Bakkelandet Fyn maj 2025

Page 1


2025 MAJ

I DETTE NUMMER

Side 2

Leder - Forår i Bakkelandet

Side 4

VHE Invest

Nye medlemmer til bestyrelsen

Side 6

Gårdbørnehaven Kaptajngården

Forårets mange aktiviteter

Side 10

X-Huset

Forventninger og forbedringer

Side 14

Lokalhistorisk Arkiv

Nicoline fra Ny Stenderup der blev husmandskone i Østrup

Side 22

Sydfynske Syrendage

LEDER Forår i Bakkelandet

Tekst: Dina Rosenberg, formand for Bakkelandet Fyns Lokalråd

Foråret er over Bakkelandet! Forår er nok en måned, vi alle glæder os til. Det også her, vi alle kommer ud fra vores vinterskjul, vi begynder at mødes over hækken og hilser på hinanden på gåturen. Vi kan vel godt sige, at om foråret blomstrer fællesskabet også.

STISYSTEM

Lokalrådet afholdt i marts en workshop omkring vores stisystem. Vi håber meget snart at kunne afsløre vores første del af projektet. Vi prøver at forene alle vores værdier i Bakkelandet på de ruter, vi vil etablere. Ikke mindst skabe bånd mellem vores fire byer.

FLAGALLÉ

Vi kan med glæde fortælle, at vores lokale fodboldhold officielt har overtaget vores flagallé i Vester

BAKKELANDET FYN

Udgives af Lokalrådet for Gl. og Ny Stenderup, Sandholts Lyndelse og Vester Hæsinge Jordløsevej 1, 5672 Broby www.bakkelandetfyn.dk

Hæsinge mod et lille sponsorat til klubben hvert år. Så fremadrettet skal Tobias fra klubben kontaktes ved opsætning af flag. Men Bent står klar med vejledning til fodboldklubben, hvis der er spørgsmål, og han er også i fuld gang med at søge tilskud til renovering af vores flagallé. En stor tak til både Bent og vores fodboldhold.

LOKALT VIRKSOMHEDSBESØG

Tirsdag den 6. maj afholder Lokalrådet generalforsamling, og igen i år

Bakkelandet Fyn udkommer 4 gange årligt og distribueres gratis til alle husstande i området. Bladet kan desuden hentes i X-Huset. Alle borgere, foreninger og organisationer er velkomne til at få indlæg i bladet.

Forsidefoto: Arkivfoto

inviterer vi til et spændende lokalt virksomhedsbesøg som opvarmning for generalforsamlingen. Vi skal i år besøge Ny Stenderup Maskinfabrik, hvor Torben Pryds vil fortælle om virksomheden før og nu. Bagefter byder Lokalrådet på mad og drikke, inden generalforsamlingen går i gang.

Deltager du i virksomhedsbesøg og spisning, skal du tilmelde dig ved at skrive til Dina på mail dinahedegaard@gmail.com eller på sms 30235600

PROGRAM TIRSDAG DEN 6. MAJ 2025

Kl. 17:00

Vi starter med virksomhedsbesøg hos vores lokale virksomhed Ny Stenderup Maskinfabrik. Her vil Torben Pryds give os en rundvisning og fortælle om virksomheden. Parkering ved bålhytten.

Kl. ca. 18:00

Vi går mod bålhytten i Ny Stenderup, hvor vi serverer lidt godt til ganen.

Kl. 18:30-20:00 Generalforsamling ved Bålhytten i Ny Stenderup

REDAKTION OG LAYOUT

Helle Rosenkilde Thygesen

Telefon: 40883600

Mail: bakkelandetfyn@gmail.com

NÆSTE NUMMER

Fredag, den 1. august 2025

Deadline for indlevering af artikler og annoncer: Fredag den 18. juli 2025

ANNONCEPRISER 2025

1/8 side kr. 150

1/4 side kr. 250

1/2 side kr. 400

1/1 side kr. 700

Priserne er ekskl. moms men inkl. annonce på www.bakkelandetfyn.dk

VHE INVEST

Nye medlemmer til bestyrelsen

Tekst: Ole Worregaard, medlem af Bakkelandet Fyns Lokalråd

D er var nyvalg til bestyrelsen i VHE Invest, da de holdt generalforsamling den 7. april 2025.

