4 minute read

Årets gang på sekretariatet

2021

Det 2. år med COVID-pandemien er slut, og vi krydser nu fingre for, at vi kommer ind i mere normale tilstande. 2021 har været et år kendetegnet af online møder og AXIS-gruppernes møder afholdt i private hjem. Behovet for at mødes fysisk er vokset måned for måned, og der er nok af opgaver og behov for at mødes.

Advertisement

PROGRAM – FASE 1

Programmets første fase sluttede med udgangen af 2021, og store dele af efteråret 2021 måtte bestå i analyse af udfordringerne med fase 1 og formulering af en ny 4-årig fase. Vi besluttede bl.a. at slutte vores engagement i Sierra Leone og fremover fokusere på 2 partnere i hvert af de resterende 3 lande – Ghana, Bolivia og Peru. I 2021 gennemførte vi 2 impactstudier. Et i Ghana udført af David Korboe og et i Peru/Bolivia udført af Anne Grue-Nielsen. Vi har længe haft et ønske om at få en ekstern vurdering af bæredygtigheden i vores arbejde og vores tilgang til udviklingsarbejde. De 2 studier viste, at vores måde at arbejde med udvikling også er bæredygtige, og at man kan se afgørende resultater, selv flere år efter vi har afsluttet et arbejde. I december 2021 afsluttede Anne Grue-Nielsen ligeledes en evaluering af samtlige 8 projekter i vores CISU/ DANIDA-financierede program. Igen viste det, at vi, trods COVID, har opnået imponerende resultater. Her må vi først og fremmest takke vores fantastiske partnere. Begge impactstudier og evalueringen af programmets første fase kan ses på vores hjemmeside og viser at vi med sindsro kan fortsætte vores arbejde. Resultatet af alle anstrengelserne med at formulere en fase 2 for programmet blev meget positivt vurderet af donor. I november fik vi ikke blot godkendt en ny 4-årig programfase, men fik yderligere midler stillet til rådighed – ialt ca. 17 mio fordelt over 4 år.

HEMPEL-FONDEN

Sideløbende med programarbejdet fortsatte det Hempel-finansierede projekt i Ayacucho/Cusco Peru. Trods skolelukninger pga covid- 19 er det lykkedes for partnerne at gennemføre vigtigt arbejde. Samarbejdet med Hempel-fondens repræsentant er også meget konstruktivt. Vi oplever en fuld forståelse for de nye behov COVID-pandemien har givet os og vores 2 lokale partnere. Hempelprojekterne programmets indsatser støtter godt op om hinanden.

CEPROMUP

AXIS etablerede i 1996 et udviklingscenter i Villa el Salvador i Lima hos den lokale ngo CEPROMUP. Det blev AXIS til dato største enkeltprojekt. Målet var at udvikle en integreret faglig uddannelse for slumkvarterets kvinder. Kvinder lærte forskellige fag, som gjorde dem i stand til fx at etablere mindre virksomheder. Samtidig gennemførtes en række kurser, der styrkede kvindernes selvværd. Som en udløber af dette center etablerede vi for egne

- sidste år med covid

ressourcer et sprogcenter, hvor lokale unge modtog intensive engelskundervisningsforløb – 2 timer om dagen – 5 dage om ugen. Dette center blev en stor succes – bl.a. takket være de omkring 300 danske frivillige som igennem årene har tilbragt mindst 4 uger hver med at levere god undervisning samt uddanne lokale folk til engelsklærere i centret. De sidste 2 år har centret, i lighed med samtlige undervisningsinstitutioner i landet, været lukket. I august i år fik vi CISUs godkendelse til at bruge programmidler til at genåbne sprogskolen. Slut december var over 100 elever indskrevet, 8 lærere ansat og lokalerne fremstod igen nymalede og indbydende.

AXIS OG FRIVILLIGHED

For AXIS er det frivillige arbejde fortsat grundlæggende. Bestyrelse, diverse faglige udvalg og først og fremmest 25 frivillige projektkoordinatorer er de afgørende komponenter for samarbejdet med dygtige partnerne. Kun ganske få projektbesøg er det blevet til. Laura besøgte Kallpa i Peru, Pia besøgte PACHATUSAN i Peru og Helle, Mette og Jette besøgte Norsaac i Ghana. Catherine gennemførte workshops hos såvel Tarea/ Kallpa i Ayacucho og hos PACHATUSAN i Cuzco og i november deltog Malene + Niels i en partnerkonference i La Paz. Gennem 3 intensive dage diskuterede vi resultater og planer og koordinerede nye fælles initiativer.

AFSKED MED SOPHIA OG VELKOMMEN TIL MALENE

Efter 7 gode år på sekretariatet måtte vi i september 2021 sige farvel til Sophia. Hun har været en kæmpe støtte for AXIS, for alle frivillige og for vores partnere. Det lykkedes os heldigvis at lokke en gammel kending af AXIS – Malene Lunøe Friis – tilbage til AXIS. Malene var for år tilbage ansat som studentermedhjælper efterfulgt af 2 år som projektmedarbejder på sekretariatet. Efter disse år blev det bl.a. til 9 år hos Folkekirkens Nødhjælp. Men nu er hun så tilbage hos os – med AXIS i blodet og en kæmpe faglighed i bagagen.

SEKRETARIATET I AXIS BESTÅR AF

Niels Boe – sekretariatsleder Malene Lunøe Friis – finance manager Sofie Stege Rasmussen – studentermedhjælper Finn Juhl Pedersen – ad hoc støtte til økonomiarbejdet Marie-Louise Drejet – frivillig Helle Feddersen - Facebook Lotte Lindberg – Verdens Bedste Nyheder og udsendelse af praktikanter til CEPROMUP

Niels Boe sekretariatsleder, AXIS

This article is from: