Hertil kommer, at vi som mennesker også er styret af kognitive bias. Kognitive bias er mentale genveje, som er tænkt til at spare os for energi, men som kan fordreje eller farve vores opfattelse af verden omkring os. De kan gøre os fordomsfulde og blandt andet få os til at overse advarselstavler og blive stædige. Kognitive bias er et vilkår på godt og ondt og kan forklare meget af menneskets irrationelle gruppeadfærd.
”Jamen er vi så chanceløse?”, tænker du måske nu. Nej – slet ikke. For det er muligt at øge den psykologiske tryghed i en gruppe. Og det er det, fordi vi mennesker ikke er udleveret til vores drifter og instinkter som dyr er. Evolutionen har bygget en menneskehjerne oven på vores pattedyrshjerne og reptilhjerne, og dermed givet os mulighed for at tænke os om, og ikke bare være i vores instinkters eller følelsers vold.
Vi har – som mange filosoffer gennem tiden har peget på – et valg.
Netop bevidstheden om valget, ser den danske filosof Søren Kierkegaard som det helt centrale for, at man som menneske kan træde i eksistens og være den, man ønsker at være. Både som privat person, fagperson og som organisation. Bogens undertitel Tør vi? Tør vi lade være? er valgt for at skabe refleksion over de potentielle konsekvenser, det kan få at sige noget eller undlade at sige noget.
Evolutionen har bygget en menneskehjerne oven på vores pattedyrshjerne og reptilhjerne, og dermed givet os mulighed for at tænke os om, og ikke bare være i vores instinkters eller følelsers vold.
Øjeblikke
Livet – også arbejdslivet – består af en lang række af øjeblikke, der ustandseligt afløser hinanden. Langt de fleste er hverdagsøjeblikke, som med deres forudsigelighed gør det muligt skridt for skridt at bevæge sig i en ønsket retning. Men dertil kommer de særlige øjeblikke, der pludseligt indtræder, hvor man kan mærke, at der i dette nu er et vindue åbent for tilblivelse. Et mulighedernes øjeblik, hvor noget gunstigt og nyt kan ske.
Den amerikanske professor og udviklingspsykolog, Daniel Stern (1934-2012), kaldte disse særlige øjeblikke for kairos-øjeblikke. Øjeblikke, hvor de involverede ved, at der kan og skal skrides til handling. Og at uanset om man handler eller ej, vil tingene aldrig blive det samme igen. Også Søren Kierkegaard (1813-1855) er optaget af øjeblikket, som han skriver om i bogen Øjeblikket, hvor han peger på ’øjeblikket’ som et, der opstår, når tiden er moden, og den rette person siger, hvad der bør siges.
Hvert øjeblik – både hverdagsøjeblikket og det særlige øjeblik – kan bruges til at skabe mere psykologisk tryghed, når man har opmærksom på det.
Overbærenhed og compassion
Overbærenhed er et nøgleord i forhold til at øge den psykologiske tryghed i en gruppe. Både overbærenhed over for sig selv, men lige så vigtigt også overfor de andre i gruppen. Vi mennesker stiller faktisk nogle gange højere krav til andre end til os selv, og vi
har tit lettere ved at få øje på andres fejltagelser end egne, som du vil kunne læse mere om i kapitel 6, der handler om fejl.
Psykologisk tryghed gror bedst frem, når alle i gruppen er opmærksomme på at være overbærende overfor sig selv og hinanden og forholder sig til hinanden med compassion.
At have compassion for sig selv og andre vil sige, at man er opmærksom på og giver plads til egne og andres svære følelser, reaktioner og udfordringer. Compassion er i praksis at huske sig selv og hinanden på, at man i enhver situation gjorde det så godt, man kunne. Og nej –det er ikke altid imponerende, men det var nu en gang det bedste, man i situationen kunne gøre. Ud fra det man havde af fx tid, ressourcer, mod, viden, vel at mærke.
Jeg har gjort mig umage med at beskrive og forklare de forskellige psykologiske fænomener på en anerkendende måde, så det bliver lettere at forstå, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør i forskellige situationer. Forståelse er ofte en genvej til overbærenhed og compassion.
En advarsel
En lille advarsel inden du læser selve bogen: Psykologisk tryghed kan nemlig godt være et konfronterende emne at arbejde med, fordi det uundgåeligt berører nogle af de både komiske, fortvivlende og – til tider – endda farlige sider af det sociale flokdyr, vi mennesker er.