Peter Hansen, Sandholts Lyndelse og Per Lindal Hansen, Vester Hæsinge valgte at træde ud af bestyrelsen i VHE Invest på generalforsamlingen. I stedet blev Ole Worregård, Sandholts Lyndelse samt Sonja Borg, Vester Hæsinge valgt ind i bestyrelsen.

BESTYRELSEN BESTÅR SÅLEDES AF:

• Jan Damsted, Direktør, Vester Hæsinge

• Harald Kirketerp-Møller, Formand, Sandholts Lyndelse

• Ole Worregård, Bestyrelsesmedlem, Sandholts Lyndelse

• Sonja Borg, Suppleant, Vester Hæsinge

• Lars Milling, Suppleant, Vester Hæsinge

FAKTA OM VHE INVEST APS

• Ejer og driver Go’On Tanken, hvor du kan tanke benzin og diesel døgnet rundt

• Udlejer trailer via Freetrailer

• Udlejer den tidligere brugsbygning i Vester Hæsinge

• Sammen med Near Danmark tilbyder VHE Invest desuden unik dagligvarebutik i Vester Hæsinge, der har åbent døgnet rundt, hele året

LEJ EN TRAILER, NEMT OG HURTIGT

Har du brug for at flytte lidt mere end din bil kan rumme, så har du mulighed for at låne en trailer nemt og hurtigt.

Book din trailer på freetrailer.com. Vælg Vester Hæsinge og hent traileren med det samme på Go’on tanken. Nemt og hurtigt.

P.S. Når du lejer en trailer, går en del af beløbet tilbage til os. På den måde støtter du VHE Invest og Bakkelandet. Tak!

Bakkelandets Ostebutik

Besøg Pia og hendes søde kollegaer i Sinai Ostebutik på Sydfyn.

Oste med huller, ost med røg, oste der kradser og nogen med kommen

Vi har ost til alle

Åbningtider

Mandag og Tirsdag: Lukket

Onsdag: 14.00 – 17.00

Torsdag: 11.00 – 16.00

Fredag: 11.00 – 16.00

Lørdag: 9.00 – 12.00

Søndag: Lukket

Men også alt til en lækker Tapas

Og så har vi friskbagt surdejsbrød hver fredag fra Ebba’s

Besøg Sinai Ostebutik på Fyn, hvor du kan opleve et bredt udvalg af smagfulde oste i en hyggelig og personlig atmosfære.

Når du handler hos Pia, får du oste, der er nøje udvalgt og ikke kan findes i de store supermarkeder.

Pia har et indgående kendskab til hver eneste ost og lægger stor vægt på kvalitet og bæredygtighed. Med hendes uddannelse som mejerist samt hendes passion og ekspertise, vejleder hun dig gerne, så du kan finde den helt rette ost til enhver lejlighed.

Ved at støtte Sinai Ostebutik er du med til at bevare lokale traditioner og unikke smagsoplevelser.

KAPTAJNGÅRDEN Forårets mange aktiviteter

Tekst: Iben Embacher | Fotos: Kaptajngården

Foråret er for alvor kommet, og det kan vi i den grad mærke i Gårdbørnehaven Kaptajngården! Anemonerne blomstrer, flyverdragterne er lagt på hylden, vi har nydt vores frokost under åben himmel, og arbejdet med køkkenhaven er så småt i gang. Som prikken over i’et har vores får fået tre små, søde lam, og det har bragt stor glæde blandt både børn og voksne.

Når vi har dyrene så tæt på, giver det børnene mulighed for at lære om livets mange facetter – også de mere sårbare. Vi har desværre måttet tage afsked med vores kære får Lamsi, der fik komplikationer i forbindelse med fødslen. Mange af børnene sagde farvel ved at ae hende og lægge blomster ved hende, da hun var sovet ind – en smuk og rørende stund, hvor vi mødte livets alvor med nærvær og omsorg.

TUR UD AF HUSET OG SKIFTETID

I slutningen af marts var de store børn på tur til Trente Mølle, hvor de havde en fantastisk dag i naturens tegn. Samme aften holdt vi en festlig afslutning i børnehaven – for foråret betyder også,

at vi snart skal sige farvel til vores ældste børn, som skal ud på nye eventyr som skolebørn. Vi ønsker dem al mulig held og lykke på deres nye rejse! Heldigvis betyder det også, at vi får glæden af at byde nye børn velkommen – efter påskeferien er vi 43 børn i børnehaven.

HALVRUND FØDSELSDAG OG NY BESTYRELSE

Den 1. april kunne vi fejre, at Gårdbørnehaven Kaptajngården fyldte 35 år. Solen skinnede, og flaget var hejst til ære for vores skønne børnehave.

Midt i april holdt vi generalforsamling, hvor der blandt andet blev valgt ny bestyrelse. Vi vil gerne sige tak til alle forældre for den store opbakning – det betyder alverden for os.

Vi har desuden været så heldige at få støtte fra Nordea Fondens

Børnehavepulje, som giver os mulighed for endnu en tur i naturen. Snart går turen derfor igen til Trente Mølle sammen med en naturvejleder, der vil hjælpe os med at blive endnu klogere på den fantastiske natur, vi har lige uden for døren. Vi glæder os!

Ellers går vores hverdag, som den plejer med leg, værksteder og pasning af vores dyr. Der er bl.a. blevet lavet kæpheste og afholdt vaskehal til forårsrengøring af mooncars og cykler. Vi ser frem til mange flere solskinsdage under åben himmel, fyldt med leg og fællesskab – både i foråret og hele sommeren igennem.

Højt forårshumør i Kaptajngården

Lad os hjælpe med at udskifte din varmekilde

Er du klar til en grønnere omstilling, og er du interesseret i at høre mere om en ny varmepumpe?

Er du træt af dit oliefyr eller gasfyr og de stigende varmeudgifter?

Er du interesseret i en uforpligtende dialog om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig?

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på en ny varmekilde

Vil du høre hvordan vi sammen med vores leverandører af varmepumper, kan matche lige netop dit behov?

Kontakt en af vores koordinatorer på service@dit.as eller tlf. 62632290 og hør mere om dine muligheder for en ny varmepumpe

Per Linddal - indehaver

Nyt fra X-HUSET

Tekst: Peter Boman | Fotos: X-Huset

Med en veloverstået generalforsamling i ryggen er vi i X-Huset klar til at tage hul på et nyt, spændende år. Foråret banker på døren, og vinterens kulde er lagt på hylden. Dagene bliver længere, og i vores smukke Bakkeland springer naturen ud i fuldt flor – en tid, mange af os holder særligt af.

Bestyrelsen blev genvalgt, og vi er glade for at kunne byde velkommen til en ny suppleant: Anna Madsen. Anna fortæller:

"Jeg hedder Anna Madsen og bor sammen med min mand, Kaj, oppe på Bjerget, hvor vi holder høns, kaniner, får og kreaturer. Som pensionist nyder jeg at dyrke mine hobbyer – strikning, uld helt fra bunden, papirklip og computerarbejde. Mit arbejdsliv har budt på alt fra egen grill- og cafeteriavirksomhed til ansættelser hos TDC, Danfoss Nordborg og i hjemmeplejen. Jeg blev meget glad, da jeg blev spurgt, om jeg ville være en del af bestyrelsen i X-Huset. Jeg elsker at være en del af frivilligt arbejde og møde glade mennesker, der brænder for samme sag. Jeg håber at kunne bidrage positivt til husets fremtid med mine evner og min energi."

FORVENTNINGER OG FORBEDRINGER 2025 byder på store forventninger, hvor vi blandt andet har sendt ansøgninger af sted til fonde i håb om at kunne forbedre X-Huset endnu mere. Vi krydser fingre for, at vi bliver blandt de heldige. Hvis vi får tilsagn, kan vi se frem til en række forbedringer, der vil komme alle brugere af huset til gode – blandt andet bedre faciliteter til arrangementer og aktiviteter for hele lokalsamfundet.

