1 minute read

Lad os gøre din bil lidt grønnere – her og nu!

Next Article
Ny FordelsPartner

Ny FordelsPartner

1. Dine dæk er vigtige for din sikkerhed og miljøet

Hvis du rammer en kantsten, kan hjulenes retning i forhold til bilen ændrer sig, og du kan opleve, at bilen trækker til den ene side. Det giver et øget slid på dine dæk – og samtidig bruger bilen ekstra brændstof for at få bilen fremad pga. den øgede modstand. For at undgå dette kan du få lavet en sporing på dit værksted, som sikrer, at hjulenes retning bliver optimal. Herved sparer du brændstof, penge og udleder mindre CO2

2. Vær sikker på, at du kører med det rigtige dækttryk

Kører du med forkert dæktryk, giver det længere bremselængde, større slid på dækket og større brændstofforbrug. Er dæktrykket blot 0,5 bar* for lavt på et enkelt dæk, stiger brændstofforbruget med 2-3%. Kontrollér derfor jævnligt dit dæktryk – både for miljøets og din sikkerheds skyld.

3. Hold motoren ren

Når motoren kører, efterlader den belægninger på forskellige motordele. Ved tilsætning af et ”rensningsmiddel” (et additiv) til brændstoffet, blødgøres affaldsstofferne, så de brændes af under forbrændingen. Rensningen kan sammenlignes med en afkalkning af kaffemaskinen. Additiver giver bilen en renere motorgang og er med til at nedbringe CO2 udledningen. Der findes forskellige typer additiver – og du kan købe dem på dit lokale værksted.

4. Giv motoren en rensning

Motoren i din benzin- eller dieselbil arbejder hårdt, hver gang du anvender den. Afhængig af dit kørselsmønster og antallet af kilometer, du kører, vil der typisk dannes sod i motoren, som øger både CO2 udledningen og brændstofforbruget. Du kan derfor med fordel give din bil en motorrens, som udover at forbedre brændstofforbruget også skåner miljøet. Derudover forlænger du motorens levetid og får mere trækkraft. Motorrens tilbydes til alle biltyper, mærker og modeller – uanset om det er benzin eller diesel. Kontakt værkstedet for et godt tilbud på motorrens af netop din bil.

Du kan spare både penge og brændstof – og derfor også miljøet for unødige belastninger – hvis du undgår at køre med for høje motoromdrejninger.

Hvis du f.eks. vil bremse langsomt for at stoppe, kan du slippe speederen, mens bilen er i gear i stedet for at træde på bremsen. Herved lukkes der i de fleste biler for brændstoftilførslen – og du kører dermed mere bæredygtigt. Hold i øvrigt øje med de øvrige trafikanter, hold afstand og undgå for mange bratte opbremsninger - og kør i et jævnt tempo. Også for din sikkerheds skyld.

This article is from: