
1 minute read
Bruger du din bil mindre i øjeblikket?
from Bedre Kørende #12
by AutoMester
Tag kontakt til din lokale AutoMester og fortæl, hvad vi kan gøre for dig og din bil.
Iøjeblikket er mange af os påvirket af Covid-19. En del af os arbejder fra hjemmearbejdspladser og der er færre personbiler på vejene. Mens vi alle venter på, at faren for virus reduceres og hverdagen vender tilbage, kan du udnytte ventetiden til at lade din bil få lidt opmærksomhed. Det kan eksempelvis være i form af service, klargøring til syn, forårstjek eller skift til sommerdæk.
Samtidig kan vi se frem til en sæson, hvor mulighederne for at forsamles til byfester, musikfestivaller, teateroplevelser, biograffilm og andre fornøjelser er reducerede eller bliver konverteret til drive-in events.
Forsamlingsforbuddet har desuden fået mange danskere til at genopleve glæden ved at tage hele familien på en biludflugt ud til store naturoplevelser i skov og ved strand. Fornøjelsen bliver større, hvis bilen er velkørende, og det samme kan naturligvis siges om sikkerheden. Der er altså mange gode grunde til at bruge denne periode til et værkstedsbesøg.
Lokal hjælp, der flytter noget
Når en virus tvinger os alle til at holde afstand, må vi stå sammen om at holde Danmark kørende – ikke blot på landevejen. AutoMester er Danmarks største kæde af frie og uafhængige værksteder. Når du sender din bil på værksted hos din foretrukne AutoMester, er du med til at sikre lokale arbejdspladser og øge chancen for, at dit værksted fortsat er der efter den nuværende krise.
Venlig og sikker service
Hos din lokale AutoMester er vi klar til at tage os kærligt af din bil, så den kan blive klar, til du igen skal bruge den. Vi overholder alle anbefalede retningslinjer, så det er trygt for dig, at få din bil på værksted hos os.

Den venlige og personlige service er den samme, som du er vant til, men du vil opleve nogle få ændringer i vores daglige rutiner:
■ Vi tilbyder at hente og bringe din bil

■ Vi undgår håndtryk og holder afstand
■ Vi tager ikke imod kontanter
■ Vi spritter rat, gearknop, håndtag, bilnøgler m.m. af, inden vi afleverer din bil