PRISJUSTERING FOR UDLEJNING

I en historisk beslutning har vi i år valgt at sænke udlejningspriserne for X-Huset. Priserne har været uændrede siden det nye X-Hus åbnede dørene i 2017, og på trods af de generelle prisstigninger i samfundet, har vi besluttet at gå den modsatte vej. Vi ønsker at tiltrække endnu flere brugere og gøre huset endnu mere tilgængeligt for alle. Vi vil elske at byde flere glade gæster velkommen, så de også kan få glæde af vores dejlige lokaler.

FEJRING AF GRUNDLOVSDAG

Glæd jer også til vores traditionelle Grundlovsdag, som løber af stablen den 5. juni. Vi byder på sang, taler, kaffe og kage, og i år har vi den store fornøjelse at præsentere Thomas Ingemansen, kommunalbestyrelsesmedlem og organist ved vores lokale kirker, som dagens hovedtaler. Grundlovsmødet er en oplagt anledning til at mødes på tværs af generationer, udveksle

Anna Madsen,

historier og styrke vores fællesskab. Kom og vær med – det bliver uden tvivl en hyggelig dag!

aktiviteter og hyggeligt samvær – en festdag for hele familien.

TOUR DE BAKKELANDET 2025

Endelig kan vi afsløre, at planlægningen af årets "Tour de Bakkelandet" er i fuld gang. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 30. august! En dag fyldt med cykelløb, sjove

Tak fordi du læser med og husk, at du løbende kan finde opdaterede informationer om nye arrangementer og nyheder på vores hjemmeside og Facebook-side, så du ikke går glip af noget.

VI HAR RAMMERNE

I FYLDER DEM UD

MØDE-, KURSUS- OG FESTLOKALER

STORE SAL – op til 150 personer

LILLE SAL – op til 80 personer

MØDELOKALER – fra 8-25 personer

VELUDSTYRET KØKKEN – mad udefra eller egen kok

GYMNASTIKSALEN – indendørs leg eller overnatning

BÅLPLADS MED SHELTERS OG BOLDBANE

– udendørs leg, teambuilding og overnatning

For fremvisning og priser kontakt driftsleder Laurits Knudsen på telefon 61416777 eller driftsleder@x-huset.dk

For fremvisning og priser kontakt driftsleder Eva Andresen på telefon 20660200 eller driftsleder@x-huset.dk

LOKALHISTORISK

Nicoline fra Ny Stenderup der

Tekst: Marie Kallehauge | Fotos: Lokalhistorisk Arkiv | Kilde: Nicolines erindringer 1993. Erindringerne i deres

Nicoline Jørgensen Holm blev født på Horseballevej 20 i 1904. Hun var det sidste barn i en flok på ni, og hendes forældre, Peder Jørgensen og Dorthea, var henholdsvis 57 og 45 år, da Nicoline kom til verden på det lille husmandsbrug. Nicolines far måtte tage arbejde udenfor bedriften. Han tog ud med sin skættemaskine, som blev brugt, når hørren skulle behandles. Desuden hjalp han med forefaldende arbejde på den tætliggende Østrupgaard, så kunne han til gengæld låne en hest til arbejdet hjemme hos sig selv.

Femårige Nicoline husker tydeligt dagen i 1910, hvor hendes far døde efter længere tids sygdom. En voldsom snestorm havde raset i to døgn, og driverne lå højt alle steder. Der blev sendt bud efter hendes søskende, der tjente forskellige steder, og der kom mange for at skovle sne. Fra begravelsen husker den lille Nicoline kun, at hun blev stoppet ned mellem sin ældste søster og hendes kæreste, der var mødt med køretøj med fodpose, og hvad der dengang hørte til en rigtig gård.

Høst på Østrupgaard omkring 1905. Nicolines far sidder som nr. tre i forreste række fra højre iført hvid skjorte og sort vest. Han er ved at skænke sig et krus øl.

LOKALHISTORISK ARKIV

der blev husmandskone i Østrup

deres fulde længde kan læses på arkivet.

