Kirkebladet 3/2013

Page 1

Tjørring Sogn

kirkeblad

1. juni – 31. august 2013

Leder:

Dansende køer Sommersalme:

Det dufter lysegrønt af græs Reflektioner:

Enerum

TEMA

2 4 10

Vi tygger drøv – i kirken!


LEDER

DANSENDE KØER – og drøvtygning i kirken

Af René Nord Hansen Da køerne i april måned blev lukket ud på græs, var det noget af et tilløbsstykke. Busser fyldt med københavnere kørte ud på landet, for nu skulle der ses på køer. Inde på Kongens Nytorv var der sat storskærm op, så man kunne følge det ”live” derinde midt i den travle storby. Når køerne bliver lukket ud på græs, er det bare herligt at se, hvordan de hopper og springer af glæde over igen at blive lukket ud på græs, for nu skal der endeligt trygges drøv igen.

2

Knap så begejstrede er vi måske over, at vi i kirken nu står over for en ”årstid”, hvor der ikke er så mange fester. Julen, påsken, pinsen og de små forårshelligdage Bededag og Kristi Himmelfart er lagt bag os, og sommeren over er der så en laaang række søndage, som kaldes noget med trinitatis: 1. søndag efter trinitatis til 25. søndag efter trinitatis. Ved første øjekast kan det virke som 25 søndage, uden der sker det

helt store - 25 intetsigende triniet-eller-andet-søndage. Men ved nærmere eftertanke er det en række søndage, som minder lidt om dét, at blive lukket ud på græs. For alle de søndage, som tilsammen udgør trinitatistiden, er en tid sat af til at tygge lidt på det, vi oplevede i julen, påsken og pinsen. Juleaften blev Jesus født, i påsken døde og opstod han, og pinsedag kom Helligånden ind i verden. Men det forstår vi ikke dybden og bredden af ved bare at holde tre fede fester. Nej, hvis vi virkelig skal forstå, hvem Gud fader er, hvem Jesus er, og hvem Helligånden er, så bliver vi nød til at arbejde med det, tygge på det, reflektere over det. Hvor er Helligånden i dag? Hvorfor døde Jesus? Hvorfor blev han egentligt født? Har Gud en plan med den verden, han har skabt? Alle de spørgsmål er vigtige at få talt om og reflekteret over, hvis vi vil i dybden med Gud, som vi ud fra en kristen forståelse kender som tre personer: Faderen (skaberen), Sønnen (frelseren) og Helligånden (Guds nærvær i 2013).

Så nu er det tid til at tygge drøv i kirken. Om det får os til at hoppe og springe forventningsfulde rundt, det tvivler jeg på, men at det er en vigtig tid, hvis vi gerne vil i dybden med Gud – det er jeg 100 % sikker på. Så kom og vær med som drøvtygger sommeren over i Baunekirken – eller gør som Ingrid, der i dette blad skriver om sit personlige drøvtyggersted. Du kan også læse om Knud, som tygger lidt på en oplevelse, han havde i Baunekirkens fællesskabsgruppe, og om Elisabeth, som reflekterer lidt over en sommersalme. God læselyst!


SALME

DET DUFTER lysegrønt af græs

Af Elisabeth Dørken Min engelsklærer i gymnasiet spurgte os engang, hvilken årstid, der er skrevet færrest digte om? Vi gættede på efterår – måske vinter? Men nej – sommeren er den årstid, der har fået mindst opmærksomhed, i hvert fald i den engelsksprogede litteratur. Når det kommer til Den Danske Salmebog, ser vi samme sag; her er kun tre sommersalmer i alt. ”Det dufter lysegrønt af græs” er én af dem. Den er til gengæld en stærk lovprisning af det liv og den fryd, sommeren flyder over med: ”Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne”! Men hvorfor lader det til at være svært at skrive om det, der er godt? Og i samme genre: Hvorfor er der længere mellem troværdige bøger og film-manuskripter om lykkelig kærlighed og lykkelige familier end mellem dem, der viser os ulykkerne mellem mennesker? Vi ved det jo godt: ”Alt kød må dø, hver blomst bliver hø.” Sommerens lykke og lyse nætter er kun til låns. Intet godt varer evigt. Måske kan sommertiden endda i særlig grad være en smertelig påmindelse om, at alt godt, alt liv og al lykke må dø. Derfor slutter denne dejlige sommersalme også med et længselssuk: ”Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.”

Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker. Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje. Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst blir hø. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet. Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer. Carl David af Wirsén / Johannes Johansen

3


EN DEJLIG AFTEN

– i Fællesskabsgruppen

Af Knud Bach Min indgang til et besøg i Fællesskabsgruppen er, at vi er nogle, der er indgået i et team, som skal levere forskellige emner og artikler til Kirkebladet.

4

Vi har i Baunekirken et godt og inspirerende kirkeblad, og ikke mindst en informativ hjemmeside, som altid er opdateret, og her skal det være min opfordring til at lægge hjemmesiden ind under farvoritter på jeres PC. Så er det bare et klik, og du er på. Jeg har tit tænkt på: Hvad er fællesskabsgruppen? Er det et lukket selskab, hvor det er særligt udvalgte, der kommer, eller måske skal man være særlig stærk funderet i sin tro? Lidt spændt var jeg, da jeg bare lige dukkede op til mødet kl. 17.30. Mine fordomme var som blæst væk, for jeg fik en hjertelig modtagelse og blev straks budt til et veldækket bord. Livsbekræftende med de unge familier og børn samt os, der er blevet lidt ældre, som deltager, det giver en god harmoni og lægger op til diskutioner og drøftelser omkring bordet. Emnerne var vidt forskellige, her er et par eksempler: – På apoteket kan man ved måling fastsætte, om du er ung eller gammel i forhold til din alder. Er det et spil for galleriet?

Snakken går ved bordet

Børn og voksne leger memoryspil

Selvfølgelig bliver en 50-årig glad, hvis målingen viser, hun har en krop som en 40-årig! – Anders Lund Madsens TV-programmer omkring døden var også oppe at vende. Her var vi nok ikke alle enige om, at det var lagt i de rigtige hænder, det står ihvertfald lidt i kontrast til Anders Aggers udsendelser fra Hospice med Sømanden og Advokaten. Som det fremgår, er der i Fæl-

lesskabsgruppen plads til at drøfte lidt af hvert. Til stor fornøjelse var fremstillet et memoryspil med fotografier af mange af deltagerne og af Baunekirken udlagt på gulvet. Det var populært, og både voksne og børn gik meget op i det. Børnene var bedst til at huske, så de løb af med sejren. En dejlig aften sluttede med en lille fortælling fra ”Mig og min gud”.


Tjørring sogns arrangementskalender er lige til at rykke ud og hænge op på opslagstavlen eller køleskabet. Her får du et godt overblik over, hvad der foregår i Baunekirken og Tjørring Kirke.

Tjørring Sogn

kirkeblad

Et godt overblik

1. juni – 31. august 2013

Hvem er Hans? Den 23. juni tænder vi bål og fejrer Sankt Hans. Det betyder bål og lyse nætter, fællessang og båltaler mange steder i Danmark. Men hvem er han, der lægger navn til festlighederne, den hellige Hans? Hans er en almindelig dansk forkortelse for Johannes – den hellige Hans er Johannes Døberen. Ifølge kirkens tradition havde han fødselsdag et halvt år før Jesus, nemlig den 24. juni. Det bliver tydeligt i Lukasevangeliet, hvor englen Gabriel fortæller Maria, at hendes gamle slægtning Elisabeth er i sjette måned, gravid med Johannes. Johannes var altså i familie med Jesus og begyndte som han i en utraditionel og englebebudet undfangelse. Han levede sit voksenliv i ørkenen og beskrives til tider som den sidste gammeltestamentlige profet, der skulle forberede det jødiske folk på Messias’ komme. Han er desuden kendt for slagord som: ”Øksen ligger allerede ved træets rod” og for at have døbt Jesus, da han stod foran indledningen til sin gerning. Johannes Døberen blev henrettet i en alder af omkring 30 år af landsfyrsten Herodes.

Nora Bang

Koncert 13. juni

Babysalmesang

Opstart 16. august


Arrangementer juni – august ”Fut-i-klubben” Torsdage kl. 18.30 – 20.30 Torsdag 6. juni

Gøgleraften

Torsdag 13. juni

Sommerafslutning

”Fut-i-klubben” er Tjørring KFUM og KFUK’s børneklub for børn i 1. til 5. klasse. Vi hører bl.a. fortællinger fra Bibelen.

