Af Jeppe Jeppesen, jepjep@dtu.dk
Skal fremtidens højhastighedstransport suse af sted med over 1.000 km/t for at sikre international mobilitet? Eller kan man speede den konventiontelle jernbane op og stadigvæk bidrage til fremtidig vækst? Under overskriften ’Rethinking Transportation’ giver danske og internationale eksperter den 31. maj deres bud på jernbanens fremtidige rolle. Det sker som en del af konferencen Transport Summit 2018 på DTU.
HYPERLOOP ONE – ET FLY PÅ JORDEN En transporttid på 20 minutter fra København til Århus – eller blot 45 minutter til Amsterdam. Det er visionen bag Hyperloop, som Tesla- og Space-X-bagmanden Elon Musk første gang løftede sløret for i 2013. Idéen er at skabe et teknologisk tigerspring ved at skyde en såkaldt ’pod’ for passagerer og gods gennem et lufttomt rør. Da magnetisme sammen med et sindrigt luftstrømsystem får pod’en til at svæve, er der praktisk talt ingen friktion, hvilket giver mulighed for hastigheder, der langt overgår den kommercielle flytrafik. Leder af RailTech DTU Henrik Sylvan fra DTU Management Engineering er ikke i tvivl om, at der er reelle perspektiver i at øge transporthastigheden, så man kan binde større bysamfund og internationale metropoler tættere sammen og skabe helt nye vækst- og handelsmuligheder: ”Virksomheder søger stadig mere specialiseret arbejdskraft og har brug for at kunne rekruttere fra det størst mulige opland. En effektiv infrastruktur og høj mobilitet er et konkurrenceparameter for erhvervslivet og helt afgørende, hvis man vil være med i den fremtidige vækst på det globale marked.” Det tekniske koncept i Hyperloop er i udviklingsfasen, men hvis det lykkes projektet at komme ud over rampen og gøre det kommercielt bæredygtigt, kan der ifølge Henrik Sylvan være tale om et revolutionerende koncept, og Hyperloop vil på den måde blive en seriøs konkurrent til flytrafikken for visse rejserelationer. Potentialet vil dog afhænge af forholdet mellem anlægsomkostninger, kapacitet, driftsøkonomi og efterspørgsel.
ET SPØRGSMÅL OM COST-BENEFIT Der er et stykke vej fra den danske Timeplans max-hastighed på 250 km/t til de hastigheder, som Hyperloop One stiller i udsigt. Og spørgsmålet er, om det kan betale sig at satse på pods tæt på lydens
hastighed, eller om det er mere nyttigt at speede den konventionelle banetrafik op, da den betjener mange flere rejserelationer, end en Hyperloop vil kunne. Ifølge Henrik Sylvan giver lav fremkommelighed og trængsel voldsomme samfundsmæssige udfordringer, og det er nogle af de elementer, som indgår i de trafikmodelberegninger og de cost-benefit analyser, som gennemføres i forbindelse med nye transportprojekter. ”Der er stadig et stort potentiale for at forbedre den nuværende infrastruktur ved at udnytte den eksisterende kapacitet og udbygge sektionsvis med parallelle strækninger, hvor der er mulighed for at øge hastigheden betragteligt,” siger Henrik Sylvan, som henviser til udviklingen af banetrafikken i vores naboland Sverige, hvor strækningshastigheden kommer til at ligge på 250-320 km/t for interregionale tog og højhastighedstog.
TRANSPORT ER IKKE BARE EN OMKOSTNING Cost-benefit analyser vurderer samfundsøkonomiske nytter og opvejer omkostningerne hertil ved forskellige transportformer og –scenarier. Analyserne inddrager direkte økonomiske faktorer såvel som tidsgevinster og eksterne omkostninger: støj, ulykker og forurening. DTU forsker endvidere i at se transportsektoren i et større perspektiv, hvor der også indgår fx langsigtede agglomerationseffekter og produktivitetsgevinster i samfundet – de bredere økonomiske effekter af trafikinvesteringerne. ”Transport skal ikke bare ses som en omkostning, og derfor er det vigtigt, at vi også inddrager betydningen for industri og andre erhvervssektorer, for kultur og turisme, uddannelse og servicebranchen, og for den måde vi indretter fremtidens bæredygtige byer,” udtaler Henrik Sylvan. ”Det handler ikke kun om, at tid er penge, men om samfundsvirkninger der opstår i 2. ordens led, arbejdsmarkedseffekterne, og hvordan virksomhederne kan placere sig logistisk smartere. Vi skal også se på, hvordan vores bycentre og oplande indrettes smartest muligt i et intelligent mobilitets- og energinet, og hvordan vi danner optimale rammer for udvikling af menneskers liv.” Borgerne har behov for større aktionsradius, og det kommer til udtryk ved, at de efterspørger fremkommelighed og tilgængelighed, lige som de vægter faktorer som komfort, funktionalitet og prisen på transporten. Danskernes
præferencer og rejsetilbøjelighed afdækkes i ”Transportvaneundersøgelsen”, hvor DTU hvert år leverer detailviden til beslutningstagere, planlæggere og forskere om vores transportvaner.
RETHINKING THE RAILWAY – VISIONERNE FOR FREMTIDENS BANETRANSPORT Det, som i 2013 blev opfattet som tæt på et science fiction-projekt, er siden da kommet tættere på at blive virkelighed. Ifølge Henrik Sylvan kan hyperloops i et intermodalt net give samfundseffekter af den store kaliber, men han tilføjer, at usikkerheden i markedsgrundlaget og tekniske risici er til at ’føle på’. Hyperloop er på ingen måde en hyldevare. Så der skal arbejdes med et utal af sikkerhedsaspekter, der skal arbejdes med norm- og regelværk i et system- og managementperspektiv, og der skal gennemføres tusindvis af testforsøg for at opnå proof of operation. ”Efterspørgslen efter kortere transporttider og bedre fremkommelighed vil vokse fremover, og vi skal ikke skyde visionerne ned, men udfordre den eksisterende teknologi og tage kvalificerede beslutninger om, hvor vi skal hen – altså om vi nu skal til at afkorte tidsafstande med ikke bare minutter men timer,” siger Henrik Sylvan, som er moderator på konferencesporet ”Rethinking the Railway” på DTU’s konference Transport Summit 2018. På konferencen bliver deltagerne opdateret med den seneste udvikling hos Hyperloop One, og man vil med garanti blive voldsomt inspireret, når advokat og forretningsudvikler Y. J. Fischer går på podiet for at fortælle om nyt fra USA m.m. Derudover kan man møde ingeniørstuderende fra hhv. Delft og München, som i 2017 vandt førstepriser for teknisk design af fremtidens ’pods’. Der er også sat tid af til at debattere, om der i en kortere horisont - trods alt - vil være større fordele i at udnytte den konventionelle jernbaneteknologi bedre. Faktisk vil vi se eksempler på en betydelig vækst her for den ’moderne jernbane’, med kinesiske interesser der begynder at dominere, gigantiske investeringer der strømmer ind i den nye Silkevej osv. Transport Summit vil samtidig vise konkrete eksempler på den rivende udvikling, som foregår inden for autonome, elektriske biler og fartøjer på veje, i luften og til søs.
signal 43