NICOLINES BARNDOM

Den lille Nicoline fik snart lært at hjælpe til med landbruget, hvor besætningen bestod af tre køer, en kalv, et får og et par grise foruden 20-30 høns. Hendes bror Ferdinand var hjemme et par år, men da han skulle være soldat, var det hans lillebror Jørgen på 12 år, der måtte tage over. Nu måtte Nicolines mor betale gårdmændene for at få jorden passet. Det var ikke meget sødmælk, vi selv måtte bruge, men vi fik det dog til øllebrøden om morgenen, skriver Nicoline, der også husker, at de allerfleste æg blev solgt, men påskemorgen fik de et æg hver. Ellers var det til hverdag mest grød og, der blev serveret. I dagligdagen boghvedeeller rismelsgrød og om søndagen risengrød. Alt kogt på skummetmælk

NICOLINES UNGDOM

Efter Nicolines konfirmation var hun hjemme og hjælpe sin mor indtil hun var 17 år. Det var mark- og havearbejde og pasning af dyrene, og det var slidsomt. Gødningen fra køer og grise blev båret ud på møddingen med en skovl, ingen trillebør fandtes, på nær den de

brugte, når mælken skulle køres op til vejen. Hvis de ikke kunne få nogen til at radrense roerne, måtte der hakkes mellem rækkerne, inden de kunne begynde at tynde dem.

Den første plads, Nicoline fik, var på en gård med stort folkehold. De var to tjenestepiger, der skulle skiftes hver uge mellem uden- og indendørs arbejde. Med det indendørs arbejde stod det sløjt til for Nicoline, medens malkning, vaske spande og passe høns, arbejde i have og mark gik som en leg, for det vidste Nicoline hvad var. Den næste plads fik Nicoline på en lille gård i Håstrup, og her tjente en karl, der hed Christian, han var otte år ældre end Nicoline, men snart blev de kærester. Det varede ikke længe, inden Nicoline var hjemme i Horseballe igen, for nu ventede hun sig datteren Bitten. Det blev til tre år hjemme hos moderen, hvor de vante gøremål i stald og mark blev passet. Nicoline ville gerne have haft en uddannelse, men det glædede hende, at to af hendes søstre blev lærerinder, og en blev syerske.

Horseballevej 20 omkring 1912. Dorthea sammen med de fire yngste børn. Forrest sidder Karen, længst til venstre ses Jørgen, der blev den næste ejer af barndomshjemmet. Til venstre for Dorthea ses Inger og Nicoline.

NYE TIDER

I 1925 for nøjagtig 100 år siden blev Østrupgård udstykket, og det kom til ændre livet for Nicoline. I forbindelse med lensafløsningen skulle godser og herregårde afgive jord til Staten, så der kunne oprettes nye brug, de såkaldte statshusmandsbrug. Desuden skulle der også tilbydes tillægsjord til bestående brug. I den forbindelse valgte grevskabet Brahesminde, der bestod af Hvedholm-Damsbo-Steensgaard og Østrupgaard, at sælge Østrupgaard til Statens Jordlovsudvalg for på den måde at afgive den ringeste jord og opfylde kravet, uden at det berørte de tre andre godser nævneværdigt. Der blev opført 26 ejendomme på jorden fra Østrupgaard, og desuden fik 10 husmænd i Horseballe tillægsjord, og det betød, at de kunne koncentrere sig om deres egen ejendom, og det var heldigt nok, for mange havde hidtil

været nødt til at tage på arbejde på f.eks. Østrupgaard, og den mulighed var nu væk. Følgende ejendomme i Horseballe fik tillægsjord: nr. 10-18-2021-22-26-27-29-34 og 36.

Der kunne lægges billet ind på lodderne, og det benyttede Nicolines kæreste Christian sig af. Betingelsen for at kunne komme i betragtning var, at man skulle være straffri, have landbrugserfaring og kunne stille med en opsparing på 3.000 kr., hvilket var rigtig mange penge i betragtning af, at en karl i landbruget kunne tjene omkring 500 kr. om året. Nu var gode råd dyre, for Christian havde ingen penge, men hans mor kom til hjælp. Hun havde i mange år malket tyve køer på nabogården i Håstrup og desuden hjulpet på gårdene rundt i byen.