KFUM og K senior Onsdag 12. juni kl. 18.00 Sommerfest i Tårnborg Sebbesandevej 2C Tilmelding 1/6 Onsdag 14. august kl. 19.00 Council center, Nøvling Leder Poul Jensen fortæller og viser rundt Fælles afgang fra Baunekirken kl. 19.00

KFUM og KFUKs senioraftener er et tilbud om fællesskab i folkekirkeligt regi, hvor alle er meget velkomne, også du!

”Hovsa!” Onsdage kl. 19 – 21.30 Onsdag 5. juni

Fri

Onsdag 12. juni

Bålhygge

Onsdag 19. juni

Fotoløb

”Hovsa” er Tjørring KFUM og KFUK’s ungdomsklub for alle i 6. til 9. klasse.

6

Vi har ikke glemt det... Efter en forhåbentlig dejlig sommer inviterer vi ALLE, der gerne vil synge og hygge, til to festlige aftener med Højskolesangbogen (sandsynligvis torsdage den 12. og 26. september). Se godt efter i næste udgave af kirkebladet, hvor vi vil præsentere et nærmere program. Sammen med dig får vi sikkert positive oplevelser, for HUSK: Sangen gør livet let og sjælen glad. Vi glæder os allerede. På gensyn! Jane Samuelsen og Erik Stig Kirkegaard.


Fællesskabsgruppen Fredag 7. juni kl. 17.30 Mødes til årsfest i Baunekirken Søndag 23. juni Udflugt efter gudstjenesten, nærmere information kommer senere Søndag 18. august Efter gudstjenesten mødes vi til frokost og samtale i Baunekirken

Fællesskabsgruppen er en åben gruppe ud fra Baunekirken, som lægger vægt på samspillet mellem fællesskab og tro med alt, hvad det indebærer. Vi prioriterer det sociale samvær, omsorg for hinanden og en åben og inviterende atmosfære med plads til en snak om Bibel og tro i praksis.

Sensommerhold babysalmesang VI STARTER fredag den 16/8 kl. 10.30 - 11.30 Tilmelding nødvendig til organist Jane Samuelsen på mail: organist@baunekirken.dk

Singing Superkids Har du lyst til at synge i et rytmisk børnekor, er Singing Superkids nok noget for dig! Vi øver hver torsdag fra 15.15 – 16.15. Vi starter op efter sommerferien torsdag den 29/8. Velkommen til alle børn fra ca. 5 – 6 år og opefter.

OP-aftner Søndag 25. august kl. 20 – 21 OP-aften hos Lone og René Nord Hansen, Pedergårdsvej 147

OP-aftner er en god begyndelse på ugen med en times bøn og lovsang.

Spørgsmål? Så kontakt sognemedhjælper Inger på: sognemedhjaelper@baunekirken.dk

Diverse Torsdag 13. juni kl. 19.30 Koncert med Nora Bang og Baunekirkens Ungdomskor i Tjørring 7


Medmindre andet er nævnt, afholdes gudstjenesterne i Baunekirken

Gudstjenester JUNI

JULI

AUGUST

2. juni kl. 10.00 Lise Edelberg Andersen 1.s.e. trin Luk 16,19-31 Børnekirke

7. juli kl. 8.30 i Tjørring Kirke René Nord Hansen 6.s.e.trin Matt 5,20-26

4. august kl. 8.30 i Tjørring Kirke Lise Edelberg Andersen 10.s.e.trin Luk 19,41-48

14. juli kl. 10.00 René Nord Hansen 7.s.e.trin Luk 19,1-10

11. august kl. 10.00 Lise Edelberg Andersen 11.s.e.trin Luk 18,9-14

21. juli kl. 10.00 René Nord Hansen 8.s.e.trin Matt 7,15-21

18. august kl. 10.00 René Nord Hansen 12.s.e.trin Mark 7,31-37 Børne-/juniorkirke-opstart

2. juni kl. 16.00 René Nord Hansen AnneXgudstjeneste Tema: Fundament 9. juni kl. 10.00 Lennart Jessen 2.s.e.trin Luk 14,16-24 16. juni kl. 10.00 René Nord Hansen 3.s.e.trin Luk 15,1-10 Børnekirke 18. juni kl. 13.30 René Nord Hansen Hverdagsgudstjeneste på Kollektivcenteret – Kollektivcenterets husorkester medvirker 23. juni kl. 10.00 René Nord Hansen 4.s.e.trin Luk 6,36-42 Børne-/juniorkirke sommerafslutning 30. juni kl. 10.00 René Nord Hansen 5.s.e.trin Luk 5,1-11

8

28. juli kl. 10.00 Lise Edelberg Andersen 9.s.e.trin Luk 16,1-9

Børnekirke

– for børn fra 3 år til ca. 6. kl.

