Tema marts 2014

TEMA:

Merudgifter ved allergi

”

Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke ser på familien som helhed.

Gitte Bak Ditlefsen, tåler ikke laktose

Hjælp til din allergiøkonomi Det kan være en jungle at finde ud af, hvor og hvordan man søger tilskud til merudgifter i forbindelse med svær allergi og astma. For hvilken lov er det nu liiige man skal søge ud fra, og hvorfor kan nogle allergikere få dækket merudgifter, mens andre ikke kan? Det tager vi fat på i dette tema.

For at blive klogere på allergiøkonomi i praksis, har vi besøgt familien Ditlefsen, der har massiv erfaring med sygdom og merudgifter.

A f Stine Ramlyng/sr@astma-allergi . dk Foto: David Askholm

S

undhedslov, Kronikerbevilling og Lov om Social Service er alle ord, der kan være gode at kende for dig, der lider af svær astma, allergi eller eksem. For med en sygdom følger ofte ekstra udgifter. Systemet er bygget sådan op, at alle danskere får tilskud i henhold til Sundhedsloven, når de køber receptpligtig medicin. Bruger du årligt mere end 3.775 kr. til medicin på grund af en kronisk sygdom, så kan du søge om kronikertilskud via din læge.

Søg tilskud til vask eller diætmad

Men for familier med fx eksembørn kan udgifter til cremer som barnet flere gange dagligt skal smøres med samt hyppig vask af fx tøj og sengetøj være så store, at de kan søge om tilskud hos kommunen. Her skal vi over i Lov om Social Service, eller det man mere mundret kalder for Serviceloven.

– Mens tilskud til medicin via Sund-

12

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2014

hedsloven er automatiseret, så skal du selv være opmærksom på at søge tilskud via Serviceloven. Der er nemlig ikke rigtig nogen, der har ”ansvaret” for at fortælle dig, at du kan søge tilskud til merudgifter ved diætkost eller slitage på dit tøj på grund af ekstra tøjvask, siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark Betina Hjorth. Hun taler ofte med frustrerede mennesker i rådgivningen, der har svært ved at finde hoved og hale i de forskellige paragraffer.

– Det kan være hårdt at sætte sig ind i og forstå alle paragrafferne, når du måske samtidig har et sygt barn eller selv er syg, og det kan tage lang tid at vente på en bevilling eller et afslag. At søge tilskud til merudgifter kræver nok lidt tålmodighed, men det kan faktisk lykkes, så mit råd er, at I klør på og søger om tilskud, hvis I mener I opfylder betingelserne, siger Betina Hjorth.

Sundhedsloven gælder for alle Sundhedsloven gælder for alle og giver dig automatisk tilskud, når du køber receptpligtig (tilskudsberettiget) medicin. Den gælder uanset om du har en kronisk eller langvarig sygdom, eller om du blot skal have medicin til en penicillinkur. Jo mere medicin du køber, jo større tilskud får du. Apoteket udregner helt automatisk, hvor stort et tilskud du er berettiget til og trækker det fra din regning.

Særligt tilskud ved kronisk sygdom Hvis du har en kronisk sygdom, risikerer du at skulle bruge mange penge på medicin hvert år. Hvis du selv betaler mere end 3775 kr. i løbet af ét år, kan du søge om et kronikertilskud. Det betyder, at du maksimalt kan komme til at betale 3775 kr. om året for din tilskudsberettigede medicin. Du søger om kronikertilskud ved at tale med din læge, som udfylder og sender en ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

Mød familien Ditlefsen fra Århus En mappe fyldt med ansøgninger, boner, kommunale godkendelser og afslag, samt stakkevis af ankebreve ligger på familien Ditlefsens spisebord i Lystrup ved Århus.

Gennem de sidste mange år har familien kæmpet for at få dækket deres merudgifter til bl.a. laktosefri kost til mor Gitte, Epipenne til 12-årige Patrick og til taxakørsel og døvematerialer til 15-årige Pernille.