Hun lånte sin søn pengene på den betingelse, at hun kunne bo hos dem, hvis hun blev gammel.

ØSTRUP 14

Nicoline og Christian havde udset sig det stykke jord, de kunne tænke sig, men der blev trukket lod om parcellerne, og tænk sig de fik den ønskede lod. I 1926 blev der bygget på lodden. Der kunne lånes godt 10.000 kr. til at bygge for, og der kunne vælges mellem tre forskellige tegninger, men bygningerne skulle opføres med cementsten. Christian sled i det sammen med håndværkerne fra Håstrup. Det var svært at få hjælp, for der skulle bygges meget på samme tid. I efteråret 1926 var ejendommen færdig, der blev holdt bryllup, og Nicoline og Christian kunne flytte ind i deres nye hus sammen med Bitten. Der var sammenhold mellem nybyggerne i Østrup, hvor de hjalp hinanden, når der var behov. De købte maskiner sammen, men kun to og to. De festede sammen, og der var altid legekammerater til børnene. I Østrup fik Nicoline og Christian yderligere fem børn, som fik en god opvækst, og de havde den glæde, at den ældste søn Jens Peter siden overtog ejendommen. Ældre folk i Ny Stenderup husker stadig Nicoline som en elskelig og dygtig kone, der i høj grad var medvirkende til, at familien klarede skærene i Østrup, hvor seks af de oprindelig 16 nybyggere opgav indenfor de første 10 år. Da Østrupgaard blev udstykket var jorden så misligholdt, at det blev sagt, at hvis man pløjede en fure kunne en hest trække den helt til Faaborg, så fyldt var den med kvikgræs.

Nicoline og Christian har valgt at bygge ejendommen lidt væk fra vejen. Foto omkring 1951. Der er punktlig orden i sagerne

VI HAR ÅBENT

hver torsdag eftermiddag fra kl. 14.00 til 17.30

BYGADEN 10 HÅSTRUP 5600 FAABORG

TELEFON 62 68 10 85

GODE TILBUD HVER UGE

Benyt vores BUSKØRSEL

fra Vester Hæsinge

HVER FREDAG FRA KL. 11.00

Ring til os angående stoppesteder

Vi bringer varer ud HVER ONSDAG

Vi kører i HELE SOGNET

Det koster 30 kr.

Ring mandag eller tirsdag formiddag

Ind- og udlevering af pakker

fra POSTNORD, GLS, DAO

Fra kl. 07.00-20.00 HVER DAG

Skal du holde fest og bruge DRIKKEVARER, leverer vi gerne.

Vi tager alt RETUR, som ikke er brugt

Vi har en stor VINAFDELING,

så vi er din LOKALE vinhandler

Sinaivej 5 . 5672 Broby

61 12 25 60 . autogaarden-broby.dk

Kom med til SYDFYNSKE

SYRENDAGE

Tekst: Ole Worregaard, Bakkelandets Lokalråd | Foto: Syrenland

Igen i år er der lagt et spændende program i de Sydfynske Syrendage.

Middag med syrener, speciel syrenbustur med frokost på Brobyværk Kro eller en unik vandretur med Henrik Jessen Toft, en af forfatterne til ”Syrenbogen”.

Det er blot nogle af mulighederne for at få en helt særlig oplevelse i løbet af maj måned i Bakkelandet og omegn. Måske en idé at invitere gode venner eller familien med?

Du kan se hele programmet på syrenland.dk, hvor du også kan læse mere om arrangøren af det hele Foreningen Syrenlandet Sydfyn.

NEAR-Butikken - Lige om hjørnet

NEAR-butikken er vores butik i Bakkelandet. Etableret af lokale andelshavere.

Når du handler i butikken støtter du lokal udvikling til gavn for os alle i Bakkelandet.

Bredt udvalg af dagligvarer

Åben døgnet rundet, hele året

Lokale varer

Konkurrencedygtige priser*

* GODE SammenligningPRISER af 100 dagligvarer, viser at vores butik har konkurrencedygtige priser!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.