Juniorkirke

– for de store børn fra 2. kl.

25. august kl. 10.00 René Nord Hansen 13.s.e.trin Luk 10,23-37 Børnekirke


Kirkelig vejviser Henvendelse

- ved fødsel, dåb og bryllup til kordegnen. - ved begravelse til en af præsterne. Se mere på hjemmesiden: www.baunekirken.dk Personregistrering / kirkekontoret: Østerbyvej 10, Tjørring, 7400 Herning. Personregistreringsfører / kordegn: Jette Neesgaard Sørensen tlf. 97 26 70 71, fax 97 26 99 71 e-mail: kordegn@baunekirken.dk Åbent tirsdag – fredag kl. 9.00-13.00, torsdag tillige kl. 15.00-17.00 Sognepræst: René Nord Hansen Pedergårdsvej 147, tlf. 97 26 80 31 e-mail: rnh@km.dk Træffes bedst: torsdag kl. 11.00-12.00 Træffes ikke mandag. Sognepræst: Lise Edelberg Andersen Ørre Byvej 88, tlf. 97 13 61 36 e-mail: lea@km.dk Træffes bedst: tirsdag og onsdag kl. 10.00-11.00 torsdag og fredag kl. 8.30-9.30 lørdag og søndag efter aftale, mandag fri. Kirketjener: Kristian Moesgaard Kirkens mobil: 40 44 27 58 Privat: 23 23 23 50 kirketjener@baunekirken.dk Organist: Jane Samuelsen Tlf. 29 29 62 20 organist@baunekirken.dk Sognemedhjælper: Inger Jacobsen Tlf. 29 36 00 48 sognemedhjaelper@baunekirken.dk

Sognemedhjælper/kateket: Nina Løbner Tougaard Tlf. 29 29 62 09 kateket@baunekirken.dk Kirkegårdskontor: Pedersgårdvej 149, Graver: Ejgil Pedersen Tlf. 97 26 91 93, mobil: 23 43 04 41 kirkegaarden@baunekirken.dk

Børnekirke (under gudstjenester): Lilian Krabbe-Larsen Børglumvej 40, tlf. 30 95 35 43 KFUM og KFUK: Astrid Jespersen Stenhøjen 16, tlf. 97 26 81 19 Tilbyder flere voksen-, teen- og børneklubber i sognet

Menighedsrådets formand: Tove Lund Saka Bytoften 27 1 tv., tlf. 30 26 17 30

Luthersk Mission: Jens Kristian Nyborg Brogårdvej 12, tlf. 97 26 70 40 Tilbyder børne- og juniorklubber

Kirkens kontaktperson: Aase Gade Christensen Tlf. 97 26 76 87, mobil: 23 41 19 87

Møder på Kollektivcentret: Fælles møder for IM og LM Verner Kristensen, tlf: 97 26 92 91

Kirkebladets redaktionsudvalg: René Nord Hansen Elisabeth Vestergaard Dørken Tove Lund Saka Knud Bach Grethe Rasmussen Ingelise Søndregaard Jette Neesgaard Sørensen

Pensionistklubben: Bente Dahl, tlf. 97 26 87 06 / 23 36 66 41

Deadline for stof til næste kirkeblad er den 10. juni 2013 !

Sognevejviser

KFUM-spejderne: Pia Simonsen Klintevænget 3, tlf. 96 29 49 01 Besøgstjenesten: Krista Lejbølle Eskesen Tlf. 97 26 85 15 FDF: Ellen Sørensen Liselundvej 94, tlf. 97 26 96 84

Ukraines Børn: Margit Mølsted, tlf. 97 26 77 18 Sy-/strikkeklub til gavn for børn i Ukraine Fællesskabsgruppen: Lone Nord Hansen, tlf. 97 26 80 31 Et åbent fællesskab ud fra Baunekirken. For alle i alle aldre. Baunekirkens cellegruppe(r): Lone Lee Jørgensen, tlf. 25 61 92 25 Bibelkredsene: Kreds 1: Laura Andersen, tlf. 97 26 75 84 Kreds 3: Thomas Andersen, tlf. 97 26 70 93 Kreds 5: Kirsten Sloth, tlf. 20 42 11 48 Programmer for de enkelte foreninger og klubber findes i Baunekirken.

BAUNEKIRKEN ER NU VEJKIRKE OG ER ÅBEN HVER DAG FRA KL. 10.00 TIL KL. 19.00

9


REFLEKTIONER

ENERUM Af Ingrid Bækgaard Hvordan lyder ”enerum” i dine ører? Er det positivt eller negativt? Som ”fristed”, eller mere som ”skammekrog”? Søger du bevidst enerum, eller gør du alt for at undgå det? Enerum kan være øredøvende stille. Enerum kan føles ensomt, isoleret og skræmmende. Men enerum kan også blive det sted hvor vi forløses, sættes fri, tager imod gode råd fra Gud, og vælter alt det over på Ham, som vi ikke selv orker at slæbe rundt på. I enerum kan vi skælde ud på Gud uden at være bange for at blive afvist.

10

JEG VÉD EN BÆNK Den står nede ved søen på en lille bakke, lidt tilbagetrukket, med udsigt over vandet. Bænken er blevet mit enerum. Der kan jeg møde Gud, hvis det er det, jeg ønsker, Han insisterer aldrig, det er altid min egen vilje først. Ofte har vi så meget at se til af daglige gøremål, arbejde, aktiviteter, børn, børnebørn, fitness osv., at der ikke bliver tid tilbage til at falde til ro og lytte til de tanker, Gud har om os. Når vi kommer i enerum, bliver der plads til at give vores inderste tanker et sprog og til at høre, hvad Guds svar er på vore spørgsmål. Gud trækker os sommetider til side, går med os i enerum. Det er nødvendigt for os indimellem at stoppe op og høre efter, og der er så meget, Han gerne vil sige os. ENERUM KAN HAVE ANDRE ANSIGTER En stille stund i stuens bedste stol. Disse vidunderlige


øjeblikke, hvor alt ånder ro og fred, og der er tid til at fordybe sig. Havens fugle synger udenfor, og taknemligheden maser sig på. Der kan man tage en lille snak med Gud om det, der ligger én på sinde, en bøn for dagen, der ligger foran, et ”TAK” for de gode ting, man oplevede i går… Enerum kan være at stå i sit livs værste krise. Det kan være tab af arbejde, ægtefælle eller et menneske, der stod én nær. Eksistentielle kriser, hvor man pludselig bliver i tvivl om sit eget værd og formål med livet. Man føler sig skyldig, og at man er til ”besvær”. At man ”burde kunne tage sig sammen”. Depression og tungsind sniger sig ind og forvandler ens gode liv til noget, der næsten er fysisk tungt at bære. Man kæmper som en druknende for at få hovedet op over vandet igen. I desperation og angst er der måske ikke kræfter til at henvende sig til nogen for at få hjælp, så man synker ned i selvmedlidenhed og fortvivlelse.

Gud er i disse sorte, sorte tilstande. Han rækker dig kærligheden, og det er det eneste, du har brug for. Visheden om, at man er elsket af Gud, er det første skridt på vejen op. ”Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig”. FERIETIDEN KAN GIVE DIG ET TILTRÆNGT ENERUM Det er ikke nødvendigt at isolere sig, men bare være åben for mulighederne. På rejse, under sydens sol, i sommerhus på Fanø... Alle steder, hvor vi lader ro falde over os og stille søger samværet med Gud. Når vi åbner øjnene for hverdagens små mirakler, vil Gud møde os med fred og kærlighed. Vi forstår, hvor højt vi er elsket. Med ønsket om en dejlig sommer håber jeg, du finder dit enerum!

11


STORT TILLYKKE til vore dejlige konfirmander!

Søndag 28. april 2013

Freehand.dk | Redaktionen (se side 9) skal modtage stof til næste kirkeblad senest den 10. juni 2013!

Fredag 26. april 2013

KONFIRMANDER


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.