Michèle Bellaiche – lige dele provins og Paris

Hun er lige dele provins og Paris. Hun har prøvet det meste inden for journalistfaget: Jaget rockere, alfonser og klamphuggere. Hun er blevet kastet ind foran et direkte kamera uden sikkerhedsnet

– og har mødt Barack Obama, Dalai Lama, Bradley Cooper og et hav af andre store profiler og verdensstjerner. Alligevel brænder hendes hjerte mest for at formidle menneskers historier – og helst dem der kan mærkes i maven, i hjertet... eller i lattermusklerne. Mød journalisten, TV-værten og mennesket Michèle Bellaiche.

En smuk forårsdag i midten af april kører vi ad motorveje, hvor der næsten kun er lastbiler i syne. Danmark er, som det meste af verden, stadig i lockdown. Vi skal møde TV-værten Michèle Bellaiche, der har indvilget i at give os et interview på hendes terrasse med udsigt til Solrød Strand. Med kaffe i kopperne, en forrygende udsigt til det blå hav og behørig afstand til hinanden, tager vi en snak om Michèles liv og karriere.

Michèle, du er født i 1972. Du havde en dansk mor og en fransk far. Hvor boede du i din barndom.

Jeg er født og opvokset i Tåstrup. Der boede jeg sammen med min søster og mine forældre i det samme hus i 20 år. Det var en tryg og god opvækst, men da jeg blev 19-20 år, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for forandring.

Træt af Tåstrup.

I høj grad. Jeg havde en klar følelse af, at jeg skulle væk fra det provinsielle miljø med parcelhus og have, hvor mine forældre gik rundt og hyggede sig i haven. I dag kan jeg jo godt se, at de skabte gode betingelser for vores

Mich Le Om Biler

Hvilken bil var din første? En Peugeot 206. Fransk skulle det jo være.

Hvilken bil har du i dag? Siden min første bil har jeg faktisk kørt BMW og kører i dag i en BMW 1-serie.

Din drømmebil? En BMW Cabriolet. Selv om den sikkert kun kan bruges nogle få dage om året i Danmark.

Fakta

opvækst, men jeg skulle da bare så meget væk fra det hele.

Så du rejste til Paris.

Ja, den store kontrast. Jeg læste på Sorbonne og boede og arbejdede dernede. Dengang var det utroligt vigtigt for mig at ændre mønsteret, men det sjove er, at his torien gen tager sig. Nu er min datter Josephine 18 år og bliver student i denne sommer. Hun har sparet op siden 7. klasse for at kunne tage til USA og møde den store verden og livet. Med en coronavirus i verden, kommer det sikkert ikke til at ske i år, og hun er naturligvis skuffet. Samtidig kan jeg høre mig selv sige: ”Jamen, det er da også så hyggeligt herhjemme, og jeg har lige slebet havemøbler af og lavet højbede i haven.” Nogle gange er det sundt at spole tilbage, tage et realitetstjek og grine lidt af sig selv.

Du var blevet student, inden du forlod Danmark. Hvad læste du på Sorbonne?

Jeg læste kultur- og samfundsvidenskab. På et tidspunkt skulle jeg beslutte, om jeg ville læse videre der men valgte at fortsætte mine studier i lit- teraturvidenskab på Københavns Universitet. Selv om jeg er vokset om med en fransk far og taler flydende fransk, så har jeg aldrig lært at læse og skrive det med samme sikkerhed som det danske sprog. Jeg har jo bare fået sproget ind ved, at vi talte det.

Provins og Paris

Der er vel store kontraster i dine dansk/franske rødder.

Min mor er fra Nykøbing Falster og min far er fra Paris. Så der var både provinsielle rødder og fransk højkultur i mixet. Samtidig er jeg jo en vestegnstøs, selv om vi boede i et meget fredeligt og stilfærdigt miljø. Det har lært mig noget, som i høj grad kom mig til gode senere i arbejdet som journalist.

Hvornår fandt du ud af, at du ville være journalist?

