LEDER
DANSENDE KØER – og drøvtygning i kirken
Af René Nord Hansen Da køerne i april måned blev lukket ud på græs, var det noget af et tilløbsstykke. Busser fyldt med københavnere kørte ud på landet, for nu skulle der ses på køer. Inde på Kongens Nytorv var der sat storskærm op, så man kunne følge det ”live” derinde midt i den travle storby. Når køerne bliver lukket ud på græs, er det bare herligt at se, hvordan de hopper og springer af glæde over igen at blive lukket ud på græs, for nu skal der endeligt trygges drøv igen.
2
Knap så begejstrede er vi måske over, at vi i kirken nu står over for en ”årstid”, hvor der ikke er så mange fester. Julen, påsken, pinsen og de små forårshelligdage Bededag og Kristi Himmelfart er lagt bag os, og sommeren over er der så en laaang række søndage, som kaldes noget med trinitatis: 1. søndag efter trinitatis til 25. søndag efter trinitatis. Ved første øjekast kan det virke som 25 søndage, uden der sker det
helt store - 25 intetsigende triniet-eller-andet-søndage. Men ved nærmere eftertanke er det en række søndage, som minder lidt om dét, at blive lukket ud på græs. For alle de søndage, som tilsammen udgør trinitatistiden, er en tid sat af til at tygge lidt på det, vi oplevede i julen, påsken og pinsen. Juleaften blev Jesus født, i påsken døde og opstod han, og pinsedag kom Helligånden ind i verden. Men det forstår vi ikke dybden og bredden af ved bare at holde tre fede fester. Nej, hvis vi virkelig skal forstå, hvem Gud fader er, hvem Jesus er, og hvem Helligånden er, så bliver vi nød til at arbejde med det, tygge på det, reflektere over det. Hvor er Helligånden i dag? Hvorfor døde Jesus? Hvorfor blev han egentligt født? Har Gud en plan med den verden, han har skabt? Alle de spørgsmål er vigtige at få talt om og reflekteret over, hvis vi vil i dybden med Gud, som vi ud fra en kristen forståelse kender som tre personer: Faderen (skaberen), Sønnen (frelseren) og Helligånden (Guds nærvær i 2013).
Så nu er det tid til at tygge drøv i kirken. Om det får os til at hoppe og springe forventningsfulde rundt, det tvivler jeg på, men at det er en vigtig tid, hvis vi gerne vil i dybden med Gud – det er jeg 100 % sikker på. Så kom og vær med som drøvtygger sommeren over i Baunekirken – eller gør som Ingrid, der i dette blad skriver om sit personlige drøvtyggersted. Du kan også læse om Knud, som tygger lidt på en oplevelse, han havde i Baunekirkens fællesskabsgruppe, og om Elisabeth, som reflekterer lidt over en sommersalme. God læselyst!