Og maset med at få samlet boner, sandsynliggjort merudgifter og udfyldt ansøgninger er op ad bakke, hvis man spørger 44-årige Gitte Bak Ditlefsen, der selv om hun arbejder med økonomi og planlægning til daglig, nogle gange er ved at give fortabt: -Jeg synes, det er mere eller mindre håbløst at blive klog på reglerne. Fx har jeg tidligere fået dækket mine merudgifter til lactrase-tabletter og laktosefri kost, men nu har jeg pludselig fået afslag. Jeg kan heller ikke få dækket merudgifter til laktosefri kost til resten af familien. Det betyder i praksis, at jeg må lave én slags mad til mig selv og noget andet til familien. Det holder ikke i en travl hverdag. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke ser på familien som helhed.

Pernille, Jimmi, Patrick og Gitte Ditlefsen har tilsammen merudgifter for over 30.000 kroner om året.

læs også: Derfor får de (ikke) tilskud

> s. 14

Serviceloven er særlig

s. 14

Ofte hørt i rådgivningen

s. 16

13

TEMA:

Merudgifter ved allergi

Derfor får de (ikke) tilskud A f Betina Hjorth og Stine Ramlyng Foto : David Askholm

Gitte Bak Ditlefsen, 44 år: Græsallergi samt svær laktose-intolerans.

Udgifter: Til laktosefri kost og lactrase-tabletter Opnået tilskud til merudgifter? Både og. Tidligere har Gitte fået dækket sine merudgifter til både laktosefri kost og lactrase-tabletter, men i forbindelse med et skift til en ny sagsbehandler blev der igen kigget på Gittes sag, og hun har nu fået afslag på tilskud på begge dele.

Derfor får Gitte ikke tilskud

NEJ

L ak

to s e - i n t o l e ra n s

Sådan beregnes udgifterne I de officielle kostråd anbefales det, at mennesker får ¼-½ liter mælkeprodukt om dagen. Det svarer til 7,5-15 liter om måneden.

1 liter laktosefri mælk koster ca. 18 kr. pr. liter. mens 1 liter minimælk koster ca. 5 kr. Merudgiften pr. liter er altså 13 kr. ½ liter om dagen svarer derfor til 6,5 x 30 dage = 195 kr. pr. mdr.

Herudover kan du have merudgifter ved køb af fx laktosefri leverpostej osv., som også regnes for at indgå i en almindelig kost.

NB! Kommunen anser ikke merudgifter til fx kiks, kager og is som værende ”nødvendige”.

14

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2014

Gitte kan som voksen søge tilskud til merudgifter via Servicelovens § 100, men kravene er skrappe.

Hun lever dog op til mindst ét af dem, fordi hun har laktose-intolerans. Gittes problem er, at hendes indkøb til laktosefri kost har svært ved at nå op på minimumskravet om at have merudgifter for 509 kroner om måneden.

Gitte har tidligere brugt Astma-Allergi Danmarks merudgiftsberegning til mælkeallergikere som hjælp til at sandsynliggøre sine merudgifter, men den kan hun faktisk ikke bruge, da den tager udgangspunkt i en total mælkefri kost. Til forskel fra mælkeallergikere har mennesker med laktose-intolerans meget individuelle tærskler for, hvor lidt eller meget laktose den enkelte kan tåle, og dermed hvor meget mælk og mælkeprodukter, man kan indtage uden at få symptomer. De senere år er der kommet en del laktosefri produkter på markedet, men der findes ingen beregninger på merudgifterne ved laktosefri kost. Det betyder, at Gitte er nødt til selv at sandsynliggøre sine merudgifter ved fx at gemme sine boner og i det hele taget notere sig, hvor mange penge hun bruger på laktosefri produkter.

Gitte har i sin ansøgning til kommunen taget udgangspunkt i hele familiens forbrug af laktosefri mælk, som hun har vurderet til at være 23 liter om måneden. Det kan synes rimeligt, fordi det besværliggør hverdagen at skulle lave én slags mad til sig selv med laktosefri produkter, og en anden slags mad til resten af familiens medlemmer. Men ifølge loven er det kun Gittes eget forbrug af laktosefri produkter, som kommunen har pligt til at dække. Heller ikke tilskud til den ekstra tid hun bruger på at lave forskellig mad, kan kommunen dække.