Allerede som barn, tror jeg. Når jeg var med min mor ude at handle i City 2, havde jeg en kassettebåndoptager med. Så gik jeg rundt og interviewede folk. Spurgte, hvorfor de var der, hvad de havde købt og alt muligt andet åndsvagt. Senere blev min mor ansat på det Danske

Michèle Bellaiche

■ Dansk journalist og tv-vært

■ Født 22. maj 1972 i Taastrup

■ Er datter af en fransk far og en dansk mor

■ Har læst litteraturvidenskab (Københavns Universitet) og samfundsvidenskab (Sorbonne i Paris)

■ Debuterede i 1997 som tv-vært på TV3-programmet Go’ morgen

■ Har siden 1998 været tilknyttet TV 2

■ Startede som vært på TV 2 Nyhederne, senere på Station 2 og siden 2006 på Go’ Aften Danmark

■ Var vært på Klamphuggerne fra 2009

■ Vandt i 2010 og 2013 Billed Bladets læserpris som bedste kvindelige tv-vært

■ Blev freelancer i 2018

■ Har flere gange dækket Oscarshowet for TV 2

■ Er foredragsholder og konferencier

■ Har undervist i fransk på aftenskoler

■ Hun har to børn, Josephine og Philip

Filminstitut som international chef. Og vi kom nogle gange med på rejs er til filmfestivaller, eksempelvis i Cannes. På den måde fik jeg også filmmediet ind under huden.

Hvorfor blev det TV-journalist og studievært?

Det var et tilfælde. Da Filmskolen åbnede en linje for tv-tilrettelæggere, søgte jeg ind, men fik at vide, at jeg skulle have lidt mere erhvervserfaring først. Derfor fik jeg job som praktikant på TV3 nyhederne. En dag hvor afløserens afløser var syg, befandt jeg mig pludselig foran kameraet. Jeg var skrækslagen, men det gik meget godt. Kort efter ringede Meyerheim fra TV 2 og inviterede mig til en casting, men jeg blev på TV3, indtil deres nyhedsafdeling lukkede. Derefter startede jeg på TV 2, og der har jeg været siden. På TV3 var jeg Go’ morgen-vært sammen med en lige så ung Hans Pilgård og knyttede et nært venskab, der stadig holder.

Station 2

Station 2 var vel et vigtigt trinbræt i karrieren?

Ja, jeg startede som researcher og journalist og blev med tiden studievært sammen med Niels Brinch og Jes Dorph. Det var en både spændende og lærerig tid.

Du var den unge kvinde, der blev sendt ud for at banke på ude ved rocker borgene, mens de to erfarne mænd sad hjemme i studiet i deres utroligt hvide skjorter.

Ha ha, ja. Det var min opvækst på Vestegnen, der gjorde, at jeg blev sendt ud blandt ludere og lommetyve. Det jokede vi en del med. Niels Brinch kom fra Vedbæk. Hvis vi skulle have et interview med en højesteretssagfører, så tog han den opgave. Jeg kom fra Vestegnen, og hvis vi skulle have nogle udtalelser fra nogle småkriminelle, så skulle jeg jo bare ringe til en fra parallelklassen. Det var selvfølgelig humoristisk ment, men jeg er ikke vokset op i et beskyttet rigmandskvarter. Jeg lærte meget af Niels og Jes. De var erfarne krimijournalister, og det var jo dem, der havde opfundet Station 2 konceptet. De startede med et lille budget, to mand og en politiradio. Det var simpelthen deres barn. Mantraet var, at her laver vi ikke TV om mennesker – men med mennesker.

Det bragte dig ud i nogle ret vilde situationer.

Set i bakspejlet, ja. Engang hørte jeg om en dansk alfons, der hentede østeuropæiske piger herover, tog deres pas og satte dem til at arbejde med prostitution. Jeg fik at vide, at jeg skulle tage til Riga og finde nogle af de piger. Da jeg spurgte, hvordan jeg skulle finde dem, var svaret: Det finder du selv ud af. Hvor længe skal jeg være der? Til du har fundet dem.

Det gjorde jeg så bare. Senere skulle jeg konfrontere bagmanden et sted ude på Djursland. Da jeg og min filmmand kørte derfra, blev vi jaget og stoppet af et par kæmpestore mænd, der forlangte at få båndet udleveret. Jeg turde ikke at komme hjem uden båndet, så jeg klamrede mig til det og råbte: ”Kør!” til fotografen. Han trådte speederen i bund og vi slap væk.

Var du nogensinde bange?

