
1 minute read
Færdselstavler – test dig selv
from Bedre Kørende #12
by AutoMester
Mange af os kigger mere på vores GPS end på skiltene i vejkanten. Samtidig lider vi en smule af skilteblindhed. Har du helt styr på tavlernes betydning?
Vi er omgivet af skilte og færdselstavler konstant ude i trafikken. Skiltene er der for at hjælpe dig som trafikant – både i forhold til din egen og dine medtrafikanters sikkerhed og for at få trafikken til at glide så ubesværet som muligt. Men det kan være svært at fokusere på de vigtigste træer i skilteskoven. Der er nemlig ikke blot trafikskilte derude. Der er også reklamer af enhver art, og dem har vi optrænet en evne til at overse en del af. Og måske smutter der et skilt med i den proces.
Samtidig er vi blevet dårligere til at se færdselstavlerne, fordi vi får en stor del af den information, vi har brug for via bilens GPS. Vi er ikke længere så afhængige af at holde øje med skiltene for at komme frem. Alligevel er vi som bilister forpligtede til at kende betydningen af færdselstavlerne. Det giver god mening, for det er nemlig ikke alt, teknikken kan fortælle os.
God fornøjelse!
A11 – Farligt vejkryds
Den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, tavlen opstilles, hvis den krydsende trafik kan have svært ved at overholde sin vigepligt. Tavlen kan også opstilles på motorvej, hvor tilkørselsbanen har ubetinget vigepligt. Vær særlig opmærksom på vejens forløb.
Tavlen opstilles på strækninger, hvor man ikke forventer en rundkørsel. Ved kørsel ind i en rundkørsel gælder reglen for ubetinget vigepligt. Vær særlig opmærksom på vejens forløb.
Tavlen opstilles på strækninger, hvor der ofte er kødannelser. Er man sidste bil i køen, tænder man ad varselsblinket (havariblink). Det er faktisk et lovkrav på motor- og motortrafikvej.
Opstilles på strækninger, hvor der forekommer meget dyrevildt, der krydser kørebanen. Sæt hastigheden ned. Hvis du påkører et dyr, skal du ringe til Falck – også selv om dyret løber videre.
Opstilles på strækninger med mange løse sten. Ved møde med et andet køretøj sættes hastigheden ned til 40 km/t.
Opstilles i kryds, hvor du har ubetinget vigepligt. Bruges ofte sammen med vigelinie (hajtænder). Vær særlig opmærksom på vejens forløb.
Vil du vide mere?
Vil du øve dig i flere færdselstavler, finder du dem alle på trafiktesten.dk
C61
Tavlen forbyder standsning på kørebanen, medmindre det sker af hensyn til den øvrige færdsel. Forbuddets nærmere indhold kan angives på en undertavle.
C62
Tavlen forbyder parkering på kørebanen, men forbyder ikke standsning. Forbuddets nærmere indhold kan angives på en undertavle.
Opstilles i kryds med dårlige oversigtsforhold og angiver, at alle køretøjer skal holde helt stille, før de kører frem i krydset. Vær særlig opmærksom på vejens forløb.
Opstilles hvor man kører ind i tættere bebygget område. Den generelle hastighed er 50 km/t.