Karrierevejviser 2013

Page 40

Bliv langtidsholdbar Vi

tror, vi kan det hele og lidt til. Derfor lægger vi gerne mange ekstra timer på det nye arbejde, tager de forefaldende opgaver, arbejder i weekenden for at være på forkant med den kommende arbejdsuge. Men når vi tror, at vi kan alt, bliver det også et større nederlag, når vi opdager, at det ikke er tilfældet. I dag taler man om Working-Lifebalance. Det kan nemlig være svært at skelne privatliv og arbejdsliv. Når ulæste mails tikker ind på din smartphone og computeren derhjemme, kan det være svært sætte grænsen for, hvornår du arbejder, og hvornår du holder fri. Nyuddannede, der er startet på deres første job, kan have svært ved at finde den rigtige balance. Det skyldes oftest, at man gerne vil vise sit værd på sit nye arbejde. ”Der er et stort forventningspres på de nyuddannede. I mange tilfælde også fra dem selv. Man vil jo gerne yde og præstere for at vise sit værd. Derfor arbejder man gerne mere og længere. Men når man er nyuddannet, så skal man lære at arbejde. Man skal lære, hvordan tingene fungerer, hvordan man administrerer sin tid og lære at samarbejde på en anden måde, end man gjorde på sit studie,” fortæller stressekspert Bjarne Toftegård.

Man skal brænde - for at brænde ud

venner

familie

sundhed er i r r

ka

e

ce

lan a b v i mit l 40

Bjarne Toftegård understreger, at det er vigtigt at gøre sig selv langtidsholdbar ved at skabe balance i sit liv. Du kan sammenligne det med cykelløbet Tour De France. Der nytter det heller ikke at bruge al energi og alle kræfter på de fem første etaper, hvis der så er intet tilbage til de sidste 15. Du kan måske holde til at have en arbejdsuge på 80 timer i en kortere periode, hvis der bagefter kommer en tid med mindre arbejdspres. De personer, der kører død i deres arbejde, har som regel tålt meget store belastninger i meget lang tid og har ikke haft balance mellem arbejdsliv og privatliv. De er typisk meget ansvarsfulde, fleksible, ambitiøse, idealistiske og dybt engagerede i deres arbejde - dette skruet sammen med høje faglige og personlige krav til sig selv. ”I en kort periode er det ikke et problem, hvis man arbejder for meget, men i en længere periode vil man overbelaste sig selv, fordi man yder over evne. Det gør, at man er lidt småstresset hele tiden, og hvis man er det i for lang tid, så bliver man til sidst alvorligt stresset,” siger Bjarne Toftegård og tilføjer: ”Det er vigtigt at være langtidsholdbar. Og ikke brænde op. For hvis man brænder ud, så får man ikke nogen karriere i det lange løb. Man bliver nødt til at se på den korte bane, men også den lange. Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvis jeg fortsætter sådan her nu, hvordan ser det så ud om to år.”


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.