Ja. Men jeg var mere bange for at komme hjem uden den gode historie, end jeg var for rockerne, alfons erne og voldsforbryderne. Jeg var utrolig ambitiøs… og naiv dengang. Jeg er først blevet forsigtig efter, at jeg har fået børn.

Go’ Aften Danmark på TV 2

En stor del af din karriere har du været studievært på Go’ Aften Danmark. Det virker som om, du er ret god til at fornemme de mennesker, du taler med, og at du føler dig godt hjemme i din rolle.

Som barn ville jeg gerne være skuespiller eller psykolog, og på en eller anden måde føler jeg, at de ønsker kombineres godt i rollen som studievært. Du skal kunne lide at være på, og du skal performe, selv om du bare skal være dig selv. Men psykologien er jo lige så vigtig, når man skal kunne fornemme, hvem man sidder overfor og få dem til at føle sig trygge nok til, at de kan fortælle deres historie.

Du har interviewet mange spændende mennesker og hørt deres historier. Hvem og hvad har gjort mest indtryk på dig?

Nogle bliver måske en smule skuffede, når jeg fortæller det. Det har naturligvis været spændende at møde Barack Obama, Dalai Lama og store danske og udenlandske stjerner. Men det er faktisk ofte helt

”almindelige” menneskers historier, der har sat de dybeste spor.

Jeg har siddet og talt med nogle unge mennesker, der var med på Utøya, da Anders Breivik dræbte 69 mennesker. Deres fortælling om, hvordan de krøb sammen under en klippe og kunne se ud på deres ven, der lå udenfor og var døende, var frygtelig. Den slags sætter sig i min sjæl og bliver der.

Modpolen til den historie er de mange morsomme og livsbekræftende historier, vi også hører. Eksempelvis historien om kvinden fra Nordjylland, der fik tvillinger med to forskellige mænd. I løbet af en glad nytårs aften lykkes det Charlotte først at have sex med en ny kæreste og senere på aftenen med sin eksmand. 9 måneder senere føder hun tvillinger, og det krævede ikke stor fantasi at se, at det ene barn havde en slående lighed med den ene mand – mens det andet var som snydt ud af næsen på den anden. I starten jokede de mest med muligheden, da det kun er sket meget få gange på verdensplan. Men på et tidspunkt blev de alle tre enige om at få lavet en DNA test. Den viste, at det utro - lige faktisk var sket, og at tvillingerne havde hver sin far. Hele familien var i studiet: Mor, far, far og to drenge. Det var en utrolig skøn historie, især fordi hele familien kunne se det fra den humoristiske side.

Foredragsholder

Du har naturligvis arbejdet på flere andre programmer, eksempelvis TV 2 Nyhederne og Klamphuggerne. Men du har også lavet en TV-dokumentar om en sygdom, der ramte din egen familie.

Ja, i 2018 lavede jeg TV 2-dokumentar en: Når hjernen svigter. Min mor døde i det år. Hun døde af kræft, men hun havde også tegn på demens. Faktisk er op mod 400.000 danskere nære pårør ende til en person, der har en demenssygdom. I dag tager jeg ud og holder foredrag om, hvordan jeg opdagede min mors begyndende tegn på demens, hvordan både jeg og resten af familien i lang tid benægtede det, og hvad jeg kunne have gjort for at hjælpe min mor til et bedre liv med demens.

Du er blevet en flittig foredragsholder, efter at du er gået fra at være fastansat til freelancer.

Ja, jeg har været freelancer i et par år nu og har virkelig mange foredrag i kalenderen. Hele forårssæsonen var fyldt op, indtil coronaen ramte verden. Nu er det hele udsat til sensommer og efterår.

Du har stadig opgaver for TV 2. Jeg sagde mit faste job på Go’aften Danmark op, men laver stadig mange opgaver for TV 2. Der har været dokumentaren vi lige har talt om, Hjertegalla og så er jeg stadig fast afløser på Go’morgen Danmark.

Fremtidsplaner? Jeg ved godt, at det i øjeblikket er svært at lægge planer. Foreløbig ser det ud til at jeg får et travlt efterår - men det er jo svært at vide, hvornår den nuværende situation bliver normaliseret. Jeg er ikke bange for ikke at vide præcist, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Og når man ikke er bange, er der plads til at tænke kreativt. Uanset hvad, er jeg sikker på, at jeg finder en måde at bruge de ting, jeg kan til noget konstruktivt.