Det komiske har vores store eventyrforfatter H.C. Andersen på fineste vis behandlet i eventyret Kejserens nye klæder, hvor han netop udstiller os voksne og vores frygt for at fremstå dumme og uvidende, og lader det være en lille dreng, der konfronterer os med sandheden: ”Han har jo intet tøj på”.
Jeg fandt i et antikvariat fornylig en smuk gammel bog, hvor historien om kejserens nye klæder bliver fortalt på ikke mindre end 25 sprog, herunder både arabisk og kinesisk. Jeg tænker, det fortæller sin egen historie om, hvor vigtig en morale det er – på tværs af tid og verdensdele – ikke at lade sin forfængelighed eller frygt for andres dom vinde over ens fornuft.
At arbejde med psykologisk tryghed kan andre gange opleves nærmest rørende. Det knytter sig til den kollektive overbærenhed med hinanden, der kan opstå i en gruppe, når man får en forklaring på nogle af de ret primitive gruppefænomener, der ellers kan tage os, og som vi ikke er stolte af. Det er nemlig lettere at forholde sig til ting, der kan forklares, hvilket – er det vigtigt at understrege – ikke er lig med, at tingene kan forsvares. For det hverken kan eller skal forsvares, at man fx ikke tog en kollega i forsvar, da en anden i gruppen – måske lederen – opførte sig uacceptabelt over for vedkommende. Lige som det også godt kan forklares, men ikke forsvares, at man af bekymring for sin egen position i en gruppe valgte at tie og ikke dele en bekymring, man havde, og hvor det fik fatale konsekvenser for et andet menneske.
Det er ømtåleligt og vil uundgåeligt være forbundet med følelsen af skam at blive konfronteret med situationer, hvor man ikke har levet op til sine egne idealer og værdier. Og det er jo godt, for skamfølelse i de situationer vidner om, at man ville ønske, man havde handlet anderledes. Som jeg plejer at sige: Hellere være skamfuld end skamløs! Og det er aldrig for sent at sige undskyld.
PROLOG
En god undskyldning er den bedste måde at reparere fortidens svigt – store som små. En god undskyldning er et udsagn/en ytring, hvor man oprigtigt beklager det, man gjorde eller sagde. Eller – i denne sammenhæng måske rettere – noget, man ikke sagde eller ikke gjorde.
En god undskyldning vil sige at sætte ord på det, man er ked af, man har sagt eller gjort. Eller måske noget, man netop ikke fik sagt eller gjort. Og så punktum. Dyb indånding og pause.
Giv nu den anden tid til at reagere og måske sige noget. Og fortsæt aldrig din undskyldning med et ”men ...”, for så er det ikke længere en undskyldning, men snarere en forsvarstale eller endnu et partsindlæg.
At øge den psykologiske tryghed i en gruppe tager tid, og det er helt okay, så længe det bare går i den rigtige retning. Vi skal nemlig, så at sige, have alles nervesystemer med, og det kan godt tage lidt tid. Men jo mere forstående, solidariske og overbærende, I kan være overfor jer selv og hinanden, og jo mere I rent faktisk får eksperimenteret med bogens forskellige værktøjer, jo større er sandsynligheden for, at I som gruppe vil kunne øge jeres psykologiske tryghed. Stille og roligt.
Jeg håber ikke, I vil opfatte mit: tør vi lade være? moraliserende. For det har jeg hverken lyst til eller føler mig berettiget til. Jeg har alene valgt at stille spørgsmålet igen og igen, fordi jeg har erfaret,
at det er den mest effektive måde at få stolte fagpersoner, ledere og organisationer til at trodse deres nu-og-her frygt og ubehag, og i stedet sammen finde modet til at gøre det, de mener, der skal gøres.
Håndbog i psykologisk tryghed – Tør vi? Tør vi lade være? retter sig til alle i organisationen, men selvfølgelig særligt til ledere, der står med ansvaret for både kvaliteten og sikkerheden og for de ansattes psykiske arbejdsmiljø. Drilske bias, frygt, gruppedynamikker og autoritetstro er imidlertid magtfulde størrelser, der let udkonkurrerer det enkelte menneskes frie vilje og evne til at gøre det rette – ledere såvel som medarbejdere.
Jeg ønsker dig hermed rigtig god læselyst.
Kærlig hilsen
Rikke Høgsted