Lactrase-tabletter er heller ikke en selvfølge at få tilskud til. For selv om Gitte synes, tabletterne er livsvigtige, når hun fx skal ud hos venner eller på restaurant og ikke er sikker på, om der er laktose i maden, kan kommunen vælge at sige, at det ikke er strengt nødvendigt at spise ude. Kommunen kan også vælge at sige, at man som laktoseintolerant ”bare” må være endnu mere opmærksom på at stille krav til vært eller restaurant i lighed med en person med fødevareallergi, som ikke har andre muligheder.

Astma-Allergi Danmark oplever, at kommunerne vurderer meget individuelt på dette punkt.

At Gitte først får tildelt et tilskud, og at det så siden bliver trukket tilbage, skyldes formentlig, at sagsbehandlerne i kommunen er forskellige, og dermed tolker og vurderer loven forskelligt. Er man uenig i afgørelsen, kan man altid anke den, hvilket Gitte også har gjort. Psst... hvordan man gør det, kan du læse mere om på næste side.

Jimmi de Feuth Christensen, 43 år: Siden 20-års alderen har han ikke kunnet tåle hønseæg og piskefløde

NEJ

I tvivl ohm ? lig ede,esrom u m e n i d kommun

din Kontakt Du kan ede dig. skal vejl til næste re e id dre v arer også bla s e r vi b v side, hvo rgsmål ø flere sp

Pernille de Feuth Ditlefsen, 15 år: Kan ikke tåle nikkel, er født døv men er CI-opereret og kan derfor godt høre.

Udgifter: Merudgifter ifb. med taxakørsel og buskort til skole, døvematerialer, lægebesøg, fritidsaktiviteter for døve og specialklub.

Opnået tilskud til merudgifter?Ja

Derfor får Pernille tilskud Pernille er pga. af sit hørehandicap berettiget til at søge tilskud via Servicelovens § 41, fordi hun har en ”indgribende kronisk og langvarig lidelse”.

Med mange merudgifter til taxakørsel til skole, kørsel til kontrol hos lægen, døvekurser osv. når hendes merudgifter snildt op over minimumsbeløbet på 4524 kroner om året.

JA Derfor får Patrick tilskud

Udgifter: Ikke rigtig nogen. Allergien påvirker Jimmis liv på den måde, at han undgår alt med æg fra Miracle Whip til flødeboller. Han kan fx heller ikke spise almindelige pandekager, men kan godt tåle dem, der er lavet på pulverform.

Opnået tilskud til merudgifter? Nej

Derfor får Jimmi ikke tilskud

Jimmi har ikke søgt tilskud til merudgifter, men han ville formentlig også få et afslag. Det er der tre grunde til.

1) I Servicelovens § 100 står der, at lidelsen skal være så indgribende, at der er brug for sætte ind med fx fleksjob, handicapbil eller hjælpemidler. Det er Jimmis æg-allergi ikke.

2) D u kan kun få hjælp til diætkost, hvis din lidelse er medfødt, og det er Jimmis ikke.

3) Jimmi ville have svært ved at nå op på minimumsgrænsen for merudgifter på 507 kroner om måneden, da der ikke er så mange merudgifter forbundet med at lave en kost uden æg og piskefløde.

Patrick ever umiddelbart op til kriterierne i Servicelovens § 41, fordi han har svær peanut- og nøddeallergi, som går ind under lovens krav om, at lidelsen er en ”indgribende kronisk og langvarig lidelse”. Til gengæld har han ikke udgifter til adrenalinpenne for mere end ca.

500 kr. om året. For at søge tilskud, skal man som minimum have merudgifter for 4524 kr., hvilket betyder, at Patrick reelt ikke er berettiget til at søge.

Men fordi hans søster Pernille også har en kronisk sygdom, kan man ifølge § 41 lægge de to børns merudgifter sammen: ”Hvis en familie har flere børn med nedsat funktionsevne eller kroniske eller langvarige lidelser, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.” Patrick får altså alene dækket udgifterne til adrenalinpennene, fordi hans søsters merudgifter tæller med i det samlede regnskab.

JA

Patrick de Feuth Ditlefsen, 12 år: Svær peanutallergiker og reagerer også over for alle former for nødder, og har derfor altid adrenalinpennen med sig.

Udgifter: Patrick har merudgifter til sine adrenalinpenne.

Opnået tilskud til merudgifter? Ja

Serviceloven er helt særlig § 41 er for børn

Du kan søge tilskud til nødvendige merudgifter via Serviceloven § 41, hvis du forsørger et barn under 18 år med ”betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”. For at søge er det ikke afgørende, at jeres økonomi er presset af medicinudgifterne. Det afgørende er, hvor sygt dit barn er.

Kommunen vurderer altid individuelt og ofte efter indhentning af helbredsoplysninger fra lægen. Derudover skal I have merudgifter på over 4.524 kr. om året eller det der svarer til 377 kr. om måneden for at få tilskud.

Man kan godt få udbetalt mere end 377 kr., fx 2x377=754 kr., men vær opmærksom på, at kommunen altid runder op eller ned til det nærmest delelige med 377 kr.

§ 100 er for voksne

I Serviceloven § 100 lægges der vægt på, at du skal have en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det betyder, at du skal have en langvarig lidelse, hvor konsekvenserne for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det sidste betyder, at man vurderer, om du har behov for flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, hjælpemidler m.v. Det er ofte meget svært for mennesker med astma og eksem at få hjælp efter denne paragraf. Der er dog mulighed for at få tilskud til diætkost, hvis din lidelse er medfødt. Fx vurderes cøliaki og laktose-intolerans at være medfødt, men ikke fødevareallergi. For at få tilskud skal du også kunne sandsynliggøre, at dine merudgifter overstiger 6.108 kr. per år. Vær opmærksom på, at der rundes op eller ned til nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

15

TEMA:

Merudgifter ved allergi

Ofte hørt i rådgivningen jeg det være, for at Hvor slemt skal mit barn? kan få hjælp til

ler skal dit barn ifø skud til merudgift dne t rig For at søge om til va lig og 41 have en »betyde ge Servicelovens § er indgribende ell e vn se on kti isk fun sat fysisk eller psyk er, at lidelsen tyd be arig lidelse.« Det gv lan er ell k nis kro relse. »Kroniske r i den daglige tilvæ har alvorlige følge unkt hvor de opat de, fra det tidsp lidelser« betyder, gges i praksis re i flere år. Der læ står, normalt vil va barnealderen re en forventes at va vægt på, om lidels e« betyder, at els lid rig re en »langva ud. At det skal væ nes at vare et år , om lidelsen skøn der lægges vægt på at få tilskud, selv dog ikke udelukket eller mere. Det er end et år. Det afre es at vare mind nt ve for en els lid om sevnen. telsen af funktion gørende er nedsæt

Nej, i vejledninge n til loven står, at der skal tage gangspunkt i de s udsandsynliggjorte merudgifter. Se kommunen ikke lvom kan forlange do kumentation, ka nogle gange væ n det re nemmere, hv is I har gemt jer ner og har lavet es boen merudgiftsbe regning baseret sidste års udgifte på r.

Når du fylder 18 år stopper udbetalinger fra § 41, og det bliver vigtigt at få styr på, om der fortsat er muligheder for økonomisk hjælp. Her bliver det Servicelovens § 100, du først skal undersøge. I forhold til ”børneparagraffen” (§ 41) er der strammet gevaldigt op, og det kan virke meget svært at få hjælp til allergiøkonomien, når du har astma, eksem eller fødevareallergi.

Når du er over 18 år, har du også mulighed for at få hjælp til fx medicin via Lov om Aktiv Social Politik § 82.

Det kræver, at du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale dine udgifter. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, og man vil se på dine indtægter og udgifter og vurdere dit rådighedsbeløb. Her vil din eventuelle ægtefælles indkomst også indgå i vurderingen.

Vær opmærksom på, at studerende skal have ”udtømt egne muligheder”, før de kan få tilskud, og her ligestilles et SU-lån med en indtægt. Det betyder, at du er nødt til at tage et SU-lån, før du har ”udtømt egne muligheder”.

Er du ung studerende uden mulighed for at have et fritidsjob pga. af din astma eller eksem, har du mulighed for at søge om Handicaptillæg. Det kan du læse mere om på SU-Styrelsens hjemmeside www.su.dk.

Pensionist?

Læs mere om dine mulig heder på → www.astm a-allergi. dk/bonus-in fo eller scan kode n her

16

AstmaAllergi · MARTS/APRIL 2014

este, jdsfortjen Tabt arbe der eller forbrugsgo nger? ri d n boligæ maå www.ast p e er m Læs fo /bonus-in allergi.dk

Spørgs

til din

allergiø

LIVEC H

tirsdag

mål

konom i?

AT

med o s arts kl.

11-12.

d. 11. m

Gå ind på stma-a llergi.d raadgiv k/ ning

www.a

tile for at kunne få fylder betingelsern op I at gen r, in ne er r me I De Hvis kommune. eller skrive til jeres er ge hv rin r I n ere rd ka , vu ud en sk mmun det, I søger om. Ko opfylI om t, de an garanti for, at I får dt blan elt og undersøger enkelt sag individu e få tilskud. nn ku at r fo en i lov er. der betingelserne hvad jeres udgifter re på/skrive ned, på e ng pe af Begynd at fokuse er I fx brug jeres venner, hvad d føme ere ær sv Sammenlign med re væ det sembarn. Her kan e cremer til jeres ek mad fuden at tænk ler nd ha te of n ma i rd ks fo ar i, rg nm lle Da i rea rg deva i Astma-Alle e udgangspunkt am st .a ag rd ve nh over det. I kan tag du finder på di m so r, ge in gn ere merudgiftsb erudgifter. mi/foldereomm allergi.dk/oekono

Her er vores svar typisk: Hvad har du behov for? Hvilke udgifter har du, som andre ikke har? Det er dyrt at have børn, og der følger udgifter med. Men når man har et barn med en kronisk sygdom, kan der forekomme merudgifter, som andre ikke har.

Det kan fx ved børneeksem være egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin. Herunder fx egenbetalingen ved kronikertilskud, ekstra vaskeudgifter og ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid på tøjet. Det kan også være særlige cremer og olier, som anvendes ved alvorligt belastende allergi eller hudlidelser samt evt. deltagergebyr ved kurser og befordring til behandling.

Ved astma kan det være egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin. Herunder fx egenbetalingen ved kronikertilskud, befordring til behandling og deltagelse i kurser.

Ved husstøvmideallergi kan det fx være ekstra udgifter til dyne og pude, som kan vaskes ved 60 grader, hvis den man har kun kan vaskes ved 40 grader. Ved fødevareallergi kan der være ekstraudgifter forbundet med diætkost.

Astma-Allergi Danmark har beregnet merudgiften ved allergi over for mælk, æg og de fire kornsorter: hvede, rug, byg og havre og på den merudgift I har, hvis I bruger højt hydrolyseret modermælkserstatninger pga. mælkeallergi eller i forbindelse med forebyggelse. Find merudgiftsberegningen på vores hjemmeside under Dinhverdag.astma-allergi.dk/oekonomi

Jeg er uenig i kommunens afsl ag, hvad gør jeg?

Du kan altid anke en afgørelse. Der er typisk en frist på fir uger, og kommunen e skal vedlægge en an kevejledning, når du modtager den sk riftlige afgørelse. Nå r de har behandlet anken, og hvis de fastholder afslaget, kan du anke sagen videre til Det Socia le Nævn. Hvis I he ller ikke her er enige er der mulighed for , , at Den Sociale An kestyrelse kan tag sagen op, hvis den e er principiel og fx kan have betydnin for, hvordan loven g fortolkes.

I nogle tilfælde ka n det også være en idé at kontakte Den Uvildige Kons ulentordning på Ha ndicapområdet (DUKH), der er en selvejende institut ion under Social-, Børne- og Integrat ionsministeriet. DU KH er uvildig part sagen og kan hjælpe i med konkret viden om lovgivning og støttemuligheder i sager mellem fx en borger og en kommune. Du kan læse mere på www.DU KH .dk eller ringe til DUKH’s rådgivnin g på 76 30 19 30.

17